Hedelyskolen er bygget i henholdsvis 1954 og Specialfunktioner: - Ordblindecenter. - 2 modtageklasser for to-sprogede elever.

Transkript

1 Status Plan Evaluering 2012 / 2015

2 Hedelyskolen er bygget i henholdsvis 1954 og 1972 Specialfunktioner: - Ordblindecenter - 2 modtageklasser for to-sprogede elever - Ungdomsklasser Antal lærere og pædagoger: 60 og 19 Antal elever: 667 Antal børn i SFO: 223 Følg altid med på vores portal: Billeder: Modul Foto 2

3 Indhold: Glade børn lærer bedst... 4 Indsatsområder: Hvad har jeg lært i dag?... 6 Trivsel og fællesskab for alle... 8 Sproglig opmærksomhed - adgang til viden Kost og bevægelse - det styrker It og læring - det rykker

4 Glade børn lærer bedst Velkommen til Hedelyskolens SPE! På Hedelyskolen anvender vi ordet SPE, fordi det beskriver, hvordan vi arbejder med skoleudvikling. Vi kunne også bruge ordet virksomhedsplan, for det er vores SPE også. S står for status. P står for plan og E står for evaluering. Vi har erfaring med, at når vi sætter os nye mål inden for et af skolens områder, er det afgørende vigtigt, at vi ved, hvad vi kan i dag. Derfor bruger vi tid på at beskrive status. Hvor er vi lige nu? Dernæst laver vi en plan for, hvordan vi vil nå de nye mål. Hvilke handlinger og ressourcer skal der til? Og til sidst beskriver vi, hvordan vi vil evaluere, om målet er nået? Hvilke kvalitetskriterier skal vi have? Hvilke tegn er der på, at vi er på rette vej? Og endelig beskriver vi, hvor ofte vi vil evaluere, og hvem der skal stå for evalueringen. De indsatsområder vi vælger at arbejde med udspringer også af de beslutninger, der tages af Greve Byråd og Folketinget. Disse beslutninger skal vi omsætte til Hedelyskolens og SFO ens hverdag, så de giver mening for vores elever, forældre og personalet. Men først og sidst er de valgte indsatområder udtryk for, at det er områder, som vi på skolen og i SFO en brænder for og vil dygtiggøre os indenfor. De er også udtryk for, hvad vi i årene 2012 til 2015 gerne vil kendes på. Hedelyskolens tre grundværdier har gennem årene været: Tryghed - faglighed og rummelighed. Alle tre værdier, som er symboliseret ved vores logo: Den gamle kloge ugle, der favner alle børn. Overskriften på indledningen til denne SPE er: Glade børn lærer bedst. Man vil derfor I denne SPE opleve, at denne sætning indgår i alle fem indsatområder, bl.a. fordi begrebet inklusion at høre til i et fællesskab- er en del af alle indsatsområderne. Der er i dag stor fokus på at teste folkeskoleelevernes faglige formåen. Det kan der være god mening i. Testning udelukkende i fagene giver imidlertid ikke et fuldstændigt billede af eleverne. Derfor tester vi på Hedelyskolen også, hvordan det enkelte barn har det, og hvordan den enkelte klasse har det. Det har vi gjort gennem de sidste 15 år med skiftende værktøjer. Vi har således stor erfaring med og viden om trivselsundersøgelser blandt elever og klasser, hvilket netop har givet os den grundopfattelse, at glade børn lærer bedst. Vores erfaringer understøttes af 25 års forskning, der viser: Glade og optimistiske børn lærer bedst, fordi de har tillid til verden og til egne muligheder i verden. Glade og optimistiske børn har en positiv selv oplevelse, og præsterer derfor bedre rent fagligt. Glade børn tænker mere kreativt og er mere fleksible, når der skal løses problemer. 4

5 Arbejdet omkring klasserne I alle klasser på Hedelyskolen er der et klasseråd. Klasserådet består af et antal forældrevalgte medlemmer og et antal lærere. Antallet skifter fra klasse til klasse. Klasserådene samarbejder om tilrettelæggelsen af skole/hjemsamarbejdet og sociale aktiviteter i løbet af skoleåret. Alt sammen indsatser som er med til at understøtte trivslen for den enkelte og klassen. På Hedelyskolen oplever vi derfor ikke, at der er en modsætning mellem at have et konstant fokus på børnenes glæde og trivsel og ønsket om at have et højt fagligt niveau. På Hedelyskolen går begge dele hånd i hånd. I skolebestyrelsen sidder 7 forældrevalgte medlemmer og 2 elevrådsrepræsentanter. De arbejder sammen med skolens repræsentanter om at få en god og gensidig kontakt til de andre forældre på skolen og Greve Kommune. Skolebestyrelsen understøtter også elevrådenes arbejde med råd og vejledning samt opbakning og praktisk hjælp ved elevrådenes arrangementer. Skolebestyrelsen er endvidere repræsenteret i Hedelyskolens trivselsudvalg, hvor også forældrenes synspunkter, er vigtige for skolens samlede arbejde med og tro på at: GLADE BØRN LÆRER BEDST! 5

6 Indsatsområde Hvad har jeg lært i dag? Status: På Hedelyskolen arbejder vi ud fra princippet om at refleksion er grundlaget for al læring. Vores elever skal hver dag kunne gå hjem fra skole og spørge sig selv: Hvad har jeg lært i dag?... og derefter kunne besvare spørgsmålet. De skal vide, hvad vi som lærere og skole forventer, at de kan, samt hvad vi forventer, at de skal kunne inden for en nærmere fastlagt periode. Det er vores mål, at alle vores elever, i samarbejde med læreren, kan opstille realistiske faglige og sociale mål for sig selv, samt at de oplever glæden og stoltheden ved at have nået målene og derved føler fornyet motivation for at lære mere. Nedenstående er et refleksions-hjul, som beskriver hvordan vi på Hedelyskolen arbejder med elevernes læring. For at kunne reflektere og dermed lære skal eleven, i samarbejde med læreren, kunne opstille realistiske og målbare faglige og sociale mål for sig selv, samt kunne vurdere i hvor høj grad målene er nået. På Hedelyskolen er målfastsættelse derfor en meget væsentlig del af undervisningen. Den foregår både i den daglige undervisning, til elevsamtalen i efteråret samt til de to årlige skolehjem samtaler. Ved årets sidste skolehjem samtale evalueres i hvor høj grad målene er nået, samt hvilke mål der skal arbejdes hen imod i den kommende tid. Evaluering og dokumentation af det lærte finder sted v.h.a. elevens personlige porteføljemappe, som eleven i løbet af året fylder med dokumentation på hvilke mål der er arbejdet med og i hvor høj grad målene er opfyldt. Portefølemappen præsenteres ved årets sidste skolehjem samtale og er med til at danne udgangspunkt for nye faglige og sociale mål. Løbende og synlig målfastsættelse: Udover målfastsættelse, dokumentation og evaluering til skolehjemsamtalerne, arbejder vi også med løbende og synlig målfastsættelse i den daglige undervisning. Vi kan f.eks. have synlige mål for et givent forløb Elevsamtaler på fordybelsesdage: Lærer og elev opsætter faglige og sociale mål for perioden. Læreren er ansvarlig for at målene skrives i elevplanen. Læreren sender elevplan til forældre. Anden skolehjemsamtale: Porteføljen præsenteres og målene som blev formuleret på første skolehjemsamtale evalueres. Nye mål opstilles. Første skolehjemsamtale: Faglige og sociale mål præsenteres for forældre. Nye kommer evt. til efter samtale med forældre. Umiddelbart inden anden skolehjemsamtale gøres porteføljen klar til præsentation. Løbende målfastsættelse og refleksioner i undervsiningen. Porteføljen fyldes med dokumentation for at målene er nået. 6

7 hængende i klassen, så eleverne hele tiden er opmærksomme på, hvad der forventes af dem. Inklusion: Alle børn er lige værdsatte på Hedelyskolen. Vi tror på at alle elever kan noget, hvis de er bevidste om HVAD de kan, og HVORDAN de bedst lærer det. Igennem vores målrettede refleksionsarbejde, skal børnene bl.a. blive i stand til dette. Mål: At der arbejdes konsekvent med synlige mål i undervisningen At alle elever er medforfattere af deres elevplan i samarbejde med læreren. At eleverne bliver mere bevidste om egen læring, samt løbende reflekterer over nye individuelle faglige og sociale mål. Handleplan: Lærerne præsenteres for refleksionshjulet Porteføljevejlederne afholder åbne kurser med fokus på brugen af portefølje til skolehjemsamtalen. Hedelyskolens talentstrategi findes på hjemmesi den. Den indarbejdes i teamets årsplan til ledelsen. Ressourcer: Porteføljevejlederne De to årlige GRUS-samtaler, hvor indsatsområderne evalueres og der tilbydes råd og vejledning. Forældresamarbejdet Kvalitetskriterier: At indsatsområdet evalueres på årets to GRUS-samtaler. At porteføljen præsenteres på 2. skole-hjemsamtale. At alle elever er medforfattere på egen elevplan i det omfang de kan. Evaluering: Indsatsområdet evalueres på de to årlige GRUSsamtaler. Udviklingsgruppen udarbejder endvidere i perioden en årlig spørgeskemaundersøgelse om, hvordan status er på indsatsområdet. Denne evaluering bruges til en eventuel opkvalificering af indsatsen. 7

8 Indsatsområde Trivsel og fællesskab for alle Status I perioden har vi benyttet evalueringværktøjet Termometeret som udgangspunkt for lærernes arbejde med trivsel på Hedelyskolen. Ligeledes benyttes materialet som et naturligt element i forældresamarbejdet. Det har på mange områder været et godt redskab til at vurdere dels klassen generelle trivselsbillede samt hele skolens trivsel. Den samlede vurdering af skolen trivsel indgår som en del af elevrådets udarbejdelse af en undervisningsmiljøvurdering (UMV) samt i kvalitetsrapporten. Undersøgelsen har været anonym, hvilket har gjort, at det ind imellem har været vanskeligt at få et eksakt billede af det enkelte barns trivsel. På baggrund af ovenstående har vi undersøgt markedet for et evalueringsværktøj, som i højere grad har fokus på det enkelte barn uden at miste fokus på klassens/ skolens trivsel. Evalueringsværktøjet Klassetrivsel opfylder disse ønsker. Skolen har derfor besluttet at indkøbe Klassetrivsel. Ved GRUS samtalerne (Gruppeudviklingssamtalerne) drøfter ledelse og lærere altid lærernes arbejde med trivsel i klasserne ud fra klassens trivselsprofil. Fællesskab Eleverne på Hedelyskolen indgår i mange slags fællesskaber store og små, men alle positive fællesskaber er nødvendige og en betingelse for at eleverne trives og dermed udvikler sig socialt og fagligt. På Hedelyskolen har eleven derfor ikke lov til at være med i fællesskabet, men ret til at være med i fællesskabet. På Hedelyskolen har vi flere traditionelle fællesskaber; jule- sommerafslutning, motionsdag, klassearrangementer, demokratidag, astronominat, oprydningsdag, Luciaoptog, legepatrulje, elevmæglere og lektiecafe. Vi mener, det er vigtigt at føle sig velkommen og tryg når man begynder i skole, derfor vil alle klasser i skoleåret 2012/13 på Hedelyskolen få en venskabsklasse. Venskabsklasseordningen vil, sammen med det daglige trivselsarbejde, virke forbyggende mod manglende trivsel, idet der skabes et ansvarligt fællesskab mellem skolens elever. Venskabsklasser kan eksempelvis mødes til motionsdage, fælleslæsning eller til et fagligt emne på tværs af klasserne. 8 Tiltag som vi har haft stor succes med i årene er Legepatruljen og elevmæglere. Inklusion: Hedelyskolens mangeårige fokus på trivsel betyder, at vi i høj grad kan rumme børn med særlige behov. Ved fortsat at videreudvikle arbejdet med trivslen for den enkelte, klasserne og skolen generelt, ser vi frem til at kunne imødekomme forventningerne til at kunne inkludere flere elever med særlige behov i vores almindelige klasser. Det er vigtigt for os, at såvel elever med de særlige behov og vores ganske almindelige elever trives. I øvrigt henviser vi til initiativerne under punktet handleplan. Mål: At give et objektivt billede af den enkelte elevs og klassens trivsel. At elever, forældre, medarbejdere, SFO og ledelse er aktive medspillere i at fremme trivslen. At give plads til forskelligheder. At eleverne trives i skolen & SFO og føler de er en del af klassen og andre fællesskaber. At der er udbredt kendskab blandt lærere, pædagoger og elever til konflikthåndtering og mistrivsel og redskaber til at arbejde med dette. Mål for arbejdet med klassetrivsel: Besvarelserne fra Termometeret og Klassetrivsel skal indgå i: Klasseteamets arbejde. Elevsamtaler. Skole/hjemsamtaler. Porteføljen. Ved overlevering fra 0. til 1.klasse og ved klasselærerskift. At ingen elever føler sig usynlig eller overset i skolen. At alle elever har mulighed for at arbejde sammen med mindst to klassekammerater i undervisningen. At alle elever er en del af klassens fællesskab Handleplan for trivsel Alle klasseteams udarbejder mindst 2 trivselsforløb årligt, disse står i årsplanen og er ligeledes et fast punkt på GRUS-samtalerne(GruppeUdviklings- Samtaler).

9 Alle klasser skal mindst 2 gange årligt svare på Klassetrivsel. Første gang inden første elevsamtale. Anden gang inden årets sidste skole-hjem samtale. Klasseteamet udarbejder ved skoleårets start faglige, sociale og pædagogiske mål for klassen og for den enkelte elev, bl.a. på baggrund af resultatet i Klassetrivsel. Klassens resultat indgår som et punkt på dagsordenen på et forældremøde. Klassens resultat præsenteres for klassen og bearbejdes i klassen. Handleplan for fællesskab I skoleåret påbegyndes et projekt omkring venskabsklasser. 0. til 9. klassetrin og Ungdomsklasserne har sammen med deres venskabsklasse minimum 2 fællesarrangementer årligt. Venskabsklasserne sammensættes årligt af trivselsgruppen. Legepatruljen, der blev påbegyndt i 2008, deltager i frikvartererne i indskolingen. Formålet med legepatruljen er, at sikre sig at alle børn indgår i fælles skaber og at ingen føler sig udenfor. Legepatruljen har øje for de elever, der tilsyneladende ikke er en del af et fællesskab. Hvert år gennemgår 25 elever et 2 dages kursus hvorefter de kan kalde sig elevmæglere. Elevmæglerne skal hjælpe elever i indskolingen med at løse konflikter. Ressourcer Tiden til arbejdet med trivsel ligger i klasseteamet. Der afsættes ressourcer til det fortsatte arbejde i trivselsgruppen. Viceinspektør er tovholder i trivselsgruppen. Evalueringsmaterialet Klassetrivsel indkøbes i skoleåret Lærerne opkvalificeres i forhold til brugen af klassetrivsel AKT lærere (Adfærd Kontakt Trivsel) og trivselsgruppen understøtter arbejdet med elevernes trivsel. Handleplan for manglende trivsel ligger i Lærerintra Anvendelse af PPR s (Pædagogisk-Psykologisk- Rådgivning) og Familiehusenes temapakker Kvalitetskriterier Alle lærere og team på Hedelyskolen arbejder målrettet med trivsel og fællesskab på klasse-, elev- og skoleplan. Evaluering Løbende evaluering af indsatsområdet samt værktøjet klassetrivsel foregår til GRUS-samtalerne og i trivselsgruppen. 9

10 Indsatsområde Sproglig opmærksomhed - adgang til viden Vi lærer og udvikler os gennem sprog, ligesom vores sprog udvikles gennem hele livet. Derfor har vi på Hedelyskolen valgt at arbejde med sproglig opmærksomhed. Til alle fag knytter der sig et særligt register et fagsprog. For at eleven får adgang til at lære det faglige indhold, skal eleven også forstå, lære og tilegne sig det særlige sprog, der knytter sig til et fag. Dermed består elevens læringsopgave i at lære sprog og fag samtidig. Dette er en stor opgave for eleven. Lærerens opgave består altså i at undervise i sprog og fag samtidig, og det er en opgave, læreren skal være bevidst om. Sproglig opmærksomhed betyder, at vi har skærpet fokus på at hjælpe eleven med at tilegne sig fagsproget. Sproget er således adgangsbilletten til alle fag. Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at arbejde med nye ord og begreber gentagne gange. På den måde lærer eleverne at anvende fagsproget, når de selv skal tale om faget. Sproglig opmærksomhed betyder, at læreren er særligt opmærksom på fagets sprog. Læreren indtænker altså arbejdet med sprog i undervisningen, så arbejdet med sprog bliver en fast del af undervisningen, f.eks. via arbejde med dagens ord, en fagordbog m.m. Det gavner alle elever, at læreren har opmærksomhed på sproget. Det er i undervisningen eleverne har mulighed for at lære begreberne at kende, afprøve dem, anvende dem for endelig at tilegne sig de nye ord. Man siger at for at kende et ord, skal man have hørt det ca. 30 gange, derfor er det vigtigt at læreren medtænker sproget i alle faser af undervisningen planlægning, gennemførelse og evaluering. Inklusion: Det er lærerens opgave at inkludere alle elever i faget gennem sproget, så sproget bliver adgangsbillet til at forstå og lære faget. Det er vigtigt at læreren er opmærksom på dette og åbner faget for eleven, ved at arbejde med fagets ord og begreber. Alle elever skal have mulighed for at arbejde med sproget, interagere, forklare, prøve ordene af og tilegne sig begreberne. Læreren skal skabe mulighed for at elevernes hverdagssprog møder skolesproget og integreres i det. 10

11 Mål: Alle lærere arbejder bevidst og målrettet med ord og begreber i undervisningen. Alle elever tilegner sig de fagord der bruges i undervisningen. Alle lærere og elever opnår en større sproglig bevidsthed. Handleplan: I skoleåret 2011/2012 har sprogcenterets og modtageklassens lærere deltaget i Tosprogs Taskforcen lav en plan. Arbejdet har resulteret i en plan, der beskriver, hvilke tiltag, vi skal lave for at få sproglig opmærksomhed ind i undervisningen. Det omhandler i høj grad information til lærerne via oplæg. Gennem disse oplæg opnår læreren en større viden og opmærksomhed på sprogets betydning for elevernes tilegnelse af fagene. På den måde kan læreren identificere de ord, der kan skabe problemer for eleverne og gør at eleverne ikke får det fulde udbytte af undervisningen. Endvidere omdanner sprogcenteret en række timer til observation af undervisning med efterfølgende vejledning og planlægning af undervisning i samarbejde med faglæreren. Sproglig opmærksomhed bliver en del af fagudvalgsmøderne, såvel som GRUS-samtalerne. Ressourcer: Sprogcenteret bruger en række timer på vejledning af kolleger. Det kan være gennem generelle oplæg, oplæg på fagudvalg eller vejledning direkte i undervisningssituationen. I den forbindelse uddannes der to vejledere i sprogcenteret. Kvalitetskriterier: Sproglig opmærksomhed er en del af planlægningen og udførslen af undervisningen. Altså bliver sproglig opmærksomhed en del af målsætningen og evalueringen af undervisningen. Sproglig opmærksomhed er en tydelig del af elevens portefølje, f.eks. som en ordbog for faget. Evaluering: Sproglig opmærksomhed er en del af årgangenes årsplan og tages op på GRUS-samtalerne med ledelsen. 11

12 Indsatsområde Kost og bevægelse - det styrker Status: I vores tidligere SPE, som dækkede årene , havde skolen et indsatsområde, der hed Sund mad, leg og bevægelse. Dette indsatsområde blev til i et tæt samarbejde med SFO en. Efter at have arbejdet med området i tre år, er det tydeligt, at indsatsen har gjort en forskel. Sund mad, leg og bevægelse er blevet en fast integreret del af skolens og SFO ens hverdag. Legepladsen har været og er et dagligt bevægelsestilbud til alle børn i alt slags vejr, da der er vokseopsyn alle ugens dage. SFO en har også haft fokus på sundhed, så der altid serveres sund og nærende kost ved forskellige arrangementer. Saftevand er blevet afskaffet, og der er altid vand og vandglas til rådighed for børnene i SFO en. Der er således foretaget evalueringer af indsatsområdet, som har vist, at indsatserne i handleplanen har båret frugt, ikke mindst i forhold til at alle elever skulle være fysisk aktive 30 minutter hver dag. En aktivitet som skulle finde sted i alle fag for at forøge elevernes koncentration og dermed forbedre indlæringen. Endvidere har Sund mad, leg og bevægelse været et fast punkt på dagsordenen til lærernes teammøder, i idrætsudvalget og til GRUS-samtalerne med ledelsen. Der blev i perioden etableret et bredt sammensat sundhedsudvalg med bl.a. repræsentation af elevråd, medarbejdere, sundhedsplejersker, ledelse samt kantinebestyreren. Udvalget har arbejdet med ideer til nye og sunde tiltag i kantinen samt arrangeret undervisning i sund kost på udvalgte klassetrin. Personalet i SFO en har i perioden arbejdet videre med SFO ens sunde profil, hvor der er lagt vægt på fysisk bevægelse inde som ude alle ugens dage. SFO en har i vinterhalvåret haft fokus på leg og bevægelse ved at tilbyde fysisk aktivitet i boldsalen flere gange om ugen. I denne SPE skifter indsatsområdet navn til: Kost og bevægelse. Det er lettere at huske, og signalværdien er klar. Handleplanen indeholder naturligvis også nye initiativer. Inklusion: Det er vigtigt, at alle elever, trods deres forskelligheder, får en forståelse for, at alle har noget at bidrage med gennem leg og bevægelse. Det er ligeledes vigtigt, at undervisningen i klasserne varieres mest muligt, og at der tilstræbes en variation mellem stillesiddende og mere bevægelsesprægede aktiviteter. Hensigten er naturligvis at øge koncentrationsevnen hos alle elever, men også at tage toppen af overskydende energi hos nogle elevgrupper. Mål: At Hedelyskolen og SFO en i samarbejde med forældrene giver eleverne sunde kost- og motionsvaner, der efterlever de officielle kost- og motionsråd. At skolens kantine har sunde og varierede tilbud At øge lysten til motion At Hedelyskolens kostpolitik kendes af elever, forældre og personale. At øge elevernes koncentration og læring i alle fag ved hjælp af bevægelse i timerne Handlingsplan Alle på Hedelyskolen og i SFO en er fysisk aktive minimum 30 minutter hver dag på skolen og 30 minutter i fritiden. Der oprettes en motionscafé på Hedelyskolen. Kost og bevægelse er et fast punkt på lærernes teammøder. 12

13 Der afholdes en årlig temaaften i indskolingen om kost og bevægelse. Sundhedsudvalget udarbejder en folder og indlæg til hjemmesiden om Hedelyskolens kostpolitik. Der foretages to årlige målinger af hoppehøjde, kondition m.v. Resultaterne indgår i elevernes portefølje. Der afholdes to årlige motionsdage for alle elever, hvor SFO en også deltager. SFO en afholder årlig motionsdag med kommunens øvrige SFO er. Fordybelsesdagene i foråret omhandler kost og bevægelse fra 1. til 8. klassetrin. I SFO en er der i vinterhalvåret leg og bevægelsesaktiviteter i boldsalen flere dage ugentligt. I sommerhalvåret er der i SFO en leg og bevægelse udendørs hver dag. Ressourcer: Alle lærere der underviser i idræt og to medarbejdere fra SFO en er medlemmer af fagudvalget for idræt. Udvalget mødes et antal gange om året for gensidig inspiration til udvikling af faget. SFO ens medarbejdere deltager i Børn og Bevægelse i Greve Kommune. Gode kostråd 1. Vi opfordrer til, at jeres børn drikker vand og mælk. 2. Vi opfordrer til, at jeres børn har groft brød og rugbrød med i madpakken. 3. Vi opfordrer til, at jeres børn ikke har slik med i madpakken. 4. Vi opfordrer til, at jeres børn har masser af frugt og grønt med i madpakken. 5. Vi opfordrer til, at jeres børn spiser morgenmad og har mad med i skole. Sundhedsudvalget på Hedelyskolen kommer med ideer og gode råd om skolens overordnede politik vedrørende kost og bevægelse. Skolen modtager fortsat midler fra Rockwoolfonden til videreudvikling af indsatsområdet. Kvalitetskriterier: At alle elever er fysisk aktive minimum 60 minutter hver dag, heraf 30 minutter på skolen. At Kost og bevægelse er en fast bestanddel af skoledagen i alle klasser, i alle fag og i SFO ens dagligdag. At den enkelte elev oplever glæde ved at bruge kroppen, og at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af elevens liv og hverdag. At Hedelyskolens kantine har et bredt og varieret udbud af mad og drikkevarer. Evaluering: Sundhedsudvalget evaluerer indsatsområdet een gang årligt. 13

14 Indsatsområde Status Hedelyskolen har gennem en årrække kunnet bryste sig af at være en af kommunens frontløbere i forhold til udbredelsen og ikke mindst brugen af it og digitale læringsmidler i den daglige undervisning. Positionen er et resultat af en engageret lærergruppe og en ledelsesmæssig vilje til internt at satse på området økonomisk, struktur- og uddannelsesmæssigt. Området har fortsat høj prioritering. Således er det med udgangen af skoleåret 2011/2012 lykkedes skolen at få opsat Interaktive tavler (IWB) i samtlige klasseværelser, samtidig med at hele lærerkollegiet har været på flere eftermiddagskurser, først med udgangspunkt i hvordan tavlen rent basalt fungerer og siden hen med en mere fagspecifik tilgang. Blandt lærerne er der en udbredt tilfredshed med tavlerne og de pædagogiske muligheder, som tavlerne giver i den daglige undervisning. Hele it-området er selvsagt en foranderlig størrelse. Det vi forestiller os er hverdagen i morgen, ser ofte ganske anderledes ud. I elevernes verden er it og de digitale muligheder en naturlig del af deres liv. Således IT og læring - det rykker opleves det i højere og højere grad på skolen, at eleverne medbringer deres egne digitale enheder i form af bærbare computere, tablets og/eller smartphones. Dette stiller yderligere krav til lærernes pædagogiske it-kompetencer, ligesom skolen løbende skal udbygge og optimere adgangen til net oa. Inklusion: Det er naturligt, at it og øvrige digitale hjælpemidler betragtes som et inkluderende redskab i undervisningen. Med de kompenserende it-hjælpemidler får lærerne i højere grad mulighed for at differentiere undervisningen og dermed møde eleverne, hvor de er. Mange af it-programmerne er netop målrettet elever med særlige behov og med kommunens Ordblindecenter placeret på skolen, er den faglige ekspertise til stede i umiddelbar nærhed. Mål: Det er Hedelyskolens mål at it og digitale hjælpemidler dagligt benyttes til at understøtte børnenes faglighed at it er en integreret del i tilrettelæggelsen af lærernes undervisning i samtlige klasser i samtlige fag. at der er tilgængelig vejledning og viden for elever og medarbejdere til stede på skolen og at der gives plads til den enkelte lærers mulighed for at udvikle sine it-faglige kompetencer. at alle elever og medarbejdere på skolen har adgang til digitale læringsresurser. at elevernes egne digitale enheder tænkes ind og inddrages dels i selve undervisningen dels i den digitale kommunikation. at de interaktive tavler spiller en væsentlig rolle i forberedelse og gennemførelse af lærernes undervisning. at lærerne videndeler deres it- mæssige undervisningserfaringer til den resterende del af lærergruppen. 14 Handleplan I lærernes årsplaner skal det fremgå, hvordan it og de digitale hjælpemidler, herunder de interaktive tavler, benyttes i den daglige praksis. Med udgangspunkt i de gode eksempler samles tankerne i videndelings-

15 banken på lærernes Intranet. Sideløbende skal it være et fast punkt på såvel klasseteam-, fagteam- og årgangsteammøder, hvor erfaringer udveksles og inspiration og sparring finder sted. Resurser: Lærergruppen rummer en række resursepersoner, som løbende holder lærerne opdateret om nye tiltag på området samt stiller sig til rådighed for sparring og idéudveksling i det daglige. I samme gruppe har den enkelte lærer eller de enkelte team mulighed for at hente faglig og pædagogisk inspiration til planlægning af deres undervisning. Ud over den almindelige inddragelse af it i undervisningen skal eleverne gennem et obligatorisk p-fag på årgang, it og medier, hvor de bliver fortrolige med tilgangen og brugen af de digitale medier set i et bredt skolemæssigt perspektiv. Ydermere råder skolen over en række it-faglige undervisningsprogrammer, der for størstedelen ligeledes kan benyttes hjemme af både lærere og elever. Kvalitetskriterier Alle lærere bliver fortrolige med brugen af de interaktive tavler, er op- søgende samt deler deres erfaringer med hinanden. Alle lærere medtænker it som et inkluderende værktøj i sin undervisningsplanlægning. Eleverne oplever it og digitale hjælpemidler som en fast medspiller i det daglige skolearbejde. Evaluering: Området vurderes og justeres løbende af skolens resursepersoner samt skolens udviklingsgruppe. 15

16 Hedelyskolen Greve Kommune Hedelyskolen Dønnergårds Allé Greve Tlf Hjemmeside: 16