Spændende at se, hvad der kommer ud at disse forhandlinger. Herfra en opfordring til at medvirke i krav/ønsker om løn- og ansættelsesvilkår.

Transkript

1 Hovedforeningen Set fra mit synspunkt fremstår Skolelederforeningen ganske mere markant end tidligere. Med afsæt i årsmødets tema En god karakter er der igen sat dagsordner, hvor dannelse og uddannelse går hånd i hånd. Det afspejler sig i de temaer, der sættes i fokus eks. vis Folkeskolen, Vores. Hele livet og Foleskolen er langt bedre end sit røgte kampagnerne og politiske indslag under overskriften Kære politikere, der skal være sammenhæng mellem midler og forventninger og klare og tydelige indlæg i mobbeklagenævnsdebatten. Alt dette for at sikre folkeskolen som det naturlige første valg for forældre og børn, for at fortælle om folkeskolens unikke betydning for Danmarks sammenhængskraft og for at vise, at folkeskolen er et attraktivt sted at være for elever og ansatte. I årets løb er Skoleledernes arbejdsvilkår blevet kortlagt nyeste undersøgelse viser faktisk at 77 % har en gennemsnitlig arbejdsuge på 44 timer eller mere 5 % er oppe på over 55 timers ugentligt arbejde. Jeg citerer lige fra formandens skriftlige beretning: Vi er midt i en samfundsændring, hvor de offentlige velfærdsydelser presses, og hvor der opereres med en så lav offentlig vækst, at det pt. anslået årligt vil føre til færre jobs i det offentlige. I forbindelse med regeringens og kommunernes økonomiforhandlinger sidste år blev omprioriteringsbidraget, hvor der pr. automatik skulle spares 1 % i kommunerne årligt, heldigvis taget af bordet, som følge af pres fra KL og en række organisationer, heriblandt vores egen. Alligevel fortsætter kravet om effektiviseringer. Finanslov 2017 lægger et stramt udgiftsloft, og folkeskolen bliver uvægerligt ramt igen. Nogle skoler mere end andre som følge af de store forskelle på kommunernes økonomi. Så foreningen opfordrer kommunerne og finansministeren til at sikre rammebetingelserne for at drive skole. I hvert fald, så det ikke rammer skævt. Over de sidste 5-6 år er der sket en stor produktionsstigning i folkeskolen. Der gennemføres en skole-, inklusions-, struktur- og ledelsesreform, men med i dag 15 % færre ledere og ansatte til at løse opgaverne. Samtidig er elevernes undervisningstimetal steget ca timer over et skoleforløb. 1

2 Det kan ikke blive ved, og borgene er heller ikke tilfredse. Sker der det kvalitetsløft, der er stillet i udsigt, om at børnene skulle lære mere og trives bedre? Vi mener, at skal det gå den rigtige vej, og skal Danmark være i eliten, sker det ikke uden en stærk offentlig sektor. Det kan vist ikke siges skarpere også vi i Haderslev oplever at færre skal løse flere og større opgaver for mindre. Og det fører os så over i den kommende OK18 forhandling. OK18-processen starter med en elektronisk medlemsundersøgelse om de aktuelle ønsker vedr. løn- og ansættelsesvilkår. Herefter fortsætter arbejdet i Hovedbestyrelsen og sekretariatet frem til de endelige krav udtages via LC Lederforum. De konkrete forhandlinger påbegyndes ultimo Erfaringer fra sidst antyder, at forhandlingsrammen er ret lille, og at det kan blive svært at få honoreret omfanget og udviklingen i ledelsesopgaven lønmæssigt. Samtidig har KL før på væsentlige områder søgt at få forringet skoleledernes vilkår, og hvad der venter i kulissen denne gang vides ikke nu. Et ømt punkt på lærerområdet er arbejdstidsaftalen, som er afløst af L409 og skoleledelsens ret til at fordele arbejdet. LC har på DLF s vegne tabt en sag i arbejdsretten mod KL om fortolkningsretten af OK15- arbejdstid. Ledelsen er ikke forpligtet til at sætte tid på den enkelte lærers forberedelse, men blot drøfte, om der er en fornuftig balance mellem de opgaver, der er og den tid, der til rådighed. Umiddelbart mener vi som Skolelederforening, at det er bedre med en læreroverenskomst frem for regulering ved lovgivning. Men ligesom med de lokale aftaler mener foreningen også, at en ny arbejdstidsaftale hverken må binde ledelsesrummet eller økonomien. Spændende at se, hvad der kommer ud at disse forhandlinger. Herfra en opfordring til at medvirke i krav/ønsker om løn- og ansættelsesvilkår. Bestyrelsen Den lokale forening Den lokale lederforening er kernen i foreningen. Vi i bestyrelsen bestræber os på vores møder at drøfte de oplevelser, de udfordringer, de vilkår vi som ledere driver ledelse under i hverdagen. Vi dagsordensætter, problematiserer og analyserer på medlems- og egne initiativer for at kvalificere høringssvar, samtaler og forhandlinger på forvaltningsniveau og mødevirksomhed på politisk niveau. Vi har brugt en del tid på at medvirke konstruktivt i politikernes arbejde med udarbejdelse og løbende tilretninger af administrationsgrundlaget, ligesom vi på Fællesrådsmøder og lignende fora tegner skoleledelserne. Vi har afholdt 3 4 bestyrelsesmøder og dertil mødtes ad hoc. Vi er repræsenteret på de regionale dialogmøder, der ifølge foreningens årshjul afholdes 2 gange årligt. Ligeledes deltager næstformanden og jeg i de regionale netværksmøder med kolleger fra Sydslesvig, Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Det er møder, hvor vi drøfter generelle forhold, sparrer og inspirer hinanden. Vi fra Haderslev har i de senere år ikke deltaget i netværkets årsarrangement typisk i 2

3 Waldschlösschen. Det skal vi naturligvis forholde os til hver for sig og samlet. Det er i hvert fald værd at over veje, om man lokalt kan prioritere deltagelse. Enkelte fra Haderslev har gjort det. I den nye konstellation hensigten at knytte foreningen tættere sammen - deltager næstformand Dorte Andreas på de regionale møder. Jeg var vært, da Formanden i vinter var på besøg i Haderslev. Hans ærinde var at redegøre for inklusionseftersynet ude i is-arenaen. Inden da fik vi over en kop kaffe og en fastelavnsbolle drøftet særlige forhold, der rører sig hos os i Haderslev. Ganske spændende og givende både det at have besøg og at blive sat ind i eftersynets rapport ikke mindst. Det kommende/det forestående kommunalvalg bliver med garanti præget af skoledebat. Der er jo fortsat meget på spil politisk stemmer ikke mindst. Spændende Bestyrelsen må løbende vurdere om det på et eller niveau giver mening at blande sig i dele af debatterne. Medlemsmøder - medlemmer Medlemsmøderne har vi ikke haft overdrevent mange af. De møder og arrangementer, der har været afholdt over de seneste år, har ikke været overtegnede. Om det skyldes mødernes tidsmæssige placering, den almene arbejdsbyrde, kedelige dagsordner og drøftelser, eller at man ikke bryder sig om Middelhavsvin, har vi naturligvis drøftet. Er det tilstrækkeligt, at vi er sammen på årsmøderne? Eller er opfattelsen bare den, at det har bestyrelsen taget på sig. Det tænker jeg, vi drøfter på efterfølgende medlemsmøde. Forhåndsaftale forhandling om løn Aktuelt sidder bestyrelsen i forhandlinger om løndannelser forhandlinger, der på sigt gerne skulle medføre en omskrivning/opdatering af forhåndsaftalen. Der er planlægt flere faser i forhandlingerne møderne ligger jævnt stemningen er god. Mere om det på efterfølgende medlemsmøde. Program for læringsledelse I drøftelserne om efter- og videreuddannelse af skoleledere runder vi de moduler for ledelsen, der ligger i Program for Læringsledelse. Det er klart en opkvalificering i forhold til at udfylde dele af det i skolereformen anderledes definerede ledelsesrum. Om det kommer til at kunne ses på lønsedlerne på sigt er til forhandling i øjeblikket. Men ellers er strategien fortsat den, at vi uddannelsesmæssigt forventes at læse en lederdiplom som minimum og gerne læser en master eller tilsvarende relevante uddannelser. Her ligger en mulighed for lønudvikling. Samarbejde med DLF I flere sammenhænge har jeg refereret til mine positive oplevelser fra turen rundt på alle skoler. DLF, SL, Skole/Fælles, som det hed den gang og de respektive chefer havde inviteret os selv ud på alle skole for at holde følgeskab på arbejdet med hensigterne i OK15 ude i de decentrale organisationer. 3

4 Foruden at få indblik i rækken af skolekulturer, skolers prioriteringer mmm, var sidegevinsten den at opleve samarbejdet med DLF på tæt hold det at vise en fælles interesse for at tingene foregår efter hensigterne, guide, lytte, drøfte- og det i respekt for den forskellighed, en decentralisering bringer med sig. Det var ganske enkelt en gave, at være en del af. Samarbejde med forvaltningen På rundturen rejste sig mange drøftelser og forespørgsler. Flere gange på turen rundt faldt snakken på muligheden for eller nærmere ønsket om at kunne indgå aftaler på decentralt niveau. Det faldt ikke DLF svært at forholde sig til den form for ønsker. For mit vedkommende var det ikke så lige til. Dog skulle jeg forholde mig til det det var jo også min rolle at varetage lederkollegers interesse så jeg formulerede noget i retning af, at noget kunne tyde på, at vi nok skulle drøfte aftalemulighederne bredt igen, da flere decentrale organisationer følte sig modne til at arbejde med aftalebegrebet. Det faldt ikke umiddelbart i god jord. Som mange af os vil huske udviklede et møde for alle ledelser på Pæd. Center sig i en retning, der gjorde at jeg efterfølgende måtte medvirke til at få en møderække i stand, hvor hele samarbejds- og mødestrukturen blev kickstartet. Det er et vanskeligt rum at bevæge sig i. Accepten af Skolelederforeningens eksistens er der. Men forståelsen for hvorfor, kniber det med. Hvornår er jeg TR/foreningsrepræsentant og hvornår er jeg embedsmand politikernes forlængede arm ud i det decentrale? - Byrådets forlængede arm ud i det decentrale. Det fik jeg svært at mærke i forbindelse med den kommunale budgetforhandling, hvor jeg som formand for skolelederne indgav høringssvar. Det var ikke godt! for hvordan kunne jeg i en sammenhæng kræve anderledes ressourcer og næsten samtidig i en anden sammenhæng sidde i møde med økonomiudvalget om administrationsgrundlaget og så samtidig forvente at folk kunne skille det ad. Nu skreg jeg i mit læserbrev ikke efter det lokalpolitiske niveau, men rettede mit skyts mod moderniseringsstyrelsens effektiviseringsiver og det værdiskred, der opleves når bundlinje bliver vigtigere end barnet. Det er naturligvis vigtigt hele tiden at forholde sig sobert og samtidig have sig for øje, at her er tale om en udtaleret og ikke en udtalepligt. Jeg mener godt at jeg kan begå mig i dobbeltheden. Jeg mener det er væsentligt, at vi som lokalforening markerer os, når situationen er til det. Det vil vi fortsat øve os på i det kommende år. For mig er det vigtigt at sige, at vi som lokal forening står stærkt. Vi har oplever jeg mere og større indflydelse end tidligere. Vi bliver inviteret ind i politiske rum, vi ikke tidligere har været inviteret ind i. Vi sidder med mange steder. Det skal vi naturligvis vise ydmyghed over for balancesnakken taget i betragtning. Omvendt skal vi ikke læne os tilbage og hvile på laurbærrene. Vi har behov for stadig at skabe opmærksomhed omkring vores arbejde, arbejdsvilkår og de mangeartede opgaver, vi løser derude hver evige eneste dag. 4

5 Vi står godt nok på mål for mange og for meget. Vi skaber læ for vore medarbejdere, laver den ene oversættelse efter den anden i forhold til af forældre og børn stadig oplever, at varen vi leverer, er værd at gå efter. Vi gør det sgu godt! Et gammelt år lukker ned et nyt er der allerede taget hul på. Tak til alle kolleger til alle medlemmer og til bestyrelsen ikke mindst! 5