Aftagerpanelet for matematik og datalogi. Aftagerpanelet for matematik og datalogi

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Aftagerpanelet for matematik og datalogi R E F A R E T 13. MAJ 2015 Forum Aftagerpanelet for matematik og datalogi Mødedato: 27. maj 2015, kl Sted: Datalogisk Institut Sigurdsgade København N. Mødelokalet på 1. sal Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt, med kommentaren om, at der byttes om på punkt 4 og 5. Formanden foreslog indledningsvist, at der blev gennemført en kort præsentationsrunde. hb@science.ku.dk REF: HB 2. Godkendelse af referat fra sidst Referatet blev godkendt. Prodekan Grete Bertelsen knyttede en række kommentarer til referatet, herunder til turnusakkreditering, hvor det blev fremhævet, at punktet blev behandlet på sidste møde, hvor SCIENCE var forholdsvis positive overfor en fremtidig akkreditering, men at bacheloruddannelsen i datalogi imidlertid har fået en betinget positiv akkreditering. Grete Bertelsen nævnte, at akkrediteringspanelet nu enten giver instituttet et eller tre år til at få rettet op på de kritikpunkter, som er påpeget. Panelet talte herefter om, at der er vedtaget en ny studieordning, som akkrediteringsinstitutionen gerne vil se effekten af, inden den fulde akkreditering gives. Institutleder Jørgen Bansler påpegede i denne forbindelse, at akkrediteringsinstitutionen har påpeget, at der er brugt for mange eksterne undervisere, i forhold til interne, men at tallet er relativt lille i sammenligning med andre, ikkenaturvidenskabelige uddannelser.

2 Grete Bertelsen nævnte ligeledes i forbindelse med referatet, at der, jævnfør punktet om dimensionering, er nedsat tre arbejdsgrupper, som er fremkommet med tre rapporter, der skal behandles på dagens møde. SIDE 2 AF 9 3. Orientering siden sidst Prodekan Grete Bertelsen orienterede om hvad der er sket siden sidste møde. a. Opfølgningsskema b. Mail af 30. januar 2015 fra SCIENCE Uddannelse vedr. diverse c. Virksomhedsprojekter d. Dimensionering e. Optagelsestal f. Stillingsopslag, institutleder, Datalogisk Institut g. Fusionen mellem DIKU og MATH h. Næste udpegningsperiode i aftagerpanelet, og dato for næste møde Næste møde, der er det sidste møde i indeværende udpegningsperiode, var oprindeligt planlagt til 3. november Der er imidlertid datosammenfald med et andet møde, og der sendes derfor en mail ud om en ny dato for næste møde. 4. Drøftelse af resultatet af udvalgsarbejdet angående fremtidigt behov for kandidater indenfor statistik, gymnasielærere i matematik, forsikringsmatematik, samt matematik-økonomi Professor Mogens Steffensen forklarede indledningsvist om baggrunden for arbejdet i udvalget omkring forsikringsmatematik og matematik-økonomi, samt væsentlige konklusioner af udvalget arbejde (jf. vedlagte slides). Et medlem af aftagerpanelet påpegede, at det siden 1. januar har været et krav, at der er aktuarkompetencer i alle virksomhederne indenfor området, hvor der kun tidligere var brug for dem i større virksomheder, og at dette er en europæisk regulering. Konklusionen herpå blev, at der har været en engangsregulering af efterspørgslen, der har betydet, at der vil være en ekstra efterspørgsel efter kandidater indenfor forsikringsmatematik, som imidlertid vil aftage, når markedet er mættet.

3 En intern deltager på mødet spurgte herefter til, om det er afklaret, om der mangler kompetencer hos de færdiguddannede kandidater indenfor forsikringsmatematik, hvortil Mogens Steffensen svarede, at dette afklares og justeres løbende, i et institutionaliseret samarbejde med eksterne, i formelle fora. Et medlem af aftagerpanelet tilføjede hertil, at de færdige kandidater mangler forretningsforståelse og foreslog derfor, at der hentes inputs fra branchen til det faglige miljø, om hvad der foregår i erhvervslivet. Konkret blev det nævnt, at der mangler en kanal med løbende inputs af emner, der er på dagsordenen, og det blev foreslået, at der etableres en systematisk kommunikationskanal på forskningsniveau. Mogens Steffensen takkede for forslaget og svarede hertil, at denne dialog i praksis foregår gennem ph.d.-samarbejder. SIDE 3 AF 9 Studieleder Ernst Hansen gennemgik herefter rapporten om behovet for statistikere, herunder panelets sammensætning. Det blev pointeret at behovet for statistiker er voksende, samtidigt med at flere at de uddannelsesinstitutioner, der uddanner statistikere, oplever en nedgang i produktionen. Hvis markedets behov skal dækkes, er det altså nødvendigt at Københavns Universitet øger sin markedsandel. Heldigvis er der oplevet en kraftig vækst i optagelsestallene over i de seneste år. Det blev ligeledes pointeret, at en eventuel overproduktion kan konkurrere med kandidater fra beslægtede uddannelser om f.eks. stillinger i den finansielle sektor, og at der derfor er en vis elasticitet i jobmarkedet. Konklusionen blev, at det skønnes, at der i de kommende år er behov for en kandidatproduktion på 20 til 30 statistikere årligt. Ernst Hansen konkluderede herefter, på baggrund af rapporten, at der er tilfredshed med den nuværende matematisk solidt funderede uddannelse, og at der i samarbejde med Datalogisk Institut og Biostatistisk Afdeling er opbakning til at udvide uddannelsen med et spor indenfor data science og anvendt statistik. Et medlem af aftagerpanelet spurgte til, om der er behov for videreuddannelse hos kandidaterne, og indenfor hvilket felt dette kunne være. Hertil svarede Ernst Hansen, at der synes at være et behov for efter- og videreuddannelse, specielt indenfor medicinalindustrien. Området bør kortlægges i samarbejde med aftagerne, men SCIENCE afholder i forvejen kurser indenfor områder, som medicinalindustrien sender sine ansatte på kursus i, så muligheden for et samarbejde til gensidig glæde er absolut til stede. Det blev herefter konkluderet, at aftagerne fortsat har behov for den type af kandidater, der uddannes nu, men som fremover kan suppleres med en specialisering. Et medlem af aftagerpanelet påpegede herefter, at der findes to profiler i grænseområdet mellem statistik og datalogi, som der er stor

4 efterspørgsel efter, men som der for øjeblikket ikke uddannes kandidater i herhjemme: Den ene handler om beslutningsstøtte og ekspertsystemer. Den anden handler om håndtering af store datamængder fra mange datakilder, som f.eks. sociale medier. Aftageren påpegede, at disse felter ofte håndteres med ad hoc metoder fra ingeniørfagene, nærmere end med den teoretiske konsistens der kendetegner statistikere - til en vis grad fordi den teoretiske forståelsesramme for disse områder endnu ikke er på plads. Erik Kjær Pedersen tilføjede hertil, at der er nogle matematikere, der vil passe bedre på denne profil. Et andet medlem af aftagerpanelet påpegede vigtigheden af et metodisk fundament, og at en af grundene til den danske aktuaruddannelses markante stilling således er programmets stærke metodiske fokus. SIDE 4 AF 9 Aftagerpanelet talte herefter om, at dette er spændende tanker, og at der vil være stor efterspørgsel efter en sådan type af kandidater, men at det vil være svært at lave specialiseringer, da der vil komme for få på hver linje, hvorfor det vil være en fordel med toninger. Frederik Sørensen udtrykte sig positivt overfor etableringen af et spor indenfor data science og anvendt statistik, men understregede at samarbejdet med Biostatistisk Afdeling efterspørges blandt de studerende, og opfordrede derfor til, at dette tages med i overvejelserne. Grete Bertelsen nævnte i denne forbindelse, at Biostatistisk Afdeling formentlig gerne vil levere kurser til denne uddannelse. Studieleder Søren Olsen spurgte herefter om hvorvidt der er strukturelle barriere for, at vi ikke gør dette allerede, hvilket Grete Bertelsen afviste, hvorefter Ernst Hansen fulgte op og nævnte, at det traditionelt lave antal kandidatstuderende i statistik har gjort det nødvendigt ikke at sprede kræfterne for meget, og at der hidtil ikke har været den store efterspørgsel fra de studerendes side, på kurser i grænseområdet mellem statistik og datalogi. Bodil Bruun, der har deltaget i udvalgsarbejdet præsenterede slutteligt rapporten angående behovet for gymnasielærere i matematik. Det blev understreget, at der er mangel på matematiklærere, og at der er nedsat et samarbejde mellem Københavns Universitet og andre universiteter om at opkvalificere efteruddannelsen af andre faggrupper, som f.eks. ingeniører, sådan at disse folk der har gennemgået en sådan efteruddannelse vil være i stand til at bestride en gymnasielærerstilling i matematik på betryggende vis, samt at fortælle den gode historie om uddannelsen. Panelet talte om, at det er et seriøst problem, hvis ikke der er dygtige gymnasielærere, og Institutleder Erik Kjær Pedersen tilføjede, at problemet kun er blevet værre over de seneste år.

5 Grete Bertelsen rundede punktet af og fortalte, at rapporterne bliver diskuteret med direktionen, og at der vil blive fulgt op herpå løbende. SIDE 5 AF 9 5. Uddannelsesredegørelser Grete Bertelsen indledte med at fortælle, at SCIENCE ønsker at høre aftagernes kommentarer til uddannelsesredegørelserne, og at dekanen samler op på kommentarerne og afrapporterer til Rektor. Datalogiuddannelserne Studieleder for bacheloruddannelsen i datalogi, Torben Mogensen, lagde ud med at fortælle, at der ikke er problemer angående hverken ansøgning til uddannelsen eller den efterfølgende beskæftigelse, men at han ønsker at øge kvaliteten af de folk, der søger ind på uddannelsen, hvorfor han er glad for den markedsføring der har været af uddannelsen. Der er imidlertid nogle udfordringer mht. gennemførelse og frafald, der begge er for stort, hvilket er baggrunden for den betingede akkreditering, som uddannelsen har modtaget. For at imødekomme dette, påpegede Torben Mogensen, at der er indført en blødere start på uddannelsen. Andrzej Filinski, der er studieleder på kandidatuddannelsen i datalogi påpegede herefter, at der her er samme mønster, og ligeledes her er problemer med gennemførelsestid og frafald, og at det er noget, han gerne ser forbedret. Andrzej Filinski påpegede herefter, at studiefremdriftsreformen vil gøre en stor forskel for gennemførelsestiden, og at der derfor ikke gennemføres store tiltag, før det er tydeligt hvordan den nye studieordning og studiefremdriftsreformen kommer til at fungere og påvirke uddannelsen. Et medlem af aftagerpanelet påpegede, at uddannelsesredegørelserne virker meget DJØF-ificeret, og at der er meget lidt fagligt indhold i dem, hvortil Torben Mogensen forklarede, at det er et skema, som er blevet udsendt, som er den del af KUs samlede kvalitetssikringsstrategi. Konklusionen herpå blev, at der er en række faglige overvejelser, som ikke er medtaget i uddannelsesredegørelserne, men som aftagerne hellere vil diskutere, end det faktuelle indhold, som uddannelsesredegørelserne består af nu. Søren Olsen spurgte herefter om hvorvidt der er gjort overvejelser omkring effekten af de initiativer, som instituttet har initieret, herunder, at disse påvirker de samme parametre som studiefremdriftsreformen, hvilket kan gøre det vanskeligt at vurdere efterfølgende, hvorvidt eksempelvis en højere gennemførelsesprocent skyldes studiefremdriftsreformen, eller de

6 initiativer angående mere vejledning etc., som er blandt de tiltag, som instituttet har taget. Hertil svarede Torben Mogensen, at de er opmærksomme på dette, og at der føres statistikker, hvilket gør instituttet i stand til at identificere hvornår frafaldet sker. Torben Mogensen nævnte herefter, at det meste af frafaldet sker i de første to uger, hvor nogle aldrig dukker op, mens andre kun afleverer en enkelt opgave, men at de studerende typisk fortsætter, så snart de har afleveret to opgaver. Anden frafaldsperiode er på andet år, for studerende, der skal gentage kurser fra første år. Torben Mogensen fortalte herefter om nogle af de initiativer, som instituttet har startet, herunder, at der er indført lærerteams, hvor underviserne på førsteårskurserne mødes og diskuterer udfordringer, grænseflader, og tiltag for at mindske frafald etc. Et medlem af aftagerpanelet nævnte herefter, at studiemiljøet har en stor effekt på de studerende, og spurgte til, om det er noget, som der er fokus på. Hertil svarede Torben Mogensen, at der er igangsat en mentorordning, samt diverse sociale initiativer og tiltag til forbedringer af det sociale miljø indenfor de givne fysiske rammer, hvortil Viceinstitutleder Kenny Erleben pointerede, at det ligeledes tænkes ind i undervisningen ift. gruppe- og projektarbejde. Et andet medlem af aftagerpanelet påpegede, at instituttet burde ændre på ruskurserne, hvis frafaldet sker i begyndelsen, hvortil Torben Mogensen svarede, at der bliver set på kønskvotering, at appellere mere til kvinderne, at have mindre alkohol, samt mere homogene hold og øvelseshold, og hjælp til at finde læsegrupper etc. Det blev konkluderet, at denne type af overvejelser burde have været medtaget i uddannelsesevalueringen. I forlængelse af diskussionen angående de fysiske rammer påpegede konstitueret Institutleder Jørgen Bansler, at instituttet rent fysisk er splittet, og at dette er en kæmpe udfordring, idet kontakten mellem lærere og studerende er meget vanskelig at opretholde. Jørgen Bansler nævnte, at kvaliteten af lokalerne på Datalogisk Institut er ekstremt ringe, ift. DTU, ITU, og Aalborg universitet i Sydhavnen, som instituttet konkurrerer med, herunder, at der ikke er laboratorier og andre gode fysiske rammer, og at fakultetet burde have stort fokus på dette. Torben Mogensen nævnte i forlængelse heraf, at de fysiske rammer er med i akkrediteringsrapporten, og at instituttet desværre ikke kommer med i den nye Niels Bohr-bygning, men at der til gengæld bliver mere plads på H.C. Ørsteds-instituttet, når Fysik, kemi og didaktikerne flytter ind i den nye Niels Bohrbygning. Som eksempel på udfordringen blev det nævnt, at der på Sigurdsgade kun sidder undervisere og forskere, og at studerende SIDE 6 AF 9

7 slet ikke har adgang, hvilket gør det vanskeligt for de studerende at vide hvor forskellige personer sidder. Et medlem af aftagerpanelet anerkendte, at det er vanskeligt uden de gode fysiske forhold, men at der ikke er grund til at stoppe udviklingen, og opfordrede herefter til, at underviserne spredes mere ud i de forskellige bygninger. Jørgen Bansler svarede hertil, at det rent fysisk ikke er muligt, hvortil Kenny Erleben tilføjede, at der er planlagt en række gå-hjem-møder, hvor sektionerne inviterer de studerende ind, samt karrieredage, hvor der præsenteres projekter etc. Et medlem af aftagerpanelet nævnte, at det på DTU er muligt at se forelæsningerne på nettet, og spurgte, om det også er muligt her, hvortil Torben Mogensen svarede, at der ikke er infrastrukturen til dette. Et medlem af aftagerpanelet spurgte ind til den kvalitative del af mentorordningen, hvortil Torben Mogensen svarede, at der er et samarbejde med studievejledningen om hvordan mentorerne håndterer forskellige situationer, og hvor de kan søge hjælp, og at det ikke bliver oplevet som en udfordring, at mentorerne ikke er klædt ordentligt på. Aftagerpanelet spurgte herefter ind til kommunikations-flowet på Datalogisk Institut, herunder om der er et problem, idet meget kommunikationen ikke kommer fra ledelsen, men fra mere uformelle kanaler, hvortil Torben Mogensen svarede, at instituttet benytter kursussider til information om kurser, og at der er studiebeskeder til alle på KU s intranet, men at mange studerende ikke læser disse, hvorfor de officielle kanaler ikke er så brugbare, og at instituttet derfor har suppleret med infoskærme, og facebookgrupper til informationer. Aftagerpanelet opfordrede herefter instituttet til at finde nogle universiteter rundt omkring i verden, som instituttet kan blive inspireret af. SIDE 7 AF 9 Matematik- og forsikringsmatematikuddannelserne Aftagerpanelet talte om, at matematik-økonomiuddannelserne og forsikringsmatematik er inde i en god gænge, og at de har stærke studerende, der alle får job, hovedsageligt indenfor den finansielle sektor (bank, pension, forsikring). Studieleder Ernst Hansen påpegede, at der ikke er fortaget mange ændringer i løbet af de seneste par år, hvilket giver ro og stabilitet til uddannelsen. Det blev herefter påpeget, at der for alle matematikuddannelserne er udfordringer med skriftlige eksamener, hvor dumpeprocenten er høj, hvilket dels skyldes, at de studerende ikke er vant til at arbejde på den måde, som eksamen udformes på. Studieleder Ernst Hansen påpegede herefter, at der for alle uddannelser, men særligt for

8 forsikringsmatematik og statistik, ligeledes er udfordringer med at have tilstrækkelig kapacitet til at vejlede specialer. Der blev talt om, at selvom der er samarbejde med erhvervslivet, skal der stadig være en akademisk hovedvejleder fra uddannelsen. SIDE 8 AF 9 Ernst Hansen nævnte herefter, at matematikuddannelserne har højt frafald, hvilket blandt andet hænger sammen med det lave karaktergennemsnit ved optagelse, men at der imidlertid efter 1. år er et meget lille frafald. Afslutningsvist blev der talt om, at alle er spændte på hvordan uddannelserne kommer til at fungere i praksis, når studiefremdriftsreformen er fuldt implementeret fra september Opsamling i plenum Datalogigruppen nævnte, at der havde været diskussion om hvorvidt skabelonen til uddannelsesredegørelserne giver mening, og det blev påpeget, at aftagerpanelet havde den observation, at skemaet er fokuseret på nogle DJØF-ificerede data, og ikke så meget på de faglige mål med uddannelsen, som Torben Mogensen havde nogle kvalificerede bud på. Holdningen var således, at uddannelsesredegørelsen ikke fortæller så meget om det faglige indhold, som aftagerpanelet ønskede, og at de i stedet gerne vil se på kvaliteten af de kandidater, som bliver færdige, og ikke blot på hvor mange, der gennemfører. Grete Bertelsen nævnte i denne forbindelse, at uddannelsesredegørelserne skal suppleres med dimittendundersøgelser, men at svarprocenten her er svær at få op. Aftagerpanelet anerkendt i denne forbindelse, at det er nødvendigt at opstille målbare parametre, men at dette ligeledes kunne være i form af dialog mellem lærere og ledelse, og mellem lærere og studerende, og nævnte herunder, at det virker som om der er fokuseret på de rigtige områder, men at måden, der bliver fokuseret på dem på, kunne optimeres. Aftagerpanelet pointerede herefter, at de generelle vilkår for de studerende kunne forbedres, og at det giver udfordringer, at de fysiske forhold er så dårlige, hvilket påvirker frafaldet og det sociale miljø etc., samt at der skal ses på dette, hvis fakultetet gerne vil forbedre uddannelsen. Matematik- og forsikringsmatematikgruppen konkluderede, at uddannelserne fungerer godt, og at der optages studerende med højt gennemsnit, hvilket reducerer frafaldet. Det blev ligeledes nævnt, at der er flere vejledere på vej, og at der ligeledes inddrages eksterne vejledere, samt at der er et godt samarbejde med Økonomisk Institut.

9 Det blev nævnt, at der på bacheloruddannelsen i matematik er store ændringer for dem, der skal starte til september, og at nogle er positivt stemt overfor disse, og andre mindre positivt, hvilket betyder, at der stadig er behov for justeringer til næste år, bl.a. i forhold til gymnasielærerne. SIDE 9 AF 9 7. Evt. Aftagerpanelet havde ingen kommentarer.