Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar

Transkript

1 Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Forskning og udvikling

2 Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? TEMA 1 Videnbasering og transformation af uddannelse og profession (gennem grunduddannelse, efterog videreuddannelse, konsulentydelser) TEMA 2 Øget kapacitet i professionerne til at løse deres opgaver og de samfundsudfordringer, de forventes at håndtere BEGRUNDELSE FOR VALG AF TEMAER Tema 1: Videnbasering og transformation af uddannelse og profession (gennem grunduddannelse, efterog videreuddannelse, konsulentydelser) Den nye professionshøjskole skal bidrage til, at videnbasering af uddannelser sker i endnu større omfang fremover, og at professionerne i højere grad efterspørger videnbasering i deres faglige udvikling. Professionshøjskolernes samfundsmæssige bidrag til værdiskabelse kanaliseres primært gennem kompetenceopbygning, kompetenceudvikling og videnbasering af professionerne. Det betyder, at FoU på professionshøjskoler i udgangspunktet kun er relevant, hvis der bidrages til videngrundlaget i grunduddannelse, efter- og videreuddannelse eller organisationsudviklende konsulentydelser. Skalering, udbredelse og forankring i professionerne af den viden, der skabes af FoU, vil i betydeligt omfang kræve kompetencer og kompetenceopbygning af de professionelle. Det vil betyde øget efter- og videreuddannelsesaktivitet for den nye institution. Ud over en omsætning af viden gennem uddannelse, bør den nye professionshøjskole også bedrive FoUaktiviteter, der direkte bidrager til samfundsmæssig værdiskabelse både gennem samarbejde med offentlige og private virksomheder og gennem opbygningen af et videnreservoir i form af et begrebs- og metodeapparat, udgør grundlaget for professionernes arbejde. Samarbejdet med private virksomheder skal ikke mindst ses i lyset af, at professioners arbejde struktureres af teknologi/redskaber og fysiske rammer, der er skabt af private virksomheder det gælder arkitektur, læremidler, beslutningsstøtteredskaber og andre former for velfærdsteknologi. Inden for nogle traditionelt offentligt rettede professioner, vil det også være relevant at tage højde for at en andel af dimittender job inden for private virksomheder. Betegnelsen transformation er medtaget i temaoverskriften for at betone, at det ikke alene er et spørgsmål om opdatering af litteratur og bedre underviserkompetencer, men at det også drejer sig om, at forsknings- og udviklingsaktiviteter kommer til at drive udvikling af uddannelse og undervisningstilrettelæggelse og på sigt udvikling af nye uddannelser både i forhold til niveau og fagligt område. Tema 2: Øget kapacitet i professionerne til at løse deres opgaver og de samfundsudfordringer, de forventes at håndtere Professioner og professionalisme konstitueres og rammesættes først og fremmest af den efterspurgte værdiskabelse, de leverer inden for forskellige sektorer. FoU skal derfor primært være orienteret mod at skabe og kanalisere relevant viden, dimittender kan bringe i anvendelse i arbejdet med de borgere eller de virksomheder, de arbejder for. I den forbindelse er det afgørende, at professionshøjskolerne er helt centrale, samfundsmæssige aktører i nyttiggørelsen af videnbaserede løsninger relateret til

3 samfundsmæssige lokale, nationale og globale udfordringer, som bedre sundhed, grøn vækst, mennesker og samfund samt ny teknologi (jf. FORSK2025). Den nye professionshøjskole i hovedstaden skal uddanne til professioner, der på forskellig vis håndterer disse udfordringer. Fra professioner forankret i en primært naturvidenskabelig forståelse af viden (fx bioanalytiker ) til professioner forankret primært i en pædagogisk-humanistisk forståelse af viden (fx pædagog og lærer); fra professionelle, der primært ansættes på det private arbejdsmarked (fx laborant), til professionelle, der primært finder offentlig beskæftigelse; fra professioner, der arbejder i organisationer uden interne forskningsaktiviteter (fx mange lærer og socialrådgivere), til professioner, der arbejder i organisationer med betydelige forskningsaktiviteter (fx universitetshospitaler) eller ligefrem arbejde i virksomheder, hvor forskning er en nøgleydelse (fx laboranter). Uanset denne variation skal FoU på en professionshøjskole bidrage til at sætte professionerne i stand til at løse deres opgave bedre ved at skabe bedre uddannelser. Formuleringen af temaet betoner øget kapacitet i professionen, fremfor eksempelvis relevans af FoU, for at præcisere, at sigtet er aktiv anvendelse og ikke blot principiel eller teoretisk relevans uden at slække på kravene til teoretiske og metodiske stringens. Fravalgte temaer Det var opfattelsen i gruppen, at et tredje helt centralt tema er kvaliteten af den FoU, der skabes, fordi ugyldig eller upålidelig viden vil være kontraproduktiv i forhold til at opnå de to første temaer. Dette tema er indlejret i pejlemærkerne, og var en del af baggrunden for avisforsiden om nobelprismodtageren (se nedenfor). Vigtigheden af dette tema er afspejlet i, at de tre visionære udsagn er formuleret i relation til de to valgte temaer samt i relation til kvaliteten af FoU. Hvad er de væsentligste pejlemærker inden for temaet? TEMA 1: Videnbasering og transformation af uddannelse og profession (grunduddannelse, efter- og videreuddannelse, konsulentydelser) Udvalgte pejlemærker 1. Massiv inddragelse af undervisere i FoU, herunder forskeruddannede undervisere og kompetenceløft af undervisere til formel/reel forskningskompetence. 2. Høj forskningsmæssig kvalitet. 3. Træne studerende i kritisk/systematisk professionsudøvelse og -udvikling. BEGRUNDELSE FOR VALG AF PEJLEMÆRKER Pejlemærke 1. Massiv inddragelse af undervisere i FoU, herunder forskeruddannede undervisere og kompetenceløft af undervisere til formel/reel forskningskompetence. Det er afgørende, at de studerende møder forskningskyndige undervisere, forstået som undervisere, der har en dyb forståelse af, hvordan videnproduktionen inden for professionen foregår, og som har opdateret viden inden for den forskning, der foregår inden for professionen. Udover at være opdateret videnmæssigt, er det også et spørgsmål om at formidle en videnkultur til studerende, der arbejder seriøst (herunder fagligt kritisk), men afmystificeret med forskningsmæssig viden. Det er et centralt opmærksomhedspunkt, at forskningskvalificerede (ph.d.-uddannede) og forskningserfarne undervisere (som har deltaget i forskningsprojekter og har publiceret), er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning, for et højt

4 videnniveau i uddannelsen. Det vil være centralt at forsætte arbejdet med at udvikle bl.a. curriculum og didaktik på måder, der aktiverer FoU i uddannelsen. Pejlemærke 2. Høj forskningsmæssig kvalitet. Ligeledes er det afgørende, at videngrundlaget, og dermed den gennemførte forskning og udvikling i uddannelsen, er af høj kvalitet. Professionshøjskolerne er videnskabende institutioner, der samarbejder med etablerede nationale og internationale forskningsmiljøer på universiteter, hospitaler, virksomheder og andre forskningsinstitutioner. Derfor må det være den nye professionshøjskoles ambition, sammen med de andre professionshøjskoler, at tage ansvar for opbygning og sikring af kumulation af viden, dvs. opbygning af et videnreservoir med fokus på professionerne, der ud fra gængse forskningsstandarder tåler sammenligne med den viden andre forskningsproduceret skaber. Det er i den forbindelse også centralt, at den nye professionshøjskole indarbejde Det Nationale Kodeks for God Videnskabelig Praksis i sit virke. Pejlemærke 3. Træne studerende i kritisk/systematisk professionsudøvelse. Det eneste pejlemærke, der var egentlig uenighed om i gruppen, er spørgsmålet om studerende. Der var enighed om, at det er gavnligt, hvis studerende kan inddrages i FoU, idet det giver dem vigtige kompetencer til kritisk at anvende og vurdere forsknings- og udviklingsresultater og træner dem i at anvende videnskabelige metoder i den videre udvikling af og i professionen; uenigheden gik primært på, om det er relevant at prioritere i forhold til andre områder på uddannelsen, og i forhold til andre udviklingsområder inden for FoU. Samlet set må konklusionen i forhold til dette pejlemærke være, at yderligere analyse og drøftelse inden for dette område, må blive en markant prioritet for den nye professionshøjskole inden for de næste fem år. Refleksion De tre udvalgte pejlemærker kom ikke til at reflektere de ambitioner, der lå i inkluderingen af transformation i titlen, idet de tre pejlemærker i stedet signalerer, hvordan uddannelserne skal ændre deres curriculum, didaktik m.v. for at styrke videnbaseringen. TEMA 2: Øget kapacitet i professionerne til at løse deres opgaver og de samfundsudfordringer, de forventes at håndtere Udvalgte pejlemærker 1. Nye praksisforandrende samarbejdsformer. 2. Orientering mod løsning af de samfundsudfordringer, professionerne arbejder med. 3. Øget tværfaglighed i forhold til discipliner og professioner. BEGRUNDELSE FOR VALG AF PEJLEMÆRKER Pejlemærke 1. Nye praksisforandrende samarbejdsformer. Praksis er for FoU på den nye professionshøjskole en afgørende samarbejdspartner, en uundværlig ressource og målet for forandring. Praksis vil i denne sammenhæng sige der, hvor professionerne udøver deres faglighed og de vidensformer, der cirkulerer der.

5 Praksis er en afgørende samarbejdspartner for FoU, fordi praksis opfattelse af relevans, er central for kvalificering af aktiviteterne, hvilket er helt afgørende for implementering af nye praksisser med anvendelse af opdateret viden og nye metoder og redskaber. En afgørende drøftelse i den sammenhæng er, hvem der ejer problemformuleringen i projekterne. Praksis er en uomgængelig dialogpartner i den sammenhæng, men det er i sidste ende professionshøjskolen, der er ansvarlig for at formulere de spørgsmål, som undersøges. Det bør være en ambition, at praksis og professionshøjskolen sammen udforsker de muligheder og udfordringer, der tegner sig for professionerne. Det er afgørende, at den nye professionshøjskole tager stilling til behovet for forskning og udvikling, ikke alene med udgangspunkt i aktuelle dagsordener, men også ud fra en velbegrundet forståelse af, hvilke samfundsmæssige udfordringer, professionerne, og dermed dimittenderne, forventes at skulle bidrage til at løse 5-10 år ude i fremtiden, herunder hvilke af disse udfordringer, der er videnproblemer, som forskning og udvikling kan bidrage til at løse. Praksis er en uundværlig ressource, fordi de fleste projekter ikke kan gennemføres uden praksis bidrager med ressourcer i form af adgang til de professionelles arbejdspladser og medarbejderes tid. Dermed udgør praksis, sammen med finansiering og højt kvalificerede medarbejdere, de tre nøgleressourcer i FoUaktiviteter. Praksis er målet for den forandring, der søges opnået. Det bør være ambitionen for den nye professionshøjskole at samarbejde med praksis på måder, der transformerer professionshøjskolens arbejdsform (således at ydelserne bliver stadig mere relevante), men det bør samtidig være en ambition at transformere praksis, således at praksis kundekompetencer øges, forstået på den måde, at kapacitet til at bestille efter- og videreuddannelse og udvikling af nye redskaber øges, samtidig med, at kapaciteten til at omsætte de bestilte ydelser til praksis styrkes. Inspiration til et sådan samarbejde kan hentes i de erfaringer, der er med innovationsklynger og netværk i relation til private virksomheder. Et sådan samarbejde bør omhandle såvel grunduddannelse, efter- og videreuddannelse samt forskning og udvikling, og kan også indbefatte en fælles indhentning af international inspiration og viden, fx gennem fælles studieture. Det vil være afgørende at tage højde for, at den nye professionshøjskole i hovedstaden vil uddanne til professioner (og erhverv), der har en praksis, der har vidt forskellige erfaringer og arbejdsformer i forhold til forskning og udvikling. Fx spiller kompetencer til relationsdannelse til borgere (som samlebetegnelse for patienter, elever m.v.) en stor rolle inden for de pædagogiske og sundhedsfaglige professioner, men kun en mindre rolle inden for de tekniske professioner. Pejlemærke 2. Orientering mod løsning af de udfordringer, professionerne arbejder med. Det er vigtigt, at forskning og udvikling tager afsæt i en analyse af, hvordan professionerne bidrager til at løse deres samfundsmæssige opgave. Professionerne konstitueres og rammesættes først og fremmest af den efterspurgte værdiskabelse, de leverer, inden for forskellige sektorer. FoU skal derfor primært være orienteret mod at skabe og kanalisere relevant viden, dimittender kan bringe i anvendelse i arbejdet med de borgere eller de virksomheder, de arbejder for. FoU skal belyse fagenes nøgleudfordringer, pege på handlemuligheder for de professionelle og deres institutioner samt tilvejebringe konkrete redskaber. Pejlemærke 3. Øget tværfaglighed i forhold til discipliner og professioner. For det første skal FoU på professionshøjskoler tage afsæt i professionernes værdiskabelse, og dermed bliver FoU ikke knyttet til bestemte fagdiscipliner og metoder. Tværtimod vil FoU på den nye

6 professionshøjskole typisk være tværfaglig, det vil sige interdisciplinær og transdisciplinær. Det vil ikke være de traditionelle akademiske discipliner, der strukturer FoU-aktivteter, men samarbejde på tværs af fagdiscipliner og faggrænser på sigt er udvikling af nye moderne fagdiscipliner et perspektiv. For det andet skal FoU-aktiviteterne være med til dels at identificere konkrete tværprofessionelle udfordringer, der må håndteres på tværs af professioner, dels at udvikle videnbaserede løsninger på disse udfordringer og bidrage til at forme de nye kompetencer, der skal fremmes hos de studerende. ALLE PEJLEMÆRKER Følgende emner blev også drøftet i forbindelse med udvælgelsen af pejlemærker i gruppen: Videnbaserede praktiske kundskaber (i uddannelsen) Uddannelse og profession øger sin videnproduktion til egne og fælles formål Lokalt, nationalt og internationalt forankring Tæt samarbejde mellem FoU og EVU Store økonomiske bidrag fra fonde og stat/kommune øget ekstern finansiering

7 Hvilke udviklingsperspektiver vil opnåelsen af pejlemærkerne give? UDVIKLINGSPERSPEKTIV 1 Missionsdrevet funding som første skridt til bredere ekstern finansiering (virksomheder, myndighedsbetjening og nationale og internationale forskningsmidler). UDVIKLINGSPERSPEKTIV 2 Attraktiv arbejdsplads for medarbejdere med forskningsambitioner nationalt og internationalt. BEGRUNDELSE FOR VALG AF UDVIKLINGSPERSPEKTIVER Som udtrykt i temaerne, skal FoU-aktiviteterne resultere i en øget kapacitet i professionerne til at løse deres opgaver og de samfundsudfordringer, de forventes at håndtere (tema 2) gennem videnbasering og transformation af uddannelse og profession (tema 1). Udviklingsperspektiverne er fokuseret på selvforstærkende effekter af FoU-indsatsen. Ad 1. Ekstern finansiering vil både være et profileringsmæssigt resultat, som styrker professionshøjskolens anerkendelse, og nødvendigt for at indfri de FoU-ambitioner, institutionen bør have. Det skal ses i lyset af, at professionshøjskolerne har en underfinansieret forsknings- og udviklingsopgave i lovgivningen. Trods det bør ambitionen for den nye professionshøjskole være at have en forsknings- og udviklingsunderstøttelse af alle uddannelser. Det betyder, at gearingen af interne midler til FoU med eksterne bliver afgørende. Ad 2. Rekruttering og fastholdelse af virkelig dygtige forskere (og nationale og udenlandske gæsteforskere) vil være et resultat, hvis FoU-ambitionerne indfries. Samtidig er de en forudsætning for, at det sker. Det afspejler, at udover finansielle ressourcer og samarbejde med praksis, er højt kvalificerede og iderige medarbejdere afgørende for at realisere høje forsknings- og udviklingsambitioner. Det betyder, at den nye professionshøjskole skal være en attraktiv arbejdsplads for dygtige forskere, herunder at der synlige karrierer- og udviklingsmuligheder. ALLE UDVIKLINGSPERSPEKTIVER Følgende emner blev også drøftet i forbindelse med udvælgelsen af udviklingsperspektiver i gruppen: Attraktiv partner for praksis Studerende søger meget mere Mere attraktiv kompetencepartner Ekstern finansiering Del af katalytisk filantropiske samfundsændringer Myndighedsbetjening Et sted nye nationale og internationale undervisere og forskere søger hen UAS

8 Hvordan vil en avisforside om den gode historie se ud på baggrund af udviklingsperspektiverne?

9 Hvilke tre visionære udsagn opsummerer bedst pejlemærker, udviklingsperspektiver og avisforsiden? UDSAGN 1 Anerkendt i forskningssammenhæng som forsknings- og udviklingsaktør, der løser samfundsmæssige udfordringer UDSAGN 2 Attraktiv for praksis som forsknings- og udviklingssamarbejdspartner om innovative løsninger UDSAGN 3 Forskning og udvikling kvalificerer studerende til fremtidens professionelle praksis ALLE VISIONÆRE UDSAGN Følgende emner blev også drøftet i forbindelse med udvælgelsen af visionære udsagn i gruppen: UCK laver forskning af høj international kvalitet med inddragelse af undervisere og studerende

10 Generelle betragtninger ovenpå seminaret ift. vision og ambition for den nye professionshøjskole Arbejdsgruppen for forskning og udvikling drøftede en række aspekter, som ikke er kommet med i det ovenstående arbejde, men som gruppen betragter som væsentlige at forholde sig til for den nye professionshøjskole. Det drejer sig om: At det vil være en vigtig opgave for den nye professionshøjskole at pege på udfordringer, som professionerne skal løse om 5-10 år. At karriereveje med retning er vigtige for forsknings- og udviklingsmiljøet på professionshøjskolen, herunder at der etableres rammer for faglig udvikling i karrieretrin. At der fokuseres mere på alumnekontakt. At det er vigtigt med et tæt samarbejde mellem forskning og udvikling og efter- og videreuddannelse.