Ære og Konflikt - Metoder og muligheder i arbejdet med æresrelaterede konflikter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ære og Konflikt - Metoder og muligheder i arbejdet med æresrelaterede konflikter"

Transkript

1 Ære og Konflikt Ære og Konflikt - Metoder og muligheder i arbejdet med æresrelaterede konflikter Artikler samlet på baggrund af konferencen Ære og Konflikt i efteråret 2013.

2 Indhold Forord 3 Af Lene Johanneson, sekretariatschef i LOKK og Susanne Fabricius, projektleder af Etnisk Ung Kultur er noget, vi gør 4 Af Marianne Nøhr Larsen, antropolog og leder af Center for Interkulturel Dialog Det Handlar om Kärlek 8 Af Lars Holmgren, uddannet lærer og udviklingskonsulent hos Rädda Barnen Elektras förebyggande arbete 10 Af Roshna Ali, projektleder Elektra, Fryshuset i Malmø Faresignaler 11 Af Susanne Fabricius, projektleder af Etnisk Ung Den gode samtale 16 Af Susanne Fabricius, projektleder af Etnisk Ung En helhedsorienteret indsats 20 Af Ditte Wenzel, specialkonsulent i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold Udgivet af LOKK, Landsorganisation af Kvindekrisecentre LOKK sekretariat, C/O 3F Kampmannsgade København V Telefon Udgivet med støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Design Esben Bregninge Design Print Prinfohh Copyright LOKK 2

3 Forord Af Lene Johanneson, sekretariatschef i LOKK og Susanne Fabricius, projektleder af Etnisk Ung. LOKK og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold satte i efteråret 2013 fokus på metoder og muligheder i arbejdet med æresrelaterede konflikter. Konferencen stillede skarpt på de særlige omstændigheder og udfordringer, der gør sig gældende i arbejdet med æresrelaterede konflikter. Disse konflikter kan komme til udtryk i mange former, og som fagfolk kan vi møde dem på alle mulige steder og vi kan vælge at håndtere dem på mange forskellige måder. Og nogle gange lykkes det at være med til at gøre en forskel, når en ung eller forældre søger hjælp. Igennem de senere år har Etnisk Ung, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, kommuner og andre organisationer samlet erfaringer og viden om arbejdet med æresrelaterede konflikter. Vi har fået erfaringer om, hvad der virker, og hvad der ikke virker og konstateret at ligesom i alt andet socialt arbejde, er der ingen nemme løsninger. Men der er naturligvis metoder, der er anvendelige og har vist sig at give gode resultater. Det er de metoder, vi med konferencen Ære og Konflikt i 2013 har set nærmere på og vil forsøge at give videre i denne artikelsamling. Vi har samlet artikler fra nogle af de fagfolk, der arbejder med æresrelaterede konflikter hver dag og fået deres bud på metoder, der gør en forskel i deres arbejde. I artiklen Kultur er noget vi gør fortæller Marianne Nøhr Larsen, antropolog og leder af Center for Interkulturel Dialog, om forforståelser og forebyggelse i arbejdet med æresrelaterede konflikter. Du kan læse en artikel om det svenske projekt Elektra i Fryshuset i Malmø, hvor de forsøger at forandre holdningen til æresrelaterede problemer blandt unge mennesker, blandt andet ved at holde foredrag på skoler. Artiklen er skrevet af projektleder for Elektra, Roshna Ali. Ligeledes fra Sverige fortæller lærer og udviklingskonsulent Lars Holmgren i artiklen Det handlar om Kärlek om projektet af samme navn. Projektet viser, hvordan man kan skabe samarbejde mellem frivillige organisationer og myndigheder i arbejdet med æresrelaterede konflikter. Susanne W. Fabricius, projektleder for Etnisk Ung, har skrevet to artikler med praktiske eksempler på værktøjer, der kan bruges i det daglige arbejde med æresrelaterede konflikter. Artiklen Faresignaler sætter fokus på nogle af de strategier, de unge bruger for at klare sig i hverdagen, og i Den gode samtale fokuseres på, hvad der er vigtigt for at få en god dialog med de unge. Endelig fortæller Ditte Wenzel, der er chefkonsulent i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, om den Nationale Strategi mod Æresrelaterede Konflikter i artiklen En helhedsorienteret indsats. God læselyst og vi glæder os til at se dig til næste konference i november Ære og Konflikt 3

4 Kultur er noget, vi gør om forforståelser og forebyggelse i arbejdet med æresrelaterede konflikter Af Marianne Nøhr Larsen Når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere, end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Søren Kirkegård 1859 Jeg har arbejdet med det etniske felt i mange år og hele tiden haft troen på, at det med de æresrelaterede konflikter og det med social kontrol i indvandrerfamilier ville blive bedre, når det fik sin tid. I dag peger undersøgelser på, at det nærmest bliver værre i hvert fald i nogle familier. Så selvom jeg mener, at vi efterhånden bør droppe overskrifterne om etniske minoriteter og finde andre kulturelle skillelinjer og samlepunkter så er der åbenbart stadig noget kultur, der spøger. Men det er også væsentligt at blive klogere på, hvad vi som majoritetssamfund har af aktier i konflikterne, og hvilke muligheder vi har for at forebygge dem. Hvad betyder de måder, vi møder konflikterne på eller de måder, vi taler om dem på? Taler vi problemerne frem, eller taler vi dem tilbage? Det, man siger om nogen - eller det, nogen siger om sig selv dét har det med at blive, eller vedblive med at være, virkelighed. Derfor er det er godt, at der i dag bliver råbt på forebyggelse. Vi skal blive klogere på, hvordan vi hjælper de unge på en måde, der flytter og forandrer på sigt. Vi skal gøre op med os/demforståelser og gamle ideer om kultur. Og vi skal aktivt være med til at skabe nye fortællinger, der kan rykke forståelser over hele linjen. Kultur er ikke noget, nogen har. Det er noget, vi alle sammen gør. Dialogen mellem fagfolk og borgere (Kultur)mødet mellem fagfolk og borgere er tit båret af gode intentioner om, at vi ved, hvad der er godt for borgeren. Vi forsøger at blive bedre til at forstå det med kultur, så vi kan komme borgeren i møde. Men ofte har intentionerne ikke den ønskede effekt. Men det med ære skal ikke kun ses som gammel kultur, nogen har med sig. Kultur genforhandles hele tiden i den nærværende kontekst og sammenhæng. De æresrelaterede konflikter skal derfor ses og behandles i det kompleks, som minoritetstilværelsen er for mange indvandrerfamilier. Skamfuldheden over ikke at slå til i ens børns nye virkelighed, for eksempel. Mange familier kæmper for at holde ansigtet udadtil og dække over, hvor skidt det går indadtil. Det er væsentligt at afdække disse dynamikker i minoritetssamfund og -familier. En god dialog kræver ikke bare, at man har viden om de andre eller en bestemt type af borgere. Den kræver snarere, at man kan være i stand til at lægge sin generelle viden fra sig og gå åbent til et nyt møde med ethvert menneske eller enhver familie. Dette forudsætter, at man står på det, jeg kalder antropologiens to ben med inspiration fra Kierkegaard: 1) At forstå det, den anden forstår. Det vil sige at få viden om netop den, man taler med (eller om). Netop dét menneske eller den familie, 4

5 man sidder overfor hvordan ser tingene ud fra deres perspektiv? Og hvis vi giver gode råd giver de så mening for den anden? 2) At forstå det, man selv forstår. Det vil sige at stille skarpt på vores egne forforståelser. Hvis man skal kunne lytte og lære, skal man kende sine kulturbriller og sine blinde vinkler. Man skal vide, at man lytter på en bestemt måde, når man ved noget i forvejen. Eller rettere: når man tror, man ved! Hvis man vil møde en anden, hvor han eller hun er, skal man have ryddet op på sin egen banehalvdel, så der kan blive klar til ny viden. Det kan umiddelbart virke imødekommende, at man viser, at man ved noget om den andens kultur. Men det kan også virke generaliserende og betyde, at borgeren føler sig hørt og set som en slags, og ikke som et menneske. Det kan stå i vejen for, at man får noget at vide, man ikke vidste i forvejen og dermed også for at kunne give råd, der giver mening. Det kan være hjælpsomt for de unge at blive mødt med en forståelse for, at problemer i deres familie måske kan handle om forældede traditioner og værdier og om forældrenes manglende evne til at følge med tid og kontekst. Men hvis man møder dem med en ide om, at det er deres kultur, der er noget i vejen med, fratager man dem deres grundsokkel og deres mulighed for selv at vælge til og fra. Man fastholder dem også i en unuanceret forestilling om, at det er deres forældres nedarvede kultur, der er noget galt med og man stiller dermed ikke forældrene til ansvar for deres handlinger. Hvis vi vil være med til at skabe en ny virkelighed for de unge, der i dag oplever at blive frataget retten til deres egne liv - og hvis vi vil støtte de familier, der sidder fast i utidssvarende mønstre og tror, at alle i deres netværk gør det samme, så skal vi give vind til ny viden og nye fortællinger, som de kan spejle sig i, pejle efter, og tro på. De unges råd til os Ved LOKK s konference om æresrelaterede konflikter i november 2013 fortalte jeg tre pigers historier. Sana, Sibel og Saida gav med deres fortællinger gode råd om, hvordan vi bedst forebygger og kommer konflikter i møde. Ære og Konflikt Det kan umiddelbart virke imødekommende, at man viser, at man ved noget om den andens kultur. Men det kan også virke generaliserende og betyde, at borgeren føler sig hørt og set som en slags, og ikke som et menneske. 5

6 Sanas råd: Lad være med at lade dig forføre af dramaer, bare fordi det lugter af kultur. Men lad også være med at være berøringsangst af samme grund. Hvis en ung har blå mærker, ikke må tage med på lejrskole, prøver at begå selvmord så skal man ikke lade det være op til den unge, om der skal underrettes og om familien skal inddrages. Man skal altid underrette, hvis man er i tvivl! Præcis som man ville gøre, hvis den unge hed Ole eller Anna. Når man skal udrede en sag, skal man ikke negligere sin viden om kultur. Men kulturen skal ikke ses som årsag. Årsager skal findes i komplekse sammenhænge i netop denne familie, i netop denne situation. Hav fokus på person og situation, fremfor kultur. Sibels råd: Stil spørgsmål ved de dominerende fortællinger om gammeldags indvandrerfamilier. Så snart der er noget, vi tror, vi ved, så spørg: Hvor ved vi det fra? og Kan vi være sikre på det er sådan, netop her?. Hvis de unge har nogle bestemte fortællinger om deres baggrunde og om deres muligheder (og måske især deres umuligheder) - så spørg, om de har været i dialog med deres forældre. Hvis de siger, det ikke nytter, så spørg hvordan de ved det. Hjælp dem med dialogen! Saidas råd: Det er vigtigt, at hænder bliver rakt til de unge, der har brug for hjælp. Men den bedste sendetid i medierne skal ikke bruges til at fortælle de værste historier. Den skal bruges til at fortælle de historier, der kan være med til at skabe forandring og ny virkelighed; ny opfattelse af en fælles kultur, som alle har et ansvar for at være med til at gøre bedre. Den skal bruges til at åbne for tabuer, lige så stille og nænsomt. Lige nu er medierne med til at vedligeholde historien om indvandrerfamilier, der er parate til at slå hænderne af deres børn for ærens skyld. Det er den historie, der allerbedst holder seerne til skærmen; den historie, der genkendes og genfortælles og dermed også genetablere som sandheden. Det er let at få folk til at lytte til den drabelige fortælling. Det er sværere at få sendetid til fortællinger, der bryder med ideen om dét, nogle tror er normalt inden for indvandrerfamilier og som dermed kan give familierne anledning til at (tro og) handle herudfra. Vi skal ikke negligere de historier, som vi gyser over. Men de gyselige historier skal fortælles som noget, der er unormalt og som undtagelser ikke som noget, der er normalt i bestemte befolkningsgrupper. Hvis vi fortæller de grusomme historier som noget, der kendetegner en kultur, er vi med til at normalisere noget, der er sygt og afvigende. Historierne om tvang og vold er ikke udtryk for kultur. De er snarere udtryk for antikultur; når mennesker handler i egoistisk dumhed eller social afmagt og netop tilsidesætter de rettesnore, kultur er gjort af. Kultur er ikke noget, nogen har - det er noget, vi gør Alle har ansvar for at skabe fælles kultur. Alle har en rolle at spille. Alle kan være med til at bestemme, hvad vi vil lytte til, hvad vi vil fortælle - og hvilke historier, der bliver gjort repræsentative. Hvis vi bliver mere bevidste om vores roller og ressourcer i forhold til at kunne skabe en virkelighed med personlig frihed for alle så bliver vi gode til at hjælpe de unge med at gå i dialog og skabe deres egne veje. En af de faglige udfordringer vil for mange være at kunne forholde sig til, at hverken vejen eller målet behøver at være ens for alle mennesker. 6

7 Men det er en anden historie! Jeg har fået viden af at læse om minoriteter og tale med kloge fagfolk. Men jeg er blevet allerklogest på det etniske felt ved at tale med dem, det handler om. mange af de gamle indvandrere handler det om at finde en form for ære i et samfund, de stadig finder svært at gebærde sig i, og hvor deres børn smiler af deres uvidenhed. For de unge handler det om at skabe noget helt nyt og finde platforme imellem alle de kulturer, de er en del af. Ære og Konflikt Tak til alle de unge, der tør gå i dialog og åbne for tabuerne, og som går forrest med nye fortællinger. De unge har vist mig, hvor kompleks det med kultur er; der er vist ingen endelige rettesnore. Æresbegreberne er under forvandling. For Ære og skam handler altid om, hvad andre tænker. Lad os holde op med at tænke og tro, men tage hul på at tale og åbne op for vinduet til en verden med en meget nuanceret menneskehed i konstant forandring og nye blandinger. Lige nu er medierne med til at vedligeholde historien om indvandrerfamilier, der er parate til at slå hænderne af deres børn for ærens skyld. Det er den historie, der allerbedst holder seerne til skærmen. Marianne Nøhr Larsen Marianne Nøhr Larsen er antropolog og leder af Center for Interkulturel Dialog. Hun underviser, undersøger, skriver om og skaber dialog. Forfatter til bl.a. De små oprør tanker og metoder i arbejdet med minoritetspiger, I 7 SIND om at vejlede unge, Elsker-elsker ikke om kærlighed og arrangerede ægteskaber, Den forbandede kærlighed om homoseksuelle og kulturel mangfoldighed, Minoriteter og mangfoldighed om at arbejde med tabuer i folkeskolen, To ristede med pita om den eksotiske danske stamme. 7

8 Det Handlar om Kärlek En modell för samverkan mellan frivilligorganisationer och myndigheter i att motverka hedersrelaterat våld och förtryck. Af Lars Holmgren Hur kan frivilligorganisationer och frivilliga arbeta med heders/aeresrelaterade frågor? Hur säkra att de vet var gränserna går för vad de kan hantera och vet när de måste lämna frågor och ärenden vidare till professionella och myndigheter? Jag tror en god samverkan mellan frivilligheten och myndigheter är en förutsättning för att det ska fungera. Jag vill diskutera hur en gott sådant samarbete kan se ut utifrån samverkansmodellen Det Handlar om Kärlek. Kan den frivillige eller frivilligorganisationen utsätta sig själv och den som behöver stöd för risker? Ja, det måste vi vara uppmärksamma på. Men detta är egentligen inte det stora problemet. När frivilliga hamnar i situationer de inte kan eller ska kunna hantera, beror det ofta på att samverkan med myndigheter inte fungerar eller att myndigheterna inte klarar av att uppfylla sitt ansvar. Att ansvariga myndigheter har resurser och kompetens är alltså en nyckel till att hitta rätt roll för frivilligorganisationer. Det kräver att samverkan mellan ansvariga myndigheter fungerar. Min erfarenhet är att en bra samverkan med frivilligorganisationer också kan göra samarbetet mellan och inom myndigheter bättre, mer levande. kärlek och få älska den man vill. Projektet startade i Norrköping, Från 2010 började vi sprida modellen till fler kommuner. När regeringen lade fram en handlingsplan för att förhindra att unga blir gifta mot sin vilja framhölls DHK som en nationell metod i förebyggande arbetet. Samverkan och rättighetsperspektiv Vi arbetar efter tre grundläggande principer. 1. Samverkan. I de lokala samverkansgrupperna måste polis, socialtjänst och en frivilligorganisation som arbetar utifrån mänskliga rättigheter/barns rättigheter ingå. Andra som ofta tillkommer är pige/kvinno-jourer, skolhälsovård. 2. Arbeta utifrån ett rättighetsperspektiv och FNs barnkonvention. 3. Att tillsammans möta barn och unga. Under en veckas tid besöker samverkansgruppen en skola. Genom temat Kärleken är fri, eller?, diskuterar man rättighetsfrågor med eleverna, informerar om vilket stöd man kan få och tydliggör vilka som har ansvar när ens rättigheter kränks. En teaterförställning visas, klasser besöks med värderingsövningar, man hänger i skolans gemensamma utrymmen vid en utställning. Allt för att underlätta möten och dialog med ungdomarna. En hemsida med en chatt/rådgivningsfunktion är kopplad till projektet. Det Handlar om Kärlek (DHK) är en samverkansmetod för att förebygga hedersrelaterade konflikter. Kärnan i DHK är lokala samverkansgrupper där både myndigheter och frivilligheten ingår. Grupper som ges en tydlig gemensam värdegrund och som genomför ett konkret uppdrag tillsammans. DHK startade som en samverkan mellan länsstyrelsen i Östergötland, rikspolisen och Rädda Barnen. Vi ville finna ett inkluderande sätt att komma i dialog med barn och unga om hedersfrågan, och valde därför att utgå från ett rättighetsperspektiv och speciellt från rätten att få uppleva Vilka framgångsfaktorer gör DHK till en levande samverkansmodell? Ett nationellt stöd som möjliggör/nödvändiggör lokala samverkansgrupper. En gemensam värdegrund utifrån FNs barnkonvention. Ett konkret gemensamt uppdrag, där man går utanför ramarna för sitt ordinarie arbete. Man svetsas samman, lär om varandras uppdrag i förberedelser och genomförande av skolveckorna. Tillsammans lär man om hedersvåld, om rättigheter, testar värderingsövningar och diskuterar hur man ska hantera ärenden när unga i utsatta livsituationer tar kontakt. Samarbetet främjar respekt och prestigelöshet inför varandra. 8

9 Utvärderingar visar att projektet gör skillnad för barn och unga. Deras kännedom om rättigheter och hedersrelaterat förtryck ökar. De gör även förtroendet för de medverkande aktörerna, liksom kunskapen om vart de kan vända sig i svåra situationer. Utvärderingar visar också att projektet har en bra modell för lokal samverkan. Den upplevs som en ovanligt tydlig, konkret, användbar och effektiv samverkansmetod och metodmaterial för att förebygga hedersrelaterat förtryck. Jag menar inte att vi funnit en slutgiltig modell för att samverka förebyggande mot hedersproblematik. Vi brottas med frågor som hur vi ska få kommuner att göra modellen till en del av sin ordinarie verksamhet, hur vi ska få polis, socialtjänst och frivilliga att kunna lägga ned den tid arbetet kräver, eller hur vi ska finna en bra koppling mellan ett förebyggande arbete, ett ingripande och ett rehabiliterande arbete för unga utsatta i hederskonflikter. Men jag tror vi är något viktigt på spåren i hur vi kan få till den levande samverkan som är nödvändig, och som det är vår skyldighet att få att fungera. Ni har säkerligen samma behov i Danmark av att få till stånd en god samverkan. Hur skulle något liknande DHK kunna se ut här? Vem skulle kunna ta initiativet? Vilka skulle äga projektet och modellen? Ære og Konflikt Lars Holmgren Lars Holmgren er uddannet lærer og udviklingskonsulent hos Rädda Barnen i Sverige. Han har mange års erfaring med at skabe dialog omkring ære og børns rettigheder med forældre, unge og fagpersoner. Han har været med til at udvikle Det handler om kærlighed, Rädda Barnets forebyggende indsats mod æresrelaterede konflikter. 9

10 Elektras förebyggande arbete Elektra är ett socialt projekt under Fryshuset som arbetar för att förebygga och bekämpa hedersrelaterat våld och förtryck. Af Roshna Ali, projektleder Elektra, Fryshuset i Malmø Elektra arbetar för jämställdhet och ovillkorlig respekt för demokrati och mänskliga rättigheter och accepterar inte användandet av kulturell, religiös, etnisk, social eller politisk tillhörighet för att rättfärdiga eller ursäkta förtryck och våld. Vi tycker inte att det endast räcker med att fördöma förtryck, vi måste även utbilda och agera för att förändra och skapa ett jämställt samhälle. Målgruppen vi vänder oss till är tjejer och killar med erfarenhet av hedersförtryck, samt ungdomar som vill engagera sig och jobba förebyggande med att minska våld och förtryck i hederns namn och öka demokrati och jämställdhet. Elektra syftar till att blanda olika samhällsgrupper för att öka integration och förståelse för olikheter. Verksamheten bygger på att arbeta med attitydförändring och opinionsbildning bland ungdomar och vuxna. Genom att skapa dialog och förklara strukturerna bakom olika former av förtryck, våld och kränkningar, specifikt baserad på kön, kan vi ge ungdomar och vuxna verktyg för att själva kunna bidra till att ändra sig själv och personer i sin omgivning. till 22 år som vill påbörja en egen resa och påverka/ändra sina egna attityder och tankar genom att gå en årslång utbildning kring jämställdhet, demokrati, könsroller, kultur, tradition, våld och förtryck i hederns namn, mänskliga rättigheter, sexualitet och samlevnad mfl. Inom vår skolverksamhet vänder vi oss till elever i grundskolan och gymnasiet där vi erbjuder olika paket med föreläsningar för lärarna samt gruppträffar med elever fyllda med värderingsövningar, interaktiva föreläsningar och diskussons träffar anpassade till eleverna och skolans behov. Möta SFI (Svenska För Invandrare) studenter och ge information om livet i Sverige och hur det svenska samhället fungerar för ökad förståelse och kunskap om sina egna rättigheter/skyldigheter och barns rättigheter samt individens rätt att själv forma sitt liv. Slutligen vänder vi oss även till högskolor/universitet, organisationer och myndigheter på nationell och internationell arena för att erbjuda upplysning om hur vi arbetar med jämställdhet, mänskliga rättigheter och demokrati samt om hur man kan förebygga våld och förtryck i hederns namn. Vår allmänna målgrupp är väldigt bred då vår upplysningsverksamhet kring ämnet våld och förtryck i hederns namn vänder sig till alla grupper i samhället för ökad kunskap och förståelse. Inom vår kvällsverksamhet även kallad Sharaf verksamheten vänder vi oss till ungdomar i åldern 15 Detta arbete kräver tålamod och hoppfullhet, då det är svårt att se resultatet direkt. Det jag tänker på varje gång är att jag har sått ett frö och går därifrån med förhoppningen om att det kommer växa till ett stort majestätisk träd som får andra att se om och vilja likna. Roshna Ali Roshna Ali er uddannet tolk og har i mange år arbejdet med ligestilling og etniske minoriteter. Roshna Ali er projetleder af Elektras heltinder og Sharafs helte i Fryshuset i Malmø. 10

11 Faresignaler - Hvordan ser man en æresrelateret konflikt? Unge med æresrelaterede problemer sender ofte en masse faresignaler, der kan være svære at få øje på. En af de vigtigste årsager til, at vi ikke altid ser dem, er de unges copingstrategier. Af Susanne W. Fabricius Jeg er så heldig at kende en meget reflekterende ung kvinde, som er på flugt fra sin familie. Hun har i et brev til mig, delt sine tanker og erfaringer med fagfolk, både dem der ikke så de faresignaler, som hun sendte til dem, og de fagfolk som så og handlede på hendes faresignaler. De erfaringer ville hun gerne dele, i håb om at kunne hjælpe andre unge i samme situation. Her er, hvad hun beskrev: Jeg bliver aldrig den helt almindelige pige med kæreste og familie. Jeg har stået i et dilemma, hvor jeg skulle vælge mellem to kærligheder. Min kærlighed til min familie og min kærlighed til min kæreste. Jeg synes ikke, det er fair, at nogen i verden skal stilles over for det dilemma. Jeg vil fortælle min historie om, hvordan jeg ikke blev set eller hørt, hverken i folkeskolen eller gymnasiet. Hjælpen kommer først til mig langt senere. Jeg husker en episode fra min barndom, der stadig står helt klart for mig. Jeg løj for mine forældre om, hvornår jeg ville få fri fra skole, så jeg kunne være sammen med min veninde. Jeg husker, at jeg blev taget i håret og slynget ind mod væggen. Straffen for at lyve var en brækket næse. Min lærer spurgte, hvorfor min næse var blå og hævet. Jeg svarede, at jeg var faldet. Det virkede ikke til, at hun troede på mig, men mere gjorde hun ikke ved sagen. På den ene side ønskede jeg inderligt, at der blev gjort mere ud af det, men på den anden side var jeg bange for, hvad de ville sige derhjemme. Var der blevet taget hånd om mig på det tidspunkt, ville jeg den dag i dag måske ikke frygte for mit liv. Måske ville panikken ikke sidde fast i mig? Måske ville jeg være en ganske almindelig pige med nogle søde plejeforældre? Men nej, så heldig var jeg ikke. I stedet kunne jeg forsætte med at blive slået, sparket og råbt ad. Listen er lang og uendelig. Som 14-årig fik jeg nok af det liv med konstante overgreb og voldsom social kontrol, og jeg besluttede at flytte hjemmefra. Jeg havde en veninde, som påstod, at hun kunne hjælpe mig videre. Hun havde nemlig selv stået i en lignende situation. Hun havde fået en kontaktperson, som hjalp hende. Da jeg kontakter hendes kontaktperson, bliver jeg afvist. Jeg skal nemlig henvises til hende af en offentlig ansat. Hun råder mig til at kontakte min lærer. Samme dag ringer jeg til min lærer. Vi aftaler, at jeg hopper på et tog hjem til hende. Det var en fejl. Hun kunne ikke forstå mine problemer. Hun mente, at det blot var teenageproblemer. Ikke nok med det, så siger hun, at hun bliver nødt til at ringe til mine forældre, så de kan hente mig, da jeg ikke er myndig. Jeg spæner ud af døren for at hoppe på et tog væk derfra. Jeg skulle aldrig tilbage til min familie. Da jeg er på vej ud af banegården mærker jeg, at der bliver taget hårdt fat i min arm. Så sandt, det er min bror! Jeg truer med at hoppe ud foran bilerne, hvis han ikke slipper. Det hjalp ikke, og før jeg vidste af det, stod min familie klar til at tage mig hjem. Flugten varede ikke mere end 5 dage. Jeg afslutter folkeskolen og er klar til at læse direkte videre på gymnasiet. I gymnasiet er folk generelt mere ansvarlige, frie og selvstændige. Jeg kunne ikke være en del af fællesskabet, da jeg ikke måtte deltage i nogen sociale aktiviteter. Derfor løj jeg hele tiden om, hvorfor jeg ikke kunne deltage. Det var hårdt i længden, og jeg beslutter derfor at skrive en mail til min nye dansklærer. Heri beskriver jeg, hvilke problemer jeg døjer med og har brug for en at snakke med. Jeg fortæller hende bl.a. om mit hemmelige forhold til min nuværende kæreste, og hvilke konsekvenser det har, hvis min familie får kendskab til forholdet. Jeg fortæller hende om mine planer for fremtiden. Hun insisterer på, at jeg snakker med min familie om mine planer. At jeg gerne vil flytte hjemmefra med min hemmelige kæreste? Jeg forstod ikke, hvorfor hun rådede mig til at gøre det? Troede hun ikke på konsekvenserne? Ære og Konflikt 11

12 Det var en del af det brev, den unge kvinde skrev til mig. Men hvorfor kan det være så svært at opdage en æresrelateret problematik? Hvad er det, der blokerer vores syn, hvilke barrierer er der, og hvad er det, der er i spil? Copingstrategier Noget af det som blokerer vores syn er copingstrategier, som vi alle bruger for at håndtere modgang. Nogle mennesker har bedre copingstrategier end andre, men vi har dem alle. Richard Lazarus, som er psykologiprofessor, definerer coping som en stadig skiftende kognitiv og adfærdsmæssig indsats for at håndtere specifikke eksterne og/eller interne krav, som vurderes som tangerende eller overstigende personens ressourcer. Copingstrategier kan opdeles i tre kategorier: 1- Problemfokuseret mestring den unge håndterer problemet/problemerne 2- Emotionsfokuseret mestring den unge håndterer sine følelser 3- Undgåelses-mestring den unge forsøger at undgå situationer, der skaber problemerne Coping er synonymt med bestræbelse på at få kontrol over situationen, dvs., at det er noget, vi gør for at hjælpe os selv. Hvilken form for coping, man vælger at anvende, er afhængig af vores resurser som: helbred energi livsanskuelse engagement evner for problemløsning sociale færdigheder social støtte materielle ressourcer Sociologen Antonovsky fremhæver menneskets iboende træk, nemlig at skabe sammenhæng og mening af sine oplevelser. De unge forsøger også på deres vis at skabe sammenhæng og mening ud af deres oplevelser, indtil de ikke længere kan holde det ud. Men hvad er det, der gør, at nogle mennesker tilsyneladende klarer sig fint igennem livets kriser, og andre ikke gør? Det virker som om nogle mennesker bare er født med gode copingstrategier Undersøgelser inden for psykologien viser, at det beror på et samspil mellem tre forhold: den enkeltes psykiske robusthed, arv og det sociale miljø. Derfor vil mennesker reagere yderst forskelligt, på nogenlunde samme livsvilkår og traumer. Herudover betyder det også rigtig meget for den unges måde at håndtere sin krise på, hvor stærkt netværk - personligt, familiemæssigt og professionelt - den unge har. Det udgør så endnu en grund til at være opmærksom på faresignalerne. Løgne som copingstrategi Noget andet, vi ofte møder i LOKK, er løgne som copingstrategi. Når den unge ikke magter at sige fra, fordi overmagten er for stor, og når det ikke er accepteret, at man har en egen stemme og kan sige imod, så er løgne en måde at overleve på. Det er ikke rationelt, og derfor er der heller ikke fornuft i det, når løgnene kommer ud af munden. Men det sker for at holde ud at være i det, man nu er i. Måske lever den unge også et dobbeltliv af et eller andet omfang, og også i den sammenhæng er man nødt til at lyve for at få det hele til at hænge sammen. Løgn bliver en vane uanset, at det ikke er rationelt. De unge, vi møder, er i høj grad opvokset med skyld og skam og det, at en gerning kan være så skamfuld i forhold til forældrene, kan være endnu en grund til, at man forsøger at lyve sig ud af en situation til sidste øjeblik. Det kan være svært som fagperson at forholde sig til, fordi løgnene ikke altid giver mening, men det er en måde at håndtere livet og overmagten og kan ende med at blive en vane. 12

13 Dobbeltliv som stratgi Dobbeltliv er en kendt copingtrategi og kan være med til at sløre billedet af den unges situation. Det kan være alt lige fra at have en ekstra telefon til fuldstændig at skifte identitet, leve med løgne, skulle holde styr på de informationer, man giver i de forskellige sammenhænge, man befinder sig i. Det er voldsomt belastende, og er de unge samtidig under uddannelse eller lignende, hvor det er påkrævet, at de er koncentrerede og i stand til at indlære, så kan det være en næsten umulig situation at håndtere. Dobbeltliv som copingstrategi indebærer bl.a. risiko for den psykologiske udvikling, hvis afstanden mellem de to verdener eksempelvis hjemmet og skolen - er for stor. Mange unge er i konstant søgen på accept og lever med, at der i de to samfund er modsatrettede holdninger til rigtig og forkert, og at adfærd, straf og belønning er vidt forskellige. En af konsekvenserne kan være, at de unge kan få en følelse af aldrig at være helt gode nok, uanset hvor de befinder sig, og hvad de gør. Dobbeltlivet har derudover betydning i forhold til en udsathed over for overgreb, der ikke bliver anmeldt af frygt for repressalier. En sårbar ung kan også risikere at udvise risikoadfærd og befinde sig i risikosituationer, hvilket kan forstærke udsathed og overgreb Ambivalensen Ambivalensen kan også være med til at sløre alvoren og faresignalerne. Det at skifte mellem at ønske en forandring af den situation, man befinder sig i, til at trække det tilbage. Tør man eller tør man ikke? Den er en forventelig del af processen, fordi det er alvorlige konsekvenser, de unge kan frygte eller forvente, og derfor er det også helt forståeligt og forventeligt at være ambivalent undervejs. For den unge, er det svært at forholde sig til og blive bevidst om, at de mennesker, man har den tætteste relation til, samtidig er dem, som påfører en mest smerte og udsætter en for fx overgreb. Ære og Konflikt Dobbeltlivet har derudover betydning i forhold til en udsathed over for overgreb, der ikke bliver anmeldt af frygt for repressalier. En sårbar ung kan også risikere at udvise risikoadfærd og befinde sig i risikosituationer, hvilket kan forstærke udsathed og overgreb 13

14 Faresignalerne Det er ikke muligt at lave en uudtømmelig liste over faresignaler, men ud fra både teori og praksis, kan man stille følgende liste op over faresignaler, man skal være opmærksom på: Psykiske og fysiske symptomer: Generel mistrivsel Ensomhed Træt, svært ved at sove Koncentrationsproblemer, indlæringsvanskeligheder Skyld- og skamfølelser Samvittighedskvaler Angst Depression Opgivende og umotiveret Relationsproblemer Psykosomatiske symptomer som ondt i hovedet og maven Selvmordsforsøg Usundt forhold til mad Hentes af bror eller anden familie lige efter skole Mange pligter og stort ansvar i hjemmet Adfærdsændringer: Ændring i påklædning Lyver Mistroisk Aggressiv og udfarende Rastløs Ligeglad Virker bange eller angst Bekymret Stærkt tilpasset adfærd Begynder at stjæle eller anden afvigende adfærd Begynder at dyrke overdreven sport For drengenes vedkommende er kriminalitet også en faktor. Drengene oplever jo lignende konflikter, men kan have en dobbeltrolle dvs at de både kan være ofre og udøvere Disse symptomer er så generelle, at det også gælder for megen anden mistrivsel. Hvad der er særligt i forhold til en æresrelateret konflikt, må bero på uddybende og konkrete spørgsmål i den unges konkrete livssituation, især med fokus på, hvordan familien og netværket handler. Skole - og fritidsliv: Oplever mange sociale restriktioner Deltager ikke i skolens arrangementer eller andre fritidsaktiviteter Må ikke deltage i aktiviteter med det modsatte køn, herunder lektieaktiviteter Familien afskærer bestemte uddannelsesvalg Skolepræstationer bliver dårligere Meget fravær (sygdom/pjæk/husarrest) Kommer for sent Overholder ikke aftaler Lever et dobbeltliv med fx forskel i opførsel på skole og i hjemmet/ med familien Få relationer/venner/veninder Familierelationer og historik: Familien har ensidige forestillinger om fremtid fx uddannelse og ægteskab Der tales om forlovelse i hjemmet Familien skal på rejse til hjemlandet over en længere periode Der tales om en pludselig rejse til et andet sted end familien plejer at rejse til Der stilles strenge krav fra familiens side til adfærd mv. Vedkommende er løbet væk hjemmefra Søster eller bror har været udsat for fx pres til ægteskab Den unge har afvist et antal friere Familien overvåger og kontrollerer adfærd og sociale aktiviteter Familien tjekker barnets/ den unges mobil og internet fx Facebook Ændringer i familierelationer og roller fx ved faders dødsfald 14

15 Der har tidligere været vold eller trusler om vold At få en kæreste Især uddannelse og ægteskab er ofte kilder til konflikter. Det kan komme til udtryk i form af voldsomt pres fra forældrene til en bestemt uddannelse uagtet den unges interesse eller evner/ karakterer eller en fuldstændig mangel på interesse/ambitioner/forståelse for uddannelse overhovedet Plads til at være sig selv Den unge kvinde, der indledte artiklen med sine egne erfaringer, får lov at afslutte med sin historie om svigt fra sin familie og desværre også fra det system, der skulle hjælpe hende. Jeg startede studie og pendlede mange timer hver dag for at komme til og fra skole, fordi jeg ikke måtte flytte hjemmefra. Det var hårdt, frustrerende, og jeg følte mig hjælpeløs. Ingen af mine tre danske lærere har kunnet hjælpe, så nu måtte jeg selv gøre noget. Jeg fik tildelt en lejlighed i den by, jeg studerer. Jeg har ikke andet end en tom lejlighed, dankort og min kæreste. Jeg var flyttet til en ny by, havde fået et nyt fornavn og efternavn og hemmelig adresse. Så langt så godt. Men jeg begyndte at få en masse henvendelser fra skolen om, at min familie rendte rundt på skolen. Min bror var til mine forelæsninger i håb om at finde mig der. Jeg turde ikke engang handle ind. Jeg var bange for, hvad der kunne ske. Skolen henviste mig til en helt fantastisk dame fra politiet, som hjalp mig igennem min svære situation. Hun kan se alvorligheden i situationen og gav mig fra første dag en overfaldsalarm. Jeg var sikker på, at familien ikke vil finde mig i lejligheden. Jeg var jo en ny pige med et nyt navn. Og jeg havde en overfaldsalarm, hvis jeg skulle være uheldig. Den tryghed forsvandt, da jeg fik post fra kommunen, der undskyldte, at de ved en fejl kom til at udlevere oplysninger om mig til min familie. Jeg vidste ikke, hvad jeg så skulle gøre. Jeg følte mig nødsaget til at opgive min uddannelse og flytte til en anden del af landet med det samme. Når systemet én gang har svigtet, vil jeg aldrig føle mig helt tryg. Det nye sted skulle jeg starte helt fra bunden. Søge nyt navn, søge en ny lejlighed, søge uddannelse igen og søge job. Den eneste, jeg havde, var min kæreste, som flyttede med. Selvom jeg geografisk nu bor langt væk fra min familie, er jeg konstant bange for, at de pludselig står i døren. Angsten sidder fast i mig. Angsten for at møde min familie på skolen er stor. De vil tage alt væk fra mig. Alt det jeg har opbygget sammen med min kæreste. Men i dag har jeg det faktisk godt. Jeg passer mit studie, har fået nogle gode veninder og bor med min fantastiske kæreste. Gennem LOKK får jeg psykologhjælp til at bearbejde min fortid og angst. I dag udstråler jeg selvtillid, selvstændighed og styrke. Nogen gange virker det som en facade, men jeg ønsker ikke nogen skal ødelægge mig længere. Den dag min kæreste og jeg stifter vores egen familie, skal der for vores børns vedkommende være plads til selvstændighed, frihed, kærlighed, til at tænke selv, ærlighed og loyalitet. Plads til samvær. Plads til at være sig selv. Ære og Konflikt 15

16 Den gode samtale Dialog er blevet et modeord og bruges i daglig tale bredt i betydningen samtale, men dialog er mere end det og rummer meget mere end blot samtale. Men hvordan skaber man den gode dialog i æresrelaterede konflikter? Af Susanne W. Fabricius Den gode dialog med den unge kræver en proces, hvor fagpersonen skaber muligheden for, at den unge føler tillid og får lyst til at fortælle sin historie. Den proces kræver: Tid Rum Villighed Samtidig kræver dialog også bevidning, nemlig at den unge bliver set, hørt og accepteret, og at fagpersonen validerer og ikke devaluerer beretningerne. Det gælder særligt for unge, som ikke er vant til at blive taget alvorligt, hverken derhjemme eller i skolen, som mange unge beskriver for os men man skal være opmærksom på, at de er der. Spørg dig selv, hvad dine forforståelser betyder for din evne til at forstå den unge. Er dine ører åbne nok, eller tror du, at du allerede kender den detaljerede problematik og udfaldet, uden at være aktivt lyttende. Stil dig selv det spørgsmål, hvilken betydning dine værdier, kulturforståelse, egen historie osv. har for tilgangen til dialogen. Man skal også overveje sine forventninger til sig selv, til den unge og til sagens udfald. Er du ambitiøs på den unges vegne, er du blevet provokeret på dine egne holdninger og dermed ekstra ambitiøs på vegne af den unge, så du ikke reelt hører, hvor hun/han er i processen. Måske er den unge slet ikke det sted i processen, hvor du kunne ønske eller håbe. En velfungerende dialog kan betyde, at misforståelser hurtigere afklares, og at usikkerhed mindskes. Man føler, at den anden forstår ens oplevelser og syn på virkeligheden, ligesom man selv forstår den andens perspektiv. På baggrund af den gensidige forståelse bliver det muligt at kigge på nye muligheder og arbejde hen mod en beslutning om, hvad der skal gøres. Det vil sige, at parterne aktivt søger at skabe større gensidig forståelse og dybere indsigt, men at målet ikke er hverken at overbevise, få ret eller blive enige. Som fagperson skal man udforske det emne, der er på dagsordenen, synspunkterne om emnet og de holdninger der ligger bag. Man spørger åbent og undersøgende til de følelser, behov og værdier, som ligger bag holdningerne. Udgangspunktet er altid, at den unge prøver at sige noget, og det er vigtigt, at fagpersonen hverken underkender eller overdramatiserer, hvilket er en meget svær balancekunst. De uundgåelige forforståelser Som fagperson kan man ikke undgå at slæbe sine egne forforståelser og erfaringer med ind i rummet. Det er ikke nødvendigvis et problem, Dine erfaringer på godt og ondt kan også være med til at skærpe eller hæmme sanserne for det, du får fortalt. Ligesom din evne til at lade dig forføre i dramaet, kan have indflydelse på, hvor god, du er til at lytte efter det vigtige. Det kan være meget forførende at høre en beretning om noget så fremmedartet og med dramatiske og spændende elementer, og man kan let lade sig forføre af historien. Den unges forventninger Den unge tager naturligvis også en masse med sig ind i samtalen, der kan påvirke dialogen. Det kan være de forventninger, han eller hun har til fagpersonen, til sig selv, til systemet, til familien og til fremtiden. Sin egen historie, erfaringer og tolkningen af begivenhederne vil også have indflydelse på dialogen. Når det kommer til æresrelaterede konflikter, vil de unges ambivalens stort set altid være til stede. De unge har konstant spørgsmål som tør jeg, hvad sker der, vil jeg virkelig det her, eller hvad nu hvis..? Ambivalensen kan være meget vildledende i forhold til, hvad den unge vil og er parat 16

17 til. Måske lyver de sig ud af et hjørne, de har fået placeret sig i, fordi det alligevel bliver for svært. Det kan være både over for familien og fagpersonen. Det kan også være, at modet var der, da de startede beretningen over for fagpersonen, og som tiden går, og det hele spidser mere til, kommer tvivlen, og den unge trækker i land på den ene eller den anden måde. Der er voldsomt meget på spil, og konsekvenserne kan være tydelige for den unge, hvilket er med til at forstærke ambivalensen. Ambivalensen er en konstant indre kværnende dialog i den unges hoved en frygtelig plagsom indre dialog, hvilket også kan være årsag til, at mange unge selvmedicinerer sig med rusmidler og alkohol, eller begiver sig ud i selvskadende handlinger. Der kan være risiko for, at man kan komme til at overse alvoren, fordi det er svært at være i ambivalensen, at udholde den og forstå den. Angst er i ligeså høj grad en væsentlig faktor, man skal have øje for. Det kan være angst for konsekvenser, for at tage skridtet, for at gøre forældrene kede af det, for det evt. nye liv, for at gøre op med rollen, for ensomhed og for savn. Angst smitter, hvilket betyder, at den kan sløre overblikket for fagpersonen, fordi man bliver bange for, hvor stor fare den unge befinder sig i. Man spørger derfor sig selv, om man har læst situationen korrekt, hvilke konsekvenser kan den unge risikere osv. De unge er også usikre, og du kan opleve, at de forsøger at please folk omkring sig. Det typiske spørgsmål er: Hvad syntes du, at jeg skal gøre? Udfordringen er, at mange af de unge ikke er opdraget til at tage stilling til afgørende valg uden familien og den udvidede familie. De vil ofte have et stort behov for at aflæse, hvad fagpersonen ønsker, de skal gøre eller spørge, hvad de skal gøre med stor risiko for, at det ikke bliver den rigtige løsning. Med andre ord er de unge rådvilde, usikre, har en svag jeg-opfattelse og på samme tid en stærk over-jeg opfattelse. Ære og Konflikt Udgangspunktet er altid, at den unge prøver at sige noget, og det er vigtigt, at fagpersonen hverken underkender eller overdramatiserer, hvilket er en meget svær balancekunst. 17

18 Dialogkunsten er, at man som fagperson ikke skal hjælpe de unge ud af ambivalensen med gode råd, men være et spejl og hjælpe den unge til selv at finde frem til den bedst mulige løsning eller i nogle tilfælde - den mindst ringe. Empowerment bør indgå i dialog Empowerment-begrebet betyder ordret at give magten. I denne sammenhæng handler det om at give magten over eget liv tilbage til det menneske, det drejer sig om. For nogle er empowerment et etisk princip, fordi man mener, at ethvert menneske bør have magten over eget liv. For andre er det et metodisk princip, da man mener, at man flytter mennesker bedst ved at gøre dem ansvarlige for egen udvikling. Kunsten er at hjælpe den unge til at overskue sine muligheder og konsekvenserne af de mulige valg. Gennem rådgivning, vejledning og støtte udvides den unges forståelse af egne handlemuligheder, men det er i sidste instans den unge selv, der skal tage beslutningen om at handle i den ene eller anden retning. Udfordringerne er, at mange af de unge, på grund af deres opdragelse i det kollektivistiske system, ikke er vant til selv at tage stilling til afgørende valg. Netop derfor er empowerment vigtigt, men også helt nyt territorium for de unge, hvis de skal stå bedre rustet til at tage nogle opgør på konstruktiv vis. I forhold til denne målgruppe kan det være udfordrende og fremmed for de unge at arbejde med empowerment. Det modsatte ligger i opdragelsen i det kollektivistiske, hvor det lige præcis er andre, der har magten. Mange af de unge er ikke blevet opdraget til at tro på, at de har ressourcer til selv at løse deres problemer, og de er blevet belønnet for at være pleasere. Derfor møder vi i LOKK også ofte unge som helst vil lade beslutningerne være op til os. Men gør vi det, har de unge ikke lært noget af det. De føler sig ikke styrket, der er ikke noget, der har flyttet sig i forbindelse med magtforholdet, deres oplevelse af egen handlingskapacitet er ikke styrket. Richard Lee Stevens, dansk professor og udviklingskonsulent, skriver om empowerment i socialt arbejde, at det er baseret på en ærlig, åben og ligeværdig relation mellem de professionelle og den, som kommer for at bede om hjælp. Disse ord kan være svære at leve op til og set med den unges perspektiv vil ord som forståelse, tillid og ægte interesse veje tungt - og måske være mere opnåelige. Det er vigtigt, at det enkelte menneske finder frem til de behov, der skal opfyldes, for at kunne komme videre og selv være med til at finde løsninger. Det vil være med til at øge den enkeltes selvstændighed og egen styrke til gradvis at få styr på egen tilværelse. Det er i hvert fald det, der er målet. Empowerment er baseret på en dybtliggende tro på, at alle mennesker har ressourcer, som kan anvendes til at løse egne problemer. Denne dybtliggende tro er vigtig og væsentlig for tilgangen og for hele processen. Det er med til at bygge en vedvarende tro i personen på, at det er muligt selv at kunne løse egne problemer. Praktiske anbefalinger Selvom man har mange års erfaring med samtale med unge, er der nogle særlige hensyn, man må tage, når det handler om unge med æresrelaterede problematikker. Sæt nogle gode rammer. Afsæt tid nok og skab tryg, rolig og rummelig atmosfære. Den unge har ofte ikke talt med nogen uden for familien 18

19 om problemet og ved, at familien vil opfatte det som værende meget forkert at inddrage fremmede i familiens anliggender. Derfor kan rammerne være afgørende for den gode dialog. Vær tålmodig. Giv den unge god tid til at svare på spørgsmål og til at dykke ned i følelserne og hente erindringerne ind. Stil hv-spørgsmål. Få den unge til at være meget konkret i forhold til, hvad konflikten præcis går ud på. Undersøg familiens dynamik. Familiemønstre og rollefordelingen i familien er anderledes i det kollektivistiske livssyn end i det individualistiske derudover er alle familier forskellige og udvikling foregår i forskellige tempi og på forskellige områder. Undersøg familiens roller. Hvilke roller har de forskellige familiemedlemmer i konflikten? Hvem er overhoved i familien? Er der familiemedlemmer, der kan tale den unges sag? Er familien under pres fra andre (den store familie/ det omkringliggende netværk)? Ære og Konflikt Kortlæg parter. Hvem er parterne i konflikten, hvem har interesser i sagens udfald? Sæt dig ind i tankesættet. Mål ikke i forhold til det, du selv kender bedst. Undersøg motivation. Hvorfor søger den unge hjælp nu? Er der noget, der har udløst henvendelsen? Det kan være vigtigt i forhold til, hvor akut og alvorlig situationen er hvor hurtigt skal der handles? Kortlæg netværk. Hvem kan den unge stole på og hvorfor! Få den unge til at blive konkret på, hvorfor præcis denne person kan hjælpe og vær med til, sammen med den unge, at vurdere, om det virker sikkert. Den unge er følelsesstyret, når der angives en troværdig person. Brug derfor den unges udsagn sammen med din egen faglige vurdering til at beslutte, om det virker sikkert. Vær varsom med familien. Dialog med familien kan få konsekvenser for den unge i form af repressalier. Kontakt derfor aldrig familien uden den unges samtykke. Vær bevidst om din egen rolle. Overvej om det vil være relevant at inddrage andre professionelle og gør det altid i samarbejde med den unge. Afdæk den unges ønsker. Hvilken hjælp ønsker den unge? Måske er han/hun ikke klar til at handle yderligere efter jeres samtale HUSK, DET ER IKKE DIN KAMP, så respekter den unges tempo! Susanne W. Fabricius Susanne w. Fabricius er projektleder i Etnisk Ung, rådgivningen for æresrelaterede konflikter i LOKK. Hun er uddannet socialrådgiver og konfliktmægler og har mange års erfaring i arbejdet med unge med minoritetsbaggrund. 19

20 En helhedsorienteret indsats - den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter Om de metoder og muligheder, der ligger for fagprofessionelle i den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter. Af Ditte Wenzel, chefkonsulent, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. I snart ti år har æresrelaterede konflikter for alvor været på den politiske dagsorden her hjemme. Og der er sket meget igennem de ti år. De første år var der et mere snævert fokus på tvangsægteskaber, hvor der i dag er et meget bredere fokus på æresrelaterede konflikter. Begrebet æresrelaterede konflikter kan ses som en paraply for bl.a. social kontrol, konflikter i familien om kærester, venner af det modsatte køn, retten til at bestemme over egen krop, uddannelsesvalg og naturligvis også stadig tvang ved ægteskab. Og der er i dag et fokus på at nå hele vejen rundt om disse problemer med forebyggelse, holdningsbearbejdning, opkvalificering af fagprofessionelle, støtte til de unge, dialog med forældrene osv. Der er således over årene sket en ændring i den måde, man både politisk og fagligt ser på feltet. Det står klart, at man ikke kan løse problemer med æresrelaterede konflikter kun ved lovgivning eller kun ved akutte tilbud til de unge. Der er brug for helhedsorienterede løsninger. Dette brede og helhedsorienterede fokus udmøntede sig i 2012 i en National strategi mod æresrelaterede konflikter, som blev lanceret af den daværende social- og integrationsminister. Strategien er finansieret af satspuljemidler og har således bred opbakning i Folketinget. Strategien indeholder 32 initiativer på seks forskellige områder, og strategien skal overordnet set være med til at sikre, at færre unge udsættes for æresrelaterede konflikter, at flere forældre får rådgivning i disse situationer, og at flere fagfolk opkvalificeres til at spotte og håndtere æresrelaterede konflikter. På konferencen Ære og Konflikt, som blev afholdt den 14. november 2013 af LOKK og Social-, Børne- og Integrationsministeriet, var temaet metoder og muligheder i arbejdet med æresrelaterede konflikter. Et tema som spiller sammen med en lang række af initiativerne i den Nationale strategi mod æresrelaterede konflikter - initiativer som på den ene eller den anden måde er med til at styrke, understøtte eller udvikle de metoder, man som lærer, pædagog, politibetjent, socialrådgiver, gadeplansmedarbejder, krisecentermedarbejder osv. bruger eller kan bruge i arbejdet med æresrelaterede konflikter. Denne artikel præsenterer nogle af de initiativer i strategien, man som fagprofessionel kan drage nytte af i arbejdet med unge, der f.eks. oplever konflikter med familien eller begrænsninger i deres mulighed for selv at træffe beslutninger i deres liv på grund af familiens æreskodeks. En styrket kommunal indsats Nogle sagsbehandlere og kommuner vil kun sjældent sidde med en æresrelateret sag. Det kan derfor være vanskeligt at spotte en sag eller vide, hvordan man skal håndtere en sag, når den dukker op. Bl.a. på den baggrund er der i 2012 etableret en enhed i VISO i Socialstyrelsen, som rådgiver kommunerne i æresrelaterede sager. VISO kan både tilbyde rådgivning i konkrete enkeltsager og i, hvordan man i den enkelte kommune kan tilrettelægge indsatsen mod æresrelaterede konflikter. Det kan f.eks. handle om at have en beredskabsplan eller om at etablere tværfaglige teams, som arbejder sammen, og som er specialister på området. For yderligere at styrke sagsbehandlernes håndtering af æresrelaterede sager, er der foretaget en ændring i vejledningen nr. 3 til serviceloven, som nu indeholder et særligt kapitel om æresrelaterede konflikter. I kapitlet er vejledning om, hvordan man som fagperson skal bruge serviceloven i forhold til børn og unge under 18 år også i æresrelaterede konflikter. Det kan f.eks. handle om underretning, foranstaltninger osv., men også om, hvad man skal være særlig opmærksom på i æresrelaterede konflikter - er der f.eks. andre søskende i familien, som man skal være 20

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

VISO konference 1. dec. 2015

VISO konference 1. dec. 2015 VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Konference ÆRE OG KONFLIKT - FORÆLDRE I FOKUS

Konference ÆRE OG KONFLIKT - FORÆLDRE I FOKUS Konference ÆRE OG KONFLIKT - Torsdag d. 15. november 2012 ÆRE OG KONFLIKT - Konference TORSDAG DEN 15. NOVEMBER 2012 I nogle familier med etnisk minoritetsbaggrund oplever børn og forældre stor afstand

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Horsens Torstedskolen-6a-3. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Torstedskolen-6a-3 Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Torstedskolen

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere