LOKALPLAN TYLSTRUP

Transkript

1 LOKALPLAN VINDMØLLER TYLSTRUP I STENIS ENGE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING JANUAR 1996

2 I En lokalplan fmtkegger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje O.S.V.skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt omrade. Lokalplanen best5r af en redegarelse (gr& sider) og Iokalplanbestemmelserne (hvide sider) med vejledende forklaringer. I redegarelsen fortdles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanorm%det saint om hvordan lokalplanen forholder sig til den wrige plankgning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer sainttekst skrevet i kursiv har til form&1 at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter planloven har byri?idetpligt til at udarbejde en lokalpkq - n&r det er rwdvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggarelse, - inden starre byggeri, ankegsarbejde eller udstykning kan szettes igang. Lokalplanens Retsvirkninger er naxmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune, Magistratens 2. Afdeling, Udvikli.ngsafdelingen, Vesterbro 14, Postboks 765, 9100 Aalborg Telefon / Y ( Udsnit af Kort-og Matrikelstyrelsens kort er gen~ vet med tilladelse A 86, Copyright )

3 Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål... 1 Lokalplanområdet...l Lokalplan-områdets omgivelser...2 Lokalplanens sammenhæng med med anden planlægning....3 Regionplanen...3 Kommuneplanen... 3 Teniske anlæg...4 Miljøforhold A. Affadsdepoter...4 -B. Støj...4 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... 4 Lokalplanen (hvide sider) Formål mråde og zonestatus...2 Arealanvendelse... 2 Udstykning....2 Bebyggelsens placetig ogomfang...2 Bebyggelsens udseende... 4 Ubebyggede arealer... 5 Veje...5 Tenkiske anlæg...5 Miljø...5 Grundejeforening Betingelser for, at nybebyggelse må tages ibrug...5 Retsvirkninger...6 Vedtagelse...6 Bilag Matrikelkort... bilag nr. 1 Arealanvendelsesplan...bilag nr. 2 Støj fra vinduder... bilag nr. 3

4

5 Lokalplanens formål Lokalplan-omriidet Lokalplanen skal sikre, at der kan etableres en Lokalplanen omfatter et område i Stenis Enge vindmøllepark bestående af max. 15 møller. For nerd for Stenisengevej og øst for Vildmosevej. at opnå en god helhedsvirkning af vindmølle- Der er tale om et fladt, åbent landskab, med kun parken, indeholder lokalplanen bl.a. bestemmel- få levende hegn, hvoraf de mest markante er i ser om at møllerne skal opstilles i et bestemt møn- den østlige del afområdet. ster.

6 Placeringen af de 15 planlagte møller i Stenis Enge iforhold til Ryå Vinlmøllepark (23 møller). Mål 1: Lokalplan-områdets omgivelser Der henvises til kortet ovenfor samt kortet side 1. Ca. 1½ km nord-øst for lokalplanområdet ligger Ryå Vindmøllepark. Den omfatter 23 mindre Arealerne omkring lokalplanområdet dyrkes landvindmøller (20 stk 99 kw møller med navhøjde brugsmæssigt. Gårdene ligger hovedsagelig plapå 24 meter og 3 stk 200 kw møller med navhøjde på 30 meter). Herudover er der 6 enkelt- ceret langs Stenisengevej syd for lokalplanområdet. stående vindmøller omkring Vildmosevej. Mod nord, i Brønderslev Kommune, er landbrugsarealerne ubebyggede. 2

7 45 db(a)-støjkonsekvenskurve for fuld udbygget vindmøllepark (beregnet. Mål 1: Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Regionplanen Vindenergimæssigt ligger lokalplanområdet i mølleparker med indtil 15 møller. Lokalplanen energiklasse B/C (på en skala, hvor energiklasse er i overensstemmelse med regionplanen. A er bedst og D dårligst). I Regionplan Nordjyllands 1993 ligger lokalplan- Kommuneplanen området i vindmøllezone C, hvor der kan op- Lokalplanområdet er sammenfølgende med det stilles enkeltmøller eller etableres lokale vind- område, der i kommuneplanen betegnes som 3

8 rammeområde VP 1, Sulsted Landområde, udlagt til vindmøllepark. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser for den pågældende vindmøllepark. B. Støj Vindmøllernes støjbelastning bestemrnes efter retningslinierne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmølller udsendt af Miljøministeriet, pt. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj Støjbelastningen beregnes her som det ækvivalente, korrigerede, A-vætede støjniveau i 1% meters højde, ved vindhastigheden 8m/s målt i 10 meters højde. Tekniske anlæg Vindmøllernes højde fra fod til vingespids (i højeste position) er i lokalplanen fastsat til max. 67½ meter. De 15 vindmøllers samlede generatoreffekt forventes at blive kw med en årlig produktion på tilsammen ca. 15 millioner kwh. El-produktionen fra møllerne skal leveres til Elforsyningen Sydvendsyssel (ESV). Det sker via kabelforbindelse fra mølleparken til en 60 kvstation ved Ajstrup. Miljøforhold A. Affaldsdepoter Kommunen har ikke kendskab til, at der inden for lokalplanens område findes depoter, der kan indebære forureningsrisiko for omgivelserne. Ved støjberegningen er taget udgangspunkt i at den enkelte mølles lydeffektniveau ikke overstiger 100,0 db(a). Iflg. ovennævnte bekendtgørelse må det samlede støjbidrag fra de 15 vindmølller ikke overstige 45 db(a) ved udendørs opholdsarealer i tilknytning til nabobeboelser. En beregning afdet samlede støjbidrag fra de 15 møller giver en 45 db(a)-støjkurve, som vist på illustrationen side 3. Det fremgår, at opholdsarealerne ved nærmeste nabobeboelser ligger uden for støjkonsekvensområdet. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Etablering af vindmøller skal forhåndsanmeldes til Nordjyllands Amt, jfr. Miljøbeskyttelsesloven. Lokalplanområdet omfatter arealer, der er registreret som ferske enge. Nordjyllands Amt skønner, at enkelte af møllerne placeres inden for denne beskyttede naturtype. Etableringen vil kræve tilladelse fra Amtet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. ***

9 I Sk-x, A, 11 %.- c, -. ~ --.. Lokalplanområdets afgrænsning. Mål 1: Aalborg Kommune, lokalplan for et område til vindmøller i Stenis Enge nord for Tylstrup 1. Formål 1.1 Lokalplanens formål er at sikre muligheden for at etablere en vindmøl- at sikre, at møllerne placeres på en måde, der lepark bestående af max. 15 vindmøller. giver en god helhedsvirkning. Lokalplanområdet ligger i vindeneergiklasse B/C (ener- De 15 møller placeres i et stramt geometrisk mønster giklasse A er vindmæssig bedst og klasse D dåligst), i et Møllerne er trukket længst muligt mod nord af både landfladt landskab. skabelige og støjmæssige årsager. I planlægningen af 1

10 mølleparken er der desuden lagt vægt på at opnå en nogenlunde rimelig fordeling af møllerne blandt lodsejerne. at sikre, at udbygningen afvindmølleparken forløber på en måde, som klart afspejler det fastlagte opstillingsmønster. Mølleparken skal fremtræde harmonisk også i etableringsfasen, der kan strække sig over en årrække, ligesom der skal være harmoni i det tilfælde, at mølleparken ikke udbygges fuldt ud. fremstår som en harmo- at sikre, at mølleparken nisk helhed. Derfor stilles der krav om ensartethed mht. navhøjde, rotordiameter, omløbsretning, tårntype og farve. at sikre, at nødvendige tekniske installationer eller anlæg, som ikke kan placeres inde i møllerne, samles i teknikerbygninger, der designmæssigt er i harmoni med møllerne. Hermed hindres, at der sker en mere eller mindre tilfældig opstilling af uskønne tekniske installationer, som kan virke æstetisk ødelæggende for helhedsindtrykket. 2.3 Lokalplanen erstatter landzonetilladelser for anvendelsen til og opførelse afvindmøller med tilhørende tekniske installationer og anlæg, som er beskrevet i nærværende lokalplan (jfr. planlovens 36 stk. 1, pkt. 5). Deter et vilkår herfor, at møller med tilhørende tekniske installationer og anlæg skal fjernes senest 1 år efter driftsophør. 2.4 Der er landbrugspligt på samtlige matrikelnumre inden for lokalplanens område, undtagen på matr. nr. 16 u, 17 c, 17 bi og 18 ae. 3. Arealanvendelse 3.1 Lokalplanområdet udlægges til jordbrugsformål. Området må endvidere anvendes til vindmøllepark på maximalt 15 vindmøller med dertil hørende nødvendige tekniske installationer og anlæg. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanens område er vist på bilag nr. 1 og Udstykning Udstykning må kun foretages som led i målinger af landbrugsejendommes jordtilliggende. Tylstrup by, Ajstrup del af3a, del af3i, del af 16 u, del af 17 c, del af 17 d, 17 y, del af17 æ, 17 ag, del af17 db, del af 17 bi, del af17 br,del af18g, del af18 ae, 18 bs, del af 18 ck, del af 19v, del af52 d, Lokalpanområdet omfatter følgende matrikelmumre: samt alle parceller, der efter den udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. ligger i landzone og skal for- 2.2 Lokalplanområdet blive i landzone. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Møllerne må kun opstilles på de placeringspunkter, der er vist på bilag nr. 2. Herved kommer møllerne til at stå i et stramt geometrisk mønster, der består af 5 nord-syd-gående rækker med hver 3 møller. Afstanden mellem møllerrækkerne er ca. 250 meter. Den indbyrdes afstand mellem møllerne i rækkerne er ca. 280 meter. 5.2 Udbygning af vindmølleparken skal ske enten som angivet i Altemativ I eller som angivet i Altemativ II nedenfor (jfi. også illustrationen Udbygningsrækkefølge, side 3). 2

11 Alternative Udbygningen efter Alternative I forudsætter, at alle 15 møller bliver ens. Endvidere gælder: at hver enkelt række skal udbygges fra nord mod syd, som angivet med pile på illustrationen nedenfor, Alternative II: Udbygningen efter Alternative II giver mulighed for at opstille to forskellige mølletyper i området. Det er en betingelse, at alle 9 møller i række A, C og E er ens og at alle 6 møller i række Bog D er ens. Endvidere gælder: at hver enkelt række skal udbygges fra nord mod at møllerne skal opstilles række for række, en syd, som angivet med pile på illustrationen nerække ad gangen. Udbygningen kan påbegyn- denfor, des i en vilkårlig række (enten ia eller i B, eller i C, eller i D eller i E). Når den første at møllerne skal opstilles række for række. Udrække er færdigudbygget, skal den videre udbygningen må ske i indtil 2 rækker ad gangen bygning afrækkerne ske i kronologisk orden. idet møllerne i række C og række D dog skal eksempel: Hvis møllerne i række D opføres opføres først, først. skal enten række C eller række E udbygges i nævte omgang.). at møllerne i række A først må opstilles, når alle møllerne i række C og B er opført. 3

12 5.3 Møllernes fundament ved tårnfoden skal tildækkes med jord og må højst være hævet 50 cm over omgivende terræn. Bestemmelsen skal sikre, at møllerne ikke placeres på kunstige høje, men fremstår som "vokset op ad jonden (se illustrationen nedenfor). 5.4 Installationer og anlæg, der er nødvendige for møllernes drift (transformer, meteorologimast m.v.), men som ikke kan placeres inde i mølletårnene, skal samles i en eller flere teknikerbygninger i direkte tilknytning til møllerne. Teknikerbygningerne skal stå i flugt med møllerrækkerne. Bygningemes fundamenter må højst være hævet 50 cm over omgivende terræn. 5.5 Inden for lokalplanområdet må kun opstilles vindmøller med generatoreffekt på min. 400 kw og max kw. Mølleme i række A, C og E skal have samme navhøjde (min. 40 meter og max. 45 meter) og samme rotordiameter (min. 37 meter og max. 45 meter), jfr. illustrationen nedenfor. Møllerne i række B og D skal have samme navhøjde (min. 40 meter og max. 45 meter) og samme rotordiameter (min. 37 meter og max. 45 meter), jfr. illustrationen nedenfor. Hver enkelt teknikerbygning må højst have et bebygget areal på 12 m2, og bygningernes højde må ikke overskride 61/2 meter. 5.6 Uanset bestemmelserne i Bygningsreglementet 1995 kap. 3.2 om bebyggelsens højde og afstand i forhold til vej, kap. 3.3 om bebyggelsens højde og afstand i forhold til naboskel og sti og kap. 3.5 om bebyggelsens højde og afstand i forhold til anden bebyggelse på samme grund, kan bebyggelsen opføres i de højder, som er anført i lokalplanens pkt Bebyggelsens udseende 6.1 Mølleetårnene i række A, C og E skal være ens og må kun være konisk udformede rørtårne. Mølletårnene i række B og D skal være ens og må kun være konisk udformede rørtårne. / \ / 1 rotordiameter: \ \ \ / \ \ / \ / \ / N // 0 =- navhojde: gencratoremckt: [ kw I 4

13 6.2 I række A, C og E skal møllernes tårne, hatte og vinger være ens, og de må kun fremtræde i en farve inden for skalaen fra lys grå til hvid. Vingerne skal være refleksfri. I række B og D skal møllernes tårne, hatte og vinger være ens, og de må kun fremtræde i en farve inden for skalaen fra lys grå til hvid. Vingerne skal være refleksfri. og/eller Vild- 8. Veje 8.1 Vejadgang sker fra Stenisengevej mosevej. 8.2 Private veje til mølleme udlægges min. 5 meter. i en bredde af 6.3 Rotorernes omdrejningsretning må kun være med uret. 6.4 Teknikerbygninger (se pkt. 5.4 og 5.5) skal fremstå med ensartet udseende og må kun opføres med facader og gavle i pudset/vandskuret mur af hvid eller lys grå farve, eller som bygning aftræ, overfladebehandlet med dækkende træbeskyttelse i hvid eller sort farve. Tagets hældning må kun være mellem 30 og 45, og tagbeklædningen må kun være røde teglsten eller tagpap med listedækning. 6.5 Vindmøllerne må ikke belyses. 9. Tekniske anlæg 9.1 El-ledninger o.l. mellem de enkelte møller, teknikerbygninger, transformer m.v. må kun fremføres under terræn. 10. Miljø 10.1 Den enkelte mølles lydeffektniveau må ikke o- verstige 100,0 db(a), målt efter retningslinierne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om støj fra vindmøller, pt. miljmømiinisterietsbekendtgørelse nr. 304 af 14. maj Se bilag 3, Støj fra vindmøller. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Der må ikke finde nogen form for oplagring sted uden for møller og teknikerbygninger. 7.2 Areal omkring møller og teknikerbygninger, som ikke dyrkes landbrugsmæssigt, skal tilsås med græs. 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Ingen bestemmelser ***

14

15

16

17 Støj fra vindmøller (fra kommuneplanens bilag D) Lovgrundlag Miljøministeriet har i bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991 fastsat, hvor meget vindmøller må støje, og hvordan støjen måles og beregnes. Støjgramser I det åbne land må støjbelast-områder, der anvendes eller ningen fra vindmøller ikke er udlagt til institutions-, overstige 45 db(a) ved sommerhus- eller kolonihaudendøs opholdsarealer i veformål ellersomrekreative umiddelbar tilknytning til områder) må støjbelastninnabobeboelser (ved nabo- gen fravindmøller i det mest beboelseforståsal anden be- støbelastede punkt ikke boelse end vindmølleejerens overstige 40 db(a). private beboelse). Ved opholdsarealer i boligområder og ved anden støjfølsom arealanvendelse (dvs. Måling og beregning Støjbelastningenbestemmes som detækvivalente,korrigerede A-vægtede støjniveau i 1½ m s højde, ved vindhastigheden 8 m/s målt i 10 m s højde. Målings- og beregningsmetode af støjfra vindmøller er nærmerefastlagt i bilaget til Miljøministeriets bekendtgørelse. af støjen Inden derkan opstilles vindmølle(r) i et område, skal de forhåndsanmeldes til amtet. Anmeldelsen skal indeholde dokumentation for, at vindmøllerne kan overholde støjgrænserne. I områder, hvor der opstilles flere vindmøller(eksempelvis ivindmølleparker), er det møllernes samlede støjbelastning, der lægges til grund for amtets vurdering.

18

19

20