BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET

Transkript

1 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets områder: Aktivering Forsørgelse Øvrige udgifter (servicerammen) Side Side Side Beskæftigelses- og Integrationsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i relation til den beskæftigelsesrettede indsats, ydelser på området samt integrationsindsatsen inkl. sprogundervisning. sresultat på bevillingsniveau Vedtaget BIU i alt Aktivering Overførselsudgifter Øvrige udgifter (servicerammen) Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets vedtagne var på 664,2 mio. kr. Driftsregnskabet for udgjorde 705,2 mio. kr. Samlet set var der tale om et merforbrug i forhold til det vedtagne på 41,1 mio. kr. og på 14,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede. Merforbruget i forhold til det vedtagne skyldes generelt, flere kontanthjælpsmodtagere, højere enhedspris på A-dagpenge, færre borgere i virksomhedsrettede tilbud, samt flere modtagere af den særlige uddannelsesydelse (borgere, som har mistet retten til dagpenge) end forventet. J. nr Ø00 1

2 Målsætninger og resultatkrav - regnskab Målsætning Resultatkrav Resultat Status Gladsaxe Kommune vil arbejde Udgifter til forsørgelse Under gennemsnittenemsnittet Under gen- Gladsaxe Kommunes udgifter for at flest mulige af kommunens Kommunes udgifter til forsørgelsesydelser til forsørgelse er 5,7 pct. lave- borgere er selvforsørgende og at pr. indbygger i alderen re end klyngekommunernes i kommunens udgifter til forsørgelse år skal i 2010 ligge under oktober. Ydelserne til A- ikke stiger i de kommende år. gennemsnittet blandt sammenlig- dagpenge og kontanthjælp Samtidig vil der være fokus på at nelige kommuner. ligger over klyngekommunernes nedbringe antallet af lange sygefraværsforløbveau, gennemsnitlige udgiftsni- mens ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge og revalidering ligger under klyngernes gennemsnit. Gladsaxes samlede årlige forsørgelsesudgifter ligger på kr. per indbygger. Gladsaxe ligger dermed lavere end klyngens årlige gennemsnit, som ligger på kr. per indbygger. Resultatkravet Gladsaxe Kommune vil øge andelen af selvforsørgende unge under 30 år, da denne gruppe har mange år foran sig på arbejdsmarkedet. Gladsaxe Kommune vil derfor arbejde for at unge kommer i ordinær uddannelse eller job. Selvforsørgende unge under 30 år Jobcenter Gladsaxe skal fortsat ligge i den bedste fjerdel blandt sammenlignelige kommuner målt i forhold til den laveste andel unge ledige (16-29 år) i forhold til den samlede befolkning i alderen år. I den bedste fjerdedel Ikke i den bedste fjerdel Beskæftigelses- og Integrationsudvalget er opfyldt. I oktober placerer Gladsaxe Kommune sig som nummer 4 ud af de 15 kommuner i forhold til at have den mindste andel af ydelsesmodtagere under 30 år. Gladsaxe ligger dermed ikke i den bedste fjerdel. Resultatkravet er ikke opfyldt. Kommunestrategi Ja Ja Smiley J. nr Ø00 2

3 En af de vigtigste forudsætninger for vellykket integration er tilknytning til arbejdsmarkedet. I Gladsaxe Kommune er det målet, at indvandrere og efterkommere har den samme grad af tilknytning til arbejdsmarkedet som etniske danskere. En af de vigtigste forudsætninger for vellykket integration er tilknytning til arbejdsmarkedet. I Gladsaxe Kommune er det målet, at indvandrere og efterkommere har den samme grad af tilknytning til arbejdsmarkedet som etniske danskere. Gladsaxe Kommune vil arbejde for at flest mulige af kommunens borgere er selvforsørgende og at kommunens udgifter til forsørgelse ikke stiger i de kommende år. Samtidig vil der være fokus på at nedbringe antallet af lange sygefraværsforløb. Indvandreres ledighedsgrad len i ledighedsgraden mellem etniske danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande skal være uændret i og falde i 2014 og frem. I 2011 var forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere (5,4 %) og invandrer (14,0 %) på 8,6 %. Ledighedsgraden for efterkommere af indvandrere len i ledighedsgraden mellem etniske danskere og efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande skal være uændret i og falde i 2014 og frem. I 2011 var forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere (5,4 %) og efterkommere af invandre (10,0 %) på 8,6 %. Længerevarende sygedagpengeforløb Antallet af borgere, som modtager sygedagpenge i mere end 52 uger, skal i og 2014 være mindre end 40. 8,6 procentpoint 4,6 % Mindre end 40 9,5 procentpoint 7,5 procentpoint Mindre end 40 len i ledighedsgraden mellem etniske danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande er 9,5 procentpoint i oktober. Resultatkravet er ikke opfyldt. len i ledighedsgraden mellem etniske danskere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande er 7,5 procentpoint i oktober. Resultatkravet er ikke opfyldt. Det gennemsnitlige antal sygedagpengesager er 29 personer år til dato ved udgangen af september. I september er der således 11 færre fuldtidspersoner end målet om maksimalt 40 fuldtidspersoner i. Resultatkravet er opfyldt. Ja Ja Ja J. nr Ø00 3

4 I Gladsaxe Kommune skal borgere med nedsat funktionsevne have mulighed for at komme i beskæftigelse. Gladsaxe vil derfor gøre en særlig indsats for, at borgere, der er tilkendt førtidspension på grund af en nedsat funktionsevne, får mulighed for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ledige borgeres arbejdsmarkedsparathed øges ved en aktiv beskæftigelsesindsats. Derfor skal Gladsaxe Kommune fortsat arbejde for, at en stor andel af ledige deltager i en relevant beskæftigelsesindsats, der kan hjælpe den ledige tilbage i arbejde. Løntilskudsjobs til førtidspensionister Antallet af løntilskudsjob til førtidspensionister med nedsat funktionsevne skal stige i perioden. Antallet af virksomhedspraktikker og løntilskudsjob Antallet af borgere i virksomhedspraktikker og løntilskud skal i en treårig periode frem til 2014 stige til Ved udgangen af november er der i gennemsnit 59 førtidspensionister, som er i job med løntilskud. Resultatkravet er ikke opfyldt. I Gladsaxe er 320 borgere i virksomhedspraktik og løntilskud i november. Heraf er 117 i virksomhedspraktik og 203 er i løntilskud. Resultatkravet er ikke opfyldt. Ja Ja J. nr Ø00 4

5 AKTIVERING Dette bevillingsområde omfatter Aktiveringsudgifter, som er omfattet af den statslige driftsloftsberegning til modtagere af Aktivering kontanthjælpsmodtagere Aktivering sygedagpenge Aktivering forsikrede ledige Aktivering revalidering Aktivering ledighedsydelse Betaling mellem kommuner Aktivering uddannelseshjælp sresultat for Aktivering Vedtaget Aktivering Aktivering - kontanthjælpsmodtagere Aktivering - sygedagpenge Aktivering - forsikrede ledige Aktivering -revalidering Aktivering - ledighedsydelse Betaling mellem kommuner Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Afgrænsning af området Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Funktionsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende kommunens beskæftigelsesindsats i form af uddannelse, vejledning og opkvalificering til a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af sygedagpenge, ledighedsydelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Mer-/eller mindreforbrug i et år på rammen overføres til efterfølgende år, såfremt målsætningen opfyldes Kommunens udgifter til beskæftigelsesindsatsen refunderes af staten med 50 pct. op til et driftsloft, bestemt af antallet af borgere, der modtager A-dagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge samt ledighedsydelse. I udgør statsrefusionen (driftsloftet) kr. pr borger. Aktiveringen på udgiftsområdet omfatter ordinær uddannelse samt vejledning og opkvalificering, jf. 32 i Loven om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Antallet af borgere, som medregnes i driftsloftsberegningen, udgør ifølge de seneste skøn fra Arbejdsmarkedsstyrelsen 3.700, hvilket svarer til et bruttodriftsloft på 52,8 mio. kr., og et netto driftsloft på 26,4 mio. kr. Det endelige antal foreligger i februar/marts måned J. nr Ø00 5

6 Det vedtagne til driftsudgifter vedr. aktivering af ledige for var på netto 26,4 mio. kr. Der er efterfølgende sket en teknisk nedjustering (tillægsbevilling) af tet på 1,7 mio. kr., således at det korrigerede udgør 24,7 mio. kr. Det endelige forbrug udgør 30,7 mio. kr. Der er således et merforbrug i forhold til det vedtagne på 4,3 mio. kr. og i forhold til det korrigerede på 6,0 mio. kr. Det skal bemærkes, at driftsloftet, som netto udgør 26,4 mio. kr. i, er overskredet. Der var teret med 314 ydelsesmodtagere i vejledning og opkvalificering, heraf 57 fuldtidspersoner i ordinær uddannelse. I gennemsnit har der været 415 borgere i vejledning og opkvalificering i, heraf har 51 borgere været i ordinær uddannelse. J. nr Ø00 6

7 FORSØRGELSE Dette bevillingsområde omfatter Kontanthjælp, løntilskud og revalidering Sygedagpenge Integration af flygtninge og indvandrere A-dagpenge Førtidspension sresultat for Forsørgelse Vedtaget Forsørgelse i alt Kontanthjælp, løntilskud og revalidering Sygedagpenge Integration af flygtninge og indvandre A-Dagpenge Førtidspension Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Budgetområdet omfatter Gladsaxe Kommunes udgifter til udbetaling af kontanthjælp, revalidering, løntilskud (fleksjob, ledighedsydelse samt skånejobs), sygedagpenge, integration, forsikrede ledige samt førtidspension. På funktionsområdet var det oprindelige netto på 626,5 mio. kr. Der blev givet en tillægsbevilling på netto 36 mio. kr., og det korrigerede udgør herefter 662,6 mio. kr. Det overordnede regnskab for forsørgelsesområdet endte med et merforbrug på 34,5 mio. kr i forhold til det vedtagende, men et mindreforbrug sammenlignet med det korrigerede på 1,6 mio. kr. KONTANTHJÆLP, REVALIDERING OG LØNTILSKUD Afgrænsning af området Kontanthjælp Løntilskud Revalidering Ressourceydelse Særlig uddannnelsesydelse sresultat for Kontanthjælp, Løntilskud og revalidering Vedtaget Kontanthjælp, løntilskud og revalidering i alt Kontanthjælp J. nr Ø00 7

8 Løntilskud Revalidering Ressourceydelse Særlig uddannelsesydelse Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Budgetområdet omfatter Gladsaxe Kommunes udgifter til udbetaling af kontanthjælp, revalidering, løntilskud til kontanthjælps- og dagpengemodtagere i jobtræning, løntilskud til personer i fleksjob samt ledighedsydelse til ledige tilkendt fleksjob. På funktionsområdet var det oprindelige netto på 208 mio. kr. Der blev givet en tillægsbevilling på netto 35,9 mio. kr., primært som følge af at antallet af kontanthjælpsmodtagere har været væsentligt højere end forudsat. Det korrigerede udgør herefter 243,9 mio. kr. et viste et forbrug på 250,7 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 42,6 mio. kr. i forhold til og 6,7 mio. kr. i forhold til. KONTANTHJÆLP Området omfatter forsørgelsesudgifter til aktiv såvel som passiv kontanthjælp. Det oprindelige på kontanthjælp var på netto 156,3 mio. kr., samt en tillægsbevilling på 25,1 mio. kr. grundet kraftigtigere forventet tilgang til kontanthjælp end forudset under vedtagelsen af. Forbruget i var på 183,1 mio. kr., hvilket svarer til et samlet merforbrug på 26,7 mio. kr. i forhold til. Merforbruget skyldes primært, at der er væsentlig flere kontanthjælpsmodtagere end teret, samt at den virksomhedsrettede aktivitetsindsats har været lavere end forudsat, hvilket har givet lavere refusionsindtægter. Der var i i gennemsnit personer på kontanthjælp, (herunder 4 forrevalidender). Dette er 185 flere end l det terede antal på personer. Passiv kontanthjælp: I var der i gennemsnit personer på passiv kontanthjælp mod et teret antal på Aktiverede kontanthjælpsmodtagere: I var der i gennemsnit 396 aktiverede kontanthjælpsmodtagere mod et teret antal på 365. Heraf var der i gennemsnit 198 aktiverede kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettede tilbud (ordinær uddannelse, virksomhedspraktik samt løntilskud) mod et teret antal på 226. Staten refunderer 50 pct. af udgiften til kontanthjælpsmodtagere, som deltager i virksomhedsrettet aktivering, og 30 pct. af udgiften til modtagere, som deltager i vejledning/opkvalificering eller er på passiv forsørgelse. LØNTILSKUD Området dækker over udgifter i forbindelse med fleksjob, ledighedsydelse samt løntilskud til førtidspensionister (skånejob). J. nr Ø00 8

9 På aktivitetsområdet var det oprindelige netto på 48 mio. kr. Forbruget var på 53,6 mio. kr. og det samlede merforbrug blev dermed på 5,6 mio. kr. I forhold til var der et merforbrug på 4,6 mio. kr. Merforbruget skyldes delvist en aktivitetsstigning på fleksjobområdet på 1,5 mio. kr. og delvist en stigning på ledighedsydelse på 2,3 mio. kr. grundet forbrug uden refusionsberettigelse. Fleksjob: I var der teret med 400 personer i fleksjob. Det gennemsnitlige antal i var 422 personer. Ledighedsydelse: I var der teret med 116 personer på ledighedsydelse, hvilket ligger under det faktiske gennemsnitlige antal i, som var på 132 personer. Skånejob: Der var i gennemsnit 59 personer i skånejob i løbet af 2012, hvilket ligger noget under forudsætningen på 79 personer. REVALIDERING Borgere, som har brug for hjælp til afklaring af arbejdsevne, kan tilbydes erhvervsmodnende eller erhvervsintroducerende kurser. Området består også af driftsudgifter vedrørende betaling af revalideringsforløbet på diverse uddannelsesinstitutioner. Udover disse driftsudgifter betales revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med revalidering. Nettotet var i på 3,6 mio. kr. Det samlede mindreforbrug i forhold til blev dermed på 0,7 mio. kr. I var der i gennemsnit 32 revalidender, hvilket ligger under forudsætningen på 36 revalidender. Udviklingen skyldes ikke mindst, at længerevarende uddannelsesforløb nu kan bevilliges som aktivering ved hjælp af paragrafferne om aktivering af kontanthjælpsmodtagere, hvor den type tilbud tidligere forudsatte en revalidering. RESSOURCEYDELSE Denne nye ydelsestype omfatter som udgangspunkt målgruppen for førtidspension under 40 år. Indsatsen er helhedsorienteret i et eller flere forløb, som fokuserer på at udvikle borgerens arbejdsevne. Da der er tale om en nyoprettet ydelse, var der ikke for, dog blev der et på kr. et for 2014 endte på kr. SÆRLIG UDDANNELSESYDELSE Ledige der mister retten til arbejdsløsheds-dagpenge i perioden 30. december januar 2014 er omfattet af denne ordning. Kravet for at modtage ydelsen er at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet og endvidere deltager i relevante uddannelsesforløb udvalgt i samarbejde med det lokale jobcenter. Da ordningen først blev i forbindelse med finansloven for, blev der ikke et for området i Gladsaxe i. et for blev 10,9 mio. kr, J. nr Ø00 9

10 mens det korrigerede var på 9,5 mio. kr., svarende til et merforbrug på 1,4 mio. kr. SYGEDAGPENGE Afgrænsning af området Sygedagpenge sresultat for Sygedagpengeområdet Vedtaget Sygedagpenge i alt Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Området omfatter udgifter til dagpenge under sygdom ifølge reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Derudover omfatter området indtægter fra regres og udgifter vedrørende en aktiv indsats for at bringe de sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet samt advokatbistand til regressager. Borgere, som deltager i en aktiv indsats, er enten delvist raskmeldt eller følger et aktivt tilbud, herunder virksomhedsrettede tilbud, vejledning eller afklaringsforløb. Det vedtagne i udgør 77,5 mio. kr. Der er dog sket en nedjustering af tet (tillægsbevilling), og det korrigerede udgør 69,8 mio. kr. Forbruget var på 70,0 mio. kr. og det samlede resultat endte således i stort set balance i forhold til. Mindreforbruget i forhold til det vedtagne, skyldes, at der har været væsentligt færre langtidsmodtagere af sygedagpenge i end forudsat. Der var teret med 654 modtagere af sygedagpenge i (sager over 4 uger), mens det gennemsnitlige antal i var 719 sager. Antallet af sager over 52 uger udgjorde i i gennemsnit 30 sager (hvor kommunen ikke modtager refusion fra staten), hvilket er 32 sager færre end teret (62 sager). Der var i teret med, at 0 sygemeldte borgere var i aktivt virksomhedsrettet tilbud eller delvist raskmeldte, hvor kommunen modtager den højeste refusion af forsørgelsen. Det gennemsnitlige antal har været 3 personer. Det lavere antal borgere på langvarige sygedagpenge er et resultat af en løbende, målrettet indsats gennem flere år mod at nedbringe antallet af sygedagpengesager. INTEGRATION AF FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Afgrænsning af området Integration af flygtninge og indvandrere sresultat for Integration af flygtninge og indvandrere Vedtaget J. nr Ø00 10

11 Integration af flygtninge og ind- vandre i alt Introduktionsprogram Introduktionsydelse Repatriering Integration Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Området dækker over følgende: Udgifter til danskuddannelse til flygtninge og indvandrere, der er ankommet indenfor de sidste 3 år; udgifter til danskuddannelse af øvrige kursister; administration af og løn til personale, der tager sig af integrationsindsatsen; køb af aktiveringspladser og udgifter til tolkebistand. Herudover indgår diverse grund- og resultattilskud i dette område. Funktionsområdet dækker også introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde til flygtninge og indvandrere under integrationsloven. Det oprindelige var på netto 8,4 mio. kr. Nettoforbruget udgjorde 6,6 mio. kr., og det samlede mindreforbrug blev dermed på 1,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige og 0,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede. Mindreforbruget i forhold til det oprindelige skyldes især, at der ankom et færre antal borgere til kommunen end forudsat. Således var udgifterne til forsørgelse og aktivering lavere end forudsat. Der var i i gennemsnit 143 personer under lov om integration, som udløser et grundtilskud på kr. pr. måned. Det terede antal var på 140 personer. Tilsvarende gælder det, at antallet af personer, der modtager kontanthjælp, er faldet til et gennemsnit på 16. Der var i teret med gennemsnitligt 34 personer på introduktionsydelse I løbet af har Gladsaxe kommune modtaget 19 nye borgere, som alle vil være omfattet af integrationsprogrammet. Det var forudsat i tet, at 23 borgere skulle modtages af Gladsaxe kommune i. I 2014 forventes det, at Gladsaxe Kommune skal modtage 9 yderligere flygtninge (hvor der det første år forventes halvårseffekt). Budgettet for de nytilkomne borgere er indarbejdet i Budget FORSIKREDE LEDIGE Afgrænsning af området A-dagpenge sresultat for Forsikrede ledige Vedtaget A-Dagpenge i alt A-dagpenge - forsørgelse J. nr Ø00 11

12 A-dagpenge - aktivering Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) : Budgettet i var 124,6 mio. kr. Der blev givet en positiv tillægsbevilling på netto 12,5 mio. kr. primært som følge af øget antal forsørgede borgere på a-dagpenge. Det korrigerede udgør herefter 137,1 mio. kr. et viste et forbrug på netto 135,5 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 10,9 mio. kr. i forhold til og mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i forhold til. Det samlede resultat svarer til et mindreforbrug i forhold til det korrigerede på 1,6 mio. kr., som et tegn på at siden det korrigerede s vedtagelse har udviklet sig mere positivt end ventet, målt i udviklingen i antal a-dagpengemodtagere. A-dagpengemodtager i karensperioden: I var der i gennemsnit 102 personer med en ledighed på til og med 4 uger mod et teret antal på 117 personer. Gladsaxe kommune får refunderet alle udgifter til forsørgelse for borgere med en ledighed på under 4 uger. Passive a-dagpengemodtagere: I var der i gennemsnit 922 personer på passiv forsikrede ledige mod et teret antal på 775. Aktiverede forsikrede ledige: I var der i gennemsnit 206 aktiverede a-dagpengemodtagere mod et teret antal på 390 personer. Heraf var der 140 aktiverede dagpengemodtagere i et virksomhedsrettet tilbud (ordinær uddannelse, løntilskud eller virksomhedspraktik). Det var forudsat i at 289 personer skulle have været i et virksomhedsrettet tilbud. Indsats for unge uden uddannelse: Unge uden kompetencegivende uddannelse er særligt udsatte for at blive arbejdsløse. I en tid hvor arbejdsmarkedet stiller øgede krav til kompetencer, kræver unge uden uddannelse derfor en særlig indsats. Den indsats er i sket gennem forløbet Ung i jobrettet uddannelse, og dels ved brug af både professionelle ungementorer og frivillige ungementorer. Projektet Ung i jobrettet uddannelse blev skabt i samarbejde med CPH West og retter både indsatsen mod unge med og uden erhvervserfaring. Gennem kurser og mentorforløb styrkes de unges muligheder for selvforsørgelse på længere sigt via uddannelse og job. Projektet blev afsluttet ultimo og var finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen med kr. Med Frivillige Mentorer tager Gladsaxe ansvar over for de 20 % af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. Projektet går ud på at fastholde de unge i uddannelse eller få dem tilbage i uddannelsessystemet i samarbejde med frivillige mentorer. 56 unge har deltaget i projektet i. Heraf har 27 afsluttet forløbet. 13 af de 27 (svarende til 48 %) er kommet i uddannelse. Da de fleste starter skole i august, forventes næste store ryk blandt de tilknyttede i projektet at ske her. Projektet finansieres med kr. om året i perioden -2015, en udgift der finansieres af øgede refusionsindtægter J. nr Ø00 12

13 FØRTIDSPENSION Afgrænsning af området Førtidspension sresultat for Førtidspension Vedtaget Førtidspension i alt Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Funktionsområdet omfatter førtidspension. Udbetalingen af pensionsydelser varetages af Borgerservice. Det oprindelige var på 208 mio. kr. Forbruget i udgjorde 198,2 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes et lavere samlet antal førtidspensionister end forventet. Efter en tillægsbevilling der fratrak 3,4 mio. kr. i løbet af for at justere tet ind efter udgiftsudviklingen, udgjorde det korrigerede 204,6 mio. kr. Det samlede resultat endte med et mindreforbrug på 6,3 mio. kr. i forhold til. Der var teret med borgere på førtidspension i. Det gennemsnitlige antal i var førtidspensionister, det vil sige knapt 5 procent under forudsætningen. ØVRIGE UDGIFTER (SERVICERAMMEN) Dette bevillingsområde omfatter Anden aktør, Integrationsråd og projekter Løntilskud i kommunen Udgifter til husly Konsulentydelser og lægeerklæringer Overført merforbrug Espelunden sresultat for Øvrige udgifter (Servicerammen) Vedtaget Øvrige udgifter (servicerammen) Total Anden aktør, Integrationsråd og projekte Løntilskud i kommunen Udgifter til husly J. nr Ø00 13

14 Konsulentydelser og lægeerklæringer Overført merforbrug Espelunden Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) : I forbindelse med den tættere styring af den statslige serviceramme er der fra og med Budget på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område etableret en ny ramme, som omfatter øvrige udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats, og som samtidig udskiller de udgifter, der ligger under den statslige serviceramme, hvor Gladsaxe Kommune sanktioneres fra staten for manglende overholdelse. Mer- /eller mindreforbrug i et år på rammen overføres til efterfølgende år. Det vedtagne udgjorde 11,2 mio. kr., mens det korrigerede var på 3,4 mio. kr. Forbruget i udgjorde 13,5 mio. kr., svarende til et merforbrug på 2,3 mio. kr. i forhold til det vedtagne og 10,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede. Merforbruget skyldes primært et merforbrug på løntilskud og husly, samt det overførte merforbrug fra Espelunden. Dertil kommer en række forventede indtægter fra eksterne finansieringskilder, der først indtægtsføres i ANDEN AKTØR, INTEGRATIONSRÅD OG PROJEKTER Afgrænsning af området: Anden aktør, Integrationsråd og projekter Øvrige sociale formål Administration sresultat for Anden Aktør, Integrationsråd og Projekter Vedtaget Anden aktør, Integrationsråd og projekter i alt Øvrige sociale formål Administration Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) : Funktionsområdet omfatter udgifter til driften af puljeprojekter, drift af Integrationsrådets og Det lokale Beskæftigelsesråds aktiviteter samt udgifter til drift af Jobcenter Gladsaxe. Projekter helt eller delvist finansieret ved fundraising Gennem fundraising lykkes det ofte Gladsaxe Kommune at få godkendt projekter, hvor Beskæftigelsesministeriet, Forebyggelsesfonden m.v. giver økonomisk støtte til en særlig indsats i forhold til bestemte målgrupper, f.eks. unge med psykiske vanskeligheder, langtidsledige eller andre udsatte grupper. Puljeprojekterne er typisk 100 pct. finansieret J. nr Ø00 14

15 af ministeriet eller fonde, men i nogle tilfælde er der en grad af medfinansiering fra Gladsaxe Kommune. Integrationsråd Integrationsrådet er valgt med den opgave at vejlede Byrådet om integrationsindsatsen i Gladsaxe Kommune. Integrationsrådet har indflydelse på, om Byrådets indsats for integration er effektiv og sammenhængende, og om indsatsen kan fremme etnisk ligestilling. Integrationsrådet bliver hørt af Byrådet om sager vedrørende integration og kan også selv beslutte at komme med vejledende udtalelser. Rådet kan dog ikke behandle enkeltsager. Det påhviler kommunen at afholde udgifterne vedrørende Integrationsrådets mødeaktiviteter. Det lokale Beskæftigelsesråd Som en del af kommunalreformen fra 2007 har Gladsaxe Kommune oprettet et lokalt Beskæftigelsesråd (LBR). LBR skal rådgive kommunalbestyrelsen om den lokale beskæftigelsesindsats i Jobcentret og samordne og udvikle den lokale, forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Aktiviteter, iværksat af Det Lokale Beskæftigelsesudvalg, er udgiftsneutrale for Gladsaxe Kommune. Det påhviler dog kommunen at afholde udgifterne vedrørende Det Lokale Beskæftigelsesudvalgs mødeaktiviteter. Drift af Jobcenter Gladsaxe Udgifterne omfatter Jobcenter Gladsaxes brug af it-systemer, udgifter til telefon samt informationsmaterialer. Herudover omfatter tet udgifter til brug af Anden aktør, hvor aktører udfører myndighedsopgaver (samtaler, udarbejdelse af jobplaner m.v) for Jobcenteret. Der er ingen statsrefusion på disse udgifter. Det vedtagne på hele området; Anden aktør, Integrationsråd og projekter var på 1,7 mio. kr., mens det korrigerede var på -0,7 mio. kr. et for udgjorde 1,6 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til det vedtagne og svarende til et merforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til. En del af merforbruget skyldes, at de fundraisede indtægter fra eksterne finansieringskilder vedr. puljeprojekter svarende til 2,6 mio. kr. først indtægtsføres i Udgifterne til brugen af Anden aktør svarer ligesom Integrationsrådet til det vedtagne, mens Det Lokale Beskæftigelsesråd har et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til. Det vedtagne til brug af it-systemer m.v. udgør knapt 0,6 mio. kr. og forbruget for var godt 0,7 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,2 mio. kr. LØNTILSKUD I KOMMUNEN Afgrænsning af området: Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Servicejob sresultat for Løntilskud i kommunen Vedtaget J. nr Ø00 15

16 Løntilskud i alt Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Budgettet var på 2,7 mio. kr. og regnskabet for udgjorde 3,8 mio. kr., svarende til et merforbrug på 1 mio. kr. UDGIFTER TIL HUSLY Afgrænsning af området: Udgifter til husly sresultat for Udgifter til Husly Vedtaget Udgifter til husly i alt Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Gladsaxe Kommune har finansieringsansvaret for de Gladsaxe-borgere, der anvender forsorgshjem og krisecentre, blandt andet for personer, der oplever vold i hjemmet. Det oprindelige var 3,6 mio. kr. og forbruget i blev 4,7 mio. kr. svarende til et merforbrug på 1,1 mio. kr. i forhold til og 2,4 mio. kr. i forhold til. Merforbruget skyldes, at der fra 2012 til har været en stigning i antal borgere, der har anvendt forsorgshjem og krisecentre. Forvaltningen gør en målrettet indsats i forhold til at nedbringe varigheden af opholdene, men for både krisecentrene og forsorgshjem gælder at de er selvvisiterende, og det er derfor umiddelbart udenfor kommunens indflydelse, hvor mange borgere der indskrives til et ophold. KONSULENTYDELSER OG LÆGEERKLÆRINGER Afgrænsning af området: Lægeerklæringer Tolkebistand sresultat for Konsulentydelser og lægeerklæringer Vedtaget Konsulentydelser og lægeerklæringer ia lt Lægeerklæringer Konsulentbistand (tolkebistand) Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) J. nr Ø00 16

17 Konsulentydelser består af udgifter til indhentning af lægeerklæringer samt af udgifter til tolkebistand i forbindelse med sagsbehandling, sundhedsplejerskebesøg mv. i familier, som ikke kan tale dansk. Budgettet til lægeerklæringer og tolkebistand var på 3,3 mio. kr. og regnskabet for udgjorde 3,5 mio. kr., svarende til et merforbrug på 0,2 mio. kr. Merforbruget skyldes primært øgede udgifter til tolkning for borgere, der ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, men som har krav på tolkning, når de har kontakt til kommunen. OVERFØRT MERFORBRUG ESPELUNDEN Afgrænsning af området: Merforbrug Espelunden sresultat for Merforbrug Espelunden Vedtaget Overført merforbrug Espelunden i alt Note: er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Merforbruget fra 2012 er videreført til Budget. Da den takstfinansierede institution Espelunden blev nedlagt med virkning fra 1. juli 2012 har der ikke været aktiviteter på området i, hvorved det ikke har været muligt at indhente den ønskede besparelse. J. nr Ø00 17