BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET

Transkript

1 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets områder: Aktivering Forsørgelse Øvrige udgifter (servicerammen) Side Side Side Beskæftigelses- og Integrationsudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver i relation til den beskæftigelsesrettede indsats, ydelser på området samt integrationsindsatsen inkl. sprogundervisning. Regnskabsresultat på bevillingsniveau Netto Kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab Forskel vedtaget BIU i alt Aktivering Forsørgelse Øvrige udgifter (servicerammen) Note: Forskel er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) J. nr Ø00 1

2 Målsætninger og resultatkrav - regnskab Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kommunestrategi Målsætning Resultatkrav Resultat Status Smiley Gladsaxe Kommune vil arbejde for at flest mulige af kommunens Udgifter til forsørgelse Kommunes udgifter til forsør- Gladsaxe Kommunes samlede udgifter til forsørgelse lå i perioden ja- borgere er selvforsørgende gelsesydelser pr. indbygger i nuar-oktober, 12 pct. lavere og at kommunens udgifter til forsørgelse ikke stiger i de kommende alderen år skal i ligge under gennemsnittet end klyngekommunernes samlede udgifter. Samlet estimeres Gladsaxe år. Samtidig vil der være blandt sammenlignelige kom- Kommunes årlige forsørgelsesudgif- Under gennemsnittenemsnittet Under gen- fokus på at nedbringe antallet af muner. ter at blive kr. pr. indbygger i lange sygefraværsforløb. alderen år, mens klyngens samlede forsørgelsesudgifter estimeres at blive kr. pr. indbygger i alderen år. Ja Gladsaxe Kommune vil øge andelen af selvforsørgende unge under 30 år, da denne gruppe har mange år foran sig på arbejdsmarkedet. Gladsaxe Kommune vil derfor arbejde for at unge kommer i ordinær uddannelse eller job. En af de vigtigste forudsætninger for vellykket integration er tilknytning til arbejdsmarkedet. I Gladsaxe Kommune er det målet, at indvandrere og efterkommere har den samme grad af tilknytning til arbejdsmarkedet som etniske danskere. Selvforsørgende unge under 30 år Gladsaxe Kommune skal, sammenlignet med klyngekommunerne, ligge blandt de tre bedste i forhold til at have den mindste andel af ydelsesmodtagere under 30 år. Indvandreres ledighedsgrad Forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande skal højst være 8,6 procentpoint ved udgangen af. Blandt de tre bedste Blandt de tre bedste 8,6% 7,9% Resultatkravet for er opfyldt. Gladsaxe Kommune placerede sig som nummer 3 ud af de 12 klyngekommuner i oktober. Resultatkravet for er opfyldt. Forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere og indvandre fra ikke-vestlige lande var i oktober 7,9 procentpoint. Resultatkravet for er opfyldt. Ja Ja J. nr Ø00 2

3 En af de vigtigste forudsætninger for vellykket integration er tilknytning til arbejdsmarkedet. I Gladsaxe Kommune er det målet, at indvandrere og efterkommere har den samme grad af tilknytning til arbejdsmarkedet som etniske danskere. Gladsaxe Kommune vil arbejde for at flest mulige af kommunens borgere er selvforsørgende og at kommunens udgifter til forsørgelse ikke stiger i de kommende år. Samtidig vil der være fokus på at nedbringe antallet af lange sygefraværsforløb. I Gladsaxe Kommune skal borgere med nedsat funktionsevne have mulighed for at komme i beskæftigelse. Gladsaxe vil derfor gøre en særlig indsats for, at borgere, der er tilkendt førtidspension på grund af en nedsat funktionsevne, får mulighed for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Ledighedsgraden for efterkommere af indvandrere Forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande skal højst være 5,6 procentpoint ved udgangen af. Længerevarende sygedagpengeforløb Antallet af borgere, som modtager sygedagpenge i mere end 52 uger, skal i og være mindre end 40. Løntilskudsjobs til førtidspensionister Antallet af løntilskudsjob til førtidspensionister med nedsat funktionsevne skal i stige til 65. 5,6% 2,7% Mindre end Forskellen i ledighedsgraden mellem etniske danskere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande var i oktober 2,7 procentpoint. Resultatkravet for er opfyldt. Det gennemsnitlige antal af borgere som modtog sygedagpenge, i mere end 52 uger, var 41 i. Resultatkravet for er ikke opfyldt. I var det gennemsnitlige antal førtidspensionister i løntilskud 58. Resultatkravet for er ikke opfyldt. Ja Ja Ja J. nr Ø00 3

4 Ledige borgeres arbejdsmarkedsparathed øges ved en aktiv beskæftigelsesindsats. Derfor skal Gladsaxe Kommune fortsat arbejde for, at en stor andel af ledige deltager i en relevant beskæftigelsesindsats, der kan hjælpe den ledige tilbage i arbejde. Antallet af virksomhedspraktikker og løntilskudsjob Antallet af aktiverede ledige i virksomhedsrettet aktivering skal i stige til 372 fultidspersoner I Gladsaxe var det gennemsnitlige antal borgere i virksomhedsrettet aktivitet 334 fuldtidspersoner i perioden januar-oktober, bestående af 187 i løntilskud, 136 i virksomhedspraktik og 11 i nyttejob. Resultatkravet for er ikke opfyldt. Ja J. nr Ø00 4

5 Med virkning fra 1. maj blev Ungeenheden en selvstændig enhed med egen indsats og eget. Budgettet omfatter udgifter til opgaver, som tidligere har ligget under Jobcenterets område, idet indsats og forsørgelse af unge kontanthjælpsmodtagere før 1. maj var en del af udgiftsterne på ramme 1 (aktivering), ramme 2- forsørgelse og ramme 4 Øvrige udgifter (Servicerammen) på Jobcenteret. Herudover omfatter Ungeenhedens opgaver forebyggende ydelser i form af støttekontaktpersonsordninger for udsatte unge, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, udgifter til produktionsskoler m.v. I forbindelse med lægningen af ungeenheden er der givet tillægsbevillinger på 3,1 mio. kr. på ramme 1- Aktivering, 37,3 mio. kr. på ramme 2- Forsørgelse samt 0,3 mio. kr. på ramme 4 Øvrige udgifter. Alle disse overførsler er inden for Beskæftigelses og Integrationsudvalgets område imellem Jobcenterets og Ungeenhedens ter. Herudover er der givet en tillægsbevilling på 1,35 mio. kr. fra Sundheds- og Handicapudvalget og 27,9 mio. kr. fra Børne- og Undervisningsudvalget. AKTIVERING Dette bevillingsområde omfatter Jobcenter Ungeenhed Regnskabsresultat for Aktivering Netto Kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab Forskel vedtaget Aktivering i alt Jobcenter Ungeenhed Note: Forskel er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) JOBCENTER Afgrænsning af området I kontoplanen er området afgrænset således: Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Aktiveringsudgifter, som er omfattet af den statslige driftsloftsberegning til modtagere af Aktivering kontanthjælpsmodtagere Aktivering sygedagpenge Aktivering forsikrede ledige Aktivering revalidering Aktivering ledighedsydelse Betaling mellem kommuner Aktivering uddannelseshjælp Regnskabsresultat for Aktivering - Jobcenter Netto Kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab Forskel vedtaget Aktivering - Jobcenter i alt J. nr Ø00 5

6 Aktivering - kontanthjælp Aktivering - forsikrede ledige Aktivering - sygedagpenge Aktivering - revalidering Aktivering - ledighedsydelse Statsrefusion Betaling mellem kommuner Berigtigelser Note: Forskel er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Beskrivelse af aktiviteten Funktionsområdet omfatter udgifter til aktivering af: Kontanthjælpsmodtagere Forrevalidender og Revalidender A-dagpengemodtagere Sygedagpengemodtagere Ledighedsydelsesmodtagere Sådan gik året Funktionsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende kommunens beskæftigelsesindsats i form af uddannelse, vejledning og opkvalificering til a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, modtagere af sygedagpenge, ledighedsydelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Mer-/eller mindreforbrug i et år på rammen overføres til efterfølgende år. Kommunens udgifter til beskæftigelsesindsatsen refunderes af staten med 50 pct. op til et driftsloft, bestemt af antallet af borgere, der modtager ovennævnte forsørgelse. I udgør statsrefusionen (driftsloftet) kr. pr kontanthjælps-, uddannelseshjælpssamt a-dagpengemodtagere. Herudover udgør statsrefusionen (driftsloftet) for modtagere af ledighedsydelse, sygedagpenge samt revalidering kr. pr. borger. Antallet af borgere i Jobcenter og Ungeenhed, som medregnes i driftsloftsberegningen udgør 3.765, heraf 513 på uddannelshjælp som er omfattet af Ungeenheden, hvilket svarer til et bruttodriftsloft på i alt 38,9 mio. kr., og et netto driftsloft på 19,2 mio. kr. Det vedtagne til driftsudgifter vedr. aktivering af ledige for var på netto 27,2 mio. kr. Der er efterfølgende sket en teknisk nedjustering (tillægsbevilling) af tet på 4,6 mio. kr. i forlængelse af en tilpasning af driftsloftet, samt en korrektion i forbindelse med overførelse af merforbrug fra 2013 på 6,0 mio. kr. Det korrigerede i alt for Jobcenter og Ungeenhed udgør herefter 16,6 mio. kr. Det korrigerede alene for Jobcenteret udgør 13,5 mio. kr., idet der er overført et netto på 3,1 mio. kr. til Ungeenheden aktivering. Det endelige forbrug udgør 15,8 mio. kr. Der er således et mindreforbrug i forhold til det vedtagne på 11,3 og et merforbrug i forhold til det korrigerede på 2,3 mio. kr. J. nr Ø00 6

7 Der var teret med 202 ydelsesmodtagere i vejledning og opkvalificering, heraf 24 fuldtidspersoner i ordinær uddannelse. I gennemsnit har der været 162 borgere i vejledning og opkvalificering i, heraf har 29 borgere været i ordinær uddannelse. UNGEENHED Afgrænsning af området I kontoplanen er området afgrænset således: Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Regnskabsresultat for Aktivering - Ungeenheden Netto Kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab Forskel vedtaget Aktivering - Ungeenhed i alt Aktivering - uddannelseshjælpmodtagere Statsrefusion Berigtigelser Note: Forskel er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Beskrivelse af aktiviteten Funktionsområdet omfatter udgifter til aktivering af: Uddannelseshjælpsmodtagere Sådan gik året I Ungeenheden omfatter funktionsområdet udgifter og indtægter vedrørende kommunens beskæftigelsesindsats i form af uddannelse, vejledning og opkvalificering til modtagere af uddannelseshjælp. Mer-/eller mindreforbrug i et år på rammen overføres til efterfølgende år. Kommunens udgifter til beskæftigelsesindsatsen refunderes af staten med 50 pct. op til et driftsloft, bestemt af antallet af borgere, der modtager uddannelseshjælp. I udgør statsrefusionen (driftsloftet) kr. pr uddannelseshjælpsmodtagere. Antallet af borgere, som medregnes i driftsloftsberegningen er 513, hvilket svarer til et bruttodriftsloft på 6,2 mio. kr., og et netto driftsloft på 3,1 mio. kr., som svarer til det korrigerede som beskrevet ovenfor under udgifter til Aktivering for Jobcenteret. Det endelige forbrug udgør 3,7 mio. kr. Der er således et merforbrug i forhold til det vedtagne på 3,7 mio. kr. og et merforbrug i forhold til det korrigerede på 0,6 mio. kr. Der var teret med 55 ydelsesmodtagere i vejledning og opkvalificering, heraf 12 fuldtidspersoner i ordinær uddannelse. I gennemsnit har der været 104 borgere i vejledning og opkvalificering i, heraf har 12 borgere været i ordinær uddannelse. J. nr Ø00 7

8 FORSØRGELSE Dette bevillingsområde omfatter Jobcenter Ungeenhed Regnskabsresultat for Forsørgelse Netto Kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab Forskel vedtaget Forsørgelse i alt Jobcenter Ungeenhed Note: Forskel er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) JOBCENTER Dette bevillingsområde omfatter Kontanthjælp Løntilskud Revalidering Ressourceforløb Særlig uddannelsesydelse Sygedagpenge Integration af flygtninge og indvandrere A-dagpenge Førtidspension Regnskabsresultat for Forsørgelse - Jobcenter Netto Kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab Forskel vedtaget Forsørgelse - Jobcenter i alt Kontanthjælp Løntilskud Revalidering Ressourceydelse Særlig uddannelsesydelse Sygedagpenge Integration af flygtninge og ind- vandrere A-dagpenge Førtidspension Note: Forskel er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) J. nr Ø00 8

9 Sådan gik året Budgetområdet omfatter Gladsaxe Kommunes udgifter til udbetaling af kontanthjælp, revalidering, løntilskud (fleksjob, ledighedsydelse samt skånejobs), sygedagpenge, integration, forsikrede ledige samt førtidspension. På funktionsområdet var det oprindelige netto på 664,1 mio. kr. Der blev givet en tillægsbevilling på netto -68,2 mio. kr., og det korrigerede udgør herefter 595,9 mio. kr. Det overordnede regnskab for forsørgelsesområdet endte med et mindreforbrug på 67,6 mio. kr. i forhold til det vedtagende, men et merforbrug sammenlignet med det korrigerede på 0,6 mio. kr. KONTANTHJÆLP Området omfatter forsørgelsesudgifter til aktiv såvel som passiv kontanthjælp. Det oprindelige på kontanthjælp var på netto 180,3 mio. kr. Herefter er givet en tillægsbevilling på -56,0 mio. kr., hvoraf 18,7 mio. kr. skyldes en tilpasning i tet som følge af at antallet af borgere på kontanthjælp i løbet af året forventedes at være lavere end forudsat under vedtagelsen af, samt en teknisk omplacering på 37,3 mio. kr. i forbindelse med lægning af den nyetablerede Ungeenhed. Forbruget i var på 126,2 mio. kr., hvilket svarer til et samlet mindreforbrug på 54,1 mio. kr. i forhold til vedtaget og et merforbrug på 1,9 mio. kr. i forhold til korrigeret. Mindreforbruget skyldes primært, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet væsentligt i løbet af. Der var i i gennemsnit personer på kontanthjælp, (herunder 2 forrevalidender). Dette er 38 færre kontanthjælpsmodtagere end de forudsatte 1309 personer i tet. Passiv kontanthjælp: I var der i gennemsnit personer på passiv kontanthjælp mod et teret antal på Aktiverede kontanthjælpsmodtagere: I var der i gennemsnit 195 aktiverede kontanthjælpsmodtagere mod et teret antal på 260. Heraf var der i gennemsnit 143 aktiverede kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettede tilbud (ordinær uddannelse, virksomhedspraktik samt løntilskud) mod et teret antal på 141. Staten refunderer 50 pct. af udgiften til kontanthjælpsmodtagere, som deltager i virksomhedsrettet aktivering, og 30 pct. af udgiften til modtagere, som deltager i vejledning/opkvalificering eller er på passiv forsørgelse. LØNTILSKUD Området dækker over udgifter i forbindelse med fleksjob, ledighedsydelse, løntilskud til førtidspensionister (skånejob) samt seniorjob til ledige borgere over 55 år, der ikke længere har ret til a-dagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt særlig uddannelsesydelse. Det vedtagne netto var på 47,9 mio. kr. Forbruget var på 56,3 mio. kr. og det samlede merforbrug blev dermed på 8,4 mio. kr. I forhold til korrigeret på 58,5 mio. kr. var der et mindreforbrug på 2,26 mio. kr. J. nr Ø00 9

10 Merforbruget skyldes delvist en aktivitetsstigning på fleksjobområdet, idet der som følge af den intensiverede indsats for borgere, der har komplekse problemer ud over ledighed og dermed længere vej til en fast plads på arbejdsmarkedet. Effekten af denne indsats er, at der i højere grad visiteres borgere til fleksjob og at antallet af borgere i fleksjob, men især på ledighedsydelse har været stigende i. Fleksjob: I var der teret med 451 personer i fleksjob. Det gennemsnitlige antal i var 454 personer. Ledighedsydelse: I var der teret med 101 personer på ledighedsydelse, hvilket ligger under det faktiske gennemsnitlige antal i, som var på 131 personer. Skånejob: Der var i gennemsnit 58 personer i skånejob i løbet af, hvilket svarer til det forudsatte i tet. Seniorjob: Der var i tet for forudsat 48 personer i Seniorjob. Det faktiske antal ansatte i var 36 personer. I har de borgere over 55 år, der stod overfor at miste retten til a-dagpenge, med Akutpakken fået ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse således at borgeren samlet set har ret til 4 års forsørgelse. Med denne ret udskydes dermed også retten til seniorjob og der forventes først en ny tilgang til seniorjob ordningen medio Job på særlige vilkår: For at understøtte kommunens handicappolitik og kommunestrategien med hensyn til borgere med særlige behov og deres tilknytning til arbejdsmarkedet, blev der i afsat 0,45 mio. kr. årligt på Økonomiudvalgets ramme i og 2015 for at intensivere indsatsen overfor beskyttet beskæftigelse, skånejob og fleksjob. Der forventedes som følge heraf en årlig besparelse på 0,169 mio. kr. på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ramme. For at understøtte denne indsats yderligere, har Gladsaxe kommune modtaget ekstern finansiering på samlet 2,7 mio. kr. til de to projekter Fleksjobværksted og Fleksjobambassadører. Den samlede effekt af disse tre indsatser udgør 0,7 mio. kr., svarende til 141 berørte, eller 12 helårspersoner. Grundet den delvise eksterne finansiering, er det ikke muligt at isolere effekten af afsatte midler på Økonomiudvalgets ramme. REVALIDERING Borgere, som har brug for hjælp til afklaring af arbejdsevne, kan tilbydes erhvervsmodnende eller erhvervsintroducerende kurser. Området består også af driftsudgifter vedrørende betaling af revalideringsforløbet på diverse uddannelsesinstitutioner. Ud over disse driftsudgifter betales revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med revalidering. Nettotet var i på 3,8 mio. kr. Det samlede mindreforbrug i forhold til vedtaget blev dermed på 1,3 mio. kr. I var der i gennemsnit 31 revalidender, hvilket ligger under forudsætningen på 36 revalidender. RESSOURCEFORLØBSYDELSE OG JOBAFKLARINGSYDELSE J. nr Ø00 10

11 Ressourceforløbsydelse omfatter som udgangspunkt målgruppen for førtidspension under 40 år samt kontanthjælpsmodtagere, der har en længere og mere kompleks vej til arbejdsmarkedet. Indsatsen er helhedsorienteret i et eller flere forløb, som fokuserer på at udvikle borgerens arbejdsevne. Visitationen til Ressourceforløbsydelse blev igangsat i 2. halvår af 2013 og er først i løbet af for alvor veletableret. I forbindelse med vedtagelsen af en ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats for sygedagpengemodtagere, blev der med virkning fra 1. juli, etableret den såkaldte jobafklaringsydelse, som gives til borgere, der er i et længerevarende sygedagpengeforløb, men som har behov for en tværgående og helhedsorienteret indsats for at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Det vedtagne for ressourceforløbsydelse i udgør 22,6 mio. kr. og det korrigerede udgør 9,0 mio. kr. Der er ikke fastlagt for jobafklaringsforløbsydelse i. Regnskabet for udgør 9,5 mio. kr., hvoraf udgifterne til jobafklaringsforløb i alt udgør 1,5 mio. kr. I tet var der forudsat, at der ville være 222 borgere på ressourceforløbsydelse og 0 borgere på jobafklaringsydelse. Der var i alt 70 borgere på ressourceydelse og 12 borgere på jobafklaringsydelse i SÆRLIG UDDANNELSESYDELSE Ledige, der mister retten til arbejdsløshedsdagpenge i perioden 30. december januar er omfattet af denne ordning. Kravet for at modtage ydelsen er at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet og endvidere deltager i relevante uddannelsesforløb udvalgt i samarbejde med det lokale jobcenter. Da ordningen først blev vedtaget i forbindelse med finansloven for, blev der ikke vedtaget et for området i Gladsaxe i. Regnskabet for blev 4,4 mio. kr., mens det korrigerede var på 3,8 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til korrigeret. I tet var der ikke en antalsforudsætning på borgere med særlig uddannelsesydelse, men der var 42 borgere på særlig uddannelsesydelse. SYGEDAGPENGE Området omfatter udgifter til dagpenge under sygdom ifølge reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Derudover omfatter området indtægter fra regres og udgifter vedrørende en aktiv indsats for at bringe de sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet samt advokatbistand til regressager. Borgere, som deltager i en aktiv indsats, er enten delvist raskmeldt eller følger et aktivt tilbud, herunder virksomhedsrettede tilbud, vejledning eller afklaringsforløb. Det vedtagne i udgør 73,4 mio. kr. Der er dog sket en nedjustering af tet (tillægsbevilling), og det korrigerede udgør 68,5 mio. kr. Forbruget var på 67,4 mio. kr. og det samlede resultat endte således med et mindreforbrug på 1 mio. kr. i forhold til korrigeret. Mindreforbruget i forhold til det vedtagne, skyldes, at der har været væsentligt færre modtagere af sygedagpenge med en varighed over 4 uger, men under 52 uger i J. nr Ø00 11

12 end forudsat. Der var teret med 654 modtagere af sygedagpenge i (sager over 4 uger), mens det gennemsnitlige antal i var 573 sager. Antallet af sager over 52 uger udgjorde i i gennemsnit 41 sager (hvor kommunen ikke modtager refusion fra staten), hvilket er 1 sag mere end teret (40 sager). Der var i teret med, at 80 sygemeldte borgere var i aktivt virksomhedsrettet tilbud eller delvist raskmeldte, hvor kommunen modtager den højeste refusion af forsørgelsen. Det gennemsnitlige antal har været 70 personer. Det lavere antal borgere på langvarige sygedagpenge er et resultat af en løbende, målrettet indsats gennem flere år mod at nedbringe antallet af sygedagpengesager. INTEGRATION AF FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Området dækker over følgende: Udgifter til danskuddannelse til flygtninge og indvandrere, der er ankommet indenfor de sidste 3 år; udgifter til danskuddannelse af øvrige kursister; administration af og løn til personale, der tager sig af integrationsindsatsen; køb af aktiveringspladser og udgifter til tolkebistand. Herudover indgår diverse grund- og resultattilskud i dette område. Funktionsområdet dækker også introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde til flygtninge og indvandrere under integrationsloven. Det oprindelige var på netto 8,8 mio. kr. Nettoforbruget udgjorde 5,9 mio. kr., og det samlede mindreforbrug blev dermed på 2,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige og 0,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede på 6,6 mio. kr. Mindreforbruget i forhold til det oprindelige skyldes især, at der ankom et færre antal borgere til kommunen end forudsat. Således var udgifterne til forsørgelse og aktivering lavere end forudsat. Der var i i gennemsnit 148 personer under lov om integration, som udløser et grundtilskud på kr. pr. måned. Det terede antal var på 169 personer. Blandt de 148 borgere, hvor kommunen modtager grundtilskud var der 15 personer, der modtog kontanthjælp. Der var i teret med gennemsnitligt 20 personer på kontanthjælp. I løbet af har Gladsaxe kommune modtaget 15 nye borgere, som alle vil være omfattet af integrationsprogrammet. Det var forudsat i tet, at 23 borgere skulle modtages af Gladsaxe kommune i. I 2015 forventes det, at Gladsaxe Kommune skal modtage 18 yderligere flygtninge. Budgettet for de nytilkomne borgere er ikke fuldt indarbejdet i Budget , da de seneste kvoter for nytilkomne flygtninge er meldt ud primo FORSIKREDE LEDIGE Budgettet i var 129,4 mio. kr. og det korrigerede udgør 122,2 mio. kr. Regnskabet viste et forbrug på netto 131,7 mio. kr., hvilket svarer til et merforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til vedtaget og merforbrug på 9,4 mio. kr. i forhold til korrigeret. Det samlede resultat skyldes en del omlægninger i de udgifter som er omfattet af området. Udgifter til forsikrede ledige omfatter som tidligere a-dagpenge men med virkning fra 1. januar blev udgifter til forsørgelse (herunder udgifter til løntilskud) af borgere på midlertidig arbejdsmarkedsydelse en del af udgiftsområdet. Udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør netto 11,9 mio. kr., hvoraf udgifterne til løntilskud udgør 1,6 mio. kr. J. nr Ø00 12

13 Det betyder at trods en nedadgående tendens af borgere på a-dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, så har de samlede udgifter på området været stigende. Merforbruget i forhold til det korrigerede skyldes bl.a. en lavere andel af borgere i virksomhedsrettet indsats end forudsat, større udgifter til løntilskud som følge af højere enhedspriser samt øgede udgifter til personlig assistance. Det var forudsat i at der ville være borgere på a-dagpenge, mens det gennemsnitlige antal personer for hele udgjorde personer. Der var ikke indarbejdet antalsforudsætninger vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse i, men der var i 99 borgere, hvoraf 6 personer var i et virksomhedsrettet tilbud. Det betyder, at der i alt var borgere på forsørgelse på området i. Passive a-dagpengemodtagere: I var der i gennemsnit 675 personer passivt forsikrede ledige mod et teret antal på 730. Aktiverede forsikrede ledige: I var der i gennemsnit 177 aktiverede a-dagpengemodtagere mod et teret antal på 390 personer. Heraf var der 140 aktiverede dagpengemodtagere i et virksomhedsrettet tilbud (ordinær uddannelse, løntilskud eller virksomhedspraktik). Det var forudsat i at 289 personer skulle have været i et virksomhedsrettet tilbud. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse: Der var ikke indarbejdet antalsforudsætninger vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse i, men der var i 99 borgere på midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvoraf 6 personer var i et virksomhedsrettet tilbud. Jobrotation Jobrotationsprojekter, hvor ledige ansættes i en virksomhed som vikarer, mens virksomhedens fastansatte medarbejdere opkvalificerer sig, har vist sig at have en stor beskæftigelseseffekt. Derfor blev der afsat 0,9 mio. kr. årligt på Økonomiudvalgets ramme i perioden til ansættelse af to jobrotationskonsulenter. Målsætningen var at få 20 helårspersoner på a-dagpenge i jobrotation om året og en heraf følgende besparelse på 2,98 mio. kr. på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ramme. Gladsaxe kommune har ultimo haft 37 helårspersoner i jobrotation, svarende til en besparelse på 4,82 mio. kr. Intensive samtaleforløb (HIG-forløb) I blev indsatsen for at bringe nyledige a dagpengemodtagere hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet ved tidligt at igangsætte et intensivt samtaleforløb på 13 uger afsluttet med et virksomhedsrettet tilbud. Der blev afsat 1,35 mio. kr. årligt til ansættelse af 3 medarbejdere i perioden Forventningen var, at ledigheden på baggrund af indsatsen ville blive afkortet med 1½ uge, svarende til en årlig besparelse på 1,979 mio. kr. Ved effektmåling fremgår, at 52 % af henviste borgere til HIG er kommet i selvforsørgelse efter 6 måneder. Generelt viser målinger at 38 pct. af alle a-dagpengemodtagere er selvforsørgende efter 6 måneder. Det betyder, at der er en besparelse på 2,98 mio. kr. i forbindelse med indsatsen. FØRTIDSPENSION Funktionsområdet omfatter førtidspension. Udbetalingen af pensionsydelser varetages af Udbetaling Danmark. J. nr Ø00 13

14 Det oprindelige var på 197,7 mio. kr. Forbruget i udgjorde 192,7 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. og et mindreforbrug på 6,4 mio. kr. i forhold til korrigeret på 199,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes en større afgang fra de gamle førtidspensionsordninger samt en lavere tilgang end forventet på den nyeste førtidspensionsordning. Der var teret med borgere på førtidspension i. Det gennemsnitlige antal i var førtidspensionister. UNGEENHED FORSØRGELSE - UNGEENHED Afgrænsning af området I kontoplanen er området afgrænset således: Uddannelseshjælp Erhvervsgrunduddannelser Regnskabsresultat for Forsørgelse - Ungeenheden Netto Kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab Forskel vedtaget Forsørgelse - Ungeenhed i alt Uddannelseshjælp Erhvervsgrunduddannelser Note: Forskel er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Sådan gik året: Området omfatter forsørgelsesudgifter til unge under 30 år som ikke har en kompetencegivende uddannelse. De unge modtager uddannelseshjælp, som er på niveau med SU. På funktionsområdet var det oprindelige netto på 0,021mio. kr. Der blev givet en tillægsbevilling på netto 38,5 mio. kr., som også svarer til det korrigerede. Det overordnede regnskab for forsørgelsesområdet endte med et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede. Merforbruget til Erhvervsgrunduddannelser kan primært henføres til manglende indhentning af refusioner, som ventes foretaget primo UDDANNELSESHJÆLP Det vedtagne på uddannelseshjælp var på netto 0,021 mio. kr.. Hertil blev givet en tillægsbevilling på 37,3 mio. kr. Forbruget i var på 34,6 mio. kr., hvilket svarer til et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede. Mindreforbruget skyldes primært, at antallet af uddannelseshjælpsmodtagere er faldet i løbet af, og dermed samlet set lavere end forudsat, da tillægsbevillingen blev givet. Der var i i gennemsnit 513 personer på uddannelseshjælp. Det er 26 færre uddannelseshjælpsmodtagere end de forudsatte 539 personer. J. nr Ø00 14

15 Kontanthjælpsreform og mentorstøtte Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar. Med kontanthjælpsreformen fik unge uden erhvervsuddannelse ret og pligt til uddannelse og samtidig en ny og lavere ydelse uddannelseshjælp. Indsatsen for de unge er især fokuseret på at sende den unge borger i ordinær uddannelse og herefter at fastholde de unge i uddannelsessystemet. For at den unge kommer sikkert videre er indsatsen tilrettelagt således, at den unge får støtte fra en mentor. I fik 269 unge uddannelseshjælpsmodtagere i en periode 2 timers mentorstøtte om ugen. Antallet af forsørgede unge i er faldet fra 530 til 510 personer. Opsporing af unge med psykiske lidelser Arbejdet med opsporing af unge med psykiske lidelser startede op sent på året. Det skyldes, at det blev besluttet på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde den 2. april, at forankre indsatsen i Ungeenheden på grund af at målgrupperne for den opsporende indsats i høj grad er sammenfaldende med målgruppen for Ungeenheden. Ungeenheden blev etableret pr. 1. maj. Således er der forbrugt 0,1 mio. kr. af de afsatte 0,4 mio. kr. i. De resterende 0,3 mio. kr. søges overført til Budget Praktikpladskoordinator: Der er i afsat 0,5 mio. kr. årligt på Økonomiudvalgets til ansættelse af en uddannelsespraktikkoordinator. Da bevillingen blev afsat var forventningen, at en uddannelsespraktikkoordinator ville kunne sikre 24 nye helårspraktikpladser årligt, svarende til en årlig besparelse på 1,24 mio. kr. på Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Ved udgangen af er det opgjort, at der er oprettet praktik/lærepladser til 6,4 helårspersoner svarende til 11 unge. Dette resultat medfører en besparelse på 0,4 mio.kr. i. Målet med den ekstrabevilling var en besparelse på 1,24 mio kr., men resultatet afviger med 0,8 mio. kr. Afvigelsen mellem måltal og det faktiske resultat skyldes, at bevillingen er knyttet til antallet af lærepladser, men uddannelsespraktik-koordinatoren har i praksis varetaget en række andre funktioner i relation til målgruppen, herunder: at udsluse unge i uddannelse at fastholde unge i uddannelse at skaffe unge en eventuel arbejdsplads. Og resultatet af det har været, at: 20 unge er kommet i uddannelse 15 unge er kommet i virksomhedspraktik 1 ung er overgået til arbejde samt uddannelse 5 unge er kommet i nytteaktivering Opgørelsesmetoden er endvidere sådan, at en praktikplads, der påbegynder i, men ikke afsluttes i, ikke vil indgå, som en helårspraktik plads i beregningen for. En akkumulleret beregning over antal planlagte praktikpladser viser, at målet med 24 praktikpladser i de efterfølgende år fortsat kan forventes at bliver realiseret. ØVRIGE UDGIFTER (SERVICERAMMEN) J. nr Ø00 15

16 Dette bevillingsområde omfatter Jobcenter Ungeenhed Regnskabsresultat for Øvrige udgifter (Servicerammen) Netto Kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab Forskel vedtaget Øvrige udgifter (servicerammen) i alt Jobcenter Ungeenhed Udgifter til husly Driftsikring af boligbyggeri Note: Forskel er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) JOBCENTER Dette bevillingsområde omfatter Øvrige sociale formål Administration Løntilskud i kommunen Lægeerklæringer Konsulentydelser Regnskabsresultat for Øvrige udgifter (Servicerammen) - Jobcenter Netto Kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab Forskel vedtaget Øvrige udgifter (servicerammen) - Jobcenter i alt Øvrige sociale formål Administration Løntilskud Lægeerklæringer Konsulentbistand Note: Forskel er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Sådan gik året: Ramme 4 Øvrige udgifter udskiller de udgifter, der ligger under den statslige serviceramme, hvor Gladsaxe Kommune sanktioneres fra staten for manglende overholdelse. Mer-/eller mindreforbrug i et år på rammen overføres til efterfølgende år. Det vedtagne udgjorde 7,7 mio. kr., mens det korrigerede var på 2,9 mio. kr. Forbruget i udgjorde 3,3 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. i J. nr Ø00 16

17 forhold til det vedtagne og et merforbrug på 0,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede. Merforbruget dækker over en række underliggende mer- og mindreforbrug, som bliver gennemgået nedenfor. ØVRIGE SOCIALE FORMÅL Funktionsområdet omfatter udgifter til driften af to puljeprojekter samt udgifter til Jobcenter Gladsaxes brug af it-systemer samt udgifter til informationsmaterialer. Projekter helt eller delvist finansieret ved fundraising Området omfatter to eksternt finansierede projekter, som nu er afsluttede. Der er i hjemtaget indtægter fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for i alt 2,4 mio. kr., hvilket svarer til 0,3 mio. kr. mindre end forventet. IT-udgifter mv. Det vedtagne for abonnement og indkøb af mindre IT-løsninger udgør i 0,579 mio. kr. og det korrigererde udgør 0,413 mio. kr. Det endelige regnskabsresultat udgør 0,705 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,292 mio. kr. i forhold til korrigeret. Der er i investeret i forskellige it-løsninger, der skal sikre en bedre økonomistyring på aktivitetstet, udvikling af effektmålingssystemer samt et mere effektivt sagsstyringssystem på de støttede beskæftigelsesordninger (løntilskud, virksomhedspraktik m.v.) Budgettet til IT m.v. overflyttes med virkning fra 2015 til Økonomiudvalgets område vedrørende Jobcenterets driftsudgifter. ADMINISTRATION Funktionsområdet omfatter udgifter til drift af Integrationsrådets og Det lokale Beskæftigelsesråds aktiviteter samt udgifter til drift af Jobcenter Gladsaxe. Integrationsråd Integrationsrådet er valgt med den opgave at vejlede Byrådet om integrationsindsatsen i Gladsaxe Kommune. Integrationsrådet har indflydelse på, om Byrådets indsats for integration er effektiv og sammenhængende, og om indsatsen kan fremme etnisk ligestilling. Integrationsrådet bliver hørt af Byrådet om sager vedrørende integration og kan også selv beslutte at komme med vejledende udtalelser. Rådet kan dog ikke behandle enkeltsager. Det påhviler kommunen at afholde udgifterne vedrørende Integrationsrådets mødeaktiviteter. Det lokale Beskæftigelsesråd Som en del af kommunalreformen fra 2007 har Gladsaxe Kommune oprettet et lokalt Beskæftigelsesråd (LBR). LBR skal rådgive kommunalbestyrelsen om den lokale beskæftigelsesindsats i Jobcentret og samordne og udvikle den lokale, forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Aktiviteter, iværksat af Det Lokale Beskæftigelsesudvalg, er udgiftsneutrale for Gladsaxe Kommune. Det påhviler dog kommunen at afholde udgifterne vedrørende Det Lokale Beskæftigelsesudvalgs mødeaktiviteter. I forbindesle med vedtagelse af Lov nr af 23. december blev Styringsloven omdøbt til Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsasen. Med J. nr Ø00 17

18 lovændringen blev det besluttet at nedlægge de 98 lokale beskæftigelsesråd og de fire regionale beskæftigelsesråd, hvorved en statslig finansiering af særlige virksomhedsrettede initiativer afskaffes. Det lokale beskæftigelsesråd i Gladsaxe kommune ophører dermed deres funktion fra 1. januar 2015 og området udgår herefter. Brug af Anden aktør Brug af Anden aktør består i, at andre aktører udfører myndighedsopgaver (samtaler, udarbejdelse af jobplaner m.v) for Jobcenteret. Der er ingen statsrefusion på disse udgifter. Budgettet til brug af anden aktør overflyttes med virkning fra 2015 til Økonomiudvalgets område vedrørende Jobcenterets driftsudgifter. Det vedtagne på hele administrationsområdet; Anden aktør, Integrationsråd og LBR var på 1,1 mio. kr., mens det korrigerede var på 1,5 mio. kr. Regnskabet for udgjorde 0,7 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til det vedtagne og svarende til et merforbrug på 0,8 mio. kr. i forhold til korrigeret. LØNTILSKUD I KOMMUNEN Budgettet var på 2,7 mio. kr. og regnskabet for udgjorde 0,5 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til vedtaget og 0,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede på 1,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at det i er lykkedes, at afregne udgifter til borgere bosat i andre kommuner, men som er beskæftiget i løntilskud i kommunen, med borgenes hjemkommune. LÆGEERKLÆRINGER Området dækker over udgifter til lægeerklæringer, speciallægeerklæringer samt udgifter til den sundshedskoordinerende funktion i forbindelse med visitationen af borgere til ressourceforløb eller førtidspension. Den sundhedskoordinerende funktion er en ny udgiftstype fra. Det vedtagne udgør 3,1 mio. kr. og det korrigerede udgør 2,8 mio. kr. Forbruget i udgør 3,2 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til vedtaget og 0,3 mio. kr. i forhold til korrigeret. Merforbruget skyldes konsekvenserne af Førtidspensionsreformen, hvor der kom en øget pligt til at undersøge de lægelige forhold hos den ledige borger. KONSULENTBISTAND Konsulentydelser består af udgifter til tolkebistand i forbindelse med sagsbehandling, sundhedsplejerskebesøg mv. i familier, som ikke kan tale dansk. Dette betyder at tet i også omfatter udgifter til tolkning i forbindelse med familiesager, hvor sagerne behandles i Børne- og Kulturforvaltningen. Budgettet til tolkebistand er på 0,3 mio. kr., det korrigerede udgør -0,4 mio. kr. og regnskabet for udgør 0,6 mio. kr., svarende til et merforbrug på 1,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede. Merforbruget skyldes primært øgede udgifter til tolkning for borgere, der ikke er omfattet af introduktionsprogrammet, men som har krav på tolkning, når de har kontakt til kommunen. J. nr Ø00 18

19 Med virkning fra 2015 har Børne- og Undervisningsudvalget overtaget ansvaret for de opgaver, som løses i Børne- og Kulturforvaltningen. UNGEENHEDEN I kontoplanen er området afgrænset således: Lægeerklæringer Konsulentbistand Forebyggende ydelser Produktionsskoler Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse Ungepakken Køb af pladser Regnskabsresultat for Øvrige udgifter (Servicerammen) - Ungeenhed Netto Kr. Vedtaget get Korrigeret Regnskab Forskel vedta- Øvrige udgifter (servicerammen) - Ungeenhed i alt Lægeerklæringer Konsulentbistand Forebyggende ydelser Produktionsskoler Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Ungepakken Køb af pladser En indgang - fælles indsats Note: Forskel er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Sådan gik året: Det vedtagne udgjorde 0,0 mio. kr., mens det korrigerede var på 28,7 mio. kr. Forbruget i udgjorde 34,0 mio. kr. svarende til et merforbrug på 34,0 mio. kr. i forhold til vedtaget samt et merforbrug på 5,3 mio. kr. i forhold til korrigeret. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Ungeenheden blev oprettet den 1. maj, hvorfor der, som det fremgår af ovenstående tabel, er et vedtaget på 0 kr. Det korrigerede blev til via tillægsbevillinger fra henholdsvis Børne- og Undervisningsudvalget og Sundheds- og Handicapudvalget. Merforbruget dækker over en række underliggende mer- og mindreforbrug, som bliver gennemgået nedenfor. LÆGEERKLÆRINGER Det vedtagne udgjorde 0,0 mio. kr., mens det korrigerede var på 0,7 mio. kr. Forbruget i udgjorde 0,7 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til vedtaget samt et merforbrug på ca kr. i forhold til korrigeret. J. nr Ø00 19

20 Forbruget svarer til korrigeret. Det skal imidlertid bemærkes, at balancen er sammensat af et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på den opsporende indsats for unge med psykiske lidelser, samtidig har der været et merforbrug på lægeerklæringer på ligeledes 0,3 mio. kr. KONSULENTBISTAND Det vedtagne udgjorde 0,0 mio. kr., mens det korrigerede var på kr. Forbruget i udgjorde kr. svarende til et merforbrug på kr. i forhold til vedtaget samt et mindreforbrug på kr. i forhold til korrigeret. Konsulentydelser består af udgifter til indhentning af lægeerklæringer samt af udgifter til tolkebistand i forbindelse med sagsbehandling, sundhedsplejerskebesøg mv. i familier, som ikke kan tale dansk. FOREBYGGENDE YDELSER Det vedtagne udgjorde 0,0 mio. kr., mens det korrigerede var på 6,9 mio. kr. Forbruget i udgjorde 10,0 mio. kr. svarende til et merforbrug på 10,0 mio. kr. i forhold til vedtaget samt et merforbrug på 3,1 mio. kr. i forhold til korrigeret. Der er tale om et markant merforbrug på udgifterne til forebyggende ydelser (støttekontaktpersoner til udsatte unge). Social- og Sundhedsforvaltningen vil i 2015 kvalificere økonomistyringen på området, ligesom Ungeenheden vil have skærpet fokus på bevillingspraksis på området. Der vil i den forbindelse ske en kvalitetssikring af og forudsætninger for Ungeenheden, idet der var tale om et nyoprettet område under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i. PRODUKTIONSSKOLER Det vedtagne udgjorde 0,0 mio. kr., mens det korrigerede var på 1,9 mio. kr. Forbruget i udgjorde 1,9 mio. kr. svarende til et merforbrug på 1,9 mio. kr. i forhold til vedtaget samt et overholdelse i forhold til korrigeret. SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE Det vedtagne udgjorde 0,0 mio. kr., mens det korrigerede var på 15,3 mio. kr. Forbruget i udgjorde 20,9 mio. kr. svarende til et merforbrug på 20,9 mio. kr. i forhold til vedtaget samt et merforbrug på 5,6 mio. kr. i forhold til korrigeret. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er rettet mod unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Udgifterne til STU har, som det er tilfældet med de forebyggende ydelser, et markant merforbrug. Merforbruget overføres fra Børne- og Undervisningsudvalget og svarer overens med det forventede forbrug i forbindelse med etableringen af Ungeenheden. Udgifterne er kun delvist styrbare, idet de borgere som tilhører målgruppen har krav på et STU-forløb. Budgetoverskridelsen er sket på trods af at der dels er indgået samarbejde med omegnskommunerne omkring at forhandle lavere priser med de pågældende leverandører og dels at Ungeenheden har halveret frekvensen af visitationsmøderne. UNGEPAKKEN Det vedtagne udgjorde 0,0 mio. kr., mens det korrigerede var på 2,6 mio. kr. Forbruget i udgjorde 0,4 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til vedtaget samt et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. i forhold til korrigeret. Området består af udgifter til Tværfagligt Forum for realisering af Uddannelsesplanen (TFU). Udgifterne består af løn til projektleder fra UU-Nord samt pædagog og lærer på 10. klasse-centret. Fremover vil der i stedet for pædagogen og læreren være ansat en støttekontaktperson i Ungeenheden. Der markante mindreforbrug på udgifter i forbin- J. nr Ø00 20

21 delse med Ungepakken, som imidlertid skal ses i sammenhæng med et overført mindreforbrug fra tidligere år. TFU tilbuddet har ikke i forventet omfang anvendt eksterne leverandører, hvilket der fremadrettet vil være et forstærket fokus på for individuelt at tilbyde de unge det rette tilbud. KØB AF PLADSER Det vedtagne udgjorde 0,0 mio. kr., mens det korrigerede var på 1,25 mio. kr. Forbruget i udgjorde ca kr. svarende til et merforbrug på kr. i forhold til vedtaget samt et mindreforbrug på 1,236 mio. kr. i forhold til korrigeret. Der er tale om udgifter, som overføres fra Købstet under Sundheds- og Handicapudvalget for de borgere, hvor der er sammenfald mellem Ungeenheden og Social- og Handicapafdelingen, herunder Handicaprådgivningen og Rusmiddelcentret. UDGIFTER TIL HUSLY Afgrænsning af området: I kontoplanen er området afgrænset således: Udgifter til husly Regnskabsresultat for Udgifter til Husly Netto Kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab Forskel vedtaget Udgifter til husly i alt Udgifter til husly Note: Forskel er angivet som mindre- (+)/merforbrug (-) Sådan gik året Gladsaxe Kommune har finansieringsansvaret for de Gladsaxe-borgere, der anvender forsorgshjem og krisecentre, blandt andet for personer, der oplever vold i hjemmet. Det vedtagne udgjorde 3,57 mio. kr., mens det korrigerede var på 3,63 mio. kr. Forbruget i udgjorde 5,8 mio. kr. svarende til et merforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til vedtaget samt et merforbrug på 2,18 mio. kr. i forhold til korrigeret. Udgifterne til forsorgshjem steg i forhold til primært på grund af udgifter fra tidligere år svarende til 0,7 mio. kr. Modsat tidligere år er udgifterne til Tornehøjgård faldet markant. I svarede udgifter til Tornehøjgård til 46pct. af udgifterne til forsorgshjem, mens det i er faldet til 15 pct. af udgifterne. Udgifterne til kvindekrisecentre er steget med 44 pct. i forhold til. Dette kan henføres til, at der både er sket en stigning i antallet og at der i har været længerevarende ophold for enkeltpersoner på eksempelvis Dannerhuset. Forvaltningen gør en målrettet indsats i forhold til at nedbringe varigheden af opholdene, men for både krisecentrene og forsorgshjem gælder at de er selvvisiterende, og det er derfor umiddelbart udenfor kommunens indflydelse, hvor mange borgere der indskrives til et ophold. UDGIFTER TIL DRIFTSSIKRING AF BOLIGBYGGERI Afgrænsning af området: I kontoplanen er området afgrænset således: Lejetab ved fraflytning J. nr Ø00 21

22 Netto Kr. Vedtaget Korrigeret Regnskab Forskel vedtaget Driftsikring af boligbyggeri i alt Lejetab ved fraflytning Det vedtagne og det korrigerede udgjorde 1,56 mio. kr. Forbruget i udgjorde 1,75 mio. kr. svarende til et merforbrug på ca. 0,18 mio. kr. i forhold til vedtaget og korrigeret. Driftssikring af boligbyggeri havde et på 1,6 mio. kr. og et netto forbrug på 1,7 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til lejetab ved fraflytning fra almenyttige boliger. J. nr Ø00 22