Økonomi i lammeproduktion få de sidste kroner med. Af Bjarne Hansen og Jens Christian Skov

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi i lammeproduktion få de sidste kroner med. Af Bjarne Hansen og Jens Christian Skov"

Transkript

1 TemaHÆFTE: Økonomi i lammeproduktion få de sidste kroner med Af Bjarne Hansen og Jens Christian Skov

2 Om forfatterne Bjarne Hansen Projektmedarbejder på Økologisk Landscenter. Tlf Mail: Jens Chr. Skov Produktions konsulent for får og geder på Økologisk Landscenter. Tlf Mail: Annette Holmenlund Rådgiver og underviser i naturpleje, får og gedehold i firmaet: Hyrdetimer.dk. Tlf Mail: Sirid Marie Kaatmann Prossionsbachelor studerende i Jordbrugsvirksomhed, på Erhvervsakademi Aarhus. Mail: Foto: Annette Holmenlund 2 Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts 2014

3 Forord Forord til 1. udgave i 2007 Det har længe været et stort ønske i Dansk Fåreavl at kunne omsætte arbejdet med får i økonomiske udtryk. Vi har længe vidst, at besætningerne skulle have en vis størrelse for at give et fornuftigt afkast, men hvor store skulle de være? Det er den ene begrundelse for at lave dette temablad. Udover dette spørgsmål har der ved flere lejligheder været forespørgsler fra landbrugscentrenes kvægavlskonsulenter: Kan vi anbefale lammeproduktion? Er det en lønsom produktion? Kan man leve af det? Spørgsmålene er mangfoldige. Hvordan etableres en lammeproduktion? Hvad er fodergrundlaget og til hvilken pris? Hvad med staldforhold og til hvilken pris? Vi håber, at dette temablad om økonomi i lammeproduktionen kan være en hjælp til at besvare en række af disse spørgsmål. Endelig håber vi, at de udtryk for økonomi i lammeproduktionen, som bliver præsenteret i dette temahæfte, kan være en støtte til igangværende producenter, som måske kan finde svar på spørgsmål og ideer til indsatsområder på egen bedrift. Forord til 2. udgave 2013 Temahæftet Økonomi i Lammeproduktion er nu blevet opdateret, så siderne igen kan være et godt værktøj for den enkelte bruger. I forhold til 2007 udgaven, så har vi ud over at lave nye kalkuler også revideret teksten. Endelig er der tilføjet et nyt afsnit om Easy Care systemet skrevet af jordbrugsteknolog Sirid Kaatmann. En tak skal lyde til Bjarne Hansen, Jens Chr. Skov, som sammen med Annette Holmelund og Sirid Kaatmann har gjort det muligt at få dette temahæfte revideret, så det fremstår med aktuelle økonomiske forudsætninger Med venlig hilsen Erik Lindegaard Formand for Dansk fåreavls blad og PR udvalg/afsætningsudvalg Indholdsfortegnelse Introduktion side 4 af Bjarne Hansen Sådan laver du billigt foder side 6 af Jens Christian Skov Den økonomisk optimale foderplan side 8 af Jens Christian Skov Økonomien i afgræsning af alternative arealer side 10 af Bjarne Hansen Vurdering af naturarealer side 11 af Anette Holmelund Økonomien i forskellige typer alternativ afgræsning side 14 af Bjarne Hansen Easy Care system side 18 af Sirid Kaatman Det temahæfte, som du holder i hånden, giver dig ikke en rettesnor, men et værktøj med flere løsninger, som forhåbentlig giver svar på dine spørgsmål. Der er bl.a. et afsnit, der omtaler problemstillingen ved udlejning af sine får (Fåret den lille entreprenør) et område, der virkelig har fremtid i sig nemlig at leje sine dyr ud til pasning af naturarealer og få penge for det! Temahæftet giver sikkert ikke svar på alle dine spørgsmål, men jeg håber, det er med til at sætte tanker i gang. Skulle hæftet ved gennemlæsning stille flere spørgsmål end svar, er Dansk Fåreavls konsulenter altid til rådighed for dig. De vil kunne guide dig igennem de mange situationer, der kan opstå. Jeg vil ønske dig rigtig god fornøjelse med læsningen og håber, at du er blevet afklaret omkring nogle af dine spørgsmål. Du må endelig ikke holde dig tilbage, for vi mangler rigtig mange lam i Danmark. Med venlig hilsen Erik Lindegaard Formand for blad og PR-udvalg/ afsætnings udvalg Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts

4 Af BJArne hansen Introduktion Økonomien i produktionen af lammekød er især afhængig af antal lam og prisen på dem, samt omkostningerne til foder, specielt grovfoder og kraftfoder. Da den mest betydende post for økonomien er antal lam pr moderfår, så er godt management i alle dele af produktionen af lam af afgørende betydning for et godt økonomisk resultat Værdien af slagtedyrene er afhængig af slagtekroppens vægt og klassificering, samt af noteringen på slagtetidspunktet. Ved levering af for små og for dårlige lam opnår lammeproducenten en alt for dårlig udnyttelse af det potentiale, der ligger i det levende dyr. Det er vigtigt for det økonomiske udbytte, at lammeproducenten udnytter de indtjeningsmuligheder, der ligger i at levere et færdigdet lam. Et kg slagtetilvækst koster lammeproducenten ca. 10 kr. at producere. Og med en gennemsnitlig slagtepris i hen over et år på ca. 36 kr. pr. kg slagtevægt, så bør der ligge en god mulighed for en god indtjening pr dyr. Og opnår lammeproducenten samtidig at få færdigdet dyret, så ligger der generelt en bedre klassificering og dermed bedre pris og venter. Merprisen kan nemt være 3,00 kr. pr kg til lammeproducenten, og desuden vil slagtekroppen være et bedre og mere ensartet produkt for slagteriet at sælge og dermed også lettere at afsætte til forbrugeren. Omkostninger Ved omkostninger skelnes imellem stykomkostninger (foder, dyrlæge, diverse m.m.) og kapacitetsomkostninger (arbejde, jord, energi og vedligeholdelse af bygninger m.m.). Disse omkostninger kan variere meget fra bedrift til bedrift. I dækningsbidragskalkulen er det kun stykomkostningerne, der er indregnet. I følsomhedstabellen er der angivet, hvad ændringer i eksempelvis foderudgiften betyder for resultatet. Kalkule 1-3 viser helt klart, at prisen på afgræsningsfoderet betyder meget og at man bør udnytte mulighederne i de forskellige støtteordninger for at nedsætte prisen på en græsningsfoderenhed. Ligeledes er udgiften til korn/kraftfoder også en betydelig størrelse, specielt når de indkøbes som sækkevarer. Så det er vigtigt, at man overvejer, hvilke fodermidler der er billigst at fodre med. Alt i alt er det vigtigt med en optimering af fodersiden, så det kan være en god investering at få lavet sig en foderplan - og så i øvrigt fodre efter den! Hvad betyder dækningsbidrag? Ved dækningsbidraget forstås udbyttet altså indtægter fratrukket stykomkostningerne giver det beløb der er tilbage til at dække kapacitetsomkostninger og arbejdsindsatsen. Dækningsbidraget er et udtryk for, om der er et rimeligt forhold imellem udbytte og stykomkostninger, og hvad der er i rest til at betale for staldforhold, energi, jordleje og arbejdsløn. Da kapacitetsomkostningerne er meget forskellige for den enkelte bedrift, siger dækningsbidraget ikke noget om slutresultatet for bedriften. Det forhold må vurderes på den enkelte bedrift ud fra forudsætningerne på den enkelte ejendom. I en dækningsbidragskalkule indregner man kun stykomkostningerne. I kalkule 1 er vist en kalkule for moderfår med et gen Kalkulen viser en beregning af dækningsbidrag for ét moderfår og én gimmer. Kalkule 1 Dækningsbidrag for moderfår og gimmer Moderfår Gimmere Udbytte Kg Stk Mængde Pris Kroner Mængde Pris Kroner Udsætterfår 60 0,2 0,2 6,00 72 Lam 25 1,5 1,5 36, ,0 36, Uld 4 4, ,0 4 8 Skind (for nogle racer) Gødningsværdi ab lager FE , ,20 54 I ALT Stykomkostninger FE Grovfoder , , korn/kraftfoder , ,5 150 Mineralblanding Afgr. Varig/sædskiftegræs , , Klipning , ,00 50 Strøelse 30, ,00 30 Diverse, dyrlæge, øremærker I ALT D.B. pr moderfår Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts 2014

5 Introduktion nemsnit på 1,7 lam og for gimmere med 1,0 lam. Hos moderfåret sælges 1,5 lam til slagtning og 0,2 lam går til erstatning for udsætterfår. Værktøjer til egne beregninger De følgende artikler er at betragte som værktøjer til at foretage egne beregninger ud fra egne forudsætninger. Det er ikke konklusioner om økonomien i lammeproduktion, da de ikke findes. Alle, der starter op eller har et fårehold, har deres særegenhed. Det gør, at det er nødvendigt at regne på netop egne forhold, og hvad det så betyder for den samlede økonomi. Temahæftet giver nogle guidelines til hvordan man som lammeproducent kan få sat de rette beregningsmodeller op, og finde hjælp til, hvordan tingene kan beregnes, ud fra den viden der findes på det aktuelle tidspunkt. Det er samtidigt forsøgt at afdække de mange aspekter af økonomisk lammeproduktion, samt vise hvor kompliceret det er at regne en økonomi ud. Temahæftet er lavet lidt ud fra en erkendelse af, at jo mere man arbejder med en ting, og jo større kendskab man får om emnet, jo mere finder man ud af man ikke ved og jo mere ydmyg bliver man overfor emnet. En følsomhedsanalyse er lavet for at give et finderpeg om, hvor en indsat giver den største økonomiske efkt. Denne analyse viser dækningsbidragets følsomhed overfor ændringer i antal lam, notering og foderpriser for et moderfår. I denne følsomheds analyse er det antal lam pr moderfår, som giver den største efkt. Beregningen er lavet ud fra oplysningerne i kalkule 1. Tabel 1 Følsomhedsanalyse ved ændringer i priser Følsomhedsanalyse Kr. pr. moderfår (plus) + 1,00 kr. i notering + 37 (plus) + 0,10 lam pr moderfår + 90 (minus) 0,10 kr. pr FE i afgræsning + 46 (minus) 0,10 kr. pr FE i korn/kraftfoder + 3 Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts

6 Af Jens Christian Skov Sådan laver du billigt foder Jo billigere foder jo større bliver samlet dækningsbidrag den tommefingerregel gælder, fordi foderomkostningen er en væsentlig faktor i økonomien i lammeproduktionen. Men da lammeproducenternes forudsætninger er meget forskellige, så vil den økonomisk optimale fodring være forskellig fra bedrift til bedrift Når man skal beregne om prisen på det foder, man selv producerer, er dyr eller billig, så er det omkostningerne på marken, man skal have fat i. Forholdet imellem stykomkostninger og udbytteniveau er de vigtigste parametre til at bestemme prisen. I kalkule 2 og 3 er regnet med de takster, som maskinstationer bruger. I egne beregninger bør man bruge egen udgifter, da der typisk er stor variation i, hvad den enkelte lammeproducent har af omkostninger til maskiner for at tilså sin mark, mv. Pointen i at optimere er, at hvis man kan undgå maskinomkostningen ved at have en længerevarende afgrøde, så gør det foderet billigere, specielt da enkeltbetalings tilskuddet til arealet er det samme. Det er også vigtigt, at tilstræbe et højt udbytte, da det giver flere foderenheder til at fordele den samlede udgift på, og derved sænkes prisen pr. foderenhed. En anden vigtigt parameter i optimeringen er at tilstræbe så meget i tilskud som muligt pr. arealenhed. Vilkårene for tilskud Ekstensivt Landbrugsstøtteordningen (EL) giver gode muligheder for de fleste lammeproducenter. Stykomkostninger, udbytte, EL-tilskud og maskin- og arbejdsomkostninger kan man sætte ind i en DB kalkule, for at beregne dækningsbidraget pr. ha. Kalkule 2 viser en beregning for græs i omdrift med EL-tilskud og kalkule 3 viser en for Helsæd byg/ært. Der er tabellen regnet med en ensileringsudgift på 1353 kr. pr ha. uanset udbytte, Kalkule 2 Dækningsbidrag ved græs i omdrift afhængig af udbytte og EL tilskud Uden tilskud Normalt udbytte Med EL tilskud Lavt udbytte Uden EL tilskud Højt udbytte Pris Kroner Pris Kroner Pris Kroner Udbytte Markudbytte: 5500 FE 4000 FE 6600 FE Foderenheder udnyttet 0, , , Hektar-støtte 1 ha EL tilskud 1 ha I ALT Stykomkostninger Udsæd 8 kg 45, , , Diverse Handelsgødning I ALT DB efter maskin + arbejdsomkostninger Kalkule 3 Dækningsbidrag ved helsæd af byg/ært afhængig af udbytte og EL tilskud Uden EL tilskud normalt udbytte Med EL tilskud lavt udbytte Uden EL tilskud højt udbytte Pris Kroner Pris Kroner Pris Kroner Udbytte Markudbytte: Afgrøde udnyttet 0, , , Hektar-støtte 1 ha EL tilskud 1 ha I ALT Stykomkostninger Udsæd 190 kg 3, , , Handelsgødning Diverse I ALT DB efter maskin + arbejdsomkostninger Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts 2014

7 da udsvinget i pris pr. ha. er meget lille ved ændringer af udbytte. Det højeste DB i kalkulen opnås ved det mindre udbytte med EL tilskud og de mindste omkostninger pr. ha. Flere bedrifter kan med fordel se kritisk på deres afgrødevalg og bruge en kalkule til at belyse alternativer. Spørgsmålet er, om det er muligt at erstatte nuværende afgrøder med andre, der kræver færre omkostninger til handelsgødning og sprøjtemidler og som kan give samme udbytte alligevel? For nogen vil en afgrøder som havre komme ind på visse jordtyper og majs vil komme ind på de mere intensive jordtyper. Figuren viser forventet græsproduktion på tre typer af arealer henover vækstsæsonen, samt foderbehovet for 10 moderfår med lam. Når lammeproducenten sammenholder dyrenes behov med forventet produktion, så bliver der oftest et græsoverskud i foråret på de gode arealer, hvorimod der kan mangle græs på de mindre gode arealer, som skal dækkes ved lavere belægning eller tilførsel af supplementsfoder. I planlægningen af afgræsningen drejer det sig først og fremmest om at forholde sig kritisk til om forventningerne til udbytterne svarer til det som arealerne rent faktisk kan give, så man kan nå frem et realistisk billede af markens potentiale. Man kan på kalkule 4 se, hvordan dækningsbidraget pr moderfår ændrer sig i forhold til prisen på en afgræsningsfoderenhed. De valgte forudsætninger og priser i kalkulen kan altid diskuteres, så det primære er at forstå princippet for beregningen, og så lave beregningen med egne tal, for at se virkningen under egen bedrifts forhold. Kalkule 4 Pris på en afgræsningsfoderenhed og dens virkning på dækningsbidraget 1 Får m. lam Mellem pris på græs FE Høj pris på græs FE Lav pris på græs FE Udbytte Kg Stk Mængde Pris Kroner Mængde Pris Kroner Mængde Pris Kroner Udsætterfår 50 0,2 0,2 6, ,2 6, ,2 6,00 60 Lam 23 1,5 1,5 36, ,5 36, ,5 36, Uld 5 1,0 5, , , Gødningsværdi ab lager FE , , ,20 61 I ALT Stykomkostninger FE Kg FE Øre/FE FE Øre/FE FE Øre/FE Græsensilage , , , Korn/kraftfoder , , , Mineralblanding Afgræsning , , ,14 65 Klipning , , ,00 45 Byghalm, strøelse, kg , , ,00 50 Dyrlæge, diverse I ALT D.B. pr moderfår Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts

8 Af Jens Christian Skov Den økonomisk optimale foderplan Man kan ikke påstå, at den eller den foderplan vil være den mest økonomiske for flere bedrifter. En optimal foderplan tager altid udgangspunkt i egen bedrift og bygger på de konkrete muligheder. Blandt dem betyder adgang til redskaber, maskiner og tid til at håndtere grovfoder eller lave hø meget for, hvordan den optimale plan kommer til at se ud Tabel 2 Fodernormer til får Udvokset vægt kg. 60 pr. dag Set fra fårenes synspunkt er der ingen tvivl om, at de foretrækker grovfoder af god kvalitet, uanset hvad type grovfoder det drejer sig om. God kvalitet er i dette tilfælde en letfordøjelig afgrøde mellem 1,05-1,20 kg ts./ eller minimum 6,2 MJ/ FEN. Græs/kløvergræs-ensilagen eller hø har normalt et højt indhold af protein, og er dermed fuldfoder for dyrene. Og det foder skal i mange tilfælde suppleres med korn og sojaskrå, rapskage eventuelt lupin eller hestebønne til moderfårene lige før læmning og efter læmning, hvis det er nødvendigt. Når får læmmer i april, kan græsmarkens vækst normalt dække behovet, og det er ikke nødvendigt at supplere væsentligt med tilskudsfoder efter læmning. Normalt er det overskuddet fra græsmarken eller udlægsmark med hovedafgrøde, der bliver konserveret som ensilage eller hø, for at bruge det til at fodre dyrene om vinteren. I planlægningen af vinterfodringen deler jeg normalt årets høst af grovfoder jævnt ud over hele vinterfodringsperioden, så uheldige foderskift undgås. Dækker grovfoderet ikke dyrenes behov, så må der suppleres med halm. 75 pr. dag 90 pr. dag Ford. Protein g/ Flushing og indtil 21 dage efter ilæmning 0,95 1,05 1, dage efter ilæmning, lav drægtige 0,80 0,90 1, dage efter ilæmning, midt drægtige 0,70 0,80 0, dage efter ilæmning, høj drægtige - 1 lam - 2 lam - 3 lam Diegivning - 1 lam - 2 lam - 3 lam 1,00 1,20 1,35 1,50 1,90 2,30 1,10 1,30 1,45 1,60 2,00 2,40 Tabel 3 Eksempel på vinterfoderplan for får på 90 kg Foderemner Vårbyg Rapskage Roepiller Afgræsning 1. slætensilage Halm 1,20 1,40 1,55 1,70 2,10 2,50 Mineral gram Pris pr. Pris pr, kr 1,50 2,03 1,97 0,90 1,30 4,12 6,00 Får lav drægtige 1,0 10 0,96 Får midt drægtige 0,12 0,80 0, ,60 Får høj drægtige 2 lam 0,31 1,03 0, ,47 Får diegivende 2 lam 0,52 0,26 1,24 0, ,60 Lam kg 0,23 0,22 0,11 0, ,59 Den mest økonomiske foderplan er den plan, der giver dyrene netop det, som de har behov for, og som hverken over- eller underforsyner dyrene med foder. Ved at følge foderplanen sikrer man sig, at dyrene har det rette huld og mineralforsyning, når de skal læmme. Dette betyder, at der kommer flere lette læmninger og flere vitale lam til verden med færre omkostninger. I tabel 2 ses foderbehov for fårets livscyklus over et år. Eksempler på foderplaner Tabel 3 og 4 viser eksempler på foderplaner gennem vinteren til får på 90 kg. En foderplan forudsætter, at man ved hvad ensilagen indeholder af energi og protein - hertil bør der laves en grovfoderanalyse. Derved kan man nøjagtig beregnes, hvor mange kg foder dyrene skal have af de enkelte fodermidler i planen. Hvis man er i tvivl om mineralforsyningen til dyrene, kan der også suppleres med en mineralanalyse af foderet. Dette sikrer ved udarbejdelsen af foderplanen, at der kun tilføres det nødvendige mineral. Mineralblandinger er dyre i indkøb, så der kan også her være lidt at besparelser at hente i foderbudgettet. De viste eksempler tager udgangspunkt i en kløvergræsensilage på 60 % tørstof, 160 g protein/(foderenhed) og 1,2 kg tørstof/, med denne ensilage skal der 2,0 kg til en. Tabel 4 Eksempel på vinterfoderplan for får på 90 kg og indkøb af kraftfoder til sækkevarepris Foderemner Vårbyg Rapskage Roepiller Afgræsning 1. slætensilage Halm Mineral gram Pris pr. Pris pr, kr 1,50 2,03 1,97 0,90 1,30 4,12 6,00 Får lav drægtige 1,0 10 0,96 Får midt drægtige 0,12 0,80 0, ,60 Får høj drægtige 2 lam 0,31 1,03 0, ,47 Får diegivende 2 lam 0,52 0,26 1,24 0, ,60 Lam kg 0,23 0,22 0,11 0, ,59 8 Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts 2014

9 Den økonomisk optimale foderplan Kalkyle 5 Sammenligning af DB ved indkøb af foder til løsvare pris kontra sækkevarer pris ultimo Får m. lam Løspris Sækkepris Udbytte Mængde Pris Kroner Mængde Pris Kroner Udsætterfår 0,20 3,0 45 0,20 3,0 45 Lam 23 kg sl.vægt 1,60 36, ,60 36, Uld 5, ,0 0 0 Skind 1, ,0 0 0 Fårepræmier Gødningsværdi ab lager 364 0, ,15 55 I ALT Stykomkostninger FE Øre/FE FE Øre/FE Græsensilage 165 1, , Korn 64 1, , Soja/raps 21 2, ,55 75 Roepiller 40 1, , Mineralblanding Afgræsning 492 0, , Klipning 1 35, ,00 35 Byghalm, strøelse, kg 0 30, ,00 50 Dyrlæge, diverse I ALT D.B. pr moderfår Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts

10 Af Bjarne Hansen Økonomien i afgræsning på ekstensive græsarealer For at få økonomi i produktionen af lam på ekstensive græsarealer, så er det en forudsætning, at der på forhånd er lagt en strategi for afgræsningen, der forholder sig til hvordan supplerende arealer kan inddrages ved behov. En strategi for afgræsning er nødvendig, da græsproduktionen på de ekstensive arealer er meget svingende i kvalitet og mængde, og det er derfor nødvendigt at have ekstra arealer, der kan inddrages hurtigt for at holde dyrenes tilvækst og produktion på et fornuftigt niveau. Der kan også være tale om behov for staldkapacitet og tilstrækkeligt med konserveret foder, hvis produktionen ikke kan oppebæres på de ekstensive arealer. Dette kræver, at der er planlagt en græsningsstrategi i god tid og med et tilstrækkeligt ekstra areal for hvert ekstensivt areal, der inddrages. Det er naturligvis en økonomisk belastning at holde et sådant beredskab kørende, men det er nødvendigt for at undgå store tab i produktionen på grund af fodermangel i en periode. En afgræsningsstrategi Når målet er at opnå en lang græsningsperiode, så er det nødvendigt at have adgang til en bred vifte af ekstensive græsningsmuligheder spændende fra tørre områder til lave våde enge og gerne kombineret med entreprenørafgræsning af f.eks. frøgræsmarker eller sene afgrøder fra mælkeproducenternes slæt græsmarker. Med dette kan man forlænge græsningssæsonen væsentligt og give muligheder for de nødvendige foldskifter både i forhold til parasitter og for at give græsset mulighed for genvækst. Jo længere og bedre græsningssæson, jo mere kød bliver produceret på billigt græs og i sidste ende er det til gavn for et højere dækningsbidrag. faste udgifter. Konklusionen på dette er, at for at få en rimelig økonomi i at afgræsse ekstensive arealer, så kræver det store sammenhængende arealer, hvor store flokke af dyr kan gå i så lang tid som muligt. Kritisk vurdering af arealernes produktion Ekstensive arealer er et udtryk, der bruges om en bred vifte af arealer med varierende græsningskvalitet. Så der skal kigges kritisk på mulighederne for produktion på arealerne for at vurdere deres afkastningsevne i forhold til den dyregruppe og afgræsningsperiode, der satses på. Det skal vurderes, om arealet er så omkostningstungt, at de græssende dyr skal have penge for at afgræsse arealet. Det krav kan være nødvendigt i de fleste tilfælde, eller der kan blive tale om en betaling for en græsningsret. Det ideelle ekstensive areal har en rimelig græsproduktion, det er et stort sammenhængende areal, der ligger tæt på landmandens ejendom, og det er hegnet på forhånd med en type hegn, der kan holde dyrene inde. Lammeproduktion uden store investeringer Hvis ovennævnte forhold er i orden, er der gode muligheder for at få et fornuftigt dækningsbidrag på produktion af lam. Dette kan gøres uden at ejeren af dyrene, selv skal investere i jord eller i dyre bygninger til at huse dyrene i de meget korte, men ofte nødvendige staldperioder til slutfodring eller læmning. Dette behov kan oftest klares via lejemål af tomme bygninger eller udnyttelse af driftsbygninger, der ikke længere kan klare kravene til intensivt dyrehold. Under de vilkår kan der etableres en produktion for et mindre beløb end i andre produktionsgrene i landbruget, som er meget omkostningstunge for at etablere en arbejdsplads. Samtidigt kan en lammeproduktion tilpasses en arbejdsplads udenfor landbruget i perioder, hvor der er mindre arbejde i primærproduktionen, og dette forhold passer godt til mange, som gerne vil beholde en tilknytning til andet erhverv både af sociale og økonomiske grunde. Når målet er at få billige foderenheder på ekstensivt græs, så kræves det, at tilskudsmulighederne er optimeret så udgifter til hegn og transport af dyrene, samt ikke mindst udgifterne til daglig opsyn med dyrene ikke kommer til at udgøre for store poster i budgettet. Disse udgifter er oftest mindre afhængige af flokstørrelsen, da prisen er den samme for f.eks. opsyn, om der er mange dyr eller få. Dette betyder samtidigt, at jo flere dyr der er på græsarealet, jo mindre udgift pr. dyr til de ofte samme 10 Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts 2014

11 Af Anette Holmelund ( Vurdering af naturarealer - uddrag fra bog Hyrdetimer- håndbog om fårehold og naturpleje Bevaring af naturarealer er en udfordring. En mulighed er at lade afgræsning med får bidrage til denne bevarelse, men det kan være svært på forhånd at vurdere, om en fårehyrde kan få fordel af at udbyde sine får til afgræsning og samtidig leve op til de forventninger, der stilles til arealet. Omkostninger i naturpleje Det koster penge at køre fårene ud til naturområderne, og det koster tid og transport at tilse dyrene. Man bør kalkulere med en timeløn på 200 kr., når rie, sygedagpenge og pension skal medregnes. Derfor gør man klogt i at regne på, hvor mange timer man skal bruge til transport og tilsyn, inden man tilbyder at pleje et areal. Omkostninger til tilsyn Får på græs skal i følge Dyreværnsloven tilses jævnligt, dvs. ca. 3 tilsyn pr. uge. Får, der går på stald, skal tilses dagligt. Det tager cirka 20 minutter at gennemse fåreflokken, hvis man har en god hund til hjælp. Tilsyn koster altså mindst 1 time a 200 kr. pr. uge. Ligger arealet langt hjemmefra, er det vigtigt at publikum, der færdes på naturarealet, kan tilkalde hyrden, hvis der opstår uheld. Allervigtigst er det, at lokale personer har sin daglige gang hos dyrene. Hyrden skal altid være klar til at afhjælpe situationer som haltheder, sygdomsudbrud, angreb af hunde, får der stikker af og så videre. Eksempel på beregning af omkostning ved tilsyn Et græsningsareal ligger 10 km fra gården og tilses 3 gange ugentligt: Timeløn kørsel pr uge 1 time á 200 kr. 200 kr. Kørsel i bil 60 km a 3,73 kr. 224 kr. I alt pr uge for kørsel og tilsyn. 424 kr. Dette beløb gælder næsten uanset flokstørrelse. Derfor har store sammenhængende arealer med muligheder for større flokke af får en bedre økonomi. Eksempel på beregning af omkostning ved flytning Der bruges en (dobbeltdækker) trailer og bil. Den har en pris på 5 kr. pr. km for 45 får, dvs. ca.11 øre pr. får pr. kilometer. Skal man flytte 90 får 10 km, så koster det 150 kr. (3*10 km med traileren). Ligger begge arealerne i en radius af 10 km fra hjemmet, koster ud- og hjemkørsel med bil og trailer yderligere 20km* 5kr = 100 kr. En flytning af 90 får 10 km koster altså ca. 250 kr. foruden timelønnen til hyrden og hundene. Fordeling af 123 " hyrdetimer" Hammerknuden 2005 i alt 100 ha ,5 tilsyn flytning øvrige arbejdsopgaver kørsel Figuren viser tidsforbruget på Hammerknuden i græsningssæsonen 2005, og er et eksempel på, hvad Hyrdetimerne bruges til på et naturareal. Brug af naturarealer til får Styrker Velegnet produktionssystem Ekspertise i hegning og hyrdning Godt ry Eksklusive uld- og kødprodukter Dygtige medarbejdere og gode hunde Glad for jobbet Forstand på natur- og dyrevenlig pleje Forstand på at beregne økonomi i afgræsning Mulighed for at trække på naboer og kolleger ved sygdom. Svagheder Afhængighed af hunde og medarbejdere Mangler viden om sygdomme Mangler læmmehjælper Det gode ry skal holdes ved lige Muligheder i arealet Støtteordninger Merbetaling for kødet på grund af lokalt stednavn God omtale af fårehold og -kød Godt græs Vand på arealet Skygge Læ Publikum kan hjælpe med overvågning Gode tilkørselsveje Godt grej til håndtering Trusler på arealet Krydsoverensstemmelseskontrol Ormebelastning Øget sygdomsbehandling f. eks. skovflåter Kunder mener at færdigdning inde er utroværdig Følsomt kødmarked Svært at hegne Sumpet usundt i våde perioder Publikum ringer evig og altid Folk har løse hunde Irrationelle arbejdsgange Fårene bliver stjålet Flere ukendte planter Forgiftningstilfælde Uenighed om formål med afgræsning Manglende mineralforsyning Usikker foderproduktion Styrker, svagheder, muligheder og trusler ved afgræsning med får på naturarealer Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts

12 Tager en flytning af 90 får på egen trailer i alt 2 timer koster flytningen i alt: Kørsel 50 km a 5 kr. 250 kr. Hyrdetimer 2 stk. a 200 kr. 400 kr. I alt 650 kr. En tommelfinger regel er at en flytning på 10 km koster ca. 700 kr. pr 100 får Eksempel på beregning af omkostning ved vanding Transport af vand i 400 liters tank koster ca. 5 kr. pr. km inkl. slidtage på bil. Normalt vil man vande samtidig med tilsyn, men vanding øger forbruget til transport med 2 kr. pr. km 3 gange pr. uge. Ved 10 km afstand bliver det 60 km, hvor prisen er øget med 2 kr. dvs. 120 kr. pr. uge. Dertil kommer tid (1/3 time) til at fylde tanken op, tømme vandingstrugene for gammelt vand og tømme og rense dem for alger. Pris hvis der ikke er vand på arealet ved 3 vandinger pr. uge: Kørsel 3 * 20 km á 2 kr. pr km kr. 120 kr. Fyldning 3 * 1/3 time á 200 kr. pr time 200 kr. Pris på vanding (ekskl. vandforbrug) pr. uge 320 kr. Der er altså store økonomiske fordele i at afgræsningen foregår på arealer med adgang til rent drikkevand. Eksempel på beregning af omkostninger til hegn Fårehyrden bør som regel kræve, at lodsejeren betaler og vedligeholder hegn. Hyrden har tilsynet med hegnet og reparerer småskader. Selv om et stationært elhegn med fire tråde er dyrt, er det en god forsikring for, at dyrene bliver inde. Det kan være interessant for flere lodsejere, at slå sig sammen om at få afgræsset. Prisen på hegn afhænger meget af forholdene, hvor hegnet skal opsættes. Det er for eksempel vanskeligt at banke pælene ned på sumpede engarealer. Derfor bør ejere af englodder omkring en sø eller på strandenge langs havet slå sig sammen om at lave store arealer, der kan blive afgræsset. Får går helst ikke i vandet, og man kan nøjes med at hegne de tørre områder. Firmaet Podahegn har givet et eksempel på hegning af 7 tdr. land eller 4 ha, f. eks.200 x 200 meter: Foto: Annette Holmenlund 12 Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts 2014

13 Vurdering af naturarealer 800 meter 4-trådet hegn á 6,50 kr kr. 5 hjørnepæle á 200 kr kr. 4 håndtag 500 kr. Stødgiver kr. Arbejdsløn ca kr. Alt i alt 800 meter, led og 5 hjørner kr. Pris og aftaler ved en græsningsaftale Når man skal give tilbud på græsning af et areal, så skal prisen fastsættes ud fra forventet græsningskvalitet. Man kan bruge oversigten over græsningsklasser (tabel 5) til at danne sig et indtryk af forventet græsudbytte, ved at finde den klasse, som ligner det pågældende areal bedst. Klassificeringen går fra 0 5, hvor nul er de magreste arealer, hvor der er store omkostninger ved afgræsning og 5 er de bedste arealer, som kan græsses gratis. Priserne er nettopriser, og ansøgning af diverse støtteordninger indgår ikke. Priserne er aktuelle i 2013, men kan hurtigt ændre sig. Laver man en lejekontrakt, hvor enkeltbetalingsrettigheder og de andre støtteordninger skal søges af lejer, bør man kontakte sin landboforening. Der er forslag til lejekontrakt/græsningsaftale i Fakta ark om forpagtnings- og græsningsaftaler på I samme Fakta ark kan der downloades en skabelon for udarbejdelse af græsningsaftaler Foto: Annette Holmenlund Tabel 5 Græsningsklasser til brug ved indgåelse af græsningsaftaler Græsningsklasse Beskrivelse Betaling til hyrde 0 Små lyngheder og klippearealer uden vand. Hegnet af lodsejer kr. pr hektar 1 Store heder eller klippearealer langt hjemmefra og uden vand. Hegnet af lodsejer kr. pr hektar 2 Våde enge. Kan være attraktive, hvis der er sammenhæng med tørre arealer og lokalt tilsyn med dyrene.(max 10 km fra gården). Hegnet af lodsejer kr. pr hektar 3 Agerjord eller frøgræsarealer, store og sammenhængende arealer (max 10 km fra gården). Her skal fåreavler normalt vande og opsætte mobilt hegn. Pris ca. 300 kr. pr hektar 4 5 Produktive store sammenhængende arealer max 5-10 km fra gården. Vand og mulighed for ly og læ. Attraktive store sammenhængende arealer tæt på gården. Vanding og mulighed for ly og læ. Foto: Annette Holmenlund Græsses uden betaling, hvis lodsejer har opsat hegn Ingen betaling. Kan evt. betale sig at hegne ved længerevarende aftale. Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts

14 Af Bjarne Hansen Økonomien i forskellige typer alternativ afgræsning Lammeproducenten har flere muligheder for afgræsning at vælge imellem. Ud over mange typer af naturarealer, så kan der være frøgræsmarker, efterafgrøder og efterslæt på sædskiftegræs. I disse år trækkes flere og flere arealer ud af almindelig landbrugsdrift på grund af miljømæssige og landskabsmæssige forhold. Mange af de arealer kan afgræsses for at opretholde kravene til arealet. De forskellige tilskudsordninger giver gode muligheder for at opnå en fornuftig økonomi ved en afgræsning, som sikrer at der overholdes de opstillede retningslinjer for plejen af arealet. Lammeproducenten skal derfor være meget opmærksom på, at der kan ofte være uoverensstemmelse imellem pleje af græsset og naturen og de retningslinjer der ligger i støtteordningerne og som skal overholdes for at modtage tilskuddet. Ved at kombinere de forskellige typer af afgræsningsmuligheder, kan der skabes afgræsning af tilpasset kvalitet over en lang periode til både får og lam. Selve det at udføre afgræsningen kræver en del management fra fåreholderens side. Der skal være styr på hegning, afgræsningstryk, afgræsningsstrategi, læmningsstrategi, transportlogistik, færdigfodring af lam, afsætningsstrategi, alternative arealer til de forskellige typer af afgræsningsmarker og avlsstrategi. Det er også vigtigt at man producere lam på en fårerace der er designet til afgræsning og til de forhold der er aktuelle på ejendommen. Igennem individafprøvning arbejdes der på at finde væddere, der kan producere en god tilvækst på afgræsning. Så gør brug af disse dyr, der igennem afprøvning, har vist at de kan vokse på græs. Hvis alle afgræsningsformer er inde kan man have en afgræsning der starter i april/ maj på naturarealer eller græspleje arealer. Efter slæt på græsplejearealer, der er i overskud til afgræsning i starten af sæsonen, i juni, kan afgræsningsarealet udvides i juli. Senere omkring september kan der afgræsses på grøngødningsarealer og efterafgrøder, og i oktober kan dyrene sættes på frøgræsarealer og efterslæt på sædskiftegræsarealer, hvor de kan gå indtil indbinding. I samme strategi kan der indgå foldskifter, der sikrer mod orm og opdeling af dyrene alt efter græsningsbehov som flushing eller dning af lam eller af goldfår, som ikke har det store behov. Økonomiske forhold for får på frøgræs For en frøavler kan det være en måde at optimere en bedrift med frøgræs ved at få en flok får til at afgræsse frøgræsset. Foto: Annette Holmenlund 14 Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts 2014

15 Økonomien i forskellige typer alternativ afgræsning Det kan foregå enten ved, at der etableres en fårebesætning på ejendommen, eller man lejer en fårebesætning til at udføre afgræsningen. Til afgræsning af frøgræsmarker skal der kunne hegnes store arealer på kort tid og så hurtigt som muligt, til gengæld skal hegnet ikke stå længere på marken, end fårene bruger til at afgræsse arealet. Under disse forhold er der brug for enkle flytbare hegn, som ved hjælp af en trailer og lidt erfaring kan opsættes meget hurtigt og uden for meget manuelt arbejde. Da disse arealer sjældent har adgang til vand, skal der også etableres en flytbar vandvogn, der kan opfylde kravene til at give dyrene adgang til rent drikkevand, samtidig med at den er hurtig og nem at flytte rundt med. Baggrunden for, at kunne udføres hurtigt og nemt, er, at fårene ikke er i stand til at betale det store arbejdsbehov pr enkeltdyr. Afgræsning af sådanne arealer giver ofte snævre marginer for dækningsbidraget, og arbejdslønnen vil være en stor post for fåreholderen. Derfor skal der mange får og gode arbejdsrutiner til for at få et levebrød ud af et fårehold baseret på entreprenørafgræsning af frøgræsmarker. Dette passer fint ind med det forhold, at frøgræsafgræsning med godt resultat kræver, at der kan komme mange dyr ind på et areal, så der sker en hurtig afgræsning og så videre til næste areal. Normalt vil det kræve ca får, at etablere en fuldtidsstilling, men et mindre antal får kan fint kombineres med, at man driver planteavl med diverse afgrøder, da arbejdsbelastningerne kan times så de ligger fornuftigt i forhold til hinanden. Dette kræver en prioritering af afgrødevalg og læmningssæsonen i forhold til hinanden. For at udnytte frøgræsset bedst muligt til får, så er det vigtigt at få klarlagt, hvilke typer frøgræs der er tale om, og præcist hvornår de skal og bør afgræsses. Den viden skal bruges til at få lagt en læmningsstrategi året forud, så vædderen bliver sat til på det rigtige tidspunkt. Grundideen er at lammene kommer til verden på et tidspunkt, hvor man kan få den optimale tilvækst hos lammene på græsfoder og derved spare på det dyrere korn og kraftfoder. Afgræsningsforholdene vil også være afgørende for valg af race eller krydsningskombinationer, der egner sig til den type afgræsning. I forhold til årets gang, så skal man have en klar plan over, hvor dyrene skal græsse og i hvilke perioder, i så god tid, at der kan laves aftaler om supplerende afgræsningsarealer, når de ikke kan gå på frøgræsset. Der kan være tale om naturarealer eller pleje af græs arealer i et par måneder om sommeren og diverse efterafgrøder samtidig med frøgræsafgræsningen. Der kan også være tale om mere naturplejeintensiv afgræsning som f.eks. bekæmpelse af bjørneklo om foråret eller afgræsning i juletræskulturer på forskellige tidspunkter af året. Når alle disse brikker er på plads, kan puslespillet lægges, og hvis der mangler nogle brikker, ved man, hvor der skal sættes ind for at få de sidste forhold på plads. Eksempel på strategi med frøgræsafgræsning Et eksempel på en strategi, der optimerer afgræsningen kan være at vælge læmmetidspunkt omkring 20. april. Det betyder, at moderdyrene kan komme på tidlig forårsafgræsning af god kvalitet med meget protein. Det kan f.eks. være et areal med hvidkløver til frø, og den afgrøde giver en god græsning, mens de malker meget til lammene. Moderfår med kun 1 lam, som ikke kræver så god en græsning, kan evt. lave naturpleje med bjørneklo. I juni og juli kan fårene komme på naturarealer med lammene, da græsvæksten på de arealer topper på det tidspunkt. Fårene kan så opdeles efter dem med 1 og dem med 2 lam og placeres på forskellige kvaliteter at naturplejearealer. Lammene fravænnes 1. august og sendes på frøgræsmarker, der er høstet tidligt og efterfølgende på hvidkløvermarken eller efterslæt på sædskiftegræsmarker, hvor de vil trives godt. Med den plan kan en hel del lam laves færdige på marken til slagtning i det tidlige efterår. Man skal sikre sig, at lammene kan komme på stald, når regnvejrsperioden sætter ind om efteråret, for at opnå en ordentlig tilvækst og slagtekvalitet af de sidste lam. Fårene kan efter fravænningen i august sagtens klare sig på naturgræsset i goldperioden i det tidlige efterår. Når vædderen sættes til skal de flyttes til frøgræsset eller efterafgrøder for at blive flushet. De kan gå på frøgræsset hele efteråret og sidst på året flyttes til de frøgræsmarker eller efterslæt marker, der skal pløjes om foråret. Da de alligevel skal pløjes om, gør det ikke noget at frøgræsset eller efterslættet dødbides, og at marken bliver lidt slidt ved at de går ude til langt hen på vinteren. En sådan afgræsningsstrategi passer også fint ind i en bestræbelse på at undgå problemer med løbe-tarmorm, leverikter og coccidiose, fordi der hele tiden er såkaldt rene marker til rådighed for dyrene. Der mangler dog på nuværende tidspunkt viden om de enkelte frøgræssers egnethed som foder til får, og hvilke resultater man kan forvente at opnå, samt hvordan de enkelte arter skal afgræsses bedst muligt. Der er en del landmænd, der ved en masse i praksis, og hvordan de udøver deres afgræsning, men der mangler en samlet beskrivelse og undersøgelse af emnet, som derved ville kunne læres af andre. Som man kan forstå af ovenstående, vil der være behov for at flytte en del rundt med dyrene til de forskellige arealer, som kan ligge langt omkring. Derfor er der behov for en ordentlig transportvogn, der kan flytte en masse dyr på kort tid og helst en hund, der kan være behjælpelig med samling og transport af dyrene. Dette gælder også hvis enkeltdyr bliver syge og skal behandles på et centralt sted. Da transportomkostningen er meget væsentlig i forhold til dækningsbidraget, skal der være en god planlægningslogistik, så man ikke kører flere kilometre end højest nødvendig. Nye perspektiver for lammeproduktion i Danmark Der er mange perspektiver i at øge lammeproduktionen i Danmark, da fårene kan udnytte eksisterende ressourcer på ejendommen. En planteavler kan i stedet for at forsøge at købe naboens jord for at udvide sin eksisterende planteproduktion i stedet vælge at se indad og optimere på udnyttelse af planteprodukter, der alligevel er til stede og som ikke bruges under normale forhold. Fårene stiller ikke de store krav til staldforhold, og investeringen i fåreholdet er meget overkommelig i sammenligning med andre typer af investeringer i landbrugsproduktion. Der skal simpelthen ikke investeres så meget for at skabe en indtjening i et fårehold, og de fleste investeringer kan realiseres til andre formål, hvis det viser sig ikke at fungere for igangsætteren. Der kan skabes et fornuftigt fårehold for en investering på ca. kr pr moderfår i en besætning på Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts

16 får. Dette under forudsætning af, at der er nuværende bygninger, der kan bruges i den forholdsvis korte periode, fårene er på stald under læmningen. Udgiften til foder er klart en stor post i en lammeproduktion, men hvis foderet i form af alternative afgræsningsmuligheder er meget billigt, efter hegning og flytning og management er på plads, så der kan leveres gode dyr til slagtning, så er muligheden for et fornuftigt dækningsbidrag til stede. Så det er bare med at se mulighederne og få begyndt på samarbejdet og aftalerne imellem fåreholdere, planteavlere og øvrige lodsejere med afgræsningsarealer til fælles gavn for alle, ikke mindst forbrugerne, som kan glæde sig til lækkert dansk lammekød i mange varianter. Normal kontra alternativ afgræsning I kalkule 6 kan man få et indblik i den økonomi, der er i de forskellige typer af afgræsning. Kalkulen er opstillet for at synliggøre forskellen på de forskellige afgræsningstyper. Kalkulen må ikke forveksles med produktionskalkulerne. Der er tale om en teoretisk kalkule, der skal vise den økonomiske forskel på alternativ afgræsning, der dækker over en gratis naturafgræsning og en indtægt for frøgræsafgræsning. Den normale afgræsning betaler en gennemsnitlig foderpris for alt foderet over sæsonen for et sammenligningsgrundlag. Entreprenørafgræsningen dækker over en indtægt for afgræsning i frøgræsmarker samt omkostninger ved afgræsning af efterafgrøder. Som det fremgår af kalkulen, er der gode penge at tjene, men det er en meget individuel beregning, der skal laves ud fra ejendommens egne forudsætninger. spædlam eller små lam til slagt, men normalt slagteklare lam. Det fremgår af kalkule 7, at der med de forhold, der er beskrevet i kalkulen, så der er behov for en merpris for det tidligt producerede lam på kr. 3,00 pr kg slagtekrop for at dække de større foderudgifter. Man kan sætte sine egne forhold ind for at beregne sine egne prisrelationer i forhold til, om det er bæredygtigt økonomisk at producere lam til tidlig levering. Slagtevægt Det er af stor betydning, at de leverede lam forinden er gjort klar til slagtning. For små og lette lam ved levering til slagteriet giver ringe afregning også for slagteriet. En meget lav levende vægt af lammet ved levering til slagtning forøger omkostningen pr. kilo slagtet vægt og påføres derved slagteriet en udgift, som i sidste ende betyder, at lammeproducenten får et tab ved en levering af for ringe dyr. Der er derfor en fælles interesse i at undgå dette problem. Eksempelvis vil et dyr, der slagtet vejer 8 kg, have en omkostning pr kg slagtet vægt på 30 kr., hvorimod et lam over mindste grænsen på 15 kg koster i gennemsnit 12 kr. pr kg slagtet vægt. Den difrence, der er på 18 kr. pr kg slagtet kød, kan man ikke tjene ind i afsætningsleddet, og derfor falder den forøgede udgift tilbage på slagteriet, som risikerer at måtte sælge dette kød med tab til følge. Ved levering af så lette dyr til slagtning opnår lammeproducenten også en alt for ringe udnyttelse af det potentiale, der er i det levende dyr. Lammeproducenten får ikke udnyttet de indtjeningsmuligheder, der ligger i at levere et ideelt færdigdet dyr. Et kg slagtetilvækst vil koste lammeproducenten ca. 6,00 kr., og med en slagtepris, hvor man i gennemsnit af året bør kunne få 36,00 kr. pr kg, så ligger der en god mulighed for en øget indtjening pr dyr (kalkule 8). Et færdigdet dyr opnår generelt en bedre klassificering og pris. Merprisen kan nemt være 3,00 kr. pr kg og samtidig opnår slagteriet at have et mere ensartet produkt at sælge og kan derfor give en bedre pris til lammeproducenten. Slutmodtageren vil også få en større spise- og smagsoplevelse af produktet, som derved sikrer at salget opretholdes. Den fælles opgave for lammeproducenten og for slagteriet er derfor, at undgå at der leveres dyr, der ikke er gjort slagtefærdige. Det opnås ved at holde fokus på både fodring og management i fårebesætningen i løbet af året. Læmmetidspunkt Det økonomiske udbytte af lammeproduktion er stærkt påvirket af tidspunkt for læmning, og hvilken strategi man vælger for levering af lam. Forskellen skyldes omkostningerne til at producerer lammet. En tidlig læmning, hvor lammet produceres på stald og med staldfoderomkostninger, er normalt dyrere, end et lam produceret på græs. Kalkule 7 beskriver forskellene økonomisk, og dermed det behov, der er for en merpris for det tidligt producerede lam. For forståelsens skyld skal det understreges, at der ikke er tale om produktion af Foto: Annette Holmenlund 16 Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts 2014

17 Økonomien i forskellige typer alternativ afgræsning Kalkule 6 Dækningsbidragskalkule for får ved tre typer af afgræsning 1 Får m. lam Natur Afgræsning Normal Afgræsning Entrepenør Afgræsning UDBYTTE Kg Stk Mængde Pris Kroner Mængde Pris Kroner Mængde Pris Kroner Udsætterfår 60 0,20 0,2 4, , ,2 4,00 48 Lam 24 1,50 1,5 36, ,5 36, ,5 36, Uld 5 5, , , I ALT STYKOMK. FE Kg FE Øre/FE FE Øre/FE FE Øre/FE Rest foder til får/lam , , , Naturafgræsning , , ,00 0 Efterafgrødeafgræsning , , ,00 0 Bjørneklo afgræsning , , ,81-96 Frøgræsafgræsning , , ,11-31 Mineralblanding Klipning 1 25, , ,00 25 Byghalm, strøelse, kg 20, , ,00 20 Dyrlæge, diverse I ALT D.B. pr moderfår Kalkule 7 Dækningsbidragskalkule for får ved tidlig eller sen læmning 1 Får m. lam Tidlig læmning Afgræsning Sen læmning Afgræsning Kg pris for at få samme DB som ved sen læmning UDBYTTE Kg Stk Mængde Pris Kroner Mængde Pris Kroner Mængde Pris Kroner Udsætterfår 60 0,2 0,2 4, , ,2 4,00 48 Lam 24 1,5 1,5 36, ,5 36, ,5 39, Uld 5 5, , , I ALT STYKOMK. FE Kg FE Øre/FE FE Øre/FE FE Øre/FE FE Øre/FE Staldfoder , , , Afgræsning , , , Mineralblanding Klipning , , ,00 25 Byghalm, strøelse, kg 20, , ,00 20 Dyrlæge, diverse I ALT D.B. pr moderfår Dyrlæge, diverse I ALT D.B. pr moderfår Kalkule 8 Merindtjening pr lam ved levering af normale contra lette lam til slagteri 1 Får m. lam Lette lam Normale lam Difrence UDBYTTE Kg Stk Mængde Pris Kroner Mængde Pris Kroner Kroner Lette lam , Normale lam , Difrence pr lam 269 Udgift til tilvækst 8 x kr. 1,2 x 7 kg -67 Merindtjening pr lam 202 Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts

18 Sirid Kaatmann, Prof.bachelor stud. i Jordbrugsvirksomhed, på Erhvervsakademi Aarhus Easy Care system management i lammeproduktionen* * uddrag af hovedopgave: Udendørs læmning fra juni Redigeret af Bjarne Hansen Easy Care er navnet på et managementsystem, hvor det ledende princip er at tid er penge. Grundideen er at tilpasse driftssystemet til fårenes naturlige adfærd og så via valg af racer og udvælgelse af avlsdyr sikre, at moderfårenes egenskaber passer til udendørs læmninger. I et Easy Care system kan én person passe 1000 får ved udendørs læmning, hvorimod man normalt siger at en person ved indendørs læmning, afhængig af staldindretning, kan passe 250 får. Kravet til fårene i et Easy Care system er, at de skal kunne læmme let og uden indgriben af hyrden. Læmmeperioden er den periode i lammeproduktionen, der koster flest arbejdstimer og mandskab - et billede, der tegner sig for fåreavl over hele verden. Læmmeperioden er på samme tid den vigtigste periode, hvor en stor del af indtjeningen skal sikres, så derfor skal så mange lam som muligt overleve, men det må koste mindst mulig at producere dem. I Danmark ser det ud til at udendørs læmning vinder langsomt frem, da der er færre omkostninger forbundet med udelæmning, men det kræver gode moderfår og velegnede arealer, for at praktisere det. Erfaringerne siger, at lammets køn, vægt og kuldstørrelse har indflydelse på lammedødeligheden, så man helst skal helst undgå trillingefødsler. Fårets kondition, huld og ernærings niveau har ligeledes stor indflydelse på lammets evner til at overleve. Så moderfårets race har stor indflydelse på lammets overlevelse, da raceegenskaber bestemmer mange af de faktorer, der har betydning for lammets overlevelse. I Easy Care systemet avler man efter at opnå en type får med de egenskaber der kræves i Foto: Annette Holmenlund

19 Easy Care system management i lammeproduktionen et system med lav grad af tilsyn og læmmehjælp til udendørs læmning. Kan Easy Care virke i Danmark? For at få svar på det har jeg i 2012 interviewet seks lammeproducenter, der alle har udendørslæmning. Fælles for de besøgte seks besætninger er, at de er i Jylland, er relativt store - fra ca får og at de afgræsser meget forskellige arealer, fra højtliggende hede til frøgræsarealer og marskområder. De seks besætninger har forskellige produktionssystemer, kriterier og muligheder. De er rimelig enige om, hvilke fåreracer, der er de bedst egnede til udendørs læmninger, men der er variationer. Der er store forskelle på, hvor langt tid fåreavlerne har haft får, og deres tidsmæssige erfaring med brug af udendørs læmning. De har alle på nær en, tidligere haft læmninger på stald og har derfor godt grundlag for sammenligning mellem indeog udendørs læmning. De seks besætningers erfaringer bliver brugt i det følgende til at danne et overblik af de problemer, der er i forbindelse med udendørs læmning. Det drejser sig også om hvilke racer de bruger og hvordan de er udvalgt. Det skal tilsammen give et billede af hvordan udendørs læmning forgår i Danmark, og de fordele der er ved udendørs læmning, set ud fra besætninger, hvor økonomi spiller en væsentlig faktor. Det specielle for Danmark er at der er mange fåreavlere, som ikke ejer græsarealer, så de har nok græs til alle deres får, så de græsser derfor en del naturarealer for staten eller kommunerne. Valg af racer De seks lammeproducenter har forskellige typer af arealer til rådighed. De fleste har afgræsning af ofntlige naturpleje arealer, og her skabes en del af indtjeningsmulighederne. Det er langt fra godt græs på hedearealer, så der kan ikke være ret mange dyr pr. hektar. De fåreavlere der afgræsser hedearealer, bruger oftest rene Gute eller Gutekrydsninger eller andre ekstensive racer. Flere lammeproducenter siger, at hedearealer er gode læmmemarker, da de er tørre og der har naturlige læforhold. At bruge tørre arealer til læmning er en del af Easy Care systemet. De arealer som lammeproducenterne benytter som læmmemarker, bruger de hvert år, så derfor kræver det lavere belægningsgrad, for ikke at opbygge et smittepres, specielt med parasitter. De fleste vælger et dyretryk på arealet, der er % lavere end, hvis det ikke skal være læmmende får. Det er vigtigt at sikre, at der er nok græs på arealer med læmmende får. Den erfaring er underbygget fra forsøg, hvor man har fundet, at får der går på dårligt græs med høj belægningsgrad, i højere grad vil vrage deres lam, da de oftere forlader fødselsstedet i kortere periode end får med rigelig adgang til foder. På en mark med høj belægningsgrad vil fårene have sværere ved at trække væk fra flokken, og det forhold øger risiko for at andre får kommer og stjæler lammene. De fleste af de adspurgte fåreavlere lukker deres får ud i slutningen af april, for at sikre at der er græs nok på naturarealerne. Det er endvidere vigtigt at flytte fårene til deres læmmemarker i god tid inden læmning, for at undgå stress lige op til læmning. Lammetallet og lammedødeligheden i de undersøgte danske besætninger stemmer godt overens med engelske forsøg med Easy Care systemer, hvor får læmmer ude. Det indikerer at dansk lammeproduktion system med udendørs læmning og racevalg, stemmer godt overens med Easycare systemet. Der var to af de adspurgte fåreavlere, som opnåede en lavere lammedødelighed. Det resultat begrundede de med, at de havde oftere tilsyn og færre får pr. hyrde end de 1000 får, som de øvrige af de adspurgte er oppe på. Scanning som styringsredskab Scanning bruges som et styringsredskab i de undersøgte besætninger. Det bruges til at kunne opdele fårene i risikogrupper, dvs. får med et eller med tre lam (og gimmere). Scanning giver en række informationer, som giver hyrden bedre overblik og gør det lettere at kontrollere de registrerede fødte og de døde lam. Fordelen ved at scanne er endvidere, at man kan styre læmningen bedre og gør registreringen nemmere, idet man ved hvor mange lam, der burde gå ved fåret. Det gør det også nemmer at lave tilsyn, og man kan tilrettelægge sit daglige tilsyn bedre ved at vide, hvilke marker risikogrupperne er på. Desuden kan man gøre det nemmer at styre fårenes huld efter hvor mange lam de skal have. Det foregår ved at fordele dem på de marker efter passende græsudbud. Samlet set så gør scanning af fårene, at man kan genvinde noget af den kontrol og mulighed for at kunne tilrettelægge og forberede læmmeperioden, som man har ved indendørs læmning. Den kontrol som nogle af lammeproducenterne talte om i at de følte de måtte give slip på ved at vælge udendørs læmning. De tanker har jeg selv tænkt, og det er det jeg ser som en af de største ulemper ved udendørs læmning, nemlig at det kan være svært at kontrollere dyrene og at man ikke når at se alt. Og at det også kan være svært at få registeret de oplysninger, man skal bruge ved f.eks. ved udvælgelse af avlsdyr. Men kort sagt; med scanning kommer man tættere på det styringsniveau, som man kan opnå ved indendørs læmning. Læmmeresultater I det følgende er samlet produktionsresulter af danske forsøg, opnået ved mindre besætningsstørrelser end de besætninger, som indgår i min undersøgelse. Og resultaterne stammer også fra indendørs læmning. Udendørs læmninger Liste over fordele og ulemper ved udendørs læmning set ud fra et økonomisk synspunkt. Den er lavet på grundlag af resultaterne fra forsøg, erfaringer fra praksis, herunder egne erfaringer. Fordele Mindre tidsforbrug Mindre flytning efter læmning Ingen udmugning, intet halmforbrug Ingen staldmaskiner Mindre bygningsbehov Mindre jordbehov til afsætning af møg Mindre/ ingen medicinforbrug Ulemper Der er alligevel dyr der skal ind Mere transport afhængig af placering af arealer Færre lam pr. får Højere lammedødelighed Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts

20 Et dansk forsøg, der strakte sig over tre år viste, at der i de udvalgte besætninger var et lamme antal på 1,63 lam født pr. får i gennemsnit. Racer for besætningerne er ikke oplyst. I samme besætninger er lammedødeligheden i gennemsnit for de tre år på 4,2 pct. (L. Stolberg 2005). Det tal er væsentligt lavere end for besætninger i min undersøgelse. Det skal dog bemærkes, at tallet for lammedødelighed kun er registret inden for selve læmmeperioden i det danske forsøg. De registreringer tager ikke højde for, at lam, der er født indendørs vil øget risiko for at dø, når de kommer ud på marken efter læmning. I de undersøgte besætninger er der erfaringer for, at lam, der kommer indefra og ud, dør ved at de kommer væk fra deres mødre, får lungebetændelse eller coccidier. Det forhold vil påvirke lammedødeligheden væsentligt for lam der er født inde, således man ikke direkte kan sammenligne nøgletal for lammedødeligheden i den første levemåned mellem de to systemer -ifølge de adspurgte lammeproducenter. Arbejdstidsforbrug, fordele og ulemper I danske forsøg har man fundet, at læmmeperioden for større besætninger udgør 40 pct. af det samlede tidsforbrug og at en besætning på 1000 får bruger ca timer pr. år. Det giver et nøgletal på 3,5 timer pr. får for et helt år. De 40 % af tiden til læmmeperiode udgør således 1,4 time pr. får i læmmeperioden pr. år. Der er ikke opgjort længden på læmmesæson og hvorvidt den strækker sig over en eller flere måneder. I min undersøgelse bruger de interviewede i gennemsnit 24 minutter pr. får i læmmeperioden. Det viser et væsentligt lavere tidsforbrug i flokke med udegående dyr end der er opnået i ovenævnte undersøgelse. Forskellen betyder i praksis, at udelæmmende besætninger kan have flere får pr. hyrde. I sammenligningen skal man dog tage forbehold for, hvilke arbejdsopgaver der er inkluderet i læmmeperioden som fx øremærkning og graden af registrering. Endvidere skal man også være opmærksom på at fårene i indendørssystemer skal flyttes ud efter læmning, hvorimod fårene der læmmer ude bare skal tilses. Selvom der er højere lammedødelighed ved udendørs læmning, i forhold til indendørs, er der mange andre faktorer der gør udendørs læmning til et attraktivt alternativ til indendørslæmning, bl.a. ved færre arbejdstimer, færre syge dyr og mindre behov for bygninger og ejet jord. 20 Økonomi i lammeproduktion 2. udgave Marts 2014

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Produktionsrådgivning kvæg, får og geder Økologikonsulent Jens Chr. Skov Erhversakademi Aarhus 29-9 Disposition Fåret og dets adfærd Fåreholds typer i DK Racer Nødvendigt udstyr og staldanlæg til opstart

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse?

Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? Kan fåreavlere leve af at lave aftaler med kommuner og naturstyrelse? 13/02/17 Anette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat Consult www.hyrdetimer.dk, 24 85 99 17 1 Skrev Hyrdetimer håndbog i fårehold og

Læs mere

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000

Læs mere

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder Forum for Får og Geder Økonomi i lammeproduktionen Konsulent Lene Stolberg P:\s Kongres 2005\Får_&_Geder\Lene Stolberg.ppt Hvad tjener lammeproducenter

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Notat om afgræsning af kommunale arealer

Notat om afgræsning af kommunale arealer Notat om afgræsning af kommunale arealer Center for Ejendomme og Teknisk Service Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Status Svendborg Kommune har i dag afgræsning med dyr som en del af naturplejen på

Læs mere

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330

Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering. I alt 730 330 330 330 Navn på tema: Afgræsning af kommunale arealer Alternativ 1 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift 330 330 330 330 Anlæg 400 Finansiering I alt 730 330 330 330 Alternativ 2 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Drift

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den 20.11.2012 Teamleder Per Spleth, Kødproduktion, VFL Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Tlf 8740 5301 Mail: psp@vfl.dk Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg

Naturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med

Læs mere

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv

Læs mere

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015

FlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015 FlexNyt Indhold Vinterfodring af heste JL Indkøbsklub olie Erfagrupper omkring natur og naturpleje samt vildt- og jagtpleje Husk vand til hønsene Pas på stubhøjden Stadig mange snegle i marken Hestebønner

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam

Læs mere

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Græsningsselskab med får

Græsningsselskab med får Græsningsselskab med får Demonstration af mobil naturpleje med får i bornholmske skovområder Projektrapport til demonstrationsprojekt støttet af Direktoratet for FødevareErhverv Projektleder Jan Seerup

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

1. Landbruget i samfundet

1. Landbruget i samfundet 7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk Naturpleje som driftsgren 2010 vfl.dk Det Naturpleje Europæiske Fællesskab som driftsgren og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det kan lade sig

Læs mere

Effektiv økologisk studeproduktion

Effektiv økologisk studeproduktion DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING, LANDSCENTRET ØKOLOGI Effektiv økologisk studeproduktion Eksempler fra 4 bedrifter Forfattere: Layout og grafik: Fotos: Udgivet af: Tryk: Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret,

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2016/2017 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2016/2017 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER FORELØBIGE RESULTATER INDHOLDSFORTEGNELSE FORELØBIGE RESULTATER Indledning 3 Resultatopgørelse, samlet markbrug, nettoudbytte 4 Vinterhvede 5 Rug 5 Vinterbyg 5 Vårbyg 5 Havre 5 Vinterraps

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Ammekoholder gør IKKE som du plejer!

Ammekoholder gør IKKE som du plejer! Ammekoholder gør IKKE som du plejer! Dansk Kødkvæg aftenmøde Fremtiden for kødkvægsproducenter efter EU-reformens gennemførelse Kvægbrugskonsulent Kjell Elkjær Klemmensen, Sydvestjysk Landboforening Situationen

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Grovfoder til får og geder

Grovfoder til får og geder Grovfoder til får og geder Fårekonsulent Richard Andersen, Østlige Øers Kvægbrugsrådgivning TEMA Grovfoder og græs til får og geder Normalt skal man fodre sine får og geder i vinterperioden, hvor græsmarkerne

Læs mere

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Indledning Græsplanlægning er et værktøj til planlægning af slæt og afgræsning. Det er udviklet som en hjælp til

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyt fra formanden Håber, at i alle kom godt ind i det nye år! Rigtigt mange er jer havde valgt at komme forbi til vores nye årlige generalforsamlingsdag, som fra nu af kommer til

Læs mere