Sagens omstændigheder: I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 26. november 2008 hedder det:

Transkript

1 Kendelse af 22. september 2009 (J.nr ) Sag hjemvist til fornyet behandling, da nægtelse af optagelse i hvl-registeret i medfør af 31, stk. 2, i hvidvaskloven ikke var berettiget. Hvidvasklovens 31, stk. 1 og stk. 2 samt 39. (Suzanne Helsteen, Anders HjuHH Hjulmand og Steen Mejer) Ved skrivelse af 22. december 2008 har A på vegne af K K/S klaget over Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 26. november 2008, hvorved styrelsen afslog at imødekomme en ansøgning om optagelse i hvidvaskregisteret, Sagens omstændigheder: I Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 26. november 2008 hedder det: Den 6. november 2008 har De på vegne af K K/S, CVR. NR.. søgt om tilladelse til at drive virksomhed som Udbyder af tjenesteydelser til virksomheder, jf. hvidvasklovens 1, nr. 18. Selskabet har tidligere ved ansøgning af 12. april 2006 under navnet K/S søgt om tilladelse hertil, men anmodningen blev ikke imødekommet, jf. styrelsens afgørelse af 8. august I afgørelsen gjorde styrelsen Dem udtrykkelig opmærksom på, at det ville være ulovligt, såfremt De eller selskabet fortsatte med at drive den pågældende virksomhed. Alligevel fortsatte selskabet hermed. Dette førte til, at styrelsen den 1. november 2008 meddelte Dem og selskabet, at nogle indsendte anmeldelser om registrering af selskaber ikke ville blive behandlet. Endvidere meldte styrelsen Dem til politiet den 13. november 2006 for at drive virksomhed som Udbyder af tjenesteydelser til virksomheder uden at have tilladelse hertil i henhold til lovens 31, stk. 1. I anledning af den nu modtagne ansøgning skal styrelsen udtale: I henhold til hvidvasklovens 31, stk. 2, skal styrelsen nægte at registrere og dermed give tilladelse til personer og virksomheder, såfremt de nævnte personer, medlemmer af ledelsen eller reelle ejere af virksomheden er dømt for et strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. 78, stk. 2, i straffeloven. I ansøgningen har De om K K/S bl.a. oplyst at. (UK) LIMITED er komplementar i selskabet, og at A ejer 100 % af kommanditistandelene i selskabet, samt at A er eneejer af komplementarselskabet og den eneste direktør i selskaberne. A er således den eneste fysiske person, der er ejer og ledelse i K K/S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har derfor indhentet den i kopi vedlagte straffeattest på A. A er, jf. straffeattesten, dømt for strafbare forhold, der efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse begrunder en nærliggende fare for misbrug af hvervet som Udbyder af tjenesteydelser til virksomheder, som nævnt i straffelovens 78, stk. 2, og hvidvasklovens 31, stk. 2. Erhvervs - og Selskabsstyrelsen skal derfor meddele Dem, at styrelsen ikke kan imødekomme selskabets ansøgning om tilladelse til at drive virksomhed som Udbyder af tjenesteydelser til virksomheder i henhold til hvidvasklovens 1, nr. 18, og at selskabet som følge heraf ikke kan optages i

2 Ved skrivelse af 22. december 2008 har A på vegne af K K/S klaget over afgørelsen. I skrivelse af 24. februar 2009 har advokat B uddybet klagen. I skrivelsen anføres det: Ved indførelsen af reglen i 31 var det i overgangsbestemmelsens 39 nævnt: bestemmelsen i 31, stk. 2 og 3, gælder ikke for virksomheder og personer, der udøver virksomhed, opfattet af 1, stk. 1, nr. 11 og 18 på tidspunkt for lovens ikrafttræden. Det er anført om bestemmelsen i Hvidvaskloven med kommentarer ved Ulla Høeg og Kim Busck-Nielsen (2008) side 265: Overgangsbestemmelsens 39 omfatter de virksomheder og personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøvede virksomhed omfattet af 1, stk. 1, nr. 11 og 18. Overgangsbestemmelsen sikrer, at disse virksomheder og personer fortsat kan udøve deres virksomhed. Bestemmelsen indebærer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke med hjemmel i 31, stk. 2, kunne nægte at registrere de virksomheder og personer, der på tidspunkt for lovens ikrafttræden erhvervsmæssigt udøvede virksomhed med valutaveksling eller udbød tjenesteydelser til virksomheder. Den dom, min klient har fået, jf. straffeattesten i materialet, er en ankedom af 19. december Dommen ligger således før ikrafttrædelsestidspunktet. Som det fremgår af vedlagte fuldstændige rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er K K/S stiftet den 11. november 1999, og A har været direktør og drevet virksomheden med udbud af tjenesteydelser fra før lovens ikrafttræden. På vegne min klient gør jeg gældende, at min klients ansøgning af 12. april 2006, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse, burde have været imødekommet, da der ikke på daværende tidspunkt i lovgivningen var hjemmel til at nægte registrering for virksomheder, der inden lovens ikrafttræden drev virksomheder omfattet af hvidvasklovens 1, stk. 1, nr. 18. Jeg gør på samme grundlag gældende, at min klients ansøgning af 6. november 2008 skal imødekommes, da den omstændighed, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen uberettiget nægtede registrering i 2006, ikke skal komme min klient til skade. Jeg gør gældende, at min klient har retskrav på at blive registreret. I anledning af klagen har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en redegørelse af 13. marts 2009 udtalt: Udtalelse: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastholder den påklagede afgørelse af 26. november 2008, hvor styrelsen i henhold til hvidvasklovens 32, stk. 2, nægtede at godkende og registrere K K/S (CVR-nr.: ) som Udbyder af tjenesteydelser til virksomheder, jf. lovens 1, stk. 1, nr. 18.

3 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastholder endvidere afgørelsen af 8. august 2006, hvor styrelsen nægtede klageren optagelse i med henvisning til manglende berigtigelse. Styrelsen mener i øvrigt, at denne del af klagen bør afvises fra behandling i ankenævnet. Sagens faktiske omstændigheder: Selskabet K K/S søgte første gang om optagelse i styrelsens register for Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder den 12. april 2006 under navnet K/S. I forbindelse med ansøgningen anmodede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 26. juni 2006, der er forsynet med klagevejledning, A om en redegørelse for selskabets virksomhed, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bl.a. skrev: Jeg skal samtidig anmode Dem om en redegørelse for den virksomhed De udøver som udbyder af tjenesteydelser, og fra hvornår virksomheden har været udøvet, herunder ved indsendelse af kontrakter med kunder eller andet materiale, der dokumenterer oplysningerne. Samtidig anmodede styrelsen A om at underskrive en blanket, hvorved styrelsen bemyndigedes til at indhente en straffeattest for A. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen modtog imidlertid aldrig svar, og afgørelsen blev heller ikke indbragt for Erhvervsankenævnet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen traf derfor - med henvisning til manglende berigtigelse - den 8. august 2006 afgørelse om ikke at optage selskabet i Samtidig meddelte styrelsen, at selskabet ikke måtte drive virksomhed omfattet af hvidvaskloven, og at overtrædelse heraf ville kunne straffes i henhold til lovens 37, stk. 1. Selskabet drev alligevel virksomhed omfattet af hvidvaskloven, hvilket førte til, at styrelsen anmeldte selskabet til politiet den 13. november Sagen verserer fortsat hos Københavns Politi. Selskabet søgte igen den 6. november 2008 om optagelse i styrelsens register for Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, men nu under det ændrede navn K K/S. I forbindelse med styrelsens behandling af denne nye ansøgning indhentede styrelsen efter bemyndigelse fra A en straffeattest for A, der efter det oplyste var den eneste person, der står bag selskabet. A er således efter det oplyste eneejer af komplementarselskabet, der er et engelsk registreret selskab, den eneste kommanditist, og den eneste direktør i såvel komplementarselskabet som i kommanditselskabet. Den indhentede straffeattest viste, at A ved ankedom i 2001 blev idømt 5 års fængsel for bl.a. grov overtrædelse af straffelovens 283 om skyldnersvig i forbindelse med selskabstømning. Herudover blev A dømt for overtrædelse af anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven og blev samtidig fradømt retten til at være stifter, direktør eller medlem af bestyrelsen for et selskab med begrænset ansvar mv. Endvidere fik A konfiskeret et beløb på ca. 3. mio. kr., samt nogle yderligere aktiver, jf. vedlagte straffeattest. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen traf herefter den påklagede afgørelse af 26. november 2009 [2008] : Denne afgørelse har A klaget over den 22. december Endvidere er klagerens advokat, advokat B, fremkommet med et indlæg ved skrivelse af 25. februar Sagens retlige omstændigheder:

4 Reglerne i hvidvaskloven om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme blev radikalt ændret ved lov nr. 117 af 27. februar 2006, der trådte i kraft den 1. marts 2006, nu lovbekendtgørelse nr. 442 af 11. maj 2007 med senere ændringer. Loven er en implementering af 3. hvidvaskdirektiv 2005/60 (EUT 2005 L 309/15). Det 3. hvidvaskdirektiv er blevet til på baggrund af 40 anbefalinger om bekæmpelse af hvidvask og 9 specialanbefalinger om bekæmpelse af terrorfinansiering fra FATF (Finansiel Action Task Force). Formålet med at ændre loven var, jf. de almindelige bemærkninger i L 47/2005 side 13, spalte 1, at indføre skærpede krav til forebyggende foranstaltninger som led i den fortsatte indsats med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. I loven er det blandt andet bestemt, at udbydere af tjenesteydelser, jf. lovens 1, stk. 1, nr. 18, og 3, nr. 5, som noget nyt skal registreres særskilt for lovligt at kunne udøve denne form for virksomhed, jf. lovens 31, stk. 1. Det er endvidere bestemt, at personer og virksomheder, der driver sådan virksomhed, skal være under tilsyn af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lovens 32, stk.1. Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder er nærmere beskrevet i lovens 3, nr. 5. Der er registreret ca. 30 sådanne virksomheder i De virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, skal indberette kunder til hvidvasksekretariatet hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, hvis de har eller får mistanke om, at kunders aktivitet har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering, jf. kapitel 3 i hvidvaskloven. De omfattede virksomheder har endvidere pligt til at registrere en række oplysninger om deres kunder og opbevare dem i 5 år, således at oplysningerne er til rådighed for tilsynsmyndigheden, politi, anklagemyndigheden i tilfælde af, at der senere iværksættes nærmere undersøgelser af kunder. Endvidere skal virksomhederne sørge for at identificere kunder, indhente oplysninger om formålet med forretningsforbindelsen og løbende overvåge kundeforholdet, jf. lovens kapitel 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører som nævnt tilsyn med, at Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder - den form for virksomhed, som klageren har anmodet om tilladelse til - lever op til de krav, der er fastsat i loven. I den forbindelse skal virksomhederne give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet, jf. lovens 32, stk. 3, herunder til brug for at undersøge, om virksomhederne overholder sine pligter i henhold til loven, særlig pligten til at være opmærksom på kunders mistænkelige aktiviteter og pligten til i visse tilfælde at indberette kunder til hvidvasksekretariatet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oprettet et særligt register, hvor styrelsen registrerer personer og virksomheder, der skal registreres i henhold til hvidvaskloven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen må i henhold til lovens 31, stk. 2, ikke registrere virksomheder i hvis ejerne eller medlemmer af ledelsen er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. 78, stk. 2, i straffeloven. I forbindelse med lovens ikrafttræden den 1. marts 2006 indførtes i 39 en overgangsbestemmelse, hvorefter bestemmelsen i 31, stk. 2, ikke gjaldt for personer og virksomheder, der ved lovens ikrafttræden udførte virksomhed som bl.a. Udbyder af tjenesteydelser til virksomheder. Denne bestemmelse anvendes ikke længere af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, idet bestemmelsen har udtjent sit formål som overgangsbestemmelse, jf. nedenfor. Klagerens anbringender:

5 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anbringender: Det er styrelsens opfattelse, at de forhold, som klageren er dømt for, jf. straffeattesten, er af en sådan karakter, at de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. 31, stk. 2, i hvidvaskloven og 78, stk. 2, i straffeloven. Styrelsen mener derfor at have haft pligt til som det også er sket ved den påklagede afgørelse af 26. november at nægte at godkende selskabet som Udbyder af tjenesteydelser til virksomheder og til at nægte at registrere selskabet i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har således som følge af de tidligere foretagne strafbare handlinger ikke tillid til, at A sørger for at indhente og registrere de lovpligtige oplysninger om kunder, i henhold til lovens kapitel 14 [kapital 4], indberetter kunder ved mistænkelige transaktioner i henhold til lovens kapitel 3 eller forsyner Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med de nødvendige korrekte oplysninger i henhold til lovens 32, stk. 3. Styrelsen skal endvidere henvise til ankenævnets kendelse i ankenævnets sag I den nævnte sag tiltrådte ankenævnet, at styrelsen havde nægtet at optage et selskab i med henvisning til, at den pågældende direktør i selskabet var straffet for forhold, hvis nærmere karakter og klagerens personlige forhold gav grund til at antage en konkret risiko for misbrug af den søgte optagelse i hvl-registeret. I denne sag var klageren kun idømt 5 måneders fængsel og dermed for en langt mindre forbrydelse end den af A begåede. Det er styrelsens opfattelse, at der også i nærværende sag henset til de af As begåede strafbare forhold, som blev bedømt til 5 års fængsel er grund til at antage, at der er en konkret risiko for misbrug af stillingen, hvis selskabet optages i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ikke enig med klagerens advokat i, at klageren har krav på optagelse i med henvisning til overgangsbestemmelsen i lovens 39. Overgangsbestemmelsen kan i sagens natur efter styrelsens opfattelse ikke anvendes nu mere end 3 år efter at loven trådte i kraft, selvom bestemmelsen formelt ikke er ophævet. Bestemmelsen har udtjent sit formål som overgangsbestemmelse. Overgangsbestemmelsen kunne evt. have været bragt i anvendelse i forbindelse med klagerens første ansøgning i 2006, men dette ville have forudsat, at klageren havde oplyst styrelsen om og dokumenteret, at selskabet havde drevet virksomhed som Udbyder af tjenesteydelser til virksomheder forud for lovens ikrafttræden. Det gjorde klageren ikke, selvom styrelsen opfordrede klageren hertil i skrivelsen af 26. juni At det klagende selskab er registreret i 1999 er ikke og var ikke bevis for, at selskabet har udøvet virksomhed i henhold til hvidvaskloven før lovens ikrafttræden. Afgørelserne af henholdsvis 26. juni 2006 og af 8. august 2006, der begge er forsynet med vejledning om at kunne indbringe afgørelserne for Erhvervsankenævnet inden for 4 uger, blev i øvrigt ikke påklaget, og klageren har derfor ikke nu mere end to et halvt år efter krav på at få denne del af klagen behandlet af ankenævnet. I modsat fald ville bestemmelsen i hvidvasklovens 36, om at klage skal indgives inden for en 4 ugers frist og bestemmelsen i ankenævnsbekendtgørelsen 8, hvorefter klager, der indgives for sent kan af vises, ikke have nogen mening. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal derfor indstille, at denne del af klagen afvises fra behandling i ankenævnet. Såfremt ankenævnet alligevel måtte behandle denne del af klagen, skal styrelsen indstille, at afgørelsen af 8. august 2006 tiltrædes af de grunde, som styrelsen har anført oven for. I skrivelse af 3. april 2009 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemærket: I fortsættelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens skrivelse af 13. marts 2009 skal styrelsen henlede ankenævnets opmærksomhed på, at A er fradømt retten til ind til videre at være medlem af ledelsen af et selskab, som kræver

6 offentlig godkendelse, jf. den fremsendte straffeattest. Et selskab, der udøver virksomhed i henhold til hvidvasklovens 1, stk, 1, nr. 18 kræver offentlig godkendelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. lovens 31, stk. 1 og stk. 2. Også af den grund vil styrelsen ikke kunne optage K K/S i I skrivelse af 14. april 2009 har advokat B anført: 1. Faktuelle bemærkninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anfører side 2 i indlæg fra 13. marts 2009, at min klient ikke ved den første ansøgning fulgte op på anmodning. Dette skyldes, at min A blev hasteindlagt maj 2006 inden anmodningen fremkom hvor han gennemgik en større mave-/ tarmopperation, hvor der efterfølgende blev konstateret kræft i tyktarm og lymfekirtler. Dette førte videre til omfattende kemobehandling, der var en sådan belastning, at A ikke reelt forretningsmæssigt kunne varetage Selskabets (eller egne) interesser i længere periode. På samme side anføres, at Selskabet fortsatte med at drive virksomhed. Det er ukorrekt. Der blev ikke drevet nogen virksomhed med relation til hvidvaskloven, men A afmeldte sig som direktør i nogle selskaber. Fortsat på side 2 anføres, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmeldte Selskabet til politiet i november 2006, hvor sagen skulle behandles af Københavns Politi. Anmeldelsen er korrekt, men sagen behandles af SØK, overfor hvem A har redegjort for sagen i november 2008, herunder for at A har Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekræftelse fra 9. april 2002 på, at hans deltagelse i en række kommanditselskaber herunder K K/S ikke er omfattet af rettighedsfrakendelsen, og at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nægtelse af registrering er i strid med hvidvasklovens 31. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bemærkninger side 3 om straffeattest er korrekt det er det eneste tilfælde (både før og efter) hvor A er straffet. Side 7 anfører Erhvervs- og Selskabsstyrelsens alene under henvisning til den omtalte dom fra 2001, der vedrører forhold fra begyndelsen af 90 erne, at Styrelsen ikke (har) tillid til, at A søger for at få indhentet og registreret de lovpligtige oplysninger om kunder, i henhold til lovens kapitel 14, indberetter kunder ved mistænkelige transaktioner i henhold til lovens kapitel 3 eller forsyner Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med de nødvendige korrekte oplysninger i henhold lovens 32, stk. 2. Bortset fra As manglende reaktion i 2006, da han var kræftsyg, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ingen holdepunkter for sin antagelse. A har løbende besvaret alle øvrige henvendelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsyn og en enkelt fra SØK, og der er ikke holdepunkter for, at A ikke skulle foretage registreringer og indberetninger efter hvidvaskloven kapitel 3 og 4. Hvidvasklovens kapitel 14, hvortil der henvises af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er ikke eksisterede, så As eller min klients forhold til denne kan jeg ikke kommentere. 2. Juridisk Argumentation Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har tilsyneladende tre områder, der anvendes som begrundelse: 1. A straf 2. As rettighedsfrakendelse, og 3. Lovens 39 gælder ikke.

7 Det er ubestridt, at A er straffet i Det er ubestridt, at A i 2001 blev frakendt retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen for et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver offentlig godkendelse eller en fond. Det er formentlig også ubestridt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at Styrelsen nidkært har søgt denne frakendelse håndhævet, men at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 2002 efter konsultation af Rigsadvokaten meddelte A, at hans deltagelse i nærmere opregnede kommanditselskaber herunder K K/S under det tidligere navn ikke var i strid med rettighedsfrakendelsen. Ved indførelsen af registreringspligten var min klient leder af K, der drev virksomhed omfattet af lovens 1, stk. 1, nr. 18. Den situation har lovgiver taget højde for i overgangsbestemmelserne, jf. 39. Det blev ved seneste ændring af hvidvaskloven overvejet at lade overgangsbestemmelsen udgå med de argumenter, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremfører, jf. den kommenterede hvidvasklov af Ulla Høg og Kim Busck-Nielsen (2008) side 265 men det skete ikke! Der er således ikke hjemmel til at nægte registrering, og der er ikke hjemmel til at afregistrere min klient på grund af den gamle afgørelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ved skrivelse af 5. maj 2009 yderligere bemærket: Erhvervs- og Selskabsstyrelsens henvisning i redegørelsen på side 7, om bl.a. ikke at have tillid til, at klageren vil indberette i henhold til lovens kapitel 3, er ikke foranlediget af klagerens manglende berigtigelse af hans ansøgning mv., men en henvisning til, at styrelsen ikke har tillid til, at en person, der er dømt for så alvorlige forhold som nævnt i straffeattesten, vil leve op til hvidvasklovens krav. Det fremgår netop af lovens 31, stk. 2, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal nægte at registrere sådanne personer, som det også er sket. Det er for så vidt uden betydning for afgørelsen, om styrelsen har tillid eller ej, når det, jf. lovens 31, stk. 2, er lovbestemt, at styrelsen ikke må registrere. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmeldte klageren til politiet den 13. november Som det fremgår af anmeldelsen, side 1, nederst, er anmeldelsen begrundet i klagerens overtrædelse af hvidvaskloven og ikke i rettighedsfratagelsen. Overtrædelsen af hvidvaskloven er dokumenteret ved henvisning til en række indsendte anmeldelser, der inkluderer oprettelse af selskaber, jf. punkt 5-15 i politianmeldelsen side 2-3. Det er således ikke korrekt, jf. klagerens indlæg side 1, midt, når klageren hævder, at der var tale om anmeldelser af klageren som direktør i nogle selskaber. Styrelsens brev af 9. april 2002, som klageren har fremlagt som bilag til sagen, er ikke relevant for nærværende sag. Dette brev vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren må være i et kommanditselskabs ledelse. Dette spørgsmål er ikke et tema i nærværende sag. Styrelsen har imidlertid i det supplerende brev til ankenævnet af 3. april 2009 henledt ankenævnets opmærksomhed på, at klageren er fradømt retten til at være medlem af ledelsen af et selskab, som kræver offentlig godkendelse. Det er styrelsens opfattelse, at den godkendelse, som styrelsen giver selskaber i henhold til lovens 31 til at drive virksomhed i henhold til hvidvaskloven, er en offentlig godkendelse som nævnt i straffeattesten, jf. straffelovens 79, stk. 2. K K/S kan derfor ikke godkendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at drive virksomhed omfattet af hvidvaskloven, fordi klageren, der er medlem af ledelsen, er fradømt retten til at være medlem af ledelsen i et sådant

8 selskab. Med hensyn til at overgangsordningen ikke blev ophævet, skyldtes dette efter det oplyste en fejl begået af Finanstilsynet, hvor hvidvaskloven er forankret. Med hensyn til anvendelse af overgangsordningen skal styrelsen henvise til redegørelsen af 13. marts 2009, hvor styrelsen har redegjort for, hvorfor overgangsordningen ikke kan bringes i anvendelse i denne sag. Afslutningsvis bemærkes, at klageren ikke har dokumenteret at have udøvet erhvervet før loven ikrafttræden, blot ved at oplyse at have gjort dette, Advokat B har heroverfor bemærket: I ovennævnte sag har jeg modtaget Erhvervs- og Selskabsstyrelsens indlæg af 15. maj I denne skrivelse anføres, at styrelsens brev af 9. april 2002 til min klient ikke har relevans for sagen. Det er jeg uenig i. Som det fremgår af brevet, havde styrelsen så tidligt som 25. januar 2002 opregnet en lang række kommanditselskabet, som min klient deltog i. Min klient deltog ikke i de pågældende kommanditselskaber med henblik på drift, men med henblik på disses registrering og videreoverdragelse. Styrelsens brev fra 2002 dokumenterer således i sig selv hvilket Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kunne konstatere ved at gennemgå materialet at min klient gennem en lang årrække har nyregisteret kommanditselskabet samt foretaget ændringer heri. Der vedlægges i øvrigt en liste over anmeldelser foretaget fra 21. april 2005 og fremefter. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er til fulde bekendt med, at min klient gennem mange år har registreret og anmeldt ændringer, hvilket Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er i stand til at konstatere ved gennemgang af edb-register m.v. Afslutningsvis skal jeg anføre, at det er første gang i min mangeårige advokatkarriere, at jeg har oplevet en offentlig myndighed gøre gældende, at en lovbestemmelse ikke skal anvendes, fordi det er en fejl begået af en anden offentlig myndighed, at bestemmelsen ikke er ophævet! Erhvervs- og Selskabsstyrelsens retspolitiske opfattelse af overgangs-bestemmelserne i hvidvaskloven forekommer uden relevans for en retlig afgørelse. Ankenævnet udtaler: Ifølge hvidvasklovens 31, stk. 1, skal personer og virksomheder omfattet af 1, stk. 1, nr. 11 og 18, registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at kunne udøve denne virksomhed. Ifølge 31, stk. 2, skal styrelsen nægte registrering, hvis nævnte personer eller medlemmer af ledelsen eller reelle ejere af virksomheden er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. straffelovens 78, stk. 2, og styrelsen skal endvidere afregistrere personer og virksomheder, hvis en registreret person eller et medlem af ledelsen eller reelle ejere ikke opfylder kravet i stk. 2. A er omfattet af den i hvidvasklovens 31 omhandlede personkreds. I henhold til hvidvasklovens 39 gælder bestemmelserne i 31, stk. 2 og 3, ikke for virksomheder og personer, der udøver virksomhed omfattet af 1, stk. 1, nr. 11 og 18, på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Den nugældende hvidvasklov, lovbekendtgørelse nr. 442 af 11. maj 2007, trådte i kraft den 1. marts 2006.

9 Det fremgår af en fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at K K/S er stiftet den 11. september 1999, og at A har været direktør og drevet virksomheden med udbud af tjenesteydelser fra før hvidvasklovens ikrafttræden. Herefter, og efter det i øvrigt oplyste, lægger ankenævnet til grund, at K K/S er omfattet af hvidvasklovens 39 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen findes herefter ikke at have været berettiget til i medfør af 31, stk. 2, at nægte K K/S optagelse i hvl-registeret. Erhvervsankenævnet ophæver derfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse af 26. november 2008 og hjemviser sagen til fornyet behandling i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.