TEMA: HÆMNINGSLØS MARKEDSFØRING PÅ UNGDOMS- UDDANNELSERNE

Transkript

1 MAGASINET ÅRGANG DECEMBER 2014 TEMA: HÆMNINGSLØS MARKEDSFØRING PÅ UNGDOMS- UDDANNELSERNE Diskotekernes markedsføring er rykket direkte ind på ungdomsuddannelserne via de sociale medier, viser ny undersøgelse NÅR ALKOHOLOPVÆKST BLIVER EN STYRKE Unge fra alkoholfamilier gør op med offerrollen og vil støtte andre i også at kunne mestre en problematisk barndom. 18 INDVIKLET UDREDNING Misbrugsforskere tager initiativ til at drøfte og afprøve nye metoder, så udredninger ikke bliver unødigt indviklede. 20 ROSER OG FÅ TORNE TIL SATSPULJE Placeringen af alkoholbehandlingen under de sociale tilsyn er glædelig, men sikrer ikke alene kvaliteten, mener ekspert.

2 INDHOLD > FOTO: COLOURBOX FOTO: COLOURBOX FOTO: COLOURBOX FOTO: COLOURBOX ALKOHOLMARKEDSFØRING PÅ DE SOCIALE MEDIER Det er en klar trend i hele Europa, at markedsføring af alkohol rykker ind på de sociale medier, viser ny undersøgelse. Det rammer især børn og unge. FOREBYGGELSE, FORENINGER OG FRIVILLIGE Frivillige organisationer kunne have stor forebyggende effekt på unges alkoholkultur, men mangler fokus og gennemslagskraft, vurderer forsker. NYT PARTNERSKAB VIL PÅVIRKE UNGES ALKOHOLKULTUR Fire organisationer går sammen med syv kommuner for at finde nye veje til at påvirke unges alkoholkultur. EU-HANDLEPLAN MOD DRUK-KULTUR BLANDT UNGE Unge europæeres alkoholforbrug navnlig den drukorienterede kultur har fået EU til at reagere med vedtagelse af en ny handleplan. 04/2014 Magasinet RUS ISSN ISBN Alkohol & Samfund Drejervej 15, 5. sal 2400 Kbh. NV Tlf Fax nina@alkohologsamfund.dk Redaktion Direktør i Alkohol & Samfund Johan Damgaard Jensen (ansvarshavende) Marianne Kargaard (konsulent) Nina Bro (redaktørt) Malene Fuglsang Nielsen (journalist) Formål Magasinet formidler viden om metoder og politikker, som kan fremme forebyggelse og behandling af skadeligt brug af rusmidler, primært alkohol. Magasinet stiles gratis til udvalgte målgrupper. Forhandles ikke i løssalg. Interesserede kan rette henvendelse til Alkohol & Samfund. Udkommer 4 gange årligt. Læserindlæg sendes til Magasinet RUS Redaktør Nina Bro nina@alkohologsamfund.dk Gengivelser af artikler helt eller delvist er kun tilladt med kildeangivelse. Redaktionen afsluttet den Layout og produktion Mediegruppen Reklamebureau Forsideillustration: Mediegruppen Oplag eksemplarer MG MAGASINET RUS

3 AF: JOHAN DAMGAARD JENSEN, GENERALSEKRETÆR SYNSPUNKT > NÅR BØRN BLIVER TIL UNGE Det er ikke ligegyldigt, hvad man kalder en 11-årig. For et par uger siden modtog jeg en glædelig nyhedsmail fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) med overskriften: Unge drikker mindre end tidligere. På min arbejdsplads kastede vi os naturligvis over denne gode nyhed med stor interesse, for vi har som det kan ses i dette RUS gennem længere tid beskæftiget os med diskotekernes alkoholmarkedsføring overfor unge årige på gymnasierne/ungdomsuddannelserne. Vores undersøgelser viser, at der foregår en særdeles aggressiv markedsføring med vægten lagt på events og fællesskab gennem massiv indtagelse af alkohol. Og de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 61 pct. af de unge mænd mellem 16 og 24 år jævnligt drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed, mens det kun er 52 pct. af de unge kvinder. Relativt høje tal, synes vi og aner en sammenhæng med markedsføringen. Men hvordan hænger det lige sammen med den gode nyhed fra SIF om et markant fald i forbruget blandt unge? Det gør det desværre ikke for SIF s undersøgelse handler ikke om UNGE, som der står i pressemeddelelsen, men om BØRN mellem 11 og 15 år. Det er en skolebørnsundersøgelse, der er på trapperne, og hvor den gode nyhed altså er, at der blandt 11 årige drikkes markant mindre! I nyhedsmailen står: Det er særligt blandt de helt unge, de 11-årige, at der er sket den største forandring. I dag er der markant færre 11-årige, der har prøvet at drikke alkohol, sammenlignet med første gang, man målte alkoholforbruget i 1984 Også blandt de 13-årige og 15-årige er der sket et fald i forbruget, siges det i pressemeddelelsen, hvor der samtidig gøres opmærksom på, at danske unge (i min terminologi BØRN) mellem 11 og 15 år fortsat drikker meget, sammenlignet med andre lande. >> Tilbage står en gruppe unge, som på egen hånd forventes at kunne navigere rundt i en drukorienteret alkoholkultur << PAS OGSÅ PÅ DE UNGE Jeg vil bestemt ikke nedgøre nyheden eller undersøgelsen, for det er en god nyhed, at børnene ikke drikker så meget/tidligt mere. Så: Stor ros til forældrene, ssp, politikere og Sundhedsstyrelsens kommuneprojekter, som til sammen har sat fokus på, at børn ikke skal drikke/prøve alkohol, og at alkohol bør fjernes fra børnenes omgivelser. Det er solidt forebyggelsesarbejde men der er rigtig god forebyggelsesfornuft i at passe på sprogbrugen her og ikke forveksle børn med unge: Som mange forældre kan berette og som vores undersøgelse viser, er der et massivt drikkepres på de UNGE årige, når de fortsætter i ungdomsuddannelserne. Professionelle festarrangører står parat til at slå kløerne i de 16-årige, når de forlader folkeskolen. Forældrene er oftest blevet koblet af i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og gymnasierne melder hus forbi. Det er ikke deres ansvar, at alkoholsælgere har svært ved at overholde det frivillige regelsæt, deres egen branche har lovet politikerne skal regulere området. Tilbage står en gruppe unge, som på egen hånd forventes at kunne navigere rundt i en drukorienteret alkoholkultur, hvor nogle uhindret tjener gode penge på at gøre drikkeriet vildere og voldsommere. Lovgiverne må kunne se, at det ikke er en rimelig beskyttelse af de unge. Et rigtig virksomt alkoholpolitisk middel er at forbyde den alkoholmarkedsføring, som opfordrer til og promoverer uhæmmet druk og lover succes, fest og farver. Erstat den gerne med produktinformation, så sælgerne kan fortælle om deres produkts reelle indhold. De danske UNGE har vel samme krav på en effektiv offentlig støtte til at leve et sundt liv, som de danske BØRN har. Magasinets Synspunkt skrives på skift af behandlere, politikere og meningsdannere, som i deres hverdag er beskæftiget med rusmiddelproblemer. Johan Damgaard Jensen er direktør i Alkohol & Samfund, årets modtager af Folkesundhedsprisen. MAGASINET RUS 3

4 TEMA: MARKEDSFØRING > AF: SIGNE JUUL KRAFT, FREELANCEJOURNALIST ILLUSTRATION: NIELS POULSEN HÆMNINGSLØS MARKEDSFØRING OPFORDRER TIL HÆMNINGSLØS DRUK Diskotekernes markedsføring er rykket direkte ind på ungdomsuddannelserne via de sociale medier, viser ny undersøgelse. Uddeling af drinksbilletter på gymnasier og tilbud om billig sprut til diskotekers gymnasie-fredagsbar. Det er nogle af eksemplerne på, at mange danske diskoteker udfordrer reglerne for markedsføring af alkohol rettet mod børn og unge. Det viser en ny, endnu ikke offentliggjort undersøgelse, hvor Alkohol & Samfund har gennemgået 82 diskotekers brug af Facebook i deres markedsføring i af diskotekerne overholder ikke de retningslinjer, der findes på området, viser undersøgelsen. - De regler, der findes på området, virker ikke. Intentionen med det frivillige regelsæt er at beskytte børn og unge mod alkoholmarkedsføring. Det bliver de ikke. Den selvregulering, der skulle være, er ikke eksisterende, og konsekvensen af markedsføringen er, at den voldsomme drukkultur, der er blandt nogle unge, bliver forstærket, siger Alkohol & Samfunds direktør, Johan Damgaard Jensen. Der findes én lovbestemt paragraf vedrørende alkoholmarkedsføring til børn og unge, nemlig 8 stk. 3 i Markedsføringsloven, som lyder, at markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år ikke må indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol. 4 MAGASINET RUS

5 TEMA: MARKEDSFØRING > Udover Markedsføringslovens 8 stk. 3 eksisterer der et sæt Retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer. Retningslinjerne er udstedt efter forhandling med alkoholproducenter, mellemled og myndigheder og indeholder regler for god skik i markedsføringen af alkohol. Selvom diskotekerne selv har været med til at indgå retningslinjerne, viser undersøgelsen fra Alkohol & Samfund, at de for manges vedkommende ikke overholdes. DRINKSBILLETTER OG GYMNASIECAFÉ Det er især retningslinjernes 5 og 6, der bliver udfordret af diskotekerne. 5 lyder, at 'markedsføringen ikke må finde sted på arbejdspladser, uddannelsessteder og kollegier'. Men Alkohol & Samfunds undersøgelse viser, at flere diskoteker tager ud på gymnasier og deler f.eks. drinksbilletter ud. Et eksempel er natklubben Bongo s, som skriver på sin Facebook-side: Hej Grenaa! Vi havde planer om at smutte ud med nogle drinksbilletter! Men hvor og hvornår kan vi fange jer? Smid en kommentar, så kigger vi på det. Retningslinjernes 6 minder i ordlyd om 8 stk. 3 i Markedsføringsloven og lyder: Markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer må, uanset hvilken form den antager, aldrig rette sig mod børn og unge. Alkohol & Samfunds undersøgelse viser, at mange diskoteker ikke overholder 6. Diskotekerne markedsfører sig i forbindelse med arrangementer, som følger begivenhederne i gymnasiernes skoleår, og arrangerer f.eks. diverse afterparties efter arrangementer på skolen. Et eksempel er Diskotek East End i Holstebro, der inviterer til billig alkohol efter et modeshow på byens HHX. Eller Crazy Daizy i Vejen, som inviterer til læseferiefest for personer på 16 år eller derover. Et andet eksempel er Interpool i Roskilde, som arrangerer fredagscafé med diverse drikkekonkurrencer for alle byens gymnasier. Markedsføringen indeholder i flere af eksemplerne tilbud om billig alkohol, alkoholpakker, druklege osv. og udfordrer dermed også 3 stk. 2 i regelsættet, som lyder, at 'markedsføringen af alkohol ikke må opfordre til et stort eller umådeholdent forbrug'. Studenter er et særligt fokusområde for diskotekerne. Et eksempel er diskoteket HoldBar i Helsingør, som tager ud den dag, studenterne skal køre i hestevogn, og overleverer alkohol og får taget billeder, som de lægger ud på diskotekets Facebook-side. På den måde bliver studenterne brugt i markedsføringen af diskoteket, hvilket er i strid med regelsættets 6 stk. 2 om, at 'markedsføringen ikke må anvende personer, der på grund af deres unge udseende giver indtryk af, at unge mennesker drikker alkoholholdige drikkevarer'. Den paragraf udfordres også ved, at nogle diskoteker lægger billeder ud på Facebook af unge personer, der er synligt berusede eller står med alkohol i hånden. SKYLDES MANGLENDE VIDEN Forbrugerombudsmanden vurderer, at det lyder, som om, diskotekerne i Alkohol & Samfunds undersøgelse overtræder Markedsføringsloven, da al markedsføring af alkohol rettet mod børn og unge vil være omfattet af 8 stk. 3. Forbrugerombudsmanden påpeger dog, at det kan være svært at vurdere, hvornår markedsføring er rettet mod personer under 18 år. Ikke mindst på gymnasier, hvor eleverne både kan være over og under 18 år, skal der en konkret vurdering til for at vurdere, om loven overtrædes. Alkoholreklamenævnets formand, Pernille Backhausen, mener, at det bl.a. skyldes manglende kendskab til reglerne, når diskoteker overtræder det frivillige regelsæt. Retningslinjerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer administreres og håndhæves af Alkoholreklamenævnet. Når Alkoholreklamenævnet vurderer, at retningslinjerne er overtrådt, udtaler nævnet kritik af den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for den pågældende markedsføring. Alle afgørelser offentliggøres på Alkoholreklamenævnets hjemmeside, og i særlige grove og gentagne tilfælde bliver kritikken offentliggjort gennem en pressemeddelelse. I 2014 har Alkoholreklamenævnet foreløbig afgjort 19 klagesager vedrørende markedsføring af alkohol. 18 af sagerne drejede sig om markedsføring rettet mod børn og unge, og 16 af dem handlede om 16+-fester, som er fester rettet mod unge på 16 år og derover. Formand for Alkoholreklamenævnet Pernille Backhausen mener, at en af grundene til, at mange diskoteker ikke overholder reglerne, er manglende kendskab til reglerne. Herudover kan det skyldes, at nogle af dem, der står bag markedsføringsinitiativerne er uprofessionelle eventudbydere, som ikke har samme indsigt i området som de professionelle, mener hun. Pernille Backhausen fortæller, at det er sjældent, at Alkoholreklamenævnet møder diskoteker, som ikke har et ønske om at overholde reglerne. Som eksempel nævner hun, at 14 af de 16 diskoteker, der fik en klage vedrørende 16+-fester, efterlevede - De pågældende firmaer pådrager sig med den form for markedsføring et stort ansvar og optræder ikke samfundsansvarligt, siger Venstres medlem af Erhvervsudvalget, Kim Andersen. MAGASINET RUS 5

6 TEMA: MARKEDSFØRING > >> Facebook er nyt i markedsføringssammenhæng og er et dynamisk medie, hvor brugere selv aktivt går ind og interagerer. Derfor kan der pludselig køre nogle ting afsted, som du ikke selv som virksomhed er herre over << CHRISTOFFER SUSÉ, HORESTA kun myndighederne, men også branchen selv har et ansvar for at overholde de retningslinjer, de selv har været med til at vedtage. - Branchen skal selv skride til handling, ellers er deres retningslinjer ikke det papir værd, de er skrevet på. De må hanke op i deres medlemmer og sparke til dem, der ikke opfører sig ordentligt, siger hun. Christoffer Susé fra HORESTA vil ikke kommentere på de konkrete sager i Alkohol & Samfunds undersøgelse, da nogle af dem endnu ikke er afgjort i Alkoholreklamenævnet. Han sætter dog spørgsmålstegn ved, om der er tale om overtrædelser af reglerne. - Alkoholreklamenævnet har en helt fast praksis i forhold til 16+-fester, men i forhold til markedsføring over for gymnasier er det ikke entydigt. Det er svært at vurdere, om det er en overtrædelse eller ej, det kræver en konkret vurdering af hver sag, siger Christoffer Susé. Han understreger, at HORESTA s holdning er, at diskotekerne skal rette sig efter de regler, der er på området. HORESTA er selv repræsenteret i Alkoholreklamenævnet og bidrager bl.a. til opretholdelse af reglerne ved at gøre medlemmerne opmærksomme på reglerne og på afgørelser i Alkoholreklamenævnet, fortæller Christoffer Susé. den kritik, de fik af Alkoholreklamenævnet. Relationschef i HORESTA, som er hovedorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, Christoffer Susé mener også, at grunden til, at nogle diskoteker ikke overholder reglerne, er manglende kendskab til retningslinjerne. - I langt de fleste tilfælde har diskotekerne ikke været opmærksomme på, at der er tale om en overtrædelse. Men hver gang, vores medlemmer havner i den situation, retter de ind, siger han. Christoffer Susé peger desuden på, at en anden del af forklaringen kan være, at markedsføringen på Facebook fører nye problemstillinger med sig. - Facebook er nyt i markedsføringssammenhæng og er et dynamisk medie, hvor brugere selv aktivt går ind og interagerer. Derfor kan der pludselig køre nogle ting afsted, som du ikke selv som virksomhed er herre over, siger han. BRANCHEN SKAL SKRIDE TIL HANDLING Medlem af Erhvervsudvalget for Venstre Kim Andersen mener ikke, at diskotekernes opførsel er i orden. - Jeg synes, det er meget dårlig stil. De pågældende firmaer pådrager sig med den form for markedsføring et stort ansvar og optræder ikke særligt samfundsansvarligt, siger han. Forbrugerordfører for Socialdemokratiet Mette Reismann er enig og påpeger, at ikke REKLAMER GIVER ØGET FORBRUG Det har længe været diskuteret, hvorvidt alkoholreklamer får unge til at drikke mere. I foråret konkluderede en rapport fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, at promovering af alkohol på barer og diskoteker spiller en vigtig rolle for de unges udbredte drukorienterede alkoholkultur. Diskoteker og barer, som er målrettet de yngre målgrupper, er indrettet og drives på en måde, der sigter mod, at gæsterne skal være fulde, konkluderes det i rapporten. Tilbud om happy hour, fri bar, ti shots for en hund og såkaldte startpakker, som er udbredte i det unge natteliv, er med til at øge den enkelte kundes indtag af alkohol. Det øgede salg understøttes desuden 6 MAGASINET RUS

7 TEMA: MARKEDSFØRING > af, at barpersonalet visse steder får udleveret manualer i, hvordan de kan booste salget af alkohol. Undersøgelsen tyder på, at alkoholen promoveres mest intenst på udskænkningssteder, der bejler til det yngste publikum under 25 år. Dette er givetvis et udtryk for, at de yngste festende har færre penge til rådighed og derfor er mere modtagelige for tilbud. I 2009 gennemgik en af verdens førende forskere i effekt af alkoholmarkedsføring, den tidligere WHO-ansatte professor ved Maastricht Universitet Peter Anderson, forskningen på området og nåede frem til, at alkoholreklamer er med til at øge forbruget af alkohol blandt unge samt kan være med til at få afholdende unge til at påbegynde et alkoholforbrug. Det hollandske center for overvågning af alkoholmarkedsføring, EUCAM, konkluderede for nylig i en rapport, at markedsføringen af alkohol i høj grad er rykket ind på de sociale medier. (Rapporten omtales mere udførligt på s. 12). EUCAM påpeger i rapporten det problematiske i online markedsføring, da den videnskabelige litteratur på området viser, at effekten af online markedsføring er større end ved traditionelle medier. Det betyder bl.a., at unge, der eksponeres for online alkoholmarkedsføring, har en tidligere alkoholdebut og et større forbrug af alkohol. STRAMMERE REGULERING EUCAM konkluderer, at ud fra den nuværende viden om effekten af alkoholmarkedsføring vil det mest hensigtsmæssige være et totalt forbud mod alkoholmarkedsføring, ligesom det er tilfældet med reklamer for tobak. Samme forslag lyder i konklusionen på et nyt studie med deltagelse af 37 lande med danske ph.d. Pernille Bendtsen fra Statens Institut for Folkesundhed i spidsen. Studiet er for nylig blevet offentliggjort i tidsskriftet Addiction og konkluderer, at der er en sammenhæng mellem alkoholmarkedsføring og et stort forbrug af alkohol hos 13- til 15-årige. Forskerne kan ikke påvise - Branchen skal selv skride til handling, ellers er deres retningslinjer ikke det papir værd, de er skrevet på, mener forbrugerordfører Mette Reismann (S). - Jeg vil gerne være med til, at man får undersøgt nærmere, om der er nogen, der udnytter den situation, der er, ved, at det mest er skriftlige påtaler, man kan få, siger medlem af Erhvervsudvalget for Dansk Folkeparti Hans Kristian Skibby. DET SIGER REGLERNE OM ALKOHOLMARKEDSFØRING Markedsføringsloven: 8 stk. 3: Markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år må ikke indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol. Retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikke: 3 stk. 2: Markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer må ikke opfordre til et stort eller umådeholdent forbrug. 5 stk. 2: Markedsføringen må ikke finde sted på arbejdspladser, på uddannelsesinstitutioner eller kollegier. 6 Markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer må, uanset hvilken form den antager, aldrig rette sig mod børn og unge. Stk. 2 Markedsføringen må aldrig anvende personer, der på grund af deres unge udseende giver indtryk af, at unge mennesker drikker alkoholholdige drikkevarer. Stk. 3 Modeller, skuespillere og lignende, der anvendes i markedsføringen, skal være, og se ud til at være, mindst 25 år. MAGASINET RUS 7

8 TEMA: MARKEDSFØRING > en direkte årsagssammenhæng, men kan se, at der er et sammenfald. Studiet påviser, at der er en signifikant forbindelse mellem ugentligt indtag af alkohol og nationale alkoholkontrol-politikker og foreslår. at et forbud af alkoholreklamer kan være en effektiv strategi til at reducere hyppigt alkoholindtag. Alkohol & Samfund mener også, at der skal strammere lovgivning på området. - Undersøgelsen tyder på, at selvregulering ikke er nok, og at der er behov for reel lovgivning om alkoholmarkedsføring. Det ville være fint at forbyde alkoholmarkedsføring, men ellers har Frankrig en interessant lov på området, der tillader markedsføring, men kun i form af ren produktinformation, siger Johan Damgaard Jensen. Medlem af Erhvervsudvalget for Dansk Folkeparti Hans Kristian Skibby vil ikke afvise, at der skal kigges på lovgivningen på området. - Det er et problem, hvis man ikke har sanktionsmuligheder over for dem, der går meget aggressivt til værks. Jeg vil gerne være med til, at man får undersøgt nærmere, om der er nogen, der udnytter den situation, der er, ved, at det mest er skriftlige påtaler, man kan få, siger han. Alkohol & Samfunds undersøgelse bliver offentliggjort på en konference på Christiansborg tirsdag d. 27. januar Læs mere om konferencen på ELEVER OG FORÆLDRE: DISKOTEKERNE SKAL HOLDE SIG FRA GYMNASIERNE Mathilde Lynggaard Vinther Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Hvad synes I om diskotekernes markedsføring rettet mod unge? - Vi synes, det er dybt problematisk og ubehageligt, at der foregår de her ting, og at diskotekerne er så aggressive. Hvis vi gerne vil drikke en øl i weekenden, ved vi godt, hvor vi kan gøre det. Det skal vi nok selv finde ud af. Det har ikke noget med vores uddannelse at gøre, så det er fjollet, man binder det op på det. Det er godt med sociale arrangementer på skolerne, for det er på elevernes præmisser, det er det andet overhovedet ikke. Hvad synes I om, at diskotekerne dukker op på jeres skoler? - Diskotekerne hører overhovedet ikke til på uddannelsesstederne, de har ikke noget med vores skolegang og dannelse at gøre. Nogle gange får diskotekerne fat i nogle elever, som kan reklamere for sig, nogen kan blive fanget meget af det, hvilket vi synes er rigtig ubehageligt. Vi oplever, at nogle skoler i fællesskab mellem ledelse og elever siger, at de ikke vil have, at diskotekerne kommer ud på skolerne. Det forstår vi godt, for de hører ikke hjemme på skolerne. Tror du, markedsføringen betyder, at unge drikker mere alkohol? - For nogen tror jeg, det kan betyde, at de drikker mere. Det kan være med til at skabe en usund tilgang, at tilbud, drinksbilletter osv. bliver stukket ned i halsen på én. Det kan føre til, at man tror, det er normen, og på den måde kan man få en usund tilgang til alkohol. Vi synes ikke, det hører sig til, at 8 MAGASINET RUS

9 TEMA: MARKEDSFØRING > ILLUSTRATION: NIELS POULSEN LÆS MERE Alkohol & Samfunds undersøgelse kan downloades fra Magasinet RUS hjemmeside, magasinet-rus.dk fra 27. januar 2015: Adolescent alcohol use: A reflection of national drinking patterns and policy, som Pernille Bendtsen fra Statens Institut for Folkesundhed har bidraget til, blev bragt i tidsskriftet Addiction, november 2014 og kan downloades via RUS hjemmeside. Sikkerhedsproblemer i det danske natteliv, Center for Rusmiddelforsknings undersøgelse af promoveringen af alkohol på diskotekerne kan downloades fra centrets hjemmeside crf.dk. Morten Skovsted Far til fire, to af dem går i gymnasiet. Talsmand for Forældrenetværket under Alkohol og Samfund. man skal have det presset ned over hovedet, særligt ikke når man er på sit uddannelsessted. Hvad skal der gøres? - Der er nogen, der skal tjekke mere op på de ting, der foregår, for de er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med lovgivningen. Jeg tror, de færreste anmelder det, fordi man nemt tænker, at det er en norm, og derfor er det okay. Vi håber, man vil være mere opmærksom fra Forbrugerombudsmandens side og generelt på skolerne om at få meldt de her ting, fordi det ikke altid er lovligt. Og så skal lærere, elever og ledelse tage dialogen og finde et fælles standpunkt. Hvad tænker du som forælder om den aggressive markedsføring af alkohol mod unge? - Der bør være en sammenhæng mellem intentionen i lovgivningen og det, der foregår. Når det kommer til markedsføring i reklamer og trykte medier, er der klare grænser for, hvad man må i forhold til unge. Når vi bevæger os ind i det sociale rum og på de sociale medier, er det imidlertid mere uklart. Diskoteker og andre, der har økonomiske interesser, er rigtig gode til at finde smuthuller. De unge bliver bombarderet med markedsføring, og de, der bombarderer, ved, hvad der virker. Hvad er forældrenes rolle i forhold til at skabe en modvægt til markedsføringen? - Mange forældre ved ikke, hvad der foregår, og hvilket pres de unge bliver udsat for hvad det er for tilbud, rabatter og kuponer, de modtager. Jeg synes, man skal italesætte problemet og øge bevidstheden om, hvad der foregår, både over for de unge og som forældregruppe. Det er for laissez faire som forælder at sige, 'det går nok'. Man skal skærpe de unges kritiske sans på alle mulige måder. MAGASINET RUS 9

10 TEMA: MARKEDSFØRING > AF: MALENE FUGLSANG NIELSEN, JOURNALIST GYMNASIER GÅR OP MOD AGGRESSIV MARKEDSFØRING AF ALKOHOL På trods af Facebook kan gymnasierne spille en vigtig rolle som modvægt til drikkepres, viser erfaringer. FOTO: COLOURBOX På Rysensteen Gymnasium og Ørestad Gymnasium er holdningen klar: de tillader ikke, at skolen bruges som arena for markedsføring af kommercielle arrangementer med alkohol. Hvis en bar f.eks. hænger plakater med reklame for happy hour eller lignende arrangementer med alkohol op på gymnasierne, ryger de direkte i markuleringsmaskinen. POLITIANMELDTE BAR Både Ørestad Gymnasium og Rysensteen Gymnasium satte handling bag ordene, da en københavnsk bar uddelte personlige invitationer til skolernes elever. Invitationerne var en opfordring til eleverne om at deltage i en dyst, hvor deres gymnasium skulle konkurrere med andre gymnasier om, hvem der kunne drikke mest. Baren havde rekrutteret elever på gymnasierne til at markedsføre arrangementet over for deres medstuderende, og navnene på invitationerne var hentet fra gymnasiernes administrationssystem Lectio. Rysensteen Gymnasium politianmeldte den pågældende bar, og Ørestad Gymnasium truede med at gøre det samme. FACEBOOK UDFORDRER SKOLELEDELSEN Begge gymnasier oplevede de personlige invitationer fra baren som en alvorlig situation, de måtte tage hånd om, men samtidig en situation, de havde forudsætningerne for at lukke ned. - I det fysiske miljø kan vi styre det, fordi vi kan fjerne markedsføringsmaterialerne, når vi ser dem. Det vanskelige kommer, når sociale medier som Facebook tages i brug. Hvis der f.eks. er en stråmand her på skolen, der skal skaffe deltagere til en Pragtur, så laver de måske en Facebook-gruppe til det, og så spredes det jo viralt imellem eleverne, og så kan vi jo ikke styre det, siger Allan Kjær Andersen, rektor ved Ørestad Gymnasium. Studiechef Lene Schjødt fra Rysensteen Gymnasium nikker genkendende til 10 MAGASINET RUS

11 TEMA: MARKEDSFØRING > udfordringerne ved at beskytte eleverne imod markedsføring via sociale medier. Facebook er ifølge Lene Schjødt et effektivt medie til at markedsføre et budskab til en bestemt målgruppe, og samtidig bliver markedsføringen meget lidt synlig for dem, der befinder sig uden for målgruppen f.eks. skolens ledelse. Lene Schjødt påpeger: - Den bar, som vi fik stoppet i at markedsføre arrangementer fysisk på skolen, er sikkert røget ud i de sociale medier i stedet for at give sig til kende med fysiske kort og lignende ting. GÅR I DIALOG Både Rysensteen Gymnasium og Ørestad Gymnasium ser dialog som deres bedste mulighed for at hjælpe eleverne til at blive mere bevidste og kritiske omkring den markedsføring, de udsættes for i det fysiske såvel som det digitale rum. Da de to gymnasier opdagede, at eleverne havde modtaget personlige invitationer til en drukdyst, talte de med de elever, der havde været medspillere i markedsføringen af arrangementet, men også med resten af eleverne på skolerne. Gymnasierne er også gået i dialog med eleverne omkring de berygtede vinterferieture til Prag. Dels for at klarlægge, at skolen ikke har aktie i turene, selvom rejsearrangørerne forsøger at få det til at se sådan ud, og dels for at præsentere eleverne for argumenter for ikke at deltage i turene og åbne deres øjne for mulige alternativer. Rysensteen Gymnasium har en it- og kommunikationspolitik, der er formuleret sammen med eleverne, og som står over for at blive revideret. Lene Schjødt mener, at det er helt oplagt at gå i dialog med eleverne om at tilføje nogle guidelines, der kan hjælpe eleverne til at blive mere bevidste omkring markedsføring via sociale medier, da det er yderst aktuelt og en vigtig del af elevernes digitale dannelse. Undervisningssituationen f.eks. i medieundervisningen er ifølge de to gymnasier også et sted, hvor dialogen omkring markedsføring tages. Ingen af skolerne stiller dog krav om, at alle elever skal modtage undervisning i markedsføring af f.eks. alkohol. Det er i sidste ende op til den enkelte lærer. FORÆLDRENE SKAL PÅ BANEN Hverken på Ørestad Gymnasium eller Rysensteen Gymnasium hersker der imidlertid tvivl om, at de som uddannelsesinstitution hverken kan eller skal være alene om at løfte opgaven med at beskytte de unge imod markedsføring af alkoholarrangementer. Forældrene må bringes i spil, så de kan tale med de unge om markedsføring og i det hele taget hjælpe dem til at opnå gode alkoholvaner. - Udfordringerne omkring de unges alkoholkultur er noget, som alle aktører omkring de unge skal tage alvorligt, og ingen kan løse udfordringerne alene, men vi kan jo som skole tage det op og støtte forældrene i, at det er noget de snakker med de unge om, siger rektor Allan Kjær Andersen. På begge gymnasier holdes der forældremøder, hvor alkohol sættes på dagsordenen. Markedsføring af arrangementer med alkohol, f.eks. Pragturene, tages op på møderne, men der tales også generelt om alkoholkulturen på skolen, og om snitfladerne mellem arrangementer på skolen, og arrangementer i fritiden, når elever f.eks. drikker til forfester, inden de kommer til fest på skolerne. På møderne opfordrer gymnasierne forældrene til at gå i dialog med deres børn omkring alkohol. KOMMENTAR FRA REKTOR- FORENINGEN Formand for Gymnasieskolernes rektorforening Anne-Birgitte Rasmussen fortæller, at de fleste gymnasiers alkoholpolitikker går på elevernes adfærd på skolen og ikke på alkoholmarkedsføring rettet mod eleverne via skolen, men at rektorerne diskuterer problematikken internt. - Vi er fuldt bevidste om, at diskotekerne har en uetisk markedsføring. Det er noget, vi diskuterer og støtter de enkelte rektorer i at gå ind i, når de føler sig misbrugt, enten ved at diskotekerne kommer ind på skolen, eller ved at de sammenkæder et gymnasies navn med et diskotek. Nogle diskoteker går langt over stregen i deres markedsføring og arrangerer f.eks. særlige aftener for bestemte skoler. Det er helt utilstedeligt, siger Anne-Birgitte Rasmussen. Hun afviser ikke, at gymnasierne har et ansvar i forhold til at anmelde ulovlig markedsføring, men understreger, at det først og fremmest er diskotekernes ansvar at overholde reglerne. MAGASINET RUS 11

12 TEMA: MARKEDSFØRING > AF: SIGNE JUUL KRAFT, FREELANCEJOURNALIST ALKOHOLMARKEDSFØRING PÅ DE SOCIALE MEDIER Det er en klar trend i hele Europa, at markedsføring af alkohol rykker ind på de sociale medier, viser ny undersøgelse. Det rammer især børn og unge. Det hollandske center for monitorering af alkoholmarkedsføring, EUCAM, har undersøgt markedsføringen af alkohol under VM i fodbold i sommer ved hjælp af indsamlet materiale fra forskellige europæiske ngo er. I undersøgelsen konkluderes det, at der er sket et skift fra traditionelle markedsføringsformer, som reklamer i trykte medier og tv-reklamer, til nye mediekampagner, der især foregår online og via apps til smartphones. - Traditionel reklame har stadig en betydning i alkoholmarkedsføringen, men den rolle, som nye teknologier og sociale medier spiller, er blevet større, forklarer Communication Officer i EUCAM, Gerard van der Waal, som har analyseret det indsamlede materiale. Han peger på, at skiftet til de nye medier er problematisk, da flere studier viser, at effekten af online markedsføring er større end den ved traditionelle medier. Den videnskabelige litteratur på området viser i følge Gerard van der Waal, at online markedsføring af alkohol fører til tidligere alkoholdebut og øger mængden af alkohol, der indtages, samt hyppigheden af forbruget. Det skyldes bl.a., at der i sociale medier er en interagerende effekt, hvor folk opfordres til at dele, synes godt om eller kommentere på markedsføringen, f.eks. i forbindelse med en konkurrence. - Hele nøglen til markedsføringen på de sociale medier er at få folk til at reklamere for dig, uden at de føler, de reklamerer. Det er en meget smart måde at markedsføre på. Folk føler ikke, at de reklamerer for noget, det føles mere som en sjov aktivitet, siger Gerard van der Waal. FORBUD MOD ALKOHOL- MARKEDSFØRING At folk selv deltager aktivt i markedsføringen giver en ekstra udfordring i reguleringen af området, da det handler om ytringsfrihed. - Man kan ikke fortælle folk, at de ikke må sige, at de godt kan lide et bestemt produkt, siger Gerard van der Waal. Han mener, at den bedste løsning på 12 MAGASINET RUS

13 TEMA: MARKEDSFØRING > eksponeringen af alkoholmarkedsføring vil være et totalt forbud mod at reklamere for alkohol. - Baseret på denne research og på adskillige andre studier vil det bedste være at indføre et totalt forbud mod alkoholmarkedsføring, ligesom vi har gjort det med tobak og lægemidler. Her har det vist sig, at det kan lade sig gøre. Men der skal være en politisk vilje, og det bør være på et europæisk plan, så de forskellige lande ikke begynder at slås indbyrdes, siger han. DE NYE MEDIER HAR FORDELE EUCAM s undersøgelse af alkoholmarkedsføringen under VM viser, at de traditionelle reklameformer ofte fungerer som sekundær markedsføring eller til støtte for nye mediers kampagner. Mange firmaer kombinerer forskellige typer medier i såkaldte cross-media campaigns og bruger f.eks. de traditionelle medier til at henvise folk til den vigtigste del af en kampagne, som findes online eller på mobile enheder. Et eksempel er øl-producenten Heineken, som kørte en kampagne i Holland, hvor der var lagt en T-shirt med indbyggede sambakugler i ærmerne i pakken med Heineken. I aviser og på tv blev der vist reklamer for en konkurrence, hvor man skulle tage et billede af sig selv iført T-shirten, mens man så fodbold og drak Heineken, og poste det på det sociale medie Twitter. >> Baseret på denne research og på adskillige andre studier vil det bedste være at indføre et totalt forbud mod alkoholmarkedsføring, ligesom vi har gjort det med tobak << Kampagnen blev altså både promoveret på tv, i aviser, i butikker og på de sociale medier og havde på den måde en stor rækkevidde. Heinekens kampagne viser, at foruden konkurrenceelementet har de nye medier den fordel i forhold til de traditionelle medier, at de har en større rækkevidde. - Du oplevede hele tiden de T-shirts, men accepterede det og tænkte ikke over det. Du så dem på tv, på internettet, i avisen, i supermarkederne, og folk på gaden gik rundt med dem. Når man træder et skridt tilbage, bliver det meget klart, hvor langt markedsføringen nåede i sam- fundet. Du kunne ikke undgå den, siger Gerard van der Waal. ALKOHOL OG SPORT ER DÅRLIG KOMBINATION Udover at illustrere, at der er sket et skift til nye medier i alkoholmarkedsføringen, viser EUCAM s undersøgelse, at alkoholproducenter i høj grad bruger sportsarrangementer til at reklamere for deres produkter. F.eks. var der en stærk tendens til øl-sponsorerede arrangementer, hvor VMkampe blev set af gamle og unge. En anden tendens, EUCAM observerede, var salgsfremmende emballage, f.eks. øldåser med billeder af forskellige fodboldspillere, så man kunne samle et hold. Den form for markedsføring er i følge Gerard van der Waal særlig problematisk, fordi det appellerer til børn, som har fodboldspillerne som idoler, og minder om samlebøger til f.eks. klistermærker. - Det er problematisk, at noget, der er sundt, og burde promoveres som noget sundt, bliver forbundet med noget, der er usundt, ikke mindst fordi fodbold er noget, der appellerer til unge mennesker. En analyse foretaget af den britiske ngo, Alcohol Concern, viser, at der hvert minut under seks analyserede fodboldkampe sendt på TV, var et alkoholmærke synligt. FOTO: COLOURBOX OM UNDER- SØGELSEN EUCAM (European Centre for Monitoring Alcohol Marketing) har undersøgt markedsføringen af alkohol under VM i fodbold NGO er i Østrig, Belgien, Kroatien, Danmark, Island, Holland, Spanien og England har observeret alkoholmarkedsføringen i deres land under VM og sendt det indsamlede materiale til EUCAM, som har analyseret det. MAGASINET RUS 13

14 FOREBYGGELSE > AF: NIELS SØRENSEN, FREELANCEJOURNALIST FOTO: COLOURBOX FOREBYGGELSE, FORENINGER OG FRIVILLIGE Frivillige organisationer kunne have stor forebyggende effekt på unges alkoholkultur, men mangler fokus og gennemslagskraft, vurderer forsker. Politikere, kommercielle interesser, forældre og nærmeste netværk plejer at være i fokus, når ansvaret for forebyggelse skal placeres. Professor, ph.d. Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet peger imidlertid på en faktor, som ofte overses i debatten, nemlig civilsamfundets rolle. - Civilsamfundet handler om den sfære i samfundet, hvor borgere involverer sig i forskellige sager eller interesser, uden at det er politisk eller kommercielt funderet, og hvor der i modsætning til familie og netværksrelationer er et overordnet formål. Ofte bare beskrevet som den frivillige sektor eller foreningssektoren, forklarer professoren, der er leder af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. >> Jeg tvivler også på, at trenden omkring samskabelse med kommunernes inddragelse af frivillige får større betydning. Det forudsætter jo, at forebyggelse står højt på den offentlige dagsorden, og det er ikke mit indtryk << BJARNE IBSEN, PROFESSOR VIGTIG ROLLE, MANGLENDE ENGAGEMENT En vigtig pointe for Bjarne Ibsen er den måde, som forebyggelse adskiller sig fra behandling på. - Behandling er typisk noget, der foregår væk fra dagligdagen, mens den store generelle forebyggelse derimod sker i skolen, hjemmet, på arbejdspladsen og i fritiden. Og fordi masser af mennesker engagerer sig i de frivillige foreninger, bliver disse også et vigtigt område at inddrage, påpeger han. I princippet har civilsamfundet således 14 MAGASINET RUS

15 FOREBYGGELSE > gode forudsætninger for at arbejde med forebyggelse og en vigtig rolle at spille. - Objektivt set må man dog konstatere, at det ikke er ret mange foreninger, der engagerer sig indenfor området, siger professoren. Selv om mange af civilsamfundets organisationer er engageret i sundhedsaspekter, mangler der nemlig fokus på den generelle sundhedsforebyggelse. - Vi har over 400 patientorganisationer i Danmark, men typisk arbejder de snævert med en enkelt patientgruppe og diagnose. Den generelle sundhedsforebyggelse er der ikke mange, der engagerer sig i. På landsplan står de stærkt og arbejder på deres specifikke sager politisk, lovgivningsmæssigt og folkeligt. Men det kniber med at engagere sig bredt i forebyggelsessagen og ikke mindst at engagere borgerne i de lokale samfund i den, siger Bjarne Ibsen. Han henviser til undersøgelser, der viser, at gruppen af patientorganisationer på landsplan har mange medlemmer og udgør over 10 procent af de frivillige; men at de til gengæld står meget svagt i lokalsamfundet og desuden arbejder meget specialiseret. - Det betyder, at kommuner, der gerne vil arbejde med forebyggelse sammen med lokale patientforeninger, ikke har ret mange at arbejde sammen med, pointerer han. ALKOHOL IKKE PÅ DAGSORDENEN Heller ikke idræts-, kulturforeninger og sociale organisationer, som der lokalt er mange af, udgør en nævneværdig faktor på forebyggelsesområdet. - Selv om mange af dem engagerer sig i sundhed og vil sige, at det, de gør, er sundt, er det nøgternt set de færreste af dem, der arbejder for sundhedsfremme og forebyggelse. Generelt står det ikke særlig højt på dagsordenen. Og ser vi specifikt på alkoholforebyggelse, især over for unge, så er det forbavsende få, der engagerer sig, siger Bjarne Ibsen. Han peger på, at mange organisationer har ændret rygekultur og i det daglige gør noget for, at vi ikke skal ryge. - Men at arbejde mere på, at unge medlemmer af f.eks. sportsforeninger skal drikke mindre, og at der ved festerne ikke skal drikkes, det står efter min vurdering ikke særlig højt på dagsordenen. Generelt vil jeg vove den påstand, at spørgsmålet om alkohol som et sundhedsproblem ikke er noget, der optager civilsamfundet ret meget eller arbejdes bevidst med, lyder det fra forskeren. MANGLER STØRRE AKTØRER - I lyset af, hvor stort et problem, alkohol er, kunne det være interessant, hvis der var flere organisationer, som også ville synes, at de har et ansvar for det, siger Bjarne Ibsen. Han nævner, at organisationer som Alkohol & Samfund og dem, der hjælper mennesker ud af misbrug, ganske vist sætter forebyggelse på dagsordenen, men at de er for små til at have gennemslagskraft. - Jeg savner en stor aktør i civilsamfundet, der har gennemslagskraft til at sætte alkoholspørgsmålet på dagsordenen, som f.eks. Kræftens Bekæmpelse har gjort det med rygning. En sådan organisation har vi ikke i Danmark, når det gælder alkohol. Og det er nok også svært, eftersom der ikke er en patientorganisation, hvor alkohol spiller en helt dominerende rolle i forhold til sygdommen, siger Bjarne Ibsen. >> Men at arbejde mere på, at unge medlemmer af f.eks. sportsforeninger skal drikke mindre, og at der ved festerne ikke skal drikkes, det står efter min vurdering ikke særlig højt på dagsordenen << Han peger på, at afholdsbevægelsen tidligere i Danmark, Norge og Sverige har været en sådan stærk organisation med hensyn til indflydelse og til at sætte en dagsorden. - Men den har ikke en kinamands chance i dag. Jeg tvivler også på, at trenden omkring samskabelse med kommunernes inddragelse af frivillige får større betydning. Det forudsætter jo, at forebyggelse står højt på den offentlige dagsorden, og det er ikke mit indtryk, siger han. IKKE EN DUF-DAGSORDEN Derimod kunne Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) ifølge forskeren være interessant. Som paraplyorganisation for 70 ungdomsorganisationer med medlemmer er DUF et bud på en civilsamfundsorganisation med gennemslagskraft, der kunne sætte unges alkoholforbrug på dagsordenen med holdninger og politikker. Det skal man imidlertid ikke forvente vil ske. - Vores dagsorden er unges deltagelse i foreningsfællesskaber og demokrati. Mange af vores organisationer har alkoholpolitikker på dagsordenen, men det er ikke en DUF-dagsorden. Unges alkoholkultur er ikke noget, vi har fokus på, ligesom en overordnet alkoholpolitik ikke er det, lyder det fra Signe Bo, der er formand for DUF. >> I lyset af, hvor stort et problem, alkohol er, kunne det være interessant, hvis der var flere organisationer, som også ville synes, at de har et ansvar for det << FOTO: SDU Bjarne Ibsen er professor og leder af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet. MAGASINET RUS 15

16 BEHANDLING > AF: LONE ALBRECHTSEN, FREELANCEJOURNALIST NÅR ALKOHOLOPVÆKSTEN BLIVER EN STYRKE Unge fra alkoholfamilier gør op med offer-rollen og vil støtte andre i også at kunne mestre en problematisk barndom. Det var i efteråret 2013, at en gruppe unge, alle opvokset i alkoholfamilier, var til afslutningen af et mestrings- og selvhjælpsforløb hos Landsforeningen Lænken. Da faldt snakken på, hvordan de kunne bruge deres opvækst og erfaringer til at hjælpe andre. - Det startede egentlig med, at vi selv havde fået denne her hjælp, og nu vil vi vildt gerne give noget tilbage, fortæller Stine Manniche, som er formand for Lænkens UngeAmbassadører (LUA). De unge arbejdede videre på ideen og dannede foreningen Lænkens UngeAmbassadører. I dag tager de ud på folkeskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner for at fortælle deres historier om, hvordan det egentlig var derhjemme, hvordan man ser ud som barn af en alkoholiker, og at det nytter at søge hjælp. - Vi vil gerne ud og hjælpe børn og unge, som er vokset op i familier præget af alkohol, til enten at få noget behandling, eller i hvert fald få at vide, at de ikke er alene. Der er mange andre der også har været igennem det samme, og det er ikke unormalt at opleve alle de følelser, man kan sidde med, fortæller Stine Manniche. SAMARBEJDET MELLEM PROFESSIONELLE OG FRIVILLIGE Landsforeningen Lænken har i samarbejde med behandlere fra Glostrup Lænkeambulatorium udviklet det mestrings- og selvhjælpsforløb, som Stine og de øvrige frivillige i LUA har deltaget i. På kurserne arbejdes der med konsekvenserne af at vokse op i en familie med rus, og de unge tilegner sig viden, større selvindsigt og nye handlemuligheder. Vivien Abrahamsen er alkoholbehandler og familieterapeut hos Glostrup Lænkeambulatorium. Hun har været med til at udvikle forløbet. - Man kan sige, at alle mønstre og strategier har en funktion, når man kommer fra en rusfamilie. De strategier, man har med sig har som ofte været gode i ens barndom, men kan være uhensigtsmæssige for en, som voksen forklarer Vivien Abrahamsen. >> Man kan ikke sætte ét mærkat på og sige: Sådan er børn af alkoholikere! << STINE MANNICHE, LÆNKENS UNGEAMBASSADØRER VIGTIGT AT KUNNE MÆRKE Målet for de voksne børn er bl.a. at kunne identificere egne følelser og mærke disse og opnå større selvstændighed og mindre ydrestyring. Mange af de voksne børn er ikke blevet spejlet på deres tanker, følelser og handlinger af deres forældre og har derfor svært ved vide, hvem de er, og hvad de vil. - Det handler ikke om at aflære det, man har lært som metode, men om at blive klog på hvad det egentlig er, jeg tænker og føler, og træffe kvalificerede beslutninger ud fra det. Forudsætningen for at kunne ændre adfærd er, at man mærker en motivation. Det er rart at have det ekstra krydderi, at man kan mærke, hvad der er sundt og usundt for en, forklarer Vivien Abrahamsen. Efter endt forløb opfordres de unge til at arbejde videre i selvhjælpsgrupper. En af selvhjælpsgrupperne er for voksne børn af alkoholafhængige, som selv har børn. Sideløbende med selvhjælpsgruppen kan de unge blive uddannet i at holde foredrag for Lænkens UngeAmbassadører. EN EKSTRA RESSOURCE De unge i LUA er meget bevidste om, at deres baggrund af nogle kan ses som en udfordring, men de mener selv, at de har formået at vende deres svære opvækst til en styrke. - Vi vil gerne ses som en ressourcegruppe, der kan bruges, der hvor der er brug for det. I LUA er der ikke nogen, der er ofre. Der er en masse unge mennesker, som efter en svær barndom er kommet over på den anden side og stadig har fejl og mangler som alle mennesker, men som er stærke og har en masse gå-på-mod og rigtig gerne vil hjælpe andre børn og unge i samme situation, siger Stine Manniche. VIL BRYDE TABU LUAs foredragsholdere er meget opmærksomme på de tabuer og fordomme, der kan være om børn af alkoholfamilier. Derfor sammensætter de foredragsholderne sådan, at de afspejler, hvor mangfoldig en gruppe de er. - I LUA er vi meget forskellige. Der er både det klassiske eksempel med nogle, der drak tidligt, røg tidligt og var lidt smarte tidligt, og der er nogle, der lavede lektierne fuldstændig til tiden. Man kan ikke sætte ét mærkat på og sige:'sådan er børn af alkoholikere!' Når vi tager ud og holder foredrag, forsøger vi også at afspejle denne her 16 MAGASINET RUS

17 ALKOHOLBEHANDLING> FOREBYGGELSE dobbelthed, så der er den ene historie, men der er også den anden. Vi prøver ligesom at undgå den stigmatisering af børn af en alkoholikere, forklarer Stine Manniche. FOTO: BIRGER STORM FOREDRAG TIL FAGFOLK LUA vil også gerne optimere den måde, børn i alkoholfamilier bliver mødt på, og derfor holder de også oplæg for fagfolk, f.eks. sygeplejersker, pædagoger og behandlere. - Vi håber at få sat ord på, hvor vigtigt det er, at modtage de her børn og unge rigtigt. De fleste børn vil jo gøre alt for at holde den der hemmelighed helt hemmelig. Derfor vil vi gerne være med til at ruste det fagpersonale, der skal ud og møde børnene i deres hverdag. Mange af os i LUA har ikke været vant til den der direkte og nære omsorg, så hvis der kommer en og øver enormt meget omsorg vildt hurtigt, så kan det godt føles kvælende, men samtidig står man også med sådan et brændende håb om, at der er nogen, der vil se én og hjælpe én. Lige så gerne man vil have hjælp, lige så meget prøver man på at få skjult, at der er noget galt. Så man er svær at møde, forklarer Stine Manniche. >> Lige så gerne man vil have hjælp, lige så meget prøver man på at få skjult, at der er noget galt. Så man er svær at møde << STINE MANNICHE, LÆNKENS UNGEAMBASSADØRER DOKUMENTATION Landsforeningen Lænken har netop sat gang i et nyt mestrings- og selvhjælpsforløb for 12 unge mennesker fra alkoholfamilier sammen med behandlerne fra Glostrup Lænken. Denne gang har foreningen desuden bedt psykolog, ph.d Helle Lindgaard om at evaluere forløbet, så man kan opbygge en dokumentation til brug for videreudvikling af metoden. - Vi ved jo fra de unge i LUA, at de føler sig rigtig godt rustet efter de her forløb, hvor behandling følges op af selvhjælps- og foreningsaktiviteten. Det er en metode, vi også benytter i de øvrige af Landsforeningens aktiviteter, og derfor er det oplagt at få den beskrevet og vurderet af en anerkendt forsker, siger Lis Isdal, formand for Landsforeningen Lænken. LUA har sin egen hjemmeside: luadanmark.dk - I LUA er der ikke nogen, der er ofre. Der er en masse unge mennesker, som efter en svær barndom er kommet over på den anden side og stadig har fejl og mangler som alle mennesker, men som er stærke og har en masse gå-på-mod og rigtig gerne vil hjælpe andre børn og unge i samme situation, siger Stine Manniche fra Lænkens UngeAmbassadører. MAGASINET RUS 17

18 BEHANDLING > AF: NIELS SØRENSEN, FREELANCEJOURNALIST INDVIKLET UDREDNING Misbrugsforskere tager initiativ til at drøfte og afprøve nye metoder, så udredninger ikke bliver unødigt indviklede. - En systematisk udredning med fastlagte spørgeskemaer og tjeklister er vigtig, for ellers risikerer man en slagside i spørgsmålene og måske efterfølgende fejlbehandling, understreger projektdirektør på Syddansk Universitet Anette Søgaard Nielsen. Alligevel har hun og misbrugsforsker Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning indgået en joint venture med henblik på at få sat problemerne med udredningerne på dagsorden. Det sker i tæt kontakt med Sundhedsstyrelsen og de >> Er der noget, som borgere og behandlere hader, så er det at skulle bruge tid på at registrere data, som alligevel ikke tjener noget meningsfyldt formål << ANETTE SØGAARD NIELSEN, PROJEKTDIREKTØR, SYDDANSK UNIVERSITET nationale registre, og i slutningen af januar indbyder de to forskere alle interesserede behandlingsledere og misbrugskonsulenter til en konference i Odense. MANGE AKTØRER FORSKELLIGE BEHOV De nuværende udredninger i forbindelse med misbrug byder nemlig på forskellige udfordringer. - En udredning handler ikke blot om at afklare borgerens behov for behandling, men leverer også data til overordnede instanser nationalt og på EU-plan. Med tiden er udredningerne blevet omstændelige, og behandlere og borgere oplever mange unødige spørgsmål og registreringer, siger Anette Søgaard Nielsen. De fleste misbrugsbehandlere bruger Addiction Severity Index (ASI) som grundlag for udredningen et system, der blev udviklet i 1980 erne. Da de nationale registre senere kom til, blev landets alkoholbehandlingsledere enige om, at udredninger som minimum skulle indeholde en passende delmængde af ASI-spørgsmålene. Det var spørgsmål, som dengang både var relevante i forhold til behandlingen og i forhold til Sundhedsstyrelsens Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB). - Siden er der sket meget inden for den kommunale behandling, og det har medført, at nye spørgsmål er kommet med i udredningerne, forklarer Anette Søgaard. Også på stofmisbrugsområdet sker der en national registrering, nu samlet i Stofmisbrugsdatabasen (SMBD). - Udredningsspørgsmålene er ikke ens, men begge registreringer bygger på spørgsmål fra ASI. Det kan derfor være relevant at drøfte muligheden for en mere ensartet registrering på de to misbrugs- 18 MAGASINET RUS

19 BEHANDLING > SEMINAR OM NYE UDRED- NINGSVÆRK- TØJER 20. januar 2015 afholdes et symposium om næste generation af værktøjer til udredning. Målgruppen er ledere, mellemledere og faglige konsulenter indenfor stofog alkoholområdet. Tilmelding, program og yderligere oplysninger på SDU/Institutter_centre/UCAR/ Aktuelt/Symposium områder, siger Anette Søgaard Nielsen og tilføjer, at endnu en grund til at drøfte nye modeller for udredning er, at den gamle ASImodel har vist sig ikke at være så brugbar for unge under 25 år. BEHANDLERE OG BORGERE I KLEMME Det er kommunernes behandlere, der til daglig oplever, at ASI-systemet ikke længere er tidssvarende. - Spørgsmålene er meget problemfokuserede, og det kolliderer med nyere behandlingsmetoder, der fokuserer mere fremadrettet på værdier, håb og udvikling. Hertil kommer, at ASI-spørgsmålene er meget bastante, og det er en kæmpe stor mundfuld, borgerne skal igennem, hvis man bruger hele skemaet, som vi gør hos os, siger Helene Bygholm Risager, der er centerchef i Center for alkoholbehandling i Aarhus Kommune. Samtidig oplever hun ikke, at kommunerne har gavn af de indrapporterede data. - Vi bruger utrolig mange ressourcer på at indberette oplysningerne til NAB, og derfor er det vigtigt, at vi kan bruge det til noget. Vi får for lidt feedback, systemet har i mange år ikke fungeret, og både borgere og behandlere oplever det demotiverende at bruge tid og skatteyderpenge på noget, der ikke giver mening, lyder det fra centerchefen, der i stedet efterlyser en udredning, som er kortere, smartere, mere dialogbaseret og med fokus på udvikling. ARBEJDSGRUPPE NEDSAT Specialkonsulent Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen forstår godt kritikken. - Der har været forskellige tekniske problemer med at få NAB til at fungere, så kommunerne kan udtrække data. Det er også klart, at motivationen stiger, hvis man kan se, at man har nytte af de data, man indberetter. Alt i alt er der nogle problemstillinger, der trænger til at blive løst, og der er brug for en modernisering, siger hun og oplyser, at der allerede er nedsat en arbejdsgruppe til at kigge på problemstillingerne. Arbejdsgruppen hedder Bedre alkoholbehandlingsdata, og deltagerne er Statens Seruminstitut, KL, Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen m.fl. - Der er tale om en længere proces, fordi man er nødt til at diskutere kontinuitet, eksisterende data og nye udredningsmetoder, inden man laver et nyt udredningsskema, siger Kit Broholm. NY GENERATION PÅ VEJ I Holland og Tyskland er der nu en ny generation af udredningsværktøjer under udvikling. - De kombinerer den gamle ASI-model med nogle af de spørgsmål, som nu er relevante for kommunernes behandling, forklarer Anette Søgaard Nielsen, der har fået oversat materialet til dansk. Hun ser frem til konferencen i januar som startskuddet til nye måder at gribe udredning an på. - Vi håber, at vi derefter kan begynde at afprøve nogle løsninger i forskningsmæssig regi sammen med de institutioner, der har lyst til at være med. Vi vil se, hvilke instrumenter til udredning der virker bedst for den enkelte institution, for borgerne og i samspillet med kommunerne. På den baggrund kan man senere træffe kvalificerede beslutninger om, hvilke oplysninger der skal indgå i de nationale databaser, siger Anette Søgaard Nielsen, der gerne vil væk fra dobbeltkonfekt i de indsamlede data. - Er der noget, som borgere og behandlere hader, så er det at skulle bruge tid på at registrere data, som alligevel ikke tjener noget meningsfyldt formål, understreger hun. Seminaret arrangeres af Enheden for Klinisk Alkoholforskning sammen med Center for Rusmiddelforskning. MISBRUGS- DATABASER Stofmisbrugsdatabasen (SMDB) har siden 2011 samlet og koordineret indberetninger til nuværende og tidligere registre i Socialstyrelsen (VBGS), Center for Rusmiddelforskning (DanRIS), Statens Serum Institut (SIB) og Sundhedsstyrelsen (KvalHep). På alkoholområdet er der indsamlet data til DanRis siden 1996 og til Sundhedsstyrelsen (NAB) siden 2006, men med forskellige udgaver af ASI-spørgsmålene. NAB flyttede i 2012 til Statens Serum Institut. MAGASINET RUS 19

20 BEHANDLING > AF: MARIANNE KARGAARD, REDAKTIONEN ROSER OG FÅ TORNE TIL SATSPULJEAFTALE Placeringen af alkoholbehandlingen under de sociale tilsyn er glædelig, men sikrer ikke alene kvaliteten, mener ekspert. Satspuljepartiernes beslutning om at inkludere alkoholområdet under Lov om Socialtilsyn bliver kaldt et stort fremskridt for alkoholbehandlingen af Ulrik Becker, overlæge, dr.med. og en af landets førende eksperter på området. Han er også imponeret over, at politikerne har vist handlekraft i forhold til den evalueringsrapport, som Statens Institut for Folkesundhed udsendte tidligere på året. I evalueringen af retningslinjerne for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder efterlyste flere kommuner nemlig, at alkoholbehandlingen blev lagt ind under den ny tilsynslov, og mange savnede mere konkrete kvalitetskriterier for god alkoholbehandling. Og det er netop det, satspuljepartierne ønsker at opnå med aftalen. - Det er jo sjældent, at sådanne evalueringsrapporter får en så umiddelbar udmøntning i konkrete politiske initiativer, og det er meget glædeligt, siger Ulrik Becker, som især hæfter sig ved, at både private og offentlige tilbud er omfattet. - Nu får man mulighed for at fastlægge ensartede kvalitetskriterier og minimums- standarder for alkoholbehandling her i landet hvis det ellers er det, der kommer til at foregå, men jeg er ikke i tvivl om, at det er det, der er intentionen fra politisk side. AFTALEN Af aftalen fremgår det, at den mere ensartede godkendelse af og tilsyn med alkoholbehandlingssteder skal medvirke til at øge kvaliteten i såvel den kommunale som den private alkoholbehandling. Det fremhæves desuden, at en øget kvalitet i alkoholbehandlingen vil være med til at hjælpe flere personer ud af deres alkoholafhængighed. Placeringen under de fem socialtilsyn skal ifølge aftalen sikre, at de nødvendige faglige kompetencer er til stede, og at borgerne vil få en større sikkerhed for, at alle godkendte behandlingssteder lever op til relevante faglige standarder og har den fornødne kvalitet i behandlingen. TORNENE Netop spørgsmålet om tilsynenes faglighed får Ulrik Becker til at dryppe en anelse malurt i bægeret. - Nu er der få roser uden torne, og det er der selvfølgelig også på det her område. For det første kræver det, at man på tværs af de fem tilsynsvirksomheder bliver enige om fælles kriterier for, hvad der er god behandling. Det ville være naturligt, såfremt Sundhedsstyrelsen udstikker rammerne herfor, siger han. Han peger også på, at alkoholbehandling er et område, der indeholder mange sundhedsfaglige elementer, f.eks. håndtering af screening for og behandling af psykiatrisk og somatisk co-morbiditet, ligesom mange patienter skal behandles farmakologisk. - Det kræver, at tilsynsvirksomhederne ansætter de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer, herunder også lægefaglige kompetencer til at gennemføre en fagligt forsvarlig tilsynsvirksomhed, understreger Ulrik Becker. SATSPULJEN - Nu får man mulighed for at fastlægge ensartede kvalitetskriterier og minimumsstandarder for alkoholbehandling, mener professor, overlæge og dr. med Ulrik Becker. Han har længe slået til lyd for et kvalitetsløft. Med årets satspuljeaftale bliver der i alt afsat 246,5 millioner kroner til sundhedsområdet. Til alkoholområdet tilføres 27,5 mio. kr. fra og derefter permanent 6 mio. kr. årligt. Pengene skal gå til at inkludere området under Lov om Socialtilsyn. 20 MAGASINET RUS

21 AF: MARIANNE KARGAARD, REDAKTIONEN FOREBYGGELSE > NYT PARTNERSKAB VIL PÅVIRKE UNGES ALKOHOLKULTUR Fire organisationer går sammen med syv kommuner for at finde nye veje til at påvirke unges alkoholkultur. I tæt samarbejde med syv kommuner har KL, TrygFonden, Kræftens Bekæmpelse og Alkohol & Samfund skudt et nyt projekt i gang, som skal danne rammen om et lokalt udviklingslaboratorium for aktiviteter, der benytter nye måder at arbejde med unge og alkohol på. Og det er der behov for, vurderer parterne. - Det skal stadig være sjovt at være ung, men derfor behøver vores unge ikke at være euromestre i druk. Igennem partnerskabet vil vi påvirke de unges festkultur til at indeholde mindre alkohol og mere nærvær, så både de unges sundhed og trivsel styrkes, siger Thomas Adelskov, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg. LOKAL SAMSKABELSE Startskuddet til projektet blev givet på Odense Rådhus i begyndelsen af november, hvor kommuner, ngo er og eksperter mødtes for at diskutere frivillighed og lokal forebyggelse som elementer i udskydelse af unges alkoholdebut. Konferencen viste, at der er meget stor interesse for lokal samskabelse, hvor kommunen går sammen med byens unge, lokale frivillige og forældrene for at finde nye måder at påvirke unges alkoholkultur. Samtidig blev det også tydeligt, at det er meget begrænset, hvor mange erfaringer der er at trække på rundt om i kommunerne. Det skal det nye partnerskab forsøge at råde bod på i de næste tre år. somhed på konferencen, og direktør for Alkohol & Samfund Johan Damgaard Jensen forventer sig meget af projektets forældredel. - Forældrene er jo klart en vigtig rollemodel, hvor det handler om at forstå, at unge ikke gør, som vi siger, men gør, som vi gør. Men de kan også blive en meget vigtig og vægtig pressionsgruppe, hvis der skal ske strukturelle ændringer for at dæmme op for det drikkepres, som blandt andet professionelle festarrangører udsætter vores børn og unge for, siger Johan Damgaard Jensen. ET FÆLLES ANSVAR Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, som netop har søsat kampagnen Fuld af liv rettet mod unge danskere, ser optimistisk på muligheden for at udvikle nye indsatser med udgangspunkt i de unges egne ideer. - Vi ser en positiv tendens i unges alkoholkultur, som vi gerne vil understøtte, siger projektchef Peter Dalum. - Tanken er at få ideerne fra de unge selv og inddrage både de unge og kommunens borgere og frivillige for at appellere til, at unges alkoholforbrug er et fælles ansvar. De syv deltagende kommuner i projektet 'Samskabelse Unge og Alkohol' er Aarhus, København, Roskilde, Lemvig, Frederiksberg, Rudersdal og Hjørring. Projektet afvikles inden for rammerne af en tre-rig bevilling fra Sundhedsministeriets partnerskabspulje, som skal understøtte de nationale mål for sundhed. FOTO: COLOURBOX FORÆLDRENES ROLLE Navnlig forældrenes rolle fik stor opmærk- MAGASINET RUS 21

22 UDEFRA > AF: MARIANNE KARGAARD, REDAKTIONEN KORT NYT EU-HANDLEPLAN MOD DRUK-KULTUR BLANDT UNGE Unge europæeres alkoholforbrug navnlig den drukorienterede kultur har fået EU til at reagere med vedtagelsen af en ny handleplan. Planen fokuserer på forebyggelse af alkoholrelaterede problemer for unge, der på kort tid indtager store mængder alkohol binge-drinking. Desuden sætter den spot på stort episodisk indtag af alkohol i det hele taget og har fået opbakning fra EU s komite for national alkoholpolitik (CNAPA). Hovedmålene i planen er udformet, så de understøtter EU s tidligere alkoholstrategi i forhold til at reducere alkohol-relaterede skader. FOTO: COLOURBOX EU-handleplanens indsatsområder: Nedbringelse af stort episodisk indtag af alkohol (binge-drinking) Begrænsning af adgangen til alkoholiske drikkevarer for unge Begrænsning af unges udsathed for alkoholreklamer Reduktion af skader forårsaget af alkohol under graviditet Sikring af et sundt og trygt miljø for unge Støtte til overvågning af problemerne samt øget forskning Handleplanen løber over to år og skal bidrage til at sætte fokus på, hvad de enkelte medlemsstater, EU-Kommissionen og andre relevante aktører rundt om i samfundet kan gøre i den nære fremtid. Målgrupperne, der omtales som unge i handleplanen, omfatter følgende: Ufødte børn og babyer Børn, som skal beskyttes mod alkoholrelaterede skader forårsaget af andre Børn, der er yngre end den alder, hvor de lovligt kan drikke alkohol, og hvor det drejer sig om at forebygge og minimere deres alkoholforbrug Teenagere og unge voksne, hvor det drejer sig om at forebygge, at de involverer sig i risikabel alkoholadfærd. Handleplanen ' Action Plan on Youth Drinking and on Heavy Episodic Drinking (Binge Drinking)', udløber om to år og træder i stedet for EU s Alkoholstrategi. Strategien var langt mere omfattende og er ikke blevet fornyet efter udløb i Læs mere om Alkoholstrategien på RUS hjemmeside, Her findes også link til handleplanen. 22 MAGASINET RUS

23 UDEFRA > FRANSK LOVFORSLAG MOD BITURE EXPRESS BRITISKE FORSKERE ANBEFALER EU-FORBUD MOD REKLAMER FOR ALKOHOL I forbindelse med overvejelser om en ny europæisk alkoholstrategi til erstatning for den strategi, som udløb i 2012, har det britiske Overhus planlagt en række høringer med forskere og embedsmænd fra sundhedsområdet. Førende sundhedsforskere blev på den første høring bl.a. spurgt, om de var enige i, at der bør udarbejdes en ny alkoholstrategi, og i så fald hvordan dens fokus og prioriteter burde se ud. Desuden blev de bedt om at udtale sig om emner som minimumspriser, begrænsning af reklamer og tilgængeligheden af alkohol. Forskerne (professorerne Peter Anderson, Gerard Hastings og Petra Meier) foreslog, at EU-landene skal behandle alkohol og tobak på samme måde og forbyde alle reklamer. Desuden foreslog professor Hastings, som er fra Institute of Social Marketing, University of Stirling, at annoncørerne fremlægger dokumentation for praksis i alkoholmarkedsføring. Det medførte, at den britiske annoncørforening efterfølgende udsendte en meddelelse til deres medlemmer om, at de muligvis ville blive indkaldt til Overhuset for at fremlægge dokumentation om markedsføring af alkohol. Overhuset har desuden planlagt høringer med organisationer, der forsker i alkohol, såsom Instituttet for Alkoholstudier, Alcohol Focus Scotland og University of Southampton. Kilde: EUCAM Den franske social- og sundhedsminister, Marisol Touraine, blæser nu til kamp mod alle, der tilskynder til drukorienteret indtag af alkohol biture express, som er den franske oversættelse af binge drinking. I et netop fremlagt lovforslag for hele sundhedsområdet bliver en særlig indsats rettet mod at bekæmpe overdrevent alkoholforbrug blandt de unge. Hensigten er at ramme de personer, som opfordrer til et stort forbrug. Bøder i størrelsesorden kr. og op til et års fængsel nævnes som sanktionsmuligheder. Lovforslaget, som fremlægges i Nationalforsamlingen i begyndelsen af 2015, forventes, hvis det vedtages, at kunne sætte en stopper for de såkaldte bizutages, som er grænseoverskridende indvielsesfester på universiteter og højere læreanstalter, hvor nye studerende ofte opmuntres til at drikke sig vildt berusede. Ministeren har endnu ikke oplyst, hvordan en lov på området kan håndhæves. Frankrig har i forvejen en lov, Loi Evin, som skal beskytte børn og unge mod alkoholmarkedsføring. I Loi Evin er det kun tilladt for alkoholindustrien at give produktinformation, ikke farvestrålende løfter om succes, fest og social anerkendelse, som det ses i danske reklamer. Kilde: The Guardian Det skal koste dyrt at tilskynde til biture express, mener den franske sundhedsminister, som både ønsker bøder og fængsel som sanktionsmuligheder. FOTO: COLOURBOX MAGASINET RUS 23

24 Sorteret Magasinpost SMP ID-nummer Modtager af Folkesundhedsprisen 2014 Viden om alkohol Magasinet RUS på web Alkoholkonferencer Overvågning af alkoholmarkedsføring Alkoholpolitik Alkoholpolitisk Appel Alkoholpolitiske udgivelser Rådgivning Netværk Hope Alkohol Hope Ung Hope Linjen Hope.gl ForældreNetværket Alkohol & Samfund udfordrer alkoholkulturen i Danmark for at styrke forebyggelsen af alkoholproblemer. Alkohol & Samfund er en landsdækkende organisation, uafhængig af partipolitiske, religiøse og erhvervsmæssige interesser. Besøg os på: Afsenderoplysninger: Ændringer eller ny adresse? Besked til tlf eller cpo@alkohologsamfund.dk Alkohol & Samfund Drejervej 15, 5. sal 2400 København NV