Arbejdsmarkedsredegørelsen 2016 / Departement for Råstoffer og Arbejdsmarked

Transkript

1 Arbejdsmarkedsredegørelsen 2016 / 2017 Departement for Råstoffer og Arbejdsmarked November 2018

2 Indhold Indledning... 3 Naalakkersuisuts Beskæftigelsesstrategi og tendenserne på arbejdsmarkedet... 4 Majoriaq (Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre) Kompetenceudviklingskurser (PKU) Mobilitetsfremmende ydelse Jobportalen Suli.gl Revalidering Vejlednings- og Motivationsforløb i Majoriaq Udefrakommende arbejdskraft ILO-konventionerne Råstofsektoren Afsluttende bemærkninger

3 Indledning skal sikre, at erhvervslivet og arbejdsmarkedet udvikler sig, og Grønland går mod en stadig mere selvbærende økonomi. Arbejdsstyrkens kompetenceniveau skal styrkes og udvikles, så der også i fremtiden er et stærkt grundlag for vækst i den private sektor og sikring af en solid offentlig sektor. Grønlands erhvervsliv er midt i en omstilling: Fra tidligere tiders mange jobs i fangst og fiskeri og i de selvstyreejede virksomheder til en fremtid, hvor mange jobs skal findes inden for den private sektor, i turismeerhvervet og i de landbaserede erhverv, samt på længere sigt med nye jobs i råstofsektoren. Også ældre- og omsorgssektorerne vil i fremtiden have et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft. Denne omstilling giver store udfordringer for arbejdsstyrken, som skal tilegne sig nye kompetencer, finde nye jobs og være geografisk mobile. De vigtigste målsætninger på arbejdsmarkedsområdet i 2016/2017 var: Implementering Majoriaq-reformen i alle byer Udvikling af tilbud til de unge ledige gennem effektive jobtrænings- og opkvalificeringsforløb. Øgning af kapaciteten på Majoriaq-centrene Fortsat anvendelse af mobilitetsmidlerne til effektivisering af arbejdsstyrkens mobilitet og fleksibilitet. Sikring af arbejdskraftens fortsatte kompetencer gennem målrettede opkvalificeringskurser (PKU), der er tilrettet arbejdsmarkedets behov. Igangsættelse af kurser for revalidender og førtidspensionister, der skal ud i arbejdsprøvning med henblik på varig beskæftigelse og selvforsørgelse. Iværksættelse af effektive kontrolforanstaltninger af udefrakommende arbejdskrafts overholdelse af gældende lovgivning og procedurer. Jobs skal i videst muligt omfang besættes med lokal arbejdskraft. Arbejdsmarkedet står løbene overfor store udfordringer med hensyn til beskæftigelse, arbejdskraftens kompetencer, uddannelsesniveauet, udefrakommende arbejdskraft og en befolkning, der bliver ældre og kræver flere ressourcer. For at løfte de store samfundsmæssige udfordringer er samarbejdet mellem Selvstyret, kommunerne og arbejdsmarkedets parter styrket, bl.a. via møderækker i det Nationale Arbejdsmarkedsråd samt diverse nedsatte arbejdsgrupper. Arbejdsmarkedsredegørelsen præsenterer indsatserne på arbejdsmarkedsområdet for perioden 2016/

4 Naalakkersuisuts Beskæftigelsesstrategi og tendenserne på arbejdsmarkedet Antallet af registrerede arbejdssøgende er faldende Siden 2014 er antallet af arbejdssøgende stødt faldende, hvor det gennemsnitlige antal arbejdssøgende faldt fra personer i 2014 var mod i Det er et fald på personer eller 26 %. 1 Faldet i ledigheden er bl.a. et udtryk for, at Selvstyrets initiativer har en positiv effekt, herunder det øgede fokus på uddannelse og opkvalificering under Beskæftigelsesstrategien Et trygt arbejdsmarked. Naalakkersuisuts beskæftigelsesstrategi Et trygt arbejdsmarked med 16 initiativer sigter mod at forbedre indsatsen over for landets unge og sikre dem et godt arbejdsliv, sikre en mere effektiv vejledning af ledige og bedre adgang til kurser for voksne, som har brug for et skub til at komme videre og sikre, at jobs fortrinsvis går til hjemmehørende arbejdskraft. matchgruppering Tabel 1: Status på Naalakkersuisuts Beskæftigelsesstrategi Nr. Initiat Der åbnes en gratis og landsdækkende Jobportal 2 Ressourcerne på Piareersarfiit og Arbejdsmarkedskontorerne bliver bedre udnyttet 3 Øget opkvalificering af grønlandsk arbejdskraft 4 Ungdomsarbejdsløsheden skal reduceres markant 5 Det skal være lettere at flytte efter job 6 Tilsynet med udefrakommende arbejdskraft trappes op 7 Flere skal tilbydes revalidering 8 Matchgruppering og ikke-jobklare arbejdssøgende 9 Udmøntning af projekter under Anlægs- og Renoveringsfonden 10 Kortlægning af indhandlingsanlæg i bygderne 11 Nye og permanente arbejdspladser i nye brancher og vækstområder 12 IBA som et værktøj til at sikre lokale arbejdspladser 13 Fiskeritiltag og levende ressourcer 14 Strukturpolitiske tiltag, incitamentsstrukturer og tiltag på uddannelsesområdet 15 Mandetimeordningen 16 Anlæg af grusbaner i mindre byer Note: (1) Afventer, (2) igangsat, (3) afsluttet Hovedindsatserne i beskæftigelsesstrategien har således været at: At implementere Majoriaq-reformen At udvikle tilbud til de mange unge ledige gennem effektive jobtræningsforløb og uddannelsesforløb At øge antallet af unge på opkvalificeringsforløb på Majoriaq-centrene At mobilitetsmidlerne fortsat anvendes til at gøre arbejdsstyrkens mobilitet og fleksibilitet mere effektiv. 1 Grønlands Statistik, [ARDLED1] 4

5 Januar Marts Maj September November Januar Marts Maj September November Januar Marts Maj September November Januar Marts Maj September November Januar Marts Maj Antal personer Aatsitassanut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik At sikre, at arbejdskraftens fortsatte kompetencer gennem målrettede opkvalificeringskurser (PKU) At igangsætte kurser for revalidender og førtidspensionister, der skal ud i arbejdsprøvning med henblik på varig beskæftigelse og selvforsørgelse At iværksætte effektive kontrolforanstaltninger af, at udefrakommende arbejdskraft overholder gældende lovgivning og procedurer Desuden kan faldet i det årlige antal arbejdssøgende siden 2014 tilskrives bl.a. større aktivitet i fiskeindustrien, byggeriet og den offentlige sektor. Dertil er der flere unge, der er aktive i en gymnasial uddannelse eller et opkvalificeringsforløb. Tallene varierer alt efter årstiden pga. sæsonarbejde, hvor der om sommeren typisk er færre arbejdssøgende end om vinteren. Det kan ses i figur 1, at der generelt er flest arbejdssøgende i januar og februar måned og færrest arbejdssøgende i august og september. Figur 1: Antal månedlige arbejdssøgende i byerne for Kilde: Grønlands Statistik Sommerledigheden er faldet med 38% (målt per juli 2014 og juli 2017). Vinterledigheden er faldet med 33% (målt per januar 2014 og januar 2018). 5

6 Januar Marts Maj September November Januar Marts Maj September November Januar Marts Maj September November Januar Marts Maj September November Januar Marts Maj Antal personer Aatsitassanut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Figur 2: Antal månedlige arbejdssøgende i bygderne for Kilde: Grønlands Statistik Sommerledigheden er faldet med 13% (målt per juli 2014 og juli 2017). Vinterledigheden er faldet med 32% (målt per januar 2014 og januar 2018). Uddannelsesniveauet er lavt, hvilket definerer arbejdsmarkedsindsatsen Den grønlandske arbejdsstyrke var for 2015 i gennemsnit personer (18-64 årige), hvoraf den største gruppe er beskæftiget i den offentlige sektor og servicesektoren (9.896 personer eller 41 %). Den næststørste gruppe, (4.085 personer, svarende til 15 %), er beskæftiget indenfor fiskeri, fangst og landbrug, derefter handel (2.918 personer, svarende til 11 %), transport (2.445 personer, svarende til 9 %) samt bygge og anlæg (1.844 personer, svarende til 7 %). 2 Den grønlandske arbejdsstyrke er udfordret af, at en stor del er ufaglærte (se tabel 2). For at imødegå dette er beskæftigelsespolitikken i høj grad rettet mod opkvalificering af især ufaglærte. Dette skal sikre, at fastboende arbejdskraft har mulighed for at besætte de stillinger, der er til rådighed. 2 Grønlands Statistik, [ARDSTK1] 6

7 Tabel 2. Højeste uddannelsesniveau hos personer (18-64 årige), 2013 og 2016 (18-64 årige) Folkeskole 10. klasse ,0 % ,1 % Gymnasieuddannelse ,0 % ,0 % Erhvervsuddannelse ,2 % ,1 % Alment suppleringskursus 225 0,6 % 303 0,8 % Erhvervsrettet suppleringskursus 3 0,0 % 3 0,0 % Kort videregående uddannelse 7 0,0 % 5 0,0% Kort videregående erhvervsuddannelse ,7 % ,9 % Bachelor 232 0,6 % 246 0,7 % Professionsbachelor ,1 % ,5 % Kandidat 934 2,5 % ,7 % Professionskandidat 40 0,1 % 52 0,1 % Ph.d. og doktorgrad 29 0,1 % 45 0,1 % I alt % % Kilde: Grønlands Statistik 2016 [UDDISCPROB] Det lave uddannelsesniveau er tydeligt for de 45 til 65 årige, hvor 62 % kun har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau, og 22 % har en erhvervsuddannelse (2016). Det kan også blive et problem for unge, som skal ind på arbejdsmarkedet og mangler erfaring, og borgere, som hovedsagligt er beskæftigede som sæsonarbejdere. Derfor gøres der i disse år meget for at bringe unge og ufaglærte videre. For de unge sikres muligheden for at gå videre i uddannelse fra folkeskolen gennem Majoriaq, der har til formål at gøre de unge uddannelses- og arbejdsmarkedsparate. Ufaglærte skal tilbydes kompetencegivende PKU 3 -kurser i henhold til, hvad arbejdsgivere efterspørger, for derved at gøre dem attraktive til stillinger, hvor arbejdsmarkedet mangler arbejdskraft. Indsatsen for at øge uddannelsesniveauet i den grønlandske arbejdsstyrke er i sagens natur en lang proces, men det går støt fremad. Andelen af personer med folkeskolen som højeste uddannelsesniveau er faldet med 2,9 % fra 2013 til 2016, og antal personer med en erhvervsuddannelse er i samme periode steget fra 7976 til Matchgruppesystemet Et af elementerne i den Ekstraordinære indsats for ledige i 2011 var udviklingen af et matchgruppesystem, der kategoriserer de arbejdsøgende i forhold til deres arbejdsmarkedsparathed. Et ensartet og landsdækkende matchgruppesystem har til formål at give Selvstyret og Kommunerne et samlet overblik over, hvor arbejdsmarkedsparate de ledige er, og at sikre et fælles udgangspunkt i planlægningen af initiativer, som skal hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. 3 Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte 7

8 Departementet har i samarbejde med KANUKOKA 4 udviklet et modul i dataregistreringssystemet ITreg., hvor matchgrupperingen registreres. Matchgruppesystemet blev implementeret i 2012, og alle kommuner skal matche de ledige i følgende kategorier: 1. Jobklar den ledige forventes umiddelbart at kunne gå i arbejde. 2. Indsatsklar den ledige kan deltage i beskæftigelsesrettet aktivering. 3. Midlertidigt passiv den ledige er ikke jobklar og kan ikke deltage i beskæftigelsesrettet aktivering De arbejdssøgende registreres i matchgruppesystemet i løbet af deres første ledighedsperiode. Der er forskelle mellem de enkelte kommuner og også individuelle forskelle på, hvor hurtigt registreringen foregår. Derfor er tallet på matchede samlet set lavere end det samlede antal af registrerede arbejdssøgende. Tabel 3 viser den gennemsnitlige månedlige matchning for 2016/2017. Tabel 3. Gennemsnitligt antal personer per måned fordelt på matchgruppering i 2017 Matchgruppe Kujalleq Sermersooq Vest Sermersooq Øst Qeqqata Qaasuitsup Hele landet Jobklar % Indsatsklar % Midlertidigt passiv % Ikke angivet % Hele landet (%) I alt % Kilde: Grønlands Statistik Departementet har gennem kurser undervist medarbejderne i kommunerne i alle større byer i matchgrupperingssystemet, og der er fortsat brug for undervisning i korrekt matchning. Stikprøver udført af departementet viser, at medarbejderne i kommunerne fortsat har tendens til at matche borgerne for højt, det vil sige i en mere jobklar kategori, end borgerne faktisk magter. Det giver især udtryk ved arbejdsanvisning, hvor mange borgere ikke føler sig parate til at påtage sig det anviste arbejde og derfor bliver væk. Dette kan have konsekvenser for borgeren i form af en karensperiode for udbetaling af støtte. Derfor er det vigtigt, at matchningen udføres hensigtsmæssigt. 4 "Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat", "De Grønlandske Kommuners Landsforening". 8

9 Figur 3: Gennemsnitlig andel af matchgrupper i kommunerne for Jobklar Indsatsklar Midlertidigt passiv Ikke angivet Kujalleq Sermersooq Vest Sermersooq Øst Qeqqata Qaasuitsup Kilde: Grønlands Statistik, Der er ligeledes store forskelle i kommunerne, og hvorledes matchningen foregår i praksis. I Sermersooq Øst og Sermersooq Vest er der således stik modsatte tal for henholdsvis jobklare og indsatsklare, hvor Sermersooq Vest tydeligt afviger fra resten af landet med væsentlig flere indsatsklare end jobklare. Departementet undersøger matchgrupperingssystemet i en større arbejdsgruppe med deltagelse fra kommunerne og arbejdsmarkedets parter for at indrette systemet, så det fungerer bedre i kommunerne og giver et mere retvisende billede af de faktiske forhold. Dette arbejde er fortløbende. 9

10 Majoriaq (Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre) Den 1. januar 2016 trådte loven om Job-, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre i kraft. Loven indebærer en række ændringer, der har indflydelse på kommunernes forvaltning af arbejdsmarkeds-, social- og uddannelsesområdet. Ændringerne betyder, at de tidligere Piareersarfiit-centre og Arbejdsmarkedskontorer lægges sammen til én kommunal forvaltningsenhed under navnet Majoriaq med et center i alle byer, 17 i alt. Majoriaq-centrenes hovedopgave er at samle vejledningen indenfor job- og arbejdsmarkedet og vejlede til uddannelser og jobopkvalificeringer inden for såvel boglige som ikke-boglige forløb. En væsentlig del af dette arbejde består fortsat i at udbyde og tilbyde undervisning i grundfagene: Grønlandsk, dansk, matematik og engelsk gennem AEU- og FA-kurser (Anerkendt Erhvervsintroducerende Kurser) og Folkeskolens Afgangsprøve). Kurserne afsluttes med to landsdækkende prøver, og en bestået AEU-prøve giver adgang til optagelse på en erhvervsuddannelse. Fra sommeren 2017 er AEU ikke længere et tilbud. Alle elever skal føres til Folkeskolens Afgangsprøver. Den boglige opkvalificering på Majoriaq-centrene er meget populær. De fleste steder i landet er ventelisterne lange, og kun de mest egnede bliver optaget. Potentielt er der derfor en stor restgruppe, der bliver afvist, og uden at disse elever tilbydes alternative opkvalificeringsmuligheder. Undersøgelser viser, at op til ⅓ af de afviste unge har tilstrækkelige gode resultater til at fortsætte direkte i uddannelse, men ikke bliver tilbudt relevant uddannelsesvejledning. Selvstyrets Beskæftigelsesstrategi 2015 og udfasning af Den Ekstraordinære Indsats for Ledige i 2015 åbnede op for, at Majoriaq-Centrene fik tildelt 100 ekstra elevkvoter på landsplan i 2015, der i 2016 og fremover blev øget til 250 ekstra elevkvoter. Tildelingen af de ekstra elevkvoter havde til opgave at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden og kraftigt reducere de lange ventelister til AEU-forløb. De ekstra elevkvoter blev ligeledes anvendt til på alternative uddannelsestilbud i form af jobtræningsforløb og værkstedsforløb. Disse forløb skal medvirke til, at den unge får struktur på sin hverdag, lærer at stå op om morgenen, passe et arbejde og indordne sig under forholdene på en arbejdsplads. Formålet er at gøre den unge arbejdsmarkeds- eller uddannelsesparat. Flertallet af de unge, der bliver optaget på disse forløb, kommer med sociale- og personlige problemer og har brug for et afklaringsforløb, inden han eller hun kan påbegynde et uddannelsesforløb. Finansieringen af Majoriaq-centre afholdes af henholdsvis kommunerne og Selvstyret. Selvstyrets tilskud til driften af centrene fastsættes i årlige resultatkontrakter, der indgås med den enkelte kommune. Ydermere tildeles kommunerne midler via bloktilskuddet til driften af Majoriaq-centrene. Arbejdsgangsbeskrivelser i Majoriaq I forbindelse med implementering af loven om Majoriaq-centre igangsatte departementet beskrivelser af arbejdsgange af kerneområder på Majoriaq-centrene med henblik på at ensrette og forbedre sagsgangene over hele landet. Dette arbejde skete i samarbejde med kommunalt ansatte nøglepersoner inden for de specifikke sagsområder. I løbet af 2016 blev 25 arbejdsgange beskrevet. 10

11 Disse arbejdsgange er samlet i mapper, der er udsendt til samtlige Majoriaq-centre. Der er i 2016 udsendt tre separate mapper inden for kategorierne: 1. Vejledning og opkvalificering 2. Arbejdsmarkedsområdet 3. Det sociale område herunder offentlig hjælp og førtidspension mv. Arbejdet forsatte i 2017, og de sidste arbejdsgangsbeskrivelser blev færdigudviklet i udgangen af 2017, der handlede om erhvervsuddannelseslærlinge. Disse distribueres trykt til alle Majoriaq-centre i løbet af foråret 2018 og samtlige arbejdsgangsbeskrivelse skal ligeledes digitaliseres. De allerede beskrevne arbejdsgange bliver løbende opdateret, når der sker lovændringer og ændringer af bekendtgørelser og administrative procedurer mv. Majoriaq indsatser i 2017 Opkvalificering af personalet på Majoriaq-centrene har været i fokus. Departementet arrangerede faglærerkursus i matematik i samarbejde med konsulenter fra Ilinniarfissuaq, hvor kurset handlede om IT i matematik. Deltagerne kom fra næsten alle Majoriaqcentre i Sisimiut, hvor kurset blev afholdt. Kursets indhold var åben og undersøgende matematik. Derudover fik kursisterne afprøvet rollespil med afvikling af mundtlige prøver for elever. Efter flere besøg på produktionsskoler i Danmark har departementet indledt et samarbejde med produktionsskoler i Danmark for at indhente erfaringer og ideer fra denne skoleform samt med henblik på udveksling af undervisere og elever. Produktionsskolerne i Danmark har succes med, at op til 70 % af de unge, der har været på produktionsskole, fortsætter i et uddannelsesforløb. Departementet afviklede et seminar i august om produktionsskoler i Grønland i Nuuk i samarbejde med produktionsskolerne i Danmark. Der er i landets fire kommuner oprettet ikke-boglige forløb for unge. Eleverne på disse projektet er fortrinsvis unge, der ikke er kommet i gang med et uddannelsesforløb. Årsagerne til dette kan være mange, og den typiske elev har ikke gennemført folkeskolens afgangsprøve og har sociale problemer og tit også misbrugsproblem. Disse ikke-boglige forløb er organiserede forskelligt fra kommune til kommune. Eksempelvis har Qaasuitsup Kommune ét tilbud, der er placeret i Aasiaat og er beregnet til for alle kommunens unge. Projektet går under navnet Piukkunnarsarfik, og på dette projekt er der mulighed for at bo på et kollegium. Modsat er der i Sermersooq Kommune oprettet ikke-boglige forløb i alle de tidligere kommuner, og der er ikke mulighed for kollegiebolig til denne gruppe unge. Seminaret mundede ud i konkrete anbefalinger og følgende blev fremhævet som fremtidige indsatser: 11

12 1. De lovgivningsmæssige rammer tilpasses mulighed for produktion 2. De fysiske rammer og kapaciteter skal kortlægges 3. Der skal være klare mål for eleverne 4. Det skal undersøges, om forløb kan være meritgivende 5. Der skal udarbejdes undervisningsmateriale 6. Faglærernes kompetencer skal styrkes 7. Samarbejdsaftaler med produktionsskoler i Danmark skal afklares Departementet planlægger i 2018 at udarbejde et strategioplæg til Naalakkersuisut om fordele, ulemper, konsekvenser, ressourcebehov mm ved etablering af standardiserede af produktionsskolelignende faciliteter under Majoriaq i alle byer. Samlinger og møder for ansatte på Majoriaq-centrene I foråret 2017 afsluttedes Majoriaq-reformens implementering i hele landet til centerledermøde i Ilulissat. Det sidste implementeringsmøde handlede om udviklingsforløbet af Majoriaq, hvilke muligheder og udfordringer de enkelte kommuner har samt om materialerne produceret til reformen herunder arbejdsgangsbeskrivelser, mv. Det andet centerledermøde blev afholdt i november i Nuuk. De centrale emner var om de kommende resultatkontrakter om drift af Majoriaq-centre samt opsamling af afrapporteringer for Derudover blev nye politiske tiltag og love præsenteret. Workshop om Sammisat og Suliakka apps I efteråret 2017 blev to apps færdigudviklet for Majoriaq boglig undervisning: Sammisat-app en for underviserne samt elev-app en Suliakka. I forbindelse med færdigudvikling af de to apps arrangerede departementet i samarbejde med Majoriaq Nuuk workshop om brugen af apps i det daglige undervisning for at fremme brugen af disse i centrenes boglige forløb. Deltagelse i vejlederkonference Departementet deltog til Qaasuitsup Kommunias regionale vejlederkonference i april 2017 i Ilulissat, hvor temaet var, hvordan man sikrer god vejledning. Dette arbejde videreføres i løbet af Bygdeopkvalificeringsforløbene, NUIKI NUIKI-projektet (Nunaqarfinni Ilinniartitaanermik Kivitsineq) planlagde at oprette 12 et-årige bygdeenheder i løbet af den 5-årige projektperiode med støtte fra Villum Fonden. Med gennemsnitlig 15 studerende pr. enhed ville projektet kunne nå 180 personer. De studerende skulle modtage undervisning på et niveau, der svarer til folkeskolens 10. klasse i fagene grønlandsk, dansk, engelsk og matematik, og efter forløbets afslutning aflægge prøve i disse fag. Derudover skulle de modtage undervisning i personlig udvikling og få uddannelsesvejledning. Projekterne skulle etableres i samarbejde med bygdernes lokale folkeskoler, hvor undervisningen skulle foregå i skolens lokaler med de lokale lærerkræfter, når den almindelige undervisning var overstået. 12

13 I udvalgte bygder gennemføres 1-årige Majoriaq-forløb med støtte fra Villum Fonden. I skoleåret blev forløb afviklet i bygderne Tasiusaq ved Upernavik, Attu og Niaqornaarsuk ved Kangaatsiaq med deltagelse af i alt 43 elever. I skoleåret var der NUIKI-forløb i Qeqertarsuatsiaat ved Nuuk og i Kulusuk og Kuummiut ved Tasiilaq. I skoleåret blev forløbene afviklet i Kullorsuaq ved Upernavik med to hold og med et hold i Ikerasak ved Uummannaq. I skoleåret blev der startet hold op Sarfannguit ved Sisimiut, Atammik ved Maniitsoq og i Kangerlussuaq. Departementet valgte at fortsætte NUIKI-forløbene og oprettede i skoleåret et hold i Atammik og et hold i Alluitsup Paa ved Nanortalik. I efteråret 2017 startede et hold i Kulusuk og et hold i Kuummiut i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq. Evaluering af NUIKIs projektperiode Det forventede output af projektet var, at 180 enkeltpersoner og indirekte også deres ægtefæller og børn, ville få et fagligt og personligt kompetenceløft, der ville kvalificere dem til optagelse på en kompetencegivende uddannelse eller til at få og fastholde et job. NUIKI-projektet var finansieret ved en bevilling fra Villum Fonden på kr. til dækning af bl.a. udgifter til permanent ansættelse af to projektkonsulenter og til honorering af de lærere, der blev inddraget i NUIKI-forløbet. Projektet var endvidere muliggjort af, at Selvstyret betalte uddannelsesstøtte til deltagere i projektet samt sikrede uddannelses- og kollegiepladser til kvalificerede ansøgere, der havde været igennem NUIKI-forløbene. Endvidere var kommunernes inddragelse i form af social og velfærdsforvaltningerne en vigtig del af projektet. Målet var at 2/3 af deltagerne indenfor et år efter deres deltagelse i projektet er begyndt på uddannelse eller er kommet i job. 162 NUIKI-projektdeltagere (fra 11 bygder på 12 hold) ud af 217, svarende til 75 %, af de oprindeligt tilmeldte gennemførte det etårige opkvalificeringsprojekt i perioden 2012/ /16. Resultaterne af antal beståede prøver viser at NUIKI-eleverne i: 7 bygder har klaret sig over landsgennemsnittet 3 bygder har klaret sig en smule under landsgennemsnittet 1 bygd har klaret netop på landsgennemsnittet Med en samlet andel på 128 ud af 162 gennemførte, svarende til 79 %, startede på en uddannelse eller arbejde et år efter afslutningen af NUIKI-projektet kan det konstateres, at den overordnede målsætning med mindst to tredjedele i uddannelse eller arbejde ét år efter projektafslutningen er realiseret. 13

14 Det kan samtidig konstateres, at NUIKI-deltagerne sammenlignet med landsgennemsnittet for aflagte AEU-prøver typisk har fået højere karaktergennemsnit og flere har bestået prøverne. IT-registreringssystem (IT-reg) Selvstyret har oprettet et IT-registreringssystem (IT-reg) for at bidrage til at styrke arbejdsmarkedsindsatsen i kommunerne. IT-reg bruges til at oprette handlingsplaner, anvisninger og lave realkompetencevurderinger for personer, som er tilknyttet et Majoriaq-center. IT-reg giver mulighed for, at Selvstyret og de ansatte på Majoriaq-centrene og i kommunerne kan danne sig et overblik over aktiviteterne, følge handlingsplaner. Det bidrager således til at sikre en bedre udnyttelse af de administrative ressourcer. Samtidig giver systemet den enkelte sagsbehandler eller vejleder muligheder for at give en mere effektiv sagsbehandling af den enkelte borger, der henvender sig på et Majoriaq-center. IT-reg bliver løbende udviklet med små eller større ændringer og justeringer. I 2016 blev der bl.a. lanceret et online ansøgningsmodul, så alle ansøgninger til gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser på Ilisimatusarfik kan indtastes via Nem-ID og automatisk overføres til IT-reg. Det gør sagsbehandlingen mere effektiv både hos de ansatte på Majoriaq-centrene og gymnasierne, da det letter det administrative arbejde med registreringen og behandlingen af ansøgerne. Der bliver løbende afviklet kurser og igangsat sidemandsoplæring for personalet på Majoriaq-centrene og uddannelsesinstitutionerne, så IT-reg kan anvendes i det daglige arbejde. I 2017 blev der tilføjet muligheden for, at også de erhvervsfaglige grunduddannelser kan ansøges via modulet. Dertil kommunikerer suli.gl med IT-reg således, at relevante oplysninger om den enkelte borger overføres til personens profil. På den måde bliver det hurtigere og lettere for borgeren at oprette eget CV. Derudover er der planer om, at CVR-registret skal levere input om virksomhedsdata, således at der blandt andet sikres et effektivt samarbejde med erhvervslivet. IT-reg anvendes bl.a. til at lave kvantitative effektmålinger af arbejdsmarkedsindsatserne, herunder hvor mange, der kommer videre i uddannelse eller arbejde, ledighedsregistreringer, matchgrupperinger, kontrol af modtagere af elevstøtte mm. Bevilling, antal deltager og resultater af undervisningen Driftsbevillingen og det samlede antal elevkvoter til Majoriaq-centrene for årene fremgår af tabel 4. Majoriaq reformen i 2016 har medført øget fokus på én engang for borgeren i forbindelse med jobsøgning, uddannelsesvejledning eller opkvalificering af kompetencer. Den ekstraordinære ledighedsindsats i 2016 har ligeledes bidraget til et øget fokus på at nedbringe ledigheden i landet gennem forbedret visitering, vejledning, matchning og opkvalificering af landets borgere. 14

15 Tabel 4. Bevilling på finansloven til Majoriaq-centrene i mio. kr. og antallet af tildelte elevkvoter Udgift på finansloven i mio. kr. 34,4 35,0 35,7 36,5 43,6 49,5 70,2 72,7 - Opkvalificering af elever 34, ,7 36,5 43,6 49,5 48,7 54,9 - Ekstraordinær ledighedsindsats og kapacitetsopbygning af Majoriaq 23,0 15,5 - Fleksjobordning til førtidspensionister 2,3 Antal elevkvoter tildelt Kilde: Finansloven 2018 Der er fortsat et stort behov for opkvalificering af elever, der forlader folkeskolen. Grundskolen af omveje (2015) udgivet af Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling fremhæver følgende tendenser: Der var 70,8 % svarende til 505 elever i folkeskolen, som ikke opnåede adgangsgivende karakterer i alle deres fag ved folkeskolens afgangsprøve. Ud af dem, var der 32,5 %, som ikke opnåede adgangsgivende karakterer i 1-2 fag, svarende til 232, og 273 elever, svarende til 38,4 %, som ikke opnåede adgangsgivende karakterer i tre fag eller flere. Det forholdsvist store efterslæb af elever, der mangler afgangsgivende karakterer til at fortsætte på en uddannelse imødekommes ved opkvalificeringstilbud på Majoriaq. Tabel 5. Handlingsplaner om opkvalificering i Majoriaq i 2017 Opkvalificeringsforløb Alle Kvinder Mænd Heraf afsluttede forløb AEU Folkeskolens afgangsprøve Værkstedsforløb Jobtræning Efterskole Højskole Ungeprojekt NUIKI Andre forløb I alt Kilde: IT-reg., Det er vigtigt at bibeholde en styrket indsats for at tilbyde opkvalificeringsforløb for de unge. De seneste års indsatser har medført en positiv tendens med et tydeligt fald i ungdomsarbejdsløsheden fra : (Januar 2013) 919 (Januar 2018) 15

16 1.058 ( 2013) 648 ( 2017) Figur 4. Arbejdssøgende unge årige i byerne Januar Januar Januar Januar Januar Januar Kilde: Grønlands Statistik Sommerledigheden er faldet med 39% (målt per juli 2013 og juli 2017). Vinterledigheden er faldet med 31% (målt per januar 2013 og januar 2018). Figur 5. Arbejdssøgende unge årige i bygderne Januar Januar Januar Januar Januar Januar Kilde: Grønlands Statistik Sommerledigheden er faldet med 36% (målt per juli 2014 og juli 2017). Vinterledigheden er faldet med 43% (målt per januar 2014 og januar 2018). 16

17 Med hensyn til de specifikke resultater på Majoriaq forløb, så viser tabel 52, at antallet af tilmeldte elever til AEU-prøverne er faldende, men at beståelsesprocenten fortsat er høj. De sidste AEU forløb blev afsluttet i maj 2017 af 324 unge, der i alt gik op til prøver og havde en beståelsesprocent på 85 %. Resultater En gennemgang af de 324 unges ledighedsregistreringer udført af departementet i april 2018 viser, at 134 unge (41 %) har været registreret som arbejdssøgende mindst én gang siden maj Dermed forventes 59 % at være i gang med en uddannelse eller i arbejde. Den seneste opgørelse foretaget af Departementet viser, at af de 673 aktive elever på Majoriaq på alle opkvalificeringsforløb i december 2017 var kun 74 elever (11 %) registrerede som arbejdssøgende mindst én gang i løbet af første kvartal Dermed var 89 % enten i uddannelse, opkvalificering eller i arbejde i april Tabel 6: Resultater på AEU-prøver Prøveresultater AEU Antal aflagte AEU-prøver Maj Dec Maj Dec Maj Dec Maj Dec Maj Dec Maj Dec Maj Dec Bestået i % 84,5 86,3 85,4 86,8 84,1 82,6 86,2 83,1 84,5 90,4 87,4 90,7 85,0 - Kilde: Note: En stigende andel er overgået fra AEU til FA forløb og derfor fald i aflagte AEU-prøver. Der er normalt flere tilmeldte AEU-eksamener til sommereksamenerne end til vintereksamenerne. I maj 2013 blev der desuden afholdt ekstraordinært eksamen i foråret Dette blev iværksat for at opkvalificere borgere, der var i opkvalificeringsforløb eller manglede et fag eller to for at komme videre i et uddannelsesforløb. Af figur 6 ses det, at langt de fleste elever er over 18 år gamle, men tabellen viser samtidig, at andelen af elever under 18 år stigende. Figur 6: Aldersfordeling af elever på AEU forløb % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Maj Dec Maj Dec Maj Dec Maj Dec Maj Dec Maj Dec Maj Under 18 år år Over 25 år Kilde: 17

18 Figur 7 viser, at der er flest kvinder (60 %) der deltager på AEU opkvalificeringsforløb. Figur 7: Fordeling af køn på AEU forløb % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Maj Dec Maj Dec Maj Dec Maj Dec Maj Dec Maj Dec Maj Kvinder Mænd Kilde: 18

19 Kompetenceudviklingskurser (PKU) Målet med PKU-kurser er, at personer i udsatte erhverv skal indgå i et kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme, råstof, uddannelsessektoren, daginstitutionsområdet og ikke mindst inden for ældreområdet. Ældreområdet er i kraftig vækst i de kommende år, da antallet af ældre vil stige, og samtidig vil der bliver flere ældre med forøget behov for pleje. Hovedmålgruppen for PKU-puljen er ufaglærte, 1) der er ledige, og 2) der har behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Opkvalificeringen af ufaglærte sker gennem en vifte af PKU-kurser, hvor fokus i de kommende år bliver lagt på: At brancheskolerne skal tilstræbe at udbyde kurser, som erhvervslivet efterspørger. At PKU-kurser i stigende grad afholdes lokalt og på tidspunkter, der kan indpasses i forhold til erhvervslivets ønsker og arbejdsopgaver. At effekten af kurserne vil blive målt på, om kursisterne efterfølgende kan registreres som værende i arbejde eller ledige. At brancheskolerne skal tilstræbe, at kapaciteten udnyttes maksimalt med antal maksimum deltagere på kurserne. At brancheskolerne skal arbejde hen imod, at kommende PKU-kurser i videst muligt omfang modulopbygges og efterfølgende vil være meritgivende til et fagligt uddannelsesforløb. I februar 2017 blev der afholdt et PKU-seminar i Nuuk, som var arrangeret af Naalakkersuisut. Deltagerne på seminariet var repræsentanter for relevante departementer, brancheskoler, kommunerne, arbejdsmarkedets organisationer. Derudover var der inviteret repræsentanter for Sermersooq Business College, SOSU Østjylland og Industriens Uddannelser i Danmark. Formålet med seminariet var blandt andet at drøfte uddannelse og opkvalificering af arbejdskraft til de kommende omfattende anlægsarbejder. SOSU Østjylland, der i forvejen har et samarbejde med Peqqissaanermik Ilinniarfik og Perorsaanermik Ilinniarfik, var inviteret til seminariet for at berette om, hvordan skolen gennem målrettede indsatser får ikke-uddannelsesparate unge ind i et uddannelsesforløb inden for social- og sundhedssektoren. Sundhedssektoren i Grønland kræver i de kommende år tilgang af kvalificeret arbejdskraft for at varetage opgaver i ældre- og plejesektoren. For at opnå de største mulige effekter af PKU-kurserne er det af afgørende betydning, at ideer, initiativer og tiltag samordnes af de involverede interessenter. Formålet med seminariet var blandt andet at drøfte kommende anlægsprojekter med henblik på målrettede opkvalificeringer af arbejdskraften samt samordne og udvikle forslag til konkrete tiltag til et bredere samarbejde mellem departementet, kommunerne, brancheskolerne og organisationerne fra 2017 og fremover. Bevilling og antal deltagere på PKU-kurser I 2013 oplevede brancheskolerne et fald i antallet af kursister grundet kursusaflysninger, manglende fysiske rammer, renoveringer mv. I 2014 var aktivitetstallene på sit højeste siden opstart af PKUkurserne, og der har været stort fokus på kurser indenfor handel, social- og sundhedsområdet og sprog oplevede et fald i kursusaktivitet, da budgettet blev reduceret med ca. 2 mil. kroner, mens to skoler bevilligedes et samlet beløb på 1.2 mil. kroner til udstyr, der var vigtig for den 19

20 fortsatte kursusvirksomhed. I 2016 var der igen en lille stigning i antal gennemførte kurser, men en stor stigning i antal kursister og antal kursistuger. Dette skyldes til dels den øgede bevilling til PKUkurser, men også at brancheskolerne blev bedre til at målrette kurserne og begyndte at udbyde modulopbyggede, kompetencegivende kurser. En enkelt skole, INULI, øgede antallet af kurser markant. INULI udbyder kurser til fiskeindustrien og afvikler disse kurser lokalt. Tabel 7. Bevilling og antal kursister på PKU-kurser Driftsbevilling på finansloven i mio. kr. 25,99 25,36 25,36 28,42 28,39 Antal Kursister Kilde: Tabel 8. Antal afholdt PKU-kurser indenfor forskellige brancher Råstofskolen Sprogcentret Bygge- & Anlægskolen Jern- & Metalskolen Inuili Campus Kujalleq Social Pædagogisk Seminarium Center for Sundhed Det Maritime Center I alt Kilde: Tabel 9. Antal afholdte PKU-kursistuger indenfor forskellige brancher Råstofskolen Sprogcentret Bygge- & Anlægskolen Jern- & Metalskolen Inuili Campus Kujalleq Social Pædagogisk Seminarium Center for Sundhed Det Maritime Center I alt Kilde: Matchgruppering og registrerede arbejdssøgende på PKU kurser 2016 I udgangspunktet er det personer der er jobklare, dvs. matchgruppe 1, som enten er arbejdsledige eller i beskæftigelse, der kan deltage i et PKU-kursus og hermed får det specifikke faglige løft, der kan give dem ansættelse hos en arbejdsgiver og/eller bedre/udvidede opgaver i deres nuværende arbejde. 20

21 Dog kan der være grunde til, at enkelte personer, der er indsatskare, dvs. matchgruppe 2, kan deltage i PKU-kurser. Det er kommunerne der agerer arbejdsgivere for arbejdsledige borgere, der skal på PKU-kurser, og det er kommunerne, der i samarbejde med den enkelte borger, beslutter hvilket kursus borgeren skal på. For alle arbejdsledige ansøgere til PKU-kurser gælder, at der skal medsendes en handlingsplan til brancheskolen ved ansøgningen af kurset. På baggrund af denne, foretager brancheskolen en vurdering af, om ansøgeren kan optages på kurset eller ej. Borgere der er midlertidigt passive, dvs. matchgruppe 3, bør i udgangspunktet aldrig optages på et PKU-kursus. Dette fordi der er tale om borgere, som har så tunge sociale og/eller psykiske udfordringer, at de er decideret behandlingskrævende, og således er langt fra arbejdsmarkedet. Det er ikke nogen hjælp for disse borgere at komme på et PKU-kursus. Det bringer dem ikke tættere på arbejdsmarkedet, og de optager potentielt pladsen fra en anden mere egnet kandidat til kurset, samtidig med at det er spild af brancheskolernes tid og samfundets penge. Matchgruppesystemet er hermed en vigtig katalysator for hvem der kan deltage i et kursus, hvem der måske kan deltage i et kursus og hvem der aldrig bør deltage i et kursus. I forhold til den generelle måde matchgrupperingen bliver foretaget på, er det nødvendigt at tage det forbehold, at matchgrupperingen ikke bliver foretaget fuldkomment ens rundt omkring i landet. Det er typisk den enkelte sagsbehandlers beslutning om en borger skal i den ene eller den anden matchgruppe, hvilket også betyder, at det er den enkelte sagsbehandlers kompetencer til at foretage det valg, der afgør det 5. Samtidig er der forskel på graden af det sandsynlige pres omgivelserne lægger på sagsbehandleren i sagsbehandlingen, relativt til forskellige steder i landet. I de mindre steder er sagsbehandleren, og vedkommendes beslutninger, mere synlige end de større steder, og sandsynligheden for, at sagsbehandler og den der skal matchgrupperes, har en relation der rækker ud over sagsbehandlingssituationen, er stor, hvilket er en yderligere faktor i matchgrupperingen. Hertil kommer, at man flere steder i landet, internt matchgrupperer markant anderledes nu, end tilfældet eksempelvis var for 2-3 år siden, hvorved selve de kriterier 6 der ligger til grund for om en borger skal i den ene eller den anden matchgruppe, ikke er de samme og derfor heller ikke nødvendigvis giver det samme resultat, selvom borgerens situation er den samme. Således matchgrupperes væsentligt flere borgere i matchgruppe 2 nu, hvor de tidligere ville være blevet placeret i matchgruppe 1. På denne baggrund bør PKU-kursisternes matchgruppering og udviklingen imellem dem, fra kursusdeltagelse til december 2017, tages som vejledende. Tabel 10: Antal i matchgrupper under kursus og i december 2017 (2016) M0* M1 M2 M3 5 Med Inatsisartutlov nr. 28 af 9. december 2015 om Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre (Majoriaq), er der imidlertid også etableret et lovpligtigt Samarbejdsorgan mellem Majoriaq, socialområdet og skoleområdet, hvor borgere der ligger i gråzonen mellem arbejdsmarkedet og en socialindsats, i fællesskab sluses til den mest hensigtsmæssige sagsbehandling set i forhold til borgernes øjeblikkelige situation. En del af dette arbejde kan bestå i fælles overvejelser omkring matchgrupperingen. 6 De formelle kriterier og retningslinjer for matchgrupperingen fra Selvstyret er de samme nu som for 2-3 år siden, og siden starten i Det er kommunernes fortolkning af reglerne, og vurderinger af de arbejdsledige, der har ændret sig. 21

22 RS INU CK SC SPS CFS BA MAR JM Total Andel 27% 24% 57% 56% 15% 17% 1% 3% Tabellen viser antallet af kursister i de forskellige matchgrupper på hver branchesole og nederst i tabellen samlet for alle brancheskoler. Under hver matchgruppe, er noteret et antal for henholdsvis kursusårgangen, 2016, og for den tilsvarende matchgruppering året efter, i december * M0 = borgere der ikke er matchgrupperet, typisk borgere der har intet eller meget begrænset behov for offentlige ydelser. Generelt er der stor overvægt af kursister i matchgruppe 1, og/eller borgere der ikke er matchgrupperet, hvilket giver en stærk indikation af, at de er jobklare, som deltager i PKU-kurserne. Dette er i overensstemmelse med målgruppen for kurserne. I alt 57 % af alle kursister på årgang 2016 var i matchgruppe 1, og 27 % var ikke matchgrupperet (M0) da de påbegyndte et PKU-kursus. Dvs. at i alt 84 % af alle kursister, der deltog i kursus, er jobklare, eller tæt på at være det. 15 % på årgang 2016 var i matchgruppe 2, indsatsklare, da de startede på kursus. 1 %, 10 kursister, var i matchgruppe 3, da de startede på kursus. Det forekommer, uden nærmere kendskab til de enkelte kursister, at være fejlvisiteringer til kurserne. Typisk er borgere i matchgruppe 3 ikke klar til-, eller kan få gavn af-, faglige PKU-kurser. Det skal dog, noget bemærkelsesværdigt, nævnes, at ud af de 10 kursister i matchgruppe 3, som har deltaget i kursus, har kun 2 af dem ikke-bestået det kursus de deltog i. Dette ligger kun ganske lidt under den gennemsnitlige beståelsesgrad for samtlige kursister, i alle matchgrupper, på 88 %, for årgangen. Tabel 11: Andel i matchgrupper under kursus og i december 2017 (2016) M0 M1 M2 M3 22

23 RS 11% 9% 72% 66% 17% 24% 0% 2% INU 14% 10% 74% 78% 11% 10% 1% 2% CK 26% 22% 49% 45% 23% 27% 2% 6% SC 10% 10% 86% 86% 5% 0% 0% 5% SPS 71% 65% 21% 27% 8% 8% 0% 0% CFS 40% 37% 55% 54% 5% 7% 0% 2% BA 21% 19% 65% 60% 13% 17% 2% 4% MAR 42% 39% 49% 49% 7% 9% 2% 2% JM 18% 9% 18% 12% 64% 67% 0% 12% Tabellen viser andelen af kursister i de forskellige matchgrupper på hver branchesole og nederst i tabellen samlet for alle brancheskoler. Under hver matchgruppe, er noteret en andel for henholdsvis kursusårgangen, 2016, og for den tilsvarende matchgruppering året efter, i december * M0 = borgere der ikke er matchgrupperet, typisk borgere der har intet eller meget begrænset behov for offentlige ydelser. SC har den største andel jobklare (M1), 86 %, iblandt deres kursister. Også RS og INU har et stort antal jobklare, på henholdsvis 72 % og 74 % af deres kursister på årgangen. Tælles de ikkematchgrupperede med, er andelene 96 % for SC, 88 % for INU og 83 % for RS. Også CFS (95 %), BA (86 %) og MAR (91 %) har et højt antal jobklare/næsten jobklare i M1 og M0. SPS har færrest i matchgruppe 1, men da de samtidig har det højeste antal kursister som ikke er matchgrupperet, hvilket giver indikationer af at de ikke er i kontakt med det offentlige ydelsessystem, er den reelle andel jobklare/næsten jobklare på skolen, på 92 %. Klart færrest jobklare kursister deltager i kurser på JM, med kun 36 % i alt i M1 og M0. De resterende 64 % er i matchgruppe 2, hvorved skolens kurser i høj grad indgår i en forberedende indsats til at gøre kursisterne jobklare. Figur 8: Matchgrupper under kursus og december 2017 (2016) Under kursus December M0 M1 M2 M Figuren viser udviklingen i kursisternes matchgruppering på årgang 2016, fra det tidspunkt de deltog i kursus, til december året efter, Er de blå søjler højere end de røde søjler, har der været et fald i antallet i den givne matchgruppe fra kursustidspunkt til december 2017, er de røde søjler højere end de blå, er der sket en stigning i antallet fra kursustidspunkt til december

24 Der er ikke de store forskydninger mellem kursisternes matchgruppering under kursus, og i december 2017, udover at flere er blevet matchgrupperet, således at de ikke står listet som matchgruppe 0. Lidt overraskende er det dog, at antallet i matchgruppe 1 er blevet mindre, om end marginalt, fra kursustidspunkt til december året efter. Dette særligt da formålet med kurserne er, at kvalificere kursister der allerede er i job, til at få et udvidet/bedre job, og borgere der er arbejdsledige til at komme i beskæftigelse, hvilket i langt de fleste tilfælde, med mindre der er tale om forskellige skåneordninger som revalidering, fleksjob og jobtræning, betyder matchgruppe 1. I december 2017, er det dog stadig langt de fleste kursister, der er jobklare eller tæt på at være det, med i alt 80 % af alle kursister i matchgruppe 1, eller som ikke er matchgrupperede (M0). Samlet set og målt på matchgruppering, står en femtedel af kursisterne uden for arbejdsmarkedet, ved enten at være indsatsklare (M2), som PKU-kurserne kan være et element i, eller midlertidigt passive (M3). Registrerede arbejdssøgende For årgang 2016 var i alt 341 kursister registreret som registrerede arbejdssøgende under kursusforløb. Det er 36 % af årgangen. Dette er samme andel som på årgang 2013 og en lidt større andel end på årgang 2012, hvor 32 % af kursisterne var arbejdssøgende. Højeste andel registrerede arbejdssøgende var på årgang 2014 med 41 % af årgangen. Figur 9: Andel af det samlede antal registrerede arbejdssøgende under kursus (2016) SC 5% BA 6% JM 6% CK 31% RS 20% MAR 9% SPS 0% INU 19% CFS 4% Figuren viser andelen på hver brancheskole af det samlede antal kursister på årgang 2016, der var registrerede arbejdssøgende under kursusdeltagelsen. RS=KTI-Råstofskolen, SC=Sprogcentret, BA=KTI-Bygge- og Anlæg, JM=KTI-Jern- og Metal, INU=Inuili/Levnedsmiddelskolen, CK=Campus Kujalleq, SPS=Social Pædagogisk Seminarium, CFS=Center for Sundhedsuddannelser, MAR=Det Maritime Center. På årgang 2016 har CK haft flest registrerede arbejdssøgende som kursusdeltagere, med 107 arbejdssøgende kursister på skolen, ud af i alt 341 på samtlige brancheskoler, hvilket er 31 % af det samlede antal. Også RS, 69 kursister/20 % af det samlede antal arbejdssøgende, og INU, 65 kursister/19 % af det samlede antal arbejdssøgende, har haft en stor andel arbejdssøgende kursister. Dette ligger på linje med de foregående årgange og er typisk for disse brancheskoler. 24

25 Omvendt har SPS stort set ingen arbejdssøgende kursister, hvilket også er på linje med tidligere årgange for skolen. I 2016 er der kun 1 kursist, der var registreret arbejdssøgende under kursus på SPS. Figur 10: Antal registrerede arbejdssøgende under kursus og i marts 2017 (2016) CK RS INU MAR BA JM SC CFS SPS Registrerede arbejdssøgende under kursus Registrerede arbejdssøgende marts 2017 Figuren viser antallet af registrerede arbejdssøgende per brancheskole, dels under et kursus (blå søjler) og dels i marts 2017 (røde søjler). Er de blå søjler højest, er der sket et fald i antallet af registrerede arbejdssøgende i marts 2017 i forhold til antallet under kursusafvikling. Dette karakteriserer en positiv udvikling. Er de røde søjler højest, er der sket en stigning i antallet af ledighedsstemplinger i marts 2017 i forhold til antallet under kursusudvikling. Dette karakteriserer en negativ udvikling. Ved at sammenligne antallet af ledighedsstemplinger i marts 2017 med antallet af ledige kursister under kursusforløbet, kan gives et billede af udviklingen i kursisternes behov for offentlige ydelser under og efter kursusforløbet. 341 kursister var registrerede arbejdssøgende under et kursusforløb, mod 274 kursister i marts Det betyder, at 20 % færre kursister havde behov for offentlige ydelser i marts 2017, end da de deltog i et kursus. Der er dog et stykke til årgang 2012, hvor 41 % færre havde behov for offentlige ydelser i marts 2013, set i forhold til da de deltog i kursus på året før. Det største fald i ledigheden er sket på SPS, hvor den ene registrerede arbejdssøgende, der var under kursusafviklingen, ikke længere er registreret i marts På INU og CFS er der sket et fald på 58 %, og på SC et fald på 50 %. På de øvrige brancheskoler, på nær INU, er der sket fald i antallet af registrerede arbejdssøgende i 2017 i forhold til da de var på kursus. Det er en positiv udvikling. Det omvendte er tilfældet for INU, hvor der har været en markant og usædvanlig stigning på 58 % i antallet af registrerede arbejdssøgende i marts 2017, set i forhold til da kursisterne deltog i kursus i løbet af Hvad der gør det yderligere usædvanligt er, at 3/4 af skolens kursister under deres kursusdeltagelse er defineret som jobklare i matchgruppe 1, hvilket er den næsthøjeste andel af jobklare på samtlige brancheskoler på årgang 2016, kun overgået af SC, hvor 86 % er i matchgruppe 1. Set i forhold til gennemsnittet på samtlige brancheskoler i 2016, på 56 % i matchgruppe 1, ligger INU markant over. 25