Sagsøger spørgsmål 1: Det bedes oplyst, om hingsten fremstår rengående på videoen optaget den 1. marts 2011, jf. sagens bilag 21.

Transkript

1 / / Skrivelse af 2. oktober 2014 fra advokat 1. maj pådrog en hingst sig en skade på højre forben (HF), idet den var urolig under massage. Skaden fremstod umiddelbart som en mindre hornkløft og medførte let halthed. Smed blev rekvireret og kløften behandlet. Hingsten blev haltfri om end med let ømhed i vendinger. Den maj blev hesten tiltagende halt og 7. maj blev hesten kørt til dyrehospital 1 (sagsøgte 1). Her fandtes forøget pulsation på HF og kløft på indvendige sidevæg m. blødning i kronranden. Hingsten blev sendt hjem og behandlet med smertestillende og antibiotika i 5 dage. Den 8. maj blev tilstanden forværret og hesten blev kørt til dyrehospital 1, hvor der blev stillet diagnosen obs. pro. afslag indvendigt på hovbenet HF ud for kløften. Den 13. maj blev der beskåret/udskåret udvendigt på HF hvorfra der kom et blodigt ildelugtende eksudat. Hestens tilstand blev forværret og den fremstod som en forfangen hest. Den 16. maj blev hesten henvist til MR-scanning på dyrehospital 2 (sagsøgte 2). Hesten blev røntgenfotograferet på dyrehospitalet og der blev stillet diagnosen hovbensfraktur af HF. Hesten kom hjem til ejeren og var fortsat på smertestillende medicin. Den 17. maj blev hesten tilset af dyrehospital 1, hvor hesten udviste udpræget forfangenhedssymptomer. Dyrehospital 1 gav overfor ejeren udtryk for bekymring ved fortsat behandling med smertestillende medicin og for mulighed for overbelastning af VF med rotation af hovbenet til følge. Hesten blev sat på blød bund uden smertestillende medicin. Den 22. maj fandt ejeren at hesten ikke var blevet bedre. Den blev kontrolrøntgenfotograferet og der fandtes ulden opklaring af frakturlinje HF, som udtryk for knoglehenfald og VF viste lavgradig rotation og sænkning. Dyrehospital 1 oplyste til ejer, at der skulle ske noget radikalt med knoglehenfaldet i HF - der blev anbefalet operation, da hesten ellers ville udvikle rotation i VF hovben, og man ville miste hesten. Den 24. maj blev der udleveret smertestillende medicin og den. 26. maj sendte ejeren hesten til et tysk hospital. Inden transporten blev der anlagt styrofoam. Hesten blev aflivet på den tyske klinik d. 24. juli, idet den var blevet udpræget forfangen med hovbens gennemtrædning på VF. Rådet udtalte: Sagsøger spørgsmål 1: Det bedes oplyst, om hingsten fremstår rengående på videoen optaget den 1. marts 2011, jf. sagens bilag 21. I benægtende fald bedes karakteren af haltheden oplyst. Svar ad spørgsmål 1: Rådet finder ikke grundlag for at konkludere, at hingsten var halt d. 1. marts Sagsøger spørgsmål 2: I forlængelse af spørgsmål 1 bedes det oplyst, i hvilken grad det er sandsynligt, at hingsten på det pågældende tidspunkt kunne have et brud på hovbenet.

2 Svar ad spørgsmål 2: Rådet finder det ikke muligt at besvare dette spørgsmål præcist, idet svaret vil afhænge af, hvorvidt der på dette tidspunkt var mulighed for bevægelighed af en eventuel fraktur og det senere dokumenterede fragment. Sagsøger spørgsmål 3: Det bedes oplyst om journalkortet fremlagt som bilag 4 generelt er ført dyrlægefagligt korrekt med hensyn til beskrivelsen af henholdsvis anamnesen, de observerede forhold vedrørende hingsten, samt de foretagne behandlinger. Det bedes endvidere oplyst, om der i journalen/på journalkortet burde have været noteringer om: temperaturmålinger på respektive dage? medicinering på respektive dage i stedet for en samlet angivelse af anvendt medicin den 16. marts 2011? pålæggelse af styrofoam-klodser den/de respektive dag(e)? hingstens almene tilstand, herunder ædelyst, hårlag, væskebalance etc.? objektive kliniske fund og observationer i øvrigt? Ved besvarelsen bedes det oplyst, hvilke regler der gælder for dyrlægers journalføring, herunder ønskes det oplyst, om Det Veterinære Sundhedsråds notat fra 2002 om klagesager over dyrlæger, jf. bilag 28, fortsat kan lægges til grund. I modsat fald bedes ændringer samt begrundelsen herfor oplyst. Svar ad spørgsmål 3: Nej. Rådet finder, at der ved hospitaliserede dyr i journalen skal påføres daglige notater om patientens parametre, hhv. temperatur, puls og respiration og andre relevante kliniske observationer plus medicinering samt anden behandling. Journalkortet skal være af en sådan grundighed, at enhver vagthavende dyrlæge i virksomheden skal kunne vurdere patienten i lyset af disse oplysninger på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet hvis tilkaldt. Rådet ser ingen grund til, at Det Veterinære Sundhedsråds Notat fra 2002 (Bilag 28) ikke fortsat kan/skal lægges til grund. Sagsøger spørgsmål 4: Det bedes oplyst, om det var udtryk for en dyrlæge faglig korrekt behandling, når dyrlæge D1 ved sin undersøgelse af hingsten den 7. marts 2011 foretog en udskæring i hoven for at skabe afløb, anbefalede sæbevandsbehandling, samt foreskrev behandling med "Gentamicin lokal IV + streptocillin og Metacam i 5 dage". I forbindelse med besvarelsen bedes det præciseret, hvilke faktuelle forhold, der tillægges betydning.

3 Svar ad spørgsmål 4: Rådet finder, at dyrlæge D1 s behandling var fagligt korrekt, idet han primært forsøgte at mindske trykket bag hovkløften, men samtidig dækkede hingsten ind imod infektion i området ved at iværksætte antibiotika behandling samt anti-inflammatorisk - og smertebehandling. Sagsøger spørgsmål 5: Efter en gennemgang af de af sagsøgte 1 optagne røntgenbilleder af 8. marts 2011, 10. marts 2011 og 14. marts 2011 af hingstens højre forben bedes det oplyst, om der kan konstateres røntgenforandringer, samt om det kan bekræftes, at der er tale om en røntgenologisk udvikling i den udvendige gren af hovbenet. I bekræftende fald bedes udviklingen beskrevet. Ved vurderingen af røntgenbillederne anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at være opmærksom på, at der forud for røntgenoptagelserne den 14. marts 2011 er foretaget en udskæring af en hovbyld (inficeret blodansamling) udvendigt i samme hov. Svar ad spørgsmål 5: Ja, der kan konstateres røntgenforandringer. Rådet konkluderer, at røntgenbillederne optaget 8., 10. samt 14. marts 2011 viser følgende: 8. marts 2011: Billederne antages at være optaget over en vis tidsperiode samme dag, idet nogle billeder viser et metalbeslag på hovvæggen (medialt), mens andre billeder ikke viser dette pålagt. 10. marts 2011: Disse billeder viser ikke tilstedeværelse af ovenfor omtalte metalbeslag, men viser derimod en meget tidlig kurvet frakturlinje i hvad Rådet tolker som den laterale hovbensvæg uden seperation eller yderligere demarkering af fragmentet. 14. marts 2011: Der er nu igen metalbeslag på hornvæggen medialt. Der er også tegn på en udskåret defekt i hovvæggen/sålen lateralt. Der er endvidere begyndende demarkering af hovbensfragmentet nær den udskårne hovdefekt. Fragmentet viser tidligt og lettere udefinerbart tab af knogletæthed, uden at frakturlinjen på dette tidspunkt er tydeligt ændret. Sagsøger spørgsmål 6: Såfremt spørgsmål 5 besvares bekræftende bedes det oplyst, om den pågældende udvikling burde have givet anledning til yderligere undersøgelser og behandlinger? Svar ad spørgsmål 6: Rådet finder, at mistanken om et sekvestrum 14 dage efter halthedens opståen burde have resulteret i fortsat antibiotika dækning, specielt efter udskæring af hoven i området og derfor en øget risiko for ekstern kontaminering af området fra staldmiljøet af både et potentielt avitalt fragment samt hovbenet.

4 Sagsøger spørgsmål 7: I forlængelse af besvarelse af spørgsmål 5 og 6 bedes det endvidere oplyst, om der burde have været iværksat nærmere undersøgelse(r) og behandling(er) og i givet fald hvilke, når der den 12. marts 2011 og 13. marts 2011 konstateredes en væsentlig forværring at haltheden på højre forben og forhøjet feber (41 ). Svar ad spørgsmål 7: Rådet finder, at det kliniske billede som beskrevet burde have resulteret i fortsat antibiotika behandling samt støttende behandling til det modsatte forben i form af forebyggende behandling imod forfangenhed forårsaget af overbelastning af dette ben. Dette kunne f.eks have involveret pålæggelse af en Styrofoamklods, Lily-Pads eller en heart-bar sko, hvis sidstnævnte var en mulighed. Sagsøger spørgsmål 8: Det bedes oplyst, om det kan karakteriseres som en omhyggelig og samvittighedsfuld behandling af hingsten, at dyrlæge D1 og dyrlæge D2 hos sagsøgte 1 lader hingsten stå i perioden fra indlæggelsen den 8. marts 2011 til henvisningen til sagsøgte 2 den 16. marts 2011, uden at der fastlægges en diagnose. Svar ad spørgsmål 8: Rådet kan ikke på baggrund af det forelagte besvare spørgsmålet. Det fremgår ikke umiddelbart klart, hvad dyrlægerne D1 og D2 stillede som diagnose på dette tidspunkt. Hvorvidt de behandlede hingsten for en inficeret såleknusning og/eller et sequestreret fragment efter fraktur af hovbenet. Det kan imidlertid diskuteres, hvorvidt hingsten på et tidligere tidspunkt burde have været transporteret til henvisningsklinik for at mindske den øgede risiko for forfangenhed ved forværrelse af haltheden samt transport. Det kan imidlertid også fremføres, at det eneste formål med henvisning til sagsøgte 2 s hospital var en MRI scanning, som sagsøgte 1 ikke selv kunne udføre. Sagsøger spørgsmål 9: Det bedes oplyst, om der ud fra beskrivelsen af sygdomsforløbet i perioden fra den 8. marts 2011 til den 16. marts 2011 er indikationer på, at hingstens venstre forben var overbelastet. Svar ad spørgsmål 9: Indikation på en overbelastning af det venstre forben i perioden marts er oplysningen om, at hingsten den 14. marts iflg. sagsøgte 1 virkede øm på begge forben, og at der blev anlagt Styrofoam klodser på begge forhove. Endvidere beskrives det, at hingsten lå meget ned for at aflaste benene og allerede d. 14. marts, iflg. sagsøger viste smerter i begge forben, står bagudlænet, periodisk afbrudt af hyppige spasmer i bagparten. Hingsten tager meget nødigt støtte på forbenene.. Rådet konkluderer, at dette er indikation for, at venstre forben er overbelastet.

5 Sagsøger spørgsmål 10: Det bedes oplyst om en eventuel begyndende overbelastning af hingstens venstre forben kan være blevet forværret, såfremt det lægges til grund, at hingsten var dehydreret og havde høj feber (41 ). Svar ad spørgsmål 10: Rådet finder det på det foreliggende grundlag ikke tilstrækkeligt belyst, hvorvidt hingsten reelt var dehydreret. En høj feber kan være en medvirkende årsag til forfangenheden eller kan være resultatet af samme. Sagsøger spørgsmål 11: Det bedes oplyst, om sagsøgte 1 ved henvisningen til sagsøgte 2 burde have meddelt sagsøgte 2 særlige oplysninger, herunder oplysninger om hingstens anamnese, de af sagsøgte 1 foretagne behandlinger, samt de optagne røntgenbilleder af 8. marts 2011, 10. marts 2011 og 14. marts 2011? I forbindelse med besvarelsen ønskes det oplyst, hvorvidt det anførte under ad 2 i Det Veterinære Sundhedsråds notat om klagesager over dyrlæger, jf. bilag 28, fortsat er gældende? I modsat fald bedes ændringer, samt begrundelsen herfor beskrevet. Svar ad spørgsmål 11: Det ville have været korrekt at klinisk materiale, herunder anamnese, røntgen diagnose(r) samt foretagne behandlinger herunder medicinering, var blevet kommunikeret til sagsøgte 2 inden hingstens ankomst til hospitalet. Det i notatet under ad 2 anførte er stadigt gældende for at undgå fejltagelser som følge af manglende kommunikation. Sagsøger spørgsmål 12: Det bedes oplyst, om sagsøgte 2 som grundlag for at foretage sin undersøgelse og udredning af hingsten burde have indhentet oplysninger fra sagsøgte 1, herunder oplysninger om hingstens anamnese, de af sagsøgte 1 foretagne behandlinger, samt foreliggende røntgenbilleder? Svar ad spørgsmål 12: Rådet finder det ikke muligt at besvare dette spørgsmål entydigt. Rådet kan ikke ud fra det forelagte vurdere, hvilken kommunikation der har været mellem sagsøgte 1 og sagsøgte 2, idet det dog bemærkes fra Bilag 6, at sagsøgte 1 er påtegnet som henvisende praksis og at sagsøgte 2 har optaget anamnese Rådet er der ud over vidende om, at sagsøger selv bragte hingsten til sagsøgte 2. I nogle tilfælde henvises en hest for en rent teknisk funktion, nemlig at indhente MRI optagelser, som derefter videresendes til tolkning hos en specialist i denne disciplin, ofte i et andet land. Generelt set optages et standard sæt MRI optagelser uanset eventuelle kliniske oplysninger; i andre

6 tilfælde ledsages hesten af en klinisk journal eller klinikken kontaktes af den henvisende dyrlæge eller ejer. Sagsøger spørgsmål 13: Det ønskes oplyst, om der kan konstateres røntgenologiske forandringer på røntgenbillederne af 16. marts 2011 optaget hos sagsøgte 2, herunder om der kan konstateres en randfraktur lateralt på højre forbens hovben og/eller et sekvester. Såfremt der kan konstateres en randfraktur lateralt på højre forbens hovben og/eller et sekvester bedes det oplyst, hvorledes det pågældende fund kan forklares, når røntgenbillederne af henholdsvis 8. marts 2011, 10. marts 2011, og 14. marts 2011 ikke har givet anledning til konstatering af et sådant brud. Det ønskes endvidere oplyst, hvad der efter Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse normalt forstås ved en notering i journalen om en randfraktur lateralt på hovbenet henholdsvis et sekvester, der "kan komme" og "som skal op." (opereres), jf. den af sagsøgte 2 stillede diagnose i bilag 6/7. Svar ad spørgsmål 13: Vedrørende røntgenbillederne optaget finder Rådet, at (såfremt metalbeslaget på hornvæggen er placeret medialt) der ses et tydeligt stort randfragment lateralt med en noget uklar afgrænsning i form af en bred frakturlinje og begyndende avitalitet af fragmentet (såkaldt sekvestrum). Der ses endvidere lettere osteolytiske forandringer i hovbenet nær frakturlinjen. De ovenfor beskrevne røntenologiske forandringer udvikles over en periode, som resultat af normale processer i forbindelse med en fraktur med sekvestrering. Imidlertid noterer Rådet, at der allerede er mistanke om en frakturlinje i den laterale hovbensvæg, men uden separation eller devitalisering på dette tidspunkt. Sagsøgte 2 kommenterer derfor korrekt, at der er mistanke om et sekvester, og at dette eventuelt bør operativt fjernes. Sagsøger spørgsmål 14: I forlængelse af spørgsmål 13 bedes det oplyst om - og i bekræftende fald i hvilken grad - der kan konstateres sænkelse og/eller rotation af hovben på henholdsvis højre og venstre forben på røntgenbillederne af 16. marts 2011? Svar ad spørgsmål 14: Til trods for at spidsen af hovbenet ikke er vist på sideprojektionen af venstre forhov, er det Rådets opfattelse, at der ikke er tegn på rotation af hovbenet på hverken venstre eller højre forben. Sænkning af hovbenet kan udelukkende konstateres ved påsætning af røntgenmarkører på kronranden og den dorsale hovvæg, og oftest kun efter at sammenlignelige røntgenbilleder optages med nogle dages mellemrum.

7 Sagsøger spørgsmål 15: Det bedes oplyst, om det er i overensstemmelse med god dyrlægeskik at undlade at foretage MRscanning, når hingsten efter et længerevarende sygdomsforløb og gentagende røntgenundersøgelser var henvist til udredning af diagnosen via en MR-scanning. Det bedes endvidere oplyst, om en sammenholdelse af røntgenbillederne af 8. marts 2011, 10. marts 2011, og 14. marts 2011 med røntgenbillederne af 16. marts 2011 indikerer relevansen af en MRscanning? Svar ad spørgsmål 15: Det er ikke muligt for Rådet at vurdere, hvorvidt undladelse af foretagelse af MR-scanning på hesten er i overensstemmelse med god dyrlægeskik. Årsagen til eller begrundelsen for, at sagsøgte 2 ikke foretog MRI-scanningen, fremgår ikke af sagsakterne. En mulig årsag kunne eventuelt være, at hingsten var for smertepåvirket til at kunne stå stille til MRI-optagelse gennem en længere periode, minimum 1 time per ben. Imidlertid viser sagsøgte 2 s røntgenoptagelser et tydeligt sekvestrum og frakturlinje, som bekræftede diagnosen, hvilket eventuelt kunne være årsagen til, at MR-scanning udelades. Andre grunde eksisterer muligvis. Det kan ikke udelukkes, at MRI optagelser ville kunne have klarlagt bløddels forandringer i hoven, som ikke var åbenbare på røntgenbillederne. Sagsøger spørgsmål 16: Det ønskes oplyst, med hvilken grad af sandsynlighed en udført MR-scanning den 16. marts 2011 ville have afdækket lidelsen i hingstens højre forbens hov. Svar ad spørgsmål 16: Rådet finder, som besvaret under spørgsmål 15, at en MR-scanning eventuelt ville kunne have vist yderligere bløddelsforandringer i hovvæggen og sålen, men det er Rådets opfattelse, at diagnosen randfraktur med sekvestrum er stillet via røntgenbillederne. Sagsøger spørgsmål 17: Det bedes oplyst, om der den 16. marts 2011 kan antages at være en begyndende overbelastning af hingstens venstre forben, evt. i form af forfangenhed, når der observeredes "let puls til tå vf. går med styreform sko bf."? Svar ad spørgsmål 17: De kliniske observationer nævnt ovenfor må antages at være udtryk for begyndende overbelastning af hingstens venstre forben. Se endvidere svar ad 9.

8 Sagsøger spørgsmål 18: Det ønskes oplyst, om det kan udelukkes, at hingsten kunne have været helbredt, hvis den korrekte behandling var blevet iværksat den 16. marts Svar ad spørgsmål 18: Det kan ikke udelukkes, at hingsten kunne have været helbredt, såfremt kirurgisk fjernelse af sekvestret var blevet iværksat umiddelbart efter diagnosen. Om end dette kunne have været udsat til et senere tidspunkt, er det Rådets opfattelse, at det beskrevne kliniske smertebillede med overvejende sandsynlighed ville kunne medføre en overbelastning af det modsatte forben, og at undgåelse af dette bør være den primære indikation for beslutning om, hvorvidt og hvornår en eventuel operation skulle have fundet sted. Sagsøger spørgsmål 19: Såfremt spørgsmål 18 besvares benægtende bedes prognosen for hingstens helbredelse om muligt angivet. Svar ad spørgsmål 19: Rådet forstår spørgsmålet som prognosen for hingstens helbredelse efterfølgende en operativ fjernelse af sekvestret samt associeret avitalt og muligvis inficeret hornvæg. Rådet vurderer, at prognosen, efter al sandsynlighed og i fravær af komplikationer, med hensyn til overlevelse samt med hensyn til fortsat karriere som dressurhest ville have været relativ god. Sagsøger spørgsmål 20: Det ønskes oplyst, hvorvidt dyrlægejournalerne fra sagsøgte 2, jf. bilag 6 og 7 opfylder kravene til god dyrlægeskik, herunder ønskes særligt oplyst, om det er i overensstemmelse med god dyrlægeskik at foretage rettelser på en måde, så de oprindelige optegnelser slettes. Svar ad spørgsmål 20: Rådet finder, at eventuelle rettelser i en journal kan være uheldige, men ikke nødvendigvis af nogen praktisk betydning og kan være i overensstemmelse med god dyrlægeskik. Sagsøger spørgsmål 21: Det ønskes oplyst, om der kan konstateres røntgenforandringer på de af sagsøgte 1 optagne røntgenbilleder af 22. marts 2011, herunder særligt om der kan konstateres en nedbrydning udvendig i hovbenet på højre forben, samt om der kan konstateres - og i bekræftende fald i hvilken grad - sænkelse og/eller rotation af hovben på henholdsvis højre og venstre forben. Svar ad spørgsmål 21: Rådet finder, at røntgenbillederne optaget viser et stort avitalt knoglefragment fra den lateral hovvæg på højre forben. Der er ingen tegn på rotation af venstre eller højre hovben.

9 Sagsøger spørgsmål 22: I forlængelse af spørgsmål 21 bedes det oplyst, hvilken/hvilke undersøgelse(r) og behandling(er) der burde have været iværksat den 22. marts 2011, når henses til det forudgående forløb, den konstaterede nedbrydning udvendig i hovbenet på højre forben og til at hingsten på dette tidspunkt har udprægede forfangenhedssymptomer. Svar ad spørgsmål 22: Rådet bemærker, at røntgenbillederne optaget af dyrlæge D2 udgør primært sideprojektionerne af begge forben samt et DP billede af højre forben. Et umarkeret røntgenbillede antages at være højre for. Sideprojektionerne af begge forben viser ikke tegn på rotation af hovbenet til trods for en noget lang tåvæg. Eventuel sænkning af hovbenet kan ikke vurderes fra disse billeder, da der ikke er påsat røntgenmarkører på kronranden samt den dorsale hornvæg eller optaget sammenlignelige billeder med enkelte dages mellemrum. Imidlertid bekræfter røntgenbillederne et stort tidligt randfragment med uklar afgrænsning og begyndende avitalitet i højre forbens hovben. Rådet finder, at eventuelt operativ fjernelse af fragmentet på dette tispunkt kunne have været overvejet, men en sådan beslutning ville være afhængig af hingstens kliniske status på dette tidspunkt. Sagsøger spørgsmål 23: Det Veterinære Sundhedsråd bedes gennemgå røntgenbillederne optaget hos K1 (bilag 26) og udførligt beskrive udviklingen i røntgenforandringen lateralt/udvendig på hovbenet på hingstens højre forben. Det bedes i forbindelse hermed oplyst, i hvilken udstrækning Det Veterinære Sundhedsråd kan tiltræde, at der på billederne fra ultimo marts 2011 ses: moderat sænkelse og rotation af hovbenet højre forben, og henfald af benvævet på udvendig gren af hovbenet højre forben, samt kraftig sænkelse af hovbenet og moderat rotation på venstre forben. I bekræftende fald bedes det oplyst, om det er sandsynligt, at disse røntgenforandringer er udtryk for forhold, der aktuelt eller over en kortere tidsperiode kan medføre så alvorlige kliniske symptomer, at der bør foretages en aflivning. Det bedes endvidere oplyst, i hvilken udstrækning Det Veterinære Sundhedsråd kan tiltræde, at der på røntgenbillederne optaget hos K1ses: a) en gradvis større og større drejning af hovbenet på venstre forbens hov, b) en større og større opløsning af hovbenet, bagtil på hovbenet, på højre forbens hov, og/eller c) en begyndende afstødelse af et stykke betændt benvæv fra hovbenet på højre forbens hov (den 27. marts 2011 ved projektioner forfra/bagud).

10 Yderligere bedes det oplyst, om et stykke afstødt benvæv kan forsvinde enten ved opløsning eller kan være skyllet ud sammen med betændelsessekret ved åbning af hoven. Det ønskes oplyst om udviklingen i røntgenforandringen lateralt/udvendig på hovbenet på hingstens højre forben sandsynligvis skyldes en behandling af en betændelsestilstand i hoven, eller om der må antages at være foretaget et operativt indgreb? Svaret ønskes begrundet. Svar ad spørgsmål 23: Rådet finder, at der på billederne optaget er tegn på let rotation af hovbenet på venstre forben, men ingen tegn på tilsvarende på højre forben. I kraft af disse relativt lette forandringer finder Rådet det derfor ikke nødvendigvis sandsynligt, at disse over en kortere tidsperiode skulle føre til aflivning af hingsten, men understreger samtidigt, at de kliniske symptomer kunne have været værre, end hvad røntgenbillederne udtrykte, og at forfangenhed kan forværres over en meget kort tidsperiode, specielt hvis dette sker i form af sænkning og penetration af hovbenet igennem sålen. Der ses da også yderligere rotation af hovbenet i venstre forben imellem og Rådet noterer, at der udelukkende optages sideprojektioner af hovbenene i perioden til , sandsynligvis fordi disse blev optaget til monitorering af en eventuel forværring af forfangenheden. På billederne optaget konstateres det, at det tidligere beskrevne avitale fragment i den laterale hovbensvæg i højre forben nu tilsyneladende er totalt resorberet, og at der ikke er tegn på yderligere infektion i hovbenet. På dette tidspunkt ( ) er der markør på den dorsale hovvæg, og der er nu tegn på udtalt rotation og sandsynligvis også nogen sænkning af hovbenet i venstre forben, men ikke tegn på tilsvarende i højre forben. Rådet bekræfter, at et stykke afstødt, inficeret og avitalt knoglevæv kan forsvinde som resultat af opløsning og/eller skyllet ud i forbindelse med åbning af hoven med henblik på drænering. Rådet finder det ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt et operativt indgreb til fjernelse af et delvist opløst fragment har fundet sted. Sagsøger spørgsmål 24: Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 23 ønskes det oplyst, om udviklingen i røntgenforandringerne observeret henholdsvis den 16. marts 2011 og den 22. marts 2011 sammenholdt med de observerede røntgenforandringer på røntgenbillederne fra K1 må antages at være udtryk for en naturlig fremadskridende sygdomsproces. Svar ad spørgsmål 24: Rådet finder, at udviklingen i røntgenforandringerne er sket som det kunne forventes, både med hensyn til frakturen og fragmentet i højre forhov og forfangenheds udviklingen i ventre forhov.

11 Sagsøger spørgsmål 25: Det bedes oplyst, hvorledes prognosen havde været for at undgå eller afhjælpe den sekundære lidelse i form af forfangenhed, såfremt den primære lidelse var blevet diagnosticeret og behandlet korrekt per de respektive datoer: den 7. marts 2011, den 8. marts 2011, den 10. marts 2011, den 14. marts 2011, den 16. marts 2011 og den 22. marts Svar ad spørgsmål 25: Rådet er ikke i stand til at svare entydigt på dette spørgsmål, idet det ikke er muligt retrospektivt at extrapolere det kliniske smertebillede direkte fra det røntgenologiske billede samt de kliniske noter. Svaret afhænger af, hvorvidt det findes, at det på et tidligere tidspunkt ville have været muligt at mindske smerten fra den højre forhov (og derved mindske risikoen for overbelastningsforfangenheden i den venstre forhov), eftersom smerten i dette tilfælde sandsynligvis var en kombination af smerte udgående fra frakturen og opbygning af tryk som følge af ophobning af sekret samt infektion i området. I sagsøgte 1 s spørgsmål bedes Rådet fremhæve hvilket faktum der er inddraget ved besvarelsen. Sagsøgte 1 spørgsmål A: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 3 bedes Det Veterinære Sundhedsråd om at oplyse, om det på det foreliggende grundlag er muligt for rådet at vurdere, om dyrlæge D1, (sagsøgte 1) har foretaget journalføring i overensstemmelse med de dyrlægefaglige standarder. Ved besvarelsen bedes rådet oplyse, om det alene på baggrund af journalkortet fremlagt som bilag 4 kan vurderes, om journalen generelt er ført dyrlægefagligt korrekt. Svar ad spørgsmål A: Rådet finder det ikke muligt at besvare dette spørgsmål præcist, idet det er vidende om, at de oprindelige journaler uheldigvis er forsvundet sidenhen, og at bilag 4 derfor er en retrospektiv summering af behandlingen, som den erindres og derfor er ukomplet. Ud fra bilag 4 kan det ikke vurderes, hvorvidt den oprindelige journal var ført dyrlægefagligt korrekt. Sagsøgte 1 spørgsmål B: Den i sagen omhandlede hingst blev behandlet på K1 i perioden 27. marts maj 2011, hvor den blev aflivet. I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 18, 19 og 25 anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at oplyse, om rådet - uden journalmaterialet fra K1 vedrørende den månedlange behandling af hingsten op til dens aflivning - har det fornødne objektive grundlag til at udtale sig med nogen grad af sikkerhed om årsagen til hingstens død eller sandsynligheden for, at hesten kunne være helbredt.

12 Svar ad spørgsmål B: Rådet finder det ikke muligt at vurdere behandlingsforløbet, mens hingsten var indlagt på K1 på grund af manglende journalmateriale. Det er derfor heller ikke muligt, med nogen grad af sikkerhed, at udtale sig om årsagen til hingstens død. Sagsøgte 1 spørgsmål C: Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at oplyse, om transporten af hingsten den 26. til 27. marts 2011 på over 600 km. til K1 kan have haft en negativ indflydelse på hovbenssænkningen VF, som - ifølge akterne fra K1 - i sidste ende angiveligt var årsagen til, at hingsten måtte aflives. Rådet anmodes om at uddybe sit svar. Svar ad spørgsmål C: Yderligere mekanisk traumatisering i form af belastning af inflammerede hornlameller ved forfangenhed bør altid reduceres til et absolut minimum, hvorfor Rådet finder, at transporteringen af hingsten til DH1 og specielt sidenhen til K1i begge tilfælde var uheldig, og at det ikke kan udelukkes at have haft en negativ indflydelse på forfangenheden og hovbenssænkningen. Sagsøgte 1 spørgsmål D: Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at vurdere, om K1s behandling af hingsten med ordinationer af smertestillende medicin fra behandlingens start og 2 gange dagligt, jf. bilag 25, på et tidspunkt, hvor hingsten var forfangen, var dyrlægefagligt korrekt, herunder om behandlingen kan have forøget risikoen for overbelastning af hingstens venstre forben og dermed forværret forfangenheden, der angiveligt førte til hovbensgennemtrængning på venstre forben, hvilket er den af sagsøger oplyste årsag til, at hingsten blev aflivet. Svar ad spørgsmål D: Rådet finder ikke, at den medicinske behandling på K1 er dyrlægefaglig ukorrekt. Ordinationen af smertestillende medicin må forventes at være blevet afstemt i henhold til hingstens smertebillede. Som angivet i Bilag 25 blev Flunixin-Meglumin valgt som smertestillende/anti-inflammatoriske lægemiddel på grund af dets samtidige toxin inhibitoriske effekt. Rådet finder det ikke muligt på baggrund af det forelagte yderligere at vurdere på K1s behandling af hingsten. Se endvidere svar ad B. Sagsøgte 1 spørgsmål E: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 8 anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at oplyse, om en diagnose altid kan stilles straks en dyrlæge undersøger et dyr, eller om det er sædvanligt, at dyrets symptomer kan give anledning til flere forskellige differentialdiagnoser. Ved besvarelsen anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at oplyse, om det er muligt at de samme symptomer, der kan give indikation for flere forskellige diagnoser, således at den endelige diagnose først kan stilles efter yderligere kliniske undersøgelser.

13 Svar ad spørgsmål E: Rådet finder, at det generelt er god praksis at opstille en arbejdshypotese, men samtidigt at påpege flere differentialdiagnoser som kan af- eller bekræftes eftersom yderligere kliniske eller parakliniske undersøgelser finder sted og resultater indhentes. Sagsøgte 1 spørgsmål F: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 6 og 8 anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at oplyse, om dyrlæge D1 og dyrlæge D2 har foretaget relevante diagnostiske overvejelser i forhold til hingstens symptomer og de optagne røntgenbilleder (bilag A), herunder om der er stillet relevante differentialdiagnoser, samt om D1 har iværksat relevante behandlingstiltag i forhold til de af hingsten udviste symptomer og de kliniske fund. Ved besvarelsen bedes inddraget: røntgenbillederne fremlagt som bilag A, journalkortet fremlagt som bilag 4, den rekonstruerede journal fremlagt som bilag 5, redegørelsen fra dyrlæge D1 af 13. september 2011 fremlagt som bilag 14 samt den udførlige gengivelse af behandlingsforløbet den 7. marts marts 2011 i svarskriftet (s og s ) og D1s supplerende redegørelse om behandlingsforløbet som gengivet i processkrift IB af 18. september Svar ad spørgsmål F: Rådet skal henvise til svar ad spørgsmål 6 og understrege, at bilag A (røntgenbilleder af ) tydeligt indikerer muligheden for et stort avitalt knoglefragment nær et udskåret område af hovvæggen/-sålen og at fortsat intensiv antibiotikabehandling derfor skulle have fundet sted, idet en eventuel eliminering af infektion i hovbenet, fragmentet samt overliggende bløddele muligvis ville have mindsket smerten og derfor risikoen for følgekomplikationer. Bilag 5 beskriver endvidere korrekt, at frakturlinjen er blevet mere ulden som udtryk for knoglehenfald, hvilket derfor skulle have ledt til samme konklusion og samme behandling. Rådet finder i øvrigt, at sagsøgte 1 generelt vurderede relevante differentialdiagnoser og også iværksatte relevante behandlingstiltag, da mistanken om traumatisk forfangenhed opstod. Sagsøgte 1 spørgsmål G: Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at oplyse, om diagnosen hovkløft stillet af Dyrlæge D1 den 7. marts 2011 var i overensstemmelse med de beskrevne symptomer og kliniske fund på tidspunktet.

14 Svar ad spørgsmål G: Rådet finder, at diagnosen hovkløft var i overensstemmelse med de beskrevne symptomer og kliniske fund. Sagsøgte 1 spørgsmål H: Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at oplyse, om diagnosen hovbensfraktur stillet af Dyrlæge D1 den 8. marts 2011 var i overensstemmelse med de beskrevne symptomer og kliniske fund på tidspunktet, herunder de optagne røntgenbilleder af samme dato. Svar ad spørgsmål H: Rådet kan ikke udtale sig om sværhedsgraden af de kliniske fund , idet haltheden forårsaget af fraktur af hovbenet varierer i sværhedsgrad fra patient til patient. Imidlertid finder Rådet ikke, at diagnosen hovbensfraktur kan stilles med nogen grad af sikkerhed inden røntgenbillederne optaget d Sagsøgte 1 spørgsmål I: Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at oplyse, om differentialdiagnosen hovbyld stillet af Dyrlæge D2 den 13. marts 2011 var i overensstemmelse med de beskrevne symptomer og kliniske fund på tidspunktet. Svar ad spørgsmål I: Rådet finder, at differentialdiagnosen hovbyld kunne være i overensstemmelse med de kliniske symptomer, omend røntgenbillederne optaget viste en hovbensfraktur. Sidstnævnte udelukker imidlertid ikke, at der også kunne være en hovbyld tilstede, enten i forbindelse med frakturen eller andetsteds i hoven. Sagsøgte 1 spørgsmål J: Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at oplyse, om overvejelserne og mistanken vedrørende diagnosen forfangenhed stillet af D1 og D2 den 14. marts 2011 var korrekt, og om overvejelserne og mistanken var i overensstemmelse med de kliniske symptomer på tidspunktet. Svar ad spørgsmål J: Rådet finder, at diagnosen forfangenhed, stillet d efter al sandsynlighed var korrekt og i overensstemmelse med de kliniske symptomer. Sagsøgte 1 spørgsmål K: Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at oplyse, om en dyrlæge ved behandlingen af et dyr er dyrlægefagligt forpligtet til at inddrage dyrets økonomiske værdi som et parameter for behandlingen. I bekræftende fald, bedes rådet oplyse, hvilken vægt dyrets økonomiske værdi skal tillægges, herunder bedes rådet oplyse, om der er tale om et væsentligt parameter.

15 Svar ad spørgsmål K: Rådet finder, at en dyrlæge er forpligtet til at behandle ethvert dyr fagligt korrekt, uanset dyrets økonomiske værdi. Som oftest vil dyrets økonomiske værdi og ejerens økonomi indgå i ejers beslutning i samråd med dyrlægen om omfanget af omkostninger for behandling. Sagsøgte 1 spørgsmål L: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål K anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at oplyse, om det er sædvanligt i sager, hvor hesten udgør en stor økonomisk værdi, at hestens ejer efter aflivningen sikrer sig biologisk bevismateriale fra hesten (f.eks. et ben) med henblik på at kunne dokumentere dødsårsagen. Svar ad spørgsmål L: Rådet er ikke bekendt med, at der i Danmark er en generel praksis på dette område, men finder, at det kan være hensigtsmæssigt at sikre sig biologisk materiale til senere dokumentation, såfremt der kan være mulighed for en tvist. Sagsøgte 1 spørgsmål M: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 11 anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at oplyse, om det er den henvisende dyrlæges faglige ansvar, at det eller de i henvisningen anbefalede undersøgelsestiltag (her MR-scanning) også iværksættes af den dyrlæge, som modtager henvisningen. Svar ad spørgsmål M: Rådet finder generelt, at det er den henvisende dyrlæges faglige ansvar, at meddele henvisningshospitalet resultatet af de indhentede kliniske og røntgenologiske undersøgelser indtil da, men finder ikke, at det er den henvisende dyrlæges faglige ansvar, at de anmodede undersøgelsestiltag (i dette tilfælde MR-scanning) iværksættes af den dyrlæge, som modtager henvisningen. Sagsøgte 2 spørgsmål A0: Det Veterinære Sundhedsråd bedes rekvirere samtlige røntgenoptagelser foretaget af hesten, opregne disse med reference til optagende klinik og dato samt beskrive røntgenbilledernes objekt og optageprojektion. Svar ad spørgsmål A0: Dyrlægerne DH : Sideprojektioner samt vægtbærende og Oxspring-projektion af højre forhov : Samme projektioner som af højre forhov.

16 : Samme projektioner som af højre forhov plus en skyline-projektion af højre forhov (primært hovseneben samt kaudale hovbensvinger) : Sideprojektion samt vægtbærende og Oxspring-projektioner af højre forhov (forkert markeret venstre). Muligvis også sideprojektion af venstre (ikke markeret venstre/højre). DH : Sideprojektion af begge forhove samt vægtbærende Oxspring-projektioner af højre forhov. K : Sideprojektion samt Oxspring-projektion af begge forhove : Sideprojektioner samt skrå sideprojektioner af højre forhov, sideprojektion samt Oxspring-projektion af venstre forhov : Sideprojektion af begge forhove : Sideprojektion af begge forhove : Sideprojektion af venstre forhov : Sideprojektion af begge forhove : Sideprojektion af begge forhove samt Oxspring-projektion af højre forhov : Sideprojektion af begge forhove : Sideprojektion af venstre forhov : Sideprojektion af begge forhove : Sideprojektion af venstre forhov. Sagsøgte 2 spørgsmål A1: Kan Det Veterinære Sundhedsråd på objektivt grundlag fastslå, hvornår og hvor hesten døde? Svar ad spørgsmål A1: D3 udtaler i bilag 24, at hingsten blev aflivet på grund af den udprægede forfangenhed med hovbensgennemtrængning på venstre forben. Disse forandringer ses på røntgenbillederne optaget , så det må formodes, at hingsten blev aflivet umiddelbart herefter. Sagsøgte 2 spørgsmål A2: Kan Det Veterinære Sundhedsråd på objektivt grundlag fastslå, hvad hesten døde af? Svar ad spørgsmål A2: Rådet kan kun udtale sig ud fra bilag 24, der konkluderer, at hingsten blev aflivet på grund af ekstrem forfangenhed med hovbensgennemtrængning på venstre forben. Dette leder spontant til infektion af spidsen af hovbenet, og er næsten altid ledsaget af umiddelbar aflivning af hesten af dyreværnsmæssige årsager og ud fra en håbløs prognose.

17 Sagsøgte 2 spørgsmål A3: Såfremt det kan lægges til grund, at der ikke foreligger en røntgenjournal endsige en røntgenbeskrivelse af de optagne billedserier hos sagsøgers tyske dyrlæge, bedes det oplyst, om dette ud fra en dansk veterinær standard ville være udtryk for omhu og samvittighedsfuldhed? Svar ad spørgsmål A3: Rådet finder det ikke i overensstemmelse med dansk veterinær standard med hensyn til omhu og samvittighedsfuldhed, hvis der ikke foreligger journal indeholdende røntgenbeskrivelse af de akkumulerede fund over en så lang tidsperiode. En kontinuerligt opdateret registrering af røntgenfund er en del af den kliniske journal. Sagsøgte 2 spørgsmål A4: Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, på hvilket tidspunkt rådet finder røntgenologisk støtte for diagnosen forfangenhed i de foreliggende røntgenserier? Det ønskes oplyst, hvorvidt der på røntgenbillederne optaget den 30. marts 2011 er tegn på forfangenhed? Svar ad spørgsmål A4: Rådet finder, at der første gang findes røntgenologisk mistanke/støtte for diagnosen forfangenhed på billederne optaget på K1. Sagsøgte 2 spørgsmål A5: Fremgår det af de optagne røntgenbilledserier og/eller journaler, at der på et tidspunkt i forløbet i Tyskland er fjernet et sekvester (et stykke knogle) fra hestens forben? Hvornår er dette i givet fald sket? Svar ad spørgsmål A5: Rådet finder, at billederne optaget på K1 for første gang i forløbet viser, at det omtalte avitale fragment i højre forhov ikke længere kan ses. Dette kan, som omtalt tidligere, eventuelt skyldes henfald (disintegration) og drænering eller operativt indgreb. Der er ingen journalomtale af en kirurgisk fjernelse af fragmentet. Sagsøgte 2 spørgsmål A6: Var diagnosen stillet på DH1, som den på baggrund af røntgenbillederne af 16. marts 2011 fremgår af hospitalets journal "rtg. hf: randfraktur lat. hovben" korrekt, og matchede den de kliniske symptomer på tidspunktet?

18 Svar ad spørgsmål A6: Rådet finder, at den på DH1 stillede diagnose var korrekt og matchede de kliniske symptomer på tidspunktet, omend der ikke blev foreslået muligheden for en eventuel infektiøs proces samt eventuel avitalitet af fragmentet. Sagsøgte 2 spørgsmål A7: Var den DH116. marts 2011 ordinerede terapi og behandling "boksro + styroformsko + NSAID (smertestillende medicin)" den korrekte i forhold til den konstaterede diagnose? Svar ad spørgsmål A7: Rådet finder, at den ordinerede terapi på daværende tidspunkt var tilstrækkelig ud fra diagnosen hovbensfraktur, men differentialdiagnostisk burde en eventuel infektiøs proces have været diskuteret og længerevarende antibiotika dækning været overvejet. Sagsøgte 2 spørgsmål A8: Ville en MRI scanning af hestens forben 16. marts 2011 på DH1 have været af diagnostisk værdi i forhold til den diagnose DH1 havde stillet samme dag, jf. hospitalets journal? Besvarelsen bedes begrundet. Udføres omkostningskrævende undersøgelser som MRI scanning normalt uden særskilt bestilling på danske hestepraktiserende hospitaler? Svar ad spørgsmål A8: En MRI-scanning udført ville eventuelt have illustreret bløddelsforandringer i højre forhov og derved muligvis tilføjet til diagnosen hovbensfraktur. MRI scanning udføres normalt udelukkende på særskilt bestilling. Rådet blev stillet supplerende spørgsmål af 11. august 2015: Rådet udtalte: Spørgsmål 26: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 2 bedes det oplyst, i hvilken grad det er sædvanligt, at en hest, der har en fraktur i den laterale hovbensvæg, ikke udviser halthed og/eller ømhed umiddelbart efter frakturens opståen? Svar ad 26: Rådet finder det usædvanligt, men ikke umuligt, at hesten ikke umiddelbart udviste halthed i forbindelse med en fraktur i den laterale hovbensvæg. Dette kunne eventuelt skyldes, at frakturen var inkomplet og/eller, at fragmentet ikke var bevægeligt på grund af den unikke position af hovbenet i hovkapslen, der fungerer som en ekstern fixator.

19 Spørgsmål 27: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 6 og 7 bedes det oplyst, om der i sagen findes objektiv dokumentation, der støtter, at hingsten blev behandlet med antibiotika i tilstrækkeligt grad, både for så vidt angår den doserede mængde og behandlingsperiodens længde? Svar ad 27: Det fremgår af sagsakterne, at der blev givet intravenøs gentamycin (dosering ikke angivet) dagligt i 5 dage umiddelbart efter, at haltheden opstod, men tilsyneladende ikke på et senere tidspunkt. Rådet finder, at det ville have været korrekt at have fortsat antibiotikabehandlingen med baggrund i den visuelle beskadigelse af hovvæggen. Rådet finder endvidere, at der allerede 14. marts 2011 ses tegn på begyndende infektion/avitalitet af hovbenet lateralt, hvilket burde have resulteret i fortsat antibiotika behandling, idet bløddels infektion i hoven samt eventuelt hovbenet skulle have været overvejet som en eventuel forklaring på den fortsatte halthed, idet en fraktur på dette tidspunkt ikke var bekræftet. Spørgsmål 28: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 7 bedes det oplyst, a) Hvornår der efter Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse burde have været pålagt styrefoamklodser? b) Endvidere ønskes det oplyst, hvilke konsekvenser det kan have haft for udviklingen af overbelastningen i hingstens forben, at Styrefoam-klodser først blev pålagt den 14. marts 2014? Svar ad 28: Svar ad 28a: Rådet finder, at Styrofoam-klodser (eller lignende arrangement) burde have været pålagt ved den første observation af stærk smerte, hvilket iflg. journalen sker den 14. marts Det er ikke muligt for Rådet at vurdere, om dette skulle have været igangsat tidligere i forløbet. Svar ad 28b: Iflg. svar ad 28a er det ikke muligt for Rådet at vurdere, hvorvidt tidligere pålæggelse af Styrofoam-klodser ville have haft positiv indflydelse på udviklingen af forfangenhed, idet dette er en klinisk vurdering, som bør afgøres fra dag til dag hos den pågældende patient. Rådet skal endvidere bemærke, at Styrofoam-klodser ikke generelt pålægges præventivt inden kliniske tegn på forfangenhed iagttages. Spørgsmål 29: I forlængelse af spørgsmål 11 ønskes det oplyst, om sagsøgte 1, som henvisende dyrlæge, af egen drift burde have rekvireret resultatet af undersøgelsen hos sagsøgte 2 og medtaget dette i sin fremadrettede diagnosticering?

20 Svar ad 29: Rådet finder, at det ikke tydeligt fremgår, hvorvidt hingsten blev henvist til sagsøgte 2 af sagsøgte 1 eller hvorvidt undersøgelsen hos sagsøgte 2 skete på direkte anmodning fra sagsøger. Såfremt hesten blev henvist af sagsøgte 1, finder Rådet, at det vil være normal procedure, at sagsøgte 2 efter undersøgelsen havde informeret henvisende dyrlæge sagsøgte 1 om resultatet. Såfremt en henvisende dyrlæge ikke modtager svar, vil det være forventeligt at denne rykker for dette hos den udførende dyrlæge. Der vil typisk være en dialog mellem henvisende dyrlæge og den dyrlæge, der henvises til. Spørgsmål 30: Såfremt sagsøgte 2 var antaget til at foretage en specialistundersøgelse, burde sagsøgte 2 så af egen drift have fremsendt undersøgelsesresultatet til sagsøgte 1? Svar ad 30: Ja, såfremt hesten blev henvist til denne undersøgelse af sagsøgte 1. Rådet finder endvidere, at såfremt undersøgelsen hos sagsøgte 2 var foranlediget af sagsøger, burde sagsøger have tilsikret sig, at sagsøgte 1 fik resultatet af undersøgelsen af hensyn til den videre behandling af hesten. Spørgsmål 31: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 13, bedes det oplyst, hvilke behandlingstiltag, der bør foretages, når der opstår mistanke om en fraktur? Herunder ønskes det oplyst, om hoven burde have været "låst" med en sko? Svar ad 31: Rådet finder, at det ikke kan udelukkes at pålæggelse af en sko med sideoptog eller en fiberglas hovforbinding kunne have bidraget til at låse hoven og derved mindske muligheden for bevægelighed af et fragment, men skal bemærke, at emnet diskuteres og, at der er uenighed blandt dyrlæger om, hvorvidt den låsning reelt sker, og det skal også bemærkes, at hesten muligvis kunne have været så øm i hoven, at det ikke ville have været muligt at pålægge en sko. En Heartbar sko kunne eventuelt have været limet på hoven. Spørgsmål 32: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 18 bedes det oplyst, om sagsøgte 2 den 16. marts 2011 burde have anbefalet en kirurgisk fjernelse af sekvestret? Svaret ønskes begrundet. Det ønskes endvidere oplyst, om prognosen for hingstens helbredelse ville have været bedre, desto tidligere sekvestret var blevet fjernet, herunder særligt når der henses til den begyndende overbelastning af hingstens venstre forben?

21 Svar ad 32: Rådet finder, at dette spørgsmål kun ville kunne besvares ud fra de kliniske observationer med hensyn til smerte, halthed, drænering mm. Det bør endvidere understreges, at sagsøgte 2 diagnosticerede en randfraktur af hovbenet, ikke et knoglesekvestrum og, at mange randfrakturer heler komplet og tilfredsstillende uden indgriben og uden komplikationer. Det kan ikke udelukkes, at prognosen for hingstens helbredelse ville have været bedre, såfremt sekvestret var blevet fjernet, men at dette ville have krævet, at hingsten var i total narkose, hvilket ikke ville have været ideelt under de givne omstændigheder; disse spørgsmål ville kun kunne have været besvaret ud fra hingstens kliniske og fysiologiske parametre på det pågældende tidspunkt i forløbet. Spørgsmål 33: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 22 ønskes det oplyst, om sagsøgte 1 burde have anbefalet en kirurgisk fjernelse af sekvestret/fragmentet den 22. marts 2011? Endvidere ønskes det oplyst, om der var noget i hingstens kliniske tilstand den 22. marts 2011, der indikerede, at den ikke kunne gennemgå en sådan operation på dette tidspunkt. Svar ad 33: Rådet henviser til svar ad spørgsmål 32. Det fremgår ikke tydeligt, hvorvidt sagsøgte 1 reelt foreslog dette, men kontakt til sagsøgte 2 omkring dette spørgsmål fandt tilsyneladende sted. Iflg. sagsøgte 1 s notater skete overflytningen af hingsten til en tysk klinik på sagsøgers foranledning. Spørgsmålet om, hvorvidt en sådan operation var indikeret, er berørt under besvarelse af spørgsmål 32, og ville have været afhængig af hingstens kliniske tilstand og fysiologiske parametre. En hest med begyndende forfangenhed kunne blive uheldigt påvirket af en narkose. Spørgsmål34: Med henvisning til svaret på spørgsmål 22, bedes det oplyst, om Det Veterinære Sundhedsråd er enig i, at røntgenbillederne er optaget den 22. marts 2011 og ikke den 21. marts 2011 som angivet i besvarelsen af spørgsmål 22. Svar ad 34: Ja, dette er tilfældet. Spørgsmål 35: Det ønskes oplyst, om der burde have været påsat røntgenmarkører på de af sagsøgte 1 og 2 optagne røntgenbilleder, for at der kunne foretages en korrekt veterinærfaglig vurdering af hingstens tilstand, herunder vurdere udviklingen i den begyndende overbelastning/forfangenhed af venstre forben?

22 Svar ad 35: Rådet finder, at røntgenmarkører på den dorsale hornvæg er, omend ikke essentielle, så i det mindste hjælpsomme til at sammenligne røntgenbilleder med henblik på at følge udviklingen af hovbens drejning og/eller hovbens sænkning. Spørgsmål 36: I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål H bedes det oplyst, hvorledes Det Veterinære Sundhedsråds vurdering harmonerer med det af dyrlæge D1 anførte i den rekonstruerede journal, jf. sagens bilag 5, som følger: "8. marts: obs. pro afslag indv. på hovbenet udfor kløften 10. marts røntgenundersøgelse: ingen forandringer udv. i hovbenet". Svar ad 36: Rådet har i sin indledende besvarelse bemærket, at røntgenbillederne optaget 10. marts 2011 efter Rådets vurdering viste tidlig mistanke om en fraktur i den laterale hovbensvæg. Dette harmonerer ikke med det af D1 anførte i den rekonstruerede journal. Imidlertid drejer det sig om en mistanke og det bør erindres, at Rådet yderligere har den fordel at vurdere røntgenbillederne retrospektivt i lyset af senere røntgenbilleder, hvor en fraktur var blevet bekræftet. Spørgsmål A9: Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om de supplerende spørgsmål fra sagsøger giver Rådet anledning til at ændre sin besvarelse af 1. juni 2015, hvorefter hestens dødsårsag ikke kan fastslås og hvorefter DH1s diagnose 16. marts 2011 var korrekt ud fra de på dagen foreliggende symptomer, klinisk og røntgenologisk? Svar ad A9: Rådet forstår ikke formuleringen af dette spørgsmål, specielt at hestens dødsårsag ikke kan fastslåes; i besvarelsen af 01. juni 2015 ang. spørgsmål A2 besvarer Rådet, at en veterinærattest fra Tyskland har bekræftet, at hingsten blev aflivet på grund af ekstrem forfangenhed med hovbensgennemtrængning på venstre forben. Rådet ser ingen grund til at ændre denne besvarelse. Ligeledes ser Rådet ingen grund til at ændre sin besvarelse af spørgsmål A6 med hensyn til korrektheden af diagnosen som blev stillet 16. marts 2011 af sagsøgte 2. Rådet blev stillet yderligere supplerende spørgsmål af 3. februar 2016: Spørgsmål N: Den samlede mængde forbrugt medicin under indlæggelsen samt udleveret medicin ved udskrivningen fra klinikken er faktureret/anført på journalkortet af (bilag 4).