Hillerød Kommunes skolepolitik

Transkript

1 Hillerød Kommunes skolepolitik Indledning Med denne skolepolitik sætter Hillerød Byråd retning for de kommende fire års udvikling af skolerne i Hillerød skolevæsen. Alle elever i Hillerød Kommunes skoler skal opleve sig som en del af et fagligt og socialt fællesskab. Vi vil være kendetegnet ved, at vi skaber optimale rammer for, at eleverne lærer, trives og får de bedste betingelser for at gennemføre en ungdomsuddannelse uanset deres baggrund og forudsætninger. Skolernes kerneydelse er undervisning, og undervisningen skal fokusere på elevernes læring, trivsel og dannelse. Derfor fokuserer vi på at opbygge stærke sociale og faglige fællesskaber, hvor vi har høje forventninger til hinanden, og hvor vi lægger vægt på betydningen af at gøre sig umage. Eleverne skal vide, hvad de skal lære, og hvorfor de skal lære det. Samtidig skal de have konkrete tilbagemeldinger på, hvor de er i deres læringsproces og vejledning i, hvordan de kommer videre. Dette princip kan ikke forstås isoleret fra skolernes dannelsesopgave. De nye kompetencer og færdigheder, som eleverne tilegner sig i skolen, skal sættes i spil gennem værdier som frihed, deltagelse og ligeværd. Skolerne skal åbne for elevernes fortrolighed med dansk kultur og historie, deres forståelse for andre lande og kulturer og deres forståelse for menneskets samspil med naturen. Samlet set skal vi bidrage til elevernes alsidige udvikling og dannelse, hvor de tilegner sig værdier og opnår tillid til og tro på egne handlemuligheder i en verden under hastig forandring. Folkeskolerne i Hillerød skal være det naturlige valg for alle forældre, fordi vi har attraktive skoler, der leverer undervisning af høj kvalitet, og fordi vi udvikler skolevæsenet på baggrund af viden om, hvad der virker. Vi vil have et fælles organisatorisk fokus på elevernes læring og trivsel. Hillerød Kommunes skoler består af syv folkeskoler, HFO er, 10. klasseskolen og to specialskoler og skal fortsat udgøre et samlet skolevæsen med lokalt præg. Alle i og omkring skolerne skal anerkende, at vi hver især har betydningsfulde roller i samarbejdet om at udvikle skolerne. Vi vil derfor skabe tillidsfulde dialoger mellem elever, forældre, skolebestyrelser, medarbejdere, ledere, Ungdommens Uddannelsesvejledning, forvaltning, politikere, eksterne samarbejdspartner og det øvrige lokalsamfund i Hillerød Kommune. Vi vil dele viden og samarbejde om at skabe en varieret, motiverende og praksisnær skoledag for alle elever. Samlet set kræver det et tæt lærer- og pædagogsamarbejde, et forpligtende tværprofessionelt samarbejde med kommunens øvrige faglige ressourcepersoner samt en systematisk prioritering af kompetence- og professionsudvikling. Vi vil insistere på og samarbejde om at se elever, der lykkes i skolen. Vi vil insistere på at se elever, der lykkes med deres liv. Skolepolitikken er udarbejdet på baggrund af erfaringsopsamlingen på læringsreformen og i samarbejde med skoleledere, skolebestyrelser, ledere af HFO, PPR og de faglige organisationer. Side 1 af 10

2 Mål og opfølgning Skolepolitikken skal ses i tæt sammenhæng med Hillerød Kommunes vision, Læring og Livskraft, og den sammenhængende Børne- og ungepolitik, Fælles Børn Fælles Ansvar. Det langsigtede strategiske mål er, at 97 % af alle unge i Hillerød Kommune skal have en ungdomsuddannelse, og for at nå dette mål fokuserer vi på at realisere tre overordnede målsætninger: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen skal reducere betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse overordnede målsætninger suppleres med udviklingsmål, som vedtages for et år af gangen som et led i budgetprocessen. Udviklingsmålene er dynamiske og evalueres og justeres hvert år af Byrådet, og der udarbejdes kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen hvert andet år. Den faglige og trivselsmæssige udvikling følges tæt på skolerne, bl.a. gennem systematiske opfølgninger på sprogvurderinger i børnehaveklassen, resultater fra de nationale test, 9. klasseprøverne, elevtrivselsundersøgelsen, undervisningsmiljøvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser og anden pædagogisk data. Fem indsatsområder Vi vil lægge vægt på at nå målsætningerne gennem fem strategiske indsatsområder, som skal fungere som pejlemærker for den fortsatte udvikling af skolerne i Hillerød skolevæsen: Sociale og faglige fællesskaber Læringsmålsorienteret undervisning Varierede og praksisnære undervisningsformer Videndeling og samarbejde Lærings- og trivselscentreret ledelse Arbejdet med sociale og faglige fællesskaber og læringsmålsorienteret undervisning udgør fundamentet for arbejdet med alle indsatsområderne. Arbejdet med indsatsområderne sker på baggrund af viden om, hvad der virker og didaktisk og pædagogisk teori. Evidensbaseret og teoretisk viden skal kvalificere og understøtte, ikke erstatte, praksisorienteret, erfaringsbaseret og situationsbestemt dømmekraft (Oettingen, 2016). Udgangspunktet er, at professionelle ledere og medarbejdere udfylder rammerne, at skolebestyrelserne formulerer principper for den enkelte skoles arbejde med indsatsområderne, og at forvaltningen understøtter udviklingen. Skolerne arbejder bevidst med at skabe gode overgange i barnets liv, blandt andet mellem dagtilbud og skole og brobygning fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. 1. Sociale og faglige fællesskaber Alle elever skal trives og opleve sig som en del af et fagligt og socialt fællesskab. Side 2 af 10

3 Forskning viser, at der er en tæt gensidig påvirkning af elevernes faglige udbytte, undervisningsmiljøet og deres trivsel. Eleverne trives simpelthen bedre, når de udvikler sig og føler, at de bliver fagligt dygtigere. Samtidig lærer eleverne mere, når de trives og har det godt i skolen. Klasseledelsesstrategier, støtte til udvikling af børnenes socio-emotionelle og generelle kompetencer samt aktiv involvering af eleverne har desuden en positiv effekt på elevernes trivsel og læring (Rambøll m.fl., 2014a). Hvordan gør vi i Hillerød? I Hillerød Kommunes skoler arbejder vi strategisk og systematisk med at opbygge sociale og faglige fællesskaber med fokus på eleverne læring og trivsel. Vi fokuserer særligt på: Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden Undervisningsmiljøet (fysisk, psykisk og æstetisk) Vi ved, at der er en positiv sammenhæng mellem elevernes faglige resultater og elevernes trivsel, og høj trivsel og læring går hånd i hånd. Derfor fokuserer vi på at opbygge stærke sociale og faglige fællesskaber, der er kendetegnet ved trivsel, læring og udvikling. Vi tager hensyn til elevernes behov og arbejder bevidst med deres deltagelse i fællesskabet. Vi tilrettelægger undervisningen, så den udfordrer og motiverer eleverne. Vi fokuserer på at skabe gode relationer og samarbejdsformer mellem underviseren og elev og eleverne imellem. Vi arbejder for, at elever modtager undervisning i den lokale folkeskole eller så tæt på den som muligt. Undervisningen er målrettet og kombinerer forskellige undervisningsmetoder. Den er varieret, praksisnær, har en klar struktur og er kendetegnet ved tydelig klasseledelse. Arbejdet med sociale og faglige fællesskaber skal derfor ses i tæt sammenhæng med de øvrige indsatsområder i skolepolitikken. 2. Læringsmålsorienteret undervisning Alle elever skal vide, hvad de skal lære, og hvorfor det skal læres. De skal samtidig have konkrete tilbagemeldinger på, hvor de er i deres læringsproces, og vejledning i hvordan de kommer videre. Forskning peger på, at undervisere med høje forventninger til sine elever, som opstiller eksplicitte læringsmål og benytter sig af en læringsorienteret evalueringspraksis (formativ evaluering), har stor betydning for elevernes motivation for at lære og deres faglige udbytte af undervisningen (Hattie, 2009, 2013; Hattie & Timperley, 2007; Slemmen, 2012; Wiliam, 2015). Disse undervisere lykkes, fordi de skaber tydelighed i undervisningen og giver og modtager feedback fra eleverne, så undervisningen løbende kan tilpasses elevernes behov og forudsætninger, og så eleverne kan justere deres egne læringsstrategier. Side 3 af 10

4 Hvordan gør vi Hillerød? I Hillerød Kommune er undervisning i skolerne læringsmålsorienteret med fokus på, at eleverne både bliver kompetente og alment dannet. Kompetencetænkning og dannelse går hånd i hånd. Skolen har på den ene side fokus på, at eleverne blandt andet skal blive kompetente til at læse, skrive og regne. På den anden side skal eleverne dannes til at anvende kompetencerne gennem værdier. Værdier som frihed, deltagelse, ligeværd, forståelse for kultur og for vores samspil med naturen. På denne måde får kompetencerne retning og mening. Læreprocesser kan ikke styres og kontrolleres fuldstændigt. Læring er et komplekst fænomen. Vi lærer alle livet igennem både i formelle og uformelle læringsmiljøer. Læringsmålsorienteret undervisning skal derfor ikke ses som én bestemt metode, men snarere som en bred didaktisk tilgang, hvor undervisningen orienteres i en bestemt retning med det formål, at underviseren følger op på, og inddrager eleverne i, at eleverne tilegner sig viden, og at denne viden sættes i spil i konkrete færdigheder og kompetencer hos eleven. I læringsmålsorienteret undervisning hænger valg af læringsmål, undervisningsaktiviteter for undervisningsforløbet, dokumentation og formativ evaluering tæt sammen. Undervisningen tager udgangspunkt i Fælles Mål og læseplanerne for fagene, og Fælles Mål integreres i elevplaner og årsplaner. Den læringsmålsorienterede undervisning understøttes af en digital platform. Alle undervisere opstiller eksplicitte og konkrete læringsmål for eleverne i alle klasser. Der ligger ikke forventninger om, at der i undervisningen skal opstilles individuelle læringsmål for alle elever i alle fag. Forventningen er, at der i undervisningen formuleres konkrete læringsmål for klassen. Grupper af elever kan på denne baggrund arbejde med forskellige kriterier for målopfyldelse eller med læringsmål på forskellige taksonomiske niveauer 1. Hvis en underviser fx arbejder med et læringsmål om, at eleverne skal kunne skrive et debatindlæg til lokalavisen, vil nogle elever måske have et behov for at finpudse grammatikken i den skrevne tekst, mens andre skal fokusere på at styrke argumentationen i indholdet. På denne måde bliver det fælles klassemål differentieret og tilpasset til elevernes forskellige forudsætninger inden for rammerne af fællesskabet. Alle elever modtager systematisk feedback på baggrund af konkrete læringsmål. Der skal skelnes mellem feedback til elever i undervisningen og feedback i elevsamtaler. Både løbende feedback i undervisningen og elevsamtaler skal prioriteres. Elevsamtaler kan være individuelle eller foregå i mindre grupper. Samtalerne kan fokusere på elevernes faglige progression, trivsel eller tilegnelse af generelle læringsstrategier. 3. Varierede og praksisnære undervisningsformer Alle elever skal opleve en sammenhængende, varieret og praksisnær skoledag gennem faglig fordybelse, bevægelse og inddragelse af lokalsamfundet. Faglig fordybelse 1 Faglige niveauer. Blooms taksonomi kan fx inddeles i tre niveauer: redegørelse, analyse og diskussion/vurdering. I denne inddeling ligger diskussion på et højere taksonomisk niveau end redegørelse. Side 4 af 10

5 Alle elever får tid til differentieret faglig fordybelse. Faglig fordybelse kan give eleverne mulighed for at få ro og tid til at gå i dybden med et emne eller en problemstilling. Faglig fordybelse kan også praktiseres som en del af en anvendelsesorienteret undervisning, hvor der er fokus på undersøgende og praksisnære arbejdsformer. Forskning viser, at dette styrker elevernes motivation og trivsel (Undervisningsministeriet, 2015, s. 13). Det kan desuden styrke fagligheden for de fagligt dygtigste elever at lave særskilte indsatser. Eleverne kan opleve det som positivt og motiverende, at de udfordres fagligt. Indsatser, der kombinerer lektiehjælp med tiltag, der fremmer elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole, har desuden potentiale til at påvirke eleverne positivt (Rambøll m.fl., 2014b). I Hillerød Kommunes får eleverne tid til faglig fordybelse, og den differentieres, så den både målrettes fagligt udfordrede og de dygtigste elever. Den enkelte elev skal have den rette faglige sparring og de rette faglige udfordringer, så eleven lærer mest muligt. Det kan fx ske gennem turboforløb, talentforløb, projektarbejde, udeskole, lektiecafé, lektiehjælp, læsebånd, emnedage og fælles kommunale arrangementer som Hillerødmesterskaber I Madkundskab og Naturfagsmaraton. Faglig fordybelse integreres som en naturlig del af skoledagen, enten i den fagopdelte eller den understøttende undervisning, og den kan tilpasses skolens lokale profil. Skolerne arbejder målrettet med at udvikle gode studievaner hos eleverne, så eleverne har de bedste forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Der kan gives lektier for, hvis de har et tydeligt formål, og hvis det kan begrundes, hvorfor hjemmeopgaven ikke indgår som led i undervisningen. Hvis eleverne som led i undervisningen får lektier eller hjemmeopgaver, har skolen pligt til at give eleverne lektiehjælp med støtte fra en kvalificeret voksen, fx i en lektiecafé. Hvis der gives hjemmearbejde, er det hensigten, at eleverne efter hjælp på skolen skal kunne løse lektierne hjemme uden hjælp fra en voksen. Bevægelse Alle elever skal i gennemsnit deltage i 45 minutters bevægelse som en del af en sammenhængende skoledag. Mere og bedre bevægelse i løbet af skoledagen har positive effekter på elevernes læringsforudsætninger, faglige resultater, trivsel og alsidige udvikling. Selv bevægelse i mindre omfang, fx korte bevægelsesøvelser indlagt i løbet af skoledagen, har stor effekt på elevernes almene velvære, sundhed og faglige udvikling (Rambøll m.fl., 2014b). Side 5 af 10

6 I Hillerød Kommunes skoler skal eleverne i gennemsnit deltage i 45 minutters bevægelse, og den lokale skole udarbejder en strategi for indsatsen. Bevægelse kan fx være: fysisk aktivitet i undervisningen i fagene, som understøtter det faglige læringsudbytte korte bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne er fysisk aktive i fagundervisningen, fx brain breaks længerevarende bevægelsesforløb, fx i samarbejde med en idrætsforening fysisk aktivitet med længere varighed og højere intensitet (oftest knyttet til idrætsfaget) Bevægelse bidrager til en varieret skoledag og anvendes bevidst som en integreret del af undervisningen. Bevægelse skal medvirke til at fremme sundheden hos eleverne og understøtte motivation og læring i skolens fag. De 45 minutters bevægelse kan både indgå i undervisningen i fagene, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Åben skole Alle medarbejdere inddrager lokale samarbejdspartnere i undervisningen. Forskning viser, at undersøgelses- og praksisorienterede undervisningsmetoder med fokus på elevernes egne erfaringsdannelser kan påvirke elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling positivt. Kobling mellem teori og praksis er et centralt element i den åbne skole og har potentialet til at øge elevernes kommunikationsevner, læring og trivsel (Rambøll m.fl., 2014b). Hillerøds skoler åbner sig op og inddrager omverden. Vi ønsker at åbne eleverne for lokalsamfundet i Hillerød, så de kan lære nyt i autentiske læringsmiljøer. Åben skole kan være kendetegnet ved at være både kortere og længere forløb, undervisning udenfor huset og gæsteundervisning på skolen. Vi samarbejder strategisk med uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner, foreningsliv og erhvervsliv om at udvikle skolerne i Hillerød. Følgende rammer gælder: Den enkelte skole skal indgå tre eller flere partnerskaber, herunder: o mindst én partnerskabsaftale med en erhvervsvirksomhed o mindst ét partnerskab med enten Musikskolen, Ungdomsskolen, Skovskolen, Biblioteket, Museum Nordsjælland, Klaverfabrikken eller en ungdomsuddannelse/erhvervsuddannelse. Den enkelte skole opfordres derudover til at indgå partnerskab med mindst én organisation eller forening. Der skal etableres partnerskaber med eksterne samarbejdspartnere både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. 4. Samarbejde og videndeling Vi arbejder systematisk og strategisk med at skabe en stærk samarbejds- og videndelingskultur. Side 6 af 10

7 Skole-hjem-samarbejde Alle forældre inddrages i et forpligtende gensidigt samarbejde om barnets og børnefællesskabets læring og trivsel. Forskning viser, at forældre udgør en kæmpe ressource for elevernes læring og trivsel. Forældrene sidder inde med en stor viden om virkningen af undervisningen og om børnenes trivsel, som skolen kan have stor nytte af at trække på. Et godt skole-hjem-samarbejde er kendetegnet ved at være forældreinddragende og samarbejdende (Nordahl, 2008). Hillerød Kommunes skoler inviterer forældre ind i et forpligtende gensidigt samarbejde, fordi forældre spiller en særlig betydningsfuld rolle for barnets læring og trivsel og undervisningsmiljøet i klassen. Ligesom forældre spiller en vigtig rolle ift. de unges uddannelsesvalg. Vi har positive forventninger til, at forældre deltager aktivt i samarbejdet, og vi lægger vægt på et højt informationsniveau fra skole til forældre. Skolerne er forpligtet på at opstille klare rammer og forventningsafstemninger for samarbejdet. Forældreinddragelsen foregår gennem løbende dialog, forældremøder, skole-hjem-samtaler og øvrige skolearrangementer. Forældre har også mulighed for at blive en aktiv del af skolebestyrelsen, hvor man kan være med til at præge den lokale skoleudvikling. Professionelle læringsfællesskaber Medarbejdere samarbejder om at planlægge undervisningen og evaluere dens virkning på elevernes læring og trivsel. Forskning viser, at det har stor betydning for elevernes læring og trivsel, at undervisere lærer af og taler med hinanden om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen om læringsmål, elevens progression, og hvad det vil sige at være kompetent i et fag. Underviserne skal kunne forholde sig åbent, kritisk og reflekterende til egen og andres undervisningspraksis. De skal kunne vurdere, hvilken virkning undervisningen har på eleverne, og hvordan undervisningen løbende kan tilpasses efter alle elevernes forskellige forudsætninger (Hattie, 2013, s ). Hvad gør vi i Hillerød I Hillerød Kommunes skoler skaber vi gode rammer for teamsamarbejde. Medarbejdere skal samarbejde om elevernes læring og trivsel i professionelle læringsfælleskaber. Fælles Mål og fagenes læseplaner bliver konkretiseret for at skabe et tydeligt og sammenhængende skoleforløb med fokus på, hvad elevernes skal lære på hver årgang en rød tråd med gode overgange i det samlede skoleforløb. De professionelle læringsfællesskaber har fokus på undervisningen og på at skabe optimale rammer for elevernes læring og trivsel. Medarbejderne kompetenceudvikles løbende, og den faglige opdatering integreres i den daglige praksis. Side 7 af 10

8 Videndeling af undervisningsforløb understøttes blandt andet gennem en digital læringsplatform. Vi deler vores viden om de gode praksiseksempler internt på skolen og på tværs af skoler bl.a. igennem vores kommunale faglige netværk. Pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter har en vigtig rolle i samarbejdet om at skabe en varieret og praksisnær skoledag for alle elever en skoledag med tid til faglig fordybelse, bevægelse og praksisnær undervisning. Alle skoler opfordres til, at pædagoger understøtter undervisningen på alle matrikler og på alle trin. Samarbejde om gode overgange fra dagtilbud til skole Vi skaber gode overgange fra dagtilbud til skole. Overgangen fra dagtilbud til skole er et betydningsfuldt skift i et barns liv, og forskning om skolestart viser, at en god og tryg skolestart har stor betydning for det enkelte barns selvtillid og trivsel og for den videre færd i skolesystemet (Brostrøm, 2007). I Hillerød Kommunes skoler sikrer vi sammenhæng og gode overgange fra dagtilbud til skole, så overgangen bliver en positiv oplevelse for det enkelte barn. Det gør vi gennem et tæt samarbejde og dialog mellem forældre, dagtilbud, indskoling samt Hillerød Fritidsordninger. Læs mere i Fælles Børn Fælles Ansvar. Samarbejde om gode overgange fra skole til uddannelse Vi skaber gode overgange fra skole til ungdomsuddannelserne. Forskning og erfaringsopsamlinger peger på, at gode overgange fra grundskole til ungdomsuddannelserne kræver et tæt og forpligtende samarbejde på tværs af institutioner, fokuseret uddannelsesvejledning og et systematisk oplysningsarbejde i forhold til at skabe et bredt kendeskab til de mange forskellige typer af ungdomsuddannelser både hos elever og forældre (Katznelson og Pless, 2007). En ungdomsuddannelse er et væsentligt element for et sundt og godt voksenliv, og vi arbejder derfor for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi gennemfører fokuserede brobygningsaktiviteter og sørger for, at udskolingseleverne modtager målrettet og oplysende uddannelsesvejledning enten kollektivt eller individuelt. Eleverne skal have den nødvendige viden til at træffe velovervejede valg om uddannelse og job i overensstemmelse med deres motivation, ønsker og kompetencer. Igennem samarbejde i Strategisk Side 8 af 10

9 Uddannelsesforum Nordsjælland 2 arbejder vi aktivt for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og vi etablerer fx brobygningsaktiviteter sammen med erhvervsuddannelserne. 5. Lærings- og trivselscentreret skoleledelse Skoleledelse er centreret om elevernes læring og trivsel, og der arbejdes systematisk med pædagogiske data som grundlag for forbedringer i skolen. Forskning peger på, at der er fem ledelsesdimensioner, som har særlig betydning for elevernes læringsudbytte: 1) at sætte mål og forventninger til elevernes læring 2) ledelse af medarbejderes læring og udvikling 3) at sikre kvalitet i undervisningen 4) strategisk ressourcebrug 5) at sikre et trygt og velfungerende læringsmiljø (Robinson, 2015). Internationale undersøgelser viser samtidig, at aktiv analyse og anvendelse af pædagogiske data 3 i skolen forbedrer elevernes læringsudbytte (Nordahl, 2015). Hvordan gør vi i Hillerød? Skoleledelsen på Hillerød Kommunes skoler medvirker til at understøtte og udvikle et fælles organisatorisk fokus på eleverne læringsudbytte og trivsel. Skoleledelse er lærings- og trivselscentreret, og vi deler ud af vores viden på tværs af skoler. Skoleledelsen er kendetegnet ved aktiv deltagelse i medarbejdernes arbejde med at udvikle undervisningen og læringsmiljøerne på skolen. En leder og / eller anden medarbejder observerer undervisningen med henblik på udvikling af praksis igennem sparring og didaktisk samtale. Ledelserne er tæt på praksis og følger op på elevernes trivsel og faglige resultater. Der stilles høje forventninger til personale og elever. For at øge kvaliteten af undervisningen sikres det, at undervisningen varetages af undervisere med kompetence i fagene, og at der inddrages særlige ressourcepersoner, der kan vejlede kollegaer og understøtte den lokale skoleudvikling. Skoleledelsen integrerer og oversætter relevant pædagogisk forskning og viden fra pædagogiske udviklingsprojekter i egen ledelsespraksis. Ledelse af læring og trivsel bygger på velfunderede og tydelige antagelser om god undervisning, læring og trivsel, og skoleudvikling sker gennem analyse og opfølgning på relevante pædagogiske data. Vi styrker såvel det samlede skolevæsen som den enkelte skole ved at lære af hinanden på tværs af skoler og dele viden og erfaringer med hinanden. Alle skole- og HFO-ledere er forpligtede til at bidrage til hinandens fortsatte udvikling igennem et systematisk og faciliteret samarbejde. 2 Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland er et netværk, der skal bidrage til, at unge får de bedst mulige betingelser for at få en uddannelse. Netværket består af aktører fra erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, kommuner, UU og regionen. 3 Pædagogiske data kan fx være resultater fra nationale test, elevtrivselsmålinger, fraværsoversigter, forældretilfredshedsundersøgelse og egne lokale undersøgelser og observationer. Side 9 af 10

10 For mere information og inspiration til arbejdet med indsatsområderne Øvrige links Sociale og faglige fællesskaber o o Læringsmålsorienteret undervisning: Faglig fordybelse: Bevægelse: Åben skole: o o Professionelle læringsfællesskaber: Skole-hjem-samarbejde: Lærings- og trivselscentreret skoleledelse: Hillerød Kommunes vision, Læring og Livskraft: Hillerød Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik, Fælles Børn Fælles Ansvar: Hillerød Kommunes udviklingsmål: Fælles Mål: Rapporter fra evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen offentliggjort på ministeriets hjemmeside og på emu. Referenceliste Brostrøm, S. (2007). Farvel børnehave - hej skole! Hans Reitzels Forlag. Hattie, J. (2009). Visible learning: a synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. London: Routledge. Hattie, J. (2013). Synlig læring - for lærere. Dafolo. Hattie, J., & Timperley, H. (2007). The Power of Feedback. Review of Educational Research, 77(1), Katznelson, N. og Pless, M. (2007). Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Center for Ungdomsforskning. Nordahl, T. (2008). Hjem og skole. Hans Reitzels Forlag. Nordahl, T. (2015). Datainformeret forbedringsarbejde i skolen. Dafolo. Oettingen, A. von (2016). Almen didaktik mellem normativitet og evidens. Hans Reitzels Forlag. Rambøll m.fl. (2014a). Forskningsbaseret viden om undervisningsmiljø og trivsel. Rambøll m.fl. (2014b). Forskningsbaseret viden om varieret læring, udeskole, bevægelse og lektiehjælp. Robinson, V. (2015). Elevcentreret skoleledelse. Dafolo. Slemmen, T. (2012). Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo. Undervisningsministeriet (2015). Lektiehjælp og faglig fordybelse nye regler, nye muligheder. Wiliam, D. (2015). Løbende formativ vurdering. Dafolo. Side 10 af 10