Resultatsoplysninger (karaktergennemsnit og socioøkonomiske forhold) o Distriktsskolens redegørelse ift. resultatsoplysninger

Transkript

1 Distriktsskole Stenløse Kvalitetsrapport

2 Indhold Indledning Distriktsskolen generelt o Beskrivelse af skolens mål og visioner samt evt. lokale indsatser Resultatsoplysninger (karaktergennemsnit og socioøkonomiske forhold) o Distriktsskolens redegørelse ift. resultatsoplysninger Nationale test o Distriktsskolens redegørelse Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelser o Distriktsskolens redegørelse Obligatorisk trivselsmåling o Distriktsskolens redegørelse Kompetencedækning o Distriktsskolens redegørelse Opsamlende vurdering af niveauet i Distriktsskolen Skolebestryrelsens bemærkninger 2

3 INDLEDNING Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske materiale der offentliggøres i Undervisningsministeriets ledelsesinformation LIS. Kvalitetsrapporten er udgangspunkt for udarbejdelse af tiltag, der sikrer den videre udvikling på skolen. I lige årstal udarbejdes en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten vil blive fulgt op af kvalitetssamtaler mellem skolen og CSD i februar og marts Kvalitetsredegørelserne fra Egedal Kommunes fire distriktsskoler vil danne grundlag for kommunes samlede kvalitetsrapport, der skal vedtages senest 31. marts hvert andet år i lige kalenderår af Byrådet. Formålet med kvalitetsrapporten er at have fokus på elevernes læring og at sikre folkeskolereformens mål om, at 1. alle elever skal blive så dygtige som de kan 2. folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis Måltal: mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges Inklusionsmål: andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning øges andelen af elever, som får under 02 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9.klasse eksamen reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Kompetencedækning: kompetencedækningen skal være 85 % i 2016 stigende til 90% i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 % under hensyntagen til de muligheder de planlægningsmæssige hensyn tillader Kvalitetsrapporten understøtter disse mål ved, at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Kvalitetsrapporten samt kvalitetsredegørelserne skal bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj på skolerne og i kommunen. 3

4 Distriktsskolen generelt På Distriktsskole Stenløse arbejder vi efter et fælles børne- og ungesyn (SKB, februar 2017) Børn og unge har de bedste forudsætninger for at træffe sunde valg, når de er selvstændige aktører i eget liv. Derfor arbejder vi på at støtte børn og unge i at skabe positive fortællinger om sig selv og andre inddrage deres perspektiver, meninger og oplevelser tage ansvar i takt med deres modenhed agere i forskellige læringsmiljøer blive robuste og i stand til at håndtere modstand tage ansvar for at kunne navigere i det sociale liv, så de føler sig som en del af fællesskabet kunne skabe og vedligeholde venskaber opleve ejerskab via medbestemmelse under hensyn til de givne rammer honorere de krav og forventninger, der stilles til eleverne, og som svarer til deres udviklingstrin at udvikle sig til, at blive kompetente, ansvarsfulde og livsduelige mennesker Det gør vi ved at skabe optimale rammer for elevernes læring møde eleverne med respekt og anerkendelse være tydelige voksne, der er enige i forventningerne til eleverne skabe rammer, hvor eleverne kan skabe venskaber være optaget af, at børnene skal have det godt være gode rollemodeller have et professionelt samarbejde om børnene at have fælles traditioner medinddrage og samarbejde med forældre om læring og trivsel tage ansvaret for relationen indgå i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi udvikler os Det fælles børne- og ungesyn skal være vores fælles referenceramme ift. de tiltag og strategier vi arbejder med på skolen. Distriktsskolen er inde i en udvikling, hvor vi sammen arbejder hen i mod en fælles organisationskultur, hvor ledelsen sammen med personale og bestyrelse får sat en tydelig retning for det pædagogiske arbejde. Skolens ledelse vil med afsæt i børne- og ungepolitikken og det fælles børne- og ungesyn, udarbejde en lokal strategi for skolen. Dette vil ske i samarbejde med 4

5 personale og med inddragelse af elevråd og bestyrelse. Denne strategi skal med afsæt i CSD s overordnede rammer, skabe tydelige prioriteringer både lokalt og på distritsniveau. På distriktsskole Stenløse er der det sidste år blevet indarbejdet en øget stabilitet i personalegruppen, der i tidligere år har været præget at betydelig udskiftning. Den før omtalte strategi skal være med til at tegne de spor vi gerne vil udvikle sammen med personale og bestyrelse. Det overordnede mantra vil være, at alle tiltag og pædagogiske interventioner skal være rettet mod at skabe øget læring og trivsel for eleverne. I forbindelse med udarbejdelsen af strategien vil vi arbejde fokuseret på at involvere elevrådet ift. nuancering og feedback. Der er allerede nu nogle tydelige konturer ift. strukturer som skal videreudvikles og styrkes på skolen. Dette omhandler bl.a. en satsning ind i de pædagogiske læringscentre (PLC), hvor vi sammen skal have skitseret, hvilke opgaver der skal løses i PLC og hvilke kompetencer der skal være til rådighed i centret, med henblik på at udvikle centret så det får de bedste betingelser for at understøtte elevernes læring samt skabe sparring og vejledning for det pædagogiske personale. Herudover vil der også pågå et centralt spor omkring opbygning af ressourcecenter, som skal have til formål at skabe et konsultativt niveau på skolerne, hvor de professionelle kan få råd, sparring og supervision ift. pædagogiske problemstillinger og ift. udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. Grundtanken vil her være, at den tidlige indsats og analyse er central ift. at skabe varige ændringer i læringsmiljøet med henblik på at skabe bedre faglige resultater for eleverne. Der er i distriktsskolen etableret et velfungerende AKT netværk som arbejder både forebyggende og indgribende på tværs af skolerne. AKT personalet løfter opgaven i et tværgående netværk, hvor deres kompetencer bliver spejlet i organisationens behov og bruges fleksibelt på tværs af skolens 4 afdelinger. Sidst men ikke mindst vil der pågå et vigtigt langsigtet arbejde ift., at få styrket den dobbeltsidede strategi hvor vi på den ene side skal styrke distriktsskolens fælles pædagogiske afsæt samtidig med, at vi får videreudviklet lokale styrker på de enkelte afdelinger. I indeværende skoleår er der ledelsesmæssigt taget de første bevægelser ind i en fælles systematisk tilgang til observation og sparring. Målet med dette er, at skabe en systematik, hvor det pædagogiske personale får ledelsessparring ind i reel praksis. Dette er der allerede nu gode erfaringer med på de enkelte afdelinger. Der vil fremadrettet være fokus pa, at styrke og videreudvikle den grundlæggende organisationsopbygning pa en række omra der, herunder samarbejde, information, kommunikation, gennemsigtige beslutningsprocesser, medinddragelse og en tydelig anerkendende pædagogisk tilgang. Det er ledelsens ambition, at videreudviklingen af organisationens grundlag skal skabe afsæt for et øget fokus på synlig læring, hvor det pædagogiske personale og ledelsen følger elevernes faglige progression tæt. Der arbejdes efter den kommunale læsekompetenceplan 0-18 a r. 5

6 Fra skolea ret 16/17 har vi etableret distriktslæsevejleder, som skal løfte omra det og skabe sammenhæng for hele distriktet. Der er udarbejdet handleplaner pa skolerne og der er stort fokus pa arbejdet med at optimere læseresultaterne. På Distriktsskole Stenløse har vi som sagt 4 afdelinger med følgende udtryk Der er 13 ledere fordelt pa afdelingsledere i henholdsvis skole og SFO, daglige ledere for skoleafdelingerne og distriktsledelsen. Der er 7 teknisk/administrativt personaler, endelig men ikke mindst er der i alt 1912 elever indskrevet. Medarbejdere og elever er fordelt pa de fire afdelinger som følger: Afdeling Bækkega rdsskolen: 41 lærere, 13 i SFO en, 4 rengøringsmedarbejdere og 546 elever. Afdeling Lærkeskolen: 65 lærere, 2 inkl. Pædagoger, 3 handicaphjælpere, 1 kantineleder, 18 i SFO en og 879 elever. Afdeling Stenga rdsskolen: 31 lærere, 1 integrationsmedarb. 1 kontorassistent(tidligere lærer), 1 pædagog, 12 i SFO en og 360 elever. Afdeling Veksø Skole: 13 lærere, 8 i SFO en og 127 elever. Pa Lærkeskolen er der en specialklasserække for elever med generelle udviklingsvanskeligheder og lettere nedsat kognitive evner. Pa Stenga rdsskolen er der en modtagerklasserække for elever, der nyligt er ankommet i kommunen, uden dansksprogskundskaber. 6

7 Resultatoplysninger Karaktergivning ved folkeskolernes 9. Klasser (sidste tre år) 7

8 8

9 Den socioøkonomiske reference Alle skolers resultater vurederes ud fra en socioøkonomisk reference. Hver enkelt skole kommenterer resulater i forhold til den socioøkonomiske reference i distriktsskolens redegørelse. 9

10 10

11 11

12 Andel af elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik (sidste tre år) 12

13 13

14 14

15 Distriktsskolens redegørelse Generelt Distriktsskolens resultater viser en variation, hvor der er signifikante forskelle de enkelte afdelinger imellem. Nogle elevgrupper klarer sig rigtigt godt, men der er også elevgrupper, der ikke præsterer tilfredsstilende, hvor vi har en central og vigtig opgave med at løfte deres faglige resultater. Når vi ser på de sociokorrigede prøveresultater over en 3-årig periode, ser vi nogle tilfredsstillende resultater. Bækkegårdsskolen præsterer her signifikant bedre end forventet, hvilket er meget tilfredsstilende. Lærkeskolen og Stengårdskolen præsterer som forventet ift. sociokorrektionen, hvilket også må siges at være tilfredsstillende og flot i lyset af den udskiftning der har været i personalegruppen og ledelsesgruppen. Distriktsskolen har det sidste år oplevet en konsolidering i personalegruppen, hvor der efter en periode med meget stor udskiftning i ledelse og personalegruppe, er faldet mere ro på. Dette betyder, at vi i dag har en mere stabil personale- og ledergruppe, der sammen er ved at genopbygge de centrale skolemæssige strukturer, der skal understøtte det pædagogiske personale og eleverne, når der ikke registreres den forventede faglige progression. Der er en tydelig tendens til, at der er nogle grupper af elever der ikke præsterer tilfredsstillende, når vi kigger på prøveresultaterne. Der er sket et bekymrende fald i resultater fra til i dansk og matematik på Stengårdskolen og Lærkeskolen. Der er i ledelsen en tolkning af dette, der peger på, at perioden med markant destabilitet på ledelsesfronten og i personalegruppen samlet set har været medvirkende til, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes at skabe de nødvendige optimale læringsbetingelser for eleverne, hvilket resulterer i ikke tilfredsstillende resultater. Det er dog vigtigt at signalere, at den beskrevne stabilitet vi oplever nu er meget positiv, hvor vi sammen er stærkt fokuserede på, at løfte disse elevers faglige resultater. I lyset af de markante forskelle afdelingerne imellem, vil vi nedenfor komme med en række afdelingsmæssige betragtninger med afsæt i resultaterne. Bækkegårdsskolen Karaktergennemsnittet i dansk har de sidste to år været ens. Vi oplever stabile lærere i udskolingen. Ser man tilbage på 14/15 og sammenligner med nu, kan resultatet skyldes to ting, en dygtigere årgang end normalt, eller det faktum at vi har fået flere tosprogede ind. Karaktergennemsnittet i matematik oplever vi som stabilt, opadgående igen. Kigger vi tilbage til 14/15 og faldet herfra, bliver svaret det samme som i dansk. En dygtigere årgang end normalt, eller det faktum, at vi har fået flere tosprogede ind. Elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. I 14/15 og 15/16 ser stabile ud. Der er et markant fald i 16/17 på 10,2 procentpoint. 15

16 Lærkeskolen Karaktergennemsnittet i dansk har været støt faldende de seneste 3 år. Stor udskiftning i lærerstaben vurderes at være begrundelse herfor. Karaktergennemsnittet i matematik har været støt faldende de seneste 3 år. Det har i en længere periode været svært at rekruttere matematiklærere til udskolingen. Karaktergennemsnittet. Der er opnået bedre resultater i læsning i dansk. Retskrivning er forbedret fra to år siden, men der er en nedgang i de mundtlige og skriftlige præstationer. De engelsk mundtlige præstationer er forbedret, hvor det store udskift af lærere ikke har været så udbredt og flere af de faguddannede har påtaget sig flere hold/klasser. Skoleåret 2015/2016 var første år med den obligatoriske fælles naturfagsprøve på Lærkeskolen. Prøveformen har alt andet lige, skabt et godt udgangspunkt for en bredere faglig forståelse og dermed et højere karaktergennemsnit. Dog halter det stadig efter i forhold til det socioøkonomiske. Matematisk har der i indeværende skoleår været afholdt ekstra forløb med distriktets matematikvejleder, for at kunne understøtte en bedre faglig udvikling. Elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Der er sket et fald på 5 procentpoint og dermed en stigning på de elever, der ikke klarer prøverne. I forhold til ovenstående er der iværksat forskellige tiltag holddeling i forhold til matematik og ekstra hold til løft af det faglige niveau. Der er blevet tilbudt forløb ved læsekompetencecenteret for de elever der har været i denne målgruppe. Derudover har modtagelsen af flygtninge betydet at der kommet mere fokus på at skabe bedre forhold for dem. Stengårdsskolen Karaktergennemsnit i dansk 9.klasse Der er sket et markant fald i karaktererne for 9.klasse dansk fra 2014/15 til 2016/17. Den pågældende årgang har haft en meget stor udskiftning af lærere gennem hele deres skolegang. Mange elever fra årgangen 2016/17 gik til afgangsprøverne på særlige vilkår forlænget tid på baggrund af ordblindhed, DSA -elever og elever med særlige behov. Stengårdsskolen har generelt været præget af stor udskiftning i lærerstaben - omkring 60 % de seneste år og mange skift i ledelsesteamet. Karaktergennemsnit i matematik 9.klasse Der er et markant fald i karakterne for 9.kl. matematik fra 2014/15 til 2016/17. Se ovenstående baggrund. Andel af elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik sidste 3 år. Der er et fald fra 97.7% i 2014/15 til 79% i 2016/17. Det er stadig samme begrundelse som ovenfor, skiftende lærere igennem hele skoletiden. 16

17 Stengårdsskolen har igennem de sidste år været igennem en meget turbulent tid. Medarbejderstaben har haft en udskiftningsprocent på omkring 60%. Der har været omkring 8 forskellige ledelseskonstellationer på to år. Der har været en modtagerafdeling med i alt 5 klasser, med 50 flygtningebørn. En del af disse med traumatiske oplevelser og uden dansk sprog, hvilket har resulteret i et udfordret pædagogisk miljø. Da der i perioder har været en del langtidssygemeldte medarbejdere og da der ikke har været en fast struktur og ramme omkring afholdelse af test og prøver, kan der være en vis usikkerhed omkring de foreliggende testresultater. Det kan være vikarer eller andre uuddannede, der har gennemført testene det vurderes, at eleverne muligvis har underpræsteret grundet denne omstændighed. 17

18 Distriktsskolens redegørelse Generelt for distriktet Der er markant variation i distriktets resultater i de nationale test, hvor det er svært at drage nogle for distriktet samlede redegørelser og konklusioner. Der er afdelinger, hvor eleverne klarer sig markant over landsgennemsnittet og afdelinger der klarer sig markant under landsgennemsnittet. Dette kalder på en overordnet strategi og nogle tiltag i distriktet, der i den grad bliver tilpasset de lokale forudsætninger og forhold. Det vil derfor være kendetegnede for indsatserne i distriktsskolen, at de i deres udformning og design giver plads til lokal regulering og tilpasning. Nedenfor afdelingsmæssige input ift. resultaterne i de nationale tests. Bækkegårdsskolen Hos de allerdygtigste elever i dansk læsning er der i 4. klasse sket en forbedring siden 2. klasse. Sammenligner man vores 2. årgang med 4. årgang, ses det at der i indskolingen er fremgang, læseløft og tidlig indsats hjælper. På 4. årgang er andelen derimod faldende. Det lader til at der er brug for en opmærksomhed på mellemtrinnet og på overgangen hertil. Ligeledes er 8. klasserne faldende. Der vil i den kommende tid være fokus på dette i samarbejde med lærerne. Vi har stadig mange gode læsere. I forhold til læsning og elever med to sprog, kører vi holdundervisning i DSA. Eleverne er inddelt i niveauer og får væsentligt flere lektioner end tildelt. Der kørers et anderledes form for læseløft i rød, der hedder fingertapping. Vi arbejder med dem i mindre grupper, således at flere kan få gavn af timerne. Hos de allerdygtigste elever i matematik oplever vi i år en markant fremgang. Den vil være interessant at dykke ned i og forsøge at blive klogere på, hvad der har gjort forskellen. Andelen af elever med gode resultater i dansk læsning placerer vi os stabilt omkring landsgennemsnittet. Noget der på kommende møde nævnes, så vi kan sikre den gode historie. Elever med gode resultater i matematik vi placerer os fortsat over landsgennemsnittet. I kategorien elever med dårlige resultater i dansk læsning, her er vi fortsat under gennemsnittet. Der er små fald og stigninger på den enkelte årgange. Igen noget vi i samarbejde med lærerne i de enkelte afdelinger følger op på. I kategorien elever med dårlige resultater i matematik, oplever vi en markant forbedring på 3. årgang. På 6. er der en lille stigning. Lærkeskolen Vores daværende 2. klasse (nuværende 3. klasse) ligger under landsgennemsnittet. Dette er vores læsevejledere på Lærkeskolen gjort opmærksomme på. Det kan være en fordel at være opmærksom på indskolingen mht. læseløft. Ligeledes ligger vores 4. klasser under landsgennemsnittet og andelen af de allerdygtigste er status quo fra da de gik i 2.klasse. 18

19 Andelen af elever med gode resultater i dansk læsning er steget for vores elever i 8.klasse. Ligeledes er vores 6.klasser steget. Vores 4.klasser er desværre faldet, men landsgennemsnittet er også faldet. Vores 2. klasser ligger under landsgennemsnittet, hvilket desforuden var gældende i kategorien mht. de allerdygtigste for årgangen. Elever med gode resultater i matematik ligger på landsgennemsnittet på 6.klassetrin men er desværre under på 3. klasse. I kategorien elever med dårlige resultater i dansk læsning, er det meget bekymrende for vores 2. og 4.klasser. 2. klasserne er meget i øjenfaldende repræsenteret i denne kategori og årgangen ligger langt over landsgennemsnittet. Der er i dette skoleår sat ind med holddeling og ekstra tiltag for at højne læsekompetencerne hos eleverne. Ud fra graferne kan det konstateres at andelen af elever med dårlige resultater i matematik er stigende på 6. årgang. Alt andet lige kunne det tyde på, at vi er gode til at ramme de fagligt gode og dygtige elever, men det kniber med de elever, der er udfordret i matematik. Dette kommer klart til udtryk på 3.klasse, som ligger over landsgennemsnittet. Som udgangspunkt ligger vi som skole lige på kanten af de nationale foreskrevet resultatmål, med hensyn til at eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Vi er godt i gang med at opfylde målene med at de allerdygtigste elever skal stige år fra år, men vi skal være opmærksomme på, at vi ikke mister eleverne der er udfordret af det faglige. Stengårdsskolen Allerdygtigste elever til dansk læsning. 2.klasse: Generelt ligger Stengårdsskolen under landsgennemsnittet. Der er et fald fra 2015/2016 til 2016/2017. Den ene 2.klasse var udfordret, hvor der er arbejdet med klassens sociale trivsel og udvidet forældresamarbejde. Der har været et tæt samarbejde med distriktets læsevejleder i forhold til at arbejde med klassernes lave læseresultater. I efteråret 2016 introduceredes metoden Ugeskemarevolutionen fra to konsulenter fra Frederiksberg kommune. Dette med henblik på, at etablere differentierede undervisningsmiljøer i de to 2.klasser. Derudover er der tilbudt minilæsekurser for de elever med læseudfordringer og elever med store læsevanskeligheder er blevet individuelt testet og ordblindetestet af distriktets læsevejleder og der er udformet individuelle handleplaner. 4.klasse: Ligger på højde med landsgennemsnittet og lidt over i 2014/2015. I 2015/2016 er andelen af de dygtigste elever faldet til under halvdelen. Der var kun en 4.klasse på årgangen og begge primære lærere på klassen var langtidssygemeldte. Der var mange elever med særlige behov og flere er senere blevet visiteret til specialtilbud. Man kan stille spørgsmålstegn ved afviklingen af de nationale test, når der ikke har været faste uddannede lærere til at gennemføre testen. I 2016/2017 er der en stigning, næsten tilbage til niveauet i 2014/2015. Denne årgang har haft en fast og meget engageret dansklærer, der har arbejdet med differentiering af læseundervisningen. Haft fokus på både social og faglig trivsel. Der er afholdt en del tavlemøder 19

20 og etableret et udvidet forældresamarbejde omkring flere elever, både omkring den faglige udvikling, men ligeledes omkring den sociale udvikling. 6.klasse: Der er ingen elever i kategorien i 2014/2015 og 2015/2016. Resultatet for 2016/2017 ligger langt under landsgennemsnittet. Der er arbejdet med en særlig indsats for begge 6.klasser. Den ene klasse har flere ordblinde elever og elever med læseudfordringer. Den anden 6.klasse har haft en intensiv læseindsats med en af distriktets tidligere læsevejledere. Der er i denne klasse 3 elever med specialpædagogisk bistand, som har været meget forstyrrende for undervisningen generelt. 8.klasse: Der er ingen elever i kategorien i 2014/2015. Andelen af de allerdygtigste elever er faldet til under halvdelen fra 2015/2016 til 2016/2017. Allerdygtigste elever til matematik 3.klasse: Der er en forbedring af resultatet fra 2014/2015 til 2015/2016, så landsgennemsnittet nås. Der ligger ikke nogle elever i denne kategori i 2016/ klasse: Der er en klar forbedring i resultaterne og i 2016/2017 ligger resultatet klart over landsgennemsnittet. Elever med gode resultater i dansk læsning. 2.klasse: Andelen af elever med gode resultater er stigende indenfor de sidste 3 år. 4.klasse: Andelen af elever med gode resultater faldt i 2015/2016, men steg igen i 2016/2017. Samme begrundelser, som tidligere. 6.klasse: Over landsgennemsnittet i 2014/2015, der var et fald i 2015/2016 og derefter en stigning til lidt over landsgennemsnittet i klasse: Samme billede, som de øvrige årgange, Et fald i 2015/2016 og en stigning til over landsgennemsnittet i 2016/2017. Elever med gode resultater i matematik 3.klasse: Der er en lille stigning i andelen af elever med gode resultater i matematik fra 2014/2015 til 2016/ klasse: Andelen af elever med gode resultater ligger flot over landsgennemsnittet i 2014/2015. Der er et fald i 2015/2016, som ligeledes ses på flere testresultater. I 2016/2017 stiger andelen af gode elever igen til over landsgennemsnittet. Elever med dårlige resultater i dansk læsning. 2.klasse: Der er et markant fald i elever med dårlige resultater på årgangen fra 2014/2015 til 2016/2017. Der har været fokus på ordblindescreening og individuelle læsetests og handleplaner, med hjælp fra distriktets læsevejleder. 4.klasse: Der er en stigning af elever med dårlige testresultater fra 2014/2015 til 2016/2017. Der er fokus på alle årgange i forhold til individuelle læseundersøgelser og ordblindescreening. Derudover implementerer vi Cl- strukturer og Ugeskemarevolutionen, med henblik på at få et mere differentieret læringsmiljø, specielt i forhold til læseundervisningen. Derudover vil fokus fremadrettet være mod faglig læsning læsning i alle fag. 20

21 6.klasse: Andelen af elever med dårlige resultater er ligeledes steget på denne årgang. Indsats fremadrettet, som beskrevet ovenfor. 8.klasse: Der er et tilfredsstillende fald i andelen af dårlige resultater fra 2015/2016 til 2016/2017, hvor resultatet er under landsgennemsnittet. Elever med dårlige resultater i matematik. 3.klasse: Andelen af elever med dårlige resultater er langt over landsgennemsnittet. Der er et lille fald frem til 2016/2017. Der arbejdes mere målrettet med praktisk matematik i indskolingen. Eleverne spiller og leger frem til en matematisk forståelse og undervisningen er ikke bygget om omkring et bestemt matematiksystem. 6.klasse: Andelen af dårlige resultater er steget kraftigt i 2014/2015 til 2015/2016, men faldet igen til 2016/2017, så det igen er kommet ned under landsgennemsnittet. Veksø skole Hos de allerdygtigste elever i dansk læsning er der i 2. klasse sket en markant stigning fra sidste år. Vores daværende 4. klasse (nuværende 3. klasse) er dog dårligere end sidste år og end landsgennemsnittet. Vi har stor opmærksom på indskolingen mht. læseløft. Hos de allerdygtigste elever i matematik er vi igen langt over landgennemsnittet. Andelen af elever med gode resultater i dansk læsning er status quo for vores elever i 4.klasse i forhold til deres test i 2. klasse. Både nuværende 2. og 4. klasser ligger over landsgennemsnittet. Elever med gode resultater i matematik ligger en del over landsgennemsnittet på 3. klasse. I kategorien elever med dårlige resultater i dansk læsning, er igen i år status qvo på vores 2.klasse, mens vores 4.klasse stiger lidt (som resten af landet). Andelen af elever med dårlige resultater i matematik erstatus qvo igen i år for 3.klasse. Som skole ligger vi generelt over af de nationale foreskrevne resultatmål med hensyn til de gode og allerdygtigste elever til at læse og lave matematik. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelser 21

22 Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole i Egedal Kommune 22

23 Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. Klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse, pr. skole i Egedal Kommune. 23

24 For kommunen elever der forventes at fuldføre ungdomsuddannelse 24

25 25

26 Distriktsskolens redegørelse Bækkegårdsskolen Vi har en meget stor andel elever der vælger 10. klasse. Nå man dykker ned i resultatet, giver dette et godt resultat, da efter 15 måneder har en meget høj andel der nu læser på ungdomsuddannelser, her er vi over lands- og kommunegennemsnit. Lærkeskolen Lærkeskolen holder sig over landsgennemsnittet, men der er sket et fald hos de elever der er i gang med en ungdomsuddannelse efter tre måneder og efter 15 måneder, efter de har forladt Lærkeskolen. Der er lavet et nyt tiltag i dette skoleår hvor eleverne skal i praktik, hvilket forhåbentlig kan være medvirkende årsag til at eleverne senere hen er bedre til at vælge ungdomsuddannelse. Dog skal det ligeledes medtænkes at der pr august i år, er åbnet op for muligheden for at komme i praktik på tidligere klassetrin end før, hvilket måske vil være en medvirkende faktor for at sikre det rette uddannelsesvalg. Stengårdsskolen Der er et fald i elever, der fastholdes i ungdomsuddannelser efter 3 måneder fra 2015 til 2016 på 60% til 47. Fremadrettet sigtes der mod at etablere et tættede og mere udvidet samarbejde med UU - vejlederen, med henblik på at støtte og hjælpe eleverne til at fastholde ungdomsuddannelsesforløb. 26

27 Obligatorisk trivselsmåling Trivselsmålingen undersøger fire indikatorer på trivsel, nemlig: Social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration og ro og orden Læs evt. mere her 27

28 Social Trivsel 28

29 29

30 Faglig trivsel 30

31 31

32 Støtte og inspiration i undervisningen 32

33 33

34 Ro og orden 34

35 35

36 Distriktsskolens redegørelse Bækkegårdsskolen SOCIAL TRIVSEL Vi har i de sidste to år, haft et øget fokus på denne del, og det fremgår således også af resultatet, der er steget siden 14/15. FAGLIG TRIVSEL Der er en lille stigning i den faglige trivsel, dette igen i overensstemmelse med øget fokus de sidste to år. STØTTE OG INSPIRATION I UNDERVISNINGEN Der er sket en lille stigning på dette område. Vi er stadig et stykke fra gennemsnittet. Det er her vigtigt at vi sammen med lærerne får afdækket, hvordan de tænker det kan løftes. Samtidig er det vigtigt at eleverne her bliver hørt, da de muligvis forstår spørgsmålene (der til tider er kringlede). RO OG ORDEN Vi oplever at der trods en fortælling om stigende uro i klasserne, er en fremgang i statistikken. Dette kan skyldes fleres ting, en øget indsats på området. Men måske også på den negative side, at elevernes tolerance har ændret sig, da vi rummer mange udfordrede elever. I forhold til trivsel, har vi åbne frikvarter, hvor eleverne må være flere steder end førhen, dermed lærer de hinanden at kende på tværs af årgangene. Lærkeskolen SOCIAL TRIVSEL Der er kommet en stigning i trivslen i sidste skoleår, hvilket kan bygge på en højere stabilitet i lærerstaben, et faldende sygefravær samt et vejlederteam af AKT-vejledere og inklusionspædagoger. FAGLIG TRIVSEL Der er en lille stigning i den faglige trivsel, hvilket på enkelte årgangen kan stå i dementral modsætning til at andelen af de fagligt dårlige er steget. STØTTE OG INSPIRATION I UNDERVISNINGEN Her er der gennem de seneste 3 år sket en stigning støt og roligt, men vi er stadigvæk langt under landsgennemsnittet. Forhåbentlig vil de forskellige fællessamlinger i distriktet bygge videre på den positive udvikling for samarbejde i mellem de forskellige matrikler, der er gjort mulighed for og dermed også en inspiration til planlægningen af undervisningen. RO OG ORDEN Der er sket en lille stigning i denne kategori, men vi ligger under landsgennemsnittet. Vores gennemgang af magtanvendelse sidste år på skole og SFO-området har sikkert haft betydning for personalet. Stengårdsskolen 36

37 SOCIAL TRIVSEL Den sociale trivsel er stigende. Der er arbejdet målrettet med social trivsel på Stengårdsskolen i skoleåret 2016/2017. Der er etableret klassemøder, børnemøder og tavlemøder. Elever med social mistrivsel og faglig mistrivsel har haft et stort fokus og der er etableret udvidet forældresamarbejde, gennem tavlemøder, for at fremme trivslen generelt. Der arbejdes forsat mod trivsel og i det nye år implementeres observation og sparring for medarbejderne, med fokus på klasseledelse, struktur og organisering, inklusion, mål for undervisningen og planlægning og gennemførelse af undervisningen. FAGLIG TRIVSEL Den faglige trivsel er faldende fra 2014/2015 til 2016/2017. Dette kan være begrundet i at, det er svært at rekrutterer linjefagsuddannede lærere. En del undervisning har været gennemført at ikke uddannede lærere og lærere, som ikke var linjeuddannet. Derudover har der været en stor udskiftning af lærere i en del klasser og der har ikke været mulighed for at have tilstrækkelig fokus på den kontinuerlige undervisning. Undersøgelser har vist, at udviklingen af faglige kundskaber kan stagnere ved vedvarende skift af ex. Lærere. STØTTE OG INSPIRATION I UNDERVISNINGEN Der er en stigning i forhold til oplevelsen af støtte og inspiration i undervisningen. Baggrunden for dette er beskrevet i afsnittet ovenover. RO OG ORDEN Der er en positiv stigning i oplevelsen af ro og orden. Der er de sidste par år arbejdet målrettet mod at opretholde god ro og orden i distriktet. Der har været og er stadig fokus på overholdelse af skolens ordensregler på Stengårdsskolen. Der bliver fulgt op på overskridelse af ordensreglerne, både med inddragelse af en daglige ledelse, men ligeledes opfølgning med elever og forældre. Der er etableret klassedokumenter af klasseteam og disse gør det tydeligt for elever, medarbejdere og vikarer, hvilke ordensregler, der er gældende i klassen, afdelingen og på skolen generelt. Veksø skole SOCIAL TRIVSEL Vi har desværre set et fald i trivslen i de sidste skoleår, hvilket kan bygge på en stigning af antallet af elever i hver klasse. FAGLIG TRIVSEL Der er en stigning i den faglige trivsel i forhold til sidste år, men vi er stadigvæk under landsgennemsnittet. STØTTE OG INSPIRATION I UNDERVISNINGEN Vi er på dette punkt igen over landsgennemsnittet, og med en pæn stigning i forhold til sidste år, ligner det resultatet for to år siden. RO OG ORDEN En stor stigning i forhold til sidste år, gør at vi ligger over landsgennemsnittet. 37

38 38

39 Kompetencedækning Der anvendes følgende definition af undervisningskompetence i faget og tilsvarende kompetencer: At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. eporturl=/rapporter/33_hovedrapport_v2.rdl 39

40 40

41 41

42 42

43 43

44 44

45 45

46 46

47 47

48 48

49 49

50 50

51 51

52 Distriktsskolens redegørelse Skolens redegørelse skal indeholdende vurdering af status og beskrivelser af fremtidige tiltag for at opnå målsætningen for fuld kompetencedækning med 85 % i 2016, 90 % i 2018 og fuld kompetencedækning (95 %) i Bækkegårdsskolen KOMPETENCEDÆKNING Vi er udfordret på følgende fag: Tysk, fysik/kemi, biologi, matematik, HDS, Natur/teknologi, geografi, hvor vi ligger under landsgennemsnittet. Det fremgår at vi er udfordret på musik, dette er dog ikke korrekt. Vi har to musiklærer, der har andre kompetencer end linjefag. Vi er udfordret i madkundskab, men ikke så meget som diagrammet viser. Det er svært at skaffe lærere i fysik/kemi og tysk der bliver færre og færre uddannet i dem. De resterede fag kan vi klare hvis de lærere vi har, får mere uddannelse. Lærkeskolen Vi er udfordret på følgende fag: Natur/teknologi, Musik, Matematik, Kristendomskundskab hvor vi ligger under landsgennemsnittet. Dog er vi blevet bedre til at få dækket vores musik de seneste år. Matematik og kristendomskundskab er faldet mærkbart. Det er svært at skaffe lærere i alle disse fag og der bliver færre og færre uddannet i dem. Stengårdsskolen I 2014/2015 var der 7 fagområder, der lå under landsgennemsnittet i forhold til kompetencedækning på Stengårdsskolen. Dette er faldet, så der i 2016/2017 kun er 4 fagområder der ligger under landsgennemsnittet i forhold til kompetencedækning. Veksø Skole Vi er generelt rigtig godt med i forhold kompetencedækning. Der er fokus på billedkunst og historie, håndværk/design-faget kun læses på 4.årgang. 52

53 Opsamlende vurdering af niveauet på distriktsskolen De faktuelle data på distriktsskolen stikker i forskellige retninger. Det faglige niveau er i distriktet samlet set over 3 år ift. de sociokorrigerede prøveresultater på et tilfredsstilende niveau. Der er markant forskel imellem distriktets afdelinger, hvor det samlede indtryk er, at vi i distriktet ser nogle rigtig gode tendenser på nogle områder, hvor vi overpræsterer, men også en række områder, hvor distriktsskolen underpræsterer. Så samlet set, med de tendenser der er beskrevet for nogle elevgrupper med underpræstationer i nationale test og prøveresultater, er der grundlag for at sige, at vi skal løfte disse grupper af elevers faglige resultater. Vurderingen er ift. indsatser, at der skal skabes en øget tydelighed omkring disriktsskolens organisatoriske retning og strategi ift. at optimere læringsudbyttet. Denne strategi skal med afsæt i videreudviklng af PLC og opbygning af ressourcecenter, skabe en systematisk drevet organisation, hvor hele det pædagogiske personale oplever en fast rytme ift. løbende udvikling af elevernes læring. I dette ligger der en opgave omkring at opbygge gennemsigtige strukturer og systematikker ift. teamkonferencer, læsekonferencer, matematikkonferencer, faglige netværk, videndeling, ledelsesmæssig sparring samt kompetenceudvikling. Distriktskolen vil med afsæt i denne rapport generere en fremadretet strategi, hvor de nævnte tiltag vil være grundlæggende byggesten. Det er centralt for skolen, at der opsættes kort og langsigtede mål ift. at fastholde de gode systematikker inden for de områder, hvor der genereres gode resultater og udvikle områder, hvor eleverne underpræsterer. 53

54 Skolebestyrelsen bemærkninger Skolebestyrelse har med stor interesse læst kvalitetsrapporten og de data, som den indeholder. Indledningsvist ønsker bestyrelsen at anderkende den store indsats der gøres i hverdagen på vores skoler af alle medarbejdere og ledere, ikke mindst set i lyset af de udfordringer og vanskeligheder, som personaleudskiftning, besparelser og ændringer af forskellig karakter har betydet. Det skal dog ikke være en hemmelighed, at vi ser med stor alvor pa de udfordringer mht. Kvaliteten forstået som indlæring og testresultater samt trivsel, som kvalitetsrapporten indeholder. Men det er heller ikke en hemmelighed, at vi desværre ikke er overraskede. Vi ser det som resultatet af en presset skole, trods en ihærdig indsats fra mange, som følge af især følgende forhold: Stor medarbejder- og lederudskiftning. Vi har sagt farvel til mange medarbejdere og ledere, især på to af vores matrikler i form af op til 70% over en 4 årig periode. Tilsvarende har det været svært og til tider umuligt at rekruttere de rette profiler. Veksø Skole har ingen lærerudskiftning haft, og det gør en forskel. Udviklingen er heldigvis vendt, men det tager tid at komme sig. De årlige besparelser har skåret i timetildelingerne. Vores skole er næsten renset for to-lærer timer (bortset fra UU-timerne for at afkorte skoledagen). Vikarbudgettet er presset og hjemsendelser samt nabotilsyn er en del af hverdagen. Klasseeffektiviseringen virker. x klasser ud af y har i dag 27 eller 28 elever, og ser man kun op Klasse er tallene x ud af y. De store klasser udfordres af et stort antal udfordrede - og udfordrende elever. Et større antal, som er et sted i et behandlings- eller diagnosticeringsforløb, og et større antal almindelige udfordrede og udfordrende elever, som ikke er skole- eller indlæringsparate (i gamle dage ville man ofte sige uopdragne). Det er vanskelige kår for undervisningen. Kvalitetsrapporten viser dog også tydeligt, at målrettet indsats præget af fag-faglig og pædagogisk dygtighed og engagement virker, og ligeledes at dygtige lærere og en stabil undervisningssituation omkring en klasse er afgørende. Dette leder frem til følgende prioriteringer og ønsker i distriktsskole Stenløse: Fortsat og meget gerne øget etablering af faglige og pædagogiske fyrtårne. Fyrtårne som kan inspirere og sparre med kolleger og dermed udbrede gode undervisningstilgange og metoder og derved bidrage til at højne kvaliteten i undervisningen. Vi har etableret vejlederkorps, men der er behov for at udvide indsatsen. Der er endvidere behov for at udarbejde en samlet strategi for indsatsen for at sikre optimalt udbytte af de anvendte ressourcer. Ro i klassen indsatser skal fortsætte, med fokus på klasserumsledelse og forældredialog. Lærere skal undervise, ikke opdrage, og de skal have de bedst mulige rammer for at kunne undervise. 54

55 Forældresamarbejdet skal styrkes yderligere. Skolen skal være børneparat, og børnene skal være skole- og læringsparate. Via forventnings- og kravsafstemning skole og forældre i mellem skal vi skabe optimale rammer for undervisningen, så vi kan levere den høje kvalitet, som det er vores ambition at levere. 55