Pilotprojekt i DDB projekt Bedre formidling af digitale tekstlicenser

Transkript

1 Pilotprojekt i DDB projekt Bedre formidling af digitale tekstlicenser Aarhus Kommunes Biblioteker Udstillinger og formidling af Zinio, PressReader og Comics Plus på Aarhus Kommunes Biblioteker som en del af DDB projektet: Bedre formidling af digitale tekstlicenser. Projektet løb i perioden 1. maj juli Sammenfatning af projektets resultater: - Erfaringer omkring kommunikation af digitale tilbud til brugere i større biblioteksrum og mindre biblioteksrum - Erfaringer omkring kommunikation via digitale medier og trykte medier i biblioteksrum - Positiv erfaring med at formidle digitale tilbud til brugerne via apps lagt på store touch skærme - En markant forøgelse i brugen af PressReader og Zinio i forhold til samme måneder året før - Stor anvendelse af Comics Plus i forhold til andre biblioteker i samme periode - Samarbejde på tværs af afdelinger i Aarhus Kommunes Biblioteker med deling af erfaringer med formidling i forskellige typer biblioteksrum - Engagement og opmærksomhed hos medarbejderne på bibliotekerne omkring formidling af tekstlicenserne 2. Kan materialet optimeres? Hvis ja, hvordan? - Den grafiske pakke fra Zinio er ikke længere aktuel, da Zinio har skiftet navn til RG Digital. En anvendelse af det grafiske materiale til Zinio ville betyde, at det skulle ændres. 3. Beskriv arbejdsgangene eller processerne i pilotprojektet Tidsplan for projekt: Fase 1: Januar og februar 2017: Opstart, afdækning af muligheder for indkøb og integrering af teknik i biblioteksrummene til formidling af licenserne, udvikling af grafisk materiale: - Opstartsmøde mellem ITK, Hovedbiblioteket og Lokalbibliotekerne vedr. udvikling og planlægning af formidlingsforslag og praktiske muligheder. - Afdækning af praktiske muligheder for opstilling af skærme i grå kasser samt indkøb af ipads mv. til biblioteksrummene på Risskov Bibliotek og Dokk1. - Idégenerering og planlægning af indhold i den grafiske pakke for Zinio. Workshop med Gejst Studio vedr. udvikling af den grafiske pakke for Zinio. - Grafisk udformning af flyers, storskærmsgrafik og grafisk pakke fra Zinio tryk af flyers og magasincovers - Indkøb af ipads, internetabonnement og indsamling af eksisterende udstillingselementer (fx ipadstandere) til udstillingerne - Udvikling og bestilling af card board figur samt tryk af samme til udstillingerne. - Indkøb af software og installering af apps på store touchskærme 1

2 - Booking og afklaring omkring regler for brug af udstillingsområder Fase 2: Marts, april og maj 2017 Udstillingsperiode: I perioden 1. marts juni 2017 blev der afviklet formidlingsindsatser for 3 tekstlicenser på Dokk1 og Risskov Bibliotek. Der var faste formidlingsindsatser for de 3 tekstlicenser opstillet på de to deltagende biblioteker, og derudover var der en række udstillinger af tekstlicenser på centrale områder på Dokk1 og i forbindelse med relevante arrangementer. Herunder er et overblik over de samlede formidlingstiltag og udstillinger i projektet: Dokk1 og Risskov Bibliotek Marts 2017 April 2017 Maj 2017 Comics Plus formidling fast opstilling ved skønlitteratur Zinio formidling fast opstilling ved magasinkasser og caféområde PressReader formidling fast opstilling i avishjørne Udstillinger på Dokk1 Udstilling af alle 3 tekstlicenser på Rampen Udstilling af alle 3 tekstlicenser på Torvet marts Udstilling Comics Plus på Torvet i fbm. ArtBubble festival på Dokk Fase 3: Juni 2017 Afslutning: Indsamling af statistik, evaluering med projektdeltagere og udformning af afsluttende rapport. 4. Kan disse processer optimeres? Hvis ja, hvordan? En omfattende planlægningsfase er nødvendig for et projekt som dette, da bestilling af nye devices, internet abonnementer og booking af udstillingsområder er tidskrævende processer for en organisation som Aarhus Kommunes Biblioteker. En længere planlægningsfase havde været ønskværdigt og ville have affødt større parathed ved opstarten af udstillingerne. Det tætte samarbejde mellem projektlederen og 1 medarbejder fra Hovedbiblioteket samt 1 medarbejder fra Lokalbiblioteket har fungeret godt, da kommunikationsvejen blev lettet af, at der ikke var flere parter end 3, der skulle involveres ved beslutninger. Medarbejderne på de 2 biblioteker sørgede for at kommunikere ud omkring tiltagene til deres kolleger. Hvis der havde været mere tid til forberedelse af den grafiske pakke, ville den måske have fungeret bedre fx i magasinkasserne. Det ville have været sjovt at kunne lege lidt mere med formidlingen følge op på, hvordan den grafiske pakke fungerede og evt. have ændret den til undervejs. 2

3 5. Hvor mange timer er der blevet brugt på pilotprojektet? Del evt. op i områder/perioder el. lign. hvis muligt. I skemaet kan ses en fordeling over timer, der er blevet brugt i projektet. Timerne for Britt indeholder derfor både projektledelse og timer til opsætning og nedtagning af udstillinger på Dokk1. Administration (Mail, teknik og mv.) Møder + temadag Praktisk (fremtagen og nedtagen) I alt ITK/projektledelse 115,75 Britt ,5 91,5 Niels 14,5 3,5 18 Maria 5 Anna Louise 1,25 1,25 Risskov Bibliotek 50,66 Christian Ca. 1 time pr uge (22 uger /1. juni 22 timer) 6,5 + 2 = 8,5 timer (Medregner mig selv i rubrikken nedenunder) 30,5 Risskovs personale 10min pr dag /121 dage = 1210min / 20,16timer 20,16 Dokk1 70 Kirstine og kolleger HB Joachim I alt 236,41 6. Har I ramt den målgruppe, I forventede? Hvis I har ramt andre, notér hvilke. Zinio ramte godt ind i målgruppen nye brugere, da den store touch skærm med app en på var placeret ved cafeområdet. De fysiske tiltag omkring magasinkasserne med plakater, covers i magasinkassen og flyers skabte mindre opmærksomhed hos målgruppen af mænd, der ellers låner fysiske tidsskrifter. Målgruppen, der henter fysiske tidsskrifter på biblioteket, er mest kvinder +60, og det var den målgruppe, som formidlingen ramte ved dette tiltag. PressReader blev promoveret til avislæserne i avishjørnet på Dokk1 og Risskov Bibliotek, og målgruppen, der befinder sig i avishjørnet, er mænd +60. Denne målgruppe blev interesseret i tilbuddet, da det fandtes der, hvor de naturligt opholdt sig. Derudover blev den promoveret til nye brugere i cafeområdet gennem udstillinger, og her ramte den også den intenderede målgruppe mest mænd. 3

4 På Risskov Bibliotek var målgruppen for Comics Plus børn og børnefamilier. Denne målgruppe blev interesseret i Comics Plus pga. den store card board mand, som børnene interagerede med. På Dokk1 blev Comics Plus promoveret ved skønlitteraturen og i sammenhæng med de fysiske tegneserier. Det er svært at vide, hvilken målgruppe, der interagerede med tilbuddet her, da området ikke umiddelbart var usynligt for personalet, hvor de stod på deres vagter. 7. Har der været uforudsete udfordringer i projektet? Hvis ja, hvordan blev de løst? En af de største udfordringer i forhold til digital kommunikation på Dokk1 har været, at brugerne trak stikkene ud på skærme o.a. for at oplade deres computere. Dette efterlod mange gange de digitale udstillinger slukkede, og det var en udfordring at skulle tjekke udstillingerne jævnligt for at sikre os, at den var kørende. Udfordringen blev forsøgt løst ved at skjule forlængerledningerne. En udfordring med ipads koblet til stole var, at brugerne fik den opfattelse, at ipads var private og ikke måtte benyttes. Der kunne fx være påsat labels om, at brugerne gerne måtte benytte ipads. Det var ikke muligt at integrere digitale skærme i de grå kasser pga. restriktioner i forhold til ændring af møblerne på bibliotekerne. Derfor blev formidlingsideen med at skabe synlighed om Zinio i magasinkasserne løst ved at lave trykt materiale til magasinkasserne med oplysninger om tilbuddet. Dette fungerede ikke som nok blikfang i forhold til, hvad vi formoder en digital integreret skærm ville have gjort. Der var en udfordring i at skulle forny lånene på Comics Plus hver 7. dag. Dette betød øget opmærksomhed omkring ipadstander med Comics Plus titler, så der altid var tilgængelige titler at orientere sig i. 8. Hvor mange ansatte på bibliotekerne har været involveret i testperioden? ITK Media bidrog med 3 medarbejdere; 1 projektleder, der også bidrog med at opstille udstillinger og formidling på Dokk1 og opsætte ipadløsningerne på Risskov Bibliotek. Derudover var der to projektdeltagere, der bidrog med erfaringer indenfor it og anvendelse af tekstlicenser. Hovedbiblioteket bidrog primært med 2 bibliotekarer; en udstillingsansvarlig og en teknisk medarbejder, der havde specialviden og kunne opsætte apps på store touchskærme. Derudover var 5 medarbejdere involveret i opsætning og nedtagning af udstillingerne herunder bl.a. en indretningsarkitekt, der hjalp til med udviklingen af formidlingen i udstillingerne. Lokalbiblioteket bidrog primært med 1 bibliotekar, der var udstillingsansvarlig. Derudover var hele personalet på 25 mand på Risskov Bibliotek involveret i opsætning og nedtagning, samt i personlig promovering af tilbuddene i forhold til brugerne. 9. Har I oplevet, at I har manglet noget i forbindelse med projektet? Fx ressourcer, plads, sparring, viden, kompetencer? Det var vigtigt for projektet, at der var en teknisk kompetent medarbejder, der kunne hjælpe med at løse tekniske udfordringer i forbindelse med apps på touchskærme, da der ind i mellem skete fejl med denne installation. 4

5 Udfordringen på Risskov Bibliotek var mangel på plads til at opstille det store touch bord med apps dette formidlingskoncept, som Dokk1 havde stor succes med, var for pladskrævende til et mindre bibliotek. Dette blev løst med ipads i stedet for. Der manglede ressourcer i form af tid hos medarbejdere til at sørge for at holde øje med driften af de digitale løsninger og fremtage de digitale udstillingselementer undervejs i forløbet. Disse opgaver var meget tidskrævende i projektet. Den personbårne formidling af licenserne var central, men denne del af formidlingen var der ikke ressourcer nok til på Dokk1, hvor medarbejderne har en anden arbejdsgang end på et mindre bibliotek, hvor biblioteksrummet kan overskues fra skranken. 10. Vurderer I, at pilotprojektet overordnet set har været en succes? Hvorfor/hvorfor ikke? Forsøget med at formidle digitale tekstlicenser via apps på store touchskærme har været en stor succes. Denne form for digital formidling har appelleret til, at brugerne selv skulle afprøve og orientere sig i tilbuddet på en naturlig måde, ligesom de store touchskærme også har kunnet trække nye brugere ind som en slags digitale plakater, når de stod åbne med app ens indhold synligt. Pilotprojektet har etableret samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af afdelingerne; ITK, Hovedbiblioteket og Lokalbibliotekerne i Aarhus, og det har været gavnligt at dele erfaringer omkring udfordringerne med at formidle de digitale tekstlicenser i biblioteksrummet samt afsøge og undersøge nye muligheder for dette. Alle de brugere, der er blevet kontaktet af personalet på Risskov Bibliotek, har fundet tilbuddene interessante og er blevet glade for at få dem introduceret. På Dokk1 har det været interessant at undersøge og gøre sig erfaringer med, hvordan det var muligt at bringe det nye og meget store biblioteksrum i spil. Hvordan det var muligt, at benytte de forskellige udstillingsmøbler til at understøtte formidlingen af de digitale licenser. 11. Andre kommentarer til materialet eller forløbet? Statistiske resultater for de 3 tekstlicenser: Zinio: Zinio (Aarhus) Jan Feb Mar Apr Maj

6 AARHUS Zinio Jan Feb Mar Apr Maj Total Procentvis ændring fra % 37% 14% 46% 57% 29% PressReader: PressReader (Aarhus) Jan Feb Mar Apr Maj PressReader Jan Feb Mar Apr Maj Total Procentvis ændring fra % 75% 402% 167% 199% 176% Comics Plus: Jan Feb Mar Apr Maj Total AARHUS AALBORG KØBENHAVN 6

7 Comics Plus Jan Feb Mar Apr Maj Total AARHUS AALBORG KØBENHAVN Kommentarer til statistikken: I januar og februar blev der afholdt en række introduktionskurser til Comics Plus for medarbejderne på Aarhus Kommunes Biblioteker, ligesom der også blev gjort en indsats for at informere brugerne via web og Facebook om Comics Plus som nyt tilbud. Dette arbejde afspejler sig formentlig i statistikken vedr. Comics Plus, der ligger højt i februar, men efterfølgende ligger lidt lavere i marts, april og maj, hvor projektet har kørt formidlingsindsats for tjenesten. I april Konklusioner og anbefalinger: Udstillingerne på Dokk1 tjente et godt formål til at skabe opmærksomhed hos medarbejderne omkring tekstlicenserne. En anbefaling, der kommer ud af projektet kunne være, at der løbende planlægges udstillinger og kampagner for tekstlicenserne i samarbejde med bibliotekets personale, da disse perioder er med til at forstærke både anvendelsen, men også personalets opmærksomhed overfor licenserne, og derfor også underbygger markedsføringen af disse i personlige udlånssituationer med brugere. Kommunikationen omkring tekstlicenserne til brugerne er vanskelig dels pga. den komplicerede måde at komme i gang med licenserne at brugerne fx skal omkring det lokale biblioteks hjemmeside for at komme i gang med licensen. Dette bevirkede, at der var behov for at kommunikere med et ekstra lag i form af flyers for at forklare brugerne, hvordan de kom i gang. Det formodes, at disse ekstra trin i forhold til at komme i gang med et digitalt tilbud, virker hæmmende på anvendelsen af tilbuddene, da brugerne andre steder er vant til, at digitale tilbud umiddelbart ikke er vanskelige at starte med at benytte. En anbefaling kunne derfor være, at det ikke var nødvendigt at gå omkring bibliotekets hjemmeside for at starte licensen op, men at brugerne kunne gå direkte i app en og logge ind med lånernummer og bibliotek. Udfordringen med at formidle de digitale tilbud i biblioteksrummet kræver, at der er tid og rum til at eksperimentere med de forskellige formidlingstiltag. Undervejs i projektet blev der udviklet forskelligt understøttende grafisk materiale til udstillingerne på baggrund af den respons, som udstillingerne fik både fra personale og brugere. En anbefaling kunne være, at man løbende ændrer udstillinger og formidlingstiltag til efter respons og erfaringer, så de står skarpere i formidlingen til brugerne. At udstillingerne ikke ses som statiske, når først de er sat op, men at der er plads til forbedring og optimering af formidlingen undervejs. Arbejdet med de tekniske løsninger i projektet storskærme, apps på touchskærme samt apps på ipads var meget tidskrævende, og en anbefaling er derfor at have adgang til en teknisk kompetent medarbejder, der kan hjælpe med løbende tekniske udfordringer. 7

8 Der ligger en begrænsning i at ville formidle digitale tjenester udelukkende i et fysiske biblioteksrum, da må formodes, at mange brugere af digitale tjenester ikke kommer ned på det fysiske bibliotek. Derfor bør en kampagne eller markedsføringstiltag omkring de digitale licenser altid indeholde formidling via biblotekets website og Facebook for at nå de udelukkende digitale brugere. Vedhæftede bilag: 1. Katalog med inspiration til udstilling af digitale licenser i biblioteksrummet 2. Guide til opsætning af AMIDuOS Android emulator og Surelock kioskmode app til fremvisning af apps på storskærme i biblioteksrummet 3. Grafisk pakke for Zinio grafisk materiale udviklet i samarbejde med designbureau til promovering af Zinio i biblioteksrummet 4. Flyers for Zinio, PressReader og Comics Plus (Comics Plus flyer er udarbejdet på baggrund af en flyer, lagt op på Centralbibliotek.dk af Aalborg og Gentofte: 5. Storskærmsgrafik for PressReader og Comics Plus 6. Skabelon til tryk af cardboard figur Comics Plus 7. Andet grafisk materiale udviklet i forbindelse med udstillinger i pilotprojektet 8