Landbrugets stemme. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme 16. november 2012 Uge 46 Sidste år med gødningskvoter? 25. oktober afleverede Bæredygtigt Landbrug en stævning mod Fødevareministeriet omkring lovligheden af de danske kvælstofnormer. Meddelelsen har fået begrænset opmærksomhed i medierne. For eksempel har Landbrugsavisen ikke nævnt sagen med et ord. Kun de færreste kender til sagen. Vi må ransage os selv for manglende evne til at få det gode budskab ud, eller også er det for de fleste så uvirkeligt, at man kan stille spørgsmål ved de danske miljøsærlove, som for mange nærmest er blevet noget ufravigeligt. Man kan stille sig selv det spørgsmål: hvis det virkelig kan lade sig gøre at få gødningslovene gjort ulovlige, hvorfor har vi så ikke gjort det for længe siden? Jeg er ikke den rette at spørge. Jeg har aldrig, hverken som planteavler eller som rådgiver, forstået, hvorfor reglerne er så meget anderledes i Danmark end i de øvrige lande. Men som alle andre har vi efterkommet dem, uanset hvor meningsløse og virkningsløse de var. Med den viden jeg lægger inde med i dag, er jeg sikker på, at 2013 er det sidste år, hvor vi har gødningskvoter i Danmark. Derefter vil godt landmandskab og gødskning efter ligevægtprincippet, være gældende. Ligevægtsprincippet hvad er det? Ligevægtsprincippet er balancen mellem afgrødens behov for kvælstofgødning og mængden af tildelt kvælstof i husdyr og handelsgødning, med forbehold for jordens indhold af kvælstof. Det vil sige, at ligevægt er lig med det niveau, hvor der er merudbytte for det sidste tilførte kilo kvælstof. Hvis det sidste tilførte kilo kvælstof medfører et mindre udbytte end det forrige, er afgrøden kommet over ligevægtsprincippet. Uden at generalisere, vil jeg som planteavlskonsulent påstå, at det i Danmark kun er sket i ekstremt få tilfælde. NaturErhvervstyrelsens fejlagtige implementering af ligevægtsprincippet landmænd bliver hvert år sigtet for overgødskning og overtrædelse af kravet om ligevægt mellem kvælstofforbrug og kvælstofkvote (krav 1.19) Ifølge NaturErhvervstyrelsen er det et krav om ligevægt mellem kvælstofforbrug og kvælstofbehov Det fremgår af Krav 1.19 Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og behov, i vejledning om Krydsoverenssytemmelse, at: Lovbekendtgørelse nr. 18 af 8. januar 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, 5 Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. dec om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, art. 5, stk. 4 og bilag III, 1, 3). Vi er i dag langt fra ligevægt Med en årlig gennemsnitlig udbyttestigning på 1 procent, som må være det mindste, når vi indregner sortsforædling og andre faktorer, der medfører et højere udbytte.

2 Til at starte med, i 1997, var den reelle undergødskning kun på 13 procent. Men i 2013 vil undergødskningen være på hele 38 procent i forhold til det optimale. Det store spænd imellem den optimale gødskning og den gødskning, vi altså arbejder med i Danmark, svarer ganske nøje til udbyttetallene, når vi sammenligner danske forhold med Tyskland. Uvirkeligt, men ikke desto mindre sandt Hvis kvælstofreglerne havde positiv effekt på vandmiljøet, ville vi måske ikke være gået så meget op i lovligheden af reglerne, for danske landmænd ønsker ikke at belaste vandmiljøet. Imidlertid kan vi tydeligt se, at de mange begrænsninger, specielt på kvælstofområdet, ingen positiv effekt har på vandmiljøet i Danmark, hvilket Bæredygtigt Landbrug har dokumenteret i tidligere medlemsbreve. At kvælstofreglerne ikke har haft en positiv effekt på vandmiljøet, er i sig selv nok til at annullere reglerne. Ifølge SMV-direktivet (Strategisk Miljøvurdering) skal virkemidler være målbare og kosteffektive. Det er kvælstofnormerne ikke. Men den fejlagtige danske implementering af ligevægtsprincippet, hvor NaturErhvervstyrelsen ligestiller ligevægtsprincippet med økonomisk optimum minus 15 procent, er den væsentligste årsag til at de danske kvælstofkvoter vil blive erklæret ulovlige. De landmænd, der har gødet over økonomisk optimum, minus 15 procent, men under det reelle ligevægtsniveau, har derfor ikke gjort noget ulovligt og kan derfor hverken idømmes en bøde eller trækkes i EUpræmien, som følge af den påståede overgødskning. Jeg er nødt til at fremhæve, at de som på den ene eller anden måde har overgødsket, ikke har gjort noget ulovligt, så længe de har gødet under ligevægtsniveauet. Derfor skal man stoppe med at dømme og fordømme de formastelige. Når vi har vundet gødningssagen, vil det være bevist, at den gruppe landmænd blot har gjort det, som alle burde gøre: Nemlig at gøde afgrøderne efter afgrødernes behov. Første delmål i gødningssagen er nået For en god uge siden, et sted i Jylland, kom den første gødningssag for retten. Nedenfor har jeg lavet en afskrift af retsbogen. Forsvareren anfører, at tiltaltes tidligere forsvarer, advokat NN ønskede, at retten skulle afklare nogle spørgsmål omkring EU-retten, før sagen kunne forhandles på ny. Denne anmodning er blevet overflødig i og med, at Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug har stævnet Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri med påstande bl.a. om, at de med hjemmel i gødningsanvendelsesloven udsendte bekendtgørelser fastsatte normer for gødskning med kvælstofholdigt gødning er ulovlige. Sagsøgeren repræsenterer medlemmer, hvoraf tiltalte er det ene. Sagen er anlagt ved byretten i Hjørring, og den forventes henvist til Vestre Landsret. Hvis sagsøgeren i den civile retssag får medhold i sin påstand, vil hele det grundlag, som straffesagen hviler på, være ændret, sådan at tiltalte ikke kan straffes for noget ulovligt. Han tilføjede, at landbruget har stor interesse i at få den civile retssag afgjort meget hurtigt, hvorfor der i stævningen på side 36, er en anmodning om, at sagen skal hastebehandles. Man stiler mod en hovedforhandling i slutningen af Den civile retssag indeholder EU-retlige aspekter, men parterne er enige om ikke at bede landsretten om at forelægge noget for EU-domstolen. Derimod har man brug for at indhente oplysninger fra andre medlemsstater for at finde ud af, hvordan det EU direktiv, som ligger til grund for loven, er implementeret her. Forsvareren henviste herefter til de synspunkter, som er anført i stævningen til støtte for, at de danske regler strider mod EUretten og henviste i den forbindelse bl.a. til stævningens side 27, hvori der redegøres for, at der i direktivet anvendes et ligevægtsprincip, gående ud på, at man ikke må gøde mere end planterne kan optage. Det er ikke et ligevægtsprincip, man har indført i Danmark. Man har i stedet indført et økonomisk princip, som har nogle uheldige konsekvenser for udbyttet uden, at det har en gavnlig effekt for miljøet. I stævningen, side 28 har sagsøgeren anført, at der i Danmark ikke som krævet er indført miljøvurderinger, og side 29 anføres det bl.a. at gødningskvoterne er uforenelige med EU-retten. Forsvareren anmodede retten om at udsætte sagen indtil, der foreligger en afgørelse fra landsretten.

3 Ovenstående bemærkninger fra retsbogen vil medføre, at danske retssager om overgødskning reelt er sat ud af kraft til man har afklaret om de danske gødningsregler er i strid med EU-retten. Vedholdende pres medfører uovervejede udtalelser fra miljøministeren Jeg er på vegne af Miljøministeren dybt ulykkelig over ministerens uovervejede udtalelser for en uge siden. Jeg undskylder ministeren med den situation hun er blevet sat i. Som minister for et ministerium, som bliver udfordret af en flok landmænd, med en god advokat, der påpeger ulovligheder og sår tvivl om embedsførelsen i det ministerium, som hun og tidligere hendes onkel er ansvarlig for. Det er ikke sjovt at blive kritiseret, og endnu mindre sjovt er det at blive sagsøgt. Men det er nu engang sådan, at udfører man ulovlige gerninger, må man tage straffen for dem. Det gælder uanset om det er biologer i kommunerne, der vælger at ignorere vandløbsregulativer, eller en minister der implementerer love, der er i strid med EU-retten. Sådan er det. Vi var blevet advaret mod, hvad vi kunne blive udsat for, så det kommer ikke bag på os, selv om det er ubehageligt. Jeg kan endnu en gang kun appellere til alle i landbruget om at holde sammen og ikke lade ministeren få held til at splitte os ad, uanset hvad hun beskylder os for. Sammen står vi stærkest. Den dag miljøministeren tabte landbruget "Vi lever i en tid, hvor man nærmest bliver udråbt som terrorist, hvis man vover at være uenig med regeringen" citat Ida Auken fra talerstolen under en Greenpeace-demonstration i 2010, inden hun blev minister. I den samme tale sagde Ida Auken videre: "Dem, der peger på politikernes svigt og statens selvretfærdighed er ikke lømler - de er demokratiets helte". Vi lader de to udsagn stå et øjeblik. Ministeren gik over stregen, lod sig rive med og tog fejl af situationen. Det er menneskeligt at fejle. Ministeren burde indrømme, at hun talte over sig og gi vore medlemmer en uforbeholden undskyldning. Man tilskriver ikke mere end danske fødevareproducenter nazistiske tilbøjeligheder, uden at det sætter varige ar i det fremtidige samarbejde. Se videoen med Ida Auken fra Greenpeace-demonstrationen ved at følge linket herunder: Randzonelovbrydere får ingen træk i EU-støtten Mange tusinde landmænd har valgt ikke at lave randzoner. Vi får ofte spørgsmålet: kan vi være sikre på ikke at få træk i EU-præmien?. Til det svarer jeg helt tydeligt: Der er ingen risiko for at miste EU-penge, men en bøde må imødeses indtil vi har fået fjernet randzonerne, som værende i strid med vandrammedirektivet og SMV.- direktivet. Bæredygtigt Landbrug fik ret og tabte sagen mod Rene la Cour Sell - nu har vi anket sagen Dommen er uforståelig og paradoksal. Vi har bedt flere af landets fremmeste advokater om at bedømme dommen. De er enige. Den skal ankes. Derfor har vi anket sagen fredag d. 16.november. Bæredygtigt Landbrug har anket injuriesagen mod René La Cour Sell De godt medlemmer af foreningen Bæredygtigt Landbrug har anket injuriesagen, hvor tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening René La Cour Sell blev frikendt for at have udtalt sig til skade for landbruget i Danmark.

4 Retten i Roskilde frifandt den 5. november René La Cour Sell for at have udtalt, at landbruget i Danmark står bag lukninger af vandboringer om året. Udtalelsen var ikke injurierende, men den var heller ikke sand, lød dommen. Frifindelsen har nu fået Bæredygtigt Landbrug til at anke sagen, og foreningen har nu indstævnet den tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening for Østre Landsret. Landbrugets stemme I marts 2010 udtalte den daværende direktør for Danmarks Naturfredningsforening, René la Cour Sell, at vandboringer blev lukket på grund af landbrugets sprøjtegifte. Han kunne eller ville ikke dokumentere sine påstande, og det fik Bæredygtigt Landbrug til at sagsøge han for injurier. Sagen blev afgjort i Retten i Roskilde den 5. november, og her blev den tidligere direktør frifundet. Retten mente ikke, at udtalelsen var injurierende, men retten gjorde det klart, at Lá Cour Selle ikke kunne bevise sin påstand, og derfor anker Bæredygtigt Landbrug nu sagen. I domsafsigelsen fra den 5. november skriver retten: "Der er ført bevis for, at det ikke kan dokumenteres, at 300 drikkevandsboringer er blevet lukket som følge af landbrugets anvendelse af sprøjtemidler inden for hverken de seneste 5 eller 10 år. Der er herefter ikke ført bevis for udtalelsens rigtighed." René la Cour Sell har altså udtalt sig i strid med sandheden. "Vi er meget tilfredse med, at retten har fastslået, at René la Cour Sell ikke kunne dokumentere sine påstande, men vi har besluttet at anke afgørelsen, da vi vil have rettens ord for, at de urigtige udtalelser om at landbruget i stort omfang er skyld i pesticidforurening af drikkevandsboringer har været til stor skade for landbrugservhvervet", siger Bæredygtigt Landbrugs direktør Vagn Lundsteen. Bæredygtigt Landbrug mener, at René la Cour Sells udtalelse var krænkende for landbruget og bad gentagne gange René la Cour Sell om at trække sin udtalelse tilbage, hvilket blev afvist af Danmarks Naturfredningsforening. Bæredygtigt Landbrug forsøgte i første omgang at indgå forlig i sagen, men forliget blev afvist af René la Cour Sell, og derfor skulle sagen afgøres af en dommer ved retten i Roskilde den 8. oktober, med domsafsigelse den 5. november. Dommen fra Retten i Roskilde blev anket af Bæredygtigt Landbrug den 16. november med krav om at René La Cour Sell pligtes at anerkende, at have været uberettigtet til at udtale, at: Der er lukket 400 drikkevandsboringer de senere år eller måske er det 300 på grund af landbrugets sprøjtegifte. Bæredygtigt Landbrug har efter domsafsigelsen i Roskilde skiftet advokat i sagen, og landbrugsorganisationen repræsenteret i ankesagen af advokat Karoly Németh. Ankesagen er indbragt for Østre Landsret. Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk Det ligner politisk forfølgelse Undertegnede, som stadig praktiserer planteavlsrådgivning i mindre omfang, oplever, lige som flere andre planteavlskonsulenter, der stikker næsen frem, i disse måneder en usædvanlig stor opmærksomhed fra myndighedernes side. Der går sjældent en dag uden et brev fra styrelserne. Ofte bagateller, ofte urimeligheder

5 og baggrunden for brevene er ofte uforståelige banaliteter. Flere gange modtager jeg breve om forhold, der ligger år tilbage. Det er som om man leder efter et eller andet, man kan komme efter os med. Hvis jeg levede i Afrika eller i en bananrepublik, ville jeg kalde det politisk forfølgelse. Men vi er i Danmark og her sker den slags ting selvfølgelig ikke kroner indbetalt på tre dage I mandags appellerede vi til vore medlemmers velvilje i forbindelse med yderligere økonomisk støtte til foreningens vigtige retssager. Reaktionen kom prompte. Der blev indbetalt kroner på tre blot tre dage. Vi håber at nå en million kroner, og sammen med de beløb, vi allerede har modtaget, styrker de frivillige bidrag Bæredygtigt Landbrugs retssager. Vi er dybt taknemmelige for den store opbakning fra vores medlemmer. Det luner og styrker os, og at de hårdt trængte medlemmer af Bæredygtigt Landbrug ser sagerne som helt nødvendige for deres fremtidige virke som landmænd i Danmark, styrker os kun i troen på, at retssagerne har højeste prioritet for foreningen. Vi vinder sagerne. Det er vi ikke et sekund i tvivl om. Appel til alle vore medlemmer Mange ønsker at donere beløb til vores stævninger, men er tvivl om beløbets størrelse. Derfor har vi i bestyrelsen valgt at foreslå et beløb, der står i forhold til det tab, man som planteavler i dag har med de danske kvælstofnormer. Vi har beregnet, at vi i Danmark taber ca. kr ,- kroner pr. hektar ved de danske kvælstofnormer i forhold til Tyskland. Vi beder kun om én procent at det tab, for en gang for alle at få lige konkurrencevilkår. Derfor anmoder vi ydmygt om 25 kroner pr. hektar fra vore medlemmer. Pengene skal sikre, at der er midler nok til at køre begge retssager optimalt. Det er nu eller aldrig for dansk landbrug, og Bæredygtigt Landbrug vil øge presset indtil retfærdigheden og EU lovgivningen også kommer til at gælde for danske landmænd. Når vi har vundet retssagerne, bliver beløbene betalt tilbage, med renters rente. Kontonummer oprettet til stævningssagerne er: De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen