nyt Erfaringer fra danske krisecentre bliver brugt i den arabiske verden Fokus på Mellemøsten

Transkript

1 nyt OM VOLD MOD KVINDER OG BØRN DECEMBER 2013 lokk.dk Erfaringer fra danske krisecentre bliver brugt i den arabiske verden side 6 Alle skal med Regeringen udsendte i september målsætninger for de mest udsatte frem mod Målene sætter bl.a. fokus på voldsudsatte, og fremsætter specifikke mål for indsatsen på kvindekrisecentrene. s. 4 Fokus på Mellemøsten Kvinderådet, LOKK og Danner sætter sammen med lokale partnere fokus på forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder i Mellemøsten og Nordafrika. s. 5 Nye skilsmisseregler Folketinget har vedtaget nye regler ved skilsmisse og separation, der kan få betydning for opholdslængden på krisecenter og for, om en voldsudsat har råd til at blive skilt fra sin voldelige partner. s. 7

2 Leder I juli 2013 kom der nye regler omkring omkostningerne ved skilsmisse og separation. De nye tiltag kan få betydning for voldsudsatte kvinder og for deres opholdstid på kvindekrisecentrene. Kvinderne vil ganske enkelt ikke have råd til at blive skilt fra den voldelige partner. De kan derfor have vanskeligt ved at komme videre med et liv uden vold. De nye skilsmisseregler gør det svært for flere voldsudsatte at få råd til at blive skilt fra sin voldelige partner. Samtidig har regeringen i 2020 målene fremsat specifikke mål for indsatsen på kvindekrisecentre. Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end et ophold reduceres med mindst 30 pct. Birgit Søderberg Formand, LOKK Hvilke følger disse tiltag kan have for kvindekrisecentrenes arbejde og meget mere, kan du læse om i dette nummer af LOKK nyt. Jeg vil hermed ønske god læselyst. Birgit Søderberg, formand for LOKK. KOLOFON Udgiver LOKK Landsorganisation af kvindekrisecentre Ansvarshavende redaktør LOKK Sekretariat Layout Katja Ilsøe Moreno Oprindelig idé Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange årligt. Bliv abonnent ved at sende os en mail med navn og adresse til lokknyt@lokk.dk. LOKK Nyt kan også læses på Om LOKK LOKK er en humanitær interesseorganisation, der arbejder for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn. LOKK yder også landsdækkende rådgivning og konfliktmægling til unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er udsat for æresrelaterede konflikter.

3 lokk.dk 3 Håndbog gør en forskel håndbøger har LOKK og TrygFonden uddelt til voldsramte kvinder. Bøgerne er særdeles populære viser ny evaluering. I Randers sidder en af de udsatte kvinder, der har haft glæde af bogen. Vi tog på besøg. af Christian Nørr, dokumentarist TrygFonden På bordet foran hende ligger mappen med de stærke farver. Et godt liv proklamerer den. Susanne åbner den og begynder at bladre. Hun stopper, da hun når siderne, der beskriver de mange former for overgreb: Fysisk vold, psykisk vold, digital vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel vold Den spinkle 31-årige kvinde peger bare og lader fingeren glide ned over siden. Hun har været udsat for alle seks former for vold, men indtil for nylig hverken kunne eller ville hun indse, at noget var helt galt. Det var først, da jeg læste beskrivelserne af de forskellige former for vold, at det gik op for mig, hvad jeg havde været igennem. At jeg var en af de voldsramte. Indtil da havde jeg blot sagt til mig selv: Han slår mig jo ikke Det begyndte han først på det sidste år. Susanne kigger ned i bordet. De sidste 10 måneder har hun boet på Randers Krisecenter sammen med sine tre børn, efter at politiet og kommunen pludselig en dag kom og tog hende med efter et tip fra familien. Hun føler sig langt fra at have et godt liv. Men mappen med de mange gode råd, praktiske oplysninger, andre kvinders historier, beskrivelser af vold, definition af rettigheder og små tips til at komme videre er første spæde skridt på en rejse mod bedre tider. Bare det at få den som gave betød noget. I årevis er andre kommet foran mig. Andres behov har været vigtigere end mine. Med denne mappe fik jeg for første gang lov til at tænke på mig selv først. Der stod endda i den, at jeg havde rettigheder. Det var og er stadig en helt ny verden for mig. Susanne er blot en af flere hundrede voldsramte kvinder, der har modtaget håndbogen Et godt liv. Siden 2011 har LOKK og TrygFonden uddelt bogen til kvinder på krisecentre over hele landet. Bogen bruges både af medarbejderne på krisecentrene og af kvinderne alene, når tiden efter opholdet skal planlægges. Håndbogen til voldsramte kvinder kan hjælpe med at systematisere og lette nogle af de samtaler, socialrådgiverne har med kvinderne igennem deres forløb. Det vurderer Tanja Kallehauge, socialrådgiver på Randers krisecenter, der hvert år har 88 kvinder igennem huset. Hun oplever, at bogen både har et praktisk og mere personligt sigte for mange af kvinderne. Randers Krisecenter har cirka delt håndbøger ud deres beboere, siden tilbuddet blev introduceret. Materialet er blevet godt modtaget, viser den første evaluering af projektet, hvor i alt 20 krisecentre i hele landet har medvirket i undersøgelsen, svarende til hver anden af alle centrene. Af disse oplyser 15 centre, at kvinderne har stor eller meget stor interesse for bogen, og næsten lige så mange vurderer, at de voldsramte kvinder har et stort udbytte af bogen. Voldsramte kvinder er i en meget vanskelig og sårbar situation. De er ofte alene og har mistet en helt fundamental følelse af tryghed. Derfor er vi gået sammen med LOKK om at lave håndbogen Et godt liv. En bog, som er ment som en hjælpende hånd på vejen mod et nyt og forhåbentligt bedre liv, siger Dorte McGugan Pedersen, evalueringschef i TrygFonden. I Randers er Susanne ved at pakke sine ting. Efter 10 måneder på krisecenteret er det slut, og hun skal nu delvist ud og stå på egne ben. Selvom hun får hjælp i starten lurer utrygheden og hvad-nu-hvis følelsen lige under overfladen. Jeg skal til at lære alt forfra. Til at styre mit eget liv i stedet for at få det styret. Det er skræmmende og uvant for mig. Den følelse af utryghed kan en håndbog ikke tage fra mig. Men det har givet mig styrke at læse andre kvinders historier og vide, at de har kunnet. Det giver håb. Jeg må tage én dag af gangen. Susanne har bedt om ikke at få sit fulde navn frem. FAKTA: Mappen Et godt liv genudgives nu i en opdateret version. Der bliver foreløbig trykt eksemplarer til brug på de danske krisecentre. Bogen bliver både brugt her i huset, mens kvinderne bor her, og når de flytter. Tilbagemeldingerne er, at de er glade for bare at få en bog, som de må beholde. For mange er det en uvant gestus og et symbol på omsorg, som mange af disse kvinder ikke er vant til. Tanja Kallehauge, socialrådgiver på Randers krisecenter

4 4 06/2013 lokk.dk INTERVIEW Alle skal med - men kun én gang Regeringen udsendte i september målsætninger for de mest udsatte frem mod Målene sætter blandt andet fokus på voldsudsatte, og fremsætter specifikke mål for indsatsen på kvindekrisecentrene. Men med mål må også følge midler og politisk vilje, mener LOKKs formand Birgit Søderberg. af Louise Albers At have en ambition om, at en voldsudsat kvinde skal hjælpes bedst muligt, når hun kommer på kvindekrisecenter, er der jo ingen, der kan være uenig i. I LOKK har vi samme mål for øje. LOKK mener dog ikke nødvendigvis, at vi gør det bedst ved at se på en mindskelse af gengangere som eneste målbare succeskriterium, fastslår Birgit Søderberg. I 2020 skal andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst 30 pct. Det svarer til en andel på højst 25 pct. Kilde: Alle skal med, 2013 LOKKs formand er dog glad for regeringens fokus på de voldsudsatte og på krisecentrenes arbejde, men understreger, at det kræver mere end en nedskrevet ambition. Der skal politisk vilje til og midler bag for at nå det fastsatte regeringsmål samvittighedsfuldt. Skal vi mindske antallet af gengangere, kræver det, at der er mulighed for at tilrettelægge et professionelt forløb for både kvinder og børn, hvor der ydes rådgivning, behandling og efterværn. Det er nødvendigt at afsætte midler til at lave mere præventivt arbejde i form af mere oplysning om partnervold, dens konsekvenser og have en variation af tilbud til voldsudsatte, så kvinderne henvender sig tidligt i voldsforløbet. Vi har brug for, at der afsættes de nødvendige økonomiske ressourcer til personale, at psykologordningen til voldsudsatte kvinder gøres permanent, og at efterværnet indskrives i lovgivningen og gøres til et obligatorisk tilbud til alle på krisecenter, slutter Birgit Søderberg. Birgit Søderberg mener, det er vigtigt, når man udtænker mål for arbejdet med voldsudsatte, at man er klar over, hvad det at måle på antallet af gengangere reelt betyder. At en kvinde kommer på kvindekrisecenter er nemlig ikke udelukkende et tegn på dårligt arbejde eller fiasko, mener formanden. For den voldsudsatte kan det at bryde med volden kræve tilløb, og for nogle er det først anden eller tredje gang, det lykkedes at bryde endeligt med voldsudøveren. Derfor må vi se nuanceret på gengangere. Det er jo komplicerede mekanismer, der er i spil. Det er menneskeliv, der også kan involvere et forhold med børn og et hensyn til de børn set fra den udsattes perspektiv. Derfor vil der nogle gange være gengangere. For den voldsudsatte kvinde kan det at bryde med volden kræve tilløb, og den proces, er vigtig at støtte hende i også, udtaler formanden for LOKK.

5 INDBLIK lokk.dk 06/ Nyt program skal nedbringe vold mod kvinder i de arabiske lande Kvinderådet, LOKK og Danner sætter sammen med lokale partnere fokus på forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder i Mellemøsten og Nordafrika. fra Kvinderådets nyhedsbrev Overordnet set er der ikke ret meget fokus på vold mod kvinder i MENAregionen. Set ud fra et menneskerettighedsperspektiv betyder det, at kvinderne diskrimineres. Randi Theil, sekretariatsleder i Kvinderådet LOKK og Danner træner tunesiske socialarbejdere og frivillige i metoder i arbejdet med voldsudsatte kvinder (Kef, Tunesien oktober 2013) Mere end hver tredje kvinde i MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika) har været udsat for partnervold. Det er et uhyggeligt højt tal, og konsekvenserne er enorme både for den enkelte kvinde og hendes børn. Men den kønsbaserede vold er også et samfundsproblem. Vold forhindrer kvinders aktive deltagelse i de demokratiseringsprocesser, som regionen har oplevet udfolde sig med de folkelige oprør i foråret På nuværende tidspunkt, hvor der i flere af landene har været tilbagefald og risikoen for en tilbagevenden til autoritære regimer truer, er det vigtigt at forstærke samarbejdet om initiativer, der fremmer kvinders rettigheder. Derfor indgik Kvinderådet, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) og Danner i oktober en 3-årig aftale med Udenrigsministeriet om partnerskab under regeringsprogrammet Det Arabiske Initiativ. De tre organisationer skal samarbejde med lokale partnere i MENA om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder. Der er allerede mange, kompetente NGO er i MENA-landene, der arbejder med vold mod kvinder, og der er også tegn på positive ændringer eksempelvis i Marokko, hvor der er blevet etableret en særlig modtagelsesenhed for voldsofre. Alligevel er det stadig et område, der kræver mere opmærksomhed og handling, hvilket det nye program skal være med til at styrke: Overordnet set er der ikke ret meget fokus på vold mod kvinder i MENA-regionen. Set ud fra et menneskerettighedsperspektiv betyder det, at kvinderne diskrimineres. Når kvinder udsættes for vold af enten fysisk, psykisk eller seksuel karakter, bliver deres muligheder for at deltage i det sociale, kulturelle og politiske liv nemlig begrænsede, siger Randi Theil, der er sekretariatsleder i Kvinderådet. Både Kvinderådet, LOKK og Danner arbejder allerede i MENAregionen. I løbet af efteråret har Danner og LOKK gennemført fire forskellige kurser, hvor trænere fra Danmark i samarbejde med trænere fra MENA-regionen har gennemført kurser for krisecenterpersonale i regionen. De har trænet dem i metoder i arbejdet med voldsudsatte kvinder, udfordringer for personalet, dokumentation, fortalervirksomhed, oplysning og opsøgende arbejde. Og erfaringerne viser, at det tætte samarbejde med lokale partnere rykker. De første initiativer i det nye program er en kortlægning af organisationer i Egypten, der har fokus på sexual harassment, samt en undersøgelse af muligheder for et udbygget samarbejde med organisationer i Marokko. Oplysninger om programmet kan fås ved henvendelse til programkoordinator Inge Sidenius Pedersen kvr4@kvinderaad.dk tlf

6 6 6 06/2013 lo k k. dlokk.dk k INTERVIEW Erfaringer fra danske krisecentre bliver brugt i den arabiske verden af specialkonsulent Mette Volsing Det har været virkeligt nyttigt at erkende vores mangler, siger Amal efter at have deltaget i et kursus om udfordringer for personale, der arbejder med voldsudsatte. Tidligere frygtede jeg, at min chef ville se det som en svaghed, og overveje at udskifte mig, hvis jeg gav udtryk for det, jeg fandt svært i arbejdet med de voldsudsatte kvinder. Men på kurset har vi lært at bruge reflekterende teams som ramme for at tale om de vanskelige sager. Den metode kan styrke vores arbejde og give os forståelsen af, at vi ikke er alene om de svære opgaver, fortsætter Amal, der er socialarbejder på krisecentret Maryam og Martha i Beirut, Libanon, hvor kurset blev gennemført i oktober måned i samarbejde med Danner og LOKK. Kurset er et godt eksempel på, hvordan danske krisecentererfaringer kan styrke de organisationer, der bekæmper vold mod kvinder i den arabiske verden. I løbet af efteråret har Danner og LOKK gennemført fire forskellige kurser, hvor trænere fra Danmark i samarbejde med trænere fra MENA-regionen (Mellemøsten og Nordafrika) har gennemført kurser for krisecenterpersonale i regionen. Det startede med en workshop i København, hvor fire repræsentanter fra krisecenterbevægelsen i MENA-regionen var indbudt til at deltage. Efter et par dage kom deltagerne frem til, at der var behov for træning i metoder i arbejdet med voldsudsatte kvinder, udfordringer for personalet, dokumentation, fortalervirksomhed, oplysning og opsøgende arbejde. Det blev besluttet at lave fire kurser og udbyde dem til krise- og rådgivningscentre i MENA-regionen. Hver af de fire kurser er blevet planlagt og gennemført i et samarbejde mellem en dansk træner og en træner fra MENAregionen. Krisecenterbevægelsen i MENA-regionen og Danmark har et fælles mål om at bekæmpe vold mod kvinder. Vores værdier og metoder er meget ens, så det er nemt at samarbejde. Men de betingelser, vi arbejder under, er meget forskellige. I forhold til kvinders rettigheder og udbuddet af støtte til kvinder udsat for vold, er der fortsat langt igen i MENA-regionen. Netop derfor giver det rigtig god menig at LOKK og de danske krisecentre går ind og støtter de kvinder, der kæmper en sej kamp for at bekæmpe vold mod kvinder. LOKK har inden for de senere år haft et øget engagement i udlandet. Fra regeringsprogrammet Det Arabiske Initiativ, er der bud efter de danske krisecentererfaringer. Formål med programmet er at støtte reformprocesser i MENA-regionen, også inden for kvinders rettigheder og vold mod kvinder. LOKK har på det grundlag støttet tiltag til bekæmpelse af vold mod kvinder i Irak og Palæstina. I samarbejde med Danner har LOKK gennemført regionale seminarer om vold mod kvinder, et aktuelt projekt i Tunesien og de aktuelle kurser for krisecentermedarbejdere. Det er på grundlag af de erfaringer, at LOKK i konsortium med Kvinderåder og Danner i oktober måned har indgået en 3-årig aftale med Udenrigsministeriet om partnerskab under Det Arabiske Initiativ. Det giver LOKK mulighed for i endnu højere grad at bruge de danske krisecentererfaringer til at styrke bekæmpelsen af vold mod kvinder i den arabiske verden. Fakta Det Arabiske Initiativ er Danmarks samarbejdsprogram med Mellemøsten og Nordafrika (MENA) om reformer og demokratisering. Initiativet styrker dialog, partnerskaber og gensidig forståelse mellem Danmark og MENA-regionen. Kilde:

7 INDBLIK lokk.dk 06/ Kroner og øre kan betyde, at voldsudsatte FORLÆNGER KRISECENTEROPHOLD af Louise Albers Folketinget har vedtaget nye regler omkring omkostningerne ved skilsmisse og separation, der kan få betydning for opholdslængden på krisecenter og for, om en voldsudsat i det hele taget har råd til at blive skilt fra sin voldelige partner. De nye skilsmisseregler, der trådte i kraft 1. juli 2013, gør det svært for flere voldsudsatte at få råd til at blive skilt fra sin voldelige partner. Det er foruroligende, mener LOKKs formand Birgit Søderberg. De nye separations- og skilsmisseregler er dårlige for en sårbar gruppe som dem, vi arbejder med. For det at rejse pengene er et problem for rigtig mange af vores kvinder, der ofte har en yderst anstrengt økonomi. De er henvist til at søge om beløbet som en enkeltydelse hos kommunerne, hvor der ofte er lang behandlingstid, og hvor de også ofte får afslag. Hele deres krisecenterophold kan blive unødigt forlænget som konsekvens heraf, og det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt, udtaler Birgit Søderberg. Det samme problem ser advokat Pia Delauran. Nogle borgere afskæres fra at få igangsat den separation eller skilsmisse, de ønsker, da de ikke kan betale gebyret. Det giver sig selv, at en kvinde, der opholder sig på et krisecenter meget let kan få forlænget sit forløb, hvis hun ikke kan fremskaffe beløbet som Statsforvaltningen nu er sat til at opkræve, og som skal betales på forhånd for at igangsætte selve skilsmisseforløbet. Konsekvenserne kan være mange. Hvis der i ægteskabet for eksempel er formuefællesskab bliver der ikke fastsat en ophørsdato. Det kan få betydning for kvinden senere hen i forløbet, når bodelingen skal finde sted. Dertil kommer, at nogle kommer i klemme i forhold til indstilling til bolig, når de ikke kan dokumentere, at der er indgivet anmodning om skilsmisse, forklarer Pia Deleuran, som også peger på, at en anden mulighed. Det ville være så let at beslutte en undtagelsesregel for de borgere som opholder sig på et krisecenter. Eller mere vidtgående. Måske skulle skilsmissegebyret kun betales af de borgere, der har en indtægt, der overstiger fri procesgrænsen. Det er en anden mulighed, foreslår Pia Deleuran Dette bakkes op af krisecenterleder Karin Houmann, der har kendskab til problematikken fra hele Region Midtjyllands krisecentre. På krisecentrene i hele Region Midtjylland oplever vi store problemer med de nye gebyrregler, fordi de kvinder, der kommer på krisecenter ofte har en økonomi i ruiner. De har ikke de 900 kroner til at anmode om separation. Der er behov for, at reglerne ændres nu, så de kvinder, der har behov for at blive skilt fra voldudøver kan blive det omkostningsfrit, udtaler Karin Houmann. I LOKK er formand Birgit Søderberg ligefrem forundret over de nye regler. I udgangspunktet fatter jeg ikke den dybere mening med ændringerne. Jeg har på fornemmelsen, at det bliver dyrere alt i alt med den øgede administration af dem. Så vi kræver reglerne ændret for vores målgruppe. Det kan gøres nemt ved, at vi som kvindekrisecentre attesterer, at de har ophold hos os, hvorefter gebyret bortfalder, udtaler Birgit Søderberg. Fakta Efter de nye retningslinjer pr skal der indbetales kr. 900,- samtidig med at anmodning om separation indsendes. Herudover koster det kr ,-, såfremt der skal være vilkårsforhandling, og i sager, hvor vold er en del af årsagen til separation og skilsmisse, er det ofte nødvendigt, da parterne vil have svært ved at nå til enighed. Dvs. at det vil koste kr ,- bare at anmode om separation. En yderligere omkostning er kr. 900,- for at blive skilt.

8 8 lokk.dk Ny efteruddannelse om æresrelaterede konflikter Det er ikke altid umiddelbart til at se, når unge bliver presset af deres familie til at gifte sig med én, de ikke ønsker, eller bliver kontrolleret af familien, fordi familien er bange for, at den unge overtræder normerne for ærbar opførsel. Nogle unge trækker sig ind i sig selv, nogle opgiver deres uddannelse, mens andre får psykosomatiske lidelser. Derfor kan fagfolk have brug for mere viden om, hvilke tegn de skal se efter og hvilke redskaber de skal bruge for at gå i dialog med de unge og deres familier om, hvor de kan få mere hjælp. Social-, Børne- og Integrationsministeriet udbyder i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol et nyt diplommodul om æresrelaterede konflikter. Modullet skal ruste lærere, sagsbehandlere, pædagoger og andre faggrupper, der arbejder med unge, til bedre at kunne hjælpe unge, der er truet af tvangsægteskab, genopdragelsesrejse eller social kontrol. White Ribbon LOKK og White Ribbon afholdt den 25. november et morgenmadsarrangement, der satte fokus på vold mod kvinder. Talerne var Kirke- og Ligestillingsminister Manu Sarren, LOKK formand Birgit Søderberg, Formand for Dansk Anti-stalkingforening Lise Linn Larsen og bannerfører for White Ribbon DK, Lion Rokx. Læs mere om White Ribbon på deres facebookside: eller støt foreningen ved køb af deres hvide sløjfe til kr. 50,- som kan købes her: Tilmelding til modulet kan ske nu og frem til den 20. december Kurset starter i januar Flere oplysninger om modulet kan findes på Professionshøjskolen Metropols hjemmeside: Læs også om modulet på Social-, Børne- og Integrationsministeriets hjemmeside: STØT LOKK - også i juletiden kvinder og børn oplever vold i hjemmet - de har brug for din hjælp! Støt vores arbejde med voldsudsatte kvinder og børn. På kan du blive støttemedlem med et bidrag på minimum 100 kr. LOKKS RÅDGIVNING Hotline for voldsudsatte: Svarer hele døgnet Hotline for etniske minoritetsunge: Svarer døgnet rundt Rådgivning til fagfolk: Hverdage 9-15 LOKK c/o 3F Kampmannsgade 4, 1790 København V Tlf.: Mail: sekretariat@lokk.dk