Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser"

Transkript

1 Årsstatistik 216 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf: Forfatter: Socialstyrelsen Udgivet december 217 Download eller se til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. digital isbn:

3 Indhold Årsstatistik Indledning... 2 Udvalgte resultater og nøgletal... 3 Fraflyttede kvinder og børn og henvendelser til krisecentrene... 4 Henvendelser om ledige pladser og ydelser ved henvendelser til krisecentrene... 5 Belægningsprocent... 7 Opholdslængde for kvinder og børn... 8 Døgndækning og efterværn på krisecentrene... 9 Type af vold som kvinderne har været udsat for... 1 Varighed af volden Temaanalyser Temanalyse 1: Kvinder og børns bopæl efter krisecenteropholdet Temanalyse 2: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecentre Temanalyse 3: Kvindernes psykiske helbred Temaanalyse 4: Partnervold og voldsudøver Temanalyse 5: Underretninger på børn på krisecenter... 2 Data og metode Side 1 af 26

4 Årsstatistik 216 Indledning Partnervold mod kvinder er et omfattende problem i Danmark. I en undersøgelse fra 212 skønnes det, at cirka 29. kvinder med dansk statsborgerskab årligt udsættes for fysisk partnervold, og ser man på hele befolkningen, estimeres antallet at være ca. 33. kvinder. Samtidig skønnes det i 21, at ca. 33. børn har været vidne til fysisk vold mod en forælder (Helweg-Larsen, 212). Det er kun en lille gruppe af de voldsudsatte kvinder og børn, der hvert år har ophold på et kvindekrisecenter, cirka 1.8 kvinder og 1.8 børn. Kvinder, som er udsat for vold, har ret til ophold på et krisecenter ifølge serviceloven 19: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Årsstatistikken for kvinder og børn på krisecenter 216 viser udvalgte nøgletal fra kvindekrisecenterområdet og sætter fokus på følgende temaer: o Kvinder og børns bopæl efter krisecenterophold o Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecentre o o o Kvindernes psykiske helbred Partnervold og voldsudøver Underretninger på børn på krisecenter I Årsstatistik 216 er der indsamlet oplysninger fra 42 krisecentre 12. Årsstatistikken er udarbejdet af Socialstyrelsen. Krisecentrene har bidraget med udfyldelse af skemaer, og en statistikgruppe, bestående af repræsentanter fra en række krisecentre og LOKK, har bidraget med fagligt input til undersøgelsen. I rapporten omtales kvindekrisecentrene både som kvindekrisecentre og som krisecentre for at variere sproget. 1 Der er 43 krisecentre til kvinder, der er udsat for vold. I 216 har 42 krisecentre deltaget i årsstatistikken, da Baltic Krisecenter ikke har deltaget i årsstatistikken. 2 Ud over krisecentre til kvinder udsat for vold findes nogle få 19 krisecentre til særlige målgrupper. Det er Safehouse (RED) for etniske minoritetsgrupper, Reden International, Bofællesskabet Rosenly og Hanne Mariehjemmet, som er specialiserede krisecentertilbud. Disse tilbud indgår ikke i årsstatistikken, da deres målgrupper adskiller sig fra de øvrige krisecentre i statistikken. Side 2 af 26

5 Udvalgte resultater og nøgletal I dette afsnit præsenteres udvalgte resultater og nøgletal om kvinder og deres børn på krisecentre. Figur 1: Overblik over krisecenterområdet 216 Antal krisecentre til kvinder, der er udsat for vold (216) 43 Antal pladser, kvinder og børn (216) Kvinder: 457 Børn: 51 Antal fraflyttede kvinder og børn (216) Kvinder: 1.77 Børn: Belægningsprocent (gns. 216) 93 pct. Andel kvinder og børn med gentagne krisecenterophold i alt i deres liv (216) Kvinder: 31 procent Børn: 21 procent Side 3 af 26

6 Fraflyttede kvinder og børn og henvendelser til krisecentrene Hvert år flytter kvinder, som har været udsat for vold og kvindernes børn, ind på landets kvindekrisecentre. Når de flytter ud igen, bliver de talt med i årsstatistikken. Derudover modtager krisecentrene hvert år henvendelser fra voldsudsatte kvinder, sagsbehandlere, andre krisecentre eller fx pårørende. Henvendelserne registreres af krisecentrene. I 216 er 1.77 kvinder og børn fraflyttet et af landets krisecentre. I 216 modtog krisecentrene henvendelser om voldsudsatte kvinder. I 215 udgjorde antallet af henvendelser Antal 2.5 Figur nr. 2 Antal kvinder og børn, der er fraflyttet, Kvinder, der er fraflyttet Børn, der er fraflyttet Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end ét krisecenterophold inden for samme år. Side 4 af 26

7 Figur nr. 3 Antal henvendelser til krisecentre, Antal Henvendelser Henvendelser om ledige pladser og ydelser ved henvendelser til krisecentrene Henvendelser til kvindekrisecentrene handler fx om, hvorvidt der er en ledig plads, og ved henvendelser ydes der ofte rådgivning. Rådgivningen kan være en rådgivningssamtale, et rådgivningsforløb, som strækker sig over flere samtaler, eller en efterværnsrådgivning, som er til kvinder, der har haft ophold på et krisecenter. Henvendelserne sker telefonisk, ved personligt fremmøde eller skriftligt. 59 procent af henvendelserne drejede sig om forespørgsel på en ledig plads. I 39 procent af disse forespørgsler var der en plads ledig. Ved 87 procent af henvendelserne har krisecentrene ydet rådgivningssamtaler i procent af henvendelserne i 216 har drejet sig om efterværnsrådgivning, dvs. rådgivning til kvinder, som har boet på et krisecenter. Fem procent af henvendelserne i 216 har drejet sig om et rådgivningsforløb. Side 5 af 26

8 Pct. 6 Figur nr. 4 Andele ledige pladser ved henvendelser om en ledig plads, Ja, der er en ledig plads Nej, der er ikke en ledig plads Anm.: Det er henvendelser, der er opgjort. Dvs. den samme kvinde kan have henvendt sig flere gange. Summen af procenterne er ikke nødvendigvis 1 procent pga. afrunding. Figur nr. 5 Andele ydelser givet ved henvendelse, Pct Rådgivningssamtale Rådgivningsforløb Efterværnsrådgivning Anm.: Rådgivningssamtale er defineret som vejledning, socialrådgivning og lytte/dialog. Rådgivningsforløb er defineret som et forløb, der er aftalt med kvinden. Efterværnsrådgivning er defineret som rådgivning af tidligere beboere. Sammenlagt giver procenterne ikke 1, da det er muligt, der er givet flere ydelser ved én henvendelse. Side 6 af 26

9 Belægningsprocent Den gennemsnitlige belægningsprocent udregnes for hele året. Belægningsprocenten giver information om antallet af pladser, der er optagede på landsplan. Oplysningerne er indsamlet fra 42 krisecentre. For 216 er den gennemsnitlige belægningsprocent for alle landets krisecentre 93 procent. I 214 var den gennemsnitlige belægningsprocent 88 procent, mens den i 215 var 89 procent. Pct Figur nr. 6 Gennemsnitlig belægningsprocent, Belægningsprocent Side 7 af 26

10 Opholdslængde for kvinder og børn Opholdslængden kan være meget forskellig for hver enkelt kvinde og hendes børn. Nogle kvinder har ophold på under en uge (26 procent), og nogle har ophold på ca. tre måneder eller mere (24 procent). Det er derfor interessant både at se på den gennemsnitlige opholdslængde på landsplan og middelopholdslængden. Middelopholdslængden (medianen) ligger på henholdsvis 27 dage for kvinder og dage for børn i 216. I gennemsnit er opholdslængden på krisecenter 67 dage for kvinder og 65 dage for børn i 216. Figur nr. 7 Median for opholdslængde for kvinder og børn, Dage Median for opholdslængde, kvinder Median for opholdslængde, børn Gennemsnit for opholdslængde, kvinder Gennemsnit for opholdslængde, børn Side 8 af 26

11 Døgndækning og efterværn på krisecentrene Det er forskelligt, om krisecentrene kan tilbyde pladser hele døgnet, og hvorvidt krisecentrene tilbyder efterværn til kvinderne. Døgndækning betyder, at nye beboere kan komme ind og få ophold på krisecentret døgnet rundt. Efterværnstilbud kan ydes til kvinder og/eller børn, der har haft ophold på et kvindekrisecenter. I 216 har 76 procent af krisecentrene haft døgndækning. I 216 har 76 procent af krisecentrene haft efterværnstilbud. Pct. 1 Figur nr. 8 Krisecentre med døgndækning, Krisecentre med døgndækning Figur nr. 9 Krisecentre med efterværn, Pct Efterværn Anm.: Efterværnstilbud kan fx omfatte efterværnsrådgivning. Fælles for efterværnstilbud er, at de ydes til kvinder og/eller børn, der har haft ophold på et krisecenter, og at ydelsen ikke er omfattet af serviceloven 19. I 214 og 215 blev krisecentrene spurgt til opfølgende indsatser. Hermed menes tilbud til kvinder, som er fraflyttet krisecentret. Side 9 af 26

12 Type af vold som kvinderne har været udsat for Kvinder, der har ophold på et krisecenter, kan have været udsat for en eller flere typer af vold. De kan have været udsat for fysisk eller psykisk vold, materielle ødelæggelser, økonomisk kontrol eller for seksuelle overgreb. 99 procent af kvinderne har i 216 været udsat for psykisk vold, og 83 procent har været udsat for fysisk vold. Lidt over halvdelen af kvinderne (52 procent) har været udsat for materielle ødelæggelser, og 53 procent har været udsat for økonomisk kontrol. I 216 har 31 procent af kvinderne været udsat for seksuelle overgreb. Figur nr. 1 Vold som kvinderne har været udsat for, Pct Fysisk vold Psykisk vold Seksuelle overgreb Materielle ødelæggelser Økonomisk kontrol Andet Side 1 af 26

13 Varighed af volden Det er forskelligt, hvor længe kvinderne har været udsat for vold, når de får ophold på et krisecenter. 23 procent af kvinderne har i 216 været udsat for vold i 5-1 år i deres voksne liv. 16 procent af kvinderne har i 216 været udsat for vold i under ét år i deres voksne liv. 14 procent af kvinderne har i 216 været udsat for vold i over 1 år i deres voksne liv. Pct Figur nr. 11 Varighed af voldsudsættelse i kvindernes voksne liv, Under 1 år 1-2 år 3-4 år 5-1 år Over 1 år Side 11 af 26

14 Temaanalyser Temanalyse 1: Kvinder og børns bopæl efter krisecenteropholdet En del kvinder og deres børn flytter i en ny bolig efter krisecenteropholdet, og nogle kvinder flytter tilbage til den partner, som udsatte dem for vold, da de fik ophold på et krisecenter. Temanalyse 1 sætter fokus på kvinder og børns bopæl efter krisecenteropholdet. Temaet blev også belyst i Årsstatistikken 215. I 216 er andelen af kvinder, der flytter tilbage til voldsudøveren, 11 procent. I 215 var denne andel 14 procent. Andelen af børn, der flytter tilbage til voldsudøveren, er på 13 procent i 216. Andelen af børn, der flytter tilbage til voldsudøveren, var på 12 procent i 215. Andelen af kvinder, der flytter i en ny bolig, er på 41 procent i både 216 og 215. Andelen af børn, der flytter i en ny bolig, er på 48 procent i 216. I 215 var denne andel 46 procent. Pct. 6 Figur nr. 12 Bopæl efter krisecenterophold, Kvinder Børn Kvinder Børn Tilbage til voldsudøveren Til ny bolig Anm.: Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter, og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. Side 12 af 26

15 Bopælskommune før og efter krisecenterophold I forbindelse med koordinering af indsatsen mellem kommuner og krisecentre er det nyttigt at vide, hvorvidt og hvordan kvinderne flytter fra en kommune til en anden. Nogle kvinder flytter fx til en ny bopælskommune efter krisecenteropholdet. I disse tilfælde er både bopælskommune før og bopælskommune efter krisecenterophold involveret i kvindens sag. Det er derfor opgjort, i hvor mange sager kvinder flytter fra en kommune til en anden. I 216 er 33 procent af kvinderne flyttet til en anden bopælskommune efter krisecenteropholdet. Dette gjorde sig gældende for 31 procent af kvinderne i 215. Pct 34 Figur nr. 13 Kvinder opdelt efter, om de flytter til en ny bopælskommune efter krisecenterophold, Ny bopælskommune Anm.: Antallet af kvinder er højere end antallet af unikke kvinder, da flere af kvinderne har haft mere end ét krisecenterophold inden for samme år. N= 21=747, 211=646, 212=821, 213=758, 214=667, 215=427, 216=57. Side 13 af 26

16 Temanalyse 2: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecentre Nogle kvinder og deres børn har mere end ét krisecenterophold. Figur 14 viser andele af kvinder og børn, som har mere end ét ophold inden for det samme år, dvs. i 216, og andelen af kvinder og børn, som har to eller flere ophold i alt i livet. Andelen af kvinder og børn med to eller flere krisecenterophold i 216 ligger på 13 procent for kvinder og 1 procent for børn. Andelen af kvinder og børn med to eller flere krisecenterophold i alt i livet ligger på 31 procent for kvinder og 21 procent for børn i 216. Figur nr. 14 Gentagne krisecenterophold fordelt på kvinder og børn, Pct Kvinder Børn Kvinder Børn To eller flere krisecenterophold i indeværende år To eller flere krisecenterophold alt i alt i livet Anm.: Ikke alle kvinder har børn med på krisecenter, og der er derfor forskellige opgørelser over kvinder og børn. Hvis en kvinde er blevet overflyttet fra et krisecenter til et andet krisecenter, tæller det ikke som et selvstændigt krisecenterophold. I Årsstatistik 214, Kvinder og børn på krisecenter blev det fundet, at kvinder med mere end ét krisecenterophold er mindre ressourcestærke end de øvrige kvinder på krisecentre 3. Forskelle mellem kvinder med ét ophold på krisecenter og kvinder med to eller flere ophold på krisecenter belyses ligeledes i Årsstatistik 216, Kvinder og børn på krisecenter. Overordnet set viser analysen for 216 et tilsvarende billede som i 214, nemlig at gruppen af kvinder med mere end ét ophold på krisecenter på en række områder er mindre 3 Se samme analyse foretaget i Årsstatistik 214, Kvinder og børn på krisecenter. Side 14 af 26

17 ressourcestærke end de øvrige kvinder på krisecentre. Ligheder og forskelle på kvinder med og uden gentagne ophold på krisecenter er beskrevet nedenfor. Ligheder og forskelle mellem kvinder med gentagne ophold og kvinder med ét krisecenterophold, 216 Kvinder med gentagne ophold på krisecenter adskiller sig ikke fra kvinder med ét ophold, når der ses på følgende områder: Dansk statsborgerskab eller ej Danmark som fødeland eller ej Bopæl efter krisecenterophold Varighed af vold i det seneste voldsforhold Udsat for fysisk og psykisk vold inden for de seneste 12 måneder Udsat for seksuelle overgreb inden for de seneste 12 måneder Udsat for materielle ødelæggelser inden for de seneste 12 måneder Forskelle mellem kvinder med gentagne ophold og kvinder med ét krisecenterophold, 216 Kvinder med gentagne ophold på krisecenter adskiller sig fra kvinder på krisecenter med ét ophold på følgende områder: De er ældre 32 procent af kvinderne med gentagne ophold er 4 år eller derover, hvor dette gælder for 22 procent af kvinderne med ét krisecenterophold. De har oftere børn, der ikke er med på krisecenter 32 procent af kvinderne med gentagne ophold har børn, der ikke er med på krisecenter, mens dette gælder for 21 procent af kvinderne med ét ophold. Der er flere uden for arbejdsmarkedet 74 procent af kvinderne med gentagne ophold er uden for arbejdsmarkedet, hvor dette gælder for 58 procent af kvinderne med ét ophold. Der er flere som har ingen eller mindre end ti års skolegang 24 procent af kvinderne med gentagne ophold har ikke gennemført grundskolen, mens dette gælder for 1 procent af kvinderne med ét ophold. De har været udsat for vold i længere tid i deres voksenliv 57 procent af kvinderne med gentagne ophold har været udsat for vold i fem år eller derover, mens 41 procent af kvinderne med ét ophold har været udsat for vold i fem år eller derover. Flere har været udsat for økonomisk kontrol de sidste 12 måneder 59 procent af kvinderne med gentagne ophold har været udsat for økonomisk kontrol de sidste 12 måneder, mens dette gælder for 46 procent af kvinderne med ét ophold. Side 15 af 26

18 Temanalyse 3: Kvindernes psykiske helbred I 216 blev kvinderne, ved deres udflytning af krisecentrene, spurgt ind til, hvilke psykiske symptomer de oplever i deres hverdag som følge af volden. Det var frivilligt for kvinderne, om de ønskede at besvare spørgsmålene. Spørgsmålene er baseret på den psykometriske test, PCL-C 4, som har til hensigt at måle og vurdere, om kvinderne har symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion kvinder besvarede spørgsmålene. De kvinder, der har besvaret spørgsmålene, er kendetegnet ved i hyppigere grad at være født i Danmark, at være 2,5 år ældre og at have en længere opholdslængde på krisecenter end den samlede gruppe af deltagere i undersøgelsen 6. Over en fjerdedel af kvinderne svarer, at de i meget høj grad har følgende oplevede symptomer: At have gentagne, forstyrrende erindring, tanker eller forestillinger om den vold, de har været udsat for (31 procent). At være rystet eller bekymret, når de bliver mindet om den vold, de har været udsat for (26 procent). At have svært ved at falde i søvn eller sove igennem ( procent). At være på vagt eller meget årvågen (28 procent). Samlet set har 44 procent af de kvinder, der har svaret på spørgsmålet, oplevede symptomer på PTSD i 216. Som det fremgik af temaanalyse 2 er der på en række områder forskelle mellem kvinder med ét ophold på et krisecenter i hele livet og kvinder med to eller flere ophold på krisecenter i hele livet. Fx er kvinder med to eller flere ophold udsat for vold i en længere periode af deres voksenliv end kvinder med ét ophold på et krisecenter. Forskellen mellem de to grupper af kvinder forekommer også, når der ses på oplevede symptomer på PTSD. 49 procent af kvinderne, med mere end ét krisecenterophold i alt i livet, svarer at de har oplevede symptomer på PTSD, mens den tilsvarende andel er 42 procent for de kvinder, som har haft ét krisecenterophold. I nedenstående tabel ses fordelingen over kvinder med ét krisecenterophold og kvinder med gentagne krisecenterophold, som i meget høj grad har følgende oplevede symptomer i deres hverdag som følge af volden. 4 Kilde: National Center for PTSD Using the PTSD Checklist (PCL) https://sph.umd.edu/sites/default/files/files/ptsdchecklistscoring.pdf). 5 Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en psykisk lidelse, der kan opstå efter voldsomme eller traumatiske begivenheder, som man enten har været involveret i eller været vidne til. Undervejs har man følt, at man enten selv eller at andre var i livsfare (www.psykiatrifonden.dk). 6 Vi kender ikke trivselsniveauet for de kvinder, som ikke har svaret. Side 16 af 26

19 Tabel 1: Fordelingen over kvinder med ét krisecenterophold og kvinder med gentagne krisecenterophold, som svarer at de i meget høj grad oplever følgende symptomer i deres hverdag, 216 Kvinder med ét krisecenterophold Pct. (antal) Kvinder med gentagne krisecenterophold Pct. (antal) Gentagne, forstyrrende erindring, tanker eller forestillinger om volden Gentagne, forstyrrende drømme om volden At opføre sig eller føle, at volden sker igen (en genoplevelse af volden) At føle sig rystet, når man mindes volden Fysisk reaktion (fx hjertebanken, svært ved at trække vejret, etc.), når man bliver mindet om volden Undgår at tale om eller at tænke på volden Undgår aktiviteter eller situationer, der minder én om volden Vanskeligt ved at huske vigtige dele ved volden Mistet interesse for aktiviteter, man tidligere havde fornøjelse ved At føle sig distanceret eller afskåret fra andre mennesker Ude af stand til at mærke følelser eller til at nære kærlige følelser for sine nærmeste Opleve en fornemmelse af, at ens fremtid vil blive afkortet Have svært ved at sove igennem eller falde i søvn 27 (55) 38 (36) 16 (32) 22 (21) 12 (25) 17 (16) 23 (48) 29 (28) 22 (46) 27 (26) 22 (45) 27 (26) 15 (31) 19 (18) 15 (31) 14 (13) 13 (27) 17 (16) 18 (36) 21 (2) 9 (18) 4 (4) 13 (26) 13 (12) 29 (59) 33 (32) Føle sig irritabel eller have vredesudbrud 12 (25) 13 (12) Have svært ved at koncentrere sig 18 (38) 18 (17) Være på vagt eller årvågen 21 (43) 32 (31) Være nervøs eller nem at forskrække 26 (53) 32 (31) Anm: Tallene i parentes markerer det antal kvinder, som har angivet, at de i meget høj grad oplever følgende symptomer. Side 17 af 26

20 Temaanalyse 4: Partnervold og voldsudøver Årsstatistikken fra 215 indeholdt en temaanalyse af kvindernes nuværende partner og om det var den nuværende partner, som havde udsat kvinderne for vold. Analysen herfra viste bl.a., at 62 procent af kvinderne på krisecentre havde været udsat for vold af en nuværende partner. Denne temaanalyse fokuserer på kvindernes nuværende og tidligere partner, der har udsat kvinderne for vold. Partner omfatter ægtefælle, samlever og kæreste. Udsat for vold af en nuværende eller tidligere partner Partnervold er en af typerne af vold i nære relationer og er kendetegnet ved, at der er vold mellem to parter, der indgår i et forhold. Størstedelen af kvinderne på krisecenter har været udsat for vold af en partner. Idet kvinderne kan have oplevet partnervold i både et tidligere og/eller et nuværende forhold, differentierer denne temanalyse mellem nuværende partnere og ekspartnere. Kvinderne kan desuden være udsat for vold fra en ekspartner, hvor forholdet er stoppet, men hvor volden fortsætter. I 216 har 83 procent af kvinderne været udsat for vold af en nuværende partner, mens 35 procent har været udsat for vold af en ekspartner. 34 procent af de kvinder, der har svaret på spørgsmålene, har været udsat for vold af en nuværende partner og har også været udsat for vold af en ekspartner. 71 procent af kvinderne, der er på krisecenter for første gang, har været udsat for vold af en nuværende partner. 6 procent af kvinderne, der er på krisecenter første gang, har været udsat for vold af en ekspartner. Pct Figur nr. 15 Kvinder fordelt efter, om de har været udsat for vold af deres nuværende- og/eller ekspartner, 216 Udsat for vold af en nuværende partner Udsat for vold af en ekspartner Ja Nej Anm.: Tallene er udtryk for, at kvinderne har svaret ja til at have været udsat for vold af en partner og af en ekspartner. Nogle af kvinderne har både svaret ja til at have været udsat for vold af en partner og en ekspartner. Side 18 af 26

21 Partnernes karakteristika For at få mere viden om kvindernes voldsudøvende partner, blev kvinderne spurgt om partnerne er født i Danmark, har dansk statsborgerskab, og hvilket køn partnerne har. De følgende svar er derfor baseret på kvindernes viden om og vurdering af deres partner og ekspartner, som har udsat dem for vold. I 216 er andelen af kvindernes nuværende partner, der er født i Danmark, 5 procent. Andelen af kvindernes ekspartner, der er født i Danmark, er 62 procent. Andelen af kvindernes nuværende partner, som har dansk statsborgerskab, er 6 procent, mens 67 procent af ekspartnerne har dansk statsborgerskab. Kvindens nuværende og tidligere partner udgør alle mænd. Pct Figur nr. 16 Kvindens nuværende voldsudøvende partner og ekspartner, 216 Nuværende partner Ekspartner Født i Danmark Dansk statsborgerskab Mænd Side 19 af 26

22 Temanalyse 5: Underretninger på børn på krisecenter En del af de kvinder, der har ophold på et krisecenter, har et eller flere børn med på krisecentret. I 216 er der blevet spurgt til den skærpede underretningspligt, jf. servicelovens 153, stk. 1. Underretninger for drenge og for piger Antallet af medfølgende børn, hvor der er givet samtykke til interview af barnet, er 552. Disse fordeler sig ligeligt mellem de to køn med 274 piger og 278 drenge. Samme ligelige fordeling mellem kønnene gør sig gældende i underretningerne. Der er foretaget underretninger på børn i alle aldre fra til 17 år. De fleste underretninger (76 procent) vedrører børn i alderen -8 år. Krisecentermedarbejderne har sendt underretninger vedrørende 413 børn 7, der har haft ophold på krisecenter i 216. Det svarer til, at der er foretaget underretning på 3 ud af 4 børn uanset barnets køn. Figur nr. 17 Krisecentrenes underretninger på børn, % 76% Ja Nej Hvad drejer underretningerne sig om? For at få viden om, hvad underretningerne drejer sig om, har krisecentermedarbejderen kunnet angive, hvilke af nedenstående seks temaer underretningen vedrørte. Samme underretning kan godt have flere temaer. 7 Antallet af underretninger kan være højere end antallet af unikke børn, da nogle børn kan have haft flere ophold på krisecenter i løbet af året. Side 2 af 26

23 Figur nr. 18 Temaerne i underretningerne, 216 Pct Fysisk vold mod barnet Psykisk vold mod barnet Seksuelt overgreb mod barnet Barnet har overværet vold mod mor Barnet har overværet vold mod søskende Andet Knap to ud af tre (63 procent) af underretningerne indeholder mindst ét tema om, at barnet selv har oplevet et overgreb, mens tre ud af fire (75 procent) indeholder mindst ét tema om, at barnet har overværet vold mod mor og/eller søskende. Knap halvdelen af underretningerne (47 procent) indeholder et andet tema, end de oplistede temaer i figur 18 ovenfor. Ud fra besvarelserne ses det, at det hyppigst forekommende er, at underretninger har drejet sig om ét eller to temaer. Ca. 6 ud af 1 underretninger handler om ét eller to temaer. Det højeste er fem temaer i samme underretning., Antal Figur nr. 19 Antal temaer i samme underretning, tema 2 temaer 3 temaer 4 temaer 5 temaer Antal temaer i samme underretning Side 21 af 26

24 I nogle tilfælde foretager krisecenteret mere end én underretning om samme barn. Det gør sig gældende i et ud af fire tilfælde. Figur nr. 2 Antal underretninger på samme barn, 216 Pct underretning 2 underretninger 3 eller flere underretninger Antal underretninger på samme barn Underretning, gentagne ophold og opholdets længde Af de 552 børn, der indgår i statistikken i 216, er det for 3 ud af 4 (75 procent) angivet, at det er barnets første ophold på krisecenter. Der er foretaget underretning på 3 ud af 4 børn (74 procent) i gruppen med første ophold og 4 ud af 5 børn (81 procent) i gruppen af børn, som har været på krisecenter mere end en gang i livet. Der er ikke forskel på hyppigheden af underretninger om børn, der er første gang på krisecenter og underretninger om børn, der har været på krisecenter flere gange. Der er foretaget underretning vedrørende børn, uanset om de opholder sig på krisecentret i kort tid eller i lang tid. Der er foretaget en underretning på 4 ud af 5 børn (8 procent), som kun har opholdt sig op til et døgn på krisecentret, og som der er indsendt oplysninger om, mens der er foretaget underretning for alle dem, som har haft ophold over et år. For dem, hvis ophold er mellem to døgn og et halvt år, er underretningsraten 68-8 procent. Side 22 af 26

25 Data og metode Tal til årsstatistikken 216 er indsamlet af Socialstyrelsen fra 1. januar 216 til 31. december 216. Oplysningerne indsamles på fire forskellige spørgeskemaer, og det er krisecentermedarbejdere og ledere, der registrerer informationerne. Det er frivilligt for krisecentrene, om de vælger at deltage i undersøgelsen. De fire spørgeskemaer er Henvendelsesskema, Oplysningsskema, Indflytningsskema og et Børneskema. Henvendelser der vedrører en konkret sag med en konkret kvinde, der er udsat for vold, registreres af krisecentermedarbejderne på et Henvendelsesskema. Oplysninger om krisecentret og dets tilbud, registreres af krisecentrets leder eller bestyrer på et Oplysningsskema. En del oplysninger er baseret på interviews med kvinderne og deres eventuelle børn, som krisecentermedarbejderne udfører. Det er frivilligt for kvinderne, om de ønsker at deltage i undersøgelsen, og om de ønsker, at deres børn deltager. Der indhentes skriftligt samtykke fra kvinderne om deltagelse. Oplysninger om kvinderne registreres på et Indflytningsskema, og på et Børneskema registreres oplysninger om kvindernes børn. 44 procent af kvinderne har i 216 svaret på Indflytningsskemaet. 47 procent af børnene har i 216 svaret på Børneskemaet. Kvinder og deres børn, som har haft mere end ét ophold på et krisecenter i år 216, tælles med flere gange i statistikken. Der skrives dog antal kvinder og børn på krisecenter fremfor antal ophold af formidlingsmæssige årsager. Når en kvinde og hendes børn flytter ud, registreres oplysningerne på de to skemaer. De kvinder og børn, som er flyttet ind i 215, og som flytter ud i 216, tælles med i opgørelser for 216. På denne måde kommer den fulde opholdslængde for kvinderne og børnene med i opgørelserne. Spørgeskemaerne er udarbejdet af Socialstyrelsen med forslag og input fra en statistikgruppe, der består af repræsentanter fra krisecentrene. Databehandling er foregået hos Socialstyrelsen. Undersøgelsen er anmeldt til Datatilsynet og gennemført i overensstemmelse med krav til håndtering af personfølsomme oplysninger. Side 23 af 26

26 Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5 Odense C Tlf.: december 217

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2014 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Temaanalyse: Kvinderne og børnenes sundhed og trivsel Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

LOKK årsstatistik 2009

LOKK årsstatistik 2009 LOKK årsstatistik 2009 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter Vibeke Lybecker Jensen Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og LOKK, 2007 Teksten kan frit citeres

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 46 Offentligt Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter 2 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Formålet med ophold på kvindekrisecenter

Læs mere

LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter. Eva Børjesson

LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter. Eva Børjesson LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter Eva Børjesson LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter Eva Børjesson Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72

Læs mere

LOKK børnestatistik 2007

LOKK børnestatistik 2007 LOKK børnestatistik 2007 Børn på krisecenter Eva Børjesson Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Eva Børjesson: LOKK børnestatistik 2007 Henvendelser vedr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 109

Kvalitetsstandard Botilbud 109 Kvalitetsstandard Botilbud 109 Ydelsens lovgrundlag Servicelovens 109: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende

Læs mere

Introduktion til det socialpolitiske område

Introduktion til det socialpolitiske område Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn November 2016 Side 2 af 8 RAPPORT Udgivet af Socialpædagogerne, 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Synne Andersen Nygård snd@sl.dk Dok.nr 3207615 Sagsnr. 2016-SLCLSEK-03491

Læs mere

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget 06-09-2016 Sagsnr. 2016-0247167 Dokumentnr. 2016-0247167-1 Overblikstal for Børnehus Hovedstaden pr. juni 2016 Sagsbehandler

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt Interventionscenter ved partnervold Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Samlet vurdering af ordningen om tilbud om psykologhjælp 2 1.2 Andel børn og unge på krisecenter, der modtager psykologhjælp 3 1.3 Kommunernes implementering

Læs mere

Undersøgelse af indsatsen på mandecentre og mandekrisecentre

Undersøgelse af indsatsen på mandecentre og mandekrisecentre Undersøgelse af indsatsen på mandecentre og mandekrisecentre Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

LOKK årsstatistik 2010 Kvinder og børn på krisecenter. Lise Barlach og Kirstina Stenager

LOKK årsstatistik 2010 Kvinder og børn på krisecenter. Lise Barlach og Kirstina Stenager LOKK årsstatistik 2010 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 283 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 283 Offentligt Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 283 Offentligt LOKK børnestat tatistik 2006 LOKK børnestatistik 2006 Af Gitte Tilia og Christina Hansen Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og LOKK, 2007

Læs mere

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014 Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I PERIODEN 1. OKTOBER 2013 TIL 30. SEPTEMBER 2014 2 DATA Statusopgørelsens

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre. Januar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre. Januar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre Januar 2014 BERETNING OM KVINDEKRISECENTRE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A. Baggrund... 3 B. Formål, afgræsning

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense

Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense Krisecenter Odense er et kommunalt midlertidigt bosted efter Servicelovens 109. Krisecentrets målgruppe er kvinder, der har været udsat for vold

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre

Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre Oktober 2011 Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) undersøgt, om kommunernes økonomiske hensyn påvirker

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2016

Etnisk Konsulentteams statistik 2016 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommune. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør bruges teamet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 634 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 30. april 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Stephan Andreas

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2014-15 Fremsat den 18. februar 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service

Læs mere

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2014/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning LIU samråd V-X om psykologhjælp til voldsramte kvinder

Læs mere

Fremtidsvisioner. for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst EN UNDERSØGELSESRAPPORT

Fremtidsvisioner. for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst EN UNDERSØGELSESRAPPORT Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst EN UNDERSØGELSESRAPPORT Med fokus på den socialfaglige indsats i arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn under og efter endt ophold

Læs mere

Herbergsområdet udgør en større andel end krisecenterområdet og står for en markant stigning i forbruget.

Herbergsområdet udgør en større andel end krisecenterområdet og står for en markant stigning i forbruget. NOTAT Udvikling i forbrug - 19 krisecentre og 11 herberg Børn og Velfærd har store udfordringer med stigende udgifter på det specialiserede socialområde for voksne. Blandt de områder som bidrager til stigningen

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune.

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandarden er gældende for Kvindekrisecenter Bornholm som eneste beliggende Kvindekrisecenter i Bornholms Regionskommune.

Læs mere

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at

Læs mere

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Vold er enhver magtmisbrugende handling rettet mod en anden person, som gennem at denne handling skader, smerter eller krænker, får personen til at gøre noget mod sin

Læs mere

Årsstatistik 2012. Statistik om centre der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb. Sara Andersen

Årsstatistik 2012. Statistik om centre der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb. Sara Andersen Årsstatistik 2012 Statistik om centre der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb Sara Andersen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng.

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng. Økonomi og Indenrigsministeriet IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Att: Grete Kongstad e-mail: gk@cpr.dk, cc: cpr@cpr.dk 15. januar 2015 Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl.

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl. Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 464 Offentligt Ankestyrelsens undersøgelse af Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl. August 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Kommuners

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

ÅRSSTATISTIK OM DE DANSKE BØRNEHUSE

ÅRSSTATISTIK OM DE DANSKE BØRNEHUSE ÅRSSTATISTIK OM DE DANSKE BØRNEHUSE 2016 Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139.

Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jf. servicelovens 109 jfr. 139. Kvalitetsstandard for Kvindernes Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg jfr. servicelovens 109 jfr. 139... 2 Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i lov

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang.

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. 09-06-2016 Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. BEDRE PSYKIATRI har på baggrund af den seneste tids tragiske hændelser på bosteder og den tilspidsede

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

EVALUERING AF KRISE- CENTERTILBUDDENE EVALUERINGSRAPPORT

EVALUERING AF KRISE- CENTERTILBUDDENE EVALUERINGSRAPPORT Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 EVALUERING AF KRISE- CENTERTILBUDDENE EVALUERINGSRAPPORT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1 1. Sammenfatning og konklusioner 2 2. Indledning

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Sammenhæng i psykiatrien

Sammenhæng i psykiatrien Sammenhæng i psykiatrien 1. Har du oplevet, at din kommune ikke kan/vil hjælpe dig som pårørende (fx vejledning, henvisning, samtalegruppe etc.)? I meget høj grad 18,3% 69 I høj grad 15,1% 57 I nogen grad

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER

KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER Til Ligestillingsministeriet og Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER ERFARINGER MED EFTERVÆRN

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Publikationen kan købes ved henvendelse til: Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte. 6700 Esbjerg Kampmannsgade 4

Publikationen kan købes ved henvendelse til: Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte. 6700 Esbjerg Kampmannsgade 4 VFC Socialt Udsatte og LOKK, 2005 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Henvendelse vedrørende børnestatistikkens indhold kan ske til forfatteren eller LOKK Forfatter: Gitte Tilia LOKK Børnestatistik

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 109. Hvilke behov dækker ydelsen Herfølge Krisecenter for Kvinder og Børn tilbyder midlertidigt

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2014

Etnisk Konsulentteams statistik 2014 Etnisk Konsulentteams statistik 214 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommunes Social-, Beskæftigelses-

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere