Skolens opgaver og formål

Transkript

1 AARS SKOLE

2 Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Lars Olsen Adresse Kirkegade Aars Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Folkeskoleloven. Undervisning elever klasse Generelle klasser og AKT klasser Fritidsdel med elever fra kl. samt SFO2 Skolen : 521 elever inkl. specialklasser SFO: 87,54 enheder Rammebetingelser Klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til under-visning 5/ ,05 11,63 39,90 % 5/ ,1 14,25 44,73 %

3 Overordnede politiske mål for området Fokusområde Mål Veje til målet Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrin Læsefærdighederne for kommunens skolebørn på folkeskolens mellemtrin skal i 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet og gerne højere. Tilbyde kurser i faglig læsning for matematik- og natur/tekniklærerne på mellemtrinet. Uddanne læsevejledere på alle skoler. Uddanne specialundervisningslærere Status for målopfyldelse Målene forventes nået i Indsatsen evalueres på 7. klassetrin hvert år i september. Fokusområde Mål Veje til målet Status for målopfyldelse Flere afslutter en ungdomsuddannelse Målet er at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af Styrket indsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsmiljøet styrkes i Aars Samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og uddannelsesinstitutionerne via oprettelse af et uddannelsesråd At særlig tilrettelagt uddannelse analyseres At sætte fokus på produktionsskoler og EGU. Andelen af unge der rekrutteres til det almene gymnasium i år 2015, er steget fra 30 % til 41 % Den endelige måling foretages i 2015, men der måles hvert år for at se om slutresultatet i 2015 kan opretholdes.

4 Forvaltnings mål for DBA Fokusområde Status Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Tværfagligt teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutioner/skoler samt på forvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning og fælles strategier/mål. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Disse fremstilles anonymt og må ikke være kendt af PPR-psykolog eller socialforvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende forum. Fokus er på kommunens sammenhængende børnepolitik og på samarbejdet på tværs af faggrupper i områderne. Der har været afholdt temamøder og temadage med henblik på at opnå større fælles forståelse på politikområderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af og samarbejdet omkring implementeringen af de udmeldte politikker på børne- og skoleområdet. Lærere, pædagoger og ledelse samarbejder i det daglige, med øvrige faggrupper i det tværgående samarbejde omkring skolens elever særligt børn i en udsat position. Der samarbejdes bl.a. vedr. sundhedsfremmende tiltag med BIB, tandplejen, PPR, SSP/ungeteam, socialforvaltningen og Sundhedsplejen. Samarbejdet forgår aktuelt på månedlige tværfaglige team-møder og herudover ved supervision, deltagelse på afdelings/teammøder, faste ugentlige møder mellem ledelsen og PPR m.m.). I disse sammenhænge arbejder faggrupperne tværgående med lærere, pædagoger og ledelsen Ligeledes foretages der årligt evaluering af samarbejdet mellem parterne. Mål i Vesthimmerlands Kommune Målet med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er, at opnå bedst mulig service til borgerne at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. også at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at skolerne og institutioner får de ydelser, de har brug for. Veje til målet / konkrete tiltag den administrative styregruppe er ansvarlig for, at der sker udvikling og den løbende dialog i forhold til de tværfaglige teams og netværks samarbejdet der skabes rum for vidensdeling og kendskab til hinandens arbejdsområder og muligheder institutionerne, skolerne og de tværfaglige samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og synlighed i det daglige samarbejde. Efter aftale med PPR ønsker vi fremadrettet at tydeliggøre de forskellige tilbud fra de forskellige faggrupper under PPR, ved at skabe rum for en gennemgang af samarbejdsparternes egne muligheder. Dette tænkes ind på kommende afdelingsmøder i afd. 1 og 2 for at skabe klarhed. At der videndeles om faglige problematikker dels

5 vedr. anonyme elever, der tages op på møderne, dels i overordnede temaer der drøftes i det tværfaglige team fx vedr. børn med ADHD, unge, der er afhængige af stimulanser -alkohol, euforiserende stoffer mv. Arbejdet med børn/familier med psykiske lidelser m.v. På det første tværfaglige team møde i skoleåret afklares endelig arbejdsform for året, i det vi ved evalueringen i juni 2013 manglede tre af teamets faste medlemmer (sundhedsplejer, PPRpsykolog og skoleleder). Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. At der blandt skolens medarbejdere er et solidt kendskab til de forskellige faggruppers muligheder samt at forskellige problematikker drøftes i de rette fora. At lærere/pædagoger/forældre(børn) har mulighed for at få konsultativ vejledning ved det tværfaglige team og dermed opnå en støtte/viden, der kan forebygge alvorlige sager. At møderne har fyldte dagsordner og at medlemmerne i det tværfaglige team oplever at møderne gør en forskel. At det forebyggende arbejde der gøres via møderne vedr. elever der måtte blive drøftet anonymt aktivt forebygger henvisninger, underretninger og dermed sikrer eleverne en bedre trivsel og udvikling. At møderne ikke opleves som endnu et møde, der kunne erstattes af fx skoleforum Status for målopfyldelse / evaluering

6 Fokusområde Status 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse Dagtilbud og skoler har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse og gøre dem til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Op imod hver fjerde elev forlader folkeskolen med for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og det ser ud som om, det i udstrakt grad er de kortuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag og lektioner, med styrende lovgivning og arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, som stiller nye krav til danske borgeres kompetencer og dermed nye fordringer til skolernes organisation, pædagogik og læringsprocesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen end pigerne, og langt flere drenge end piger får udsat skolestart i Vesthimmerlands Kommune. Skolerådet bemærker i deres sidste rapport, at der er sket forbedringer for de yngste, men at der stadig er udfordringer i udskolingen. Vi kender ikke gennemførelsesprocenten for Aars Skole, men UU arbejder på, at de enkelte skoler kan se, hvor stor deres gennemførelsesprocent er. I skoleåret 2011/2012 så Aars Skoles overgangsfrekvens fra 9. årgang til ungdomsuddannelserne således ud: 50,8 % klasse 32,2 % - Gymnasial ungdomsuddannelse 8,4 % - Erhvervsuddannelse 8,4 % - Uoplyst (disse elever har sandsynligvis ikke afleveret/underskrevet deres uddannelsesplan i rette tid, hvorfor de fremstår som uoplyst). Aars Skole har i DBA 2011/2012 opstillet et mål om, at 45 % af 9. årgang fortsætter på gymnasiale ungdomsuddannelser. Det mål er ikke nået endnu, da vi kun sender 32,2 % på en gymnasial ungdomsuddannelse. Undervisningen parallellægges i videst muligt omfang på en årgang, således eleverne oplever forskellige læringsfællesskaber og en undervisning, der ikke tager udgangspunkt i 1-tallernes tyranni. Mål i Vesthimmerlands Kommune at videreudvikle et skolevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum og læringsmiljøer, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, der giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. at alle børn og unge mødes med ambitioner. De skal inddrages som med skabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed for faglig, praktisk og kreativ fordybelse. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes Veje til målet / konkrete tiltag Skolernes organisation nytænkes, således at der tages udgangspunkt i ovenstående mål. Éttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange

7 Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser Øget fokus på undervisning i uddannelses -, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering gennem hele forløbet Der etableres mulighed for at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet om de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjord-, Rebild og Vesthimmerlands Kommune, hvor repræsentanter fra 10. klasserne, UU erne, Erhvervsskolerne, Produktionsskolerne og Børne- og skole forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune samarbejder om et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indholdsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervsskolerne, produktionsskolerne og en coach UU får en central rolle i arbejdet. Indsatsen for de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. og 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september Aars Skole vil fra august 2013 implementere faglokaler til alle fag for årgang. Disse nye læringsmiljøer skal være med til at øge fagligheden hos vore elever og dermed deres motivation og de forudsætninger, der kræves for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der arbejdes i øjeblikket på en læseplan for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA), som skal være med til at gøre UEA-aktiviteter mere overskuelig for underviserne. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. De faglige resultater forbedres, både for standpunktskarakterer, nationale tests og prøvekarakterer. Underviserne klædes på, således at UEA-aktiviteter bliver en naturlig og integreret del af undervisningen i alle fag fra 0. til 9. årgang. Underviserne planlægger og gennemfører deres undervisning sammen på tværs af årgange og hold, således eleverne stimuleres i nye rum og læringsfællesskaber. Status for målopfyldelse / evaluering

8 Fokusområde Status Den digitale folkeskole Regeringen har udarbejdet en national strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen. Børne- og skoleforvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skole og SFO-området frem til Strategien indeholder 6 fokusområder: Teknik/drift, kompetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring og Kommunikation. Det er politisk besluttet i Vesthimmerlands kommune, at 2 årgange på alle skoler forsynes med mini-pc ere i hvert af de kommende år. På Aars Skole har 1. og 2. årgang i skoleåret modtaget mini-pc er fra kommunen. Derudover har skolen selv indkøbt bærbare pc er til 5. og 6. årgang. Skolen har uddannet tre lærere til didaktiske ITvejledere. Skolens kommunalt nedsatte ressourceteam har deltaget i kommunens fælleskursus og skal også med til næste skoleår. Skolen har hidtil haft et IT-udvalg som består af: -De tre didaktiske IT-vejledere -Skolebibliotekaren -IT-supporteren -Teknisk serviceleder -Skoleledelsen Dette kaldes nu ressourceteamet og er blevet suppleret med læsevejleder. Skolen har siden maj 2012 haft ansat en ITsupporter, som tager sig af den daglige drift af netværket, skoleintra og skolens hardware og software. Derudover er han med i skolens ressourceteam. Skolen har et mål om at 30 % af læremidlerne, der indkøbes i 2014, er digitale. Skolens netværk fungerer ikke altid optimalt, hvilket giver gener i den daglige undervisning. En del af skolens computere er ved at være utidssvarende og kræver en opdatering/udskiftning. Skolen har en IT-strategi. Mål Alle skoler har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Skolerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Skolerne har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over og adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Skolerne kommunikerer digitalt. Veje til målet / konkrete tiltag Forvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi for Børne- og skoleforvaltningen samt et dokument indeholdende besluttede tiltag omkring digitaliseringsstrategien I skoleåret udleveres mini pc ere til to årgange i indskolingen og til yderligere to årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skoler. Indskolingslærere som underviser klasser, der modtager en mini pc

9 tilbydes inspirationsdage, SFO- personale tilbydes kompetenceløft omkring brug af mini pc ere. Der tilbydes temadage og kick-off for ressourceteams på skolerne. Der er etableret Fælles Net til at understøtte kommunikation og vidensdeling. Ressourceteamet fortsætter arbejdet med den røde tråd i skolens IT-strategi De didaktiske IT-vejledere afholder inspirationskurser for deres kolleger I august 2013 får 4. og 5. årgang stillet bærbare pc er til rådighed og fra januar 2014 ligeledes 1. årgang. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om den digitale folkeskole nærmes Der er færre fejlmeldinger på det tekniske område Fælles Nettet benyttes til vidensdeling og kommunikation Underviserne tilegner sig viden om didaktisk IT og anvender det i praksis Der bliver diskuteret IT i et fagligt, didaktisk perspektiv i skolens fagteams Undervisningen gennemføres uden tekniske problemer Eleverne bliver fortrolige med både hardware og software, således de af egen drift anvender forskellige programmer, hjemmesider m.m. i deres daglige arbejde med undervisningen Status for målopfyldelse / evaluering GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA / Kvalitetsrapporten

10 Fokusområde Status Fortsat inklusion Salamanca-erklæringen fra 1994 om inklusion Handicap-konventionen fra 2007 Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13 Dagtilbudsloven Den sammenhængende Børnepolitik for VHK Inklusionspolitikken for VHK Gode overgange Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen og endvidere påbegynde arbejdet med mellemløsninger på dagtilbuddene ligesom der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i forhold til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! Skolen har en overordnet strategi for arbejdet med inklusion og har konsolideret et fælles pædagogisk ståsted og et fælles sprog blandt medarbejderne på hele skolen. Vi konstaterer fortsat en stigning i inklusionen af elever dels fra specialklasserne til almenområdet, samt en øget kompetence til at inkludere alle elever indenfor almenområdet. Vi har således i skoleåret udskilt 0% af vores elever til specialtilbud. Vi har i skoleår 12/13 fortsat arbejdet med LPmodellen (2. år), og oplever bl.a. i vores evaluering med PPR, at der på skolen bredt set er blevet en bedre evne blandt medarbejderne til at arbejde inkluderende med og omkring eleverne. Arbejdet med LP-modellen på 2. år har bevirket at alle forældre er blevet orienteret om tænkningen samt medarbejdernes arbejde med de enkelte klassers resultater efter 1. kortlægning. Vores tænkning Alle børn er alles ansvar er fortsat på dagsorden på skolen og fungerer som løfte stang i forhold til at arbejde inkluderende I vores forældre samarbejde er vi i slutningen af dette skoleår begyndt at i talesætte skolens mantra Alle børn er alles ansvar og sætter dermed fokus på, hvilken betydning og hvilket ansvar, der følger med denne tænkning for dem og for os. Et ansvar der i høj grad understøtter inklusionstanken. Vi har i skolebestyrelsen drøftet, hvordan børn, forældre, medarbejdere og ledelse fremmer inklusion bedst muligt (se under tegn). Vi har i indeværende skoleår (12-13) påbegyndt en proces, hvor skolen går fra at være inddelt i 6 afdelinger til at være inddelt i 2. Denne ændring har det formål at understøtte inklusionen på flere måder. Dels ved færre skift og overgange for eleverne i deres samlede skoleforløb, og dels ved at vores specialafdelinger ikke længere skal ses som et appendix til almenklasserne, men i stedet være en del af den samlede helhed. Vi har derfor, på medarbejder niveau, arbejdet med vores nye afdelinger siden årsskiftet: - afdeling 1 ( årg.) - afdeling 2 (6. 9. årg.) SFO Junglehuset har de seneste år oplevet større sammensmeltning med resten af skolen. SFO en arbejder ud fra samme mål med inklusion som beskrevet ovenfor. Lærere og pædagoger arbejder sammen i LP-grupper, hvilket grundlæggende understøtter arbejdet med inklusion. SFO en arbejder med ude liv i inklusionssammenhæng, hvilket har været en stor succes med visse børnegrupper. Fx har det for de lidt vilde drenge haft en afgørende inkluderende effekt.

11 Der er fra de enkelte specialafdelinger indhentet oplysninger ift inklusions/udslusnings-graden ift undervisningslektioner den enkelte har i almenområder SL (A+B) Eleverne er inkluderet i almenområdet i enkelte eller flere fag. Eleverne er gennemsnitlig inkluderet i 47% i SLA og B. IT-klassen Eleverne er inkluderet almenområdet på hjemskolerne i 51% af deres undervisningstid. Eleverne er i praksis 2 dage på hjemskolen og er 3 dage i IT-klassen. Generelle Arbejder forsat med inklusion i egne klasser, samt inklusion til almenskolen i det omfang det findes hensigtsmæssigt fagligt som socialt. I skoleåret 12/13 har 6 elever været udsluset i 2 lektioner, 1 elev udsluset i 5 lektioner samt 2 elever i 4 lektioner, hvilket er en stigning i inklusionsgraden. (skoleåret 11/12 var 1 elev udsluset 2 timer). Hvilket i gennemsnit svarer til at 9 elever er udsluset 12 % af deres undervisningstid. AKT Arbejder forsat med inkluderingen i egne klasser samt inklusion til almenområdet i det omfang det findes hensigtsmæssigt fagligt som socialt. Fra afdelingen er der i skoleåret 12/13 udsluset 2 elever 100% til hjemskolen samt 4 elever, der i gennemsnit er udsluset 40 % af deres undervisningstid (svinger fra 9-67%). Hvilket er en stigning i inklusionsgranden (i skoleåret 11/12 var 4 elever gennemsnitlig udsluset 37 %) Mål Dagtilbuddet / skolen sikrer, at barnets / elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet og, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Dagtilbuddet / skolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og mellem dagtilbud og skole og familie styrkes Dagtilbuddet / skolen udvikler resursesprog med fokus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer m.m. Dagtilbuddene / skolerne har fokus på dagtilbuddets / skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder der anvendes. Veje til målet / konkrete tiltag Skolerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken og forvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse, som fremmer medarbejdernes kompetencer (relations kompetence, klasseledelseskompetence,

12 (fag)didaktisk kompetence, analyse og refleksionskompetence, kompetence til at arbejde itbaseret) med henblik på at opkvalificere almenmiljøet Forvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. for bl.a. at etablere fælles sprog og forståelse af opgaven PPR m.fl. arbejder konsultativt og yder vejledning og rådgivning til hjælp til selvhjælp. Med henblik på bl.a. inklusion, foldes tænkningen med de 2 afdelinger helt ud i praksis fra aug Dette medfører at specialklasserne fysisk placeres i nærheden af alderssvarende årgange med den øgede mulighed for inklusion det afstedkommer. Opdelingen i de 2 afdelinger understøtter det ønskede samarbejde mellem medarbejdere, på tværs af tidligere afdelinger, og dermed mellem almen- og specialdel. Der arbejdes således på nye og fleksible samarbejdsfællesskaber, som skaber endnu bedre rammer for inklusion, såvel i forhold til special som almenområdet - både den organiserede inklusion, som den, der spontant vil opstå ved de fælles rammer. Vi fortsætter det understøttende arbejde med LPmodellen, hvor der i efteråret `13 laves kortlægningsundersøgelse nr. 2. Undersøgelsens resultat følges op dels i forbindelse med oplæg fra UCN og dels i samarbejdet mellem ledelsen og de enkelte klasseteams (en opfølgning vi havde god succes med efter 1. undersøgelse). Dele af undersøgelsens resultat skal udbredes i det omfang, det giver mening for forældre på forældremøder og for elever som en del af arbejdet med klassens sociale liv. Der skal være særligt fokus på de resultater, der vedrører de områder, der de seneste år har været i fokus. Alle klasser anvender portalen klassetrivesle.dk som et arbejdsredskab ift. klasseindsatsen (sociale og faglige fællesskaber), med fokus på øget inklusion og øget faglighed Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når. Børnene søger hinanden eller guides i sociale og faglige sammenhænge på tværs af klasserne (special- /almen området). Klassetrivselsundersøgelserne (LP og klassetrivsel.dk) viser, at alle børn trives og har sociale og faglige fællesskaber ingen oplever at være alene, men har en ven og deltager i fællesskabet. Der opstår færre konflikter børnene imellem. Alle børn oplever sig accepteret, anerkender hinanden og har gode deltagelsesmuligheder i fællesskabet. Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når alle børn ifølge egne udsagn, føler sig anerkendt, trygge og glade i fællesskabet. Der falder mere ro over børnegruppen og børnenes evne til indlæring øges. Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når. Alle børn/elever udfordres på deres individuelle niveau i klasserummet (undervisningsdifferentiering) Der samarbejdes, på tværs af tidligere afdelinger, om faglige og sociale fællesskaber for eleverne at der i fællesskabet dannes rum/mulighed for forskellighed. Der arbejdes i nye og fleksible samarbejdsfællesskaber, som skaber endnu bedre rammer for

13 inklusion, såvel den organiserede som den, der spontant vil opstå ved de fælles rammer. At alle børn er alles ansvar. Der fortælles gode historier om succesfuld inklusion. Arbejdet i LP-grupperne skaber endnu bedre rammer og muligheder for at den enkelte kan deltage i fællesskabet. De i fællesskab arbejder hen imod, at give de bedste betingelser for, at den enkelte elev bedst muligt kan fremme sin egen indlæring, og give mulighed for at opnå anerkendelse og glæde ved at være i fællesskabet. Ledelsen fremmer inklusion, når. Inklusionsfremmende tiltag igangsættes og understøttes gennem sprogbrug, omgangstone mv. for forældre, medarbejdere og elever De er med til at skabe rammer for lærere/pædagoger således de kan arbejde med inklusion, ved at sikre, at de kan deltage i teamsamarbejde, kurser, forberedelse mv. De er med til at skabe rammer fysisk og økonomisk til at lærere/pædagoger kan skabe de rette miljøer. Forældre fremmer inklusion, når. De er bevidste om at alle børn er alles ansvar, at de tager ansvar for fællesskabet og ikke kun sit eget barn. De tager initiativ/engagerer sig i aktiviteter fagligt og socialt - for hele klassen fx legegrupper, gæstelærer, fagdage m.v. De støtter op om skolen og ledelsens retning og deltager aktivt De deltager i fællesskabet mellem de voksne indbyrdes og mellem børn og voksne. De deltager i- og overholder de aftalte fælles værdier i klassefællesskabet. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når. Der samarbejdes/sparres konsultativ og ydes vejledning og rådgivning hjælp til selvhjælp, omkring det enkelte barns/klassens problematik. Tværfaglige fora opleves at gøre en forskel De tager hånd om de problematikker der arbejdes med omkring fx den enkelte elev, klassen, temaer mv. De deltager med et højt og vidtrækkende informationsniveau fx i inklusionsøjemed, den enkelte elev, klasserummet mv. Status for målopfyldelse / evaluering Skolerne redegør hvert år 1.7. for brugen af inklusionsmidler i forhold til det politiske niveau GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapporten Dagtilbuddene redegør for det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder

14 Fokusområde Sprogudvikling i dagtilbud / LBO Status Dagtilbudsloven (med fokus på 8 og 11) Et alderssvarende og velfungerende sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre de nære voksne har her afgørende betydning. I foråret 2012 har 50 pædagoger derfor gennemført et efteruddannelsesforløb baseret på den ny forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. Mål Veje til målet / konkrete tiltag Dagtilbuddet / LBO en har fokus på den tidlige sproglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget og har derfor udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats Dagtilbuddet / LBO en understøtter barnets sproglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet / LBO en har fokus på at styrke kvaliteten af det sproglige miljø i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet / LBO en arbejder med de 3 sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Dagtilbuddene / LBO erne udarbejder handleskemaer for udmøntningen af de 3 sprogindsatser I alle institutioner er der udpeget en til to sprogansvarlige pædagoger, som har en særlig viden og kompetence indenfor sprogligudvikling. Der oprettes et netværk for de sprogansvarlige med støtte og inspiration fra tale/sprog-konsulenterne i forvaltningen Dagtilbuddet / LBO en anvender Kompetencehjulet, som et redskab til at målrette en kvalificeret pædagogisk indsats. Dagtilbuddet / LBO en bruger observationsmaterialet TRAS Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Tale/sprog-konsulenterne yder faglig og konsultativ rådgivning og vejledning til forældre og personale om afdækning og afhjælpning af et barns tale / sprogvanskeligheder Nøglepersonerne i PPR tester 45 børn med ordkendskabmateriale ved skolestart 2012 og igen inden sommerferien Der udarbejdes kompetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 og igen i efteråret 2013, hvor de 4 årige børn i LBO erne også deltager. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om sproglig udvikling i dagtilbud / LBO nærmes Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når. Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når. Forældre fremmer sproglig udvikling, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når. Status for målopfyldelse / evaluering Dagtilbuddet / LBO en redegør for tiltag der understøtter sprogarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet / LBO en redegør gennem handleskemaerne for, hvordan der arbejdes med sprogpakken Nøglepersonerne følger op på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves opfølgning på sprogarbejdet via Kompetencehjulet