Skolens opgaver og formål

Transkript

1 RANUM SKOLE

2 Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Hanne Hollænder Adresse Seminarievj Ranmum Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Folkeskoleloven. Undervisning elever klasse, Generelle klasser + K-klasser En udvidet fritidsdel med børn fra 0-10 år samt SFO2. I skolen : 263 elever inkl. specialklasser LBO 59,56 enheder Rammebetingelser Klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til under-visning 5/ ,31 8,13 40,70 % 5/ ,0 10,97 42,31 %

3 Overordnede politiske mål for området Fokusområde Mål Veje til målet Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrin Læsefærdighederne for kommunens skolebørn på folkeskolens mellemtrin skal i 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet og gerne højere. Tilbyde kurser i faglig læsning for matematik- og natur/tekniklærerne på mellemtrinet. Uddanne læsevejledere på alle skoler. Uddanne specialundervisningslærere Status for målopfyldelse Målene forventes nået i Indsatsen evalueres på 7. klassetrin hvert år i september. Fokusområde Mål Veje til målet Status for målopfyldelse Flere afslutter en ungdomsuddannelse Målet er at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af Styrket indsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsmiljøet styrkes i Aars Samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og uddannelsesinstitutionerne via oprettelse af et uddannelsesråd At særlig tilrettelagt uddannelse analyseres At sætte fokus på produktionsskoler og EGU. Andelen af unge der rekrutteres til det almene gymnasium i år 2015, er steget fra 30 % til 41 % Den endelige måling foretages i 2015, men der måles hvert år for at se om slutresultatet i 2015 kan opretholdes.

4 Forvaltnings mål for DBA Fokusområde Status Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Tværfagligt teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutioner/skoler samt på forvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning og fælles strategier/mål. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Disse fremstilles anonymt og må ikke være kendt af PPR-psykolog eller socialforvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende forum. Fokus er på kommunens sammenhængende børnepolitik og på samarbejdet på tværs af faggrupper i områderne. Der har været afholdt temamøder og temadage med henblik på at opnå større fælles forståelse på politikområderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af og samarbejdet omkring implementeringen af de udmeldte politikker på børne- og skoleområdet. Der afholdes tværfaglige møder ca. én gang om måneden. Repræsentanter fra følgende inviteres, skole, PPR, Sundhedsplejen og familieafdelingen. Det opleves svært at få møderne til at være konstruktive. Der opleves skiftende eller manglende deltagelse fra familieafdelingen. Der opleves ikke et fælles ansvar i forhold til dagsordenspunkter. Mål i Vesthimmerlands Kommune Målet med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er, at opnå bedst mulig service til borgerne at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. også at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at skolerne og institutioner får de ydelser, de har brug for. Veje til målet / konkrete tiltag den administrative styregruppe er ansvarlig for, at der sker udvikling og den løbende dialog i forhold til de tværfaglige teams og netværks samarbejdet der skabes rum for vidensdeling og kendskab til hinandens arbejdsområder og muligheder institutionerne, skolerne og de tværfaglige samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og synlighed i det daglige samarbejde. Øget dialog om mødernes indhold, alle parter kommer med relevante punkter til dagsorden. Stabilt fremmøde. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. Alle instanser er repræsenteret til alle møder. Øget dialog også udenfor de tværfaglige møder. Status for målopfyldelse / evaluering Der evalueres årligt på tværfagligt møde.

5 Fokusområde Status 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse Dagtilbud og skoler har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse og gøre dem til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Op imod hver fjerde elev forlader folkeskolen med for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og det ser ud som om, det i udstrakt grad er de kortuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag og lektioner, med styrende lovgivning og arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, som stiller nye krav til danske borgeres kompetencer og dermed nye fordringer til skolernes organisation, pædagogik og læringsprocesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen end pigerne, og langt flere drenge end piger får udsat skolestart i Vesthimmerlands Kommune. Skolerådet bemærker i deres sidste rapport, at der er sket forbedringer for de yngste, men at der stadig er udfordringer i udskolingen. Vi oplever et stigende antal elever i 7-9. klasse med aftagende motivation, trivselsproblemer og manglende fornemmelse for sammenhænge mellem folkeskolen, ungdomsuddannelserne og voksenlivet Mål i Vesthimmerlands Kommune at videreudvikle et skolevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum og læringsmiljøer, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, der giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. at alle børn og unge mødes med ambitioner. De skal inddrages som med skabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed for faglig, praktisk og kreativ fordybelse. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes Via udskolingsbåndet hos os ønsker vi at synliggøre fremtidens muligheder mht. job og uddannelse og derved øge elevernes motivation og forståelse for hvorfor det er vigtigt for mig at være en aktiv del af undervisningen og fællesskabet Understøtte elever i inklusionen i stamklassen og bidrage til et øget selvværd Fagligt, socialt og personligt løft samt etablering af gode voksenrelationer Veje til målet / konkrete tiltag Skolernes organisation nytænkes, således at der tages udgangspunkt i ovenstående mål. Éttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser Øget fokus på undervisning i uddannelses -, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering gennem hele forløbet Der etableres mulighed for at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet om de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjord-, Rebild og Vesthimmerlands

6 Kommune, hvor repræsentanter fra 10. klasserne, UU erne, Erhvervsskolerne, Produktionsskolerne og Børne- og skole forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune samarbejder om et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indholdsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervsskolerne, produktionsskolerne og en coach UU får en central rolle i arbejdet. Indsatsen for de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. og 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september Et fast udskolingsbånd i et dagligt modul med to faste undervisere tilknyttet Brobygning til ungdomsuddannelser og lokale virksomheder Ekstraordinære praktikperioder Fokus på iværksætteri med udgangspunkt i elevernes potentialer og kompetencer Videreuddannelse af båndets undervisere Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. Positive tilkendegivelser fra øvrige undervisere i udskolingen Positive tilkendegivelser fra elever og forældre Tiltagenes effekt afspejler sig i undervisningen med stamklassen Elever og forældre henvender sig på eget initiativ med ønske om at blive tilknyttet Ranum Skoles udskolingsbånd Mindske fraværsprocenten Status for målopfyldelse / evaluering Der evalueres med relevante klasseteams, i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner og skole/hjemsamtaler Elevsamtaler Klassetrivsel.dk Statistik Fokusområde Status Den digitale folkeskole Regeringen har udarbejdet en national strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen. Børne- og skoleforvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skole og SFO-området frem til Strategien indeholder 6 fokusområder: Teknik/drift, kompetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring og Kommunikation. Det er politisk besluttet i Vesthimmerlands kommune, at 2 årgange på alle skoler forsynes med mini-pc ere i hvert af de kommende år. Vi oplever stadig store udfordringer på teknik og drift, det skaber store frustrationer blandt personalet, samt er demotiverende i forhold til anvendelse af IT og digitale læremidler i undervisningen. 3 årgange samt yngste special- og K-klasser har bærbare computere. Vi har interaktive tavler i alle stamklasser, der mangler tavlecomputere flere steder.disse er på vej. Skole råder ud over ovennævnte over et computerrum med 16 stationære computere, disse fungerer rimeligt stabilt- Vi finder det en stor økonomisk udfordring at følge med udviklingen at fylde op og udskifte hardware. Nettet opleves, efter seneste konvertering, mere stabilt kunne dog godt tænke os mere power.

7 Vi oplever usikkerhed/skepsis fra skolens brugere i forhold til digital kommunikation Mål Alle skoler har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Skolerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Skolerne har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over og adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Skolerne kommunikerer digitalt. Alle medarbejdere anvender lærer-, forældre- og elevintra som en naturlig del af kommunikationen med kolleger, forældre, elever mv.det vil bl.a. sige at kontaktbøger, tilmeldinger til diverse arrangementer, ugeskemaer osv anvendes via intra. Mindre brug af traditionelle lærermidler i forhold til digitale lærermidler større kendskab i personalegruppen generelt til hvad der findes og øget vidensdeling desangående. Etablering af ressourceteam med vejleden funktion i forhold til skolens øvrige personale og elever. Veje til målet / konkrete tiltag Forvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi for Børne- og skoleforvaltningen samt et dokument indeholdende besluttede tiltag omkring digitaliseringsstrategien I skoleåret udleveres mini pc ere til to årgange i indskolingen og til yderligere to årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skoler. Indskolingslærere som underviser klasser, der modtager en mini pc tilbydes inspirationsdage, SFO- personale tilbydes kompetenceløft omkring brug af mini pc ere. Der tilbydes temadage og kick-off for ressourceteams på skolerne. Der er etableret Fælles Net til at understøtte kommunikation og vidensdeling. Første skoledag tilbydes nye forældre et introkursus, med fokus på kommunikation via skoleintra. Genetablering af fagudvalg, som ud over traditionelle lærermidler har fokus på digitale muligheder indenfor deres fag. Ressourceteamet udbyder forskellige kurser for kolleger og eller elever, samt vejleder i valg af lærermidler. Teamet udfærdiger skolens lokale handleplan/årshjul indeholdende fx events, kampagner, inspirationskurses mv. Der udfærdiger (ressourceteamet) en lokal læseplan for Ranum skole for elevernes IT-kompetencer med udgangspunkt i faghæfte 48.

8 Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om den digitale folkeskole nærmes Der er færre fejlmeldinger på det tekniske område Fælles Nettet benyttes til vidensdeling og kommunikation Der ønskes indkøb af licenser til digitale læremidler som supplement til eller erstatning for traditionelle lærerbøger/arbejdshæfter. Alle elever og forældre bruger intra som kommunikationsmiddel. Øget tilfredshed med teknik og drift. færre frustrationer i personalegruppen. Status for målopfyldelse / evaluering GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA / Kvalitetsrapporten Der evalueres løbende bl.a. på ressourceteammøder. Det følges på intra, hvorvidt personale, elever og forældre udvider brugen af intra i deres kommunikation.

9 Fokusområde Status Fortsat inklusion Salamanca-erklæringen fra 1994 om inklusion Handicap-konventionen fra 2007 Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13 Dagtilbudsloven Den sammenhængende Børnepolitik for VHK Inklusionspolitikken for VHK Gode overgange Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen og endvidere påbegynde arbejdet med mellemløsninger på dagtilbuddene ligesom der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i forhold til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! Vi har indført en ny indskolingsstruktur. Strukturen skal give større mulighed for at arbejde på tværs af grupperne i bh. kl. til og med 3. kl. og dermed øge mulighed for inklusion. For udskolingen indføres fra skoleåret 13/14 et bånd, som dels skal øge inklusionen og dels øge elevernes muligheder og motivation for videre uddannelse (se beskrivelse under 95 % af alle.). Mål Dagtilbuddet / skolen sikrer, at barnets / elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet og, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Dagtilbuddet / skolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og mellem dagtilbud og skole og familie styrkes Dagtilbuddet / skolen udvikler resursesprog med fokus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer m.m. Dagtilbuddene / skolerne har fokus på dagtilbuddets / skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder der anvendes. Ved at lave en ny indskolingsstruktur, hvor det ugentlige undervisningstimetal øges til 29 lektioner, vil vi kunne optimere skoletilbuddet i indskolingen. Børn er ofte ofre i en fortravlet hverdag. Derfor er det vigtigt, at de ikke i skolen oplever fortravlede og stressede voksne, men derimod oplever skolen som et sted, hvor man har mulighed for at lære ved at være. Vi håber, at strukturændringen vil: give eleverne en skoledag, der er præget af tryghed, nærvær og tid til fordybelse i fagene. lette overgangen fra børnehaveklassen til skole. optimere samarbejdet om de enkelte elevers kompetencer og forudsætninger for læring, både på det faglige, sociale og personlige plan. Der vil kunne tilføres personaleressourcer i form af pædagogtimer. Veje til målet / konkrete tiltag Skolerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken og forvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug

10 Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse, som fremmer medarbejdernes kompetencer (relations kompetence, klasseledelseskompetence, (fag)didaktisk kompetence, analyse og refleksionskompetence, kompetence til at arbejde itbaseret) med henblik på at opkvalificere almenmiljøet Forvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. for bl.a. at etablere fælles sprog og forståelse af opgaven PPR m.fl. arbejder konsultativt og yder vejledning og rådgivning til hjælp til selvhjælp. At give større mulighed for fordybelse ved både leg og læring. Klasserne er placeret i klynge A, hvor også den yngste specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder holder til. De nye tiltag med mere holdundervisning vil give en mere naturlig mulighed for bedre undervisningsdifferentiering og inklusion af enkelte specialklasseelever. En længere skoledag giver større mulighed for fysisk udfoldelse som udeleg, svømning, ekstra idræt, ture ud af huset. Vi ønsker at knytte bevægelse og indlæring tættere sammen. Sociale tiltag ved inddragelse af større elever som læsevenner, legepatrulje og elevmæglere igennem skoletiden. Årlig trivselsdag. Skolegruppen i børnehaven besøger indskolingen ugentligt. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når. Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når. Ledelsen fremmer inklusion, når. Forældre fremmer inklusion, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når. At personalegruppen oplever at de har tid til at nå rundt om den enkelte elev, både fagligt, socialt og personligt. Børnehavebørn og skolebørn indgår i relationer, hvilket gør skolegangen lettere. At forældre til elever i kommende børnehaveklasse er trygge ved overgangen fra børnehave til indskoling. Gode voksenrelationer. Fagligt løft. Færre konflikter. Større trivsel i personalegruppen Status for målopfyldelse / evaluering Skolerne redegør hvert år 1.7. for brugen af inklusionsmidler i forhold til det politiske niveau GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapporten Dagtilbuddene redegør for det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder Der evalueres i klasseteams, i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner, skole/hjemsamtaler og individuelle elevsamtaler. Der laves to årlige trivselsundersøgelser ved hjælp af : klassetrivsel. dk

11 Fokusområde Sprogudvikling i dagtilbud / LBO Status Dagtilbudsloven (med fokus på 8 og 11) Et alderssvarende og velfungerende sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre de nære voksne har her afgørende betydning. I foråret 2012 har 50 pædagoger derfor gennemført et efteruddannelsesforløb baseret på den ny forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. Mål Dagtilbuddet / LBO en har fokus på den tidlige sproglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget og har derfor udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats Dagtilbuddet / LBO en understøtter barnets sproglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet / LBO en har fokus på at styrke kvaliteten af det sproglige miljø i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet / LBO en arbejder med de 3 sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Veje til målet / konkrete tiltag Dagtilbuddene / LBO erne udarbejder handleskemaer for udmøntningen af de 3 sprogindsatser I alle institutioner er der udpeget en til to sprogansvarlige pædagoger, som har en særlig viden og kompetence indenfor sprogligudvikling. Der oprettes et netværk for de sprogansvarlige med støtte og inspiration fra tale/sprog-konsulenterne i forvaltningen Dagtilbuddet / LBO en anvender Kompetencehjulet, som et redskab til at målrette en kvalificeret pædagogisk indsats. Dagtilbuddet / LBO en bruger observationsmaterialet TRAS Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Tale/sprog-konsulenterne yder faglig og konsultativ rådgivning og vejledning til forældre og personale om afdækning og afhjælpning af et barns tale / sprogvanskeligheder Nøglepersonerne i PPR tester 45 børn med ordkendskabmateriale ved skolestart 2012 og igen inden sommerferien Der udarbejdes kompetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 og igen i efteråret 2013, hvor de 4 årige børn i LBO erne også deltager. I Børnehuset imødekommes ovenstående tiltag og Kompetencehjulet tages i brug i efteråret 2013 Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om sproglig udvikling i dagtilbud / LBO nærmes Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når. Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når. Forældre fremmer sproglig udvikling, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når. Vi er allerede godt i gang med dialogisk oplæsning i Børnehuset. De børn som er en del af sprogpakken viser særlig stor interesse i at få læst højt. De responderer positivt, når en af pædagogerne fortæller, at vi skal læse højt. Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når de er fagligt klædt på til at arbejde med fx dialogisk pålæsning. Ligeledes er pædagogens entusiasme og motivation vigtig, idet den smitter af på børnenes lyst til at deltage aktivt i sproglege. Endvidere er det væsentligt at pædagogerne er gode til at italesætte, hvad, hvordan og hvorfor de arbejder med Sprogpakken fx dialogisk læsning, sådan at det øvrige personale og forældre kan arbejde med det i Børnehuset og hjemme. Ledelsen fremmer sproglig udvikling ved at bakke pædagogerne op i deres arbejde med dialogisk oplæsning. Ligeledes er det vigtigt, at der løbende er

12 fx gode ressourcer til køb af nye bøger. Forældrenes rolle i børnenes sproglige udvikling er meget vigtig idet de skal anerkende pædagogernes arbejde og dermed selv være en aktiv medspiller i børnenes sproglige udvikling. Status for målopfyldelse / evaluering Dagtilbuddet / LBO en redegør for tiltag der understøtter sprogarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet / LBO en redegør gennem handleskemaerne for, hvordan der arbejdes med sprogpakken Nøglepersonerne følger op på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves opfølgning på sprogarbejdet via Kompetencehjulet Som et led i de mange tiltag for at arbejde med børnenes sprog, er det interessant at arbejde med forskelige evalueringsredskaber,( fx handleplaner) sådan at vi ikke mindst kan tydeliggøre, hvad der virker og hvad der ikke synes at virke. Ligeledes er evaluering af målene med til at gøre pædagogernes arbejde, med børnenes sprog, endnu mere målrettet og meningsfuldt for det enkelte barn.

13 Eget mål 95 % af ungdomsårgangen ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse inden udgangen af 2015 Sammenhæng (baggrund og forudsætninger) Mål Tegn Tiltag Evaluering Overbygningseleverne mangler i stigende grad motivation for læring, samt personlige ambitioner og fornemmelse for mål med deres skolegang. Eleverne mangler tilstrækkelig fokus på deres videre uddannelse og de muligheder/krav der er i uddannelsessystemet. UU-vejledningen er i de sidste år beskåret kraftigt og der mangler den røde tråd, der kobler overbygningen og ungdomsuddannelserne, gerne med inddragelse af den enkelte elevs primærlærere. Der er p.t. mulighed for et reelt praktikforløb i 8. og 9. klasse, men det er oftest for sent i forløbet og virker derfor ikke proaktivt og motiverende. Karakterer gives løbende i 8. og 9. kl. og virker motiverende på de fleste elever. 7. kl. gives p.t. ikke officielt karakterer. At eleverne viser større motivation for den undervisning de tilbydes i overbygningen og samtidig får en bedre fornemmelse for formålet med undervisningen. At flere elever yder en større indsats, udviser ambitioner og dermed bliver bedre rustet til at kunne følge og gennemføre en ungdomsuddannelse. At flere elever udviser motivation og engagement, samt interesse for deres videre uddannelse. At flere elever tager opgaver i skolen alvorligt og yder en indsats. At der opleves positive tilbagemeldinger fra eleverne efter emneuger og UU-forløb. At eleverne bliver gladere for at gå i skole og kan se en mening med indsatsen. Indførelse af forældrepraktik i 7.kl (evt. også 8. kl.?): Oprette en forældrebank med oplysninger på de forældre, der kunne tænke sig at have en overbygningselev med på arbejde i en uge(evt. min. 2 dage?) Forældrene kontaktes primært i overbygningen. Banken udbygges og revideres løbende. Øget fokus på arbejdsmarkedskendskab og uddannelsesvejledning gennem hele udskolingen: Emneuge på tværs af årgange først på skoleåret, hvor der arbejdes med iværksætteri, storyline, forløb fra Young Enterprise, inddrages gæsteforelæsere med skæve erhvervskarrierer m.m. Fokus på inddragelse af ovenstående i den daglige, faglige undervisning, hvor det giver mening. (evt. anvende undervisningsforløb fra UU-mappen fra Mo) Øget kontakt med UU-vejlederen, som også ønskes som sparringspartner og derfor deltager/indbydes til enkelte klynge C møder. Karaktergivning i 7. kl. for skriftlige afleveringer og mundtlige fremstillinger. (På sigt indføres evt. et regulært karakterblad som i 8. og 9.) DBA-mål fast punkt på klyngemøderne. I starten af skoleåret uddeles et skema, hvor eleverne skal oplyse om deres forhold til undervisningen og deres drømme om videre uddannelse/erhverv. Dette gentages hvert skoleår. Der udarbejdes en uddannelsesbog, som følger eleven gennem hele udskolingen. (evt. digital) DBA evalueres løbende på klyngemøderne og modellen tilrettes, hvis der er behov.