Skolens opgaver og formål

Transkript

1 STRANDBY SKOLE

2 Skolens opgaver og formål Faktaboks Ledelse Adresse Forvaltningschef Elsemarie Lauvring Dagtilbuds & Skolechef Kirsten Jensen Skoleleder Anne Mette Rasmussen LBO leder Pia Johansen Farsøvej 13, Strandby 9640 Farsø Lovgrundlag og opgaver Centrale nøgletal Folkeskoleloven. Undervisning elever klasse En udvidet fritidsdel med børn fra 0-10 år I skolen : 100 elever LBO: 38,72 enheder Rammebetingelser Klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til under-visning 5/ ,29 10,52 39,60 % 5/ ,29 11,39 39,18 %

3 Overordnede politiske mål for området Fokusområde Mål Veje til målet Læsefærdigheder hos skolebørn på mellemtrin Læsefærdighederne for kommunens skolebørn på folkeskolens mellemtrin skal i 2014 være mindst på højde med landsgennemsnittet og gerne højere. Tilbyde kurser i faglig læsning for matematik- og natur/tekniklærerne på mellemtrinet. Uddanne læsevejledere på alle skoler. Uddanne specialundervisningslærere Status for målopfyldelse Målene forventes nået i Indsatsen evalueres på 7. klassetrin hvert år i september. Fokusområde Mål Veje til målet Status for målopfyldelse Flere afslutter en ungdomsuddannelse Målet er at 95 % af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse inden udgangen af Styrket indsats ved Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdomsmiljøet styrkes i Aars Samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune og uddannelsesinstitutionerne via oprettelse af et uddannelsesråd At særlig tilrettelagt uddannelse analyseres At sætte fokus på produktionsskoler og EGU. Andelen af unge der rekrutteres til det almene gymnasium i år 2015, er steget fra 30 % til 41 % Den endelige måling foretages i 2015, men der måles hvert år for at se om slutresultatet i 2015 kan opretholdes.

4 Forvaltnings mål for DBA Fokusområde Status Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Tværfagligt teams, politisk godkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra socialforvaltningen samt børne- og skoleforvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutioner/skoler samt på forvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning og fælles strategier/mål. Teamene bruges som konsultativ bistand til problemstillinger vedrørende børn og unge. Disse fremstilles anonymt og må ikke være kendt af PPR-psykolog eller socialforvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende forum. Fokus er på kommunens sammenhængende børnepolitik og på samarbejdet på tværs af faggrupper i områderne. Der har været afholdt temamøder og temadage med henblik på at opnå større fælles forståelse på politikområderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af og samarbejdet omkring implementeringen af de udmeldte politikker på børne- og skoleområdet. Vi har på Strandby Skole og LBO et godt og udbytterigt samarbejde i det tværfaglige team. Vores sundhedsplejerske, psykolog og socialrådgiver har været rigtig gode at sparre med både for de ansatte og for forældrene i de konkrete sager. Ligeledes fungerer SSP-samarbejdet rigtig godt. Det har været godt, at SSP-medarbejderen har haft sin faste gang på skolen. Flere sager har vi kunne tage i opløbet og SSP har haft udbytterige forebyggende samtaler og vejledning med elever, forældre og lærere. Mål i Vesthimmerlands Kommune Veje til målet / konkrete tiltag Målet med det tværgående samarbejde og den helhedsorienterede tænkning er, at opnå bedst mulig service til borgerne at der skal sættes tidlig ind over for børn i udsatte positioner, således at problemerne ikke når at vokse sig store. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. også at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at skolerne og institutioner får de ydelser, de har brug for. den administrative styregruppe er ansvarlig for, at der sker udvikling og den løbende dialog i forhold til de tværfaglige teams og netværks samarbejdet der skabes rum for vidensdeling og kendskab til hinandens arbejdsområder og muligheder institutionerne, skolerne og de tværfaglige samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og synlighed i det daglige samarbejde. Øget kendskab til SPP-medarbejderen, sundhedsplejersken og psykologen, har gjort at det er lettere for lærere og pædagoger at henvende sig. Det har betydet, at vi i højere grad har kunne sætte tidligere ind i forhold til børn i udsatte positioner Tilbuddet om Familieklasse har også være et super forebyggende tiltag, som vi fortsat vil bruge. Vi ser frem til også at kunne bruge Familiestuen fra næste skoleår. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. Status for målopfyldelse / evaluering Tidlig og hurtig indsats Sikkerhedsnet under børn i udsatte positioner Lærere og pædagoger føler, at de har nogle andre professionelle som de kan trække på. Årlig evaluering i det tværfaglige team Årlig evaluering med SSP

5 Fokusområde Status 95 % af alle unge ønsker og gennemfører en ungdomsuddannelse Dagtilbud og skoler har et medansvar for at løfte målsætningen om, at 95 % af alle unge søger og gennemfører en ungdomsuddannelse og gøre dem til medskabere af et demokratisk og bæredygtigt samfund socialt, kulturelt, miljømæssigt og økonomisk. Op imod hver fjerde elev forlader folkeskolen med for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse, og det ser ud som om, det i udstrakt grad er de kortuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag og lektioner, med styrende lovgivning og arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, som stiller nye krav til danske borgeres kompetencer og dermed nye fordringer til skolernes organisation, pædagogik og læringsprocesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i skolen end pigerne, og langt flere drenge end piger får udsat skolestart i Vesthimmerlands Kommune. Skolerådet bemærker i deres sidste rapport, at der er sket forbedringer for de yngste, men at der stadig er udfordringer i udskolingen. Mål i Vesthimmerlands Kommune at videreudvikle et skolevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum og læringsmiljøer, der bygger på og udstråler omtanke og faglig ambition, der giver plads til leg og inspirerer til læring ved at overskride den organisatoriske, fysiske og faglige ramme. at alle børn og unge mødes med ambitioner. De skal inddrages som med skabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed og lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed for faglig, praktisk og kreativ fordybelse. Ikke alle har lige stort potentiale, men alle skal udfordres til deres yderste. at betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes Veje til målet / konkrete tiltag Skolernes organisation nytænkes, således at der tages udgangspunkt i ovenstående mål. Éttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning og læring på tværs af klasser og årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser Øget fokus på undervisning i uddannelses -, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering gennem hele forløbet Der etableres mulighed for at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet om de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjord-, Rebild og Vesthimmerlands Kommune, hvor repræsentanter fra 10. klasserne, UU erne, Erhvervsskolerne, Produktionsskolerne og Børne- og skole forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune samarbejder om et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indholdsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervsskolerne, produktionsskolerne og en coach UU får en central rolle i arbejdet. Indsatsen for de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. og 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september 2013.

6 I vores nye indskoling Fjorden har eleverne fra kl. 26 ugentlige lektioner. Det giver mulighed for øget tværfaglighed og fordybelse, hvor der bl.a. er mulighed for undervisning og bevægelse udendørs. Det er målet, at der i højere grad skal tages udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og dermed også i drengenes behov. Børnene er ikke inddelt i klasser, men de undervises i hold med udgangspunkt i barnets niveau. Øget faglighed er også centralt i Fjorden bl.a. har elever engelsk fra 0. kl. I august starter et udeklasseprojekt, som i særlig grad er målrettet drenge på mellemtrinnet. Drengene vil to dage om ugen være i udeklassen, hvor der vil være særligt tilrettelagte undervisningsforløb. Både i indskolingen og i udeklassen har vi valgt, at der både er lærere og pædagoger. For at styrke børnenes sproglige udvikling og særligt have fokus på drengene, og de udsatte børn vil skolens læsevejleder næste skoleår komme en time om ugen i Strandhuset og lave sproglig opmærksomhed. Succeskriterier / konkrete tegn på at målet.. Øget læring og trivsel. Færre børn henvises til specialundervisning Øget inklusion Status for målopfyldelse / evaluering Øget trivsel vises i den årlige undersøgelse med Trivselsbarometeret Bedre resultater i de faglige tests bl.a. de nationale test

7 Fokusområde Status Den digitale folkeskole Regeringen har udarbejdet en national strategi for anvendelse af it og digitale læremidler i folkeskolen. Børne- og skoleforvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi for skole og SFO-området frem til Strategien indeholder 6 fokusområder: Teknik/drift, kompetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring og Kommunikation. Det er politisk besluttet i Vesthimmerlands kommune, at 2 årgange på alle skoler forsynes med mini-pc ere i hvert af de kommende år. Vi har Smartsboards i alle klasseværelser Eleverne i kl. har (fra aug. 13) mini-pc ere Lærerne har været på mange kurser og der bruges en del digitale læremidler Personale- Forældre- og Elev-Intra bruges at alle hver dag, som et uundværligt redskab. Alle lærere og pædagoger har lånt en arbejds-pc af skolen/lbo en Både elever og børnehavebørn har adgang til at bruge ipads Mål Alle skoler har tidssvarende computere og netværk Etablering af en undervisningskultur og nye læringsformer, hvor IT understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling. Skolerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Skolerne har etableret ressourceteam, der samarbejder om den digitale folkeskole. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere og skolebibliotekarer Alle elever og lærere har overblik over og adgang til digitale læremidler, hvor som helst når som helst Skolerne kommunikerer digitalt. Veje til målet / konkrete tiltag Forvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi for Børne- og skoleforvaltningen samt et dokument indeholdende besluttede tiltag omkring digitaliseringsstrategien I skoleåret udleveres mini pc ere til to årgange i indskolingen og til yderligere to årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skoler. Indskolingslærere som underviser klasser, der modtager en mini pc tilbydes inspirationsdage, SFO- personale tilbydes kompetenceløft omkring brug af mini pc ere. Der tilbydes temadage og kick-off for ressourceteams på skolerne. Der er etableret Fælles Net til at understøtte kommunikation og vidensdeling. Skolen har en IT-handleplan, hvori der bl.a. står: Det skal være muligt at inddrage IT, hvor det muliggør en mere kvalificeret undervisning. Elevernes generelle faglige niveau skal højnes på baggrund af øget inddragelse af IT i fagene. Eleverne skal kunne anvende og udnytte de nyeste IT baserede værktøjer og kommunikationsmidler. Elever med særlige behov, skal have adgang til IT baserede hjælpemidler. Skolen har et ressourceteam, som mødes 4 gange om året. Ressourceteamet afholder café-eftermiddage, hvor der er mulighed for at lære nye programmer og digitale læremidler at kende

8 Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om den digitale folkeskole nærmes Der er færre fejlmeldinger på det tekniske område Fælles Nettet benyttes til vidensdeling og kommunikation Der bruges i højere grad digitale og interaktive læremidler Der indkøbes færre engangsbøger Eleverne kan bl.a. arbejde med tekstbehandling, regneark, præsentationer, billedbehandling, videoredigering. Desuden er de fortrolige med søgning på Internettet samt opmærksomme på afsender/modtager-forhold (kildekritik) Status for målopfyldelse / evaluering GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA / Kvalitetsrapporten Skolens IT-handleplan evalueres en gang om året i henholdsvis pædagogisk råd og i skolebestyrelsen.

9 Fokusområde Status Fortsat inklusion Salamanca-erklæringen fra 1994 om inklusion Handicap-konventionen fra 2007 Lov om Folkeskolen med seneste ændring vedr. inklusion gældende fra skoleåret 12/13 Dagtilbudsloven Den sammenhængende Børnepolitik for VHK Inklusionspolitikken for VHK Gode overgange Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen og endvidere påbegynde arbejdet med mellemløsninger på dagtilbuddene ligesom der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i forhold til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! Vi har inkluderet børn, som tidligere gik i specialklasse. Vi er ved at få to inklusionsvejledere uddannet på skolen samt to inklusionspædagoger i LBO en. Elever med læsevanskeligheder låner en it-rygsæk Alle lærere og pædagoger har været gennem et uddannelsesforløb med Rasmus Alenkær i skoleåret Vi arbejder på 4. år ud fra LP-modellen Mål Dagtilbuddet / skolen sikrer, at barnets / elevens udvikling og læring i videst mulig omfang understøttes i almenområdet og i nærmiljøet og, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behov kan imødekommes i almenområdet. Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven oplever fællesskab og har positive relationer til voksne og andre børn Dagtilbuddet / skolen giver muligheder for, at barnet / eleven udvikler sig både socialt, fagligt og fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdomsuddannelse og senere leve et indholdsrigt voksenliv Dagtilbuddet / skolen arbejder for, at overgange og tværfagligt samarbejde mellem forvaltninger og mellem dagtilbud og skole og familie styrkes Dagtilbuddet / skolen udvikler resursesprog med fokus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer m.m. Dagtilbuddene / skolerne har fokus på dagtilbuddets / skolens indretning, dagens organisering, pædagogiske aktiviteter, sprog og kommunikation, samspil, lege og de pædagogiske teorier og metoder der anvendes. Veje til målet / konkrete tiltag Skolerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan for udmøntningen af inklusionspolitikken og forvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse, som fremmer medarbejdernes kompetencer (relations kompetence, klasseledelseskompetence, (fag)didaktisk kompetence, analyse og refleksionskompetence, kompetence til at arbejde itbaseret) med henblik på at opkvalificere almenmiljøet Forvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. for bl.a. at etablere fælles sprog og forståelse af opgaven PPR m.fl. arbejder konsultativt og yder vejledning og rådgivning til hjælp til selvhjælp.

10 Vi har et udeklasseprojekt som starter aug Vores nye indskoling Fjorden er indrettet med fleksible klasserum, som giver mulighed for forskellige indlæringsformer. Der er: God gulvplads Samlingsborde Individuelle arbejdspladser Kreativt hjørne Interaktive tavler og mini-pc ere til alle Visuelle læringsmiljøer med tal, bogstaver mv. Ude-undervisning Daglig bevægelse Sang og musik Temadag/fordybelsesdag hver onsdag fra 8-14 Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om en inkluderende praksis nærmes Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusion, når. Barnet føler sig som en del af fællesskabet og har venner. Børnene har respekt for andre og for deres forskellighed Pædagoger og lærere fremmer inklusion, når. de taler anerkendende om barnet. Når de er med til at etablere legefællesskaber. Når der tages udgangspunkt i det enkelte barns læring undervisningsdifferentiering Ledelsen fremmer inklusion, når. Der iværksættes uddannelse- og udviklingsmuligheder for personalet som fx LP, Alenkær, inklusionsvejledere, IC-3-model, ICDP mv. Forældre fremmer inklusion, når. Tilflyttere tilbydes en Mentor-familie når mange forskellige børn inviteres hjem at lege De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer inklusion, når. De fordomsfrit anerkender, at forældre, lærere og pædagoger kan have nogle udfordringer i forhold til det enkelte barn/klasser. Status for målopfyldelse / evaluering Skolerne redegør hvert år 1.7. for brugen af inklusionsmidler i forhold til det politiske niveau GUS med forvaltningen anvendes til drøftelse af og evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapporten Dagtilbuddene redegør for det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i forhold til den ventede dokumentationsmetode, som ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder Skolens inklusionshandleplan evalueres en gang om årets

11 Fokusområde Sprogudvikling i dagtilbud / LBO Status Dagtilbudsloven (med fokus på 8 og 11) Et alderssvarende og velfungerende sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Sproget kommer ikke af sig selv, men udvikles når barnet er i samspil med andre de nære voksne har her afgørende betydning. I foråret 2012 har 50 pædagoger derfor gennemført et efteruddannelsesforløb baseret på den ny forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. Strandhuset har udarbejdet en sproghandleplan 1 pædagog er uddannet i Sprogpakken Der arbejdes med materialet Hit med lyden Der arbejdes i små grupper med dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde køres året rundt Mål Dagtilbuddet / LBO en har fokus på den tidlige sproglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring og forståelse for skriftsproget og har derfor udvidet fokus på børn, der har behov for en mere målrettet og systematisk sprogindsats Dagtilbuddet / LBO en understøtter barnets sproglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet / LBO en har fokus på at styrke kvaliteten af det sproglige miljø i den pædagogiske praksis. Dagtilbuddet / LBO en arbejder med de 3 sprogindsatser fra Sprogpakken: Dialogisk oplæsning Samtaler i hverdagen og Tematisk sprogarbejde. Veje til målet / konkrete tiltag Dagtilbuddene / LBO erne udarbejder handleskemaer for udmøntningen af de 3 sprogindsatser I alle institutioner er der udpeget en til to sprogansvarlige pædagoger, som har en særlig viden og kompetence indenfor sprogligudvikling. Der oprettes et netværk for de sprogansvarlige med støtte og inspiration fra tale/sprog-konsulenterne i forvaltningen Dagtilbuddet / LBO en anvender Kompetencehjulet, som et redskab til at målrette en kvalificeret pædagogisk indsats. Dagtilbuddet / LBO en bruger observationsmaterialet TRAS Tidlig Registrering Af Sprogudvikling. Tale/sprog-konsulenterne yder faglig og konsultativ rådgivning og vejledning til forældre og personale om afdækning og afhjælpning af et barns tale / sprogvanskeligheder Nøglepersonerne i PPR tester 45 børn med ordkendskabmateriale ved skolestart 2012 og igen inden sommerferien Der udarbejdes kompetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 og igen i efteråret 2013, hvor de 4 årige børn i LBO erne også deltager. Personalet holder sig fagligt ajour med kurser, temadage mm. Skolens læsevejleder vil komme 1 gang ugentligt og understøtte børnenes sproglige udvikling, samt give sparring til personalet. Personalet udnytter vores fælles faglighed og sparrer med hinanden ved udfordringer. Forældrene bliver inddraget i et tidligt stadie.

12 Succeskriterier / konkrete tegn på at målet om sproglig udvikling i dagtilbud / LBO nærmes Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling, når Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når. Forældre fremmer sproglig udvikling, når. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når. Børnefællesskaber viser tegn på sproglig udvikling når der leges spontant med sproget i form af rim/remser og sange mm. Pædagoger fremmer sproglig udvikling, når der tales med børnene. Når børnene udfordres på deres sproglige niveau. Når institutionen er pyntet med bogstaver og de bruges ved enhver given lejlighed. Ledelsen fremmer sproglig udvikling, når der prioriteres kurser om sprogarbejde og når der afsættes tid og fordybelse med sprogarbejde med en mindre gruppe børn. Forældrene fremmer sproglig udvikling, når der tales hjemme om hvad der er sket i institutionen og når forældrene sætter alderssvarende krav til deres barn. De tværprofessionelle samarbejdspartnere fremmer sproglig udvikling, når vi sammen indgår i dialog om det udsatte barns udfordringer. Status for målopfyldelse / evaluering Dagtilbuddet / LBO en redegør for tiltag der understøtter sprogarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet / LBO en redegør gennem handleskemaerne for, hvordan der arbejdes med sprogpakken Nøglepersonerne følger op på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves opfølgning på sprogarbejdet via Kompetencehjulet Der evalueres løbende på personalemøderne.