Det rummelige arbejdsmarked. Ringsted Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det rummelige arbejdsmarked. Ringsted Kommune"

Transkript

1 14 Det rummelige arbejdsmarked Ringsted Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING SAMMENFATNING ANALYSENS HOVEDRESULTATER KORTLÆGNING AF PERSONER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE BESKRIVELSE AF PERSONER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE KENDETEGN BLANDT GRUPPEN MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE TYPER AF FUNKTIONSNEDSÆTTELSE FUNKTIONSNEDSÆTTELSE OG JOBOMRÅDER RUMMELIGHED BLANDT VIRKSOMHEDERNE I RINGSTED VIRKSOMHEDERNE I RINGSTED VIRKSOMHEDERNES ERFARINGER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE VIRKSOMHEDERNES RUMMELIGHED VIRKSOMHEDER SOM IKKE ER ÅBNE KENDSKAB OG BETYDNING AF STØTTEORDNINGER ØNSKER AT BLIVE KONTAKTET AF JOBCENTRET POTENTIALER PÅ DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED DE SEKS POTENTIALER BILAG 1: METODE OG DATAGRUNDLAG GENNEMGANG AF JOBCENTERETS SAGER VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSEN BILAG 2: EKSEMPLER PÅ FUNKTIONSNEDSÆTTELSER

3 1. Indledning Det kommunale beskæftigelsesråd i Ringsted har ønsket at få kortlagt gruppen af borgere med funktionsnedsættelser i jobcentret og få afdækket rummeligheden på arbejdsmarkedet i Ringsted. Beskæftigelsesrådet i Ringsted har derfor bedt mploy a/s om at foretage en analyse af gruppen af borgere med funktionsnedsættelser i jobcentret og rummeligheden på arbejdsmarked. Formålet med analysen er: At foretage en kortlægning antallet af borgerne, der har funktionsnedsættelse blandt jobcentrets målgrupper At afdække rummeligheden på arbejdsmarkedet ved at foretage en belysning af: o Hvor mange af kommunens virksomheder, der har personer med funktionsnedsættelse ansat. o Hvor åbne virksomhederne er ift. ansættelse af personer med funktionsnedsættelse o Hvilke typer af funktionsnedsættelser virksomhederne ser sig i stand til at håndtere på arbejdspladsen o Virksomhedernes kendskab og efterspørgsel efter service vedr. personer med funktionsnedsættelse At udpege potentialer på det rummelige arbejdsmarked med afsæt i analyseresultaterne Overordnet set viser analysen at ca. 75 pct. af de personer, der tilhører de målgrupper, som er omfattet af analysen, har en funktionsnedsættelse. Dermed er der omkring 8 personer med funktionsnedsættelser blandt jobcentrets målgrupper, hvor hovedparten har en lettere form for funktionsnedsættelse. Samtidig fremgår det, at der er stor rummelighed blandt virksomhederne i Ringsted. Mere end hver tredje virksomhed beskæftiger i dag en eller flere med funktionsnedsættelse, og langt størstedelen af virksomhederne er åbne overfor at ansætte personer med funktionsnedsættelser. Analysen har desuden resulteret i en liste med mere end over virksomheder, som ønsker at bliver kontaktet af jobcentret for at høre nærmere omkring ansættelse af personer med funktionsnedsættelser. De samlede analyseresultater giver anledning til at pege på seks potentialer i forhold til at udnytte og øge rummeligheden på arbejdsmarkedet i Ringsted. Analysen bygger på en registeranalyse af personer med funktionsnedsættelse ved hjælp af registerdata fra forløbsdatabasen DREAM og en gennemgang af jobcentrets sager for ca. 4 borgere over år og 325 borgere under år. Derudover er der foretaget en virksomhedsundersøgelse blandt ca. 25 virksomheder, der er beliggende i Ringsted Kommune. For en uddybende beskrivelse af undersøgelsens metode henvises til bilag 1. Rapporten indeholder tre hovedafsnit. Det første afrapporterer på kortlægningen af personer med en funktionsnedsættelse i jobcentret med hensyn til kendetegn, joberfaring og jobfokus. Andet afsnit har fokus på virksomhedernes erfaring og deres rummelighed for personer med funktionsnedsættelser. Afslutningsvis peges der på en række potentialer i forhold til at udnytte og øge rummeligheden på arbejdsmarkedet i Ringsted. Rapporten indledes med en sammenfatning af analysens resultater. Den travle læser kan med fordel få et hurtigt overblik ved at læse dette afsnit. 3

4 2. Sammenfatning I dette afsnit sammenfattes analysens resultater ift. omfanget af personer med en funktionsnedsættelse, typen af funktionsnedsættelse, gruppens erhvervserfaring og deres fokus på jobsøgning. Desuden beskrives resultaterne vedrørende virksomhedernes erfaring med og åbenhed til personer med funktionsnedsættelse og deres kendskab til service fra jobcenteret. Afslutningsvist sammenfattes de potentialer, som analysen giver anledning til at pege på Analysens hovedresultater Resultater om personer med funktionsnedsættelse blandt jobcentrets målgrupper 8 personer skønnes at have funktionsnedsættelse i jobcentret det svarer til 75 pct. Der er i øjeblikket knap 1. personer i Ringsted, der enten modtager, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, ledighedsydelse eller ressourceydelse. Af de 1. ydelsesmodtagere estimeres ca. 8 personer at have funktionsnedsættelse. Dermed udgør antallet af personer med funktionsnedsættelser 75 pct. på tværs af de analyserede målgrupper. Funktionsnedsættelsen ses næsten altid som en væsentlig barriere for at komme i job I mere end 9 pct. af tilfældene vurderer sagsbehandlerne, at funktionsnedsættelsen er en væsentlig barriere for job. Det betyder samlet set, at 68 pct. af alle borgere i de analyserede målgrupper i jobcentret har en funktionsnedsættelse, som vurderes at være af væsentlig betydning for deres beskæftigelsesmuligheder. 9 pct. af de aktivitetsparate har funktionsnedsættelse Analysen viser, at funktionsnedsættelse især knytter sig til de udsatte ydelsesgrupper. Inden for de fleste af de undersøgte målgrupper har alle eller næsten alle - en funktionsnedsættelse. Det gælder inden for revalidering, ledighedsydelse og ressourceforløb, hvor pct. af målgruppen har funktionsnedsættelse, og det gælder indenfor aktivitetsparat kontant- og uddannelseshjælp, hvor 9 pct. har funktionsnedsættelse. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere er tallet markant lavere. Voksne med funktionsnedsættelse er typisk ældre end målgruppen i øvrigt Der er en tendens til, at personer over år med funktionsnedsættelse typisk er en kvinde, har dansk oprindelse, og er ældre end målgruppen generelt set. Uddannelsesmæssigt har omkring 43 pct. af personkredsen over år enten ingen eller højest grundskole eller ungdomsuddannelse, mens knap halvdelen har en kompetencegivende uddannelse. Lang varighed på offentlig forsørgelse og begrænset joberfaring Analysen viser, at både målgruppen over og under år har haft en lang varighed på offentlig forsørgelse. Hele 82 pct. af personkredsen over år har modtaget offentlig forsørgelse i over 2 år, mens tilsvarende er gældende for 42 pct. af de unge under år. Den gennemsnitlige varighed for gruppen over år er 4,8 år. Samtidig er joberfaringen relativt begrænset for offentligt forsørgede med en funktionsnedsættelse. Personer over år har i de seneste 5 år haft ca. 5 måneders beskæftigelse i gennemsnit svarende til 9 pct. af tiden i den 5-årige periode. Kontanthjælpsmodtagerne er en af de grupper, som har mindst joberfaring, mens revalidender har mest joberfaring (revalidender har i gennemsnit været beskæftiget i 25 pct. af tiden de seneste 5 år). 4

5 Joberfaringen knytter sig hovedsageligt til de offentlige brancher, handel og transport og industri, hvor personkredsen især har været beskæftiget i jobfunktioner med enten fysisk krævende og mindre krævende arbejde, omsorgsarbejde eller kontorarbejde. For de fleste er funktionsnedsættelsen af lettere karakter - de fysiske funktionsnedsættelser er mest udbredt blandt de over -årige, mens de psykiske er mest udbredt blandt de unge For de fleste er der tale om en lettere form for funktionsnedsættelse. Omkring 39 pct. af borgerne over år i målgruppen har lettere fysiske funktionsnedsættelser, mens pct. har lettere psykiske funktionsnedsættelser. Henholdsvis 7 og 9 pct. har sværere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelser. For unge under år er der 54 pct. der har psykiske funktionsnedsættelser og 9 pct. der har fysiske nedsættelser. Hver tredje over år med funktionsnedsættelse søger mindre fysisk krævende job Jobsøgningen blandt personer over år, som har funktionsnedsættelser, retter sig især mod job som er mindre fysisk krævende (33 pct.). Derudover er der efterspørgsel efter omsorgsarbejde ( pct.), kontorarbejde (8 pct.) og arbejde indenfor salg og service (8 pct.). For personer med lettere fysiske funktionsnedsættelser er der 31 pct. af borgerne, som retter deres jobsøgning mod mindre fysisk arbejde, 18 pct. mod kontorarbejde og 14 pct. mod omsorgsarbejde. De jobområder, som efterspørges blandt jobcentrets målgrupper, er samtidig de jobområder, hvor hovedparten af ansatte i fleksjob i dag er beskæftiget. Personer med lettere funktionsnedsættelser får i gennemsnit lidt flere indsatser end personer med sværere funktionsnedsættelser I løbet af det seneste år har personer med funktionsnedsættelse fået mellem 1-2 forskellige indsatser. Analysen peger på, at der er en tendens til, at personer over år med lettere funktionsnedsættelser typisk er kendetegnet ved at have kortere varighed i offentligforsørgelse og få lidt flere indsatser end personer med sværere eller sammensatte funktionsnedsættelser. Det højere indsatsniveau for målgruppen med lettere funktionsnedsættelse kan skyldes, at jobcentrets tilbud i højere grad passer til målgruppens behov, mens personer med sværere funktionsnedsættelse i højere grad kan have brug for og modtager indsatser, som ligger udover jobcentrets kompetenceområde. Resultater om rummeligheden blandt virksomhederne i Ringsted Mere end hver tredje virksomhed i Ringsted har mindst én ansat med funktionsnedsættelse I dag har 37 pct. af virksomhederne i Ringsted ansat én eller flere personer med funktionsnedsættelse. Personer med funktionsnedsættelser har især fundet beskæftigelse i større virksomheder. Virksomhederne har størst erfaring med lettere funktionsnedsættelser Virksomhederne har primært erfaring med ansættelse af personer med lettere funktionsnedsættelser. Men selv om virksomhederne primært har erfaring med lettere funktionsnedsættelser, er der en gruppe af virksomheder, som har erfaring med at have personer med sværere funktionsnedsættelser ansat. Der er således 17 pct. af virksomhederne, der har mindst én person med sværere fysiske funktionsnedsættelser ansat, og 4 pct. der har erfaring med ansatte med sværere psykiske funktionsnedsættelser. 5

6 Flest store virksomheder har personer med funktionsnedsættelser ansat Analysen viser, at 71 pct. af de store virksomheder har mindst én person eller flere med funktionsnedsættelser ansat, og 54 pct. af de mellemstore virksomheder. Det er især inden for branchen offentlig administration mv., at personer med funktionsnedsættelse har beskæftigelse, hvilket samtidig også er den branche, som tæller flest store virksomheder. Stor åbenhed for de lette funktionsnedsættelser blandt virksomhederne Generelt set kan virksomhederne i Ringsted betegnes som meget åbne i forhold til ansættelse af personer med funktionsnedsættelser. 86 pct. af virksomhederne i Ringsted tilkendegiver, at de er åbne for at ansætte personer med funktionsnedsættelser. Der er især åbenhed i forhold til ansættelse af personer med lettere fysiske funktionsnedsættelser, med kommunikationsbesvær eller lettere psykiske funktionsnedsættelser. Mindre åbenhed for sværere funktionsnedsættelser Selvom virksomhederne er mindre åbne for at ansætte personer med denne sværhedsgrad af funktionsnedsættelser, er der alligevel en gruppe af virksomheder, som ser sig i stand til at ansætte personer med sværere fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. 18 pct. og 9 pct. af virksomhederne tilkendegiver, at de er åbne for at ansætte personer med sværere funktionsnedsættelser. Virksomhederne tillægger støtteordningerne stor betydning, men har begrænset kendskab Både virksomheder, der har erfaring med ansatte med funktionsnedsættelser og virksomheder, der ikke har erfaring, tillægger støtteordningerne væsentlig betydning (64 pct.), hvis de skal ansætte personer med funktionsnedsættelse. Analysen viser samtidig også, at 7 ud af virksomheder oplyser, at de ikke kender eller har begrænset kendskab til de eksisterende støtteordninger 4 pct. af de adspurgte virksomheder ønsker kontakt fra jobcentret 4 pct. af de adspurgte virksomheder har i forbindelse med undersøgelsen ønsket at blive kontaktet af jobcentret med henblik på at høre nærmere om, hvilke muligheder der findes i forbindelse med ansættelse af personer med funktionsnedsættelse. Det ses som et udtryk for virksomhedernes åbenhed i forhold til at bidrage til rummelighed på arbejdsmarkedet. Potentialer på det rummelige arbejdsmarked Virksomhedernes åbenhed og ønske om kontakt med jobcentret kan anvendes med henblik på at opnå en bedre udnyttelse af rummeligheden på arbejdsmarkedet Analysen viser, at der er en stor åbenhed blandt virksomhederne i forhold til personer med funktionsnedsættelse og en stor gruppe af virksomheder, som ønsker at blive kontaktet af jobcentret. Det vidner om, at der er et potentiale for at udvikle og evt. udvide virksomhedssamarbejdet med henblik på at øge beskæftigelsesmulighederne for ledige med funktionsnedsættelse. Som et første skridt i forhold til indfrielse af potentialet kan Ringsted inddele de 3 virksomheder, som ønsker at blive kontaktet, i tre kategorier, som afspejler virksomhedernes efterspørgsel efter jobcentrets servicer. 6

7 De tre kategorier kan være: Virksomheder, som er interesseret i samarbejde med jobcentret omkring mulighederne for støtte og fastholdelse af virksomhedens egne medarbejdere med funktionsnedsættelse Virksomheder, som er interesseret i samarbejde med jobcentret omkring mulighederne for rekruttering og integration af personer, der pt. står uden for arbejdsmarkedet på grund af funktionsnedsættelse af arbejdsevnen. Virksomheder, som er interesseret i mere information om støttemulighederne i forbindelse med ansættelse af personer med funktionsnedsættelse, men ikke har en konkret anledning her og nu. Forbedret kendskab til støtteordninger og hjælpemidler for både virksomheder og sagsbehandlere kan understøtte arbejdsmarkedstilknytningen for flere med funktionsnedsættelse Analysen viser, at anvendelsen af støtteordninger og hjælpemidler er relativ begrænset. Dernæst angiver 69 pct. af virksomhederne, at de har et begrænset eller intet kendskab til støtteordningerne. Samtidig peger de på, at støtteordningerne har væsentlig betydning i relation til ansættelse af personer med funktionsnedsættelse. På den baggrund vurderes, der at være et stort potentiale i at forbedre virksomhedernes kendskab til støtteordningerne, og styrke kendskabet til både støtteordningerne og hjælpemidler blandt sagsbehandlerne i jobcentret. Arbejdsmarkedet er umiddelbart tilgængeligt for personer med lettere former for funktionsnedsættelser Analysen viser, at der et sammenfald mellem at virksomhederne ser sig bedst i stand til at håndtere personer med lettere fysiske funktionsnedsættelse og at hovedparten af målgruppen med funktionsnedsættelser over år har en lettere fysisk funktionsnedsættelse. Potentialet ses i forhold til at gøre brug af den større rummelighed på arbejdsmarkedet for denne gruppe. Virksomhedernes erfaring kan bruges som led i at hjælpe flere funktionsnedsatte ledige ind på arbejdsmarkedet Der er god erfaring med at have personer med funktionsnedsættelse ansat blandt virksomhederne i Ringsted. Ved at gøre brug af denne erfaring, kan man videreformidle erfaring og læring til andre virksomheder, og skabe bedre muligheder for tilknytning til arbejdsmarkedet for funktionsnedsatte ledige. Der ligger dermed et potentiale i at gøre brug af denne erfaring med henblik på at mobilisere nye virksomheder og styrke sagsbehandlernes viden på området. Ved at øge åbenheden blandt virksomheder ift. psykiske funktionsnedsættelser forbedres mulighederne for øget arbejdsmarkedstilknytningen for psykisk funktionsnedsatte unge I gruppen af unge med funktionsnedsættelse har over halvdelen psykiske funktionsnedsættelser. Omvendt viser analysen, at der ikke er samme grad af åbenhed blandt virksomhederne for personer med psykiske funktionsnedsættelser - som tilfældet er med fysiske funktionsnedsættelser. Men ud af de virksomheder, der er åbne for fysiske funktionsnedsættelser, er to ud af tre virksomheder også åbne over for psykiske funktionsnedsættelser, hvilket skal ses som et udtryk for, at der er rum på arbejdsmarkedet til personer med psykiske funktionsnedsættelser. Brug af erfaringen fra virksomheder, der har ansatte med svære funktionsnedsættelser, kan hjælpe andre med sværere funktionsnedsættelser Analysen viser, at der en gruppe (ca. hver tredje) med svære funktionsnedsættelser. Samtidig ser virksomhederne sig i langt mindre grad i stand til at håndtere denne type af funktionsnedsættelse. Omvendt viser analysen, at der er virksomheder, der har erfaring med sværere funktionsnedsættelser. Derigennem ses et potentiale i at indhente viden om, hvad der er afgørende for, at personer med sværere nedsættelser kan finde ansættelse i netop disse virksomheder. 7

8 3. Kortlægning af personer med funktionsnedsættelse I dette afsnit kortlægges personer med funktionsnedsættelse blandt udvalgte målgrupper i jobcentret - kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, ledighedsydelse, ressourceydelse og fleksjob. Afsnittet ser nærmere på gruppens omfang og kendetegn og analyserer dens joberfaring. Endvidere undersøges personernes typer af funktionsnedsættelser, hvilke indsatser de modtager, og hvilke jobfunktioner de har i fokus ved jobsøgning. Resultaterne er baseret på en gennemgang af 423 sager for personer over år. Desuden indgår en tidligere sagsgennemgang i forbindelse med en anden analyse, hvor der blev gennemgået 326 sager for personer under år i Ringsted Kommune foretaget af sagsbehandlere i jobcentret. Hovedresultaterne i afsnittet er: Det vurderes, at der samlet i jobcenteret blandt disse grupper er omkring 8 personer med en funktionsnedsættelse, hvilket svarer til, at 75 pct. af den udvalgte målgruppe har en funktionsnedsættelse. For ni ud af ti af de personer, der har en funktionsnedsættelse, vurderes det af sagsbehandleren, at funktionsnedsættelsen er en væsentlig barriere for at komme i beskæftigelse Hovedparten af personerne med en funktionsnedsættelse over år (82 pct.) har været på offentlig forsørgelse i over 2 år. For de unge under år udgør denne gruppe 42 pct. Gruppen af personer over år har begrænset joberfaring. De har i gennemsnit kun været i beskæftigelse i 9 pct. af tiden i de seneste 5 år, hvilket svarer til ca. 5 måneders beskæftigelse. For personer over år har 59 pct. en lettere funktionsnedsættelse, hvor 39 pct. har en lettere fysisk og pct. en lettere psykisk funktionsnedsættelse. Blandt de unge er der 54 pct. der har en psykisk funktionsnedsættelse, mens kun 9 pct. har en fysisk nedsættelse. Jobsøgningen blandt personer over år, som har funktionsnedsættelse, retter sig især mod job som er mindre fysisk krævende (33 pct.). For personer med lettere fysiske funktionsnedsættelser er der 31 pct. af borgerne, som skal rette deres jobsøgning mod mindre fysisk arbejde, 18 pct. mod kontorarbejde og 14 pct. mod omsorgsarbejde. Personer med lettere funktionsnedsættelser tildeles i gennemsnit flere indsatser end personer med sværere funktionsnedsættelser 8

9 Søl 3.1. Beskrivelse af personer med funktionsnedsættelse Ca. 8 personer blandt jobcentrets målgrupper har funktionsnedsættelse Der er i øjeblikket knap 1. personer i Ringsted Kommune, der enten modtager: kontanthjælp uddannelseshjælp revalidering ledighedsydelse ressourceydelse Af de 1. ydelsesmodtagere estimeres antallet af personer, der har funktionsnedsættelse, til aktuelt at udgøre ca. 8 personer. Halvdelen (ca. 4 personer) af denne gruppe skal findes blandt de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, jf. Boks 1. Disse estimater baserer sig på resultaterne fra gennemgangen af et stort og repræsentativt antal sager fra ovennævnte målgrupper i jobcentret i Ringsted. Boks 1: Antal personer med funktionsnedsættelse i Ringsted Undersøgelsen viser: At der i alt var 1.88 personer i de undersøgte målgrupper i juli i Ringsted. Heraf skønnes ca. 8 personer at have en funktionsnedsættelse. Det estimerede antal personer med funktionsnedsættelse fordeler sig skønsmæssigt på følgende ydelser: < jobparate kontanthjælpsmodtagere Ca. 4 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Ca. 65 uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp Ca. 16 aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp Ca. revalidender Ca. 14 ledighedsydelsesmodtagere Ca. 35 ressourceydelsesmodtagere Kilde: Jobindsats.dk, sagsgennemgang i Ringsted i 14 og egne beregninger Anm. Fleksjobmodtagere indgår ikke i oversigten medregnet Dermed peger undersøgelsen samlet set på, at 75 pct. af personerne i de undersøgte målgrupper har en funktionsnedsættelse. Undersøgelsen peger også på, at funktionsnedsættelse i højere grad gør sig gældende blandt de målgrupper, der typisk omfatter de mest udsatte borgergrupper. Og inden for flere af de undersøgte målgrupper har alle eller næsten alle - en funktionsnedsættelse. Det gælder inden for revalidering, ledighedsydelse og ressourceforløb, hvor pct. af målgruppen har funktionsnedsættelse, og det gælder indenfor aktivitetsparat kontant- og uddannelseshjælp, hvor 9 pct. har funktionsnedsættelse, jf. figur 3.1. Samtidig er andelen af personer med funktionsnedsættelse markant lavere især for de jobparate (4 pct.), men også for de uddannelsesparate (48 pct.). Funktionsnedsættelse udgør en væsentlig barriere for job For ni ud af ti af de personer, der har en funktionsnedsættelse, vurderer sagsbehandleren at det en væsentlig barriere for den enkeltes jobmuligheder, jf. figur 3.1. Inden for ydelserne ledighedsydelse og ressourceforløb og jobparat kontanthjælp anses funktionsnedsættelsen i alle tilfælde som en væsentlig barriere for job, mens funktionsnedsættelse i lidt mindre grad anses som en væsentlig barriere på tværs af de øvrige ydelser. Figur 3.1: Andel med funktionsnedsættelse og andel, hvor funktionsnedsættelsen udgør en væsentlig barriere for job KTH jobparat 9 84 KTH akt.parat UDH udd.parat UDH aktiv.parat REVA LEY RES I alt Andel med funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelse er en væsentlig barriere Kilde: Sagsgennemgang i Ringsted i 14 og egne beregninger Anm.: Der ses bort fra personer i fleksjob

10 3.2. Kendetegn blandt gruppen med funktionsnedsættelse I dette afsnit beskrives kendetegn blandt personer over år med funktionsnedsættelse blandt jobcentrets målgrupper. Personer med funktionsnedsættelser er typisk kvinder og ofte over 5 år Blandt gruppen af personer med funktionsnedsættelse over år udgør kvinder en større andel end mændene, jf. tabel 3.1. Aldersmæssigt fordeler gruppen af funktionsnedsatte over år sig med 24 pct. i aldersgruppen -39 år, 33 pct. mellem 4-49 år, og hele 43 pct. i aldersgruppen 5-64 år, jf. figur 3.2. En af årsagerne til at gruppen af funktionsnedsatte vokser i takt med alderen er, at funktionsnedsættelse bl.a. kan skyldes nedslidning efter mange år på arbejdsmarkedet. Figur 3.2: Karakteristika blandt personer over år med en funktionsnedsættelse og den samlede målgruppe Hele målgruppe Gruppen med funktionsnedsættelse Kilde: DREAM, sagsgennemgang i Ringsted Kommune i 14 og egne beregninger Anm.: Hele målgruppen er alle personer over år i de ydelsesgrupper der undersøges i analysen. Figuren er kun indeholdt personer over år. Sagsgennemgangen i Ringsted viser, at 47 pct. af målgruppen med en funktionsnedsættelse har en kompetencegivende uddannelse, jf. figur 3.2. For 29 pct. er der tale om en erhvervsuddannelse, og for 18 pct. er der tale om en videregående uddannelse. 43 pct. vurderes ikke at have en kompetencegivende uddannelse (17 pct. har ingen uddannelse og 26 pct. har højest grundskole eller ungdomsuddannelse). Lang historik i det offentlige forsørgelsessystem For personer over år med funktionsnedsættelse i jobcentrets målgruppe har langt over størstedelen haft lange perioder på offentlig forsørgelse bag sig. Hele 82 pct. har været ledige i over 2 år, mens kun 18 pct. har været ledige i under 2 år. Den lange varighed ses også ved, at den gennemsnitlige varighed i offentlig forsørgelse kan opgøres til 4,8 år for målgruppen.

11 Søl En stor del af de unge med funktionsnedsættelse har også relativ lange perioder med offentlig forsørgelse bag sig, men det er dog i langt mindre grad end for gruppen over år. Omkring 42 pct. har modtaget offentlig forsørgelse i over 2 år, mens 19 pct. har mellem 1 til 2 års anciennitet. Blandt de unge har 39 pct. under 1 års anciennitet, jf. figur 3.3. Den lange varighed på offentlig forsørgelse betyder, at gruppen af personer med funktionsnedsættelse over år typisk ikke har særlig stor joberfaring. Figur 3.3: Varighed i offentlig forsørgelse blandt personer med en funktionsnedsættelse Under ½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år Under år Over år Kilde: DREAM, sagsgennemgang i Ringsted i 14 og egne beregninger Anm.: Der ses bort fra personer i fleksjob Omfanget af joberfaring er begrænset I gennemsnit har denne personkreds været i beskæftigelse i 9 pct. af tiden i de forgangne 5 år, svarende til sammenlagt ca. 5 måneder i de seneste fem år. Som gruppe har revalidenderne mest joberfaring, da de i gennemsnit har været i beskæftigelse i 25 pct. af tiden. Det svarer til ca. 1 år og 3 måneder. Gruppen af personer i ressourceforløb har været i beskæftigelse i 13 pct. af tiden, personer på kontanthjælp har i gennemsnit været på arbejdsmarkedet 7 pct. af tiden de seneste fem år, svarende til ca. 4 måneder, jf. Figur 3.4. Til sammenligning har den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere i Ringsted været i beskæftigelse i pct. af tiden de seneste 5 år. Figur 3.4: Erhvervserfaring i de seneste fem år KTH REVA LEY FLEKS RES I alt Kilde: DREAM, sagsgennemgang i Ringsted i 14 og egne beregninger Anm.: Personer over år med en funktionsnedsættelse Figur 3.5: Erhvervserfaring fordelt på brancher Industri mv. 25 Handel og transport 7 Privat service Kilde: DREAM, sagsgennemgang i Ringsted i 14 og egne beregninger Anm.: Personer over år med en funktionsnedsættelse 23 Off. brancher 7 Øvrige 16 Uoplyst 25 5 Målgruppens erhvervserfaring spænder vidt i forhold til, hvilke brancher personerne med funktionsnedsættelse har været ansat inden for, hvor der henholdsvis er omkring 25 pct., der har erfaring i brancherne industri mv., handel og transport eller offentlige brancher, jf. figur

12 3.3. Typer af funktionsnedsættelse I dette afsnit foretages en afdækning af, hvilke typer af funktionsnedsættelser der gør sig gældende blandt udvalgte målgrupper i jobcentret. Lettere fysiske funktionsnedsættelser fylder mest hos personer over år Blandt de over -årige med funktionsnedsættelse drejer det sig for størstedelens vedkommende om lettere funktionsnedsættelser, og ofte er funktionsnedsættelsen relateret til det fysiske helbred. Det ses ved, at mere end hver tredje er lettere fysiske funktionsnedsættelser (39 pct.), mens hver femte ( pct.) har en lettere psykisk funktionsnedsættelse. pct. har en kombination af en fysisk og en psykisk funktionsnedsættelse, og i hovedparten af disse tilfælde er der tale om en kombination af lettere funktionsnedsættelser, jf. figur 3.6. Andelen af svære funktionsnedsættelser er markant lavere end andelen af lettere funktionsnedsættelser. I forhold til de svære funktionsnedsættelser viser sagsgennemgangen, at 9 pct. har svære psykiske funktionsnedsættelser, mens 7 pct. har svære fysiske. Kommunikationsbesvær i kombination med enten psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (4. pct.) og udviklingsforstyrrelse mv. (3 pct.) er mere sjældne end de øvrige typer af funktionsnedsættelser. Figur 3.6: Type af funktionsnedsættelse blandt personer over år Lettere fysisk 7 Svære fysisk Lettere psykisk 9 Svære psykisk Kilde: Sagsgennemgang i Ringsted Kommune i 14 Anm.: Udviklingsforstyrrelse mv. indeholder også udviklingshæmmede og hjerneskadet. Fysisk og psykisk Kommunikation med fysisk og/eller psykisk Udviklingsforstyrrelse Andet Figur 3.7: Type af funktionsnedsættelse blandt personer under år Fysisk 54 Psykisk 8 Fysisk og psykisk Kommunikation Kilde: Sagsgennemgang i Ringsted Kommune i Kommunikation og fysisk og/el. psykisk For de under -årige er der i de fleste tilfælde tale om psykisk funktionsnedsættelse Det er i højere grad psykiske funktionsnedsættelser, der karakteriserer gruppen af unge under år med funktionsnedsættelser. Sagsgennemgangen viser, at over halvdelen (54 pct.) af de unge under år med funktionsnedsættelse har en psykisk funktionsnedsættelse. Det er et markant anderledes billede end for gruppen over år, jf. figur 3.7. Andelen af unge med fysiske funktionsnedsættelser er omvendt betydelig lavere end for personer over år. I kun 9 pct. af sagerne er der tale om rene fysiske funktionsnedsættelser. Årsagen til en væsentlig højere andel af fysiske funktionsnedsættelser blandt de over -årige skal ses i lyset af, at de fysiske helbredsudfordringer typisk er aldersbetingede. 12

13 Desuden fylder kommunikative funktionsnedsættelser betydelig mere blandt de unge end blandt de over -årige. Over en fjerdedel (28 pct.) af de unge har en kommunikativ funktionsnedsættelse enten alene ( pct.) eller i forbindelse med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (18 pct.), jf. figur 3.7. Personer i fleksjob eller revalidering har primært lettere funktionsnedsættelser Der tegner sig et billede af, at de personer med lettere funktionsnedsættelser i højere grad befinder sig i enten fleksjob, er visiteret til fleksjob eller er i revalidering. For personer i fleksjob har 59 pct. en lettere fysisk funktionsnedsættelse og 21 pct. har en lettere psykisk funktionsnedsættelse. Tilsvarende har 57 pct. af personerne i revalidering lettere fysiske funktionsnedsættelser og 29 pct. har lettere psykiske funktionsnedsættelser, jf. tabel 3.1. Personer med sværere funktionsnedsættelser befinder sig derimod i højere grad i ressourceforløb, på kontanthjælp eller til en vis grad på ledighedsydelse. Tabel 3.1: Typer af funktionsnedsættelse fordelt på ydelsesgrupper. Aktivitetsparate kth Fleksjob Ledighedsy delse Revalidering Ressourceforløb I alt Lettere fysisk 23% 59% 35% 57% % 4% Lettere psykisk 28% 21% 8% 29% - % Kombi. af fysisk og psykisk 22% 9% 14% % 33% % Sværere psykisk 13% 5% 8% % 22% 9% Sværere fysisk 6% 3% % 14% % 7% Komm. + fys./psyk. nedsættelser * 5% 2% 11% % 4% 5% Udviklingsforstyrrelser mv. 2% 1% 8% % 11% 3% Kilde: Sagsgennemgang i Ringsted i 14 og egne beregninger Anm.:* indeholder kommunikationsbesvær i kombination med fysisk og/eller psykiske nedsættelser. I udviklingsforstyrrelser er også udviklingshæmmet og hjerneskadet indeholdt. For personer over år. Blandt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er de psykiske funktionsnedsættelser mest udbredt. Her har hver fjerde lettere psykiske funktionsnedsættelser (27 pct.), og 12 pct. har sværere psykiske funktionsnedsættelser. Og yderligere hver femte har en kombination af både psykiske og fysiske funktionsnedsættelser (21 pct.), jf. tabel

14 Søl Søl Personer med sværere funktionsnedsættelser får færre indsatser I sagsgennemgangen har sagsbehandlerne gennemgået, hvilke og hvor mange indsatser gruppen af personer med funktionsnedsættelse over år har modtaget inden for det seneste år. Denne del af undersøgelsen viser, at personer med svære funktionsnedsættelser får færre indsatser end personer med andre typer af funktionsnedsættelse. Samtidig kendetegner det personer med svære funktionsnedsættelser, at de har været længe på offentlig forsørgelse. Den gennemsnitlige varighed i offentlig forsørgelse for denne gruppe er 5,2 år mod 4,8 år for hele gruppen, jf. figur 3.8. Figur 3.8: Varighed på offentlig forsørgelse og antal indsatser Gns. antal år på offentlig forsørgelse Sværere psykisk Kommunikation, fysisk og/el. psykisk Sværere fysisk Lettere psykisk I alt Lettere fysisk Fysisk og psykisk Udviklingsforstyrrelse 2 1,35 1,4 1,45 1,5 1,55 1,6 1,65 Gns. antal indsatser Kilde: DREAM, sagsgennemgang i Ringsted i 14 og egne beregninger Anm.: For personer over år. Der ses bort fra personer i fleksjob. Udviklingsforstyrrelse mv. indeholder også udviklingshæmmede og hjerneskadet. Samtidig viser sagsgennemgangen, at personer med udviklingsforstyrrelser mv. i gennemsnit tildeles flere indsatser end de øvrige grupper. Gruppen af personer med udviklingsforstyrrelser mv. er endvidere kendetegnet ved, at de har været kortere tid på offentlig forsørgelse (2,75 år), end de øvrige grupper jf. figur 3.8. Flest får virksomhedsrettet indsats Langt størstedelen (85 pct.) af gruppen med funktionsnedsættelse har fået en indsats af jobcentret i løbet af det seneste år. Der er dog en mindre gruppe ( pct.), som ikke har modtaget en indsats det seneste år, jf. figur 3.9. De hyppigst anvendte indsatser i forhold til personer med funktionsnedsættelser er de beskæftigelsesfremmende indsatser i form af virksomhedspraktik og tilbud om vejledning og opkvalificering. En mindre gruppe har modtaget en mentorindsats (11 pct.) og hjælpemidler og arbejdspladsindretning er alene anvendt i få tilfælde. Figur 3.9: Indsatser inden for det seneste år Ingen indsatser Fleksjob Løntilskud Virk.praktik Vejled. og opkval. Revalidering Ressourceforløb Træning og behandling Mentor Hjælpemidler mv Kilde: Sagsgennemgang i Ringsted i 14 og egne beregninger Anm.: For personer over år. Der ses bort fra personer i fleksjob. I hjælpemidler er arbejdspladsindretning indeholdt. Det har været muligt at angive flere svar For personer i fleksjob bruges indsatser som hjælpemidler, mentorer mv. i forbindelse med fleksjobbet i begrænset omfang. Der er 5 pct., der har modtaget hjælpemidler og arbejdspladsindretning, 2 pct. har en mentor og knap 1,5 pct. har en personlig assistent. 14

15 Søl 3.4. Funktionsnedsættelse og jobområder Personer med funktionsnedsættelse fokuserer typisk jobsøgningen mod mindre fysisk krævende arbejde I sagsgennemgangen er det endvidere blevet undersøgt, hvilke jobområder den enkelte person med funktionsnedsættelse skal fokusere jobsøgningen på. Af figur 3. ses det, at en tredjedel (33 pct.) af alle personer med funktionsnedsættelser over år skal målrette jobsøgningen mod mindre fysisk arbejde. Mindre fysisk arbejde omfatter en lang række arbejdsopgaver inden for forskellige brancher. Dette billede hænger sammen med, at den største gruppe af personer med funktionsnedsættelse har fysiske funktionsnedsættelser, hvilket vanskeliggør fysisk krævende arbejde. I forlængelse heraf fremgår det, at det kun er en lille gruppe af de funktionsnedsatte borgere, der skal fokusere deres jobsøgning inden for fysisk krævende jobfunktioner, som fysisk krævende ufaglært arbejde (5 pct.) og håndværk (2 pct.). For pct. af de funktionsnedsatte over år fremgår det, at de skal fokusere deres jobsøgning inden for omsorgsarbejde, mens 8 pct. henholdsvis skal søge job inden for salg og service eller kontorarbejde. Figur 3.: Andel af jobfunktioner, som personer over år med funktionsnedsættelses skal fokusere på i deres jobsøgning Kilde: Sagsgennemgang i Ringsted kommune 14. Anm.: Indeholder alle borgere i sagsgennemgangen uanset om de har joberfaring eller ej pct. har ikke en målrettet jobsøgning Sagsgennemgangen har yderligere vist, at det i knap halvdelen (43 pct.) af sagerne ikke fremgår, hvor den enkelte skal fokusere sin jobsøgning, jf. figur 3.. Baggrunden herfor kan dels skyldes, at det for en række af de funktionsnedsatte personer på nuværende tidspunkt ikke er aktuelt at foretage en målrettet jobsøgning. Dette gælder især gruppen af personer med svære psykiske funktionsnedsættelser, hvor det i 67 pct. af disse sager ikke fremgår, hvor pågældende skal målrette jobsøgningen, jf. tabel 3.2. Ligeledes fremgår det, at personer med psykisk funktionsnedsættelse ikke målretter jobsøgningen mod kontorarbejde og omsorgsarbejde. Dette kan hænge samme med, at det i visse situationer kan være mere hensigtsmæssigt for personer med psykiske funktionsnedsættelser at varetage jobfunktioner, som i mindre grad kræver samarbejde, dialog og kontakt til andre medarbejdere/kunder mv. Personer med fysiske funktionsnedsættelser målretter omvendt jobsøgningen mere end de øvrige grupper mod kontorarbejde og omsorgsarbejde. Næsten en femtedel (18 pct.) af personer med lettere fysiske funktionsnedsættelser målretter jobsøgningen mod kontorarbejde, mens 14 pct. søger mod omsorgsarbejde. Ligeledes kan det bemærkes, at personer med kommunikative funktionsnedsættelser primært (71 pct.) målretter jobsøgning mod mindre fysisk arbejde, jf. tabel 3.2.

16 Tabel 3.2: Jobsøgningsområder fordelt på funktionsnedsættelser. Videns tungt arbejde Kontorarbejde Håndværk Fysisk ufag. arbejde Mindre fysisk arbejde Kilde: Sagsgennemgang i Ringsted i 14 og egne beregninger Anm.:* indeholder kommunikationsbesvær i kombination med fysisk og/eller psykiske nedsættelser. I udviklingsforstyrrelser er også udviklingshæmmet og hjerneskadet indeholdt. For personer over år. Fremgår ikke af sagen Salg og service Omsorgsa rbejde Lettere fysisk 5% 18% 2% 9% 14% - 31% 32% Svære fysisk - 9% 5% 9% 14% - 45% 27% Lettere psykisk 4% - 2% 7% 4% 9% 22% 52% Svære psykisk % 4% 7% 19% 67% Kombination af fysisk og psykisk - 7% 2% 7% 16% 4% 36% 42% Komm. + fys./psyk. nedsættelser* % 71% 21% Udviklingsforstyrrelser mv. - 9% - 18% - 18% 55% 36% I alt 2% 8% 2% 8% % 5% 33% 42% Den gruppe, som oftest målretter jobsøgning mod salg og service og fysisk ufaglært arbejde, er personer med udviklingsforstyrrelser mv., hvilket er en betydelig højere andel inden for begge områder end alle andre typer af funktionsnedsættelse. Erhvervserfaring har mindre betydning for jobsøgningsområdet I kortlægningen af målgruppens joberfaring fremgår det, at 84 pct. af de ledige med funktionsnedsættelse har været i ordinær eller støttet beskæftigelse inden for de seneste 5 år. Blandt den gruppe, der har erhvervserfaring, drejer det sig typisk om beskæftigelse inden for et fysisk ufaglært arbejde, hvor 37 pct. har været beskæftiget jf. figur Derudover har 23 pct. været beskæftiget med mindre fysisk arbejde og 21 pct. med omsorgsarbejde. Det fremgår ligeledes, at der ikke er en-til-en sammenhæng mellem, hvor målgruppen tidligere har været beskæftiget og hvor de målretter jobsøgningen i dag. Det kan bl.a. skyldes, at det kan være vanskeligt at benytte den eksisterende erhvervserfaring, hvis den enkelte ikke længere er i stand til at varetage samme jobfunktion som tidligere på grund af funktionsnedsættelsen. Ligeledes kan funktionsnedsættelsen være arbejdsrelateret, således at det er varetagelsen af bestemte arbejdsopgaver i et tidligere job, der er den egentlige årsag til funktionsnedsættelsen. Samtidig ligger erhvervserfaringen for mange flere år tilbage. Figur 3.11: Andel af personer med funktionsnedsættelses erhvervserfaring og deres jobsøgningsområder fordelt på jobfunktion Fysisk ufag. arb. Mindre fysisk arb. Omsorgsarbejde Kontorarbejde Joberfaring Håndværk Salg og service 4 3 Videns tungt arb. Kilde: Sagsgennemgang i Ringsted Kommune 14 Anm.: Indeholder kun personer der har joberfaring Fremgår ikke af sagen Jobsøgning 8 3 Andet Figur 3.12: Andel af personer med funktionsnedsættelse i fleksjob og deres erhvervserfaring fordelt på jobfunktion Joberfaring Kilde: Sagsgennemgang i Ringsted Kommune 14 Anm.: Indeholder personer der joberfaring 8 6 Fleksjob

17 For ansatte i fleksjob er der i højere grad en sammenhæng mellem joberfaring og det jobområde, som varetages i fleksjobbet I forhold til personer i fleksjob med funktionsnedsættelse er der i højere grad sammenhæng mellem joberfaringen og det jobområde, som varetages i fleksjobbet, jf. figur Denne sammenhæng skal ses i lyset af, at en stor del af personerne i fleksjob kan forblive på deres tidligere arbejdsplads, når de påbegynder deres fleksjob. Derved vil der generelt være en større sammenhæng mellem erhvervserfaring og fleksjob. I forhold til kontorarbejde fremgår det, at 29 pct. arbejder med kontorarbejde i deres fleksjob, mens 22 pct. arbejder med omsorg. Disse to arbejdsområder beskæftiger mere end halvdelen af alle, der er i fleksjob i Ringsted Kommune. Ligeledes er det inden for disse arbejdsområder, hvor flest har erfaring inden for. Kontorarbejde kan findes inden for en lang række brancher, hvilket derfor ikke begrænser udplacering i fleksjob til bestemte brancher, jf. figur

18 4. Rummelighed blandt virksomhederne i Ringsted Rummeligheden blandt virksomhederne i Ringsted er afdækket gennem en undersøgelse af 251 virksomheder. De medvirkende 251 virksomheder har i forskelligt omfang erfaringer med ansættelse af personer med funktionsnedsættelse, og langt størstedelen af virksomhederne giver udtryk for at være åbne i forhold til at ansætte personer med funktionsnedsættelse især funktionsnedsættelse som har lettere karakter. Hovedresultaterne i afsnittet er følgende: 37 pct. af virksomhederne i undersøgelsen har i dag én eller flere personer med funktionsnedsættelse ansat, og både store og små virksomheder har erfaring med ansættelse af personer med funktionsnedsættelse. Det er især virksomhederne inden for de offentlige brancher, som i dag har erfaring med personer med funktionsnedsættelse. De fleste virksomheders erfaring knytter sig til funktionsnedsættelse af lettere karakter. Undersøgelsen viser, at der generelt er en stor åbenhed blandt virksomhederne i forhold til at ansætte personer med funktionsnedsættelse. 86 pct. af de adspurgte virksomheder angiver, at de er åbne for at ansætte personer med funktionsnedsættelse, og virksomhederne er især åbne overfor at ansætte personer med lettere funktionsnedsættelser. Blandt de 14 pct. af virksomhederne, som tilkendegiver, at de ikke er åbne over for at ansætte personer med funktionsnedsættelser, er forklaringen primært, at det vil være uforenligt med arbejdsopgaverne på arbejdspladsen. Virksomhederne har generelt et begrænset kendskab til støtteordninger i forbindelse med ansættelser af personer med funktionsnedsættelse. 67 pct. af virksomhederne angiver, at de har begrænset eller intet kendskab til de eksisterende støtteordninger. Samtidig tillægger virksomhederne støtteordningerne stor betydning, når det kommer til ansættelse af personer med funktionsnedsættelser. 4 pct. af de adspurgte virksomheder ønsker at blive kontaktet af jobcentret med henblik på at høre om mulighederne i forbindelse med ansættelse personer med funktionsnedsættelse. På den baggrund foreligger der nu en kontaktliste med mere end virksomheder på listen, som er leveret sammen med denne analyse. 18

19 4.1. Virksomhederne i Ringsted I Ringsted Kommune er der knap 7 forskellige virksomheder 1, jf. figur 4.1. Heraf har ca. 25 virksomheder medvirket i denne undersøgelse. Det svarer til, at undersøgelsen dækker ca. 1/3 af virksomhederne i Ringsted det gælder både i forhold til det samlede antal og i forhold til antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher. Undersøgelsen viser, at virksomhedssammensætningen i Ringsted er karakteriseret ved, at der antalsmæssigt er flest virksomheder indenfor handel- og transportområdet, jf. figur 4.1. I 14 var der ca. 27 virksomheder indenfor handel og transportområdet, hvilket svarer til ca. 4 pct. af det samlede antal virksomheder i kommunen. Der er ca. 1 virksomheder indenfor industri- og byggebranchen, hvilket svarer til 19 pct. af det samlede antal virksomheder. Antallet af virksomheder udgør mellem -1 indenfor hhv. offentlig adm. mv. og privat service. Figur 4.1: Samlet antal virksomheder i Ringsted Kommune og antal virksomheder i virksomhedsundersøgelsen Antal Handel Industri Offentlig og mv. adm. mv transport Samlet Privat service Øvrige erhverv Virk. Undersøgelse 684 I alt 251 Antal Kilde: CVR-registreret, virksomhedsundersøgelse og egne beregninger. Anm.: I private service indgår brancherne erhvervsservice, ejendomshandel og udlejning, finansiering og forsikring, information og kommunikation. I Industri, bygge mv. indgår industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt bygge og anlæg. Offentlig adm. mv. indgår offentlig adm., undervisning og sundhed. Øvrige erhverv indgår landbrug, skovbrug og fiskeri og kultur, fritid mv. Figur 4.2: Virksomhedsfordeling i virksomhedsundersøgelsen fordelt på virksomhedsstørrelse Offentlig adm. mv Handel og Industri mv. Øvrige erhverv Privat service transport Små virk. Mellemstore virk. Store virk. Kilde: Virksomhedsundersøgelse Anm.: Små virksomheder har 2-9 ansatte, mellemstore virksomheder har -75 ansatte og store virksomheder har 76+ ansatte. Brancheopdeling, jf. figur I alt Størstedelen af virksomhederne i Ringsted er små virksomheder med relativt få ansatte, jf. figur 4.2. Dette ses ved, at 64 pct. af virksomhederne har mindre end ansatte 27 pct. af virksomhederne har mellem og 75 ansatte 8 pct. har mere end 75 ansatte Andelen af små virksomheder udgør mellem 2/3 og 3/4 på tværs af brancher. Dog adskiller virksomhederne indenfor offentlig adm. mv. sig markant fra de øvrige brancher i forhold til størrelse, idet andelen af små virksomheder i den offentlig adm. mv. er væsentlig mindre (36 pct.), mens der er en større andel er mellemstore (42 pct.) og store virksomheder (22 pct.). 1 Antallet af virksomheder er opgjort via CVR-registeret Virksomheder med 2 eller flere ansatte er medtaget i opgørelsen. Det samlede antal virksomheder er lavere end antallet af virksomheder i opgørelsen fra Danmarks Statistik, hvilket skyldes, at Danmarks Statistiks opgørelse er på baggrund af antallet af arbejdspladser. 19

20 Søl 4.2. Virksomhedernes erfaringer med funktionsnedsættelse Mere end hver tredje virksomhed har i dag én eller flere ansatte med funktionsnedsættelse Den gennemførte undersøgelse, som er foretaget blandt 37 pct. af virksomhederne i Ringsted, peger på, at mere end hver tredje virksomhed (37 pct.) i Ringsted Kommune i dag beskæftiger en eller flere personer med funktionsnedsættelse. Ikke kun store virksomheder har ansatte med funktionsnedsættelse Undersøgelsen viser også, at selvom personer med funktionsnedsættelse i højere grad er ansat i mellemstore og store virksomheder frem for små virksomheder, så har omkring hver fjerde mindre virksomhed (med mindre end ansatte) ansat personer med funktionsnedsættelse, jf. figur 4.3. I Ringsted har 71 pct. af virksomhederne med mere end 75 ansatte én eller flere personer med funktionsnedsættelse ansat, mens 54 pct. af de mellemstore virksomheder har ansatte med funktionsnedsættelser. I virksomheder med mindre end ansatte er det 26 pct. virksomhederne, som har ansatte med funktionsnedsættelse, jf. figur 4.3. Til trods for at andelen af virksomheder, som har ansat personer med funktionsnedsættelse, er mindre hos de små virksomheder end de større virksomheder, så viser undersøgelsen, at personer med funktionsnedsættelse også kan finde beskæftigelse i små virksomheder. Figur 4.3: Andel af virksomheder der har personer med funktionsnedsættelse ansat fordelt på virksomhedsstørrelse Små virksomheder Kilde: Virksomhedsundersøgelse 14 og egne beregninger. Anm.: Små virk 2-9 ansatte, mellemstore virk. -75 ansatte, store virk.76+ ansatte 54 Mellemstore virksomheder 71 Store virksomheder Især virksomheder inden for offentlige brancher har i dag ansatte med funktionsnedsættelse Personer med funktionsnedsættelse finder især beskæftigelse i virksomheder inden for branchen offentlige adm. mv. I denne branche har over halvdelen af virksomhederne (56 pct.) én eller flere personer med funktionsnedsættelse blandt virksomhedens ansatte, jf. figur 4.4. Tilsvarende er det ca. ¼ af virksomhederne inden for handel- og transportbranchen, som tilkendegiver at beskæftige personer med funktionsnedsættelse. I de andre brancher har mellem 36 pct. og 39 pct. af virksomhederne personer med funktionsnedsættelse ansat.

21 Figur 4.4: Andel af virksomheder der har personer med funktionsnedsættelse ansat fordelt på brancher Handel og transport 36 Øvrige erhverv Industri mv. Privat service Kilde: Virksomhedsundersøgelse 14 og egne beregninger. Anm.: Brancheopdeling, jf. figur Offentlig adm. mv. 37 i alt Figur 4.5: Andelen af virksomheder der har personer med funktionsnedsættelse ansat sammenholdt med virksomhedernes størrelse Virksomhedssøtrelse Handel og transport Gns. Øvrige erhverv Industri mv. Privat service Offentlig adm. mv Virksomhedsandel med personer med funktionsnedsættelse pct. Kilde: Virksomhedsundersøgelse 14 og egne beregninger. Anm.: Y-aksen: Skalaen på den lodrette akse er Store virk.=2, Mellestore virk.=1 og Små virk.= Brancheopdeling, jf. figur 4.1 Den høje andel af offentlige virksomheder, som har personer med funktionsnedsættelser ansat, skal ses i lyset af, at de offentlige virksomheder generelt har flere ansatte end de øvrige, jf. figur 4.5. Virksomheder med mange ansatte har bedre mulighed for at rumme personer med funktionsnedsættelse, da de har flere forskelligartede arbejdsopgaver, der kan tilpasses personer med funktionsnedsættelser. Ligeledes er typen af arbejdsopgaverne inden for den offentlige adm. mv. af meget forskellig karakter, hvilket øger muligheden for at rumme personer med funktionsnedsættelse. Derved er der flere faktorer, som har betydning for, at virksomheder inden for den offentlige adm. mv. oftere har personer med funktionsnedsættelser ansat. De øvrige brancher har en mere lige fordeling af små-, mellemstore- og store virksomheder, hvilket har indvirkning på, at andelen af virksomheder som har personer med funktionsnedsættelse ansat er meget ens. Undtagelsen er handel og transportområdet, hvor en mindre andel har personer med funktionsnedsættelse ansat, selvom virksomhedsstørrelserne er lig de andre brancher. 21

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre

Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets. Jobcenter Hvidovre 15 Tilfredshedsundersøgelse blandt jobcenterets brugere Jobcenter Hvidovre Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. TVÆRGÅENDE KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING... 3 3. BRUGERTILFREDSHEDEN BLANDT DE JOBPARATE...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Nordjylland. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: 1 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 8. 8. 7. 7.......

Læs mere

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket

6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket Fakta om økonomi Februar 217 6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket I perioden 214-216 var der en markant stigning i flygtningetilstrømningen, hvilket har lagt et stort pres på integrationsindsatsen

Læs mere

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Hjørring Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016 Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal Sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal Sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Vedrørende: Udviklingen i Jobcentrets målgrupper i 3. Kvartal 215 Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal 215. et viser udviklingen i Jobcentrets målgrupper

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta-ark: Mariagerfjord Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta-ark: Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat i 21.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Kommunenotat. Horsens Kommune

Kommunenotat. Horsens Kommune Kommunenotat Kommune 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014

Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014 Status på virksomhedspraktik og løntilskud maj 2014 Indhold Baggrund... 2 Antal og varighed af virksomhedspraktikker... 3 Antal og varighed af løntilskud... 4 Udvikling i antal forløb med virksomhedspraktik...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Morsø Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Fakta ark: Morsø Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat

Læs mere

Glostrup (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken)

Glostrup (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken) Kvartalsstatistik Den 12. august 2015 Kvartalsstatistik for Nedenstående notat er udfærdiget for at skabe overblik over resultaterne i Jobcentrets indsats inden for de væsentligste målgrupper. Beskrivelserne

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Kommunenotat. Aarhus Kommune

Kommunenotat. Aarhus Kommune Kommunenotat Aarhus Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Aarhus Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 3. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Kommunenotat. Skanderborg Kommune

Kommunenotat. Skanderborg Kommune Kommunenotat Skanderborg Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skanderborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Status på reformer og indsats RAR Sjælland Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen (på baggrund af seneste tilgængelige data) Indhold s Indholdsfortegnelse Nøgletal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere