Kommunenotat. Aarhus Kommune

Transkript

1 Kommunenotat Aarhus Kommune 2015

2 Befolkning og arbejdsmarked Aarhus Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i Følgelig faldt beskæftigelsen og ledigheden steg. I Aarhus Kommune stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig i perioden 2009/2010. Efterfølgende har beskæftigelsen været stabil, mens ledigheden er faldet i de senere år, og nogle brancher har i dag et meget lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Aarhus Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Aarhus Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der personer i Aarhus Kommune. Fremskrevet forventes befolkningstallet at stige til personer i I samme periode forventes en ændring i befolkningens alderssammensætning. Antallet af 0-18 årige forventes at stige med 33 pct., mens antallet af borgere i alderen år forventes at stige med 9 pct. Den væsentligste ændring forventes i aldersgruppen 66 år+, hvor antallet af borgere stiger fra de nuværende til i 2040 svarende til en stigning på 63 pct. Det betyder samtidig, at de åriges andel af befolkningen falder fra de nuværende 66,9 pct. til 60,4 pct. i Samme tendens gør sig gældende i Region Midtjylland som sådan, hvor de åriges andel af befolkningen i dag udgør 60,7 pct. og forventes at falde til 53,9 pct. i Arbejdsmarkedet De to sektorer, der beskæftiger flest personer i Aarhus Kommune, er privat- og offentlig service med beskæftigelsesandele på henholdsvis 49 pct. og 39 pct. Mens beskæftigelsesandelen inden for privat service er højere i Aarhus Kommune end i Region Midtjylland som sådan, er der omvendt en lavere andel, der er beskæftiget inden for industrien i Aarhus Kommune. Det gælder således for 6 pct. mod 14 pct. i Region Midtjylland. Beskæftigelsesandelen inden for land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvinding samt bygge og anlæg er ligeledes lavere i Aarhus Kommune, hvor henholdsvis 1 pct. og 4 pct. er beskæftiget inden for disse brancher, mens de tilsvarende tal for Region Midtjylland er 4 pct. og 6 pct. Beskæftigelsesandelen inden for forsyning og renovation ligger på det regionale niveau. 2

3 Brancheudvikling I 2013 var der arbejdspladser i Aarhus Kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 1 pct. I Region Midtjylland er antallet af arbejdspladser i samme periode faldet med 6 pct. Aarhus Kommune mistede, ligesom de øvrige kommuner i regionen, et stort antal arbejdspladser fra 2008 til I den efterfølgende periode fra har der samlet set været en stigning i antallet af arbejdspladser igen. Samme tendens gør sig gældende for Region Midtjylland som helhed, dog er antallet af arbejdspladser steget mindre i Region Midtjylland end i Aarhus Kommune. Antal arbejdspladser i Aarhus fordelt på brancher fra 2008 til Antal arbejdspladser Udvikling Aarhus Antal Pct. Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % -22% Bygge og anlæg % -17% Handel og transport mv % -5% Information og kommunikation % 3% Finansiering og forsikring % -13% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 2% Kultur, fritid og anden service % 2% Uoplyst aktivitet % -46% I alt % -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed at arbejdspladser er gået tabt med mistede arbejdspladser svarende til 14 pct. af arbejdspladserne inden for denne branche. Derefter følger handel og transport mv. samt bygge og anlæg med henholdsvis og mistede arbejdspladser. Den største procentvise nedgang i beskæftigelse er inden for uoplyst aktivitet, hvor der har været en tilbagegang på 48 pct. Der er dog fire brancher, hvor beskæftigelsen har været stigende i perioden Dette er inden for ejendomshandel og udlejning (9 pct.), offentlig administration, undervisning og sundhed (7 pct.), kultur, fritid og anden service (4 pct.) samt information og kommunikation, hvor beskæftigelsen er steget med 3 pct. Høj pendling I 2013 var der udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 20 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Aarhus Kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, handel og transport samt industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Aarhus fordelt på brancher Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Aarhus Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 29% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 40% Bygge og anlæg % 22% Handel og transport mv % 19% Information og kommunikation % 17% Finansiering og forsikring % 28% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % 13% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 20% Kultur, fritid og anden service % 18% Uoplyst aktivitet % 19% I alt % 20% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 3

4 Samtidig er der af de ansatte på arbejdspladserne i Aarhus Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 30 pct. af arbejdspladserne i Aarhus Kommune er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt erhvervsservice. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er faldet både blandt beskæftigede med bopæl i Aarhus Kommune og blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigelsen toppede for begge grupper i 2008, hvorefter den faldt frem mod Fra 2010 og frem mod 2013 har beskæftigelsen været forholdsvis stabil. Som illustreret ved grafernes stort set ens forløb har udviklingen for grupperne været næsten identisk. Dog er beskæftigelsen blandt de med bopæl i kommunen faldet lidt mere end de med arbejdsplads i kommunen. Beskæftigelsen blandt beskæftigede med bopæl i kommunen er således faldet med 4 pct. i perioden , mens beskæftigelsen blandt de med arbejdssted i kommunen er faldet med 3 pct. Faldende ledighed I Aarhus Kommune begyndte ledigheden, som i resten af landet, at stige fra midten af Den toppede i marts 2013, hvor ledigheden i Aarhus Kommune nåede 5,8 pct. Til sammenligning toppede ledigheden i Region Midtjylland i februar 2010, hvor den var på 6,3 pct. Efterfølgende, frem mod 2015, har ledigheden i Aarhus Kommune været faldende. I april 2015 var ledigheden i Aarhus Kommune 4,7 pct. mens den i Region Midtjylland var 4,1 pct. 4

5 I absolutte tal var der ledige i Aarhus Kommune pr. april Den største gruppe udgøres af ikke-forsikrede med ledige. Den højeste ledighedsprocent findes blandt teknikere, hvor der er 395 ledige svarende til en ledighedsprocent på 8,9 pct. Øvrige faggrupper med relativt høj ledighed er medlemmer af Fødevareforbundet (NNF), Faglig Fælles a-kasse (3F), Byggefagenes a- kasse, Journalistik, Kommunikation og Sprog samt Magistre. Omvendt er der også a- kasser med et lavt ledighedsniveau herunder El-faget og Lærernes (DLF-A), der begge har en ledighedsprocent på under 2 pct. i Aarhus Kommune. Langtidsledighed Langtidsledigheden i Aarhus Kommune er relativt lav, og i takt med den faldende ledighed er også langtidsledigheden faldet fra langtidsledige i januar 2013 til i december Et fald på 21 pct. Tilsvarende er der i hele Region Midtjylland sket et fald på 32 pct. Faldet i langtidsledigheden i Aarhus Kommune er størst blandt de årige samt aldersgruppen år. Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 40 timer månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen stort set uændret gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her ses et markant udsving i foråret 2014, men efterfølgende stabiliseres antallet igen. I perioden januar 2012 til februar 2015 ses en sammenlagt stigning i antallet af stillingsopslag på Jobnet fra til svarende til en stigning på 29 pct. 5

6 Personer på offentlig forsørgelse I Aarhus Kommune er antallet af borgere, som modtager offentlige ydelser, lidt lavere end i Region Midtjylland, og inden for det seneste år har antallet været svagt faldende. De senere år har været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Aarhus Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Aarhus Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Virksomhedskontakten i Aarhus Kommune er lavere end det regionale gennemsnit, mens en relativt mindre del af de langtidsforsørgede i Aarhus Kommune ligeledes får et virksomhedsrettet tilbud. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december 2013 var fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Aarhus Kommune. I december 2014 var dette tal faldet med 2 pct. til svarende til 19,3 pct. af kommunens årige. Til sammenligning var antallet i regionen faldet med 3 pct. Andelen af årige, der modtager offentlige ydelser i Aarhus Kommune, ligger dermed under regionsgennemsnittet på 20,3 pct. Oversigt over offentlige ydelser. Dec dec Aarhus Kommune Dec 2013 Dec 2014 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt , , % -3% A-dagpenge , , % -12% Særlig uddannelsesydelse 760 0,3 3 0,0... Arbejdsmarkedsydelse ,2... Kontanthjælp , , % -34% Uddannelseshjælp* , ,3-8 0% -3% Revalidering 854 0, , % -13% Forrevalidering 347 0, , % Sygedagpenge , , % -3% Jobafklaringsforløb ,2... Ressourceforløb 51 0, , % 302% Ledighedsydelse , ,5 51 4% -3% Fleksjob , ,8 85 2% 8% Førtidspension , , % -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan dec Kilde: jobindsats.dk De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister samt modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp. Fra december 2013 til december 2014 har der været tilgang til fleksjobordning, ligesom flere har påbegyndt et ressourceforløb eller er kommet på ledighedsydelse. Modsat er antallet af personer i revalidering og på sygedagpenge faldet med henholdsvis 8 pct. og 4 pct. Derudover er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet markant, men dette skyldes, at omtrent en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januar 2014 flyttes fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. De skitserede tendenser genfindes på regionalt niveau. 6

7 A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar-december 2013 observeres et fald i antallet af a-dagpengemodtagere, hvorefter antallet stiger i de første to måneder af Herefter observeres et fald varende til maj 2014, hvorefter antallet igen stiger. I perioden julidecember 2014 falder antallet af a- dagpengemodtagere dog igen. Samme mønster genfindes på regionalt niveau. Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse stiger frem mod december 2013, hvor 760 personer er modtagere af ydelsen. Herefter falder antallet i takt med, at antallet af modtagere af arbejdsmarkedsydelse stiger, og i december 2014 er der 541 modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Det samlede antal modtagere af a-dagpenge og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse faldt fra personer i januar 2013 til personer i december 2014 svarende til et fald på 22 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der kontanthjælpsmodtagere i Aarhus Kommune, mens der i december samme år var Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar Følgelig blev antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceret til personer, mens personer blev modtagere af uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger svagt frem mod april 2015, hvor personer modtager kontanthjælp. For modtagere af uddannelseshjælp er antallet stabilt i perioden, så der i april 2015 er modtagere af uddannelseshjælp i Aarhus Kommune. Samlet set er der i april personer, som modtager en af de to ydelser, hvilket svarer til et fald på 4 pct. siden januar Det tilsvarende tal for Region Midtjylland er en stigning på 2 pct. 7

8 Kontanthjælp - visitation Af de kontanthjælpsmodtagere i Aarhus Kommune, april 2015, er 23 pct. visiteret jobparate, mens 77 pct. er aktivitetsparate. Andelen af jobparate er dermed lidt højere end i Region Midtjylland, hvor 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er visiteret jobparate. 8 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Aarhus Kommune er under 30 år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de ellers ville være visiteret til uddannelseshjælp, men det er kun 31 pct. af de unge i denne gruppe, der er visiteret jobparate. Uddannelseshjælp - visitation I april 2015 er der unge, der modtager uddannelseshjælp. Heraf er 11 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er højere end det regionale gennemsnit på 9 pct. samt landsgennemsnittet på 7 pct. 21 pct. er visiteret uddannelsesparat i Aarhus Kommune, hvilket er lavere end det regionale gennemsnit på 31 pct. og landsgennemsnittet på 36 pct. Omvendt er gruppen af aktivitetsparate større i Aarhus Kommune med 67 pct. mod et regionalt gennemsnit på 60 pct. og et landsgennemsnit på 56 pct. Aldersfordelingen blandt modtagere af uddannelseshjælp i Aarhus Kommune er lidt anderledes end den regionale og nationale fordeling. Modtagere af uddannelseshjælp i Aarhus Kommune er således relativt ældre. 14 pct. af de unge, som modtager uddannelseshjælp, er mellem år mod 18 pct. i regionen og 17 pct. på landsplan. 49 pct. er i aldersgruppen år, mens det tilsvarende for regionen og på landsplan er 50 pct. Den ældste gruppe, de årige udgør 37 pct. i Aarhus Kommune mod 33 pct. i regionen og 34 pct. på landsplan. 8

9 Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelse (ministermålet), var i september 2014 på 2,2 pct. mod 3,5 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i september ,0 pct., der kom i beskæftigelse. I Region Midtjylland var det tilsvarende tal 9,7 pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra personer i januar 2013 til i marts Procentuelt et fald på 17 pct., hvilket er højere end udviklingen i regionen, hvor faldet er på 14 pct. I Aarhus Kommune er der blevet færre sygedagpengemodtagere inden for alle visitationskategorier, men fra december 2014 er der en betydelig stigning i antallet inden for kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Procentuelt er det største fald i antallet af sygedagpengemodtagere i kategorien match 3: midlertidig passiv (-43 pct.), efterfulgt af match 1: jobklar (-41 pct.). I kategorien match 2: indsatsklar er der blevet 34 pct. færre sygedagpengemodtagere. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb I perioden januar 2013 til marts 2015 er antallet af personer på revalidering faldet fra 897 til 789 svarende til et fald på 12 pct. Antallet af personer på forrevalidering er i samme periode steget med 10 pct. Efter førtidspensionsreformens ikrafttræden er der sket en konstant stigning i antallet af borgere i ressourceforløb, således at antallet i marts 2015 er 230. Samme udvikling ses i forhold til jobafklaringsforløb, som blev indført med sygedagpengereformen, og i april 2015 er der 585 borgere i jobafklaringsforløb. 9

10 Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 falder antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, med 10 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 17 pct. Antallet af førtidspensionister falder i samme periode med 6 pct. i Aarhus Kommune, hvilket er på niveau med regionsgennemsnittet. Endelig stiger antallet af borgere i fleksjob med 5 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er en stigning på 18 pct. Udviklingen afspejler implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen. Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. I Aarhus Kommune ses et konstant fald i tilgangen til førtidspension fra januar 2012 frem mod april Samlet set falder tilgangen i Aarhus Kommune med 71 pct. i perioden. I Region Midtjylland er der ligeledes sket et fald i tilgangen til førtidspension, men først efter januar 2013, hvor førtidspensions- og fleksjobreformen træder i kraft. Fra januar 2013 til april 2014 falder tilgangen således med 62 pct. i regionen. Aarhus Kommune skiller sig således ud fra resten af regionen, idet der i Aarhus Kommune har været et fald i tilgangen til førtidspension siden januar 2012, længe før førtidspensions- og fleksjobreformen trådte i kraft. Fra april 2014 og frem til april 2015 er der imidlertid en svag stigning i tilgangen til førtidspension. I Aarhus Kommune stiger tilgangen med 12 pct., mens stigningen i samme periode i regionen er på 24 pct. Intentionen bag førtidspensions- og fleksjobreformen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. I Region Midtjylland er faldet i tilgangen for borgere over 40 år, fra januar 2013 til april 2015, på 43 pct., mens faldet for borgere under 40 år er på 71 pct. Denne markante forskel på de to aldersgrupper genfindes i Aarhus Kommune, hvor faldet for borgere over 40 år er på 41 pct., mens det for borgere under 40 år er på 67 pct. Aarhus Kommune har således begrænset adgangen 10

11 til førtidspension for borgere under 40 år i samme omfang som i regionen i øvrigt. Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 30,9 pct. af virksomhederne i Aarhus Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 26,1 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Aarhus, og 10,6 pct. af virksomhederne samarbejdede med andre jobcentre. Det var således Aarhus Kommune selv, der varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden i Aarhus Kommune er lavere end i Region Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 22,5 pct. af de langtidsforsørgede i Aarhus Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er lavere i Aarhus Kommune end i Region Midtjylland, hvor 30,2 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 11

12 Strukturelle udfordringer i Østjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken er blevet mindre i Østjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i 2007 et niveau på individer efter at have været næsten konstant stigende siden Efter 2007/2008 faldt arbejdsstyrken frem mod 2013 med ca personer til et niveau omkring På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet endnu mere, men det bemærkes dog, at beskæftigelsen, da den toppede, var over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Sammenlignes Østjylland med RAR-områderne Vest og Nord, er det tydeligt, at arbejdsstyrkens udvikling er væsentligt mere gunstig i Øst, hvor faldet i arbejdsstyrken trods alt er begrænset. 12

13 Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2007/2008, at der sker et fald i arbejdsstyrken. I perioden mistede Østjylland arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Vestjylland var tæt på det samme Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Østjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens personer forlod arbejdsstyrken. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens hele personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at østjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad forbliver i arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er væsentligt højere end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at der i perioden har været en tilvækst i befolkningen af personer i den erhvervsaktive alder på individer. Til sammenligning har Vestjylland haft en negativ udvikling i befolkningen i den erhvervsaktive alder på i alt individer. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i de to figurer. For Østjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Beskæftigelsen er tilmed øget i , og arbejdsløsheden er faldet et fald der, som nævnt, skyldes øget beskæftigelse og ikke afgang fra arbejdsstyrken. Til sammenligning er tendensen til faldende beskæftigelse og afgang fra arbejdsstyrken fortsat i Vestjylland. Fremadrettet er det væsentligt at fastholde den relativt gunstige udvikling i arbejdsstyrken. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed fortsat er et stort problem i mange kommuner. 13