Hvad har undersøgelsesfasen givet af resultater og indsigter?

Transkript

1 Afrapportering til TF Foreløbigt UDKAST Navn på innovationsproces Sundhedsfremme for familier med børn mellem 0 og 1 år med henblik på forebyggelse af hospitalsindlæggelser. Kontaktperson Projektet er et fællesprojekt mellem Børneafdelingen ved Regionshospitalet Randers og Sundhedsplejen ved Sundhed og ældre, Randers Kommune. Kontaktperson Børneafdelingen: Else Bøgholm Klausen Kontaktperson Sundhed og ældre: Lene Jensen Dato Randers, den 27. august 2014 Hvordan ser løsningen ud? Hvert år indlægges et antal småbørn, hvor det fagligt kan vurderes, at nogle af disse indlæggelser er unødvendige. Gør systemet børnene syge? Projektets fokus er de forældre, der oplever stress og bekymringer for deres børn mellem 0 og 1 år, og hvor bekymringerne ender med en indlæggelse. Projektets fokus er således ikke direkte de syge børn. Projektets formål er i samarbejde med forældre og praktiserende læger / vagtlæger, at afsøge behov, muligheder og potentialer, der kan forebygge unødvendige indlæggelser. Projektet har ikke et succeskriterie i form af forebyggelse af et bestemt antal indlæggelser, men dets sigte er at forebygge unødvendige indlæggelser, så vidt muligt. Projektets løsning er: Et udvidet samarbejde mellem Børneafdelingen og Sundhedsplejen Kontinuerlig kommunikation med forældre og praktiserende læger / vagtlæger Større tilgængelighed til Sundhedsplejen i form af direkte henvisningsmulighed for de praktiserende læger til Sundhedsplejeklinik (finansieret uden for projektets ramme) Hvad har undersøgelsesfasen givet af resultater og indsigter? Projektets undersøgelsesfase (perioden januar maj 2013) indeholder en audit, workshop med forældre og et (indledende) feltarbejde hos vagtlægerne. 1

2 Formålet med auditten er at vurdere, om der faktisk er et forebyggelsespotentiale. Der er udvalgt 14 journaler med børn 0 1 år med forskellige trivselsproblematikker relateret til søvn, mad, uro / gråd, fordøjelse, mv., som er gennemgået i et samarbejde mellem Børneafdelingen og Sundhedsplejen. 10 af disse viser sig at være indlagt via egen læge, 2 via vagtlægen, 1 via direkte henvendelse og 1 via alarmcentralen. Det vurderes, at 9 af børnene kunne have været set udelukkende af egen læge i et samarbejde med sundhedsplejen, 3 kunne have været vurderet udelukkende af en sundhedsplejerske, 1 kunne have været behandlet udelukkende af egen læge, mens 1 barn var nødvendigt at indlægge. De 14 journaler er udvalgt blandt 514 journaler, hvorfor der ikke kan generaliseres, men det kan konstateres, at der er et vist potentiale. Af interessante indsigter er blandt andet, at mere end halvdelen af børnene der indlægges ikke er forældrenes første barn, og at der ikke tegner sig et særligt mønster ved forældrenes sociale baggrund. Langt hovedparten af indlæggelserne sker akut, uden forudgående inddragelse af sundhedsplejen. Halvdelen af børnene indlægges før kl. 15, resten efter, primært om aftenen. De er indlagt i relativt kort tid, og der er ofte ikke brug for andet end observation af barnet, og støtte til forældrene omkring deres bekymringer. Forældrene vurderer selv, at deres barn har det meget dårligt, og søger derfor en fagligt tilgængelig løsning, nu og her. Der er sendt epikrise til egen læge i alle 14 tilfælde, men alene i 5 forløb går der en kontakt til egen sundhedsplejerske. Auditten peger blandt andet på øget tilgængelighed til professionelle med højt kompetenceniveau, øget fokus på familierne / forældrene, og mere samarbejde og kommunikation mellem de professionelle. Workshop med forældre viste blandt andet, at forældrene i de pressede situationer med deres småbørn ønsker menneskelig forståelse for deres situation, kombineret med en høj faglighed i vurderingen af deres barns tilstand, under den grundlæggende præmis, at et tilbud er tilgængeligt i eller fra hjemmet. Forældrene har ofte ikke noget ønske om at blive indlagt. Derimod ønsker de at bevare trygheden ved at blive i eget hjem, og selv at blive bragt i spil i forhold til lindring eller afhjælpning af deres barns situation. En opsamling på workshop er vedlagt som bilag 2. Feltarbejdet med vagtlægerne viste sig ikke muligt at realisere i undersøgelsesfasen. Det løb ind i et spørgsmål om, først at sikre grønt lys fra chefen for vagtlægerne. Udover feltarbejdet, skulle der også være sket en afklaring af potentielt interessante statistiske data, men det løb det ind i et spørgsmål om juraen - og dermed også tiden - i forbindelse med udveksling af tværsektorielle data. Udfordringerne er beskrevet i bilag 3, når innovationsarbejdet går i stå. Hvilke erfaringer har prøvehandlingerne givet jer med hensyn til, hvad der virker? Efterfølgende undersøgelsesfasen og møde maj måned 2013 med TF, er projektet fokuseret yderligere på spørgsmålet: Gør systemet børn syge?. I den anden projektperiode (indtil maj måned 2014) er spørgsmålet udforsket yderligere gennem workshop med forældre, workshop med fagpersoner og et feltstudie på børneafdelingen, i sundhedsplejen, hos vagtlægen og hos praktiserende læger. 2

3 Feltstudiet viser mange interessante forhold. Det er vedlagt som bilag 4. Af hovedpointer er: Forældrene til spædbørn har et stort behov for vejledning ved sygdom og trivselsproblemer Der synes at være uens vejledninger i forhold til ernærings- og vækstkurver. Det skaber usikkerhed og utryghed hos forældre/sundhedsaktører Der er et udtrykt behov for en rød tråd mellem de forskellige sundhedsaktører, ift. viden om barnets vækst, trivsel, sygdom etc. Opfølgning og vejledning til forældrene påvirkes af manglende vidensdeling mellem sundhedsaktørerne Mangelfuldt samarbejde mellem Almen Praksis/Vagtlæge/Børnemodtagelsen på den ene side og Sundhedsplejen på den anden ift. henvisninger, opfølgning og samarbejde omkring spædbarnet, gør at sundhedsplejen ikke tænkes ind som et alternativ til indlæggelse Der synes at være manglende viden om Sundhedsplejeklinikken hos øvrige sundhedsaktører Spørgsmålet om ernærings- og vækstkurver og om vidensdeling er udtaget som emner, hvor der også efter projektperioden arbejdes videre med at sikre faglige ens standarder mv. i Sundhedsplejen, og på Børneafdelingen. Workshops resulterede i anbefaling blandt andet om bedre formidling af eksisterende tilbud og mere tryghed i udskrivningen. Som prøvehandlinger er derfor gennemført: Øge kendskabet til Sundhedsplejeklinikken hos borgere og sundhedsaktører Fokus er at lette kontakten mellem de sundhedsfaglige aktører, og således gøre det lettere for eksempelvis den praktiserende læge at henvise direkte til Sundhedsplejeklinikken. Sigtet er, at lægen kan ringe, mens forældrene er hos lægen, og træffe aftale om tid på klinikken, med det formål, at forældrene oplever tryghed ved at vide besked, inden de forlader konsultationen. De praktiserende læger er orienteret om (etableringen af) Sundhedsplejeklinikken ved flyer, i forbindelse med deres deltagelse (stort set alle praktiserende læger / lægehuse deltog) på et stort fællesmøde, arrangeret af det kommunal lægelige udvalg blandt andet om dette emne, og igen nu her ved at fremsende spørgsmål til alle læger, om de rent faktisk også har kendskab / har henvist til klinikken. Det er der ikke som sådan modtaget noget svar på. En evaluering viser, at antallet af forældre henvist fra de praktiserende læger til Sundhedsplejeklinikken indtil videre kan tælles på mindre end 1 hånd. Der er også sendt flyer til fødeafdelingen, daginstitutioner, mv. om Sundhedsplejeklinikken. For at øge kendskabet hos borgere, uddeleles der magneter med Sundhedsplejeklinikkens telefonnummer til opsætning på eksempelvis køleskabet, ved barselsbesøget på 3 5- dagen. 3

4 Sundhedsplejeklinikken modtager epikriser fra Børneafdelingen, herunder Svingdørspatienter Initialt planlagdes også med, at sundhedsplejen deltog i udskrivninger fra Børneafdelingen. Dette med henblik på tidlig tværsektoriel opfølgning for indlagte familier, hvor det sundhedsfaglige personale er bekymrede, og hvor der forventes en genindlæggelse indenfor kort tid. Der er lavet en pilot, men der vil være praktiske og finansieringsmæssige udfordringer med denne løsning. Fokus for svingdørspatienter er de børn / forældre, der indlægges kortvarigt, gentagne gange og uden større somatisk baggrund herfor. Sundhedsplejen får besked med epikrisen. Der er forsøgt gennemført en evaluering af prøvehandlingerne, herunder eksempelvis også om forældrenes oplevelser af besøg i Sundhedsplejeklinikken. De er dog så relativt nye, at der endnu ikke er et tilstrækkeligt grundlag at evaluere på. De praktiserende læger er eksempelvis informeret om Sundhedsplejeklinikken, men er de godt nok informeret, synes de det er et godt tilbud, og hvornår begynder de at henvise? Erfaringen er generelt, at information tager tid for at virke. Generelt er samarbejdet mellem Sundhedsplejen og Børneafdelingen blevet udbygget, og der deles mere viden, eksempelvis med fremsendelse af epikriser. Her har projektet haft en positiv effekt. Resten tager nok tid, før der viser sig forandringer. Hvilke forbedringer har i skabt for jeres brugere/borgere/patienter? Generelt kan der peges på, at det udbyggede samarbejde mellem Sundhedsplejen og Børneafdelingen med mere vidensdeling, mv., er positivt for borgere derved, at der sker en tættere og hurtigere koordinering og opfølgning. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere, eksempelvis om borgerne følger sig mere trygge, bedre hjulpne, eller tilsvarende da der ikke er et tilstrækkeligt datagrundlag for at drage sådanne konklusioner. Hvordan har i forbedret den samlede ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet? I første halvår af 2014 er der indlagt 273 børn mellem 0 og 1 år fra Randers Kommune på Børneafdelingen ved Regionshospitalet Randers, mod 300 i den tilsvarende periode af Det svarer til et fald på 27 børn, heraf et fald på 36 børn i alderen 0 til 3 måneder og en stigning på 9 børn i alderen 6 til 12 måneder. Holder tendensen, så kan der forventes et fald på cirka 60 indlæggelser, svarende til et fald i den kommunale medfinansiering på cirka 0,5 mio. kr., om året. Indsatsen ser således ud til at have givet resultater, om end der ikke kan korrigeres for andre mulige årsagsfaktorer. 4

5 Indlæggelser af borgere fra Randers Kommune på Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers, 0-1 år 2013 Januar Februar Marts April Maj Juni I alt 0-1 år Heraf: 0-1 måned måneder måneder måneder Januar Februar Marts April Maj Juni I alt 0-1 år Heraf: 0-1 måned måneder måneder måneder Månedsvis forskel Januar Februar Marts April Maj Juni I alt 0-1 år Heraf: 0-1 måned måneder måneder måneder Hvordan har i forbedret jeres måde at arbejde og samarbejde på? Drøftes på styregruppemødet den 11. august! Hvad er det vigtigste, i har lært? Drøftes på styregruppemødet den 11. august! Hvad er det vigtigste at få bragt videre til andre, som ikke har deltaget i jeres innovationsproces? Drøftes på styregruppemødet den 11. august! 5

6 Bilag 1. Regnskab for projektet Bevilling på kr. den 16. januar 2013 med henblik på mere uddybende afsøgning af muligheder, potentiale og behov. Bevilling på kr. den 24. maj 2013 med fokus på system- og samarbejdssporet. Der udestår afregning. Regnskab første projektdel Tildelte budgetmidler Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers Randers Kommune, inklusiv eksterne konsulenter Samlet budget Forbrug Børneafdelingen, RR (frikøbte timer) Randers kommune: Konsulenthonorar Midtlab Konsulenthonorar Delendorff Advisory (workshops, mv.) Konsulenthonorar Delendorff Advisory (projektforslag) Gaver til forældre i forbindelse med deltagelse i workshop Sundhedsplejen (frikøbte timer) Administration I alt kommunen Samlet forbrug Overført til næste projektdel Regnskab anden projektdel Tildelte budgetmidler Tildelt ramme Overført fra første projektdel Samlet budget Forbrug Konsulenthonorar Delendorff Advisory (workshops mv.) Feltarbejde: Sundhedsplejen / antropologer (frikøb af timer) Børneafdelingen (frikøb af timer) Lægekonsulenter Magneter Evaluering Administration Samlet forbrug Restbudget (afregnes ikke)