Bilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater
|
|
- Frode Holst
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater Evalueringen af akutindsatsen er iværksat med henblik på at vurdere, om de effekter, delmål og succeskriterier, der var opsat i forbindelse med Akutteamets oprettelse, er blevet opnået. På baggrund af før- og efter evaluering via både kvalitative 1 og kvantitative undersøgelse samt løbende evalueringsnedslag i projektperioden, skitseres nedenfor sammenhængene mellem de ønskede effekter og de opnåede resultater. Desuden gives en række anbefalinger vedrørende Akutteamets fremtid. Effektmål: 1.a og 1.b: Borger behandles og plejes, hvis muligt, i eget hjem med den hensigt at forebygge genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser Kvalitet for borgerne og økonomisk gevinst Færre hospitalsindlæggelser og genindlæggelser 2: Borgere og pårørende oplever tryghed ved behandling i eget hjem Flere tilfredse og trygge ældre 3: At øge kommunens akutte beredskab, især for målgruppen ældre/sårbare borgere, i eget hjem Fleksibilitet og kvalitetsløft ved behandling i eget hjem Større synlighed og transparens ift. kommunens indsatser over for de praktiserende læger Anbefalinger Skanderborg Kommune Projektleder Rie Bengtsen 1 Notat: Evaliering af Akutteam kvalitative data, Mussmann november se bilag 1a.
2 1.a Effekt mål. Borger behandles og plejes hvis muligt i eget hjem med den hensigt at forebygge genindlæggelser 2 og forebyggelige 3 indlæggelser. Kvalitet for borgerne og økonomisk gevinst Færre hospitalsindlæggelser og genindlæggelser DELMÅL Succes - indikatorer Resultater 1. Akutteamet er anerkendt for sine kompetencer, viden og samarbejdsevne 2. Intravenøs behandling (behandling direkte i blodåre) færdiggøres i eget hjem i samarbejde med henvisende sygehus 3. Ændringer i borgernes tilstand eller forværring af sygdom spottes tidligt og der reageres kompetent og rette faglighed trækkes ind. At læger, sygehuse og hjemmesygeplejersker henviser borger og patienter til Akutteamet. At 95 % af henvisninger om intravenøs færdigbehandling med medicin/væske i eget hjem gennemføres i eget hjem. At kommunens sundhedspersonale anvender systematiske redskaber til beskrivelse af borgerens sundhedstilstand med henblik på topsporing og tidlig indsats 921 borgere er henvist til Akutteamet i perioden juli 2013 okt Antal henvisninger er steget med 60 % i sidste halvår sammenlignet med første halvår af projektet. Henvisningerne fordeler sig mellem: praktiserende læger 18 %, hjemmesygeplejersker 67 %, sygehus 12 % og andre 3 %. Henvisningsmønstret er stort set uændret gennem perioden. I perioden okt.2013 okt er 97 % af henviste borgere færdigbehandlet med intravenøs medicin /væske i eget hjem. Sygeplejerskers og social- og sundhedsassistenters arbejde med sådanne redskaber er i gang. November 2014 igangsættes undervisning for social & sundhedshjælpere i anvendelse af ændringsskemaet, som understøtter en tidlig opmærksomhed og reaktion på ændringer i borgernes sundhedstilstand. 2 Genindlæggelser er defineret som en ny akut indlæggelse inden for 30 dage, der ikke sker som følge af en ulykke eller som henvisning fra sygehus. 3 Forebyggelige indlæggelser udgøres af indlæggelser defineret ved 9 diagnosekoder. Begrebet forebyggelige indlæggelser beskriver: Indlæggelser, der kunne have været forebygget, hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere, og der havde været handlet virkningsfuldt. 1
3 1.b Effekt mål. Borger behandles og plejes hvis muligt i eget hjem med den hensigt at forebygge genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser. Kvalitet for borgerne og økonomisk gevinst Færre hospitalsindlæggelser og genindlæggelser DELMÅL Succes - indikatorer Resultater 1. Nedsætte antallet af genindlæggelser og antallet af forebyggelige indlæggelser At der sker et fald i såvel genindlæggelser som i indlæggelser på forebyggelige diagnoser vurderet på baggrund af data indhentet via Mussmann 4 Første halvår 2014 er der forebygget 69 forebyggelige indlæggelser for de + 66 årige, herudover kan det sandsynliggøres, at der er forebygget 123 genindlæggelser. Omregnet til et år svarer dette til 138 forebyggede indlæggelser og formodentlig 246 forebyggede genindlæggelser. Det er sandsynligt, at Akutteamet bidraget til et fald i udgifterne til kommunal medfinansiering Løbende vurdering af hvilke diagnoser der især forårsager indlæggelser /genindlæggelser 3. Kortere indlæggelser for at minimere de komplikationer en indlæggelse kan medføre At ledelsesinformation med relevante data følges systematisk af kontraktcheferne for at kunne målrette indsatserne At indlæggelsestiden forkortes i sammenligningsperioden: 1. halvdel 2013 & 1. halvdel 2014 Datamaterialet viser, at det især er lykkedes at forebygge (gen)indlæggelser pga. af diagnosen dehydrering (væskemangel). Der ses også mulighed for yderligere at reducere indlæggelser på diagnoserne; brud, blære og lungebetændelse. Det er derfor besluttet, at der i 2015 arbejdes fokuseret med 3 forebyggelige diagnoser: Brud via systematisk faldforebyggelse Blærebetændelser Lungebetændelser For disse 3 diagnoser er antal genindlæggelser dog allerede faldet. Liggetiden er faldet i perioden især hos de + 66 årige, hvor liggetiden er faldet fra 3,8 dage til 3,5 dage. Også kommunens brobyggerfunktion kan have bidraget til dette fald, som er større end det der ses, hos sammenlignelige kommuner i Region Midt 4 Konsulentfirmaet Mussmann er brugt til at understøtte en valid evaluering af projektet og til at hente faktuelle data fra Region Midt hvor der sammenlignes med udvalgte andre kommuner i Regionen, udover at der er lavet sammenligning mellem 1. halvår 2013 (før data) og 1. halvår 2014(efter data) 5 Notat økonomisk gevinst ved etablering af akutteam, november se bilag 1 b 2
4 Samlet konklusion på effektmål 1a + 1 b Det er sandsynligt, at Akutteamet bidrager til et fald i udgifterne til kommunal medfinansiering, men at dette endnu ikke er tilstrækkeligt til at dække udgifterne til Akutteamet. Læger, sygehuse og hjemmesygeplejersker henviser til Akutteamet: Henvisninger et steget med 60 % fra første til sidste halvår af projektperioden. 97 % af borgere henvist til behandling med intravenøs medicin/væske er færdigbehandlet i eget hjem. Arbejdet med systematisk tidlig opsporing og behandling er godt i gang. Der ses et fald i forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser i perioden. Liggetiden er faldet (især for de +66-årige). Resultaterne peger på mulighed for at arbejde med 3 diagnoser med henblik på yderligere reduktion af (gen)indlæggelser. 3
5 2. Effekt mål Borgere og pårørende oplever tryghed og kvalitet ved behandling i eget hjem. Flere tilfredse og trygge ældre DELMÅL Succes - indikatorer Resultater 1. Borgerne er trygge og oplever kvalitet ved behandling i eget hjem. 2. Pårørende er trygge og oplever kvalitet i behandlingsforløb af deres pårørende i eget hjem. 3. Borgere er trygge ved intravenøs (behandling direkte i blodåre) behandling i eget hjem og ønsker ikke indlæggelse som alternativ. 4. Borgere får i akutte tilfælde hurtig hjælp og ved hvordan de får kontakt til hjælp. At borgernes og pårørendes oplevelser med Akutteamet undersøges via interview i okt og igen nov Interview og analyse sker via Mussmann. At 95 % adspurgte borgere udtrykker tryghed og tilfredshed ved intravenøs behandling i eget hjem, undersøgt af hjemmesygeplejersker ved afslutning af behandlingen. At Akutteamet reager indenfor 1 time ved akutte henvendelser, som KL`s anbefalinger foreskriver. Tilfredsheden med Akutteamets arbejde og indsatser er udtalt! Eksemplerne fra den kvalitative undersøgelse viser: a) at indlæggelser er blevet undgået, og at nogle borgere har fået mulighed for at blive tidligere udskrevet b) at det at kunne blive behandlet hjemme værdsættes meget højt af både de berørte borgere og deres pårørende c) at der opleves en høj grad af tryghed i hjemmet, bl.a. fordi hjemmeplejens indsats opleves professionel, velkoordineret og af høj kvalitet. Det skyldes bl.a. at hjemmeplejens personale udstråler fleksibilitet, nærvær og ro, og det beskrives i interviewene som en væsentlig anden oplevelse end det, der opleves på sygehusene. d) Pårørende peger på muligheden for at passe deres arbejde; for at aflægge besøg, der bedre bidrager til borgerens oplevelse af tryghed og tilfredshed; samt at bruge tiden på konstruktiv hjælp frem for transport til og frustration over hospitaler. Af 40 adspurgte borgere, har 34 (85 %) udtrykt tilfredshed med kvaliteten af behandlingen i eget hjem, at de følte sig trygge og ikke ønskede at behandlingen skulle ske på hospitalet. 2 (5 %)borgere har udtrykt at de hellere ville behandles på hospitalet. 4 (10 %) borgere har svaret ved ikke. Af 921 henvisninger har responstiden i 95 % af tilfældene været på under 1 time. 4
6 Samlet konklusion på effektmål 2 Borgere og deres pårørende udtrykker generelt stor tilfredshed med, at de som følge af Akutteamets arbejde kan undgå indlæggelser og/eller blive færdigbehandlet i eget hjem. Indsatsen opleves af både borgere og pårørende som tryghedsskabende, velkoordineret og af høj kvalitet. Borgerne er i langt overvejende grad trygge ved intravenøs behandling i hjemmet. Akutteamets responstid ved henvendelser er i 95 % af tilfældene på under 1 time. 5
7 3. Effekt mål. At øge kommunens akutte beredskab, især for målgruppen ældre/sårbare borgere, i eget hjem. Fleksibilitet og kvalitetsløft ved behandling i eget hjem Større synlighed og transparens ift. kommunens indsatser over for de praktiserende læger DELMÅL Succes - indikatorer Resultater 1. Øget kompetenceniveau hos alle hjemmesygeplejersker i løbet af godt et år (feb. 14 maj 15) 2. Hjemmesygeplejersker oplever mening med ændret rolle som hjemmesygeplejerske 3. Fleksibilitet og kvalitetsløft ved behandling i eget hjem At hjemmesygeplejerskernes egne oplevelse af deres akutte kompetenceniveau afdækkes via spørgeskemaundersøgelse februar 2014 og igen maj At hjemmesygeplejerskerne oplevelser af samarbejdet med Akutteamet og ændringer af egne roller og kompetencer via interview af 2 hjemmesygeplejersker okt & 3 hjemmesygeplejersker nov At Akutteamet fungerer som faglige frontløbere, der bruges til faglig sparing, oplæring og undervisning samt er handlingsanvisende ved hjælp af faglige handleplaner. Før undersøgelse af hjemmesygeplejerskernes kompetenceniveau indenfor akutte færdigheder, viser at Akutteamets kompetenceniveau, som forventet er højere end hjemmesygeplejerskernes. Efter undersøgelsen foretages først primo 2015, for at sikre et passende tidsinterval for vurdering af ændringer i kompetenceniveauet. Tilfredsheden med Akutteamets arbejde og indsatser er udtalt! Eksemplerne fra den kvalitative undersøgelse viser: Interview af hjemmesygeplejersker viser, at mens der i 2013 nok var en anerkendelse af Akutteamet, var der også lidt skepsis over tiltaget (manglede at se resultater i praksis, og føle sig lidt truet på fagligheden), så var der i 2014 en udtalt tilfredshed med Akutteamet. Også opgaveglidningen fra sygehus til hjemmepleje og den følgende kompetenceudvikling af hjemmesygeplejen gav anledning til stor tilfredshed. Akutteamet har i hele projektet haft faste evalueringsmøder med en gruppe hjemmesygeplejerske, hvor det generelle indtryk er, at Akutteamet er faglige dygtige sparringspartnere, som man kan være tryg ved at bruge og have i baghånden i komplekse og akutte borgerforløb. Undervejs har der været mulighed for at justere samarbejdet og arbejdsgange. Både i dette forum og i interviewene fortæller hjemmesygeplejersker, hvordan de anvender Akutteamet til faglig sparring og kvalificering af svære opgaver. Det fremhæves som vigtigt at man kan være fysik tilstede sammen for at optimere graden af vidensdeling og sparring. Herudover har Akutteamet bidraget til faglig læring og udbredelse af viden vedr. tidlig opsporing og akut intervention fx via undervisning i 6
8 4. Større synlighed og transparens ift. kommunens indsatser over for de praktiserende læger At Akutteamet kommunikerer såvel skriftligt som mundtlig hvordan de kontaktes, hvornår de er til stede og hvad de kan tilbyde, fx via pjecer, hjemmesider og møder, udover fortællinger om vellykkede forløb. de forskellige sygeplejeteam. Akutteamet udtrykker stort behov for mulighed for kontinuerlig kompetenceudvikling og løbende videndeling og sparring internt i Akutteamet for fortsat at kunne levere den kvalitet der forventes Der er en stor formodning om at Akutteamet har bidraget til større synlighed og transparens ift. kommunens indsatser og tilbud over for de praktiserende læger og hospitaler. Der er flere og flere læger og i få tilfælde også vagtlæger der henviser til Akutteamet. Ud af 19 lægepraksis har 17 brugt Akutteamet - dog i meget varierende grad, hvilket peger på behovet for fortsat arbejde med synlighed. Der er eksempler på, at praktiserende læger og sygehuslæger begynder at anbefale Akutteamet til kolleger, ligesom de i forskellige fora giver udtryk for interesse for og tilfredshed med teamets arbejde. Samlet konklusion på effektmål 3 En efter undersøgelse af hjemmesygeplejerskernes kompetenceniveau foretages primo Det er dog Akutteamets opfattelse, ligesom det af fremgår af interviews (2014) af hjemmesygeplejersker, at kompetenceniveauet er øget, og at de har mod på at påtage sig mere komplekse opgaver. Samarbejdet mellem hjemmepleje og Akutteam kom godt fra start. Fra at være lidt skeptiske er hjemmesygeplejerskerne nu i alt overvejende grad tilfredse med Akutteamets indsats. Der er også stor tilfredshed med opgaveglidningen for sygehus til hjemmepleje og kompetenceudviklingen. Akutteamet bruges i høj grad af hjemmesygeplejen til faglig sparring, ligesom de har varetaget undervisningsforløb i sygeplejeteams med henblik på udbredelse af viden om tidlig opsporing og akut intervention. Akutteamets sygeplejersker understreger vigtigheden af, at de også selv løbende får mulighed for at højne deres kompetenceniveau. Dette er afgørende for, at de stadig kan være faglige frontløbere. 7
9 Anbefalinger At Akutteamet bevares og overgår til drift status. Det har i forbindelse med de kvalitative interviews ikke været muligt at identificere nogen form for utilfredshed med det, der opleves som en væsentlig bedre mulighed for at kunne blive i hjemmet frem for at blive indlagt. At der fortsat arbejdes fokuseret med forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser på de forebyggelige diagnoser, udover at der oplagt kunne være en særlig indsats for at forebygge genindlæggelser i det hele taget. At undersøge behovet for udvidelse af Akutteamet åbningstider, således at Akutteamet er tilgængeligt fra fx kl Det er sandsynligt, at der herved kan hjemtages flere til færdigbehandling i eget hjem og forebygges flere forebyggelige indlæggelser. Der skal fortsat være fokus på kommunikationen om Akutteamet, herunder udbredelse af viden om, hvornår Akutteamet kan træffes, samt hvilke opgaver de kan/ikke kan påtage sig. Det er særligt vigtigt i forhold til hjemmesygeplejen og de praktiserende læger. I forlængelse af ovenstående er det vigtigt fortsat at prioritere muligheden for tværfaglige møder og sparring mellem hjemmesygeplejersker og Akutteamet, så den kontinuerlige dialog og det gensidige kendskab sikres. Der er stor variation i, hvor hyppigt de enkelte praktiserende læger henviser til Akutteamet. Der er derfor relevant at foretage en undersøgelse af lægernes kendskab til og erfaringer med Akutteamet. En sådan undersøgelse kunne også identificere eventuelle forbedringsforslag fra en vigtig samarbejdspart. Det er vigtigt at prioritere kontinuerlig kompetenceudvikling og løbende vidensdeling og sparring internt i Akutteamet, for at kommunen fortsat kan levere den kvalitet, der forventes og fremadrettet forventes med det fortsatte fokus på accelererede patientforløb og et sundhedsvæsen tæt på borgeren. Man skal have opmærksomhed på, at flere opgaver til akutteamet også øger presset på hjemmesygeplejen. Fokus på opkvalificering af natsygeplejersker, som arbejder alene og derfor ikke i deres arbejdstid har mulighed for sparring med Akutteamet og hjemmesygeplejersker. Når projektperioden slutter, bør der fortsat være ledelsesmæssig bevågenhed på data og sammenhæng mellem indsatser og resultater, for at kunne anvise retning og løbende optimere resultaterne i effektive forløb. 8
Bilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater
Bilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater Evalueringen af akutindsatsen er iværksat med henblik på at vurdere,
Læs mere- Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser
- 10 akutsygeplejersker - Opererer i tidsrummet 7.00-23.00 alle ugens dage - Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser 1 Akutteamet i Sønderborg
Læs mereProjekt akutberedskab evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater
Projekt akutberedskab 2013 2015 evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater Opsummering Byrådet besluttede som led i budgetaftalen 2013-2014 at afsætte 1,6 mio. kr. i 2 år til etablering af 2 akutstuer.
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereMed økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013.
Notat Notat vedr.: Besparelse ved etablering af akutteam Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Beskæftigelse og Sundhed Bakkedraget 1 8362 Hørning Dato: 06-02-2015 Sagsbeh.: Mads Iversen Rasztar
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereForebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage
Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske
Læs mereOrganisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam
Organisation Sundhedschef Leder af sygeplejen Distrikt Fjord Distrikt Alssund Distrikt Sydals Distrikt Nordals Akutteam 1 Sygeplejedistrikter 2 Sygeplejedistrikterne Ca. 30 sygeplejersker i hvert distrikt
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereProjektbeskrivelse. Oprettet den 8. oktober Projektets titel Projektbeskrivelse - akutteam
Projektbeskrivelse Oprettet den 8. oktober 2012 1. Projektets titel Projektbeskrivelse - akutteam 2. Projektets baggrund Her beskrives den aktuelle baggrund for, at projektet igangsættes netop nu. 3. Formål
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereTværsektoriel forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord
Tværsektoriel forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord Halsnæs, Frederikssund, Allerød, Hillerød og Gribskov Kommuner Hillerød og Frederikssund Hospitaler c Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereSådan bruger du akutteamet
Sådan bruger du akutteamet Til dig, som arbejder i Sundhed & Omsorg: Få hjælp til pleje og behandling af akut syge borgere, og vær med til at skabe endnu mere trygge borgerforløb Nu kan du få hjælp til
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereEvalueringsmål - kvantitative mål, som VIVE/Implement har ansvaret for evaluere, og som vil indgå i den afsluttende evaluering.
Patientforløb Projektleder TIT/APS Anja Kallestrup Direkte +4540164261 anjkal@rn.dk Sagsnummer 2017-012721 14. december 2017 NOTAT Målhieraki Tidlig indsats på tværs Der er i bevillingen af projektmidler
Læs mereSamarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019
Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner 8. maj 2019 1. Indledning og formål Praksisplanudvalget ønsker, at rammerne for samarbejdet
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereFOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3
Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereProjekt om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord, Juni 2010-februar 2012.
Projekt om forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser i planlægningsområde Nord, Juni 20-februar 2012. Halsnæs, Frederikssund, Allerød, Hillerød og Gribskov Kommuner Hillerød og Frederikssund Hospitaler
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Vesthimmerlands Kommune, Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune
Læs mereOplæg akutfunktion i Social Omsorg
Oplæg akutfunktion i Social Omsorg Status i dag: Hedensted Kommunes akutfunktion er i dag udmøntet i et akutteam, som ikke er døgndækket. Det har åbent i tidsrummet 07.00 23.30, 365 dage om året. På udvalgsmødet
Læs mereBrobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS Vision: DANMARKS BEDSTE OVERGANG starter i Esbjerg Denne fælles akutte indsats skal medvirke til at: Skabe sammenhængende pleje og behandlingsforløb
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.
Læs mereForeløbig og kort status for brobygger somatik projektet
Foreløbig og kort status for brobygger somatik projektet Opsummering Brobygger somatik projektet er et initiativ i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan og er samtidig en af flere indsatser, der skulle realisere
Læs mereIMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Læs mereDet koordinerede borgerforløb. Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010
Det koordinerede borgerforløb Sundheds- og Ældreafdelingen januar 2010 Det koordinerede borgerforløb... 1 Resumé... 2 1. Oplæg til ny organisering af rehabilitering og det sammenhængende borgerforløb...
Læs mereKL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis
NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs mereDen ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange
Læs mereOversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)
Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge
Læs mereBilag 2 uddybning af tal
Bilag 2 uddybning af tal I rapporten Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Status 2. halvår 2016 fremlægges resultater af måling på en række indikatorer: Indikator 1: Akutte somatiske
Læs mereImplementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune
Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering
Læs mereProjekt Pulsoximeter i den Kommunale Hjemmesygepleje
Sundheds-IT og telemedicin på danske sygehuse - virker det og hvordan får vi patienterne med? Middelfart, d. 17. november 2014 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland Projekt Pulsoximeter i den Kommunale
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs merev/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen
v/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Anni Sørensen, Chef f. Hjemmesygeplejen, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Læs mereEffekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling
Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereTværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereNotat. Evaluering Akutteam Kvalitative interviews
Notat Evaluering Akutteam Kvalitative interviews Skanderborg Kommune November 2014 0. Baggrund Skanderborg Kommune, Fagsekretariatet Ældre og Handicap, har anmodet MUUSMANN om at bidrage til evalueringen
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereVær med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienter hurtigere. Information til dig, som arbejder i FAM
Vær med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienter hurtigere Information til dig, som arbejder i FAM Du kan være med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienterne hurtigere.
Læs mereHvem er vi og hvor kommer vi fra?
Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Anni Kjærgaard Sørensen, Chef for Sygeplejen, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Christian Jørgensen, Ledende Oversygeplejerske, Fælles Akut Modtagelse, Sydvestjysk Sygehus
Læs mereAf hensyn til reglerne om fortrolighed kan administrationen ikke orienterer om yderligere detaljerne i sagen.
Center for Sundhed Kongens Vænge 2 3400 Hillerød NOTAT Opgang Blok B Direkte 38666053 Til: Regionsrådet Journal-nr.: 18057316 Dato: 05-12-2018 Orientering om dødsfald af et barn på Amager Hvidovre Hospital
Læs mereTidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015
Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015 Berlingske Tidende 30. -31. marts 2015: Dårlig pleje sender ældre på sygehus Tusinder af ældre bliver indlagt uden
Læs merev/ Chef for Sygeplejen Anni Sørensen og Afdelingssygeplejerske, FAM Helle Steenholdt Skovgaard
v/ Chef for Sygeplejen Anni Sørensen og Afdelingssygeplejerske, FAM Helle Steenholdt Skovgaard Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS DANMARKS BEDSTE OVERGANG starter i Esbjerg Denne fælles
Læs mereSamarbejdet om den ældre medicinske patient
Samarbejdet om den ældre medicinske patient Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Leder af Akuttilbud og rehabilitering Anja Thoft Bach, Sundhed og Omsorg,
Læs mereAfrapportering af sa rtriage.
Evaluering af Sårtriage 1 som metode i sårbehandling i Aalborg Kommune Denne rapport er udarbejdet af sårsygeplejersker i hjemmesygeplejen område Nord og en udviklingssygeplejerske i Aalborg Kommune. Rapporten
Læs mereTværsektorielt Callcenter
Et 2-årigt samarbejdsprojekt i Midtklyngen Konference Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser 10. oktober 2016 Oversygeplejerske Bente Dam, MPM Ledende overlæge Larry Kristiansen Akutafdelingen
Læs merePROJEKTIDÉ/-KOMMISSORIUM
Oprettet den: Revideret den:4.juni 2014 Godkendt den: PROJEKTIDÉ/-KOMMISSORIUM Projektnavn Akutteam (AT) Projektnr. Udfyldes først når projektidéen/ -kommissoriet er godkendt af relevant ledelse edoc sagsnr.
Læs mereJanuar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STYRINGSGRUNDLAG... 4 Dokumentation..4 METODE...4 BORGEREN - KARAKTERISTIKA...5 HENVISNINGER...6 HENVISNINGSÅRSAGER...7
Læs mereMål: Øget lighed i sundhed for socialt udsatte - i forhold til kramfaktorer, ubehandlede sygdomme og smerter
NOTAT Emne: Status på Sundhedsplan, Status for Sundhedsplanen, tiltag 1.3: Gadesygeplejerske for socialt udsatte, 5.2.a: færre indlæggelser psykiatri og tiltag 5.2.b: færre indlæggelser somatik, november
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs merePå trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen
På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereStyrke socialt udsattes sundhed! Hvordan kan sundhedsfaglige medarbejdere integreres i tilbud til udsatte borgere. v/ Ole Pass
Styrke socialt udsattes sundhed! Hvordan kan sundhedsfaglige medarbejdere integreres i tilbud til udsatte borgere v/ Ole Pass Hvordan kan socialfaglige medarbejdere integreres i sundhedstilbud til udsatte
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereBilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner
Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereAudit på forebyggelige genindlæggelser
Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af
Læs mereProjektkommissorium. Udarbejdet af: HPN Udarbejdet d Version nr. 1
Projektkommissorium AKUTTEAMET Acadre sagsnr. Udarbejdet af: HPN Udarbejdet d. 22.08.16 Version nr. 1 Projektbeskrivelse For at styrke, understøtte og udvikle det nære sundhedsvæsen ønsker Esbjerg kommune
Læs mereKL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient
KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den
Læs mereAktivitetsrapport Juli 2016
Aktivitetsrapport Juli 2016 Handicap, Ældre og Sundhed Handicapområdet Nøgletal - Handicap Myndigheds køb af pladser til borger med ÆH som betalermyndighed (internt og eksternt køb) JAN-13 FEB-13 MAR-13
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereStrategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune
Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereTUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.
Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,
Læs mereSAMARBEJDE OM FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER I AARHUS-KLYNGEN
SAMARBEJDE OM FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER I AARHUS-KLYNGEN SUNDHEDSSTYREGRUPPEN D. 3. MAJ 2019 V/ PROGRAMCHEF ANETTE SCHOUV KJELDSEN, AUH OG SUNDHEDS- OG OMSORGSCHEF KIRSTINE MARKVORSEN, AARHUS KOMMUNE
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereBusiness Case nr. I 30X/01
Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,
Læs mereAkuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!
Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker
Læs mereTabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik
Læs mereFOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014
Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER
Læs mereHelsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger
Helsingør Kommune og Helsingør Hospital samarbejder om indlæggelser og udskrivninger Leder af forebyggelse og visitation Anne Marie Folmann, Helsingør Kommune Vicedirektør Bente Drachmann Jørgensen, Helsingør
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereBeskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.
Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.
Læs mereEvaluering af Akutfunktionen maxi udgave
Evaluering af Akutfunktionen maxi udgave Akutfunktionen Sygeplejen, Varde Kommune. Det første år 1/7 2013 til 1/7 2014 Sags nr. 13/11121 Maxi udgave Word dok. nr. 83069/14 Midi udgave word dok. nr. 159718/14
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereMarts 2018 ÅRSBERETNING 2017 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2018 ÅRSBERETNING 2017 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND... 3 1.2 AKUTTEAM KØGE... 4 1.3 DET MOBILE LABORATORIUM... 4 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mere(Sub)akutpladser i kommunen. Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus
(Sub)akutpladser i kommunen Tine Poulsen, projektleder Geriatrisk afdeling Roskilde Sygehus Baggrund Regeringens satspulje for den ældre medicinske patient: Styrkelse af samarbejde mellem regioner, kommuner
Læs mereAftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmepleje Nord/Øst 2014
Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmepleje Nord/Øst 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereTIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred
TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig
Læs mereDefinition af akutfunktioner
Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.
Læs mereHjemmesygepleje og akutteam - Aftale
Hjemmesygepleje og akutteam - Aftale 2019-2020 Vision 2018-2025: Aftalerne tager udgangspunkt i vision 2018-2025 Du finder løsninger sammen med os og det politiske pejlemærke/indsatsområde Sund hele vejen.
Læs mere