Slides fra temaaften om Ny skole 22. januar Foreløbige anbefalinger fra arbejdsgrupperne

Transkript

1 Slides fra temaaften om Ny skole 22. januar 2014 Foreløbige anbefalinger fra arbejdsgrupperne

2 Ny skole Arbejdsgruppen Udvikling af undervisningen

3 Arbejdsgruppe: Udvikling af undervisning Skolepædagog Lone Bech Lærer Vivi Larsen Lærer Thorsten Møller Jensen Lærer Mette Thule Frank Lærer Malene Philip Lærer Jeanette Peitersen Udpeget af DLF Frank Larsen Viceskoleleder Mikkel Kruuse-Andersen Skoleleder Niels Vangkilde Viceskoleleder Bent Kolind Christensen Skoleleder Christian Rotbøl

4 Udvikling af undervisningen Christine Antorini 20. juni 2013: Fagligheden skal have et løft, og alle børn skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, uanset deres baggrund

5 Centrale spørgsmål fra kommissoriet Hvordan flytter vi fokus fra undervisning til læring? Hvordan sikres det, at de flere undervisningstimer ikke udelukkende bliver mere af det samme? Hvad betyder den øgede fokus på sikring af elevernes læring? Hvordan organiseres undervisningen og struktureres skoledagen, så elevernes læring og trivsel sikres bedst muligt? Hvordan differentieres undervisningen, så elevernes læring og trivsel sikres bedst muligt? Hvordan omsættes de nye Fælles Mål?

6 At gøre en god folkeskole bedre

7

8 Hvad ved vi om de nye Fælles Mål? Ikke det, der skal gennemgås, men det eleverne skal kunne. Et nyttigt redskab i lærernes arbejde med at tilrettelægge en undervisning, hvor elevernes læringsudbytte er i centrum. EMU bliver en supplerende vidensportal.

9 Vi får hjælp, men Er metoderne rigtige? Vi skal bruge viden og erfaring (det overordnede mål stk. 3). Vi skal gå anderledes til opgaven.

10 Hvad kan ligge på bordet, når teamets lærere og pædagoger planlægger deres forløb?

11 Kalder på systematik fx noget SMTTE-lignende: Hvad kan eleven? Nedbryd Fælles Mål Tiltag/undervisningsaktiviteter (den svære) Tegn der viser, at eleven er på rette vej Formativ evaluering Ny sammenhæng

12 Hattiespåvirkningsfaktorer 1. Selvrapporterede karakterer/elevforventninger 1,44 2. Piaget-programmer 1,28 3. Respons på intervention 1,07 4. Lærertroværdighed 0,90 5. Formativ evaluering 0,90 6. Mikroundervisning 0,88 7. Klassediskussioner 0,82 8. Helhedsinterventioner for læringshæmmede elever 0,77 9. Lærertydelighed 0, Feedback 0, Gensidig undervisning 0, Lærer-elev-relationer 0, Øvelser med mellemrum vs. koncentreret 0, Metakognitive strategier 0, Acceleration 0, Klasserumsadfærd 0, Ordforrådsprogrammer 0, Gentagne læseprogrammer 0, Kreative programmer og præstationer 0, Tidligere præstationer 0, Selvverbalisering og selvspørgsmål 0, Studiefærdigheder 0, Undervisningsstrategier 0, Undervisning i problemløsning 0, Velfærdspolitiske programmer -0, Gå et år om -0, Fjernsyn -0, Mobilitet -0,34

13

14 Flere anbefalinger Vi skal skabe en struktur, hvor vi: kan få lov at eksperimentereog være forskere i egen praksis gør op med faste strukturer fx skemaet og skaber fleksibilitet omkring planlægning og gennemførelse af undervisningen.

15 Udvikling af undervisning Det er syv gange så effektivt at give elever læringsmålog feedback, som at få færre elever i klassen. Problemet er, at det bruges alt for lidt og for dårligt.

16 Udvikling af undervisning FORÆLDRE EFTERLYSER MÅL FOR DERES BØRN OG SAMARBEJDE MED LÆRERNE 60 %af forældrene oplever, at der ikke er sat nogle konkrete læringsmålfor deres barn i skolen. 95 % af forældrene mener, at det kunne styrke deres børns udvikling i skolen, at der bliver sat konkrete, individuelle mål for dem. 55 %svarer, at de mål, der er lavet for deres børn ikke er lavet i samarbejde med forældrene. 96 %af forældrene vil gerne samarbejde med lærerne og deres børn om at opstille mål for den faglige, sociale og personlige udvikling. 99 %vil gerne støtte deres barn i at nå de mål, der er sat op for dem i skolen. 92 %vil gerne have mere viden om, hvordan de kan give deres barn feedback. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, der i november 2013, er besvaret af forældre til børn på Skole og Forældres medlemsskoler, der har tilmeldt sig magasinet Skolebørns nyhedsbrev.

17 Udvikling af undervisning ELEVPLANEN IFØLGE LOVEN (UVM.DK) ELEVPLANEN IFØLGE FORÆLDRENE (jf. Skolebørns undersøgelse) Formålet er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse. Formålet er at styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen Formålet er at styrke samarbejdet mellem skole og hjem Elevplanens statusdel skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering i undervisning i alle fag. Det fremadrettede perspektiv er afgørende for, at den enkelte elev bringes videre i forhold til sin læring. Der skal laves elevplan for alle elevens fag I hvor høj grad oplever du, at læreren bruger elevplanen som en del af undervisningen? I høj grad: 9 % I nogen grad: 18 % Kun lidt 18 % Slet ikke: 20 % Ved ikke: 36 % Bliver der fulgt op på, hvordan det går i forhold til de opstillede mål? Ja: 40 % Nej: 30 % Ved ikke: 31 % Er det en del af elevplanen, hvordan du som forælder kan støtte op om dit barns læring? Ja: 27 % Nej: 50 % Ved ikke: 23 % Er der lavet en form for test, der danner grundlag for elevplanen? Ja: 50 % Nej: 18 % Ved ikke: 32 % Er der i elevplanen konkrete mål, som er sat personligt for dit barn? Ja: 44 % Nej: 34 % Ved ikke 23 % Er der sat læringsmål op for alle fag? Ja: 35 % Nej: 38 % Ved ikke: 27 %

18 Arbejdsgruppens anbefalinger er: At det i løbet af hele skoledagen er synligt for alle eleverne hvad de skal lære og lave. At det er synligt for forældre hvilke læringsmålder er, således at de kan støtte op om deres børns læring At vi har fokus på evidens vi skal gøre det, vi ved virker bedst At den enkelte skole fremover har fokus på efteruddannelse af personalet i forhold til at planlægge undervisning efter tydelige læringsmålsamt at evaluere på mål frem for indsats.

19 Arbejdsgruppens anbefalinger er: At sikre oparbejdelse af en kultur hvor vi tør kigge os selv over skulderen og være forsker i egen praksis At sikre plads til at eksperimentere. Elevplanen bliver et løbende evalueringsredskab som bruges løbende Eleverne skal være aktive medspillere i udformningen af elevplanen Vi skal udnytte hinandens ressourcer og udvikle forpligtende faglige fællesskaber lokalt og kommunalt (fx med fælleskommunal mødedag).

20 Forslag til spørgsmål til drøftelse lokalt Elevens egne forventninger til at få udbytte af undervisningen, er muligvis den vigtigste af alle faktorer for et stort læringsudbytte. Hvordan understøtter vi det? Hvordan bliver vi skarpere på at medtænke både, hvad eleverne skal lærei timerne, og hvad de skal lavei timerne? Hvordan undersøger vi, om eleverne forstår, og hvordan justerer vi vores undervisning herefter?

21 Ny skole 2014 Arbejdsgruppen Understøttende undervisning

22 Arbejdsgruppen: Grethe Ahrnkiel SFO leder Elisabeth Skousen BUPL Birgit Jørgensen bh.kl. lærer Lone M. Frederiksen - lærer Julie Heebøll Clausen kulturskoleleder Karina Corneliusen - skoleleder Marianne Kjær Larsen lærer Michael Carl Jensen lærer Bent Eriksen DLF Pauli Nordberg pædagog Jesper Riget pædagog Tage Nielsen klubleder Lene Hvirvelkærafdelingsleder Jette Hedelund- skoleleder

23 Understøttende undervisning hvad Lovteksten siger bl.a: er det?? Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdeltetimer og ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter den fagopdelteundervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene.

24 Understøttende undervisning hvad er det??? Der fastsættes et minimumstimetal for det samlede antal årlige fagopdelte undervisningstimer i fagene. Differencen mellem den tid, skolen bruger på de fagopdelte timer, og minimumstimetallet for skoledagens længde, anvendes til den nye tid til understøttende undervisning. Der fastsættes ikke et minimumstimetal for denne tid.

25 Pointer fra arbejdsgruppens drøftelser: Understøttende undervisning er læringsaktiviteter, der understøtter børnenes læreprocesser Tiden til understøttende undervisning må ikke Tiden til understøttende undervisning må ikke blive en kampplads for forskellige fagligheder, men det er et stykke arbejde på skolen, der løses af pædagogisk personale -ligeværdigt og med respekt for forskelligheder

26 Pointer for drøftelserne fortsat: I timer med understøttende undervisning skal der finde læring sted -helt i lighed med de faglige timer Understøttende undervisning er ikke et nyt Understøttende undervisning er ikke et nyt fag, men aktiviteter, der støtter fagene og elevernes læreprocesser

27 Pointer for drøftelserne fortsat: Den åbne skole kan være et godt supplement til indholdet i understøttende undervisning Det er vigtigt at have fokus på at etablere den nye kultur og indholdet i den understøttende undervisning både internt og i samarbejde med eksterne aktører Den understøttende undervisning har ikke det særlige formål at være sjov og underholdende læringsmåleneskal være i fokus Den varierede skoledag gælder alle timerne

28 Nøgleord for organiseringen: Fleksibilitet men den understøttende undervisning kan med fordel fordeles på alle ugedagene Fokus på inklusionsopgaven Vær i god tid med planlægningen Understøttende undervisning må ikke blive et nyt og selvstændigt fag

29 Vigtige ressourcer og kompetencer hos medarbejderne, der arbejder med Viden om: understøttende undervisning: Læreprocesser Børns udvikling fagligt og socialt Den enkelte elevs ressourcer og udfordringer Indholdet i timen

30 Ressourcer hos medarbejderne: Samarbejdskompetencer Relationskompetencer Formidlingskompetencer Engagement og faglig indsigt

31 Vigtigt at have fokus på: At der er tid til samarbejde At der er fælles fokus på læringsmål En tydelig forventningsafklaring At de voksne har erfaringer med og lyst til teamsamarbejde At der opbygges et fælles sprog og forståelse af læreprocesser Vi tror ikke alle voksne vil brænde for eller kunne løse opgaven???

32 Spørgsmål til drøftelse lokalt Hvilke opgaver skal vi have løst i den UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING? Hvordan gør vi det konkret? Hvordan sondrer vi ml. fagdelt og UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING? Hvordan organiseres skoledagen herunder UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING? Hvordan evaluerer vi indhold, form og organisering i forhold til elevernes læring?

33 Fagdelt undervisning og understøttende undervisning skal ses sammen og have samme fokus, nemlig elevernes læring Vi håber på rigtig mange gode input fra jer alle Held og lykke med at drøfte muligheder i en længere og varieret skoledag -Arbejdsgruppen

34 Ny skole 2014 Arbejdsgruppen De ydre rammer - anbefalinger

35 Lærernes og pædagogernes muligheder for at udføre deres arbejde Arbejdsgruppen anbefaler: At der kun bliver få overordnede kommunale retningslinjer for arbejdets organisering At der i planlægningen af arbejdstiden sikres mulighed for sparring og fælles drøftelse med skolens ledelse

36 Lærernes og pædagogernes muligheder for at udføre deres arbejde At man ved tilrettelæggelse af personalets mødetid medtænker tid til opgaver, der skal løses forud for mødet med eleverne At sammenhængende perioder for forberedelse At sammenhængende perioder for forberedelse og samarbejde prioriteres på samme niveau som ønsket om sammenhæng i undervisningsopgaven. Perioder afsat til forberedelse bør som minimum være 60 minutter og kan placeres på hele dagen

37 Lærernes og pædagogernes muligheder for at udføre deres arbejde At der etableres faste teams i indskolingen, mellemtrinet og udskolingen med gode muligheder for teamsamarbejde At læreres og pædagogers kompetencer og viden på særlige områder kan komme i spil i hele skolen

38 Lærernes og pædagogernes muligheder for at udføre deres arbejde At der fokuseres på pædagogernes ændrede opgaver i en ny skole At der om muligt laves en planlægning der sikrer mulighed for videndelingog sparring på tværs af skolerne

39 Lærernes og pædagogernes muligheder for at udføre deres arbejde / arbejdspladser At der i første halvdel af 2014 iværksættes lokale processer til afklaring af behov og ønsker for arbejdsstedets indretning At der på baggrund af denne proces foretages de nødvendige justeringer og ændringer af arbejdsstedets indretning At der i november/december 2014 foretages en formel arbejdspladsvurdering til evaluering og opfølgning på arbejdsstedets indretning

40 Undervisningens organisering Arbejdsgruppen anbefaler: At man lokalt fokuserer på mulighederne for holddeling på tværs af klasser At skoledagen planlægges med en god variation mellem fagdelte timer og understøttende undervisning At skoledagen på den enkelte skole fastlægges med en genkendelig struktur især med fokus på dagens start og afslutning

41 Undervisningens organisering At man på den enkelte skole tænker udnyttelsen af de fysiske rammer ind i en ny pædagogisk praksis. Tilsyn og aktiviteter med eleverne i overgange og pauser planlægges af medarbejderne på den enkelte årgang Målet om minimum 45 minutters bevægelse pr. dag er en fælles forpligtigelse for alle medarbejdere omkring den enkelte klasse og bør indgå i alle former for undervisning

42 Undervisningens organisering At elevernes medinddragelse i en tydelig læringsdagsorden styrkes. Blandt andet gennem udvikling af elevsamtalens form og indhold At man lokalt med inddragelse af forældrene afklarer og evt. udvider begrebet lektier, således at det bliver tydeligt, hvad der skal foregå i den tid, der afsættes til lektiecafe

43 Klasselærerfunktionen Arbejdsgruppen anbefaler: At det lokalt drøftes hvordan vigtige opgaver i tilknytning til undervisningen og klassens sociale trivsel fremadrettet løses og prioriteres.

44 Samarbejdet mellem skole og hjem Arbejdsgruppen anbefaler: At skole/hjemsamtaler planlægges til afholdelse efter behov over et større spænd af skoleåret At der ved planlægningen af personalets arbejdstid fortsat er mulighed for at afholde enkelte møder om aftenen samt fx skolefest

45 Samarbejdet mellem skole og hjem At der på den enkelte skole laves fælles retningslinjer for den almindelige daglige kontakt mellem skole og hjem herunder hvornår denne kan finde sted, hvornår der kan forventes svar på intrabeskeder samt mail mv

46 Arbejdsgruppen Steen Jonsson Agger (Viceskoleleder) Mogens Christensen (Skoleleder) Kim Skjærbæk (Viceskoleleder) Anne-Marie Bjørn Kristensen (SFO-leder) Ole Trøst Rasmussen (Lærer / DLF) Esben Nyholm (Lærer) Kurt Henriksen (Lærer) Tine Mortensen (Pædagog/ BUPL) Pia Rafn Jensen (Pædagog) Torben Steen (Fagsekretariatet)