Uddannelsesudvalget for læreruddannelsen, University College Lillebælt

Transkript

1 Uddannelsesudvalget for læreruddannelsen, University College Lillebælt Onsdag den 30. april 2014, kl Læreruddannelsen på Fyn, Middelfartvej 180, 5200 Odense V. Lærerværelset. Deltagere: Anders Stig Christensen, Claus Jensen, Dorthe Andreas, Helle Hansen, John Rasmussen, Mette Hjelholt Nielsen, Thomas Simonsen, Tilforordnede: Niels Grønbæk Nielsen, Lars Breinholt Søndergaard, Ulla Riisbjerg Thomsen Afbud: Frans Ørsted Andersen, Jørgen Hansen, Peter Andersen Referent: Hanne Christiansen Referat 1. Velkommen til nye medlemmer i Uddannelsesudvalget v. Niels Grønbæk Nielsen Niels Grønbæk Nielsen orienterede om gældende retningslinjer for uddannelsesudvalget: Udvalget reguleres i lov om professionshøjskoler og følger samme periode som bestyrelsen, hvor der netop har været nyvalg, hvorfor der skal etableres et nyt uddannelsesudvalg. 4 årig periode fra august Udvalget sammensættes af 2 medarbejderrepræsentanter, 2 studerende, 1 medlem fra hver af følgende organisationer Danmarks Pædagogiske Universitet, Praktiklærerforeningen, Danmarks Lærerforening, Skolelærerkredsen, SDU (pladsen er p.t. vakant), Almene Gymnasier og HF, Kommunerne og Børne- og kulturområdet. Processen igangsættes nu og vil være færdig ved udgangen af maj måned. Der vil ske officielle henvendelser fra ledelsen til de enkelte baglande. 2. Siden sidst Studieordningen for LU13. Uddannelsesudvalget skal udtale sig om studieordningen. På mødet drøftes studieordningen på grundlag af et oplæg fra ledelsen. (bilag 1, 2 og 3) Det forventes ikke, at udvalgets medlemmer har sat sig grunddigt ind i den meget omfattende studieordning. Den generelle del er særlig interessant for uddannelsens opbygning i UCL. Uddannelsesudvalget fungerer som et rådgivende organ overfor professionshøjskolens bestyrelse og den enkelte uddannelse man repræsenterer. Uddannelsesudvalget skal også indstille til bestyrelsen om man kan godkende studieordningen. Studieordningen er et juridisk, og pædagogisk didaktisk dokument og har en central funktion i forhold til, at der er truffet afgørelser om udmøntning af bekendtgørelser. Studieordningen har også været til høring i censorformandskabet.

2 Ulla Riisbjerg Thomsen præsenterede enkelte elementer fra studieordningen, hvor der har været særlig fokus: deregulering i bekendtgørelsen til en kompetencemålsstyring, en moduliseret uddannelse m. opbygning af en mere fleksibel uddannelse, prøver er nationalt beskrevet. Studieordningen er opdelt i en national del, en bekendtgørelsesdel og en lokal del som indeholder modulbeskrivelserne. Bachelorprojektet igangsættes først fra det kommende år, hvor beskrivelsen defineres. Mangler beskrivelse af talentløbsmuligheder for de studerende, hvor vi vil lægge os op ad den udvikling der er i UCL. Vi har valgt at alle studerende fra årgang 2012 følger de pædagogiske fag, praktik og bachelor fra den gamle uddannelse, øvrige fag læses efter den ny læreruddannelse. De studerende kan læse undervisningsfag på tværs af årgange, hvilket giver såvel pædagogiske fordele og en mulighed for effektivisering. Dette er et særligt valg man har truffet i UCL. Vi støtter de studerende med en nyetableret studiementorfunktion. Kommentarer: Hvordan sikrer man en øget faglighed med fordybelsesmoduler i tilknytning til undervisningsfagene? De studerende har selv ansvar for at fordybe sig i elementer fra de enkelte undervisningsfags kompetencemål. Hvordan styrkes praktikken? De enkelte professionshøjskoler har forskellige tilgange; monofaglige moduler i tilknytning til fagene eller få moduler i fagene, suppleret med flerfaglige moduler. Vi har valgt 30 ECTS i alle fag + 1 fordybelsesmodul. Det er vigtigt at fordybelsesmoduler er beskrevet med klare kompetencemål. De studerende skal være i stand til at se deres fag i et særligt perspektiv med fordybelsesmodulet, som bidrager til undervisningsfaglig, kompetencemålsstyret bevidsthed. De studerende har ikke været til prøve endnu, og endelig vurdering mangler. De studerende eksamineres alene på kompetencemålene fra undervisningsfagene. Kompetencemål fra undervisningsfagene er ikke lagt ind i fordybelsesmodulerne, den studerende bærer selv relevante kompetencemål ind fra faget. Nogle studerende vil ved prøven supplere med undervisning fra fordybelsesmodulet, men ikke et krav til eksamen, hvor det alene er kompetencemålene fra undervisningsfaget der vurderes ved eksamen. Uddannelsen har taget et didaktisk valg. Der sættes en anden faglig dagsorden med kompetencemålsstyrede uddannelser, hvor vi tænker faglighed i undervisningen på en ny måde gå fra hvad du ved til hvad du kan. De studerende skal bruge deres viden aktivt. Arbejdet med fordybelsesmoduler, gøre den studerende ansvarlig for egen læring. Kræver ny faglig indsigt fra vore undervisere. Der skal ske en opfølgning på om det lykkes. Uddannelsen har fået indbygget en taksonomi, hvor den studerende kan sætte sine kompetencer i spil og forholde sig kritisk til egne kompetencer. Talentforløb, hvad er der tænkt? Vi toner fordybelsesmodulerne og ser dem i relation til UCL s tanker omkring talentudvikling. Vi ønsker fagligt dygtige studerende og studerende der ønsker at gå i andre retninger. I den tværgående uddannelsesafdeling vil man udvikle projekter der understøtter dette.

3 Lærermiddeldesign og entreprenørskabsprojektet et eksempel, hvor en studerende vandt en pris. Er aftalerne med kommunerne klar? I dag er der møde med kontaktpersoner fra kommunerne som skal være koordinerende for praktikdelen i ny læreruddannelse. Der er indgået partnerskabsaftaler med kommunerne. Vi mangler at forberede praktiklærere og praktikkoordinatorer til at forestå prøven i praktik, hvilket der nu sættes fokus på. Kommer vi ud i udkantsområderne? F.eks. har vi koblet Billund kommune på, men skolerne i de enkelte kommuner er indsnævret grundet krav til uddannede praktiklærere. Vi har i samarbejde med EVU konstrueret en praktiklæreruddannelse som planlægges gennemført i Er der ændrede vilkår for studerende i forhold til om de selv kan skabe en kontakt til praktikskoler? Vi har ikke samme mulighed i den ny læreruddannelse, fordi det fremover er kommunerne der har rettigheden til at beskrive tilgængelige praktikpladser. Vi forsøger at skabe størst mulig fleksibilitet, og DSR er præsenteret ved drøftelserne. Undervisningsfag afvikles her på 1 år, hvilket der kan være såvel fordele som ulemper ved. Er man opmærksom på, hvad dette betyder for fagligheden i et undervisningsfag? Modulerne er meget intensive, og der samles studerende fra flere årgange på samme modul, hvilket kan give udfordringer, hvis der f.eks. kun er 2 studerende på et modul fra første årgang. Efterlyser, at der sker en evaluering af forløbene og den faglige effekt. Det er valg vi har truffet for at sikre udbud af alle fag. 1 fag er på 30 ECTS, hvilket svarer til et fuldtidsarbejde på 6 mdr bekendtgørelsesbeskrevet vilkår. Det er et særligt vilkår at skulle samlæse årgange, men vi har styrket andre elementer i uddannelsen, og bl.a. støttet med en mentorordning. Vi følger det nøje. Frafaldsproblemstillingen bør også i fokus i forhold til om årgangssammenlæsningen påvirker frafaldet. Tænke det som mesterlære på en anden måde. Der er studerende med både positive og negative oplevelser. Læreruddannelsesstuderende bør kunne forholde sig til et spænd. De steder hvor vi kan forbedre os, skal vi selvfølgelig. God prioritering med hurtig indfasning af den ny uddannelse. Fordybelsesmoduler kan ændre sig fra år til år. Hvor skabes de, og ud fra hvilken ramme? Moduler er spændende og kan få stor betydning.

4 Vi skal sikre aktualitet via fordybelsesmodulerne i forhold til den profession de skal virke i. Vi anvender referencegrupperne som trykprøvning for de valg der træffes, ligesom dimittend undersøgelser og andre danner grundlag for de valg vi træffes. Kommunerne drøfter samme spørgsmål. Mange skoler arbejder med fordybelsesdage, og hvordan sikrer man sig sin faglighed indenfor et fag. Nogle elever kan klar sig bedre i visse fag grundet fordybelsesmoduler. Der er sammenhæng mellem hvad der sker i læreruddannelsen og på skolerne. I skolerne arbejder vi ud fra de fælles mål der bliver styringsredskab for opnåelse af kompetencemålene. Eksamen i praktik, hvad konsekvenser får det for en studerende? Fordele ved bachelorforløbet på den nye uddannelse, hvor man kan skrive bachelor i faglig læsning og inddrage alle fag i bachelorforløbet. Fordelene har mindsket klager fra studerende. Man mangler dog at knytte praksistilknytning i fagene. Konklusion: Praktikken vil fortsat give mulighed for eksperimenter, men der vil være en prøve. Praksistilknytningen i forhold til fagene og bacheloropgaven skal give plads til eksperimenter. Vi tilstræber fortsat praksistilknytning i hele regionen. Uddannelsesudvalget indstiller til bestyrelsen at studieordningen godkendes. Udvalget anbefaler en særlig bevågenhed omkring fordybelsesmoduler og praktikken og praksistilknytning, samt samlæste årgange i forhold til den måde vi har valgt at strukturere uddannelsen. 3. Organisationsændring i UCL - mål og proces (bilag 4: Vi står overfor nye udfordringer i forhold til at være tæt på forskning og praksis og krav til tværfaglighed i den offentlige sektor. Problemstillinger i velfærdssamfundet som der arbejdes med i professionshøjskolen. Finanslovens fremskrivninger viser krav til effektivitet, især på det administrative område, og der bliver færre midler til undervisningsområdet, hvor der varsles en årlig taksameterreduktion de kommende år. Grunduddannelserne organiseres nu i 2 områder, de samfundsfagliguddannelser og de sundhedsfaglige uddannelser med link til en tværgående udviklingsafdeling. Samme effektivisering er sket på EVU m. tilknytning af CFU og i F&I, hvor der tilføres flere forskningsmidler og forventning til flere ph.d. forløb. På ledelsesniveau er direktionen slanket, og direktionen består nu af rektor + 3 direktører. Grunduddannelserne er gået fra 5 rektorer til 3 vicedirektører. I Jelling har man besluttet at styrke uddannelserne ved at lægge pædagog- og læreruddannelsen sammen. Campus Vejle etableres fra i år og fra 2016 etableres campus i Odense på Niels Bohrs Alle.

5 UCL er den professionshøjskole der har taget de største skridt i forhold til samordning af grunduddannelserne. Kommentarer: Betyder en ændret organisering ændringer for de tværprofessionelle moduler? Ambitionen er at udvide muligheden for tværprofessionelle forløb, f.eks. moduler, hvor pædagog- og læreruddannelsen samlæses. Det tværprofessionelle modul (TPM) omlægges fra næste år, med skærpelse i forhold til at bane vej for talentspor i professionshøjskolen. De uhensigtsmæssigheder der har været i forhold til studerende der har deltaget på sundhedsmoduler der ikke umiddelbart giver mening for en lærer- eller pædagogstuderende forventes udraderet. Hvordan sikres det, at der ikke er et skel mellem grunduddannelserne og det tværprofessionelle område? Der forventes en stor efterspørgsel fra EVU, svarende til ansættelsesbehov for 4-5 årsværk. Fremover skal man for en adjunkt sikre delt beskæftigelse mellem EVU, F&I og grunduddannelserne, og det er besluttet at fremtidige ansættelser sker i samarbejde mellem og på tværs af afdelingerne. Der er stor opmærksomhed på, at der er balance og fortsat fokus på grunduddannelserne. 4. Folkeskolereformen og betydningen af denne for grunduddannelsen Punktet drøftes på grundlag af et kort oplæg fra udvalgets formand John Rasmussen. Status på ny læreruddannelse og kort information om ny pædagoguddannelse John præsenterede Folkeskolereformens overordnede mål. Niels efterlyste: Er der en anden løsning for udvidelse af kompetencer end de ordinære læreruddannelsesmoduler? Vi skal imødekomme regionens uddannelsesbehov, hvilket kan ændre på den vægtning af fag der i dag gennemføres på læreruddannelsen. Modeller for kompetenceudvikling hvilke modeller kan vi støtte skolerne med? Ikke kun tompladsordningen, men også vurdere andre modeller. Er der f.eks. andre områder, end de faglige områder der viser sig et kompetenceudviklingsbehov for? Kommentarer: Assens kommunes oversigt over kompetencebehov viser behov på undervisningsfagene HI, KR, NT Fordybelsesmoduler kunne omhandle at skabe bevægelse i fagene (idræt), samarbejde favne udenfor eget fagligt fokus (takle samarbejdsrelationer), vejlederkultur - lære at modtage vejledning, supervision (udvikle dygtige vejledere der kan arbejde på tværs af flere skoler).

6 Klasselærerfunktionen hvor flere professioner skal kunne varetage opgaven. Fleksible undervisere der kan håndtere vidensdeling på tværs af flere skoler. Flere professionshøjskoler har udviklet moduler til opkvalificering af lærere. Komprimerede moduler kan måske være problematiske i forhold til at varetage sit arbejde som lærer samtidig. Kan også være en fordel med komprimerede moduler. Vi bringer det tilbage til vores efteruddannelsesafdeling. De er sammen med os opmærksomme på behov og de muligheder der kommer i spil. Differentierede tilbud. Almene kompetencer kunne tone et videreuddannelsesforløb. Status ny læreruddannelse og information pædagoguddannelse: Mange af læreruddannelsens reformændringer understøttes af den nye reform af pædagoguddannelsen som er modulopbygget, hvor vi kan planlægge fælles pædagogiske forløb. Opbygget i 3 specialiseringsspor. Pædagogens grundfaglighed dækker nogle af de samme kompetencemål som LG i læreruddannelsen, og enkelte moduler vil kunne samlæses. Specialiseringsdelen giver også mulighed for samlæsning, f.eks. ungepædagogik, naturfag. Kommentar: BUPL Fyn er bekymrede for reduktionen af ressourcer. Ny bane i udskolingen, men pædagogerne er ikke uddannede til opgaven. Behov for kompetencer i forhold til vejleder og mentorrollen. 5. Eventuelt. Fælles uddannelsesudvalgsdag I området for Samfundsfaglige og pædagogiske uddannelser foreslår vi en fælles planlægning af uddannelsesudvalgsmøder med et fællesmøde og i forlængelse af denne del afdelingsmøder. Niels Grønbæk Nielsen sluttede af med at takke for indsatsen fra uddannelsesudvalgets medlemmer.