In ationale udviklingsstudie og

Transkript

1 STU[ sjrdn ING for In ationale udviklingsstudie og Kultur-og sprogmodetudier CAN D.SOC. ROSKILDE U.JIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddanne[sesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fætlesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Tite[ 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. UddanneLsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforlob 5. Uddannelsen semester semester semester semester - speciatet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige provevilkår 6.3 Faglige udvæ[ge[seskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier at to selvstændige tag, hvoraf Internationale udvikbngsstudier udgør fag i og Kulturog sprogmødestudier udgør tag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier er at videreudvikte den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for et avanceret teoretisk og anvendt fundament i de sammenhængende politiske, kulturelle og økonomiske processer, der relaterer sig til uligheder og udviklingsprocesser i forbindelse med det Globale Syd. Der lægges vægt på forståelsen at udvikling på tværs af lokale, nationale, regionale og internationale sammenhænge og De studerende opfordres til at udforske udviklingsprocessernes forankring i værdier, socio-økonomiske uligheder, magtrelationer og international politik. Desuden opnår de studerende teoretisk og praktisk viden om betingelserne for formidling at faglig information til forskellige målgrupper såsom professionel kommunikation om udviklingslande, men også det særlige forhold til medier og kommunikation internt i udviklingslandene. Kombinationsuddannelsen er tværfaglig, baseret på samfundsvidenskab, politisk økonomi, geografi, sociologi! antropologi, område-, økologi- og sprogstudier. De studerende lærer at analysere udviklings- og kulturprocessorer på grundlag at disse faglige perspektiver for at kunne udforske udviklings og kulturprocesser, udfordringer og mulige fremtidige veje. Efter endt uddannelse vil de studerende forstå udvikling på nye måder og have erhvervet sig de nødvendige prob[emløsningsværktøjer for at kunne forstå og formidle i den stadig mere komplekse verden, vi lever i. Kombinationen giver specifikke kompetencer med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for udviklingsorganisationer (nationale og NGO er), den private sektor, konsulentvirksomheder, universiteter og ministerier. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en to rs keru dda n n e Is e. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofi[ Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i den studerende følgende kompetencer: Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier giver Viden: Viden om de sammenhængende politiske, kulturelle og økonomiske processer, der relaterer sig til uligheder og udviklingsprocesser i forbindelse med det Globale Syd. Tværfaglig indsigt i, hvordan ulighedsrelationer er konstrueret og bliver udfordret og i, hvordan den internationale politiske økonomi fungerer samt dens samspil med lokale, nationale og regionale udviklinger i det Globale Syd. Teoretisk og anvendt forståelse at de sammenhængende politiske, økonomiske og kulturelle processer, der karakteriserer særlige udviklingsveje og interventioner. Kendskab til begreber, teorier og metoder samt praktisk viden om planlægning og tilrettelæggelse at kommunikationsmaterialer og kommunikations- og informationsprocesser. Viden om begivenheder og fænomener, som har påvirket kulturbegrebet og kulturel praksis. Viden om teoretiske tilgange til at studere kultur og analysemetoder til at forstå og arbejde med begrebet kultur. 3

4 skriftlig, præcis, omhyggelig og detaljeret kommunikation). Færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder fra områderne Udviklingsstudier og Kultur- og Færdigheder i at gennemføre komplekse opgaver (fx ledelse, policy analysis, prognose og forhandling) og Færdigheder i at indsamle, systematisere og kritisk vurdere empiriske data på tværs at multikulturelte og Færdigheder i at vælge og anvende passende kommunikations og formidlingsstrategier (F.eks. mundtlig, vurdere, vælge og anvende relevante teorier og metoder til at løse opgaverne. ulighed og kulturelle forsketligheder og samfund. Sprogmødestudier til selvstændigt at formulere og kritisk analysere problemstillinger i sammenhæng med Internationale Udviklingsstudier, at sammenligne disse metoder, og at påpege betydningen af de underliggende forudsætninger og konceptuelte rammer. flersprogede kontekster i et engelsk/dansk sprogkløft. sprogmødestudier hører under censorkorpset for minoritetsstudier og komparative kutturstudier. Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for internationale udviklingsstudier. Uddannelseselementer for Kultur- og 1.7 Censorkorpstitknytriing Uddannelsen hører under Studienævn for Internationale studier. 1.6 Studienævn Master of Science (MSc) in Social sciences in International Development Studies and Cultural Encounters cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier 1.5 Titel 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. Kombinationskandidatuddannelsen cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier er en 1.4 Normering sprogmedestudier hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelsen hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Uddannelsesetementerne for Kultur- og 1.3 Hovedområdetilknytning kontekst. identitetskonstruktioner i et magtperspektiv og prioritere opgaver og løsninger i en given social og politisk samt evnen til, kritisk, at reflektere over egen professionelle stilling og rolle. professionelt ansvar. professionelt ansvar. tidsrammer. fagfæller. Kompetencer: Færdigheder at identificere teoretiske og metodiske tilgange til et bestemt akademisk arbejde indenfor Kompetencer til selvstændigt at planlægge og foretage en kompleks opgave inden for forudbestemte Kompetencer til at arbejde effektivt med andre et i team. Kompetencer til at anvende specialiseret faglig viden til at forstå udviklingsmæssige udfordringer. Kompetencer til at iværksætte og gennemføre fagspecifikt såvel som tværfagligt samarbejde og påtage sig Kompetencer til at iværksætte og gennemføre fagspecifikt såvel som tværfagligt samarbejde og påtage sig Kompetencer til at kommunikere og formidle forskningsresultater til et bredere, ikke-ekspert publikum samt Kompetencer til at tage ansvar for egen tæring og specialisering inden for Internationale Udviklingsstudier Kompetence til at analysere og beskrive konsekvenserne at sociale og kulturelle kategoriseringer og Færdigheder: 4

5 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelsesetementer henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd i d atadga ngsbeken dtgøre Isen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke tit, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeniterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhå ndsmeritten. 3. Uddanne[sens etementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skat give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og dettagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 26 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 5

6 3.3 Projektorienteret praktikfortøb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktiktorløb, som træder stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforl.øb. 3.4 Special.e Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbef&.et studieforlob For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra en studerende godkende fravigelser fra det anbefalede studieforløb. 1. semester på Internationale Udviklingsstudier Kursus i Teori i Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 1(5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) 2. semester i Kultur- og Sprogmødestudier Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: 8. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) 6

7 IU) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) eller praktikprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) 3. semester på Internationale Udviklingsstudier og Kultur- og Sprogmødestudier Internationale Udviklingsstudier Vaigkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Vaigkursus: Metodekursus 11(5 ECTS) Kultur- og Sprogmødestudier Dybdekandidatprojekt Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS). 4. semester Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål Formålet med det første semester er at bygge videre på den viden de studerende har om Internationale Udviklingsstudier, svarende til det der undervises i på bacheloruddannelsen Internationale Studier eller tilsvarende, og at give de studerende et dybdegående teoretisk og anvendt fundament i de centrale samfundsvidenskabe[ige diskussioner, der udgør Internationale Udviklingsstudiers tværfaglige område. De studerende får en stringent og kritisk introduktion til Internationale Udviklingsstudiers perspektiver på de politiske, økonomiske og kulturelle processer, der er forbundet med utigheder og udviklingsprocesser gennem to obligatoriske kurser og et redigeret bogprojekt. De studerende får indsigt i aktuelle udviklingsmæssige udfordringer samt et overblik over centrale teoretiske og tematiske diskussioner indenfor Internationale Udvik[ingsstudiers faglige område. Desuden får de færdigheder i at foretage komplekse analyser. De studerende vil også få fokuseret viden om specifikke områder indenfor Internationale Udviklingsstudier og evnen til i fæueskab at skrive en kort og koncis analyse indenfor et sådant område. Som et resultat heraf, vil de studerende få kompetencer i akademisk projekt- og processtyring, formel og uformel ledelse, samt mundtlig og skriftlig formidling af forskningsresultater. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Pr. 1. september 2015 Kursus i Teori indenfor Internationale Udvik(ingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Fagligt seminar (5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) Pr. 1. september 2016 Kursus i Teori indenfor Internationale Udviklingsstudier (5 ECTS) Kursus i Udviklingspraksis og udfordringer (5 ECTS) Valgkursus: Metodekursus 1(5 ECTS) Redigeret bogprojekt (15 ECTS) Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Redigeret bogprojekt (Edited book project - Udviklingsstudier) Engelsk Projekt 15 ECTS (Internationale 7

8 Viden Specialiseret viden om et specifikt forskningstema indenfor nternationale Udviklingsstudier. Indgående kendskab til faglige diskussioner fra den relevante fagljtteratur. Kendskab til kerne metoder, begreber og spørgsmål i forbindelse med forskningstemaet. Færdigheder Færdigheder i selvstændigt og kritisk at udvælge, afgrænse og analysere et delemne og placere dette i forhold til den overordnede kontekst for bogens forskningstema. Færdigheder i selvstændigt og kritisk at udvælge relevant litteratur om Læringsudbytte/ delemnet, der skal undersøges. bedømmelseskriterier Færdigheder i at forklare og anvende en relevant begrebsramme i en empirisk analyse. Færdigheder i at vurdere relevansen og pålideligheden af den valgte empiri. Færdigheder i at formidle forskningsresultaterne i et akademisk format Kompetencer Kompetencer til at arbejde effektivt med tværfaglige problemstillinger i teams. Kompetencer til at koordinere og syntetisere videns bidrag på tværs af delemner og teams. Kompetencer til at planlægge og udarbejde avancerede akademiske opgaver indenfor forudbestemte tidsrammer og bidrage til dannelsen af viden. Med det redigerede bogprojekt, skriver en gruppe studerende forskellige bogkapitler om et fælles tema, hvilket resulterer i en redigeret bog som deres fælles produkt. Hvert semester vil der blive valgt et bredt tema. Temaerne varierer fra semester til semester, men kan omfatte: Overordnet indhold Konflikt Ulighed Migration Dette projekt repræsenterer en mulighed for de studerende for at skrive en anden form for akademisk produkt/genre, at øve sig i at skrive kortfattet, mere koncist og tothe-point samt at samarbejde i større grupper. Projektet indebærer at et større antal studerende samarbejder, end normalt ved et almindeligt standard projekt. Det redigerede bogprojekt bliver kickstartet med et par forelæsninger i de to første uger af semesteret, som introducerer de studerende til dette semesters valgte tema. Herefter vil der være en gruppedannelsesproces og hver gruppe vælger en bestemt vinkel på temaet, som vil komme til at udgøre et kapitel i slutproduktet. De enkelte grupper skal bidrag med deres del til en fælles indledning. En lille gruppe af vejledere organiserer skriveprocessen. Vejlederne faciliterer fire Undervisnings- og arbejdsform halve dages workshops i løbet af semesteret. I forbindelse med disse workshops, er der faste frister for udkastet til kapitlerne, som grupperne er forpligtede til at indsende. De studerende giver feedback på hinandens udkast, og vejlederne kan give yderligere feedback og vejledning til grupperne. Vejlederne forbereder også korte oplæg, der afholdes under de fire workshops. Oplæggende danner grundlag for diskussion af vigtige aspekter af bogprojektet, som feks.: Hvad er komponenterne i en god indledning? Hvordan udarbejder man en tværfaglig litteraturgennemgang? Hvordan skal empiriske data præsenteres i et kapitel? Forudsætning for deltagelse 8

9 Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprove HjæLpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international udvikling svarende til det der undervises på bacheloruddannelsen Internationale Studier Mundtlig eksamen. Mundtlig eksamen er primært baseret på kapitlet samt introduktionen, men studerende forventes at besvare spørgsmål, der dækker hele bogen. Hver studerende skal fremlægge en præsentation af en selvvalgt problemstiu.ing relateret til projektet af 2-3 minutters varighed pr. studerende. Præsentationen koordineres med de øvrige studerende i gruppen. Hvert kapitel må ikke overstige anslag inklusiv mellemrum svarende til 25 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Kapitlet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Afvisning af ét kapitel vil ikke påvirke de andre gruppers mulighed for eksamen. Prøvens varighed inkl votering er følgende: 2 eksaminander :45 min 3 eksaminander : 60 min 4 eksaminander: 75 min 5 eksaminander: 90 min Der gives én karakter. Ved fastsættelse af karakteren vægter den skriftlig opgave og den mundtlige prøve hver 50%. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen. Studerende vil få mulighed for at revidere kapitlet og komme til mundtlig eksamen. Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsu db Yt e/ bedømmelseskriterier. NY: Teori indenfor Internationale Udvik[ingsstudier (Course in Theory in International Development Studies) (Internationale Udviktingsstudier) Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Oversigt over de teoretiske og tematiske diskussioner, der har været grundlæggende for Internationale Udviklingsstudiers faglige område samt deres fortsatte indvirkning på det aktuelle forskningsfelt Færdigheder Færdigheder i at sammenligne og analysere kerne bidrag til den akademiske litteratur via læsning af originale tekster Færdigheder i kritisk at evaluere, vurdere anvendeligheden af, og.. anvende teoretiske tilgange i de større skriftlige projekter. Færdigheder i at gå i dialog med de vigtigste teorier, begreber og diskussioner inden for Internationale Udviklingsstudier i historisk og nutidigt perspektiv. Kompetencer Kompetencer til at kategorisere, forklare og udlægge de faglige diskussioner i Internationale Udviklingsstudier 9

10 Kompetencer til at tage ansvar for, reflektere over, og bidrage aktivt til læringsmiljøet Kompetencer tit at samarbejde med fagfæller i at udvælge, deltage i og reflektere over teoretiske diskussioner indenfor internationale udviklingsstudier. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kursets mål er at give de studerende en dybdegående forståelse af de teorier, argumenter og diskussioner, der er centrale for Internationale Udviklingsstudier. Derved har det tit formål at udvikle de studerendes evne til at læse kritisk, forstå og diskutere primære tekster indenfor Internationale Udviklingsstudier og,. relaterede emner med særlig fokus pa teori og dens operationalisering; typer af argumenter; og hvordan disse passer ind i klassiske og moderne udviklingsdiskussioner. Desuden hjælper kurset de studerende til at vælge, diskutere og kombinere forskellige teorier til brug for skriftlige opgaver. Kurset kombinerer standardforelæsninger med aktiv deltagelse baseret på diskussioner af det pensum, der bliver fastsat til hver undervisningsgang. De studerende udarbejder en teoretisk opgave i løbet af semesteret. Det forventes at de studerende har en grundlæggende viden om international Forudsætning for deltagelse udvikling svarende til det der undervises I på bacheloruddannetsen Internationale Studier. Eksamen består af en skriftlig teoretisk opgave kombineret med en case. På baggrund af den grundlæggende litteratur skat opgaven diskutere en række udvalgte bidrag til de faglige diskussioner. Den skriftlige opgave, som er en kombination af den teoretiske opgave og et casestudie, skal afleveres senest en uge efter den sidste undervisningsgang. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 10 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside,indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Der gives en samlet karakter for opgaven. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang. Gruppeprove eller individuel prøve Individuel eksamen Omprøve: Omprøve: Der udleveres ét spørgsmål til besvarelse. De studerende har 48 timer til udarbejdelsen at opgaven. Opgaven må ikke overstige anslag inkl. mellemrum svarende til fem normalsider. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen. Viden Tt i e Ny: Udviktingspraksis og udfordringer (Course in Deve[opment Practices and Cha1[enges)(nternationa[e Udvikl.ingsstudier) Undervisningssprog Engelsk Type Obligatorisk kursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbytte! bed ø mm elses kriterier 10

11 Overordnet indhold Viden om centrale diskussioner og begreber i Internationale Udviklingsstudier vedrørende nutidige udviklingspraksisser og deres resultater Dybere forståelse af de sammenhængende processer, som karakteriserer udviklingsindsatser fra deres planlægning til deres gennemførelse og resultater Indsigt i udviklingsretaterede teknikker og fremgangsmåder, der anvendes rutinemæssigt i offentlige enheder, internationale organisationer, multinationale selskaber, og NGO Færdigheder Færdighed i at genkende vigtige udfordringer for, og tilbagevendende strategier benyttet af både udviklingsaktører og måtgrupper (eller modtagerne ), der er berørt af virkningerne af udviklingstiltag; Færdighed i at foretage policy analysis og formulere relevante policy anbefalinger; Strategiske færdigheder i at engagere sig i internationale diskussioner relateret til globale udvikiingsproblemer; Kompetencer Kompetencer til at kommunikere og formidle forskningsresultater til et bredere, ikke-ekspert publikum Kompetencer til at anvende kompleks teoretisk viden i virkelige situationer; Kurset i udviktingspraksis og udfordringer fokuserer på at anvende forståelser af aktuelle udviklingsmæssige udfordringer. Udfordringer analyseres tværfagligt fra tre forskellige perspektiver: politiske, kultur-sociologiske og politisk økonomiske. I sammenhæng med disse, giver kurset de studerende indsigt i praktisk viden og færdigheder relateret til arbejdet med internationale udviklingssporgsmål og diskuterer, hvordan man anvender faglig viden i praksis samt udnytter praktisk erfaring fagligt. Således hjælper dette kursus de studerende med at forberede sig til praktik på tredje semester ved at fokusere på sammenhængen mellem akademisk viden og praktisk erfaring. Ved at trække på forskellige kategorier af litteratur, gør dette kursus de studerende bekendte med metodiske redskaber til at analysere udviklingspolicys og projekter. Policy Analysis består af en systematisk empirisk undersøgelse af projekt og policy-cykler, herunder problemformulering, màlsætning, policy- og projektformulering, implementering og evaluering. I sidste ende giver disse færdigheder de studerende en bedre forståelse af styrkerne, svaghederne og muligheden for at gennemføre særlige udviklingsinitiativer og interventioner. Undervisnings- og arbejdsform Kurset dækker centrale udviklingsteknikker og praksisser, herunder policy- og projektanalyse, et værktøj til at analysere udformningen, implementeringen og evalueringen af forskellige udviklingsindsatser. De forskellige trin, der er involveret i vigtige teknikker og praksisser vil blive præsenteret og de studerende vil arbejde med disse teknikker gennem gruppeøvelser ved hjælp af cases. Endelig bliver en eller to aktuelle udviktingsmæssige udfordringer introduceret fra forskellige perspektiver. Det tilstræbes, at eksempelvis aktorer fra et ministerium, en international organisation, et multinationalt selskab, og/eller ikke-statslige organisationer drøfter deres erfaringer i forbindelse med en ekskursion til deres arbejdspladser og/eller som gæstetalere. Forudsætning for deltagelse. Prøveform Det forventes at den studerende har en grundlæggende viden om internationale....,. udvikling svarende til det der undervises i pa bachelorfaget Internationale Studier. Eksamen består af en mundtlig prøve uden forberedelse. 11

12 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eksamen Eksamensspørgsmålene besluttes at eksaminator. Eksaminationens varighed er 30 minutter inklusive votering. Omprøve: Omprøven har samme form som den ordinære eksamen Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Noter samt kursusmateriale mà medbringes 7-trins-skalaen Intern Titel Va[gkursus: Metodekursus I Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, Leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp at akademiske og/eller Læringsudbytte/ praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetencer Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold tit relevante probtemstitlinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen tæring og ansvar egen faglige udvikling. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen at akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Hvert semester udbydes et antal metodekurser baseret på nedenstående temaer: 1. Kvantitativ analyse af globate data. 2. Feltstudier. 3. Forskningsmetoder inden for et specifikt felt. 4. International komparativ metode. Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består af en 48-timers skriftlig opgave, som udleveres efter sidste kursusgang. BesvareLsen må maksimalt fylde anslag inkl, mellemrum (svarende tit 5 normalsider). Gruppeprove eller individuel prøve Individuel prøve Omprove følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. 12

13 ligesom forholder Hjætpemidter tit eksamen Bedømmetse Censur Atle 7-trins-skataen Ingen semester Formåt Det andet semester har tit formål at give de studerende indblik i og færdigheder i at analysere centrale begivenheder og arenaer hvor kultur- og sprogmøder har haft og stadig har afgørende indflydelse på kulturelle, sociale og politiske forhold. De studerende opnår desuden en avanceret forståelse for de teoridannelser, metoder og rationater, der anvendes i udforskningen af sådanne begivenheder. Uddannetsesetementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og sprogmødestudier (15 ECTS) eller praktikprojekt i Kultur- og sprogmødestudier (15 ECTS) Atternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, gennemføre et projektorienteret praktiktortøb (15 ECTS) i stedet for projektet. Projektorienteret praktikfortøb kan kun indgå én gang i uddannelsen. Titet Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (KuLtur- og sprogmødestud jer) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om teorier, der forholder sig til begivenheder og fænomener, der har været eller er centrale for kulturog sprogmødestudier. Indgående og nuanceret viden om hvordan tilgange til og fortolkninger af sådanne begivenheder eller fænomener påvirker og påvirkes af lokaliserings- og globaliseringsprocesser. Indgående og kritisk forståelse at, hvordan forskellige opfattelser at tid indgår i teorier såvel som i kulturelle og sociale praksisser, der er eller har været centrale for kultur- og sprogmødestudier. / Færdigheder Lærin gsudb Y Identificere, hvordan akademiske tekster andre kilder bedømmelseskritenier tit. informationer, der evt, opererer pa tværs at sprogskel - sig til centrale begivenheder, fænomener og spørgsmål inden for kultur- og sprogmødestudiers genstandsfelt Forstå og anvende ideen om groundedness eller tekstmæssig forankring på en kritisk måde, når de identificerer og analyserer kul turmødebegivenheder og fænomener og de teoretiske tilgange, der forholder sig tit kulturmøder. Identificere og situere argumenter og tilgange i akademiske tekster og andre kilder med henblik på at kunne udpege deres forskellige eller delvist overlappende forståelser af tid, sted og rum. Kompetencer

14 Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser at forskellige udlægninger at globaliseringsprocesser i tid, sted og rum, herunder en eventuel inddragelse at magtforhold og betydningsforskydninger på tværs af sprogskel Evaluere og kritisk situere analyser og projekter, der omhandler aspekter at globaliserings-/lokaliseringsprocesser, eksempelvis syd-nord relationer. Kritisk evaluere deres egen position og egne erfaringer i den nutidige globale orden påvirker valg at teori og deres anvendel-ser af disse. Overordnet indhold Kurset præsenterer de studerende for et udvalg af sociale og kulturelle fænomener og begivenheder, der har været eller er centrale for udviklingen at fremherskende teorikomplekser om kultur- og sprogmødestudier. Disse inkluderer kolonialisme, post/neo/de-kotonialitet; frivillige og tvungne migrationer; slaven og andre institutionaliserede undertrykkelser at specifikke sociale og kulturelle grupper; frihedsbevægelser; forskellige former for [iberalisme og andre økonomiske ideologier; oplysningstiden og dens arv. I arbejdet med udlægningerne af disse begivenheder og fænomener vil de studerende skulle forholde sig til, hvordan forskellige udlægninger er forankrede i tid, rum og sted, og evt, kan være vanskelige at forstå på tværs at kulturelle, sproglige og sociale skelsættelser. Dette kan fx komme til udtryk i kritiske vurderinger at, hvordan den fysisk-materielle, geografiske eller økonomiske sammenhæng, hvor et givent fænomen optræder, har indflydelse på, hvordan fænomenet fortolkes og anskues teoretisk. Kurset vil lægge op til det efterfølgende kursus B i Kultur- og Sprogmødestudier, der udtorsker de teoretiske implikationer at spørgsmålene og betragtninger, der på A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar tor at have foreberedt sig tit de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte tinde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse Undervisningsat og arbejdsform,. tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og pro blemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillingen. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk Forudsætning tor deltagelse Forudsætninger tor at kunne ga tit eksamen Prøveform. Det anbefales, at studerende tager A kurset samme semester som B kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Forsiden tit den skriftlige opgave skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. En skriftlig opgave der svarer på et at tre annoncerede spørgsmål, som den kursusansvarlige tormulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen, som skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og som skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl.... obligatoriske dele: referenceliste udfyldt forside, og ekskl, mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omtangskrav og forside afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på taget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig 14

15 viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver. (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige teoretiske tilgange, epistemologier, ontologier, ideologier og hvordan disse relaterer sig til politik og kultur i det globale nord og syd. Indgående og nuanceret forståelse at teoretiske hoveddiskussioner og bidrag, der har forbindelse til temaer som fx modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som processer, der relaterer sig til globatisering og lokalisering. Viden om hvordan forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk, socialt, sprogligt betingede og! eller medieskabte repræsentationsformer), samt forskellige opfattelser at magtpositioner og at mobilitet/rodfæstethed påvirker på de teoretiske hoved diskussioner. Færdigheder Identificere, forstå og analysere, hvordan forskellige teorier optræder Læringsudbytte/ i. og pavirker sociale og kulturelle begivenheder, debatter og produkter, bedømmelseskriterier evt. pa tværs at magtbetonede sprogskel. Identificere, forstå og diskutere forskellige tilgange til begreber som videnskabelig validitet, epistemologi, ontologi, ideologi, agens etc. Relatere ovenfor nævnte teoretiske begreber til konkrete eksempler, hvor der indgår forskellige opfattelser at tid, sted og rum (historisk, socialt, medieret) samt forskellige opfattelser at magtpositioner/ relationer og af mobilitet/rodfæstethed. Kompetencer Anvende adækvate analytiske begreber fra relevante tilgange og evt, på tværs at relevante sprogskel til at beskrive problemer, der knytter an til modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som til globaliserings-og loka[iseringsprocesser i projektformu[eringer og planlægning. Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser at kultur- og sprogmødefagligeproblemer, der udspringer af den nuværende globale 15

16 orden, ved at anvende relevante teoretiske begreber med reference til specifikke og evt, forskellige epistemologiske og/eller ontologiske rammer. Reflektere over egen praksis i forhold til egen og andres posi-tioner inden for den nuværende globale orden. Dette kursus omhandler teorier og perspektiver, der er relevante for at kunne forstå problemer, der præsenteres i A kurset. Kurset har et særligt fokus på konceptualiseringer at nøglebegreber, der anvendes i teoretiske tilgange til kultur- og sprogmødetematikker de tilknyttede og problemfelter. Kurset præsenterer en række teoretiske tilgange, der tager forskelligartede greb på klassiske metodiske og teoretiske spørgsmål, som eksempelvis: Hvad er epistemologi i en flerkulturel sammenhæng? Er begrebet meningsfyldt uden for vestlige diskursive og ideologiske rammer? Er distinktionen vestlig/ikke-vestlig relevant, og hvis den er hvornår og hvordan? Overordnet indhold Hvordan repræsenterer forskellige teorier begrebet agens? Hvad betyder ideer om subjektpositioneringer og subjektiveringer for teoretiske argumenter og for sociale og kulturelle praksisser i forskellige dele af verden? Hvad er konsekvenserne af vores teoretiske og (epistemologiske?) viden og almindeligt accepterede ideer? Er teori politisk? Hvis det er tilfældet, hvordan definerer og teoretiserer vi så politik? Hvis det ikke er tilfældet, hvordan beskriver vi så den magt, som teorier direkte eller indirekte udøver? Kurset vil lægge vægten på den tætte relation mellem teori og praksis ved at situere teorierne i forhold til de problemfelter, der bliver taget op i A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform,. tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusarisvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Det anbefales, at studerende tager B kurset samme semester som A kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Den obligatoriske forside tit synopsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til synopsis overholdt. Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende skriver en synopsis, der demonstrerer den studerendes evne til at analysere et givent relevant emne, præsentere og anvende udvalgte teoretiske diskussioner fra kurset, som beskrevet i viden, færdighed og kompetenceafsnittet. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse Prøveform at emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et kildemateriale, der er udvalgt at den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstil[ing. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske 16

17 eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivetsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den... obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterie r C. AktueLt tema og forskning i KuLtur- og Sprogmødestudier (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefaglige felt og den relevante forskning. Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og problemstitlinger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Færdigheder forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og undervisningssprog udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kompetencer 17

18 Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund at kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefagtige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige... positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Undervisnings- og arbejdsform Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at tekster, men også formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. Preveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl, mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end. undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskeltet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivetsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern 18

19 Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering D. Mobititeter (Kuttur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg at temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobiliteter. Færdigheder identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner Læringsudbytte/ foretage nuancerede analyser af mobilitetsprocesser samt at de teorier, bedømmelseskriterier. metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet vurdere og eksemplificere konsekvenserne at anvendte teorier, metoder og tilgange i relation tit konkrete praksisser Kompetence identificere relevante metodotogiske strategier i udvidede studier af mobiliteter argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser at konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af analyser af udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode. Overordnet indhold Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger at teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: ndivider og grupper Ideer og normer Materiatiteter og teknologier Arbejdstormen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse at Undervisnings- og arbejdsform,. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den Prøvetorm. kursusansvarlige underviser. 19

20 og Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Opgaven skat demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skat indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskt. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnetse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskettet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/, bedømmelseskriterier E. Kutturmøder og forskelle (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, reproduktion eller transformation af kulturelle og/eller sproglige forskelle og tigheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen af magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige anatytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange tit relationen mellem struktur, agens og subjektivitet over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en. analytisk ramme, der er relevant for forstaetsen af et specifikt socialt dom æ n e. Færdighed i klar mundtlig formidling af en problemstilling og en analyse af et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser at kulturmøder og at produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs at sprogskel mellem kilde- og formid[ingssprog. Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser at kutturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner. 20

21 I Overordnet indhold. I dette studleelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og.., subjektivitet. Heri indgar, hvordan magt adresseres pa forskellige mader afhængig af tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og / eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst.., Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. TiLfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform. tekster, men ogsa formuleringen af sporgsmal og kommentarer til tekst og problemfetter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen.. Rettidig indsendelse af synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside Prøveform Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende vælger data og! eller materiale til belysning af et valgfrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skat være relevant for det undersøgte problem og kan være af enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv Litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl, en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse at eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstitl.inger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at 21

22 . Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur ngen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern TiteL Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier. Projekt (KuLtur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projekt 15 ECTS Viden Indgående og nuanceret kendskab til og viden om et kultur- og sprogmødefagligt problem, herunder relevante aktørers ti[gange til problemet. Indgående og nuanceret kendskab til og viden om forskellige positioner inden for forskningsfelter at relevans for det adresserede tema og problem. Indgående og nuanceret viden om forskellige metodologiske og teo retiske tilgange at relevans for projektets tema og problem. Færdigheder Færdigheder i at formulere og analysere et komplekst problem indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier på baggrund at relevant forskning Færdigheder i at udvælge, anvende, begrunde og kritisk reflektere over de teorier og metodologier der anvendes i et kultur- og sprogmødefagligt projekt.... Færdigheder i at bearbejde og formidle projektets specifikke problem og valg at teori og metodologi til fagfæller Kompetencer I forlængelse at tidligere opnåede projektkompetencer, vil den studerende opnå kompetence i at relatere den valgte projektstrategi og de valgte metodologier til lignende eller andre typer at projektarbejde, som den studerende tidligere har arbejdet med eller som evt, bruges på forskellige, relevante arbejdspladser. Kompetence i at organisere og tage ansvar for problemorienteret projektarbejde indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier i sam arbejde med medstuderende og vejledere. Kompetence i at identificere og formidle komplekse problemer og analyser til akademiske fagfæller og evt. eksterne parter med interesse for emnet. Overordnet indhold. I forlængelse af tidligere opnåede kompetencer i problembaseret projektarbejde, skal de studerende lære at begrunde deres valg at argumentation, metodologi og... teoretiske positionering pa et mere nuanceret niveau. Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): 22

23 Undervisnings- og arbejdsform En studerende 750 sider To studerende 1000 sider Tre studerende 1250 sider Osv. (altså der lægges 250 sider oveni de 750 pr. studerende i en gruppe) Uddannelsens ledelse har mulighed for at supplere undervisningen med obligatoriske aktiviteter i form af intern evaluering og workshops alt efter det økonomiske råderum. Et sådant krav vil senest blive formidlet til de studerende ved semesterstart. Projektarbejdet udføres i grupper på 2-6 studerende. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder og obligatoriske workshops, afhængigt af uddannelsens økonomiske råderum. Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdet faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: 1 eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang: 1 studerende: 30 sider 2 studerende: 40 sider 3 studerende: 50 sider 4 studerende: 60 sider 5 studerende: 70 sider En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indhotdsfortegnelse, referenceliste, abstract, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Abstractet skal være på anslag inkl, mellemrum. Projekter skrevet på dansk har abstracts på engelsk. Projekter skrevet på engelsk har abstracts på dansk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. 23

24 tre evt, Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tiliadte. Hvis gruppen vit benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på den Hjælpemidler til eksamen. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nogle eller tidssvarende enhed. Bedømmelse Censur 7-trins-skaLaen Ekstern Titel. Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Prakti kprojekt (Kultur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projektorienteret praktikfortøb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedet som en arbejdsplads, der arbejder med kulturog sprogmødefaglige problemstillinger Indsigt i en given professions og arbejdsplads begrebsliggøre[se at kultur og dens praksis Forståelse for konsekvenser for vidensproduktion og for borgere at de kulturanalytiske valg, der træffes på en given arbejdsplads. Færdigheder Redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan kulturbegreber formuleres og kulturanalytisk praksis anvendes på en given arbejdsplads. Anvende adækvate kulturbegreber og analytiske tilgange i en professionel kontekst. Kompetencer Formulere og anvende kultur- og sprogmødefaglig viden på en meningsfuld måde på en given arbejdsplads Oversætte uddannelsens fagsprog og formidle kultur- og sprogmødefagljghed gennem et sprog og en praksis, der er forståelig og anvende-lig på flere niveauer og til differentierede målgrupper - på en gi-ven arbejdsplads Praktikprojektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprever sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den studerende forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag at arbejdet med en selvvalgt kultur- og sprogmødefagtig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem den akademiske faglighed og praksis. Praktikprojektrapporten har følgende længde: En studerende: sider to - studerende: sider Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): En studerende: 500 sider To studerende: 700 sider Tre studerende: 900 sider Osv. (altså der lægges 200 sider oveni de 500 pr. studerende i en gruppe) Praktikprojektarbejdet udføres individuelt, evt, i en gruppe på 2-3 studerende, såfremt de er i praktik på samme arbejdsplads Undervisnings- og arbejdsform. Arbejdsformen lægger vægt pa at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, 24

25 teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder mellem den studerende opg vejleder. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen At praktiksted og praktikkontrakt er udfyldt og godkendt at uddannelsen. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en individuel eller gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt inden for projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Prøveform Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: 1 eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter Praktikprojektrapporten har følgende længde: studerende: sider 2-3 studende: sider En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. i Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eller gruppe Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogske[let såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende eller gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skal Hjælpemidler til det eksamen.... meddeles pa den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB nøgle eller tidssvarende enhed. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier. Formål Internationale Udviklingsstudier Formålet med semestret er at sætte sig ind i avancerede teoretiske, empiriske og metodiske diskussioner indenfor Internationale udvikungsstudier. Det har to komponenter, der består af Valgkursus: Specialiseringskursus, hvor de studerende får avanceret og specialiseret viden om et bestemt område inden for Internationale udviklingsstudier samt evnen til at foretage komplekse analyser. 25

26 Valgkursus: Metodekursus II, hvor de studerende udvikler evnen til at forstå, hvordan kvantitative og kvalitative metoder anvendes til udviklingsmæssige problemstillinger. Metodekurset er specielt designet til at forberede de studerende metodisk til specialet. Kultur- og Sprogmødestudier Formålet med tredje semester på faget Kultur- og Sprogmødestudiers vedkommende har semesteret til formål at give den studerende viden om og færdigheder og kompetencer til at arbejde med kulturmødefaglige problemstillinger på et avanceret niveau inden for et udvalg af specialiserede områder. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling at analytiske og praktiske færdigheder der sigter mod tilegnelse, analyse og formidling af kultur- og sprogmødefaglig viden til relevante målgrupper. Uddanne[seselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Internationale udviklingsstudier Valgkursus: Specialiseringskursus (10 ECTS) Va[gkursus: Metodekursus 11(5 ECTS). De studerende vælger mellem de specialkurser og metodekurser, som studienævnet udbyder hvert semester. Listen af kurser bliver offentliggjort på kursus.ruc.dk. Kultur- og sprogmødestudier Dybdekandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) Dybdekandidatprojektetet kan efter ansøgning i studienævnet erstattes at enten: (a) et projektorienteret praktiktorløb i Kultur- og sprogmødestudier (15 ECTS) eller (b) valgkursus D eller E med workshop (10 ECTS) og valgkursus C, D eller E (5 ECTS). Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i løbet at kandidatuddannelsen (uanset om det er med eller uden workshop). Aktiviterne på 3. semester kan, efter ansøgning studienævnet, erstattes at et projektorienteret praktiktorløb (15 ECTS) enten på Internationale Udviklingsstudier eller Kultur- og Sprogmødestudier (i stedet for dybdekandidatprojektet). Aktiviteterne i 3. semester på Internationale Udviklinsstudier og Kultur- og Sprogmødestudier kan efter godkendelse i studienævnet erstattes af et projektorienteret praktikforløb (30 ECTS). Praktik kan kun forekomme én gang i løbet af uddannelsen. Titel Specia[iseringskursus med mundtlig prøve (Internationale udviktingsstudier) Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor Internationale Udvi klingsstudier; Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til faget; Færdigheder. Færdigheder at udvælge relevante teorier til at undersøge et valgt omrade; Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og metoder; Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater; Kompetencer 26

27 Kompetencer tit at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfælters tæring ved aktivt at deltage i gruppearbejde, præsentationer og diskussioner; Kompetencer tit selvstændigt at vælge og anvende videnskabelig Litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling; Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Formålet med specialiseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde. Der udbydes mindst to specialiseringsseminarer hvert semester. Temaerne kan omfatte: Moderne teorier om staten i det Globale Syd Governance og økonomisk omstilling i en globatiseret verden Migration og statsborgerskab Policys og praksisser i global sundhed Sociale, politiske og økonomiske aspekter af klimaændringer Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroptæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Individuel, mundttigt prøve med udgangspunkt i pensum. Prøven har en samlet varighed af 60 minutter fordelt på ca. 30 minutters forberedetsestid (inkl, tiden tit at trække spørgsmål) og ca. 30 minutters mundtlig eksamination inklusive votering. De studerende inviteres tit at komme med forslag tit eksamensspørgsmål, og der udmeldes derefter 8-15 spørgsmål, der tilsammen dækker pensum. Ved prøvens begyndelse trækker den studerende 2 spørgsmål. De 2 spørgsmål danner udgangspunkt for eksaminationen, hvor den studerende efter forberedelsestiden præsenterer og diskuterer spørgsmålene på baggrund af pensum. Der kan ved eksaminationen spørges ind tit hele kursets pensum. Alle hjælpemidler er tilladt i forberedetseslokatet. I eksamenslokalet er alene noter skrevet i forberedelsestiden tilladt. Den kursusansvarlige kan tillade, at særlige hjælpemidler er tilladt i eksamenstokatet, fx forberedte hand-outs elter lignende. Omprøve er den samme som den ordinære prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle (jf. ovenfor) 7-trins-skalaen Intern Tt i e Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmetseskriterier Specialiseringskursus med skriftlige opgaver (Internationa[e udviktingsstudier) Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Specialiseret viden om et bestemt emne indenfor Internationale Udviklingsstudier;... Avanceret viden om faglige og metodiske diskussioner relateret til faget; Færdigheder Færdigheder i at udvælge relevante teorier til at undersøge et valgt område; 27

28 Færdigheder i at udvælge og kritisk anvende relevante teorier og metoder; Færdigheder i at formidle og diskutere teorier og empiriske resultater; Kompetencer Kompetencer til at tage ansvar for og reflektere over egen og fagfællers tæring ved aktivt at deltage i gruppearbejde, præsentationer og diskussioner; Kompetencer til selvstændigt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik problemstilling; Formålet med speciatiseringskurset er at give de studerende avanceret viden indenfor et specifikt forskningsområde. Der udbydes mindst to specialiseringsseminarer hvert semester. Temaerne kan omfatte: Overordnet indhold Moderne teorier om staten i det Globale Syd Governance og økonomisk omstilling i en globaliseret verden Migration og statsborgerskab Poticys og praksisser i global sundhed Sociale, politiske og økonomiske aspekter af klimaændringer Kursusforløb tager udgangspunkt i forelæsninger, men vil tillige omfatte andre undervisnings- og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg, peer feedback og ekskursioner, såvel som andre praktiske aktiviteter. Under kursusfor[øbet udarbejdes en skriftlig opgave, som er en besvarelse af et Undervisnings- og arbejdsform spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen afleveres i forbindelse med sidste kursusgang og indgår i bedømmelsen. Besvarelsen må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. Omfanget er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, [itteraturliste og evt, bilag. Overstiger opgaven det tilladte omfang afvises den fra eksamen, og der er brugt et forsøg. Prøven består af to dele 1: En skriftlig opgave som udarbejdes under kursus forløbet. 2: En 48 timers skriftlig hjemmeopgave Prøveform Den ene delopgave er en besvarelse af et spørgsmål, som udleveres ved kursusstart. Besvarelsen må ikke overstige anslag inklusive mellemrum svarende til fem norma[sider. Den anden delopgave er en 48-timers opgave. 48-timers opgaven udleveres efter sidste kursusgang. Heller ikke 48-timers opgaven må overstige anslag inkl, mellemrum svarende til fem normalsider. De to delopgaver samles i ét dokument, som uploades på onlineeksamen.ruc.dk. Omfang af opgaverne er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaverne afvises begge fra eksamen, hvis én eller begge overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Der gives én samlet karakter. De to delopgaver vægter ligeligt ved bedømmelsen. Omprøve: Har den studerende ikke afleveret den første skriftlige opgave ved sidste kursusgang afleveres denne senest to uger efter kursets afslutning. Omprøven til den 48-timers skriftlige hjemmeopgave foregår i reeksaminationsperioden. 28

29 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Valgkursus: Metodekursus II Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om akademiske og/eller praksisrettede metoder, deres anvendelse og relevans på videregående niveau. Forståelse for og kritisk refleksion over akademiske og/eller praksisrettede metoder inden for den samfundsvidenskabelige forskning og dens anvendelser indenfor den studerendes fremtidige profession som fx underviser, projektleder, konsulent, leder eller forsker. Færdigheder Udføre undersøgelser og analyser ved hjælp af akademiske og/eller Læringsudbytte/ praksisrettede metoder. bedømmelseskriterier Vurdere og vælge metoder inden for den forskningsmæssige og professionelle praksis. Formidle og diskutere akademiske og/eller praksisrettede undersøgelser i en sproglig form, der er korrekt, klar, fagligt præcis, velstruktureret og velargumenteret. Kompetence Samarbejde med kolleger i anvendelsen forskellige akademiske og/eller praksisrettede metoder og analyseformer i forhold til relevante problemstillinger i forskningsmæssige og professionelle kontekster. Refleksion over egen læring og ansvar egen faglige udvikling. Forskningsmæssige og professionelle præmisser for akademiske og praksisrettede analyser. Fremgangsmåder ved brugen af akademiske og/eller praksisrettede redskaber i henholdsvis forskningsmæssige og professionelle kontekster. Overordnet indhold Metodekurserne udbydes indenfor et at følgende emner: 1. Kvantitativ analyse af globale data. 2. Feltstudier. 3. Forskningsmetoder inden for et specifikt akademisk felt. 4. International komparativ metode. Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger, øvelser, studenter-præsentationer, peer feedback og diskussioner. Eksamen består af en individuel skriftlig metodeopgave, som diskuterer og problematiserer forskellige mulige metodiske tilgange til en større skriftlig opgave. Opgaven afleveres senest en uge efter kursets afslutning. Prøveform Opgaven må ikke overstige anslag inkl, mellemrum svarende til 8 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Opgaven afvises fra eksamen, hvis den overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksa menstorsøg. 29

30 Omprøve: er en ugeeksamen som følger de samme bestemmelser som den ordinære eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur ndividuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) ISG opgaver Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om. Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og bestutn ingsprocesser. Viden om krav til og betingelser for konkret opgaveløsning i den organisation, hvor praktikken foregår. Indblik i fagets teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed. Indsigt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling. Færdigheder Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med Læri ngsu d bytte! p roj e kta rbejdet. bedømmelseskriterier Færdighed i at kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete opgaver bestilt af praktikværten. Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra faget til praktiske problemstillinger og dynamikker på en arbejdsplads. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at udarbejde et praktikprojektet, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen. Kompetence til at relatere praksisviden og -erfaring til fagets faglige teorier, begreber og metoder.kompetence tit at relatere praksisviden og -erfaring tit fagenes faglige teorier, begreber og metoder. Håndtere gennemførelsen af flere parallelle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver til universitetet). Ansvar for egen faglig og professionel udvikling. Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads. Overordnet indhold Læringen i praktikforløbet foregår ved en blanding af praktisk arbejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige udarbejdelse af praktikopgaver. Undervisnings- og arbejdsform. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske.... afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos savet 30

31 . praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Praktikopholdets samlede arbejdsomfang svarer til et halvt semester, Ca. 400 timer. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for fagets gensta ndsfe It. Praktikfoløbet afsluttes med en skiftlig opgave bestående af 3 delopgaver. Der udpeges en praktikkoordinator, som har ansvaret praktikken. Praktikkoordinatoren er tillige bedømmer på opgaverne. Individuel skriftlig prøve bestående at 3 delopgaver Prøveform Delopgave 1 skal indeholde refleksioner over (a) brugen af samfundsfaglige metoder på praktikstedet og (b) en diskussion at enten hvorledes praktiskstedet kunne udnytte forskellige metodiske tilgange mere optimalt eller et eksempel på, hvorledes praktikstedet kunne tilrettelægge en arbejdsopgave med brug at torskellige samfundsfaglige metoder og disses styrker og svagheder set lysets at praktikstedes særlige interesser. Delopgave 2 skal indeholde refleksioner over teorier inden for faget, der er særligt relevante for praktikstedet og/eller praktikstedets genstandsfelt. Delopgave 3 skal indeholde et 5-siders notat til praktikstedet. Temaet for notatet vælges frit at den studerende, men skal dog have relevans for praktiskstedet og være inden tor fagets genstandsfe[t. Som eksempler på notater kan nævnes et policy briet, en begrundet anbefaling til kommende indsatsområder, eller et motiveret forslag til organisationsændring Omfang at opgaverne er baseret på anslag (inkl, mellemrum) pr. side,eksklusiv forside, indholdstortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Der gives én samlet karakter for de 3 delopgaver, der vægtes lige. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Projektorienteret praktikforløb (30 ECTS) IU og KOS (ENG) Seneste ændring pr. 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Engelsk Projektorienteret praktikforløb 30 (15+15) ECTS Viden Viden om samfundsforhold inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt, herunder særligt de aspekter, som den studerende vælger at skrive projekt om. Viden om, hvordan en beskæftigelsesrelevant organisation som praktikstedet fungerer internt, herunder dets arbejdsopgaver, arbejdsgange og beslutningsprocesser 31

32 Overordnet indhold. Viden om krav til og betingelser for konkret opgaveløsning i den organisation, hvor praktikken foregår Indblik i fagenes teoretiske, metodiske og analytiske tilgange og begrebers praktiske anvendelighed Indsigt i den nyeste faglitteratur relevant for at belyse praktikprojektets problemstilling. Færdigheder Færdighed i at arbejde med en faglig relevant problemstilling inden for praktikstedets aktiviteter og genstandsfelt i forbindelse med projekta rbejdet. Færdighed i at kombinere akademiske indsigter (teorier, metoder, tilgange) fra fagene og koble disse til praktiske problemstillinger og opgaver på praktikstedet. Færdighed i at gennemføre konkrete opgaver bestilt af praktikværten. Færdighed i at koble akademisk indsigt og viden fra begge fag til praktiske prob(emstillinger og dynamikker på en arliejdsplads. Kompetencer Kompetence til selvstændigt at udarbejde et praktikprojektet, herunder at planlægge og styre arbejdsprocessen. Kompetence til at retatere praksisviden og -erfaring til fagenes faglige teorier, begreber og metoder. Håndtere gennemførelsen af flere parallelle opgaver (opgaver hos praktikstedet samt opgaver til universitetet). Ansvar for egen faglige og professionelle udvikling. Ansvar for at agere professionelt i et arbejdsfællesskab på en arbejdsplads. Læringen i praktikforløbet foregår ved en blanding at praktisk arbejde, refleksioner over mødet mellem teori og praksis og ved den selvstændige... udarbejdelse af praktikprojektet. Udarbejdelsen af praktikprojektet sker under vejledning fra en praktikvejleder. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe et praktiksted og den praktiske afvikling af praktikforløbet, herunder sikre at arbejdsopgaver hos såvel praktikstedet samt forpligtigelser overfor universitetet gennemføres. Praktikopholdet skal forhåndsgodkendes af studienævnet inden det påbegyndes. Det forventes, at semesterets arbejdsindsats fordeles med ¾ til praktikstedet og ¼ til universitetet (svarer til Ca timer hos praktikværten og Ca. 200 timer til universitetet). Praktikantens hovedaktiviteter skal beskrives og ligge inden for genstandsfeltet af begge fag. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende har forpligtigelser til begge fag. Overordnet set modtager Internationale udviklingsstudier en række opgaver og Kultur- og sprogmødestudier et praktikprojekt. Forpligtelser til Internationale udviklingsstudier: Faget modtager en afsluttende skiftlig opgave bestående af 3 delopgaver. Der udpeges en praktikkoordinator, som har ansvaret for Internationale udviktingsstudier andel i praktikken. Praktikkoordinatoren er tillige bedømmer på opgaverne. Forpligtelser til Kultur- og sprogmødestudier: Den studerende skal udarbejde en midtvejsrapport, der skal indho[de 32

33 1. Refleksioner over praktikopholdet bestående af én sides beskrivelse af praktikstedets opgaver/aktiviteter og centrale problemstillinger disse adresserer samt den studerendes daglige opgaver i organisationen og af to sides refleksion over, hvilke af fagets teorier hhv, metoder, der har været særligt relevante for det hidtidige arbejde hos praktikværten og hvorfor. 2. Praktikprojektets problemfelt og problemformulering (max. 2 sider) 3. Udkast til praktikprojektets struktur (teori, metode, empiri, analyse) 4. Eorslag tit minimum 300 sider af praktikprojektets samlede litteratur på 650 sider. Praktikprojekt Praktikprojektets problemstilling skal relatere sig til teoretiske eller empiriske problemstillinger fra fagets genstandsområde, som opholdet hos praktikværten (eller dennes aktiviteter) giver anledning til at belyse, men vælges i øvrigt frit af den studerende. De studerende opfordres til at fokusere på problemstillinger, hvor aspekter fra Internationale udviklingsstudier kan komme i spil. Se øvrigt beskrivelsen af praktikprojektet under prøveform. Der er tale om to selvstændige og uafhængige prøver for henholdsvis Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier. Internationale udvklingsstudier: Individuel skriftlig prøve bestående af 3 delopgaver. Prøveform Delopgave i skal indeholde refleksioner over (a) brugen af samfundsfaglige metoder på praktikstedet og (b) en diskussion af enten hvorledes praktiskstedet kunne udnytte forskellige metodiske tilgange mere optimalt eller et eksempel på, hvorledes praktikstedet kunne tilrettelægge en arbejdsopgave med brug af forskellige samfundsfaglige metoder og disses styrker og svagheder set i lysets af praktikstedes særlige interesser. Delopgave 2 skal indeholde refleksioner over teorier inden for faget, der er særligt relevante for praktikstedet og/eller praktikstedets genstandsfelt. Delopgave 3 skal indeholde et 5-siders notat til praktikstedet. Temaet for notatet vælges frit af den studerende, men skal dog have relevans for praktiskstedet og være inden for fagets genstandsfelt. Som eksempler på notater kan nævnes et policy brief, en begrundet anbefaling til kommende indsatsområder, eller et motiveret forslag til organisationsændring Omfang af opgaverne er baseret på anslag (inkl, mellemrum) pr. side,eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og evt, bilag. Der gives én samlet karakter for de 3 delopgaver, der vægtes lige. Kultur- og sprogmødestudier: Individuel mundtlig eksamen på baggrund at praktikprojektet. Det færdige praktikprojekt, der udarbejdes individuelt, skal indeholde i. Et executive summary på max anslag inklusive mellemrum (svarende til to normalsider af anslag), der forholder sig til projektets indhold og til de væsentligste punkter, en læser særligt bør være opmærksom på 2. En hoveddel; herunder et obligatorisk litteraturreview, der giver en oversigt over den nyeste forskning inden for det område af faget, som praktikprojektet behandler (state of the art-litteraturreview). 33

34 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve på begge fag Litteraturen til projektet består af i alt 650 sider, der udvælges af den studerende i samarbejde med vejleder. Omfanget af det samlede projekt må ikke overstige anslag inklusive mellemrum (svarende til 25 normalsider at anslag) Alt undtagen standardforside og bilag/apendiks tæller med omfanget. Praktikprojektet afvises fra eksamen, hvis det overstiger den maksimale projektomfang og der er brugt et eksamensforsøg. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Internationale udviklingsstudier: Alle Kultur- og sprogmødestudier: Ingen Fag 1: 7-trins-skalaen Fag 2: 7-trins-skalaen Fag 1: Ingen Fag 2: Intern Titel. Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier. Overordnet indhold. Dybdeprojekt (Ku[tur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projekt 15 ECTS Viden Indgående og nuanceret kendskab til og viden om et kultur- og sprogmødefagligt problem, herunder relevante aktørers tilgange til problemet. Indgående og nuanceret kendskab til og viden om forskellige positioner inden for forskningsfelter at relevans for det adresserede tema og problem. Indgående og nuanceret viden om forskellige metodotogiske og teoretiske tilgange af relevans for projektets tema og problem. Færdigheder Færdigheder i at formulere og analysere et komplekst problem indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier på baggrund at relevant forskning Færdigheder i at udvælge, anvende, begrunde og kritisk reflektere over de teorier og metodologier der anvendes i et kultur- og sprogmødefagligt projekt..... Færdigheder i at bearbejde og formidle projektets specifikke problem og valg at teori og metodologi til fagfæller Kompetencer I forlængelse at tidligere opnåede projektkompetencer, vil den studerende opnå kompetence i at relatere den valgte projektstrategi og de valgte metodologier til lignende eller andre typer af projektarbejde, som den studerende tidligere har arbejdet med eller som evt, bruges på forskellige, relevante arbejdspladser. Kompetence i at organisere og tage ansvar for problemorienteret projektarbejde indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier i samarbejde med medstuderende og vejledere. Kompetence i at identificere og formidle komplekse problemer og analyser til akademiske fagfæller og evt. eksterne parter med interesse for emnet. I forlængelse at tidligere opnåede kompetencer i problembaseret projektarbejde, skal de studerende lære at begrunde deres valg af argumentation, metodotogi og... - teoretiske positionering pa et mere nuanceret niveau. 34

35 Pensum (dvs. videnskabeug Utteratur): Til projekter: En studerende 750 sider To studerende 1000 sider Tre studerende 1250 sider Osv. (altså der lægges 250 sider oveni de 750 pr. studerende i en gruppe) Den studerende forventes at placere den opnåede akademiske viden, færdigheder og kompetencer i relation tit læring opnået gennem studieaktiviteter på det fordugående semester på Kultur- og Sprogmødestudier. Uddannelsens Ledelse har mulighed for at supplere undervisningen med obligatoriske aktiviteter i form af intern evaluering og workshops alt efter det økonomiske råderum. Et sådant krav vil senest blive formidlet tit de studerende ved semesterstart. Undervisnings- og arbejdsform Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder og obligatoriske workshops, afhængigt af uddannelsens økonomiske råderum. Projektarbejdet udføres i grupper på 2-6 studerende. (Solo-projekter er tilladte, men undervisning i form af vejledermøder kan ikke garanteres). Projektrapportens maksimale omfang: 1 studerende: 30 sider 2 studerende: 40 sider 3 studerende: 50 sider 4 studerende: 60 sider 5 studerende: 70 sider En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, abstract, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Prøveform Abstractet skal være på anslag inkl, mellemrum. Projekter skrevet på dansk har abstracts på engelsk. Projekter skrevet på engelsk har abstracts på dansk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejtederen. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: 1 eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdet faglige 35

36 område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg at 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen etekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme lses kriterier Overordnet indhold Praktikprojekt (KuLtur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedet som en arbejdsplads, der arbejder med kulturog sprogmedefaglige problemstillinger Indsigt i en given professions og arbejdsplads begrebsliggørelse at kultur og dens praksis Forståelse for konsekvenser for vidensproduktion og for borgere af de kulturanalytiske valg, der træffes på en given arbejdsplads. Færdigheder Redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan kulturbegreber formuleres og kulturanalytisk praksis anvendes på en given arbejdsplads. Anvende adækvate kulturbegreber og analytiske tilgange i en professionel kontekst. Kompetencer Formulere og anvende kultur- og sprogmødefaglig viden på en meningsfuld måde på en given arbejdsplads Oversætte uddannelsens fagsprog og formidle kultur- og sprogmødefaglighed gennem et sprog og en praksis, der er forståelig og anvende-lig-- evt, på flere niveauer og til differentierede målgrupper - på en gi-ven arbejdsplads Praktikprojektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den studerende forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag at arbejdet med en selvvalgt kultur- og sprogmødefaglig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem den akademiske faglighed og praksis. Praktikprojektrapporten har følgende længde: 36

37 tre En studerende: sider to - studerende: sider Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): En studerende: 500 sider To studerende: 700 sider Tre studerende: 900 sider Osv. (altså der lægges 200 sider oveni de 500 pr. studerende i en gruppe) Undervisnings- og arbejdsform Praktikprojektarbejdet udføres individuelt, evt, i en gruppe på 2-3 studerende, såfremt de er i praktik på samme arbejdsplads Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder mellem den studerende opg vejleder. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen At praktiksted og praktikkontrakt er udfyldt og godkendt af uddannelsen. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en individuel eller gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt inden for projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Prøveform Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: i eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter Praktikprojektrapporten har følgende længde: i studerende: sider 2-3 studende: sider En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl, følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eller gruppe Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogske[iet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen, Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende eller gruppen vil benytte sig af en visuet præsentation, skal det Hjælpemidler til eksamen,.... meddeles pa den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB nøgle eller tidssvarende enhed. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern 37

38 Tt i e I Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. Aktuelt tema og forskning i Kultur- og Sprogmødestudier (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk VaLgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefaglige felt og den relevante forskning. Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og problemstilhnger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Færdigheder forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmedefagljge felt, evt, på tværs af sprogske[ mellem kilde- og Læringsudbytte/ undervisningssprog bedømmelseskriterier udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kompetencer Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund at kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs at sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg at metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken anatyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det ku[tur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige..,. positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig tit de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Undervisnings- og arbejdsform, Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse at. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvartige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gà tit eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den Prøveform. kursusansvarlige underviser. 38

39 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceuste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering D. Mobi[iteter (KuI.tur- og sprogmodestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobititeter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobiliteter. Færdigheder identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner Læringsudbytte/. foretage nuancerede analyser af mobilitetsprocesser samt af de teorier, bedømmelseskriterier.. metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier af mobiliteter argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser at konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af analyser at udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode. Overordnet indhold Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger at teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets 39

40 indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. TiLfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl, mulige dele: indholdsfortegnetse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen pa et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivetsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivetsen. Individuel prøve. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedommelseskriterier, D. Mobiliteter (med workshops) (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge.. Indgaende og nuanceret viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskellige former for mobiliteter. 40

41 Færdigheder Udvidede færdigheder i at identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner Udvidede færdigheder i at foretage nuancerede analyser af mobilitetsprocesser samt af de teorier, metoder og titgange der anvendes i forskningen og aktører i samfundet Udvidede færdigheder i at vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer Kompetencer i at identificere, beskrive og vurdede relevante metodologiske strategier for studiet af rnobiliteter Kompetencer i at anvende mobilitetsteorier med henblik på at opnå en indgående og nuanceret forståelse af konkrete sociale processer og praksisser med udgangspunkt i en skriftlig analyse Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af dybdegående analyser af udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen Prøveform Kurset behandler probtemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknotogiers mobilitet på et avanceret niveau. Det fokuserer på teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Formålet er at arbejde i dybden med teoretiske og analytiske perspektiver. Arbejdstormen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer tit tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte tre perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse af cases relateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres af kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk.. Det anbefales kraftigt at man deltager i undervisningen inkl. workshops. En skriftlig besvarelse, der svarer på et af tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig 41

42 I Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Individuel Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/, bedømme lses kriterier E. Kulturmøder og forskelle (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmeder og produktion, reproduktion eller transformation at kulturelle og /eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen at magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en. analytisk ramme, der er relevant for forstaelsen at et specifikt socialt domæne. Færdighed i klar mundtlig formidling af en problemstilling og en analyse at et specifikt socialt domæne, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesprog og formidtingssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser at kulturmøder og af produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog. Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser at kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke dom æ n er. dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori Overordnet indhold kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner 42

43 (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgår, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig at tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser tor analysen af kulturelle og / eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og atsæt i system og struktur etc. blive belyst Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisn ingssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen. Rettidig indsendelse af synopsis, der op fylder omtangskrav og udfyldt forsde prøve form Mundtlig eksamen på grundlag at en synopsis. Den studerende vælger data og! eller materiale tit belysning at et valgfrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse at emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt at den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamenstremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt at en diskussion under ledelse at eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. I bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden tor dette sprog i kursusbeskrivelsen. 43

44 I. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Individuel Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tiltadte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-neg[e eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedommelseskriterrer. Overordnet indhold E. Ku[turmøder og forske[le (med workshops) (Ku[tur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Indgående forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktionen, reproduktionen eller transformationen af kulturelle og / eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder) Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen af magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater Færdigheder Udvidet færdighed i at identificere de specifikke dynamikker, der kan associeres med forskellige sociale domæner, og at vælge relevante analytiske tilgange associeret med denne specificitet Udvidet færdighed i kritisk og dybdegående vurdering at forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange Færdighed i at identificere komplekse problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der muliggør en dybdegående analyse af et specifikt socialt domæne... Færdighed i at fremstille en klar skriftlig formidling at en problemstilling og en dybdegående analyse af et specifikt socialt domæne, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesprog og form i dli ngssp rog Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre indgående og nuancerede analyser at kulturmøder og af produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til at forstå relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med indgående og nuancerede analyser at kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling at dybdegående analyser at udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form at fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) 44

45 produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er en udvidet og nuanceret forståelse af relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgåret indgående kendskab til, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig af tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og evt. sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (ku[tur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc, blive belyst. Målet er at bidrage til den studerendes empiriske viden om konkrete kulturmøde situationer, som den studerende arbejder med på baggrund at metodologiske og analytiske perspektiver. Undervisnings- og arbejdsform Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse at cases relateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres af kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. En skriftlig besvarelse, der svarer på et af tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage tit at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: 21,000-24,000 tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside, og ekskl, mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og kravet om forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig Prøveform. viden pa tværs at sprogskellet safremt muligheden herfor fremgar at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener pà kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern 45

46 semester - specialet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Internationale udviklingsstudier og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Internationale udviklingsstudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Speciatearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refteksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk målgruppe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længereva rende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmetsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller at en enkelt person. Specialer skrevet at en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få speciatet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). ndividualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig speciatepreve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 46

47 fastsættes 6. GenereDe bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. regelsamling/uddannelse/ 6.1 Tilmelding/framelding og ompreve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, frame[ding og omprøve - og evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvætge[seskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: Pladserne fyldes op efter først til mølle princippet. Studerende, som skal tage kurset er sikret plads. 6.4 Beståe[seskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning at uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + i år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. Ior studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og kl.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 47

48 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. Lov om vurdering at udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse at klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse at retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Internationale studier d. 26. oktober 2015 Godkendt at Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Internationale udviklingsstudier og Kulturog sprogmødestudier, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier (cand.soc. i Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Internationale udviklingsstudier og Kultur- og sprogmødestudier, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet at dit sidste semester på din bacheloruddanne[se. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 48

49 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddanne[ser Engetsk og International Studies Historie og International Studies Journalistik og International Studies Kultur- Et Sprogmødestudier og International Studies Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og International Studies Humanistisk-teknotogiske bacheloruddannelser Geografi og International Studies Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og International Studies TekSam miljøptantægning og International Studies Naturvidenskabelige bachetoruddanne[ser Environmentat Biology og International Studies Geografi og International Studies Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og International Studies TekSam miljøplanlægning og International Studies Samfundsvidenskabe[ige bacheloruddanne[ser International studies (et-faglig bachetoruddannelse) International Studies og Geografi International Studies og Journalistik International Studies og Kommunikation International Studies og Politik Et Administration International Studies og Socialvidenskab International Studies og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier International Studies og TekSam miljøptanlægning International Studies og Virksomhedsstudier Geografi og Historie Geografi og Kommunikation Geografi og Kultur- Et Sprogmødestudier Geografi og Miljøbiologi Geografi og Plan, By Et Proces Geografi og Socialvidenskab Geografi og TekSam miljøplanlægning Socialvidenskab (et-faglig) Socialvidenskab og Arbejdslivsstudier Socialvidenskab og Historie Socialvidenskab og Journalistik Socialvidenskab og Kommunikation Socialvidenskab og Kultur- Et Sprogmødestudier Socialvidenskab og Plan, By Et Proces Socialvidenskab og Psykologi Socialvidenskab og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Socialvidenskab og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier 49

50 Sociatvidenskab og Virksomhedsstudier 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business Schoot (CBS) ngen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ngen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. PT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Samfundsfag med titvatg (45 ECTS) i Sociotogi Antropotogi Komparative Kutturstudier Syddansk Universitet (SDU) Sociotogi og Kutturanatyse Aarhus Universitet (AU) Samfundsfag med titvatg (45 ECTS) i Antropotogi, Sociotogi eller Gtoba[isering og Kutturet Identitet Antropotogi Aatborg Universitet (AAU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Det KongeLige Danske Kunstakademis SkoLer for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Arkitektskoten Arhus Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Designskoten Kolding Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks designskote Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachetoruddannetser For at blive optaget med en professionsbachetor skat du bestå 10 ECTS-point sommersupptering på RUC før du kan starte på setve kandidatuddannetsen. Du kan btive optaget med føtgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bachetoruddannetse end dem, der står i dette bitag, kan du stadig søge om optagetse på kandidatuddannetsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bachetoruddannetse med kvalifikationer, der svarer tit en af de adgangsgivende uddannetser 50

51 Når du har søgt, vt universitetet tave en vurdering af det faghge indhotd i din bachetoruddannetse. Hvis de vurderer, at din bachetoruddannelse kvabficerer dig tit at komme ind, så kan du bbve optaget på kandidatuddannetsen. Universitetet kan bestutte, at du skat gennemføre faglig supplering på op til 10 ECT5 for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppteringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannel.ser Har du ikke en bachetoruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannetse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannetsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skat have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. UddanneLsen skal være sammenhængende og der skat være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 51