Kultur- og sprogmodestudier

Transkript

1 STUDIEORDN ING for Kultur- og sprogmodestudier og Psykologi CAN D.MAG. I r. ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bache[or- og kandidatuddannetser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Ti[melding!framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgetseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannetser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Psykologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Kultur- og sprogmødestudier udgør fag i og Psykologi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Kultur- og sprogmodestudier og Psykologi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for Kultur- og Sprogmødestudiers samt Psykologis genstandsfelter, teorier og metode, med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for undervising og faglig udvikler på gymnasiale uddannelser, højskoler, forskningsinstitutioner og relevante videregående uddannelser. Kandidaterne kan desuden varetage planlægning og administration af kulturanalytiske og psykologifaglige projekter og tiltag i flerkulturelle og flersprogede kontekster i kommuner, HR-afdelinger i virksomheder, og analyse- og rådgivningsvirksomheder. Endelig vil de kunne varetage formidlingsopgaver i flersprogede og flerkulturelle kontekster i den offentlige og private sektor, hvor indsigt i psykologifaget er påkrævet. Kandidaterne vil være kvalificerede til beskæftigelse i jobs hvor det forventes at man kan indgå fagligt, konstruktivt kritisk og reflekteret i samfundsrelevante analyser, praksisser og diskussioner, der vedrører kulturmødefaglige opgaver. Psykologi giver særlige forudsætninger for at arbejde i sammenhænge som kræver socialpsykologiske kompetencer. Det giver de studerende en teoretisk og praktisk relateret forståelse af socialpsykologiske, herunder pædagogisk psykologiske, arbejds- og organisationspsykologiske og menneske-teknologi interaktionsmæssige betydninger i hverdags- og arbejdslivet i en samfundsmæssig kontekst. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i følgende kompetencer: Kultur- og sprogmødestudier og Psykologi giver den studerende Viden: Den studerende opnår viden om en række begivenheder og fænomener, der har påvirket kultur som begreb og kulturel praksis i Danmark og globalt Den studerende opnår viden om forskellige teoretiseringer at kulturbegrebet og analytiske metoder til at forstå og arbejde med kultur som begreb og praksis. Den studerende opnår empirisk viden om problemstillinger, der vedrører flersprogede og kulturelle kontekster, samt om hvordan disse problemstillinger håndteres af forskellige relevante aktører. Teoretisk forståelse baseret på den fremmeste internationale forskning om socialpsykologiske begreber, teorier og metoder relateret til uddannelsens historiske og aktuelle problemstillinger og praksisformer. Kendskab til centrale socialpsykologiske videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer. Forskningsbaseret viden om aktuelle problemstillinger, dilemmaer og tendenser af socialpsykologisk karakter i samfundet og i relation til menneskers arbejds- og hverdagsliv Færdigheder: Kandidaten kan anvende fagets videnskabelige teorier og metoder til selvstændig formulering og kritisk analyse af problemstillinger relateret til kulturelle forskelle, ligheder og fætleskaber. Kandidaten kan indsamle, systematisere og kritisk vurdere kilder, herunder konkret empiri og viden på tværs at flerkulturelle og flersproglige kontekster på tværs at sprogskellet engelsk/dansk Kandidaten kan arbejde tværfagligt med inddragelse af teorier og metoder fra andre samfunds- og kulturvidenskaber i analyser af flerkulturelle problemstillinger Kan formidle forskningsbaseret viden om kulturmøder forhold på tværs af sprogskellet engelsk/dansk. 3

4 Udvætgetse og anvendetse af retevante teorier og metoder tit anatyse af probtemstittinger af sociatpsykotogisk karakter i menneskers arbejds- og hverdagstiv. Undersøgetse og anatyse af probtemstittinger at sociatpsykotogisk karakter i menneskers arbejds- og hverdagstiv en samfundsmæssig kontekst dentificering og håndtering af etiske probtemstiitinger knyttet tit videnskabetigt og professionelt arbejde indenfor uddannelsens område. Kritisk analyse, diskussion og vurdering af praktiske og teoretiske probtemstittinger i et sociatpsykotogisk perspektiv Kompetencer: Kan, på tværs at sprogskettet engelsk/dansk, analysere og beskrive konsekvensen af sociale og kulturelle kategoriseringer og identitetskonstruktioner i et magtperspektiv og prioritere opgaver og Løsninger i en given samfundsmæssig og politisk kontekst Kan projektstyre, prioritere vidensproduktion og vælge relevante anatyserammer i konkrete opgaver retateret tit sammenhænge, hvor kulturelle og/eller sproglige forskelle og fæt[esskabskategorier gør sig gældende. Kan prioritere formidtingsstrategier og udføre disse, målrettet forskellige aktører. OpstiLLing af nye Løsningsmodetter på kutturmødefagtige og sociatpsykotogiske probtemstittinger i arbejds- og hverdagslivet på et fagligt og kritisk reftekteret grundlag. SeLvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførset at indsatser i arbejds- og hverdagslivet inktuderende et kutturmødefagtigt perspektiv Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og speciatisering inden for det kutturmødefagtige og! eller det sociatpsykotogiske område, herunder deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde, feks. med henblik på at påbegynde en forskeruddannetse 1.3 Hovedområdetilknytning UddanneLsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannetsesetementerne for PsykoLogi hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannetsen cand.mag. i Kuttur- og sprogmødestudier og PsykoLogi er en 2-årig uddannelse normeret tit 120 ECTS. 1.5 Titel cand.mag. i KuLtur- og sprogmødestudier og PsykoLogi Master of Arts (MA) in Cutturat Encounters and Psychotogy 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for KuLtur og Identitet. 1.7 Censorkorpsti[knytning UddanneLsen er tilknyttet censorkorpset for minoritetsstudier og komparative kutturstudier. Uddannetsesetementer for PsykoLogi hører under censorkorpset for psykologi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 4

5 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelsesetementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgøretsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendetsen af forh å ndsmeritten. 3. Uddannelsens etementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold tit projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemonienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfortøb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforleb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det 5

6 studier projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der opnås gennem det ordinære uddannetsesforløb. omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan 3.4 Specate Kombinationskandidatuddannetsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAGI FAGI FAG2 5ECTS IOECTS I5ECTS J FAG2 3OECTS FAGI 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannetsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold tit studieplanlægning, anbefales følgende studiefor[øb: 1. semester (Kultur- og Sprogmødestudier) Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) VaLgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) 2. semester (Psykologi): Kursus: Pædagogisk psykologi (5 ECTS) Kursus: Arbejds- og organisationspsykologi (5 ECTS) Kursus: Teknologi-psykologi - i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Projekt: Psykologien i relation tit arbejde, tæring og institutioner (15 ECTS) 3. Semester (Kultur- og Sprogmødestudier samt Psykologi) Vatgkursus D eller E med workshops (10 ECTS) VaLgkursus C, D eller E (5 ECTS) Projekt på Psykologi: UdvikLing af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv (15 LCTS) 6

7 ligesom forholder Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i Løbet af kandidatuddannelsen (uanset om det er med eller uden workshop). 4. Semester (Kultur- og Sprogmødestudier) Speciale i Kultur- og Sprogmødestudier (30 ECTS) Der kan i Løbet af uddannelsen kun tages praktik én gang, enten faget Kultur- og Sprogmødestudier (på 1. semester) eller på faget PsykoLogi (3. semester). 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give de studerende indblik i og færdigheder i at analysere centrale begivenheder og arenaer hvor kultur- og sprogmøder har haft og stadig har afgørende indflydelse på kulturelle, sociale og politiske forhold. De studerende opnår desuden en avanceret forståelse for de teoridannelser, metoder og rationaler, der anvendes i udforskningen af sådanne begivenheder. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Va(gkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) eller praktikprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) i e A. KuI.turmøder placeret i tid, sted og rum (KuLtur- og sprogmødestudier) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden indgående og nuanceret viden om teorier, der forholder sig til begivenheder og fænomener, der har været eller er centrale for kulturog sprogmødestudier. indgående og nuanceret viden om hvordan tilgange til og fortolkninger af sådanne begivenheder eller fænomener påvirker og påvirkes af lokatiserings- og globaliseringsprocesser. Indgående og kritisk forståelse af, hvordan forskellige opfattelser af tid indgår i teorier såvel som i kulturelle og sociale praksisser, der er eller har været centrale for kultur- og sprogmødestudier. Færdigheder identificere, hvordan akademiske tekster andre kilder til informationer, der evt, opererer på tværs af sprogskel - sig til centrale begivenheder, fænomener og spørgsmål inden for kultur- og sprogmødestudiers genstandsfelt Forstå og anvende ideen om groundedness eller tekstmæssig forankring på en kritisk måde, når de identificerer og analyserer kul turmødebegivenheder og fænomener og de teoretiske tilgange, der forholder sig til kulturmoder. 7

8 I Identificere og situere argumenter og tilgange i akademiske tekster og andre kilder med henblik på at kunne udpege deres forskellige eller delvist overlappende forståelser af tid, sted og rum. Kompetence Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af forskellige udlægninger af globaliseringsprocesser i tid, sted og rum, herunder en eventuel inddragelse af magtforhold og betydningsforskydninger på tværs at sprogskel. Evaluere og kritisk situere analyser og projekter, der omhandler aspekter af globaliserings-/lokaliseringsprocesser, eksempelvis syd-nord relationer. Kritisk evaluere deres egen position og egne erfaringer i den nutidige globale orden påvirker valg af teori og deres anvendel-ser af disse. Overordnet indhold Kurset præsenterer de studerende for et udvalg at sociale og kulturelle fænomener og begivenheder, der har været eller er centrale for udviklingen af fremherskende teorikomplekser om kultur- og sprogmødestudier. Disse inkluderer kolonialisme, post/neo/de-kolonialitet; frivillige og tvungne migrationer; slaven og andre institutionaliserede undertrykkelser at specifikke sociale og kulturelle grupper; frihedsbevægelser; forskellige former for liberalisme og andre økonomiske ideologier; oplysningstiden og dens arv. arbejdet med udlægningerne at disse begivenheder og fænomener vil de studerende skulle forholde sig til, hvordan forskellige udlægninger er forankrede i tid, rum og sted, og evt, kan være vanskelige at forstå på tværs at kulturelle, sproglige og sociale skelsættelser. Dette kan fx komme til udtryk i kritiske vurderinger af, hvordan den fysisk-materielle, geografiske eller økonomiske sammenhæng, hvor et givent fænomen optræder, har indflydelse på, hvordan fænomenet fortolkes og anskues teoretisk. Kurset vil lægge op til det efterfølgende kursus B i Kultur- og Sprogmødestudier, der udforsker de teoretiske implikationer at spørgsmålene og betragtninger, der diskuteres på A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse at Undervisnings- og arbejdsform. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og pro ble mfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne ga til eksamen Prøveform Det anbefales, at studerende tager A kurset samme semester som B kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Forsiden til den skriftlige opgave skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. En skriftlig opgave der svarer på et at tre annoncerede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen, som skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og som skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. 8

9 . Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. B. Ku[tur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver. (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige teoretiske tilgange, epistemologier, ontologier, ideologier og hvordan disse relaterer sig til politik og kultur i det globale nord og syd. Indgående og nuanceret forståelse af teoretiske hoveddiskussioner og bidrag, der har forbindelse til temaer som fx modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som processer, der relaterer sig til globalisering og lokalisering. Viden om hvordan forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk, socialt, sprogligt betingede og / eller medieskabte repræsentationsformer), samt forskellige opfattelser af magtpositioner og af mobilitet/rodfæstethed påvirker på de teoretiske hoveddiskussioner. Færdigheder dentificere, forsta og analysere, hvordan forskellige teorier optræder i og påvirker sociale og kulturelle begivenheder, debatter og produkter, evt, på tværs af magtbetonede sprogskel. dentificere, forstå og diskutere forskellige ti[gange til begreber som videnskabelig validitet, epistemologi, ontologi, ideologi, agens etc. Relatere ovenfor nævnte teoretiske begreber til konkrete eksempler, hvor der indgår forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk, socialt, medieret) samt forskellige opfattelser af magtpositioner/ relationer og at mobilitet/rodfæstethed. Kompetencer Anvende adækvate analytiske begreber fra relevante tilgange og evt, på tværs af relevante sprogskel til at beskrive problemer, der knytter an til modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som til 9

10 globaliserings-og lokaliseringsprocesser i projektformuleringer og planlægning. Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af kultur- og sprogmødefagligeproblemer, der udspringer af den nuværende globale orden, ved at anvende relevante teoretiske begreber med reference til specifikke og evt, forskellige epistemologiske og/eller ontologiske rammer. Reflektere over egen praksis i forhold til egen og andres posi-tioner inden for den nuværende globale orden. Overordnet indhold Dette kursus omhandler teorier og perspektiver, der er relevante for at kunne forstå problemer, der præsenteres i A kurset. Kurset har et særligt fokus på konceptualiseringer at nøgtebegreber, der anvendes i teoretiske tilgange til kultur- og sprogmødetematikker de tilknyttede og problemfelter. Kurset præsenterer en række teoretiske tilgange, der tager forskelligartede greb på klassiske metodiske og teoretiske spørgsmål, som eksempelvis: Hvad er epistemologi i en flerkulturel sammenhæng? Er begrebet meningsfyldt uden for vestlige diskursive og ideologiske rammer? Er distinktionen vestlig/ikke-vestlig relevant, og hvis den er hvornår og hvordan? Hvordan repræsenterer forskellige teorier begrebet agens? Hvad betyder ideer om subjektpositioneringer og subjektiveringer for teoretiske argumenter og for sociale og kulturelle praksisser i forskellige dele af verden? Hvad er konsekvenserne at vores teoretiske og (epistemologiske?) viden og almindeligt accepterede ideer? Er teori politisk? Hvis det er tilfældet, hvordan definerer og teoretiserer vi så politik? Hvis det ikke er tilfældet, hvordan beskriver vi så den magt, som teorier direkte eller indirekte udøver? Kurset vil lægge vægten på den tætte relation mellem teori og praksis ved at situere teorierne i forhold til de problemfelter, der bliver taget op i A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at Undervisnings- og arbejdsform,. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer tit tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Det anbefales, at studerende tager B kurset samme semester som A kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Den obligatoriske forside til synopsen skat være udfyldt korrekt og omfangskrav til synopsis overholdt. Mundtlig eksamen på grundlag at en synopsis. Den studerende skriver en synopsis, der demonstrerer den studerendes evne til at analysere et givent relevant emne, præsentere og anvende udvalgte teoretiske diskussioner fra kurset, som beskrevet Prøveform i viden, færdighed og kompetenceafsnittet. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den 10

11 I studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et kildemateriale, der er udvalgt at den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk referencetiste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består at 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse at eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inktusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivetsen indeholder altid info om mulige eksamen ssp ro g. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen. BedømmeLse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den... obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgte eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Tt i e I. Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. Aktuelt tema og forskning i Kultur- og Sprogmødestud jer (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefaglige felt og den relevante forskning. Læringsudbytte/ Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og bedømmelseskriterier problemstillinger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Færdigheder 11

12 forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og undervisningssprog udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kompetencer Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund af kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs at sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg at metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget at forhandlinger mellem forskellige..,. positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og torsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have toreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Undervisnings- og arbejdsform Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og pro b lemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvartige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. Prøveform Gruppeprøve eller individuel 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl, obligatoriske dele: reterenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen tit at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid into om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såtremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser, prøvendividuel prøve., j 12

13 Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier D. MobiLiteter (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange tit et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobititeter. Færdigheder identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og letter kulturelle distinktioner foretage nuancerede analyser at mobilitetsprocesser samt af de teorier, metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og akterer i samfundet vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation tit konkrete praksisser Kompetencer identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier af mobititeter argumentere for og anvende relevante mobititetsteorier i analyser at konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling at analyser at udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode. Overordnet indhold Kurset behandler problemstitlinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det tokuserer på analyser og kritiske vurderinger at teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materiatiteter og teknologier Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig tit de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at Undervisnings- og arbejdsform. tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og pro ble mfe Iter. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. 13

14 og Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav tit indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen pa et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering E. Ku[turmøder og forskelle (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, reproduktion eller transformation af kulturelle og /eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen af magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige anatytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen Læringsudbytte/ mellem struktur, agens og subjektivitet over hvilke forståelser af bedømmelseskriterier magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere probtemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der er relevant for forståelsen af et specifikt socialt domæne. Færdighed i klar mundtlig formidling af en problemstilling og en analyse at et specifikt socialt domæne, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser at kulturmøder og af produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs at sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog. 14

15 I Kompetence at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser af kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke dom æ n er. Overordnet indhold. I dette studiee[ement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og.. subjektivitet. Heri indgar, hvordan magt adresseres pa forskellige mader afhængig af tilgangen tit denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og / eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst... Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen af sporgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen.. Rettidig indsendelse at synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside Prøveform Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende vælger data og/ eller materiale til belysning af et valgfrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være af enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normatsider inkl noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursustitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. 15

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den.. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Titel Projekt Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Dansk eller Engelsk Projekt 15 ECTS Viden (Kulturog Sprogmødestudier). Indgående og nuanceret kendskab til og viden om et kultur- og sprogmødefagligt problem, herunder relevante aktørers tilgange til problemet. Indgående og nuanceret kendskab til og viden om forskellige positioner inden for forskningsfelter af relevans for det adresserede tema og problem. Indgående og nuanceret viden om forskellige metodologiske og retiske tilgange af relevans for projektets tema og problem. Færdigheder Færdigheder i at formulere og analysere et komplekst problem indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier på baggrund af relevant forskning Færdigheder i at udvælge, anvende, begrunde og kritisk reflektere over de teorier og metodologier der anvendes i et kultur- og sprogmødefagligt projekt..... Færdigheder i at bearbejde og formidle projektets specifikke problem og valg af teori og metodologi til fagfæller Kompetence I forlængelse af tidligere opnåede projektkompetencer, vil den studerende opnå kompetence i at relatere den valgte projektstrategi og de valgte metodologier til lignende eller andre typer at projektarbejde, som den studerende tidligere har arbejdet med eller som evt, bruges på forskellige, relevante arbejdspladser. Kompetence i at organisere og tage ansvar for problemorienteret projektarbejde indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier i arbejde med medstuderende og vejledere. Kompetence i at identificere og formidle komplekse problemer og analyser til akademiske fagfæller og evt. eksterne parter med interesse for emnet. sam teo 16

17 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform I forlængelse af tidligere opnåede kompetencer i problembaseret projektarbejde, skal de studerende lære at begrunde deres valg af argumentation, metodologi og teoretiske positionering på et mere nuanceret niveau. Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): En studerende 750 sider To studerende 1000 sider Tre studerende 1250 sider Osv. (altså der lægges 250 sider oveni de 750 pr. studerende i en gruppe) Uddannelsens ledelse har mulighed for at supplere undervisningen med obligatoriske aktiviteter i form at intern evaluering og workshops alt efter det økonomiske råderum. Et sådant krav vil senest blive formidlet til de studerende ved semesterstart. Projektarbejdet udføres i grupper på 2-6 studerende. Arbejdsformen lægger vægt pà at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar tor at søge og tinde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder og obligatoriske workshops, afhængigt at uddannelsens økonomiske råderum. Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdet faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg at 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: i eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang: i studerende: 30 sider 2 studerende: 40 sider 3 studerende: 50 sider 4 studerende: 60 sider 5 studerende: 70 sider En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, abstract, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Abstractet skal være på anslag inkl, mellemrum. Projekter skrevet på dansk har abstracts på engelsk. Projekter skrevet på engelsk har abstracts på dansk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere 17

18 tre evt, kompetence til at formidle faglig viden pâ tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildetingen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. ngen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den Hjælpemidler til eksamen. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Praktikprojekt (KuLtur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedet som en arbejdsplads, der arbejder med kulturog sprogmødefaglige problemstillinger Indsigt i en given professions og arbejdsp[ads begrebsliggørelse af kultur og dens praksis Forståelse for konsekvenser for vidensproduktion og for borgere af de kulturanalytiske valg, der træffes på en given arbejdsplads. Færdigheder Redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan kulturbegreber formuleres og kulturanalytisk praksis anvendes på en given arbejdsplads. Anvende adækvate kulturbegreber og analytiske tilgange i en professionel kontekst. Kompetencer Formulere og anvende kultur- og sprogmødefaglig viden på en meningsfuld måde på en given arbejdsplads Oversætte uddannelsens fagsprog og formidle kultur- og sprogmødefaglighed gennem et sprog og en praksis, der er forståelig og anvende-lig på flere niveauer og til differentierede målgrupper - på en gi-ven arbejdsplads Prakti kprojektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den studerende forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt kultur- og sprogmødefaglig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem den akademiske faglighed og praksis. Praktikprojektrapporten har følgende længde: En studerende: sider to - studerende: sider Pensum (dvs. videnskabelig litteratur): En studerende: 500 sider To studerende: 700 sider Tre studerende: 900 sider Osv. (altså der lægges 200 sider oveni de 500 pr. studerende i en gruppe) 18

19 Undervisnings- og arbejdsform Praktikprojektarbejdet udføres individuelt, evt, i en gruppe på 2-3 studerende, såfremt de er i praktik på samme arbejdsplads Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsambng til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vej ledermøder mellem den studerende opg vejleder. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen At praktiksted og praktikkontrakt er udfyldt og godkendt af uddannelsen. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en individuel eller gruppeprøve. Eksaminationeri tager udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt inden for projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Prøveform Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: i eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter Praktikprojektrapporten har følgende længde: i studerende: sider 2-3 studende: sider En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eller gruppe Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende eller gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det... meddeles på den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende kendskab til og indsigt i psykologiske problemstillinger i relation til arbejde, Læring, institutioner og øvrige fæltesskabsformer, samt at give den studerende erfaring i at arbejde med egen eller andres empiri. 19

20 - Arbejds- - Pædagogisk - Teknologi-psykologi - Arbejdslivets - Hverdagslivets - Teknologi, og studier familieliv, UddanneLsesetementer i 2. semester Semesteret omfatter: 2. semester Psykologi: Psykologien i relation til arbejde, læring og institutioner Projekt: Psykologien i relation til arbejde, læring og institutioner (15 ECTS) 15 ECTS Kursur Der skal vælges 2 af følgende 3 kurser eller alle 3 kurser: og organisationspsykologi (5 ECTS) psykologi (5 ECTS) - i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Såfremt der vælges 2 kurser skal der efterfølgende vælges 1 af følgende 3 kurser psykologiske dimensioner (5 ECTS) psykologiske dimensioner køn og skole (5 ECTS) Subjektivitet og hverdagsliv (5 ECTS) Titel Psykologien i relation til, arbejde, tæring og institutioner (Psykologi) Type ECTS-normering Projekt 15 ECTS Viden Kendskab til sammenhænge mellem de anvendte arbejds- og organisationspsykologiske og/eller pædagogisk-psykologiske teorier og metoder, samt til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold tit den valgte problemstilling inden for arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til den valgte problemstilling vedrørende arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og de valgte teoretiske tilgange. Færdigheder Selvstændig identificering og formulering af en problemstilling i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Identificering, vurdering og anvendelse af relevante kilder og litteratur til behandling at en problemstilling vedrørende arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og argumentation for valg af den anvendte litteratur. Læringsudbytte! Belysning af en problemstilling ved hjælp af indhentet empiri eller bedømmelseskriterier gennem brug at andres empiri. Analyse og behandling af en arbejds- og organisationspsykologisk og! eller pædagogisk-psykologisk problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange. Gennemførsel af en selvstændig og kritisk diskussion at de anvendte teoretiske tilgange til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Formidling at viden og indsigt i relation tit arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fætlesskabsformer skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport, og mundtligt. Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund af den gennemførte analyse af den valgte problemstilling. Perspektivering at konklusionen i forhold til dens psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer. Kompetencer Håndtering at udviklingen at et selvstændigt projekt inden for arbejds organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. 20

21 Overordnet indhold Styring at et projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi i samarbejde med andre. Tilrettelæggelse og gennemførsel af et komplekst projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. I projektarbejdet skat den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, der forholder sig til udvikling af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv i hverdags- og/eller arbejdslivet. Den studerende skat reflektere problemstillingen ud fra hverdags- og/eller arbejdslivsrelaterede psykologiske teorier og metoder. Den studerende skat tilegne sig et indgående kendskab til de psykologiske teorier og metoder, der er relevante for den selvvalgte problemstilling, projektet kan inddrages andre videnskabelige områder, der kan perspektivere den vatgte problemstilling. Projektarbejdet afstuttes med udfærdigelse af en skriftlig projektopgave. Vejledning i grupper eller klyngeform. Undervisnings- og arbejdsform. Refleksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper. Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse af denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivelse på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den studerende skal udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 normalsider, som skal vedlægges projektopgaven ved aflevering. Studerende, der ikke deltager i den interne evaluering, skat i stedet aflevere en skriftlig feedback af opponentgruppens projektbeskrivelse tit opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. i og maks. 2 norm a Is i der. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Mundtlig prøve på grundlag at en projektrapport. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skat eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapporten må maks. være 20 normal sider pr. studerende og maks. 100 sider uanset gruppestørrelse. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside,... eksklusiv forside, indholdstortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvare[se eller et skriftligt arbejde, afvises det skriftlige arbejde. Prøvens længde inkl. votering ved 2 studerende: 60 minutter 3 studerende: 75 minutter 4 studerende: 90 minutter 5 studerende: 105 minutter 6 studerende: 135 minutter Alle 21

22 Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Type ECTS-normering Arbejds- og organisationspsykologi (Psykol.ogi) valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af arbejds- og organisationspsykotogiske forståelser af arbejdslivet. Viden om udviklingen at arbejds- og organisationspsykologien som praksisfelt. Kendskab til udvalgte metoder inden for arbejds- og organisationspsykologien. Færdigheder Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til de arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på a rbejdslivet. Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske aspekter af arbejds- og organisationspsykologiske forståelser af arbejdslivet. Analyse af arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på arbejdslivet og opstilling at nye tøsningsmodeller i forhold til Læringsudbytte/ analyseresultater. bedømmelseskriterier. Demonstration af fortrolighed med det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Formidling af forskningsbaseret arbejds- og organisationspsykologi og diskussion at videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Planlægning og ledelse at faglige delelementer af læringsforløb med fokus på arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Medvirken til at tilrettelægge arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Medvirken til styring at komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs af institutioner og virksomheder. Medvirken til evaluering at komplekse og udviklingsorienterede arbejds og organisationspsykologiske indsatser. Overordnet indhold Kurset tager udgangspunkt i arbejds- og organisationspsykologiens historiske og samfundsmæssige baggrund og dens samfundsmæssige funktioner. Det er en grundlæggende tanke bag kurset, at arbejds- og organisatiorispsykologien udspringer af problemstillinger og opgaver, der stiller sig, eller presser sig på, i det virkelige (arbejds)liv. Kurset omhandler opkomsten og udviklingen af arbejds- og organisationspsykologien og belyser, hvordan den kan ses som bestemte artikuleringer og svar på problemstillinger og opgaver, bla, via empirisk forskning og teoretiseringer. Derudover vil kurset fra forskellige epistemiologiske ståsteder kort introducere til udvalgte kvalitative metoder i arbejdsmiljøforskningen. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på arbejdslivet: Magt og subjektivering Interesser, ledelse og konflikt Teknologi og forandringsprocesser 22

23 Politik i organisationer Demokrati, det udviklende arbejde og faglige organiseringer Organisationskuttur, arbejdet som livsverden og arbejdet som det af livssammenhænge Læring og modstand Identitet og sociale orienteringer i relation til arbejdet Psykisk arbejdsmiljø, herunder belastninger og beskyttelse versus deltagelse og udvikling Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Hver kursusgang består af en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I ktyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skrittig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget at opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturtiste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes behreskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Pædagogisk psykotogi (Psykol.ogi) Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Viden Viden baseret på fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af den pædagogiske Læringsudbytte/ psykologis forståelse at tæring. bedømmelseskriterier Viden om udviklingen at pædagogisk psykologi som praksisfelt. Kendskab til det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold tit centrale pædagogisk psykologiske teorier om læ ring. 23

24 Færdigheder Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til læring inden for den pædagogiske psykologi. Analyse af læringsmæssige problemstiltinger og opstilling at nye løs nin gs mode tier. Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at den pædagogiske psykologis forståelse at læring. Formidling at forskningsbaseret pædagogisk-psykologisk viden om læring og diskussion at videnskabelige problemstitlinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Planlægning og ledelse af faglige detelementer at læringsforløb med fokus på pædagogisk-psykologisk forståelse af tæring som indvævet i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Medvirken til at opstille nye løsningsmodeller i dynamisk skiftende læringssituationer sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Selvstændig medvirken til at styre komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb. Medvirken til evaluering at komplekse og udviklingsorienterede pædagogisk-psykologiske læringsforløb. Kurset tager udgangspunkt i en fremstilling af den traditionelle pædagogiske psykologi og udfordrer den traditionelle forståelse af de pædagogisk psykologiske begreber. Den pædagogiske psykologi har med sit anvendetsesaspekt ikke en egentlig selvstændig teoriforankring, men må snarere siges at bygge på perspektiver og konsekvenser, som kan drages af såvel psykologiske teoridanne[ser som ti[grænsende faglige discipliner (feks. sociologi, antropologi, filosofi, pædagogik mv.). På kurset præsenteres derfor forskellige klassiske og aktuelle bud på forståelse af læring. Disse bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdens relationer forskelligt, og netop sådanne Overordnet indhold. forskelle i grundantagelser får konsekvenser for forstaelsen at tæring. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på pædagogisk psykologi: Læring, dannelse og socialisation Læring i relation tit udvikling og socialt samspil Læring i kontekst Progressive lærings- og organisationsformer Magt, subjektivering og modstand mod læring Læringsvanskeligheder Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå tit eksamen Prøveform. Hver kursusgang består at en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Praveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået... Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstas: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. 24

25 Det mundtlige optæg skat være tedsaget af et mindre skriftligt optæg, der knytter sig tit den pågætdende kursusgangs tekster og probtemstitlinger. Skrifttig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget af opgaven skat være på 3-5 normatsider og er baseret på 2400 anstag (inkl. mettemrum) pr. side, eksklusiv forside, indhotdsfortegnetse, titteraturtiste og eventuette bitag. Prøvens tængde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuet skrifttig hjemmeopgave på normatsider. Besvarelsen skat afspejte den studerendes behersketse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anstag (inkt. mellemrum) pr. normatside. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjætpemidter tit eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Atte Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e I Undervisningssprog Type ECTS-normering Teknologi-psykologi - Studier i menneske-teknologi interaktion (Psykologi) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Kendskab tit udviktingstendenser inden for områder, hvor teknotogier spitter en væsenttig rotte for menneskers praksis og psykotogi. Forståetse for teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning af teknotogiers betydning for menneskers praksis og psykotogi. Færdigheder Identifikation af forsketle og Ugheder mettem titgange tit forståetse af psykotogi og teknotogi i hverdagstivet. Anatyse og diskussion af teknotogiers betydning for hverdagstivets praksisser og psykotogi. Formidting at viden om teknologiers psykotogiske betydning i Læringsudbytte/ hverdagstivet. bedømmetseskriterier Diskussion af videnskabetige probtemstittinger inden for området med både fagfætter og andre interessenter. Kompetencer Bidrage til tøsning at problemstittinger retateret tit teknotogiers betydning for menneskers praksis og psykotogi. Samarbejde om indsatser inden for områder, hvor teknotogiske problemstittinger spitter en (psykotogisk) rotte i retationer og samarbejde på tværs at geografiske grænser. Bidrage tit evatuering at indsatser vedrørende teknologiers betydning for menneskers praksis og psykotogi. Selvstændigt at kunne reftektere over egen tæreproces og tæringsudbytte i torhotd tit tæringsmåtene for kurset. Samarbejde med tagtætter med henbtik på at udvikte egne og fagfætters viden, færdigheder og kompetencer indenfor kurset område. 25

26 betingelser, Overordnet indhold Kurset skal give den studerende indsigt i den roue, som den hastige udvikling og udbredelse af teknologier, herunder de sociale interaktionsteknologier, spiller i hverdagslivet. Teknologierne udgør momenter muligheder og forhindringer - i de samfundsmæssige relationer (herunder magtrelationer) og de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. De har således indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer og en række andre psykologiske dimensioner. Kurset sigter mod at give den studerende kendskab til teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi i et forandringsperspektiv. Det er opbygget omkring brede, problemorienterede tematiseringer og inddrager eksempler fra international forskning. Det vil tage teoretisk udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer Undervisnings- og arbejdsform. (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Ingen Ingen Prøven er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % at undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt diskussionsoplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består at følgende dele: Prøveform 5 individuelle mini-essays at i normatside, der udarbejdes på baggrund at de enkelte kursusgange. Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en af kursusgangene samt gruppereferat af refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider. Gruppen er på 2 til 4 personer. Porteføljen indleveres senest 2 døgn efter sidste undervisningsgang. Omprøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5-døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på sider ud fra bundne spørgsmål Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Alle 26

27 Bedømmelse Censur Bestået/ikke bestået ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Arbejdslivets psykologiske dimensioner (PsykoLogi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om udvikungstendenser i arbejds- og organisationslivet og de socialpsykologiske sider at arbejdslivet. Kendskab til hovedtendenser i arbejdsuvet og vigtige problemstillinger forhold til dette med en socialpsykologisk dimension. Viden om hovedtendenser arbejdslivet og vigtige problemstillinger i forhold til dette med et socialpsykologisk perspektiv. Færdigheder Analyse at praktiske problemstitlinger inden for arbejds- og organisationslivet og opstilling af nye løsningsmodelter på problematikkerne. Diskussion at problemstitlinger i relation til de socialpsykologiske.. dimensioner arbejds- og organisatonslivet med fagfæller savel, som med personer som ikke har specialviden pa området. Kritisk analyse at metoder og antagelser og deres konsekvenser for den teoretiske arbejds- og organisationspsyko(ogiske viden. Kompetencer Deltagelse i, igangsættelse og styring at gruppeprocesser i forbindelse med taglige læringsforløb inden for arbejds- og organisationslivet. Professionelt ansvar for tilrettelæggelse at indsatser inden for arbejds og organisationslivet. Selvstændig styring at samarbejder om komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs af institutioner og virksomheder. Selvstændig evaluering af komplekse og udviklingsorienterede arbejds og organisationspsykologiske indsatser. Kurset beskæftiger sig med udviklingstendenser i arbejds- og organisationslivet med fokus på de socialpsykologiske sider at arbejdslivet. De centrale temaer er: GlobaUsering og samfundsmæssig baggrund Grænseløst arbejde Overordnet indhold Ledelsesteori, herunder Human Ressource Management Lederes psykologi Med-ledelse og coaching Psyko-socialt arbejdsmiljø og stress Forandrings- og udvik[ingsprocesser i organisationer, herunder læring, modstand og torsvarsmekanismer Deltagelse og mening i arbejdet I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at semesterets litteratur. De studerende tår i klyngerne vejledning i at tage aktivt del Undervisnings- og arbejdsform i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen ingen 27

28 Prøveform Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfang af opgaven er baseret pà 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normatsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Hverdagstivets psykologiske dimensioner - familieliv, køn og skole (PsykoLogi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om hverdagslivets rutiner, vaner og brud og de sociatpsykologiske sider af hverdagslivet herunder betydningen af konteksten. Kendskab til rutiner, vaner og brud i hverdagslivet og vigtige problemstiltinger i forhold til disse i hverdagslivet, herunder i forhold til familieliv, køn og skole. Viden om hverdagslivsteorier og metoder til empirisk udforskning af hverdagslivet. Færdigheder Analyse af praktiske problemstillinger i hverdagslivet Diskussion af problemstillinger i relation tit de socialpsykotogiske. dimensioner i hverdagslivet med fagfæller og andre interessenter. Kritisk analyse af metoder og antagelser og deres konsekvenser for den teoretiske viden om hverdagslivet. Kompetence Deltagelse i, igangsættelse og styring af gruppeprocesser i forbindelse med faglige læringsforløb med fokus på hverdagslivsproblematikker. Professionelt ansvar for at opstille nye løsningsmodeller i forhold til probtemstillinger inden for dimensioner og tematikker i hverdagslivet. Selvstændig styring af samarbejder om komplekse, udviklingsfokuserede indsatser i forhold til problemstillinger i hverdagslivet på tværs af dets institutioner og kontekster. 28

29 Selvstændig evaluering af komplekse og udviklingsorienterede indsatser i forhold til problemstillinger hverdagslivet på tværs at dets institutioner og kontekster. Overordnet indhold Kurset omhandler en række socialpsykologiske dimensioner at hverdagslivet. Fokus er pà den måde, som vi lever vort daglige liv på, med dets rutiner, vaner og brud på samme. Kurset belyser den mening, som vi skaber med vores hverdagsliv, og perspektivet er livet, som det tager sig ud fra subjektets ståsted. Desuden vil den kontekst, der umiddelbart har betydning tor vores globaliserede hverdagsliv, blive tematiseret, herunder også de særlige genstandsfelter eller arenaer, hvor hverdagslivet udspiller sig. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del Undervisnings- og arbejdsform i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% at undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Opgaven skal være på 3-5 normalsider. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Teknologi, subjektivitet og hverdagstiv (Psykologi) Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden 29

30 at Viden med inddragelse af den fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af sammenhænge mellem psykologi og teknologi i hverdagslivet. Indsigt i teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Viden om praksisfelter, der beskæftiger sig med hvad teknologier betyder for menneskers psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identifikation, analyse, diskussion og vurdering af praktiske og teoretiske problemstillinger relateret til psykologi og teknologi i hverdagslivet. Kritisk refteksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser. Formidling af viden om sammenhænge mellem psykologi og teknologi. Diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kom pete n cer Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførelse af psykologiske faglige forløb i indsatser og forandringsprocesser, hvor teknologiske problemstillinger er i centrum. Opstilling af løsningsmodeller på teknologiske problemstillinger af socialpsykologisk karakter i menneskers hverdagsliv. Selvstændig evaluering af indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstiltinger med en socialpsykologisk relevans er i centrum. Overordnet indhold På dette kursus arbejdes der detaljeret og problemorienteret med teknologisk formidlede praksisser og der gives desuden mulighed for at reflektere over holdninger og forventninger til samfundsmæssige problematikker knyttet til forståelser at teknologi, subjektivitet og hverdags[iv. I kurset inddrages eksempler fra international forskning knyttet til forskellige teknologipraksisser. De temaer der arbejdes med, har således fokus på den rolle, som teknologier, herunder sociale interaktionsteknologier, spiller i forhold til subjektivitet hverdags- og arbejdsliv. Undervisningen fokuserer på at skabe en dybere forståelse af teknologiernes indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer m.v. og af de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. F.eks. kunne det undersøges, hvorledes forskellige typer at teknologi giver nye muligheder for at kommunikere og interagere både i privatlivet og arbejdsmæssigt og på tværs af disse, Ligeledes kunne det undersøges, hvorledes teknologi kan indgå som led i magtrelationer og magtudøvelse. Teknologisk formidlede praksisser kan give mulighed for men også virke blokerende for mennesker subjektivt reflekterer over holdninger og forventninger til samfundsmæssige problematikker. Kurset sigter således mod, gennem det problemorienterede arbejde, at opbygge en kritisk forståelse, teoretiske perspektiver og metodiske fremgangsmåder i undersøgelsen at samspillet mellem teknologier og hverdagslivets praksis og su bj ektivitet, Undervisnings- og arbejdsform Teoretisk tager kurset udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Gennem den problemorienterede tilgang sigtes der mod at opbygge en kritisk og anvendetsesorienteret tilgang til samspillet mellem teknotogier og hverdags- og arbejdslivets praksis og psykologi. 30

31 Problemorienteret undervisning med forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til e ksa m en Ingen Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regel.mæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består af følgende dele: Prøveform. 5 individuelle mini-essays af 1 normal.side, der udarbejdes på baggrund af de enkelte kursusgange. Et gruppe refleksionsoplæg afholdt pà en af kursusgangene samt gruppereferat at refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider Gruppen er på 2 til 4 personer. PorteføLjen indleveres 2 døgn (48 timer) efter sidste undervisningsgang. Omprøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Kultur- og sprogmødestudier og Psykologi. Formål 3. semester har til formål at give den studerende viden om og færdigheder og kompetencer til at arbejde med kulturmødefaglige problemstillinger på et avanceret niveau inden for et udvalg at specialiserede områder. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af analytiske og praktiske færdigheder der sigter mod tilegnelse, analyse og formidling af kultur- og sprogmødefaglig viden til relevante målgrupper. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: 31

32 Kultur- og sprogmødestudier: Valgkursus D eller E med workshops (10 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i eller uden workshop). løbet af kandidatuddannelsen (uanset om det er med Psykologi: Projekt på Psykologi: Udvikling af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv (15 ETCS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) på Psykologi (i stedet for projekt i Psykologi) Der kan kun gennemføres et projektorienteret praktikforløb i løbet af kandidatuddannelsen. Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. Aktuelt tema og forskning i Kultur- og Sprogmødestudier (Kultur- og sprogmødestud ler) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefaglige felt og den relevante forskning. Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og problemstillinger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Færdigheder forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt, evt, på tværs af sprogske[ mellem kilde- og Læringsudbytte/ undervisningssprog bedømmelseskriterier udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kompetencer Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund af kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige... positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier.,. og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de matte finde pa eget initiativ. 32

33 Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl, mulige dele: indhotdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end. undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. Individuel prøve. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedommelseskriterier 0. MobiLiteter (KuLtur- og sprogmødestud ler) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobiliteter. Færdigheder identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner foretage nuancerede analyser at mobilitetsprocesser samt af de teorier, metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet 33

34 vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier af mobiliteter argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser af konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af analyser at udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode. Overordnet indhold Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer pà analyser og kritiske vurderinger at teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse at Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur L. Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indhotdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen pa et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamen ss pro g. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern 34

35 Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bed ø mm elses kriterier Overordnet indhold. E. Kutturmøder og forskelle (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, reproduktion eller transformation af kulturelle og /eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen af magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståelser at magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en, analytisk ramme, der er relevant for forstaelsen af et specifikt socialt domæne. Færdighed i klar mundtlig formidling af en problemstilling og en analyse at et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogskel mellem ki[desprog og formidlingssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser at kulturmøder og at produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og tigheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog. Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser af kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke d o mæ n er. I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form at fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. ftersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og..... subjektivitet. Heri indgar, hvordan magt adresseres pa forskellige mader afhængig af tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og! eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de Undervisnings- og arbejdsform enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. 35

36 Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen. Rettidig indsendelse af synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside Mundtlig eksamen på grundlag at en synopsis. Den studerende vælger data og! eller materiale til belysning af et valgfrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursus[itteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Prøveform. Den mundtlige eksamen bestar at 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt at en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. I bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivetsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelseri. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den.. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nogle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type E. Kutturmøder og forskelle (med workshops) (Kultur- og sprogmødestu d ier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 36

37 I og ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold. 10 ECTS Viden Indgående forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktionen, reproduktionen eller transformationen af kulturelle og / eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder) ndgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen af magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater Færdigheder Udvidet færdighed i at identificere de specifikke dynamikker, der kan associeres med forskellige sociale domæner, og at vælge relevante analytiske tilgange associeret med denne specificitet Udvidet færdighed i kritisk og dybdegående vurdering at forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet over hvilke forståelser at magt, som er involveret i disse tilgange Færdighed i at identificere komplekse problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der muliggør en dybdegående analyse at et specifikt socialt domæne... Færdighed i at fremstille en klar skriftlig formidling af en problemstilling og en dybdegående analyse at et specifikt socialt domæne, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre indgående og nuancerede analyser af kulturmøder og at produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs at sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange tit at forstå relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med indgående og nuancerede analyser at kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og Ligheder inden for specifikke domæner Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af dybdegående analyser at udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er en udvidet og nuanceret forståelse af relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgåret indgående kendskab til, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig af tilgangen til denne relation... Forskellige mader at studere og begrebs[iggøre struktur-agens-subjektivitets relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og evt. sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst. Målet er at bidrage til den studerendes empiriske viden om konkrete kulturmøde situationer, som den studerende arbejder med på baggrund af metodologiske og analytiske perspektiver. 37

38 . Undervisnings- og arbejdsform Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der foretægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse at cases relateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres at kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. En skriftlig besvarelse, der svarer på et at tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage tit at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: 21,000-24,000 tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referencetiste, udfyldt forside, og ekskl, mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og kravet om forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen tit at formidle faglig Prøveform. vden pa tværs at sprogskettet safremt muligheden herfor fremgar af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamen ss p rog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern TiteL D. Mobiliteter (med workshops) (Kultur- og sprogmødestudier) Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Type Valgkursus ECTS-normering 10 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Indgående og nuanceret viden om forskningens teoretiske, Læringsudbytte/. metodotogiske og analytiske tilgange til et udvalg at temaer og bedømmelseskriterier. fikspunkter, der omhandler forskellige former for mobiliteter. Færdigheder Udvidede færdigheder i at identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /etter kulturelle distinktioner 38

39 Udvidede færdigheder i at foretage nuancerede analyser at mobilitetsprocesser samt af de teorier, metoder og tilgange der anvendes i forskningen og aktører i samfundet Udvidede færdigheder i at vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetence Kompetencer i at identificere, beskrive og vurdede relevante metodologiske strategier for studiet af mobiliteter Kompetencer i at anvende mobilitetsteorier med henblik på at opnå en indgående og nuanceret forståelse af konkrete sociale processer og praksisser med udgangspunkt i en skriftlig analyse Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling at dybdegående analyser at udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på et avanceret niveau. Det tokuserer på teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Formålet er at arbejde i dybden med teoretiske og analytiske perspektiver. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte tinde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at tekster, men også formuleringen at spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte tre perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse at cases relateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet tor den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres at kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk... Det anbefales kraftigt at man deltager i undervisningen inkl. workshops. En skriftlig besvarelse, der svarer på et af tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: reterenceliste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indhoidstortegnelse. Prøveform. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. 39

40 . Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Individuel Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Udvikling af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv (Psykologi) Projekt 15 ECTS Viden Forståelse for centrale teorier om og problemstillinger i hverdags- og/ eller arbejdslivet. Kendskab til sammenhænge mellem de arbejds- og/eller hverdagslivsorienterede psykologiske teorier og metoder, samt kendskab til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold til projektets problemstilling. Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til projektets problemstilling vedrørende arbejds- og/eller hverdagslivet. Færdigheder SeLvstændig identificering og formulering af en arbejds- og/eller hverdagslivsorienteret psykologisk problemstilling. Identificering, vurdering og anvendelse af relevante kilder og litteratur til Løsning af konkrete psykologiske arbejds- og/eller hverdagslivsorienterede problemstiltinger og argumentation for valg af den anvendte litteratur. Analyse og behandling af en arbejds- og/eller hverdagslivsorienteret problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske forstaelsesrammer og analysetilgange. GennemførseL af en selvstændig og kritisk diskussion af de anvendte arbejds- og hverdagstivsorienterede psykologiske teoretiske tilgange i projektet. Formidling af arbejds- og hverdagslivsorienterede psykologisk viden og indsigt skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport og mundtligt. Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund af den gennemførte analyse. Perspektivering af konklusionen i forhold til dens psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer. Kompetence Håndtering af udviklingen af et selvstændigt projekt indenfor arbejds og/eller hverdagslivs psykologi. Styring af et projektforleb indenfor arbejds- og/eller hverdagslivs psykologi i samarbejde med andre. TiLrettelæggelse og gennemførsel at et komplekst projektforløb indenfor arbejds- og/eller hverdagslivs psykologi. projektarbejdet skal den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, Overordnet indhold der forholder sig til udvikling af teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige Liv i hverdags- og/eller arbejdslivet. Den studerende skal 40

41 Undervisnings- og arbejdsform reflektere problemstillingen ud fra hverdags- og/eller arbejdslivs relaterede psykologiske teorier og metoder. Den studerende skal tilegne sig et indgående kendskab til de psykologiske teorier og metoder, der er relevante for den selvvalgte problemstilling. I projektet kan inddrages andre videnskabelige områder, der kan perspektivere den valgte problemstilling. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig projektrapport. Vejledning i grupper. Der kan være vejledning i klyngeform. Retleksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper. Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse at denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivelse på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Forudsætninger for at kunne ga til eksamen. Studerende der ikke deltager i den interne evaluering skat i stedet aflevere en skriftlig feedback af opponentgruppens projektbeskrivetse tit opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skat være på min. i og maks. 2 sider ä2400 anslag. Den studerende skal udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 sider à 2400 anslag, som skal vedlægges projektrapporten ved aflevering. Mundtlig prøve på grundlag af en projektrapport. Prøveform Prøven er en gruppeprove tor deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektarbejdet og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen indgår de generelle kriterier 1,2,3,4,6,7 og 8 i Appendiks 3 i studieordning at 31. august 2006 for Psykologi Appendiks 3 i en helhedsvurdering under hensyntagen til retevansen at de enkelte kriterier for det konkrete forløb. Projektrapporten må maks. være 20 normalsider å 2400 anslag pr studerende og maks. 100 sider å 2400 anslag uanset gruppestørrelse. Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvaretse eller et skriftligt arbejde, kan studienævnet afvise det skriftlige arbejde. Prøvens Længde inkl. votering Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Type ECTS-normering Projektorienteret prakti kforløb (Psykologi) LProjektorienteret praktiktorløb ECTS 41

42 . Viden Viden om faglige problemstillinger i for uddannelsen relevante konkrete praksissammenhænge. Viden om og identifikation at hvordan for uddannelsen relevante teorier, begreber og metoder kan bruges til at forstå, analysere, vurdere og ændre relevant praksis. Indsigt i og overblik over for uddannelsen centrale teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange i arbejdet med konkrete praktiske problemstillinger. Identifikation og udvikling at nye forståelser og ny viden i mødet mellem uddannelsens videnskabsteoretiske diskussioner, teorier, metoder og begreber og tagområdets praksis. Færdigheder Anvendelse og vurdering af uddannelsens metoder til at producere, udvælge og vurdere empiri indenfor et praksisområde, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse at analysemateriale. identifikation, analyse og diskussion at konkrete praktiske Læringsudbytte/. problemstillinger ved hjælp at tor uddannelsen relevante teorier og bedømme ses kriterier metoder. Anvendelse at uddannelsens teorier og metoder i løsning at praktiske problemstillinger. Identifikation, vurdering og anvendelse at relevante kilder og litteratur til løsning at konkrete problemstillinger. Kompetencer Refleksion at teoretisk og metodisk funderede kompetencer tor deltagelse i, løsning at eller forståelse at uddannelsen konkrete praksisopgaver og problemstillinger. Evaluering af og refleksion over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem uddannelsen kan anvendes i arbejdet med analyse af relevante praksisopgaver og for uddannelsen relevante problemstillinger. Selvstændig retleksion over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for modulet. Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagtællers viden, færdigheder og kompetencer. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Målet med det særligt tilrettelagte praktikforløb er, at den studerende opnår en praksisindsigt i forhold til det formål, der er beskrevet for 3. semester på uddannelsen. I forløbet får den studerende mulighed for at behandle de fagligt relevante elementer at de problemstilhnger, som vedkommende arbejder med i forløbet og også mulighed for at reflektere over erfarede praksisser i feltet, egen taglig læring og relationen til og mellem praksis, forskning og videnskab på feltet. Praktik. Vejledning. Der kan være vejledning i klyngeform. Praktiksted, opgaveindhold i praktik og praktikophotdets varighed skal godkendes at studieteder ved FAG i og FAG 2. Praktikken er enten en gymnasiepraktik, deltidspraktik eller en 3-månederspraktik. Den studerende har gennemført deltagelse i praktikunderstøttende kursus (5 ECTS). Den studerende har udarbejdet en praktikportefølje indeholdende 5 elementer, hvis indhold godkendes at faglig vejleder: 42

43 Identificering af videnindhold i faglig praksis: Den studerende skal beskrive den for kandidatuddannelsen faglige relevans af de arbejdsopgaver den studerende arbejder med i det særligt tilrettelagte praktikforløb. Den studerende skal udvælge og udpege et særligt arbejdsområde til videre analyse og bearbejdning. Anvendelse af fagets teorier og metoder i praksis: Den studerende skal gøre rede for, hvordan teorier og metoder som er relevante indenfor kandidatuddannelsen anvendes/kan anvendes indenfor det udpegede arbejdsområde. Identificering og diskussion af relevant teori: Den studerende skal udvælge og begrunde valget af for kandidatuddannelsen relevant teori til at analysere fagligt centrale og relevante elementer af det udvalgte arbejdsområde og diskutere relationen mellem faglig praksis, forskning og videnskab for det udvalgte arbejdsområde. Refleksion: Refleksion over erfarede praksisser indenfor det faglige arbejdsområde og egen faglig læring. Refleksioneri skal begrundes teoretisk. Studieforløbsbeskrivelse på min. 2 sider å 2400 anslag, som skal vedlægges projektrapporten ved aflevering. Hvert element i praktikporteføljen undtagen studieforløbsbeskrivelse (min. 2 normalsider) skal være mellem 5-7 normalsider. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve på grundlag at praktikporteføljen. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikporteføljen og den mundtlige prøve. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den samlede praktikportefølje. Ved bedømmelsen indgår de generelle kriterier i uddannelsens samlede kompetenceprofil i en helhedsvurdering under hensyntagen til relevansen af de enkelte kriterier for det konkrete praktikforløb. Prøvens længde inkl. votering er 30 minutter. Studienævnet fastsætter nærmere retningslinjer for udformning og omfang af Prøveform. porteføljer, projektrapporter, bachelorrapporten og specialet. Hvor der er fastsat regler for et skriftligt arbejdes omfang, svarer én side til 2400 anslag inkl, mellemrum. Det fastsatte sideantal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling inkl, noter. Titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé, figurer og bilag medtæltes ikke. Sideantal anføres enten på titelbladet eller på forsiden, hvis arbejdet er uden titetblad. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Hvis de(n) studerende overskrider det samlede maksimum for praktikporteføljens 4 elementer på 28 normalsider å 2400 anslag, afvises det skriftlige arbejde. Det femte portefølje-element studieforløbsbeskrivelsen medregnes ikke i maksimum sideantallet. Individuel prøve. særlige tilfælde kan der være en gruppeprøve. Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester - specialet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Kultur- og sprogmødestudier og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Kultur- og sprogmødestudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal 43

44 godkende opgaveformuleringen for speciatet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmetdingsreglerne. Specialet skal være Ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, Litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgetses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialet udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-6 studerende. De studerende modtager i løbet af specialearbejdet vejledning i et omfang, der er fastsat af Studienævnet, og der afholdes et specialeseminar. Omfanget af specialet er; 1 person; anslag inkl, mellemrum svarende til normalsider 2 eller flere deltagere anslag inkl, mellemrum svarende til normalsider Omfang af specialet er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og evt, bilag. Specialet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksa mensforsøg. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger; 1 eksaminand; 30 minutter 2 eksaminander; 60 minutter 3 eksaminander; 75 minutter 4 eksaminander; 90 minutter 5 eksaminander; 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens længde. Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes; 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedemmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller at en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og 44

45 og fastsættes medmindre vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individuatiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af speciatet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedommelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Isa mli ng/u d dannelse! 6.1 Til.metding/frametding og om prøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Sær[ige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvæ[gelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus m.m., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: Lodtrækning. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuteringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregter for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 45

46 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet usædvanlige forhold, dispensere fra de regler studieordningen, der alene er fastsat af stud ienævnet. 7.2 Ktageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (menitankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddanne[seskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregter Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august i 46

47 filosofi 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Kultur- og sprogmødestudier og Psykologi, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannetsen i Kultur- og sprogmødestudier og Psykologi (cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Psykologi). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Kultur- og sprogmødestudier og Psykologi, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Kultur- og Sprogmødestudier og Pædagogik og Uddannelsesstudier Kultur- og Sprogmødestudier og Socialvidenskab Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bache[oruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabe[ige bache[oruddanne[ser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabetige bachetoruddannelser Socialvidenskab og Kultur- og Sprogmødestudier 9.3 Adgangsgivende bachel.oruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Business Administration and Sociology med et af følgende tilvalg: Antropologi Europæisk etnotogi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi HA (fil.) erhvervsøkonomi Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier med et af følgende tilvalg: 47

48 erhvervsøkonomi psykologi Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi HA (psyk.) Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Køn sstu d i er Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med et af følgende tilvalg: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Antropologi Folkesundhedsvidenskab med et af følgende tilva[g eller en kombination af disse (min. 30 ECTS): Antropologi Europæisk etnologi Komparative kutturstudier Konsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Psykologi med et at følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Pædagogik med et at følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kø nsstu d ier Migrationsstudier Mi no ritetsstu d i er Sociologi Religion eller en kombination af disse (min. 30 ECTS): eller en kombination at disse (min. 30 ECTS): Sociologi Samfundsfag med et at følgende tilvalg eller en kombination af disse (min. 30 ECTS): 48

49 Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Statskundskab med et af følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi eller en kombination af disse (min. 30 ECTS): Syddansk Universitet (SDU) Information, IT og interaktionsdesign med et af følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnotogi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi eller en kombination af disse: Folkesundhedsvidenskab med et af følgende tilvalg eller en kombination af disse: Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Psykologi med et af følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Religion Sociologi og kulturanalyse Statskundskab med et af følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kutturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi eller en kombination af disse: eller en kombination af disse: 49

50 eller Aarhus Universitet (AU) Antropotogi Anvendt fitosoti med et at føtgende titvatg etler en kombination at disse: Antropotogi Europæisk etnotogi Komparative kutturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociotogi Organisatorisk tæring med et af følgende titvatg Antropo Logi Europæisk etnotogi Komparative kutturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier SocioLogi en kombination at disse: PoLitik og Administration med et at følgende tilvatg eller en kombination at disse: Antropotogi Europæisk etnologi Komparative kutturstudier Kønsstudier Migrationsstudier M inoritetsstud ier SocioLogi PsykoLogi med et at følgende tilvalg eller en kombination af disse: Antropotogi Europæisk etnotogi Komparative kutturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier SocioLogi ReLigion Samfundstag med et af følgende tilvalg AntropoLogi Europæisk etnotogi Komparative kulturstudier Kø nsstu d ier Migrationsstudier Minoritetsstudier SocioLogi Aatborg Universitet (AAU) eller en kombination af disse: Antropotogi Anvendt filosofi med et at følgende titvatg Antropologi Europæisk etnologi eller en kombination at disse: 50

51 eller Komparative kutturstudier Kø nsst udi er Migrationsstudier Minoritetsstudier SocioLogi Organisatorisk tæring med et at følgende titvatg eller en kombination at disse: Antropotogi Europæisk etnotogi Komparative kutturstudier Kø nsst udi er Migrationsstudier Minoritetsstudier Soci o Logi PoLitik og Administration med et at følgende titvatg AntropoLogi Europæisk etnologi Komparative kutturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier SocioLogi PsykoLogi med et at følgende tilvalg Antropotogi Europæisk etnotogi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Soci o Logi Religion eller en kombination at disse: eller en kombination af disse: Samfundsfag med et at følgende tilvatg en kombination at disse: Antropotogi Europæisk etnotogi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Soci o Logi Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskoten Århus Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Designskoten Kolding Ingen adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks designskote Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Faroya) Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. 51

52 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bachetoruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 52