Kultur- og sprogmodestudier

Transkript

1 STUDIEORDNING for Kultur- og sprogmodestudier 4 og Pædagogik Uddannelsesstudier CAN D.MAG. I 7 ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes henhotd til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedornrådetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Stud ienævn 1.7 Censorkorpstitknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2,3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - speciatet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 SærLige prøvevitkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. lkrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 OvergangsregLer 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddanne[ser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Kultur- og sprogmedestudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er en tværfagtig uddannelse, som består at studier at to selvstændige fag, hvoraf Kultur- og sprogmødestudier udgør fag i og Pædagogik Et Uddannelsesstudier udgør tag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for Kultur- og Sprogmødestudiers genstandsfelter, teorier og metode, samt at videreudvikle den studerendes viden om og metodiske forståelse for uddannelse, læring og social forandring, med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for NGOer, kommuner, ministerier, analyse- og rådgivningsvirksomheder, HTX, voksenundervisning, højskoler, museer, forskningsinstitutioner og relevante videregående uddannelser, samt at løse kultur- og læringsfaglige opgaver i flersprogede og flerkulturelle kontekster i den offentlige og private sektor. Kandidaterne vil være kvalificeret til beskæftigelse i jobs hvor det er påkrævet at kunne indgå fagligt, konstruktivt kritisk og reflekteret i samfundsrelevante analyser, praksisser og diskussioner, der vedrører de kulturmødefaglige og læringsfaglige felter. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofit Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i den studerende følgende kompetencer: Kultur- og sprogmedestudier og Pædagogik Et UddanneLsesstudier giver Viden: Den studerende opnår viden om en række begivenheder og fænomener, der har påvirket kultur som begreb og kulturel praksis i Danmark og globalt Den studerende opnår viden om forskellige teoretiseringer af kulturbegrebet og analytiske metoder til at forstå og arbejde med kultur som begreb og praksis Den studerende opnår empirisk viden om problemstillinger, der vedrører flersprogede og kulturelle kontekster, samt om hvordan disse problemstillinger håndteres at forskellige relevante aktorer Indsigt i teorier og metoder indenfor pædagogik og uddannelsesforskning i relation til uddannelsers institutionelle og politiske forankring, historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Viden om deltagerorienterede perspektiver på læreprocesser og deltagelse i formelle og uformelle læringsrum, samt læringsmiljøets betydning for læring og social og kulturel forandring Indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner indenfor filosofi og videnskabsteori. Færdigheder: Kandidaten kan anvende de to fags videnskabelige teorier og metoder til selvstændig formulering og kritisk analyse at problemstillinger relateret til kulturelle forskelle, ligheder og fælleskaber. Kandidaten kan indsamle, systematisere og kritisk vurdere kilder, herunder konkret empiri og viden på tværs af flerkulturelle og flersproglige kontekster på tværs af sprogskellet engelsk/dansk Kandidaten kan arbejde tværfagligt med inddragelse af teorier og metoder fra andre samfunds- og kulturvidenskaber i analyser at flerkulturelle problemstillinger Kan formidle forskningsbaseret viden om kulturmøder forhold på tværs af sprogskellet engelsk/dansk. Anvendelse af pædagogiske teorier og metoder til at afdække uddannelses- og udviklingsbehov i institutioner og organisationer Anvendelse af pædagogiske teorier og metoder til tilrettelæggelse af formelle uddannelsestiltag med henblik på at facilitere læreprocesser i formelle og uformelle sammenhænge. 3

4 Planlægning, gennemførelse og evaluering af tiltag med henblik på tæring og social og kulturel udvikling Kompetence r: Kan formidle forskningsbaseret viden om kulturmøder forhold på tværs af sprogskellet engelsk/dansk. Kan projektstyre, prioritere vidensproduktion og vælge relevante anatyserammer i konkrekte opgaver relateret til sammenhænge, hvor kulturelle og/eller sproglige forskelle og fætlesskabskategorier såvel som historiefagtige spørgsmål gør sig gældende. Planlægning, gennemførelse og evaluering at tiltag med henblik på tæring og social og kulturel udvikling Fremstilling og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsers institutionelle forankring, pædagogiske bevægelser, deltagerforståelser, læringsrum og social forandring, samt kulturelle indsatser og forandringsprocesser på individ- og gruppeniveau. Selvstændig udvikling og styring af kulturelt komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb med henblik pà kompetenceudvikling og organisatoriske, samt sociale og kulturelle forandringer. 1.3 Hovedområdetitknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Pædagogik Et Uddannelsesstudier hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. Kultur- og sprogmødestudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er en 1.5 Titel cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Master of Arts (MA) in Cultural Encounters and Educational Studies 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpsti[knytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for minoritetsstudier og komparative kulturstudier. Uddanne[seselementer for Pædagogik Et Uddannelsesstudier hører under censorkorpset for generel pædagogik. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannetsesbekendtgøre[sen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgorelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen at forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse at en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktiktorløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnàs gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 30 ECTS FAG 2 3OECTS FAGI 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforl.øb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (Kultur- og Sprogmødestudier) Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) 2. semester (Pædagogik og Uddannelsesstudier): Kursus i (5 ECTS): Uddannelse, institution og samfund Kursus 2 (5 ECTS): Pædagogiske bevægelser og modbevægelser Kursus 3 (5 ECTS): Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning Projekt (15 ECTS): Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser 3. Semester (Kultur- og Sprogmødestudier samt Pædagogik og Uddannelsesstudier) Kultur og sprogmødestudier: Valgkursus D eller E med workshops (10 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Pædagogik og uddannelsesstudier: Projekt: Pædagogik, læring, arbejde og forandring (15 ECTS) Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i løbet af kandidatuddannelsen (uanset om det er med eller uden progressionsmarkør og workshop). 4. Semester (Kultur- og Sprogmødestudier) Speciale i KuLtur- og Sprogmødestudier (30 ECTS) Der kan i løbet af kandidatuddannelsen kun tages praktik én gang. Det kan gøres på faget KuLtur- og Sprogmødestudier (på 1. semester) eller på faget Pædagogik og Uddanne[sesstudier (på 3. semester). Der kan kun gennemføres et projektorienteret praktikforløb i løbet af kandidatuddannelsen. 6

7 ligesom forholder 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give de studerende indblik i og færdigheder i at analysere centrale begivenheder og arenaer hvor kultur- og sprogmøder har haft og stadig har afgørende indflydelse på kulturelle, sociale og politiske forhold. De studerende opnår desuden en avanceret forståelse for de teoridannelser, metoder og rationaler, der anvendes i udforskningen af sådanne begivenheder. Uddannetseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) (antallet af udbudte kurser kan variere efter antal indskrevne studerende) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) eller praktikprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) Tt i e [ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om teorier, der forholder sig til begivenheder og fænomener, der har været eller er centrale for kulturog sprogmødestudier. Indgående og nuanceret viden om hvordan tilgange til og fortolkninger af sådanne begivenheder eller fænomener påvirker og påvirkes at loka liserings- og globa liseringsprocesser. Indgående og kritisk forståelse at, hvordan forskellige opfattelser at tid indgår i teorier såvel som i kulturelle og sociale praksisser, der er eller har været centrale for kultur- og sprogmødestudier. Færdigheder Identificere, hvordan akademiske tekster andre kilder til informationer, der evt, opererer på tværs af sprogskel - sig Læringsudbytte/ til. centrale begivenheder, fænomener og spørgsmal inden for kultur- og bedømmelseskriterier sprogmødestudiers genstandsfelt Forstå og anvende ideen om groundedness eller tekstmæssig forankring på en kritisk måde, når de identificerer og analyserer kul turmødebegivenheder og fænomener og de teoretiske tilgange, der forholder sig til kulturmøder. Identificere og situere argumenter og tilgange i akademiske tekster og andre kilder med henblik på at kunne udpege deres forskellige eller delvist overlappende forståelser af tid, sted og rum. Kompetencer Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af forskellige udlægninger at globaliseringsprocesser i tid, sted og rum, herunder en eventuel inddragelse at magtforhold og betydningsforskydninger på tværs at sprogskel. 7

8 I Evaluere og kritisk situere analyser og projekter, der omhandler aspekter af gtobaliserings-/lokaliseringsprocesser, eksempelvis syd-nord relationer. Kritisk evaluere deres egen position og egne erfaringer i den nutidige globale orden påvirker valg af teori og deres anvendel-ser af disse. Overordnet indhold Kurset præsenterer de studerende for et udvalg af sociale og kulturelle fænomener og begivenheder, der har været eller er centrale for udviklingen af fremherskende teorikomplekser om kultur- og sprogmødestudier. Disse inkluderer kolonialisme, post/neo/de-kolonialitet; frivillige og tvungne migrationer; slaven og andre institutionaliserede undertrykkelser af specifikke sociale og kulturelle grupper; frihedsbevægelser; forskellige former for liberalisme og andre økonomiske ideologier; oplysningstiden og dens arv. arbejdet med udlægningerne af disse begivenheder og fænomener vil de studerende skulle forholde sig til, hvordan forskellige udlægninger er forankrede i tid, rum og sted, og evt, kan være vanskelige at forstå på tværs af kulturelle, sproglige og sociale skelsættelser. Dette kan fx komme til udtryk i kritiske vurderinger af, hvordan den fysisk-materielle, geografiske eller økonomiske sammenhæng, hvor et givent fænomen optræder, har indflydelse på, hvordan fænomenet fortolkes og anskues teoretisk. Kurset vil lægge op til det efterfølgende kursus B i Kultur- og Sprogmødestudier, der udforsker de teoretiske implikationer af spørgsmålene og betragtninger, der diskuteres på 4 kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform,. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillingen. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne ga til eksamen Prøveform I Det anbefales, at studerende tager A kurset samme semester som B kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Forsiden til den skriftlige opgave skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. En skriftlig opgave der svarer på et af tre annoncerede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen, som skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og som skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste udfyldt forside, og ekskl mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. 8

9 Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivetsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tit e [ sprogmødestudier) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS B. KuLturog sprogmødestudier: Teorier og perspektiver. Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige teoretiske tilgange, epistemologier, ontologier, ideo[ogier og hvordan disse relaterer sig til politik og kultur i det globale nord og syd. Indgående og nuanceret forståelse at teoretiske hoveddiskussioner og bidrag, der har forbindelse til temaer som fx modernitet, patriarkat, koloniatisme og kapitalisme, såvel som processer, der relaterer sig til globalisering og lokalisering. Viden om hvordan forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk, socialt, sprogtigt betingede og? eller medieskabte repræsentationstormer), samt forskellige opfattelser at magtpositioner og af mobilitet/rodfæstethed påvirker på de teoretiske hoveddiskussioner. Færdigheder Identificere, forstå og analysere, hvordan forskellige teorier optræder i og påvirker sociale og kulturelle begivenheder, debatter og produkter, Læringsudbytte/ evt, på tværs af magtbetonede sprogskel. bedømmelseskriterier Identificere, forstå og diskutere forskellige tilgange til begreber som videnskabelig validitet, epistemologi, ontologi, ideologi, agens etc. Relatere ovenfor nævnte teoretiske begreber til konkrete eksempler, hvor der indgår forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk, socialt, medieret) samt forskellige opfattelser at magtpositioner/ relationer og at mobilitet/rodtæstethed. Kompetencer Anvende adækvate analytiske begreber fra relevante tilgange og evt, på tværs at relevante sprogskel til at beskrive problemer, der knytter an til modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som til globaliserings-og lokaliseringsprocesser i projektformuleringer og planlægning. Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser at kultur- og sprogmødetagligeproblemer, der udspringer af den nuværende globale orden, ved at anvende relevante teoretiske begreber med reference til specifikke og evt, forskellige epistemologiske og/eller ontologiske rammer. (Kutturog 9

10 Reflektere over egen praksis i forhold til egen og andres posi-tioner inden for den nuværende globale orden. Dette kursus omhandler teorier og perspektiver, der er relevante for at kunne forstå problemer, der præsenteres i A kurset. Kurset har et særligt fokus på konceptualiseringer af nøglebegreber, der anvendes i teoretiske tilgange til kultur- og sprogmødetematikker de tilknyttede og problemfelter. Kurset præsenterer en række teoretiske tilgange, der tager forskelligartede greb på klassiske metodiske og teoretiske spørgsmål, som eksempelvis: Hvad er epistemologi i en flerkulturel sammenhæng? Er begrebet meningstyldt uden for vestlige diskursive og ideologiske rammer? Er distinktionen vestlig/ikke-vestlig relevant, og hvis den er hvornår og hvordan? Overordnet indhold Hvordan repræsenterer forskellige teorier begrebet agens? Hvad betyder ideer om subjektpositioneringer og subjektiveringer for teoretiske argumenter og for sociale og kulturelle praksisser i forskellige dele af verden? Hvad er konsekvenserne af vores teoretiske og (epistemologiske?) viden og almindeligt accepterede ideer? Er teori politisk? Hvis det er tilfældet, hvordan definerer og teoretiserer vi så politik? Hvis det ikke er tilfældet, hvordan beskriver vi så den magt, som teorier direkte eller indirekte udøver? Kurset vil lægge vægten på den tætte relation mellem teori og praksis ved at situere teorierne forhold tit de problemfetter, der bliver taget op i A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot Læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmat og kommentarer til tekst og probtemfetter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstittinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvartige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Det anbefales, at studerende tager B kurset samme semester som A kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Den obligatoriske forside til synopsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav tit synopsis overholdt. 1 Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende skriver en synopsis, der demonstrerer den studerendes evne til at analysere et givent relevant emne, præsentere og anvende udvalgte teoretiske diskussioner fra kurset, som beskrevet i viden, færdighed og kompetenceafsnittet. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse at emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodotogisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et kildemateriate, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. MateriaLet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv Litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). 10

11 Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante der tager udgangspunkt i denne. I bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling, og eksaminatorer. efterfulgt af en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens arbejde med aktuelle temaer og forskning Hjælpemidler til eksamen.... C. Aktuelt tema og forskning i Kultur- og Sprogmødestudier (Kultur- og Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund af kritisk problemstillinger, der knytter sig til dette emne. forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Læringsudbytte/ Færdigheder Kompetencer bedømmelseskriterier forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og analysere disse emner undervisningssprog sprogmødefaglige felt, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefaglige felt og den relevante forskning. Viden ECTS-normering 5 ECTS Type Valgkursus Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Seneste ændring 1. september 2016 sprogmødestudier) Titel Censur Intern Bedømmelse 7-trins-skalaen tidssvarende enhed. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis Gruppeprove eller individuel prøve Individuel eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamenssprog. faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet 11 mellemrum, ekskl, en obligatorisk referenceliste som er forankret i Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl noter og

12 Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs at sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige... positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Undervisnings- og arbejdsform Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indho[dsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddanrielsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. Individuel prøve. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 D. Mobiliteter (Kultur- og sprogmødestudier) 12

13 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform, Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobiliteter. Færdigheder identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner foretage nuancerede analyser af mobihtetsprocesser samt af de teorier, metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier af mobiliteter argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser af konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af analyser af udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode. Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger af teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse af. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og pro b lemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Prøveform. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. 13

14 Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamen ssp ro g. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur ndividuel prøve. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering E. Kulturmøder og forskelle (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Vatgkursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmoder og produktion, reproduktion eller transformation af kulturelle og/eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen at magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståetser af magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en Læringsudbytte/. analytisk ramme, der er relevant for forstaelsen af et specifikt socialt bedømmelseskriterier domæne. Færdighed i klar mundtlig formidling af en problemstilling og en analyse af et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser at kulturmøder og af produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog. Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser at kulturmoder og produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke d o mæ n er. Overordnet indhold 14

15 dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgår, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig af tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og / eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. TilfredsstilLende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform,. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og pro ble mfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen.. Rettidig indsendelse at synopsis, der op fylder omtangskrav og udfyldt forside Prøveform Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende vælger data og! eller materiale til belysning af et valgfrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse at emnet og præsenterer et problem i relation til emrieområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt at den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamenstremstilting. Materialet skal være relevant tor det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl, en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt at en diskussion under ledelse at eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet,sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle,[taglig viden på tværs at sprogskeltet såfremt muligheden herfor fremgår at 15

16 kursusbeskrivetsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Individuel Ingen etekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed, 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Projekt (Kultur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projekt 15 ECTS Viden Indgående og nuanceret kendskab til og viden om et kultur- og sprogmødefagligt problem, herunder relevante aktørers tilgange til problemet. Indgående og nuanceret kendskab til og viden om forskellige positioner inden for forskningsfelter at relevans for det adresserede tema og problem. Indgående og nuanceret viden om forskellige metodologiske og teo retiske tilgange at relevans for projektets tema og problem. Færdigheder Færdigheder i at formulere og analysere et komplekst problem indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier på baggrund af relevant forskning Færdigheder i at udvælge, anvende, begrunde og kritisk reflektere over de teorier og metodologier der anvendes i et kultur- og sprogmødefagligt projekt... Færdigheder i at bearbejde og formidle projektets specifikke problem og valg at teori og metodologi til fagfæller Kompetencer I forlængelse at tidligere opnåede projektkompetencer, vil den studerende opnå kompetence i at relatere den valgte projektstrategi og de valgte metodologier til lignende eller andre typer at projektarbejde, som den studerende tidligere har arbejdet med eller som evt, bruges på forskellige, relevante arbejdspladser. Kompetence i at organisere og tage ansvar for problemorienteret projektarbejde indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier i sam arbejde med medstuderende og vejledere. Kompetence i at identificere og formidle komplekse problemer og analyser til akademiske fagfæller og evt. eksterne parter med interesse for emnet. Overordnet indhold. I forlængelse at tidligere opnåede kompetencer i problembaseret projektarbejde, skal de studerende lære at begrunde deres valg at argumentation, metodologi og..., teoretiske positionering pa et mere nuanceret niveau. Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): 16

17 Undervisnings- og arbejdsform En studerende 750 sider To studerende 1000 sider Tre studerende 1250 sider Osv. (altså der lægges 250 sider oveni de 750 pr. studerende i en gruppe) Uddannelsens ledelse har mulighed for at supplere undervisningen med obligatoriske aktiviteter i form at intern evaluering og workshops alt efter det økonomiske råderum. Et sådant krav vil senest blive formidlet til de studerende ved semesterstart. Projektarbejdet udføres i grupper på 2-6 studerende. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder og obligatoriske workshops, afhængigt at uddannelsens økonomiske råderum. Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport og deres præsentation at denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdet faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg at 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Eksaminationen inklusive voteririg er fastsat til at vare: eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang: studerende: 30 sider 2 studerende: 40 sider 3 studerende: 50 sider 4 studerende: 60 sider 5 studerende: 70 sider i i En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indho[dsfortegnelse, referencetiste, abstract, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Abstractet skal være på anslag inkl, mellemrum. Projekter skrevet på dansk har abstracts på engelsk. Projekter skrevet på engelsk har abstracts på dansk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. j 17

18 tre Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis gruppen vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på den. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern Titet Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme lses kriterier Overordnet indhold Praktikprojekt (Kultur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projektorienteret praktiktorløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedet som en arbejdsplads, der arbejder med kulturog sprogmødefaglige probiemstillinger Indsigt i en given professions og arbejdsplads begrebsliggørelse at kultur og dens praksis Forståelse for konsekvenser for vidensproduktion og for borgere af de kulturanalytiske valg, der træffes på en given arbejdsplads. Færdigheder Redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan kulturbegreber formuleres og kulturanalytisk praksis anvendes på en given arbejdsplads. Anvende adækvate kulturbegreber og analytiske tilgange i en professionel kontekst. Kompetencer Formulere og anvende kultur- og sprogmødefaglig viden på en meningsfuld måde på en given arbejdsplads Oversætte uddannelsens fagsprog og formidle kultur- og sprogmødefaglighed gennem et sprog og en praksis, der er forståelig og anvende-lig-, evt, på flere niveauer og til differentierede målgrupper - på en gi-ven arbejdsplads Praktikprojektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner. som den studerende forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag at arbejdet med en selvvalgt kultur- og sprogmødefaglig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem den akademiske faglighed og praksis. Praktikprojektrapporten har følgende længde: En studerende: sider to - studerende: sider Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): En studerende: 500 sider To studerende: 700 sider Tre studerende: 900 sider Osv. (altså der lægges 200 sider oveni de 500 pr. studerende i en gruppe) Undervisnings- og arbejdsform. Praktikprojektarbejdet udføres individuelt, evt, i en gruppe på 2-3 studerende, såfremt de er i praktik på samme arbejdsplads. Arbejdsformen lægger vægt pa at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, 18

19 teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder mellem den studerende opg vejleder. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen At praktiksted og praktikkontrakt er udfyldt og godkendt af uddannelsen. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en individuel eller gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt inden for projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg at 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Prøveform Eksaminationen inklusive votering er fastsat tit at vare: 1 eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 mrnutter 3 eksaminander 75 minutter Praktikprojektrapporten har følgende Længde: 1 studerende: sider 2-3 studende: sider En side består at 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eller gruppe Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildetingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende eller gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det.. meddeles pa den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Denne overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerende får teoretiske og metodiske forudsætninger for at diskutere og analysere forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. 19

20 . Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og tæreprocesser (15 ECTS) Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Uddannelse institution og samfund (Pædagogik & Uddanne[sesstudier Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om relevante uddannelsessociologiske teorier om institution, uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig kontekst Indsigt i uddannelsernes og pædagogikkens konkrete, empiriske samfundsmæssige kontekst Færdigheder Kunne diskutere og vurdere forskellige uddannetsessociologiske perspektivers forudsætninger og relevans Kunne analysere og diskutere pædagogiske og uddannelsesmæssige.. forhold og problemstillinger fra et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv Kompetencer Selvstændig tilegnelse af en kritisk, samfundsorienteret betragtningsmåde i forhold til pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål Kritisk refleksion og vurdering af uddannelsespolitiske forhold og pædagogiske institutioner Fokus på dette kursus vil rette sig mod at give den studerende dybdegående indsigt uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig og institutionel sammenhæng. Kurset har et bredt og overordnet fokus på de samfundsmæssige, kulturelle og politisk-økonomiske vilkår og betingelser for institutionsmæssige og uddannelsesmæssige forhold via en fokusering på sociologiske, kulturelle og uddannelsessociologiske teorier, begreber, undersøgelser, indsigter og forståetser. Overordnet indhold I det moderne samfund foregår mange lærings- og erfaringsprocesser i samfundsmæssige og institutionaliserede sammenhænge. Samfundsmæssige, politiske, kulturelle og institutionelle vilkår danner derfor rammen for at forstå betingelserne for det der foregår i uddannelser og på det pædagogiske felt generelt. Fokus er således rettet mod udviklinger i uddannetsespolitik, uddannelsers struktur, uddannelse som institution, samt hvad de betyder rammer og vilkår for pædagogik og læring. L Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen varierer mellem forelæsning, diskussion i mindre grupper og de studerendes egen tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningsaktiviteter. De studerende vil få løbende feedback fra alle deltagere på den undervisning de selv er ansvarlig for. Det samlede kursus evalueres ved kursets afslutning. Prøveform. Prøveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. (Prøveformen udmøntes konkret ved: Den studerende er til stede ved mindst 80 % af alle undervisningsgangene. Den studerende deltager gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisningsforløb. 20

21 Progressive Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur AlLe Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Pædagogiske bevægelser og mod bevægelser (Pædagogik Uddannelsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om pædagogisk teori i historisk og samfundsmæssigt perspektiv Indsigt i centrale pædagogiske tænkere og konkrete skole- og i nsti tuti onsforsøg Færdigheder Identitikation og vurdering at forskellige pædagogiske teoriers Læringsudbytte/ indbyrdes relation, Ligheder og forskelle bedemmetseskriterier Undersøgelse og analyse af aktuelle pædagogiske positioner i både nutidigt og historisk perspektiv Kompetencer Kritisk vurdering og analyse at pædagogiske bevægelser og teoriers betydning for aktuel pædagogisk udvikling Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om pædagogiske bevægelser og modbevægelser Et Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne ga til eksamen Kurset har fokus på bevægelser og modbevægelser i pædagogikken set i et historisk, internationalt, socialt og kulturelt perspektiv. Fokus er på betydninger at strømninger i pædagogikkens historie for aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske bevægelser. På kurset præsenteres den studerende for baggrunde for etablering at parallelle pædagogiske strømninger i USA og Europa i den tørste del at 1900-talLet Education og Reformpædagogikken. Disse.. pædagogiske strømningers betydning for etablering at alternative skoleformer, lilleskote olign følges gennem efterkrigstiden reformulering og transformationer at den progressive pædagogik og reformpædagogikken som kritisk pædagogik, alternativ pædagogik, og frigørende pædagogik i dansk skoleudvikling. På kurset behandles spørgsmålet om hvordan disse bevægelser har og kan få relevans i forhold til den aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske udvikling. Undervisnings- og arbejdsformen varierer mellem underviseroplæg, studenteroplæg, gruppediskussioner og fremlæggelser. Der stilles krav om, at den studerende deltager i tilrettelæggelsen at arbejdsformer og udfærdigelsen af det endelige program for mindst en af de enkelte kursusgange. Er den studerende forhindret i at deltage i torberedelsen til mindst en kursusgang skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for relevante arbejdsformer til en kursusgang og udfærdige et udkast 21

22 til et program. Opgaven skat være 1-2 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. prøve form Kurset bedømmes ved en afsluttende skriftlig prøve, med afsæt i kursets indhold. Der er tale om en gruppeprøve, hvor man kan være 2 eller 3 personer i hver gruppe. De studerede har i alt 4 arbejdsdage tit at besvare opgaven. Besvarelsen af den skriftlige opgave skat have et omfang af 6-8 normatsider, hvis man er 2 i gruppen, 8-10 normalsider, hvis man er 3 i gruppen. Det skal fremgå af opgavebesvarelsen, hvad den enkelte person i gruppen er ansvarlig for, således at der kan gives individuel bedømmelse. Hvis opgaven overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der kan i særlige tilfælde dispenseres for kravet om gruppeprøve og gives tilladelse tit individuel besvarelse af skriftlig prøve. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Såfremt den studerende ikke består prøven, formuleres en ny opgave. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsrum, de[tage[se og de[tagere i pædagogisk belysning (Pædagogik Et UddanneLsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i centrale teorier om læringsrum, deltagelse og interaktionsprocesser Viden om mødet mellem professionelle og deltagere Viden om pædagogiske koder og deres søle ktionsmåder Færdigheder Identificere og anvende teorier og metoder til analyse af steder og rums betyd-ning for læreprocesser Læringsudbytte/ Analysere og vurdere læringsmitjøets betydning for bøde mm elses kriterier d elta gelses muligheder Analysere og reflektere deltagerforudsætningers betydning for pædagogisk plan-lægning og praksis Kompetencer Selvstændig analyse og diskussion af læringsrum og læringsmiljøers betydning for involverende læreprocesser, samt dets muligheder og begrænsninger Kritisk vurdering og analyse af, hvilken betydning pædagogiske tekster og koder har for deltagernes lærings- og deltagelsesmuligheder Overord net indhold. Dette kursus sætter fokus på rum, sted og relationer i specifikke og afgrænsede kontekster, samt på de pædagogiske problemstillinger, modsætninger, vanskeligheder, dilemmaer og paradokser, der er knyttet til disse kontekster. Det overordnede formål med kurset er at give den studerende indsigt i centrale... teorier, begreber og metoder til belysning af, hvordan deltagelse pædagogiske processer muliggøres og umutiggøres gennem deltageres møde, interaktion og kommunikation i forskellige pædagogiske og læringsorienterede rum og kontekster. Rum forstås bredt som både fysiske og materielle rum, som sociale 22

23 rum, samt digitale og virtuelle rum. På kurset knyttes et deltagerperspektiv på de mere overordnede teorier og forståelser omkring strukturer, rammer og strømninger. De centrale begreber på kurset er begreber om rum, kontekst, deltagelse, involvering, interaktion, pædagogiske koder mv. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen består af forskellige arbejdsformer, der lægger op til de studerendes aktive deltagelse f.eks. øvelser, eksperimenter, workshop-aktiviteter på baggrund af input og oplæg fra underviserne. Prøveformen er todelt: Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse Udarbejdelse af grupperapport Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Deltager aktivt i kursets fremlæggelsesseminar og her sammen med gruppen mundtlig præsenterer det empiriske arbejde omhandtende et konkret læringsrum De studerende skal i grupper udarbejde en skriftlig rapport, hvor et selvvatgt konkret læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være på 5-6 normatsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Rapporten udarbejdes løbende under kursusfortøbet og afleveres på et af kursusansvarlig fastsat tidspunkt inden kursets afslutning. Efter aflevering af grupperapport får de studerende en individuel karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af deres bidrag til grupperapporten. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Omprøve: Såfremt en studerende ikke består prøven, skal den studerende formulere en ny rapport, hvor det selvvalgte konkrete læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Den nye rapport skal afleveres indenfor 2 uger efter kursets afslutning Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Projekt - Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og I.æreprocesser (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om teorier om centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og Læringsudbytte/ betingelser som uddannelse, pædagogik og [æreprocesser indgår i bedømme[seskriterier Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodo-logiske implikationer indenfor uddannelse, pædagogik og læreprocesser 23

24 Indsigt i teorier og metoder --I indenfor uddannelse, pædagogik og læreproces-ser i relation til strukturelle, kulturelle, institutionelle og politiske forandringer og historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Færdigheder Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af pro-blemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og tæreprocesser Undersøgelse og analyse af centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og be-tingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Kompetencer Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem samfundsmæssige og kulturelle betingelser for uddannel-ser, pædagogik og læreprocesser Kritisk analyse og vurdering af problemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreproces-ser Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Formålet med projektarbejdet på semesteret er at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Den overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerendes gennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk med diskussioner og analyser af forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. Igennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse af samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evatuering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egne læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) 24

25 studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normalsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Prøvens længde inkl. votering: Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse at projektrapport og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 3trinsskalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Kultur- og sprogmødestudier og Pædagogik & Uddannelsesstudier. Formål For faget Kultur- og Sprogmødestudiers vedkommende har semesteret til formål at give den studerende viden om og færdigheder og kompetencer til at arbejde med kulturmødefaglige problemstillinger på et avanceret niveau inden for et udvalg at specialiserede områder. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling at analytiske og praktiske færdigheder der sigter mod tilegnelse, analyse og formidling at kultur- og sprogmødefaglig viden til relevante målgrupper. Derudover har semesteret til formål at videreudvikle den studerendes teoretiske og metodiske forudsætninger for at identificere, formulere, vurdere og analysere problemstillinger, som falder indenfor kandidatuddannetsens samlede problemfelt. Desuden retter semesteret sig mod at udvikle den studerendes forudsætninger for at skabe forandring og udvikling indenfor uddannelsens arbejdsområder, samt at skærpe dens studerendes forståelse for og indsigt i uddannelsens beskæftigelsesområde. UddanneLseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Kultur- og sprogmødestudier: Vaigkursus D eller E med workshops (10 ECTS) Vaigkursus C, D eller E (5 ECTS) Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i løbet at kanciidatuddannelsen (uanset om det er med eller uden workshop). Pædagogik og uddannelsesstudier: Projekt: Pædagogik, læring, arbejde og forandring (15 ECTS) eller 25

26 - Kursus Projektorienteret praktikforløb eller 15 ECTS kurser: Pædagogik, tæring og forandring - fordybetse og specialisering Kursus i Pædagogisk metodologi (5 ECTS) eller Kursus i Analysestrategier og fremstiltingsformer i pædagogisk forskning (5 ECTS) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS), enten Kultur- og Sprogmødestudier (i stedet for vatgkurserne) eller på Pædagogik og Uddannelsesstudier (i stedet for projektet). Der kan kun tages praktik i det ene fag. Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. Aktuel.t tema og forskning i KuLtur- og Sprogmødestudier (KuLtur- og sp rogmødestud ler) Dansk eller Engelsk VaLgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmodefaglige felt og den relevante forskning. Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og problemstillinger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Færdigheder forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmødefagtige felt, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og Læri ngsud bytte/ undervisn ingssp rog bedømmelseskriterier udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kompetencer Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund af kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige Overordnet indhold.... positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Undervisnings- og arbejdsform Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at 26

27 tekster, men også formuleringen at spørgsmål og kommentarer til, tekst og problemtelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger tor at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omtangskrav til besvarelsen overholdt. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål tormuleret at den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udtyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdstortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur tra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end. undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannetsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden tor dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skrittlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern TiteL Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. D. MobiLiteter (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige tormer for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodotogiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobiliteter. Færdigheder.. identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner foretage nuancerede analyser at mobilitetsprocesser samt at de teorier, metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet vurdere og eksempliticere konsekvenserne at anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser 27

28 Kompetencer identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier at mobiliteter argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier analyser at konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling at analyser af udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode. Overordnet indhold Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger af teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobiljtet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstiwnger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen pa et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel E. KuI,turmøder og forskelle (Kultur- og sprogmødestudier) 28

29 og Seneste ændring Undervisn i ngss p mg Type ECTS-norm en ng Læringsudbytte/ bedømme Is es kriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform 1. september 2016 Dansk eller Engelsk Vaigkursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, reproduktion eller transformation at kulturelle og leder sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskelbge perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen at magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet over hvilke forståelser at magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der er relevant for forståelsen af et specifikt socialt dom æ n e. Færdighed i klar mundtlig formidling at en problemstilling og en analyse at et specifikt socialt domæne, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser af kulturmøder og at produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog. Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser at kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke dom æ fler. I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgår, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig af tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen at kulturelle og! eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. 29

30 Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og pro b lemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til. Rettidig indsendelse af synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside eksamen prøve form Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende vælger data og! eller materiale til belysning at et valgfrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være af enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl, en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursustitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt at en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen tl at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid nfo om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på den.. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Tt i e Undervisningssprog Type E. Ku[turmøder og forskelle (med workshops) (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 30

31 ECTS-normering 10 ECTS Viden Indgående forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmoder og produktionen, reproduktionen eller transformationen af kulturelle og! eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder) Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen at magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater Færdigheder Udvidet færdighed i at identificere de specifikke dynamikker, der kan associeres med forskellige sociale domæner, og at vælge relevante analytiske tilgange associeret med denne specificitet Udvidet færdighed i kritisk og dybdegående vurdering af forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange Færdighed i at identificere komplekse problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der muliggør en dybdegående analyse Læringsudbytte! af et specifikt socialt domæne bedømmelseskriterier. Færdighed i at fremstille en klar skriftlig formidling af en problemstilling og en dybdegående analyse af et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog Kompetence Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre indgående og nuancerede analyser af kulturmøder og af produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til at forstå relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med indgående og nuancerede analyser at kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af dybdegående analyser at udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode Overordnet indhold. I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form at fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), lorganisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er en udvidet og nuanceret forståelse at relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgåret indgående kendskab til, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig af tilgangen til denne relation.,.. Forskellige mader at studere og begrebsliggore struktur-agens-subjektivitets relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og evt. sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst. Målet er at bidrage til den studerendes empiriske viden om konkrete kulturmede situationer, som den studerende arbejder med på baggrund af metodologiske og analytiske perspektiver. 31

32 Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men ogsà formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse af cases retateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres af kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. En skriftlig besvarelse, der svarer på et af tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: 21,000-24,000 tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referencetiste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og kravet om forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig, viden pa tværs af sprogskellet safremt muligheden herfor fremgar af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) ndividuel prøve. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. 0. Mobiliteter (med workshops) (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Indgående og nuanceret viden om forskningens teoretiske,. metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og.. fikspunkter, der omhandler forskellige former for mobiliteter. Færdigheder Udvidede færdigheder i at identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og/eller kulturelle distinktioner 32

33 Udvidede færdigheder at foretage nuancerede analyser af mobilitetsprocesser samt af de teorier, metoder og tilgange der anvendes i forskningen og aktører i samfundet Udvidede færdigheder i at vurdere og eksemplificere konsekvenserne at anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer Kompetencer i at identificere, beskrive og vurdede relevante metodologiske strategier for studiet af mobiliteter Kompetencer i at anvende mobilitetsteorier med henblik på at opnå en indgående og nuanceret forståelse af konkrete sociale processer og praksisser med udgangspunkt i en skriftlig analyse Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kitdesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af dybdegående analyser af udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, deers og teknologiers mobilitet på et avanceret niveau. Det fokuserer på teori, metodotogi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobititet. De tre perspektiver er: Individer og grupper deer og normer Materiatiteter og teknologier Formålet er at arbejde i dybden med teoretiske og analytiske perspektiver. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde pà eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og probtemfetter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstiltinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte tre perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse af cases relateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres at kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk.. Det anbefales kraftigt at man deltager i undervisningen inkl. workshops. En skriftlig besvarelse, der svarer på et at tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referencetiste, udfyldt forside, og ekskl, mulige dele: bilag og indholdsfortegnetse. Prøveform. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen tit at formidle faglig viden på tværs af sprogsketlet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivetsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. 33

34 Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvaruge har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Individuel Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tt i e. Undervisningssprog Type ECTS-normering Projekt - Pædagogik, I.æring, arbejde og forandring (Pædagogik Et Uddannelsesstudier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om teorier om pædagogik, læring, arbejde og forandring Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer indenfor pædagogik, læring, arbejde og forandring Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelsens samlede forskningsområde med særligt fokus på pædagogik, læring, arbejde og forandring Færdigheder Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af problemstillinger indenfor pædagogik, læring, arbejde og forandring Læringsudbytte/. Undersøgelse og analyse af centrale problemstillinger relateret til bedømmelseskriterier uddannelsen samlede forskningsfelt med særligt fokus pa pædagogik, læring, arbejde og forandring Kompetence Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsens vidensområder og pædagogik, læring, arbejde og forandring Kritisk analyse og vurdering af problemstillinger indenfor pædagogik, læring, arbejde og forandring Kritisk vurdering af forskningsbaserede teorier og metoder til belysning af problemstillinger relateret tit pædagogik, læring, arbejde og forandring Overordnet indhold. Projektets emne og problemstilling er selvvatgt indenfor det overordnede tema: Pædagogik, tæring, arbejde og forandring. Projektet på 3. semester har til formål at videreudvikle den studerendes teoretiske og metodiske forudsætninger for at identificere, formulere, vurdere og analysere problemstillinger, som falder indenfor kandidatuddannelsens samlede problemfelt. Desuden retter projektet sig mod at udvikle den studerendes forudsætninger for at skabe forandring og... udvikling indenfor uddannelsens arbejdsomrader, samt at skærpe dens studerendes forståelse for og indsigt i uddannelsens beskæftigelsesområde. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. Igennem arbejdet med projektet skal det 34

35 demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse af samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets Øvrige kompleksitet. Undervisnings- og arbejdsform Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Forudsætninger for at kunne ga til. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner eksamen over egne.. læreproces i relation til det samlede moduls formal og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. normalside Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en 5amlet bedømmelse at projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normalsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Prøveform Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normatside. Prøvens længde inkl. votering inkl. votering: Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppepreve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse af projektrapport og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern 35

36 Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme[seskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projektorienteret prakti kfortøb (Pædagogik & Uddan netsesstudier) Dansk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om faglige problemstillinger i for uddannelsen relevante konkrete praksissammenhænge Viden om og identifikation af hvordan for uddannelsen relevante teorier, begreber og metoder kan bruges til at forstå, analysere, vurdere og ændre relevant praksis. Indsigt i og overblik over for uddannelsen centrale teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange i arbejdet med konkrete praktiske problemstillinger. Identifikation og udvikling at nye forståelser og ny viden i mødet mellem uddannelsens teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis Færdigheder Kunne anvende og vurdere uddannelsens metoder til at producere, udvælge og vurdere empiri indenfor et praksisområde, herunder reflektere over egen rolle i frembringelse af anatysemateriale. Kunne identificere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af for uddannelsen relevante teorier og metoder. Kunne anvende uddannelsens teorier og metoder i løsning af praktiske problemstillinger. Kunne identificere, vurdere og anvende relevante kilder og Litteratur tit løsning af konkrete problemstillinger. Kompetencer Evne tit refteksion at teoretisk og metodisk funderede kompetencer for deltagelse i, løsning at eller forståelse af uddannelsen konkrete praksisopgaver og problemstillinger. Evatuering og refleksion over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem uddannelsen kan anvendes i arbejdet med analyse af relevante praksisopgaver og for uddannelsen relevante problemstitlinger. Evne tit selvstændigt at reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til tæringsmålene for modulet. Evne tit at indgå i samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfætters viden, færdigheder og kompetencer Indholdet referer til praktikforløbets opgaveindhold. Praktik Praktiksted og opgaveindhold i praktik skal godkendes at studieteder ved begge fag. Praktikken er enten en deltidspraktik eller en 3-månederspraktik: Forudsætning for deltagelse Deltidspraktik: timers praktik i 5-6 måneder 3-måneders praktik: timers praktik i 2-3 måneder Praktikopholdets varighed skal godkendes af studieteder ved Pædagogik og Uddannelsesstudier. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den studerende har udarbejdet en praktikportefølje indeholdende 4 elementer, hvis indhold godkendes at faglig vejleder fra Pædagogik og Uddannelsesstudier: 36

37 A) Identificering at vidensindhold i faglig praksis: Den studerende skal beskrive den for kombinationskandidatuddannelsen faglige relevans at de arbejdsopgaver den studerende arbejder med i det særligt tilrettelagte praktiktorløb. Den studerende skal udvælge og udpege et særligt arbejdsområde til videre analyse og bearbejdn ing. B) Anvendelse af fagets teorier og metoder i praksis: Den studerende skal gøre rede for, hvordan teorier og metoder som er relevante indenfor kombinationskandidatuddannelsen anvendes/kan anvendes indenfor det udpegede arbejdsområde. C) Identificering og diskussion af relevant teori: Den studerende skal udvælge og begrunde valget at for kombinationskandidatuddannelsen relevant teori tit at analysere fagligt centrale og relevante elementer at det udvalgte arbejdsområde, og diskutere relationen mellem faglig praksis, forskning og videnskab for det udvalgte arbejdsområde. D) Refleksion: Reflekter over erfarede praksisser indenfor det faglige arbejdsområde og egen faglig tæring. Refleksionen skat begrundes teoretisk. Hvert element i praktikporteføljen skat være mellem 4-6 normalsider Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skat den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får den praktikstuderende/praktikgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponent(gruppe) og anden vejleder mulighed for at kvalificere porteføljens samlede design, problemfelt og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evatuering fremsendes udkast til alle elementer at portefølje, samt forberedes mundtlig feedback til opponen t(gru ppe). Desuden er det en forudsætning, at den enkelte studerende udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges porteføljen. Studieforløbsbeskrive[se indeholder den studerendes refleksioner over egen læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang at 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og op po n en tvej leder. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Prøveform. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve på grundlag at praktikporteføljen. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at praktikporteføljen og den mundtlige prøve. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende.. eksamineres med udgangspunkt den samlede praktikportefølje. Ved bedømmelsen indgår de generelle kriterier i uddannelsens samlede kompetenceprofil i en helhedsvurdering under hensyntagen til relevansen at de enkelte kriterier for det konkrete praktikforløb. 37

38 Hvis de(n) studerende overskrider det samlede maksimum for praktikporteføljens 4 elementer på 24 normatsider å 2400 anslag, afvises det skriftlige arbejde. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Prøven er en individuel prøve. Den kan i særlige tilfælde være en gruppeprøve Alt 7-trins-skaLaen Ekstern Tite Type ECTS-normering Pædagogik, l.æring arbejde og forandring - fordybelse og specia[isering (Pædagogik & Uddanne[sesstudier) Kursus 10 ECTS Viden Viden om teorier om pædagogik, tæring, arbejde og forandring. Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodologiske imptikationer indenfor pædagogik, tæring, arbejde og forandring. Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelsens samlede forskningsområde med særligt fokus på pædagogik, tæring, arbejde og forandring Færdigheder Udvælgelse og anvendelse at relevante teorier og metoder til analyse af en fagligt relevant case indenfor pædagogik, læring, arbejde og Læringsudbytte/ forandring. bedømmelseskriterier Undersøgelse og analyse af centrale problemstillinger relateret til uddannelsen samlede forskningsfelt med særligt fokus på pædagogik, tæring, arbejde og forandring. Kompetencer Fremstilling at og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsens vidensområder og pædagogik, tæring, arbejde og forandring. Kritisk analyse og vurdering at en fagligt relevant case indenfor pædagogik, tæring, arbejde og forandring. Kritisk vurdering at forskningsbaserede teorier og metoder til belysning af en fagligt relevant case retateret til pædagogik, tæring, arbejde og forandring. Kursets formål er at videreudvikle den studerendes teoretiske og metodiske forudsætninger for at identificere, formulere, vurdere og analysere problemstitlinger, som falder indenfor kandidatuddannelsens samlede arbejdsfelt og problemfelt. Desuden retter kurset sig mod at udvikle den studerendes forudsætninger for at fordybe sig i og specialisere sig i forandring og udvikling indenfor uddannelsens arbejdsområder. Overordnet indhold De studerende skal selvstændigt formulere og præsentere overblik over en relevant case, som falder ind under modutets overordnede tema: pædagogik, tæring arbejde og forandring. Med udgangspunkt i en relevant case arbejdes der med at udvikle problemfelt, undersøgelsesdesign, litteratursøgning, analyse og formidling, samt eventuelt praktisk gennemførsel af forandringsprocesser. Gennem selvstændigt arbejde skal den studerende demonstrere en omfattende forståelse at samspillet mellem case, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. Der skal gennemføres en selvstændig analyse. hvor der er 38

39 reflekteret over det teoretiske, metodiske og empiriske grundlag for analysen og for den vidensproduktion analysen kan lede frem til. Arbejdsformen er en vekslen mellem intensive workshops og arbejde med en skriftlig case-opgave. intensive workshops arbejdes med udvikling af case, undersøgelsesdesign, litteraturstudie, fremlæggelse og feedback, samt Undervisnings- og arbejdsform udarbejdelse at portefolio. I grupper eller individuelt arbejdes der med selvstændigt at udvikle en relevant problemstilling og caseanalyse i en skriftligt case-opgave. I de intensive workshop vil der være oplæg fra kursusansvarlige, samt øvelser og fremlæggelse fra deltagere. Kurset bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes case-opgave. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator, og medbedømmer. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele case-opgaven. Case-opgavens omfang: Min. 15 sider og max. 20 normalsider for individuelle case-opgaver Min. 25 sider og max. 30 normalsider for grupper med 2 studerende Min. 35 sider og max. 45 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende Prøveform Prøvens længde inkl. votering inkl. votering: Ved 1 studerende 25 minutter Ved 2 studerende 40 minutter Ved 3 studerende 60 minutter Ved 4 studerende 80 minutter Ved 5 studerende 90 minutter Ved 6 studerende 100 minutter Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse at case-opgave og den mundtlige præstation. Omprøve: 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. normalside Gruppeprøve eller individuel prøve Mundtlig prøve individuelt eller i gruppe Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Ingen Titel. Type ECTS-normering Pædagogisk metodol.ogi (Pædagogik Et Uddannelsesstudier) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om betydning at det metodologiske grundlag for den pædagogiske forsk-nings resultater og spørgsmål om validitet og Læringsudbytte! generaliserbarhed bedømmelseskriterier Indsigt i samspillet mellem videnskabsteoretiske positioner og metodologi og hvordan det har betydning for planlægning og gennemførelse at pædagogisk forskning Færdigheder 39

40 Udvikle, planlægge og gennemføre pædagogiske forskningsprojekter og argumentere for betydning af det metodologiske udgangspunkt har for valg af teoretiske begreber og metodiske tilgange Analysere pædagogiske forskningsprojekter og vurdere, hvordan resultater er be-stemt af forskningens metodologiske udgangspunkt Kompetencer Kritisk evne til at analysere pædagogisk forskning og forskellige projekters videnskabsteoretiske og metodologiske grundlag Diskutere forskningens relevans i forhold til forskellige professions og fagområder inden for human og socialvidenskab. Overordnet indhold Formålet med dette kursus er, at give de studerende indsigt i, hvordan videnskabsteorier på forskellig vis præger forskningsmæssige tilgange til pædagogiske problemstillinger i uddannelsesforskningen. Kurset indeholder eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske traditioner historisk og aktuelt præger uddannelsesforskningen og hvilken betydning dette har for, hvordan pædagogiske problemstiltinger formuleres, analyseres, tematiseres og konkluderes. Kurset har fokus på samspillet mellem videnskabsteori og pædagogisk forskning med særlig interesse for den kvalitative forskningsmetodologi. Gennem kurset får den studerende indsigt i en række centrale videnskabsteoretiske positioners betydning for udformningen af det metodologiske design af forskning og undersøgelser indenfor pædagogik og uddannelsesforskning. Der præsenteres fem centrale videnskabsteoretiske positioner: kritisk teori, poststrukturalisme, postmodernisme, Bourdieus uddannelsessociologi og funktionalisme. Disse fem positioner diskuteres med udgangspunkt i en analyse af en række forskellige forskningsprojekter, som er forankret i disse videnskabsteoretiske positioner. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsning, gruppearbejde og oplæg fra de studerende. Ingen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset bedømmes med en afsluttende skriftlig essayprøve. Prøven gennemføres over 3 arbejdsdage. Besvarelsen skal være på mellem 5 og 7 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Opgaven stilles ved kursets afslutning. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Såfremt prøven ikke bestås, stilles der en ny opgave. Alle 7-trins-skalaen Ingen Ana[ysestrategier og fremstiltingsformer i pædagogisk forskning Tt i e (Pædagogik & Uddanne[sesstudier) Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Viden Viden om forskellige relevante analytiske strategier og akademiske Læringsudbytte/. fremstillingsformer. bedømmelseskriterier Indsigt i samspillet mellem videnskabsteoretiske positioner og analytiske strategier og fremstillingsformer. 40

41 Færdigheder Udvikle analysestrategier, der profilerer de studerendes egne projekter, fremhæver det særlige i det empiriske materiale og samtidig reftekterer videnskabsteoretiske positioner. Udvikle fremstli.lingsformer der lever op til krav om akademisk formidling og som samtidig sætter et individuelt præg på formidlingen at pædagogisk forskning og uddannelsesstudier. Kompetencer Evnen til at forholde sig kritisk anatytisk til forskningslitteratur. Evne til at udvikle analysestrategier og fremstitlingsformer, der profilerer og fremhæver det særlige ved uddannelsesforskning og pædagogiske forskningsprojekter. Formålet med kurset er, at give den studerende indsigt i og erfaring med at arbejde med samspillet mellem videnskabsteori og udviklingen af analytiske strategier og fremstillingsformer. Kurset er praksis-orienteret og erfaringsbaseret, og hensigten er at konkret beskæftige sig med analyse og formidling at feltbaseret datamateriale, som den studerende selv har produceret, eller eksempler andre studerende eller undervisere stiller til rådighed. Gennem kurset får den studerende mulighed for: 1. at afprøve og udvikle analysestrategier, der reflekterer den Overordnet indhold. videnskabsteoretiske ramme omkring den studerendes projekter og som udfolder de empirisk forankrede tematiseringer, de studerende tillægger særlig betydning i deres arbejde 2. at eksperimentere med og udvikle forskellige tilgange til fremstilling at pædagogisk forskning med henblik på at gøre erfaringer med forskellige form id Lingsfo rmer. Der lægges vægt på, at kurset skaber rum for den studerendes kreative, selvstændige arbejde med det empirisk materiale, deres projekter bygger på. Undervisnings- og arbejdsform Omdrejningspunktet er de studerendes arbejde med data og som støtte til det, gennemføres undervisningen som en blanding af forelæsning, gruppearbejde, samt oplæg og feedback fra de studerende. Aktiv tilfredsstillende deltagelse. Ved aktiv tilfredsstillende deltagelse menes tilstedeværelse i minimum 80% af kursusgangene Desuden opnås aktiv tilfredsstillende deltagelse ved fremlæggelse at eksempel på analyse og fremstilling at empirisk data, samt feedback på medstuderendes præsentationer. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eller gruppeprøve Bedømmelse Censur Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på 5-7 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omprøve stilles at kursusansvarlig. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. normatside Bestået/Ikke bestået Ingen semester - specialet Specialet er normeret tit 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Kultur- og sprogmødestudier og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Kultur- og sprogmødestudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studietederen skal 41

42 godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske d iskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgetses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialet udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-6 studerende. De studerende modtager i løbet af specialearbejdet vejledning i et omfang, der er fastsat af Studienævnet, og der afholdes et specialeseminar. Omfanget af specialet er: 1 person: anslag inkl, mellemrum svarende til normalsider 2 eller flere deltagere anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider Omfang af specialet er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Specialet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: 1 eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens længde. Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. 42

43 og fastsættes medmindre Specialer skrevet af en gruppe, skat det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udetukkende på grundtag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skat være reet og vise, hvitken studerende, der har hovedansvaret for de enkette afsnit. Hvis speciatet ikke er individualiseret, skat der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af speciatet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættetse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig det af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generell.e bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege lsa mli n glu d danne Is el 6.1 TiI.me[ding/frametding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 SærLige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestitle sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 FagLige udvætgel.seskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: Lodtrækning. 6.4 Beståetseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. oglelter 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. 43

44 For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eder 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgøretsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse at klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Ændringerne at 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015 Godkendt at Rektor Hanne 44

45 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbachetoruddannelse på RUC i Kultur- og sprogmødestudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier, har du retskrav pà at blive optaget på kandidatuddannelsen i Kultur- og sprogmødestudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier (cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Kultur- og sprogmødestudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet at dit sidste semester på din bacheloruddannetse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bache[oruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannetser Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab Dansk og Virksomhedsstudier Engelsk og Socialvidenskab Filosofi og Videnskabsteori og Socialvidenskab Historie og International Studies Historie og Geografi Historie og Socialvidenskab Journalistik ogarbejdslivsstudier Journalistik og International Studies Journalistik og Virksomhedsstudier Kommunikation og Arbejdslivsstudier Kommunikation og Socialvidenskab Kommunikation og Socialvidenskab Kultur- og Sprogmødestudier og Socialvidenskab Kultur- og Sprogmødestudier og International Studies Performance-design og Virksomhedsstudier Psykologi og Arbejdslivsstudier Psykologi og Pædagogik og Uddannelsesstudier Psykologi og Socialvidenskab Psykologi og Virksomhedsstudier Pædagogik og Uddanrielsesstudier og Arbejdslivsstudier Pædagogik og Uddannelsesstudier og Socialvidenskab Pædagogik og Uddannelsesstudier og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier og Socialvidenskab Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier og International Studies Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabelige bacheloruddannelser 45

46 eller Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabehge bacheoruddanne[ser ArbejdsUvsstudier og Fiosofi og Videnskabsteori ArbejdsUvsstudier og Kommunikation Arbejdslivsstudier og Psykoogi Arbejdstivsstudier og Pædagogik og Uddannelsesstudier Arbejdslivsstudier og Sociavidenskab Geografi og Historie Geografi og Kommunikation InternationaL Studies og Kommunikation InternationaL Studies og Journalistik InternationaL Studies og TekSam - miljøplantægning SociaLvidenskab og Historie Sociatvidenskab og InternationaL Studies SociaLvidenskab og JournaListik SociaLvidenskab og Kommunikation Sociatvidenskab og KuLtur- og Sprogmødestudier SociaLvidenskab og PLan, By og Proces SociaLvidenskab og PsykoLogi SociaLvidenskab og Pædagogik og Uddannetsesstudier Sociatvidenskab og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier og Pædagogik og Uddannelsesstudier Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier og InternationaL Studies Virksomhedsstudier og JournaListik Virksomhedsstudier og Kommunikation Virksomhedsstudier og PsykoLogi Virksomhedsstudier og Performance-design 9.3 Adgangsgivende bache[oruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business SchooL (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Antropotogi Europæisk etnologi Pædagogik med et af følgende titvalg AntropoLogi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier en kombination af disse: 46

47 eller Minoritetsstudier Sociotogi Religion Psykotogi med et af føtgende titvatg Antropotogi Europæisk etnotogi Komparative kutturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociotogi Pædagogik en kombination af disse: Sociotogi Statskundskab med et af føtgende titva[g eller en kombination at disse: Antropotogi Europæisk etnotogi Komparative kutturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociotogi Syddansk Universitet (SDU) informations- og kommunikationsvidenskab med titvatg i: Sociotogi og kuhuranatyse Interkutturet pædagogik Psykotogi med titvatg i: Sociotogi og kutturanatyse Religion Sociotogi og kutturanatyse Statskundskab med titvatg i: Sociotogi og kutturanatyse Aarhus Universitet (AU) Antropotogi Etnografi Informationsvidenskab med et af fetgende titvag: Antropotogi Gtobatisering og kufturet identitet Sociotogi Psykotogi med et at fotgende titvatg: 47

48 eller eller Antropologi Globalisering og kulturel identitet Sociologi Religion Sociologi og kulturanalyse Statskundskab med et at følgende tilvalg: Antropologi Globalisering og kulturel identitet Sociologi Uddannelsesvidenskab med et at følgende tilvalg: Antropologi Globalisering og kulturel identitet Sociologi Aalborg Universitet (AAU) Organisatorisk læring med et af følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnotogi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi en kombination af disse: Humanistisk informatik og informationsvidenskab med et at følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Politik og Administration med et af følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Psykologi med et at følgende tilvalg Antro pologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi eller en kombination af disse: en kombination at disse: eller en kombination at disse: 48

49 Samfundsfag Sociologi Religion Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachel.oruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddanne[sen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannetser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannetse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op tit 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 49