Kultu r- og sprogmodestudier

Transkript

1 STUDIEORDNING for Kultu r- og sprogmodestudier og Historie CAN D.MAG. r ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgorelsen) med senere ændringer og Fæltesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. krafttrædelses- og overgangsbestemmetser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Historie er en tværfaglig uddannelse, som består at studier at to selvstændige fag, hvoraf Kultur- og sprogmødestudier udgør fag i og Historie udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Historie er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for Kultur- og Sprogmødestudiers samt Historiesfagets genstandsfelter, teorier og metode, med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for NGOer, kommuner, ministerier, analyse- og rådgivningsvirksomheder, gymnasiale uddannelser, højskoler, museer, forskningsinstitutioner og relevante videregående uddannelser, samt at løse kultur- og historiefaglige formidlingsopgaver i flersprogede og flerkulturelle kontekster i den offentlige og private sektor. Kandidaterne vil være kvalificeret til beskæftigelse i jobs hvor det er påkrævet at kunne indgå fagligt, konstruktivt kritisk og reflekteret i samfundsrelevante analyser, praksisser og diskussioner, der vedrører de kulturmødefaglige og historiesfagtige felter. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i kompetencer: Kultur- og sprogmødestudier og Historie giver den studerende følgende Viden: Den studerende opnår viden om en række begivenheder og fænomener, der har påvirket kultur som begreb og kulturel praksis i Danmark og globalt Den studerende opnår viden om forskellige teoretiseringer af kutturbegrebet og analytiske metoder til at forstå og arbejde med kultur som begreb og praksis Den studerende opnår empirisk viden om problemstillinger, der vedrører flersprogede og kulturelle kontekster, samt om hvordan disse problemstillinger håndteres af forskellige relevante aktører Har viden om længere historiske udviklingslinier indenfor både ældre og nyere perioder og i relation til både dansk/nordisk og europæisk/global historie Har indsigt i historiefaglige forskningstraditioner og arbejdsmåder og i historiefagets relation til beslægtede samfunds- og kulturvidenskaber Færdigheder: Kandidaten kan anvende de to fags videnskabelige teorier og metoder til selvstændig formulering og kritisk analyse af probtemstillinger relateret til kulturelle og historiske forskelle, ligheder og fælleskaber. Kandidaten kan indsamle, systematisere og kritisk vurdere kilder, herunder konkret empiri og viden på tværs af flerkulturelle og flersproglige kontekster på tværs af sprogskellet engelsk/dansk Kandidaten kan arbejde tværfagligt med inddragetse at teorier og metoder fra andre samfunds- og kulturvidenskaber i analyser af flerkulturelle problemstillinger Kan formidle forskningsbaseret viden om kulturmøder forhold på tværs af sprogskellet engelsk/dansk. Kan placere aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger i en historisk kontekst og diskutere dem fra et historisk perspektiv Indsamle, systematisere og kritisk vurdere store informationsmængder Placere aktuelle samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger i en historisk kontekst og diskutere dem fra et historisk perspektiv Kompetencer: 3

4 Kan, på tværs at sprogskellet engelsk/dansk, analysere og beskrive konsekvensen at sociale og kulturelle kategoriseringer og identitetskonstruktioner i et magtperspektiv og prioritere opgaver og Løsninger i en given historisk placeret samfundsmæssig og politisk kontekst Kan projektstyre, prioritere vidensproduktion og vælge relevante analyserammer i konkrekte opgaver relateret til sammenhænge, hvor kulturelle og/eller sproglige forskelle og fællesskabskategorier såvel som historiefaglige spørgsmål gør sig gældende. Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for det historiske fagområde Tage ansvar for at tilrettelægge og styre komplekse, kreative og uforudsigelige projektforløb og arbejdsprocesser, der forudsætter nye løsningsmodeller 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Historie hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i normeret til 120 ECTS. Kultur- og sprogmødestudier og Historie er en 2-årig uddannelse 1.5 Titel cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Historie Master of Arts (MA) in Cultural Encounters and History 1.6 Stud lenævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpsti[knytn ing Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for minoritetsstudier og komparative kulturstudier. Uddannelseselementer for Historie hører under censorkorpset for engelsk. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 4

5 2.3 Forhåndsmert Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelsesetementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skat den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkende[sen af forhå ndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studleelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i prob[emstitlinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforlob En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendetse er imødekommet, tildeter studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skat ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 undersøge[se ti fagfæller samt demonstrere kompetence ti at igangsætte, styre og gennemføre en ængerevarende akademisk undersøgeses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAGI SECTS i L FAGI IOECTS FAG 2 3OECtS FAG I 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage ti sikring af uddannesens kvautet og progression, samt for at støtte den studerende i forhow tll studiepan[ægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (Kultur- og Sprogmødestudier) Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) 2. semester (Historie) Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) Vaigkursus: Historie og teori (5 ECTS) Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) 3. Semester (Kultur- og Sprogmødestudier samt Historie) Valgkursus D eller E med workshops (10 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Projekt: Historie, selvvalgt periode (15 ECTS) Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i løbet af kandidatuddannelsen (uanset om det er med eller uden workshop). 4. Semester (Kultur- og Sprogmødestudier) Speciale i Kultur- og Sprogmødestudier (30 ECTS) Der kan i løbet af uddannelsen kun tages praktik én gang, enten på faget faget Kultur- og Sprogmødestudier (på 1. semester) eller på faget Historie (på 3. semester). 6

7 forholder 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give de studerende indblik i og færdigheder i at analysere centrale begivenheder og arenaer hvor kultur- og sprogmøder har haft og stadig har afgørende indflydelse på kulturelle, sociale og politiske forhold. De studerende opnår desuden en avanceret forståelse for de teoridannelser, metoder og rationater, der anvendes i udforskningen af sådanne begivenheder. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Projekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) eller praktikprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) Tite[ A. Kutturmøder pi.aceret i tid, sted og rum (Ku[tur- og sprogmødestud ier) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om teorier, der forholder sig til begivenheder og fænomener, der har været eller er centrale for kulturog sprogmødestudier. Indgående og nuanceret viden om hvordan tilgange til og fortolkninger af sådanne begivenheder eller fænomener påvirker og påvirkes af lokaliserings- og gtobaliseringsprocesser. Indgående og kritisk forståelse af, hvordan forskellige opfattelser af tid indgår i teorier såvel som i kulturelle og sociale praksisser, der er eller har været centrale for kultur- og sprogmødestudier. Færdigheder Identificere, hvordan akademiske tekster ligesom andre kilder til informationer, der evt, opererer på tværs af sprogskel - sig til Læringsudbytte/. centrale begivenheder, fænomener og spørgsmal inden for kultur- og bedømmelseskriterier sprogmødestudiers genstandsfelt Forstå og anvende ideen om groundedness eller tekstmæssig forankring på en kritisk måde, når de identificerer og analyserer kul turmødebegivenheder og fænomener og de teoretiske tilgange, der forholder sig til kulturmøder. Identificere og situere argumenter og tilgange i akademiske tekster og andre kilder med henblik på at kunne udpege deres forskellige eller delvist overlappende forståetser af tid, sted og rum. Kompetencer Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af forskellige udtægninger af globatiseringsprocesser i tid, sted og rum, herunder en eventuel inddragelse af magtforhold og betydningsforskydninger på tværs af sprogskel. 7

8 Evaluere og kritisk situere analyser og projekter, der omhandler at globaliserings-/lokahseringsprocesser, eksempelvis syd-nord aspekter relationer. Kritisk evaluere deres egen position og egne erfaringer i den nutidige globale orden påvirker valg at teori og deres anvendel-ser af disse. Overordnet indhold Kurset præsenterer de studerende for et udvalg af sociale og kulturelle fænomener og begivenheder, der har været eller er centrale for udviklingen af fremherskende teorikomplekser om kultur- og sprogmødestudier. Disse inkluderer kolonialisme, post/neo/de-kotonialitet; frivillige og tvungne migrationer; staven og andre institutionatiserede undertrykketser af specifikke sociale og kulturelle grupper; frihedsbevæge[ser; forskellige former for LiberaLisme og andre økonomiske ideologier; oplysningstiden og dens arv. I arbejdet med udlægningerne at disse begivenheder og fænomener vil de studerende skulle forholde sig tit, hvordan forskellige udlægninger er forankrede i tid, rum og sted, og evt, kan være vanskelige at forstå på tværs af kulturelle, sproglige og sociale skelsættelser. Dette kan fx komme til udtryk i kritiske vurderinger af, hvordan den fysisk-materielle, geografiske eller økonomiske sammenhæng, hvor et givent fænomen optræder, har indflydelse på, hvordan fænomenet tortolkes og anskues teoretisk. Kurset vil lægge op til det efterfølgende kursus B i Kultur- og Sprogmødestudier, der udforsker de teoretiske implikationer at spørgsmålene og betragtninger, der diskuteres på A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have toreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse at Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og p robtemfetter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansva rtige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk Forudsætning for deltagelse Det anbefales, at studerende tager A kurset samme semester som B kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Forudsætninger for at kunne ga til,eksamen Prøveform Forsiden til den skriftlige opgave skal være udfyldt korrekt og omtangskrav tit besvarelsen overholdt. En skriftlig opgave der svarer på et at tre annoncerede spørgsmål, som den kursusansvar[ige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen, som skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og som skal indeholde referencer til Litteratur fra minimum to kursusgange. Længde på besvarelsen: tegn inkl. mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referencetiste udfyldt forside, og ekskl, mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogske[tet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivetsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid into om mulige eksamen ss pro g. 8

9 Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tit e [ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering B. Ku[tur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver. (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige teoretiske tilgange, epistemologier, ontologier, ideologier og hvordan disse relaterer sig til politik og kultur i det globale nord og syd. Indgående og nuanceret forståelse af teoretiske hoveddiskussioner og bidrag, der har forbindelse til temaer som fx modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som processer, der relaterer sig til globatisering og lokalisering. Viden om hvordan forskellige opfattelser at tid, sted og rum (historisk, socialt, sprogligt betingede og! eller medieskabte repræsentationsformer), samt forskellige opfattelser at magtpositioner og af mobilitet!rodfæstethed påvirker på de teoretiske hoveddiskussioner. Færdigheder Identificere, forstå og analysere, hvordan forskellige teorier optræder i og påvirker sociale og kulturelle begivenheder, debatter og produkter, Læringsudbytte! evt, på tværs at magtbetonede sprogskel. bedømmelseskriterier Identificere, forstå og diskutere forskellige tilgange til begreber som videnskabelig validitet, epistemotogi, ontologi, ideologi, agens etc. Relatere ovenfor nævnte teoretiske begreber til konkrete eksempler, hvor der indgår forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk, socialt, medieret) samt forskellige opfattelser af magtpositioner! relationer og af mobilitet!rodfæstethed. Kompetencer Anvende adækvate analytiske begreber fra relevante tilgange og evt, på tværs af relevante sprogskel til at beskrive problemer, der knytter an til modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som til globaliserings-og lokaliseringsprocesser i projektformuleringer og planlægning. Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser at kultur- og sprogmødefagligeproblemer, der udspringer af den nuværende globale orden, ved at anvende relevante teoretiske begreber med reference til specifikke og evt, forskellige epistemologiske og!eller ontologiske rammer. 9

10 i Reflektere over egen praksis i forhold til egen og andres posi-tioner inden for den nuværende globale orden. Dette kursus omhandler teorier og perspektiver, der er relevante for at kunne forstå problemer, der præsenteres i A kurset. Kurset har et særligt fokus på konceptualiseringer af nøglebegreber, der anvendes i teoretiske tilgange til kultur- og sprogmødetematikker de tilknyttede og problemfelter. Kurset præsenterer en række teoretiske tilgange, der tager forskelligartede greb på klassiske metodiske og teoretiske spørgsmål, som eksempelvis: Hvad er epistemologi i en flerkulturel sammenhæng? Er begrebet meningsfyldt uden for vestlige diskursive og ideologiske rammer? Er distinktionen vestlig/ikke-vestlig relevant, og hvis den er hvornår og hvordan? Overordnet indhold Hvordan repræsenterer forskellige teorier begrebet agens? Hvad betyder ideer om subjektpositioneringer og subjektiveringer for teoretiske argumenter og for sociale og kulturelle praksisser i forskellige dele af verden? Hvad er konsekvenserne af vores teoretiske og (epistemologiske?) viden og almindeligt accepterede ideer? Er teori politisk? Hvis det er tilfældet, hvordan definerer og teoretiserer vi så politik? Hvis det ikke er tilfældet, hvordan beskriver vi så den magt, som teorier direkte eller indirekte udøver? Kurset vil lægge vægten på den tætte relation mellem teori og praksis ved at situere teorierne i forhold til de problemfelter, der bliver taget op i A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Undervisnings- og arbejdsform, Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og proble mfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansva r[ige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Det anbefales, at studerende tager B kurset samme semester som A kurset, Forudsætning for deltagelse. eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Forudsætninger for at kunne gå til,eksamen Prøveform Den obligatoriske forside til synopsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til synopsis overholdt, Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende skriver en synopsis, der demonstrerer den studerendes evne til at analysere et givent relevant emne, præsentere og anvende udvalgte teoretiske diskussioner fra kurset, som beskrevet viden, færdighed og kompetenceafsnittet. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et kildemateriale, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være af enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag rskellige medier). 10

11 Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursusljtteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. I bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstiltinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel HjæLpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den.. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. AktueLt tema og forskning i KuLtur- og Sprogmødestudier (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefaglige felt og den relevante forskning. Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og problemstillinger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Læringsudbytte/ Færdigheder bedømmelseskriterier forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt, evt, på tværs at sprogskel mellem kilde- og undervisningssprog udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kompetencer Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund at kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning 11

12 Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige... positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå tit eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl, obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen pà litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end. undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 D. Mobititeter (Kultur- og sprogmødestudier) 12

13 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobiliteter. Færdigheder identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner foretage nuancerede analyser at mobilitetsprocesser samt at de teorier, metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier af mobiliteter argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser at konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling at analyser af udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode. Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger at teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranettora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ, Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse at tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og pro b lemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. Prøveform. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. 13

14 og Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnetse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivetsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivetsen. Individuel prøve. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel E. Kutturmøder og forskelle (Ku[tur- og sprogmødestudier) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, reproduktion eller transformation af kulturelle og /eller sproglige forskelle og tigheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inktusiv betydningen af magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en Læringsudbytte/. analytisk ramme, der er relevant for forstaelsen af et specifikt socialt bedømmelseskriterier domæne. Færdighed i klar mundtlig formidling af en problemstilling og en analyse af et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogske[ mellem kildesprog og formidlingssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser af kutturmøder og at produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog. Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser af kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke dom æ n er. Overordnet indhold 14

15 dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgår, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig at tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-retationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og / eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der torelægger i kompendier og eller intranettora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse Undervisningsat og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og pro blemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansva rlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen. Rettidig indsendelse af synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside Prøvetorm Mundtlig eksamen på grundlag at en synopsis. Den studerende vælger data og! eller materiale til belysning at et valgtrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt at den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamenstremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på taget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse at eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. I bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene tor at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at 15

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener pà kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på den obligatoriske forside og præsentationen medbringes på en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Titel. Seneste ændring Undervisn i ngss p rog Type ECTS-norm en ng Læringsudbytte/ bed øm m elses kriterier Projekt 1. september 2016 Dansk eller Engelsk Projekt 15 ECTS (Kulturog Sprogmødestudier) * Viden ndgående og nuanceret kendskab til og viden om et kultur- og sprogmødefagligt problem, herunder relevante aktørers tilgange til problemet. Indgående og nuanceret kendskab til og viden om forskellige positioner inden for forskningsfetter at relevans for det adresserede tema og pro b lem. Indgående og nuanceret viden om forskellige metodologiske og retiske tilgange af relevans for projektets tema og problem. Færdigheder Færdigheder i at formulere og analysere et komplekst problem indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier på baggrund af relevant forskning Færdigheder i at udvælge, anvende, begrunde og kritisk reflektere over de teorier og metodologier der anvendes i et kultur- og sprogmødefagligt projekt. Færdigheder i at bearbejde og formidle projektets specifikke problem og valg af teori og metodologi til fagfæller Kompetencer I forlængelse af tidligere opnåede projektkompetencer, vil den studerende opnå kompetence i at relatere den valgte projektstrategi og de valgte metodologier til lignende eller andre typer af projektarbejde, som den studerende tidligere har arbejdet med eller som evt, bruges på forskellige, relevante arbejdspladser. Kompetence i at organisere og tage ansvar for problemorienteret projektarbejde indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier i arbejde med medstuderende og vejledere. Kompetence i at identificere og formidle komplekse problemer og analyser til akademiske fagfæller og evt. eksterne parter med interesse for emnet. sam teo Overordnet indhold I forlængelse af tidligere opnåede kompetencer i problembaseret projektarbejde, skal de studerende lære at begrunde deres valg af argumentation. metodologi og teoretiske positionering på et mere nuanceret niveau. Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): 16

17 Undervisnings- og arbejdsform En studerende 750 sider To studerende 1000 sider Tre studerende 1250 sider Osv, (altså der lægges 250 sider oveni de 750 pr. studerende i en gruppe) Uddannelsens ledelse har mulighed for at supplere undervisningen med obligatoriske aktiviteter i form af intern evaluering og workshops alt efter det økonomiske råderum. Et sådant krav vil senest blive formidlet til de studerende ved semesterstart. Projektarbejdet udføres i grupper på 2-6 studerende, Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamting tit deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder og obligatoriske workshops, afhængigt af uddannelsens økonomiske råderum. Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdet faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder setvvalgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: 1 eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang: 1 studerende: 30 sider 2 studerende: 40 sider 3 studerende: 50 sider 4 studerende: 60 sider 5 studerende: 70 sider En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, abstract, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Abstractet skal være på anslag inkl, mellemrum. Projekter skrevet på dansk har abstracts på engelsk. Projekter skrevet på engelsk har abstracts på dansk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. 17

18 tre Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis gruppen vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på den. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgte eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme ses kriterier Overordnet indhold Pra ktikprojekt (Kultur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedet som en arbejdsplads, der arbejder med kulturog sprogmødefaglige problemstillinger Indsigt i en given professions og arbejdsplads begrebsliggørelse at kultur og dens praksis Forståelse for konsekvenser for vidensproduktion og for borgere at de kulturanalytiske valg, der træffes på en given arbejdsplads. Færdigheder Redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan kulturbegreber formuleres og kulturanalytisk praksis anvendes på en given arbejdsplads. Anvende adækvate kulturbegreber og analytiske tilgange i en professionel kontekst. Kompetencer Formulere og anvende kultur- og sprogmødefaglig viden på en meningsfuld måde på en given arbejdsplads Oversætte uddannelsens tagsprog og formidle kultur- og sprogmødefaglighed gennem et sprog og en praksis, der er forståelig og anvende-lig evt, på flere niveauer og til differentierede målgrupper - på en gi-ven arbejdsplads Praktikprojektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den studerende forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag at arbejdet med en selvvalgt kultur- og sprogmødefagtig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem den akademiske faglighed og praksis. Praktikprojektrapporten har følgende længde: En studerende: sider to - studerende: sider Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): En studerende: 500 sider To studerende: 700 sider Tre studerende: 900 sider Osv. (altså der lægges 200 sider oveni de 500 pr. studerende i en gruppe) Praktikprojektarbejdet udføres individuelt, evt, i en gruppe på 2-3 studerende, såfremt de er i praktik på samme arbejdsplads Undervisnings- og arbejdsform. Arbejdsformen lægger vægt pa at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, 18

19 - - teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder mellem den studerende opg vej ted er. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen At praktiksted og praktikkontrakt er udfyldt og godkendt at uddannelsen. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en individuel eller gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport og deres præsentation at denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt inden for projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg at 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Prøvetorm Eksaminationen inklusive votering er fastsat tit at vare: 1 eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 mrnutter 3 eksaminander 75 minutter Praktikprojektrapporten har følgende længde: 1 studerende: sider 2-3 studende: sider En side består at 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl, mulige dele: bilag. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eller gruppe Hjælpemidler til eksamen, Bedømmelse Censur Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende eller gruppen vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det.... meddeles pa den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB nogle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern -_ semester Formål 2. semester har til formål at indføre og træne de studerende på videregående niveau i det videnskabelige arbejde med historiske problemstillinger og historietaglige teorier og tilgange. Uddannetseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016 Kursus: Lange linjer før 1750 (5 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (5 ECTS) 19

20 Kursus: Historie og teori (5 ECTS) Valgkursus: Aktuel historieforskning (5 ECTS). Studienævnet udbyder to kurser i Aktuel historieforskning, som den studerende vælger imellem. Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange linjer før 1750 (5 ECTS)* og Aktuel historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange liner før 1750 (10 ECTS)*, jf. overgangsreglerne i afsnit 8.2. * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning at 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Gældende for studerende optaget pr. 1. september 2016 eller senere Kursus: Lange linjer før 1750 (10 ECTS) *eller kurset Lange linjer efter 1750 (10 ECTS) Kursus: Historie og teori (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Historie, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Historie (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Projekt: Historie før 1750 (15 ECTS) *Projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) * Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 2. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Titel Lange linjer før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Dansk Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Har kronologisk forankret viden om centrale udviklingslinjer og processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie før 1750 Har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af historiske udviklingslinjer og processer i førmoderne samfund Færdigheder... Kan analysere og forsta historiske begivenheder og problemstillinger i deres bredere kronologiske sammenhæng Kan identificere og indplacere forskellige fortolkninger at historiske processer i førmoderne samfund i deres historiografiske sammenhæng Kompetence Kan tage ansvar for egen læring Kan tilegne sig ny viden på fremmede stofområder Overordnet indhold. Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og... processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode før Kurset Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. tager udgangspunkt i forelæsninger og kan omfatte andre undervisnings og arbejdsformer som gruppearbejde, øvelser, studenteroplæg og peer feedback Mundtlig prøve: Éndags opgavekonference med visuelle præsentationer i grupper. Omprøve: Individuel bunden mundtlig prøve uden forberedelse. Prøvens varighed: max. 20 min, inkl. votering. 20

21 Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tite[ Historie og teori (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Va[gkursus 5 ECTS Viden Har viden om væsentlige forskningsområder, teoretiske positioner og arbejdsmåder i det historiefagtige felt i det 19. og 20. århundrede Har viden om klassiske og aktuelle historiefaglige debatter og metodediskussioner Har viden om historiefagets brug af teorier, begreber og arbejdsmåder fra andre fag Færdigheder Kan identificere og ndplacere konkrete historiske forskningsbidrag i en bredere historiografisk kontekst Læringsudbytte/. Kan forsta og sondre mellem forskellige historiefaglige, herunder bedømmelseskriterier. tværfagligt orienterede, arbejdsmåder og brug at teorier Kan omsætte forskellige historiefaglige teorier og arbejdsmåder i egne konkrete forskningsstrategier Kompetencer Kan selvstændigt tilegne sig principper i forskellige videnskabelige tilgange og arbejdsmåder Kan reflekteret vælge relevante videnskabelige tilgange og arbejdsmåder i forhold til konkrete arbejdssituationer og problemsti lunger Kan Læse og tilegne sig store mængder informationstung tekst Overordnet indhold Kurset er en teoretisk overbygning på historisk metode og kildekritik. Det giver de studerende et overblik over væsentlige teoretiske og metodiske tilgange og perspektiver, som historikere har anvendt og diskuteret gennem det århundrede, herunder påvirkninger fra andre samfunds- og kulturvidenskaber. Kurset er praksisorienteret og skal sætte de studerende i stand til selvstændigt og eksemplarisk at reflektere over og anvende de behandlede tilgange på konkrete historiske emner. Kurset kombinerer forelæsninger med praktiske aktiviteter og øvelser, der træner Undervisnings- og arbejdsform. den reflekterede anvendelse at teorier og arbejdsmader Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve HjæLpemidLer til eksamen Bedømmelse Censur Skriftlig bunden hjemmeopgave, 7 dage, 10 normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, ndholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle b i lag. Overskrides det maksimale sidetal, afvises opgavebesvarelsen. ALLe 7-trins-ska[aen Intern Titel Historie før 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september

22 Jndervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Projekt 15 ECTS Viden Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før 1750 Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling Færdigheder Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faghge og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans Læringsudbytte/ Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant bedømmelseskriterjer forskningslitteratur og kildemateriale Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines Kan samarbejde med forskellige fagtigheder i komplekse ar bej d ss itu at i one Overordnet indhold. Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk.... problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig Undervisnings- og arbejdsform. sparring om udvikling og atgrænsning at problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider 22

23 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af p roj ektra pp o rten. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Lange linjer efter 1750 (Historie) Dansk Kursus 10 ECTS Viden har viden om centrale politiske, sociale og kulturelle begivenheder og udviklingslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global historie efter har viden om forskellige tilgange til og fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden. Færdigheder kan analysere og fortolke centrale politiske, sociale og kulturelle Læringsudbytte/. begivenheder og udvikhngslinjer i dansk/nordisk og europæisk/global bedømmelseskriterier historie efter kan indplacere forskellige fortolkninger af centrale begivenheder og udviklingslinjer indenfor perioden i deres historiografiske sammenhæng. Kompetencer kan på grundlag af den anbefalede litteratur og kursusundervisningen indplacere og fortolke et givet problem i en relevant kronologisk og historiografisk sammenhæng. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset giver de studerende kronologisk forankret viden om og redskaber til at analysere og forstå centrale politiske, sociale og kulturelle udviklingslinjer og... processer i dansk/nordisk og europæisk/global historie inden for en længere periode efter Kurset tager udgangspunkt i forelæsninger og kan desuden omfatte mundtlige fremlæggelser og oppositioner. Prøveform Kurset bedømmes ved individuel bunden mundtlig prøve. Prøven varer 20 minutter inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Ingen Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Censur Ingen Titel Historie efter 1750 (Historie) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk 23

24 Type ECTS-normering Projekt 15 ECTS Viden Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie før Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for den valgte problemstilling. Færdigheder Kan formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og /eller aktuelle samfundsmæssige relevans. Læringsudbytte/ Kan indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant bedømmetseskriterier forskningslitteratur og kildemateriale. Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder. Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist. Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines. Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse a rbej d ss itu at i one r. Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Projektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende udvikler og dokumenterer deres færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk.... problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som led i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper. Arbejdsform: gruppemøder, vejledermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport, kritisk faglig... sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang i normalsider å 2400 enheder (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider 24

25 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af p roje ktra ppo rten. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Kultur- og sprogmødestudier og Historie. Formål For faget Kultur- og Sprogmødestudiers vedkommende har semesteret til formål at give den studerende viden om og færdigheder og kompetencer til at arbejde med kulturmødefaglige problemstillinger på et avanceret niveau inden for et udvalg af specialiserede områder. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt videreudvikling af analytiske og praktiske færdigheder der sigter mod tilegnelse, analyse og formidling af kultur- og sprogmødefaglig viden til relevante målgrupper. 3. semester har for faget histories vedkommende til formål at udbygge den studerendes bemestring af historiefaglige arbejdsmåder og give mulighed for at opnå dybere viden om selvalgte områder. Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Kultur- og sprogmødestudier: Valgkursus D eller E med workshops (10 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Historie: Projekt: Historie, setvvalgt periode (15 ECTS) Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i løbet af kandidatuddannetsen (uanset om det er med eller uden workshop). Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) på Historie (i stedet for projekt i Historie, selvvalgt periode). Titel. Undervisningssprog Type ECTS-normering D. Mobi[iteter (med workshops) (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Vatgkursus 10 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Indgående og nuanceret viden om forskningens teoretiske, Læringsudbytte/.. metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og bedømmelseskriterier... fikspunkter, der omhandler forskellige former for mobiliteter. Færdigheder Udvidede færdigheder i at identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og/eller kulturelle distinktioner 25

26 Udvidede færdigheder i at foretage nuancerede analyser at mobilitetsprocesser samt at de teorier, metoder og tilgange der anvendes i forskningen og aktører i samfundet Udvidede færdigheder i at vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer Kompetencer i at identificere, beskrive og vurdede relevante metodologiske strategier for studiet at mobiliteter Kompetencer i at anvende mobilitetsteorier med henblik på at opnå en indgående og nuanceret forståelse at konkrete sociale processer og praksisser med udgangspunkt i en skriftlig analyse Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling at dybdegående analyser at udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på et avanceret niveau. Det fokuserer på teori, metodotogi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materia[iteter og teknologier Formålet er at arbejde i dybden med teoretiske og analytiske perspektiver. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranettora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse at tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte tre perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse af cases relateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres at kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk... Det anbefales kraftigt at man deltager i undervisningen inkl. workshops. En skriftlig besvarelse, der svarer på et at tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage tit at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceuste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Prøveform. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivetsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. 26

27 og Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tit e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. E. Ku[turmøder og forskefl.e (med workshops) (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Indgående forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktionen, reproduktionen el[er transformationen at kulturelle og! eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder) Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen at magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater Færdigheder Udvidet færdighed i at identificere de specifikke dynamikker, der kan associeres med forskellige sociale domæner, og at vælge relevante analytiske ti[gange associeret med denne specificitet Udvidet færdighed i kritisk og dybdegående vurdering at forskellige tilgange tit relationen mellem struktur, agens og subjektivitet over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange Færdighed i at identificere komplekse problemstittinger og i at konstruere en analytisk ramme, der muliggør en dybdegående analyse at et specifikt socialt domæne... Færdighed i at fremstille en klar skriftlig formidling at en problemstilling og en dybdegående analyse at et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre indgående og nuancerede analyser af kulturmøder og at produktion, reproduktion og transtormation at kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og tormidlingssprog Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til at forstå relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med indgående og nuancerede analyser at kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogsket mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling at dybdegående analyser at udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode 27

28 Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)mader, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er en udvidet og nuanceret forståelse at relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgåret indgående kendskab til, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig af tilgangen til denne relation.,. Forskellige mader at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og evt. sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst. Målet er at bidrage til den studerendes empiriske viden om konkrete kulturmøde situationer, som den studerende arbejder med på baggrund af metodologiske og analytiske perspektiver. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig tit de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller ntranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse af cases relateret tit kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres af kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. røve orm Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse En skriftlig besvarelse, der svarer på et af tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: 21,000-24,000 tegn inkl., mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og kravet om forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig undervisningssprogene viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen 28

29 Censur Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. Aktuelt tema og forskning i Kultur- og Sprogmødestudier (Kultur- og sprogmødestud ier) Dansk eller Engelsk Vaigkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefaglige felt og den relevante forskning. Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og problemstillinger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Færdigheder forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og Læri ngsud bytte! und ervisni ngssp rog bedømmelseskriterier udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kompetence Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund af kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige..,.. positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Undervisnings- og arbejdsform, Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse af. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og proble mfe Ite r. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 29

30 kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af Prøveform. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl, obligatoriske indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skat Overordnet indhold Læringsudbytte/. kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af analyser af udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode. bedømmetseskriterier. Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske ti[gange identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der foretage nuancerede analyser af mobilitetsprocesser samt af de teorier,. vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier af argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser af formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem Kompetence konkrete sociale processer og praksisser Færdigheder mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige mobititeter Viden for mobiliteter. og tilgange i relation til konkrete praksisser tit et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former sammenhænge. metoder og ti[gange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet leder kulturelle distinktioner indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og ECTS-normering 5 ECTS Type Valgkursus Undervisningssprog Dansk elter Engelsk Seneste ændring 1. september 2016 Titel D. Mobiliteter (Kultur- og sprogmødestudier) Censur Intern Bedømmelse 7-trins-skalaen Hjælpemidler til eksamen Alle hjælpemidler tilladt. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamenssprog. kursusansvarlige underviser. kursusansvarlige underviser. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den 30

31 Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, deers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger at teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: ndivider og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse at Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og p rob lemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen pa et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige e ksa m e nss p rog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Individuel prøve. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Viden TiteL E. Ku[turmøder og forskelle (KuLtur- og sprogmødestudier) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Læringsudbytte/. bed ø mm elses kriterier 31

32 Overordnet indhold. Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, reproduktion eller transformation af kulturelle og leder sproguge forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen af magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der er relevant for forståelsen af et specifikt socialt domæne. Færdighed i klar mundtlig formidling af en problemstilling og en analyse af et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesprog og formidungssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser af kulturmøder og at produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt. på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog. Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser af kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke dom æ n er. I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form at fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og... subjektivitet. Heri indgar, hvordan magt adresseres pa forskellige mader afhængig at tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og / eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst.., Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig tit de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot Læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform,. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstiltinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen.... Rettidig indsendelse af synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside J 32

33 Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende vælger data og/ eller materiale til belysning af et valgfrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt at den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være af enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Prøveform. Den mundtlige eksamen bestar af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse at eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. I bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskriveisen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Gruppeprøve eller individuel prøv Individuel Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på den.. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering l rojekt (Historie) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Har uddybende kronologisk forankret viden om et selvvalgt emne inden for dansk, nordisk, europæisk eller global historie Læringsudbytte/ Har uddybende viden om forskning, teorier og metoder med relevans for bedømmelseskriterier den valgte problemstilling Færdigheder Kan selvstændigt formulere en historisk problemstilling og begrunde dens faglige og/eller aktuelle samfundsmæssige relevans 33

34 Kan selvstændigt indsamle, bearbejde og kritisk analysere relevant forskningslitteratur og kildemateriale Kan anvende og kritisk reflektere over relevante teorier og metoder Kan formidle faglig viden og resultater af egne undersøgelser levende og præcist Kan formidle systematisk og kritisk overblik over et historisk forskningsfett relateret til projektets problematik Kompetencer Kan tilrettelægge, gennemføre, styre og afrapportere et større projektforløb under overholdelse af deadlines Kan samarbejde med forskellige fagligheder i komplekse arbejdssituationer Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Projektarbejdet er et prob[emorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor de studerende yderligere udbygger og dokumenterer deres færdigheder i selvstændigt og reflekteret at anvende videnskabelige teorier og metoder i arbejdet med en afgrænset, selvvalgt historisk problemstilling indenfor studieordningens rammer. Projektarbejdet afsluttes med en skriftlig projektrapport. Som ted i forløbet udarbejder de studerende en projektlogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Projektarbejdet foregår i grupper på 2-6 studerende. Arbejdsform: gruppemøder, vejtedermøder, feedback på arbejdspapirer og udkast til afsnit i projektrapport,.... kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forskningslitteratur, teorier og metode, og om analyseresultater. Projektarbejdot bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve for maksimalt 6 studerende. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den enkelte studerendes mundtlige præstation. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Prøveform.... Projektrapportens maksimale omfang i normalsider a 2400 tegn (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, men inkl, noter: 1 studerende 30 sider 2 studerende 40 sider 3 studerende 50 sider 4 studerende 60 sider 5 studerende 70 sider 6 studerende 80 sider Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en fælles projektlogbog, og (c) individuelle refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og logbog indgår i bedømmelsen af 34

35 p roje ktra p porten. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Projektorienteret praktikforløb (Historie) Dansk Projektorienteret praktikfortøb 15 ECTS Viden Har viden om praktikstedet som en historiefagtig arbejdsplads Har indsigt i en historiefaglig profession og dens praksis Har forståelse af brug af fortid i en professionsorienteret sammenhæng Færdigheder Kan redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan historie og fortid anvendes i professiorismæssig sammenhæng Kan anvende historie og fortid i professionsmæssig sammenhæng Kompetence Kan se og anvende sin historiefagtighed i professionsmæssig sammenhæng praktikprojektfortøbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som dem han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en setvvatgt historiefaglig.. problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets historiefaglige praksis, reflekterer over forholdet mellem den historiefaglighed og praksis, der knytter sig til universitetsstudiet og den historiefaglighed og praksis, der knytter sig tit praktikstedet. Som Led i forløbet udarbejder den studerende en praktikprojekttogbog, der dokumenterer arbejdsprocessen. Arbejdsform: vejtedermoder, feedback på arbejdspapirer og udkast tit afsnit i praktikprojektrapport, kritisk faglig sparring om udvikling og afgrænsning af problemstilling, om valg og anvendelse af forsknings[itteratur, teorier og metode, og om analyseresuttater. Praktikprojektarbejdet evalueres undervejs i forløbet ved intern evatuering med deltagelse af den studerende, vejleder, opponentgruppe og opponentvejleder. Deltagelse i intern evaluering. I tilfælde af, at man er forhindret i at deltage i den Forudsætninger for at kunne ga til... interne evaluering, kan evalueringen undtagelsesvis afløses med 3-5 siders e ksamen skriftligt feedback på opponentgruppens oplæg Praktikprojektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Ved eksamen tages der udgangspunkt i den studerendes praktikprojektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor praktikprojektarbejdets faglige område. Preveform. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikprojektrapporten og den studerendes mundtlige præstation. Projektrapportens maksimale omfang i normalsider à 2400 enheder (inkl. mellemrum), inkl, noter: 25 sider. Omfang (antal enheder) anføres på projektet. Overskrides det maksimale sidetal, afvises projektet. 35

36 Gruppeprøve eller individuel prøve IndividueL prøve Projektrapporten skal forsynes med (a) et resumé på engelsk, tysk eller fransk, (b) en projektlogbog, og (c) refleksioner over egen faglig udvikling under projektarbejdet. Resumé og Logbog indgår i bedømmelsen at projektrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsættes 30 minutter for hver at de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester - specia[et Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Kultur- og sprogmødestudier og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Kultur- og sprogmødestudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afteveringstrist, jf. ti[meldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget at et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialet udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-6 studerende. De studerende modtager i løbet at specialearbejdet vejledning i et omfang, der er fastsat af Studienævnet, og der afholdes et specialeseminar. Omfanget at specialet er: i person: anslag inkl, mellemrum svarende til normalsider 2 eller flere deltagere anslag inkl, mellemrum svarende til normalsider Omfang at specialet er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Specialet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. 36

37 og fastsættes medmindre Prøvens Længde, inkl votering og tilbagemelding fastsættes som følger: i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens Længde. BedømmeLse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: i. bedømmelse udelukkende på grundlag af speciatet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse af en fast bedømmelsesform. Bedømmetsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt i). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig speciateprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold Lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedommelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmel.ser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Is a mli n g/u d danne Is0 6.1 Ti[me[ding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets ti[meldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 37

38 6.3 Faglige udvætgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: Lodtrækning. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikul.eringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generell.e regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studleaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat at studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse at retlige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler 38

39 Kandidatstuderende optaget pr. 1. september 2015 til 1. februar 2016, der ikke har bestået kurserne Lange linjer før 1750 (5 ECTS) og Aktuel historieforskning (5 ECTS) skal i stedet tage kurset Lange liner før 1750 (10 ECTS)*. Kandidatstuderende, der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde Universitet og har taget kurser der dækker historie før 1750 og har skrevet projekt i historie før 1750, skal på 1. semester gennemføre kursus i Lange linjer efter 1750 i stedet for kursus i Lange linjer før Disse studerende kan vælge at lave projekt i historie efter 1750 (15 ECTS) i stedet for projekt i historie før Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Kultur- og sprogmødestudier og Historie, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannetsen i Kultur- og sprogmødestudier og Historie (cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Historie). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Kultur- og sprogmødestudier og Historie, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet at dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bachel.oruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Dansk og Virksomhedsstudier Engelsk og Socialvidenskab Filosofi og Videnskabsteori og Socialvidenskab Historie og International Studies Historie og Geografi Historie og Socialvidenskab Journalistik ogarbejdslivsstudier Journalistik og International Studies 39

40 Journalistik og Sociatvidenskab Journalistik og Virksomhedsstudier Kommunikation og Arbejdshvsstudier Kommunikation og Sociavidenskab Kommunikation og Sociatvidenskab Kutur- og Sprogmødestudier og Sociatvidenskab Kuttur- og Sprogmødestudier og lnternationa Studies Performance-design og Virksomhedsstudier Psykotogi og Arbejds[ivsstudier Psykoogi og Sociavidenskab Psyko ogi og Virksomhedsstudier Pædagogik og Uddannelsesstudier og Arbejdstivsstudier Pædagogik og Uddannetsesstudier og Dansk Pædagogik og Uddannesesstudier og Fitosofi og Videnskabsteori Pædagogik og Uddannetsesstudier og Kommunikation Pædagogik og Uddannetsesstudier og Kuttur- og Sprogmødestudier Pædagogik og Uddannetsesstudier og Sociatvidenskab Humanistisk-tekno[ogiske bachetoruddannelser Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabetige bache[oruddannelser Ingen adgangsgivende bacheoruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabel.ige bacheloruddannetser Arbejdslivsstudier og Kommunikation Arbejdstivsstudier og Psykotogi Arbejdstivsstudier og Pædagogik og Uddannetsesstudier Geografi og Historie Geografi og Internationat Studies Geografi og Kommunikation Internationat Studies og Kommunikation Internationat Studies og Kuttur- og Sprogmødestudier Internationat Studies og Journalistik Internationat Studies og Sociatvidenskab Sociatvidenskab og Historie Socia[videnskab og Journalistik Sociatvidenskab og Kommunikation Sociatvidenskab og KuLtur- og Sprogmodestudier Sociatvidenskab og PsykoLogi Sociatvidenskab og Pædagogik og Uddannetsesstudier Virksomhedsstudier og Journalistik Virksomhedsstudier og Kommunikation Virksomhedsstudier og PsykoLogi Virksomhedsstudier og Performance-design 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannetser fra andre universiteter Copenhagen Business SchooL (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 40

41 eller Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Antropologi Dansk med et at følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Europæisk etnologi eller en kombination af disse: Folkesundhedsvidenskab med et at følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Fremmedsprogsfag med et at følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Geografi med et at følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Køn sstu d i er Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Historie med et at følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier M inoritetsstudier Sociologi eller en kombination af disse: en kombination at disse: eller en kombination at disse: eller en kombination at disse: 41

42 eller eller Kunsthistorie med et af tøgende titvag Antropologi Europæisk etnoogi Komparative kutturstudier Kø nsstu d i er Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociotogi Litteraturhistorie med et at føtgende tilvatg Antropotogi Europæisk etnologi Komparative kutturstudier Konsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociotogi Psykotogi med et at følgende tilvatg Antropotogi Europæisk etnotogi Komparative kutturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Pædagogik med et at følgende titvalg Antropotogi Europæisk etnotogi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Religionsvidenskab Samtundstag med et af følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Sociologi Statskundskab med et af følgende tilvatg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kutturstudier Kø nsstu d ier M igra ti onsstu d jer Minoritetsstudier Sociologi Sociolog en kombination at disse: eller en kombination af disse: eller en kombination at disse: eller en kombination at disse: eller en kombination at disse: en kombination at disse: 42

43 Syddansk Universitet (SDU) Historie med et at fø[gende tilvatg eller en kombination at disse: Antropotogi Europæisk etnoogi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Minoritetsstudier Rehgion Socioogi Socioogi og kuturana1yse ReUgion Socioogi og kulluranayse Aarhus Universitet (AU) Antropoogi EngeLsk Fransk, A- og C-Linje med et at følgende ti[vatg: AntropoLogi GLobatisering og kulturel identitet Historie SocioLogi Fremmedsprogsfag (ud over EngeLsk og Fransk, A- og C-Linje) med et at følgende tilvalg: AntropoLogi GLobatisering og kulturel identitet SocioLogi Historie med et at tølgende tilvalg: AntropoLogi GLobatisering og kulturel identitet SocioLogi Informationsvidenskab med et at følgende tilvalg: AntropoLogi GLobaLisering og kulturel identitet SocioLogi InternationaL Media and Communication med et af tølgende tilvalg: AntropoLogi GlobaLisering og kulturel identitet SocioLogi Kunsthistorie med et af følgende tilvalg: Antropotogi GLobaLisering og kulturel identitet SocioLogi Litteraturhistorie med et af tølgende tilvalg: 43

44 Antropologi Globalisering og kulturel identitet Sociologi Nordisk sprog og litteratur med et af følgende tilvalg: Antropologi Globalisering og kulturel identitet Sociologi Psykologi med et af følgende tilvalg: Antropologi Globalisering og kulturel identitet Sociologi Religionsvidenskab Samfundsfag med et af følgende tilvalg: Antropologi Globalisering og kulturel identitet Sociologi Statuskundskab med et af følgende tilvalg: Antropologi Globalisering og kulturel identitet Sociologi Uddannelsesvidenskab med et af følgende tilvalg: Antropotogi Globalisering og kulturel identitet Sociologi Æstetik og kultur med et af følgende tilvalg: Antropologi Globalisering og kulturel identitet Sociologi Aatborg Universitet (AAU) Engelsk Historie med et af følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Migrationsstudier Sociologi Sociologi eller en kombination af disse: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole 44

45 ngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachetoruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bachel.oruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bachetoruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart pà kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTSpoint på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 45