FJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2017

Transkript

1 FJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2017 Formidling af fjordnatur i skolesommerferien 3. juli 28. juli 2017 Biologisk rigdom i og ved Holbæk Fjord Sortkutling Limno Consult Sidesporet

2 Indledning Foreningen Sidesporet har i en årrække drevet bl.a. Holbæk Søbad og Tyrkisk Bad ved Holbæk Fjord. Søbadet har Blå Flag status, hvilket indebærer, at her bl.a. skal være gode faciliteter og naturformidling. Med bygningen af det såkaldte Multihus i tilknytning til Tyrkisk Bad opstod for alvor ideen om at anvende dette i forbindelse med naturformidlingen af Fjordens dyreliv og miljø. Sidesporet engagerede Limno Consult ved biolog Peter W. Henriksen til at planlægge og udføre formidlingen i Målet med formidlingen er at tilbyde formidling af oplevelser og viden om fjordens natur for et bredt publikum på et højt fagligt niveau. Dette synes mere relevant end nogensinde efter, at en undersøgelse af EU borgernes viden om deres omgivende natur, herunder begrebet biodiversitet, har afsløret, at Danmark ligger meget ringe placeret. Kun omkring 32 % kunne svare, at de havde hørt om biologisk mangfoldighed jævnfør /1/. Projektet gennemføres som et samarbejde mellem Foreningen Sidesporet, private professionelle fagfolk og Holbæk kommune. Det ledes af biolog fra Limno Consult Peter W. Henriksen og udførtes i 2017 som hidtil i et samarbejde med private vejledere Mattias Wahlqvist og Peter Løn Sørensen (fjordformidlingen) samt Søren Rasmussen (kajak). Blå Flag ved Holbæk Søbad er finansieret af Foreningen Sidesporet og Holbæk Kommune. Tekst og fotos Peter W. Henriksen. Forsiden: Der fiskes, studeres og spises rejer. Idegrundlag og fagligt indhold Idegrundlaget kan kort skitseres som: Fjorden for sjov og alvor fra fjord til bord. Heri ligger målet om at formidle viden om fjordens rige plante og dyreliv, som er spændende at udforske og som udgør en spiselig ressource. Der er desuden tilbud om at lære at færdes på fjorden i havkajak. På den anden side er der også en alvorlig virkelighed, der handler om, at skal fjordmiljøet og dets biologiske rigdom bevares, så må vi passe på det og forvalte det fornuftigt. Formidlingen er lagt an på bred hands-on vejledning for børn samt på, at voksne kan få svar på mere fagligt forankrede spørgsmål. Dette dels i tale, men også via udstillingen i Multihuset med plancher, avisudklip og akvarier. I praksis instrueres og hjælpes deltagerne med fangst af rejer og fisk mm. og efterfølgende hældes fangsten i akvarier og bakker på bordet foran Multihuset. Her samles alle midt på dagen til en snak om arter, levevis mm. Hver dag koges rejer, muslinger og krabber til smagsprøver. I 2017 omfattede programmet følgende temaer: Tema: Ålens tilbagegang og Fjordens biologiske rigdom Invasive arter bl.a. dræbergople, sortmundet kutling og solaborre Fjordbiologi og forvaltning Stenrev Sejlads i kajak Temaet om Fjordens rigdom blev introduceret i 2015 og blev forsøgt bredt ud, sådan at alle borgere kunne bidrage med oplysninger om dyr og planter. Emnet var ikke tænkt som en Limno Consult, Peter W. Henriksen. limno@ henriksen.mail.dk, Tlf

3 udtømmende faglig oplistning af fjordens samlede biologiske rigdom, men som et middel til at synliggøre for borgerne fjordens rigdom på arter og oplevelser. Formidling af fjordens natur og miljø. Mandage til fredage Det daglige program omfattede: Fangst af smådyr og fisk med rejestrygenet Studier af fangsten af fisk, krabber, rejer, vandmænd, ribbegopler mv. i akvarier Koge rejer og muslinger og lave blæretangschips. Smagsprøver Daglig optagning, tømning og rensning af rejeruse Indretning af stationens akvarier Produktion af tangbilleder Nye invasive dyrearter som kan true fjordens miljø Bl.a. Sortmundet kutling Til projektet udarbejdede Limno Consult i 2006 en mappe med fotos og kort tekst om fjordens almindelige fisk, smådyr og fugle. Undervejs var der mulighed for en mere faglig snak med større børn og voksne. Ideen var bl.a. at tage aktuelle emner op efterhånden, som de dukkede op i pressen. Tiden til den del, var generelt lille og begrænsede sig ofte til ca. ½ time efter åbning og ved lukketid. Det vurderes, at mange voksne havde stor interesse for Fjordens forhold som f.eks.: Ålens tilbagegang Iltsvind Sortmundet kutling, dræbergopler og andre invasive skadelige organismer Fiskeriforvaltning på Isefjorden, fredningsbælter, fredningsperioder, mindstemål Marsvin Biologisk rigdom Emnerne blev illustreret bl.a. med aktuelle avisudklip, som blev hængt op i huset. Et højt fagligt niveau sikres ved, at alle vejlederne er fagligt uddannede, har stor lokal viden og ikke mindst ved, at de alle arbejder professionelt med natur og formidling i andre sammenhænge resten af året. Kajak Der var tilbud om at prøve at sejle i kajak om eftermiddagen i uge 29. Søren Rasmussen varetog instruktion og sørgede for, at arrangementerne blev afviklet sikkerhedsmæssigt forsvarligt på det lave vand ved den yderste platform. Limno Consult, Peter W. Henriksen. limno@ henriksen.mail.dk, Tlf

4 Kajakroning øvelse gør mester Erfaringer i 2017 Åbningstid Blå Flag stationen havde åbent i 4 uger på alle hverdage i perioden 3. juli 28. juli Åbningstiden var uændret 4 timer fra kl Dog foregik kajakroningen i uge 28 i tidsrummet kl Åbningstiden synes at have en tilpas længde. Der var ikke krav om tilmelding for enkeltgæster, men institutioner skulle bestille tid via Vandrerhjemmet. Det var intensionen, at institutioner primært skulle anvende stationen om formiddagen med et maksimalt antal på ca. 25 børn ad gangen, mens enkeltbrugere blev prioriteret om eftermiddagen. Den opdeling fungerede udmærket også selvom, der var en vis sammenblanding af brugergrupperne. Bookningen fungerede udmærket i Dog meldes om så stor tilgang, at det var svært at fine tid til alle institutioner i de to første uger inden der i Holbæk Kommunes institutioner var sommerlukket (uge 29 31). Der blev fra flere ledere udtrykt ønske om mulighed for at besøge stationen også efter skolernes opstart. Flere lærere har været meget interesserede i at anvende tilbuddet på stationen som en integreret del af undervisningen, men vi har indtil nu måttet skuffe dem. Ej heller er det muligt at åbne for en enkelt klasse efter sæsonen, fordi Multihuset bliver tømt for udstyr og anvendes til andre formål, når sæsonen slutter. Limno Consult, Peter W. Henriksen. limno@ henriksen.mail.dk, Tlf

5 Antal deltagere pr. dag Blå Flag ved Holbæk Søbad 2017 Der koges rejer Antal deltagere Der deltog i alt ca personer i de 4 uger. Her er der kun medregnet egentlige deltagere, som ankom udelukkende med det formål at være aktiv i mindst et par timer. Set i lyset af generelt ret dårligt vejr med regn og vind, var det et overraskende stort antal. Gennemsnitligt var der 58 personer pr. dag. Enkelte dage var der op til 150 deltagere, hvilket ikke er et succeskriterium, idet kvaliteten af formidlingen er udfordret ved et så stort antal. Det gennemsnitlige antal deltagere var dog tæt på det optimale og der var således fuldt booket. Det skyldtes bl.a. styringen af antallet via bookingen for institutioner. Som årene før var der mange ikke organiserede deltagere heriblandt en del turister såvel danske som udenlandske. De ikke organiserede udgjorde ca. halvdelen. Der kan således ikke deltage flere, med mindre der suppleres med flere vejledere. Som det fremgår af figur 1, så var det daglige antal det næsthøjeste i alle årene. I kajakroning alene var der 130 deltagere, hvilket også var flere end årene før Figur 1. Antal deltagere pr. dag i perioden Limno Consult, Peter W. Henriksen. limno@ henriksen.mail.dk, Tlf

6 Sæsonen 2016 blev vanskelig pga. en brand på Søbadet, hvilket ses i det vigende besøgstal. I 2017 var Søbadet genopbygget og der var igen åbent. Det store besøgstal skal givetvis ses i sammenhæng med, at der på samme sted var 3 gratis tilbud for borgerne. Der deltog en række forskellige institutioner. Det drejede sig især om børnehaver og sfo er. De kom fra såvel nærliggende som fra mere fjerntliggende skoler og børnehaver. På grund af lukkedage kom der stort set kun institutioner i de to første uger. Desuden kom der mange mennesker forbi, som kikkede på de udstillede plancher og akvarier med dagens fangst af fjorddyr mm. Mange fik desuden en snak om fjorden. Deres antal anslås at have været i mindst samme størrelsesorden som de egentlige deltagere. Det betyder, at mere end 2000 mennesker besøgte Blå Flag stationen i Det var den generelle fornemmelse blandt vejlederne, at folk er blevet mere interesserede i problemstillingerne med tilstand og forvaltning af fjorden. Ikke mindst de mange udmeldinger i pressen mht. fiskeri, havbrug, landbrugspakke, ålebestanden mv. gav anledning til megen snak. Samtidig var det tydeligt, at mange skoler og forælde havde gjort til en tradition at tage deres børn med på en tur eller to til Stationen. Ligeledes mange voksne skal lige forbi og høre nyt om fjorden. Biologisk rigdom i og ved Isefjorden Et af årets overordnede temaer var biologisk mangfoldighed. Vi valgte at kalde det: Biologisk rigdom for at understreje, at det handler om ressourcer, som findes en for vores dør. Det drejer sig om borgernes muligheder for oplevelser og fritidsaktiviteter, men også i høj grad om muligheder for erhvervsfiskeri og øget lokal økonomisk satsning på f.eks. lystlystfisketurisme via medlemskab af Fishing Zealand. Det var vores oplevelse, at satsningen var en succes. Der blev en god opmærksomhed på værdien af de lokale naturskabte ressourcer, men også på at flere er hårdt pressede og at der stadig er trusler, der kan skade værdierne. Årets Indsats gik dels på at opliste på en stor planche i Multihuset alle de arter af smådyr og fisk, som deltagerne fangede i åbningstiden ved Fjordstationen. Dels på at indsamle oplysninger og erfaringer fra borgere, som færdes på eller omkring fjorden. Desuden blev en række lystfiskere, erhvervsfiskere m.fl. kontaktet og interviewet til nedenstående kortfattede gennemgang. Der fiskes og undersøges Limno Consult, Peter W. Henriksen. limno@ henriksen.mail.dk, Tlf

7 Fund af dyr ved Fjordstationen Listen omfatter de arter, som deltagerne eller personalet fandt på det lave vand ved Søbadet. Listen rummer langt fra alle arter, men tjener til at tydeliggøre den store mangfoldighed. Tabel 1. Fund af dyr ved Holbæk Søbad (listen indeholder kun fund ved Søbadet og er ikke en komplet liste for fjorden). X: Ses sjældent. X: Ses jævnligt. X: Ses overalt. Art/taa Forekomst Art/taa Forekomst Gopler Tanglus Øregople (Alm.vandmand) Alm. kåre Brandmand Mysis Dræbergople (mange i 2016) 0 Kuglekrebs Alm. slikkrebs Havsvampe Goplelus Brødkrummesvamp Rur Børsteorme Sækdyr Sandorm Alm. søpung Almindelig nereis Jordbærsøpung Grov skælryg Fisk Mosdyr Almindelig tangnål Tangbark Næbsnog 0 Trepigget hundestejle Snegle Nipigget hundestejle Strandsnegl Sortkutling Dværgkonk Sandkutling Lille tårnsnegl Lerkutling Hornfisk Muslinger Tangsnarre Blåmusling Ålekvabbe Sandmusling Ål Hjertemusling Sild Knivmusling Stillehavsøsters Fugle Stormmåge Hættemåge Sølvmåge Pighude Gråand Alm. søstjerne Edderfugl Skallesluger Krebsdyr Skarv Strandkrabbe Roskildereje Tangreje Hestereje Tangloppe Limno Consult, Peter W. Henriksen. limno@ henriksen.mail.dk, Tlf

8 Det fremgår af tabel 1, at der blev set 48 forskellige havlevende dyr ved Søbadet. I 2015 og 16 blev der set henholdsvis 45 og 48 forskellige havdyr. I 2017 blev der ikke fundet dræbergobler, men i 2016 var der bekymrende store tætheder. Beretninger fra fjorden Her er især medtaget historier om arter, som er specielle for området, eller som havde en bemærkelsesværdig forekomst i antal eller forekom på afvigende steder sammenlignet med tidligere. Listen omfatter langt fra alle arter, men er et udtryk for de observationer, der kunne indsamles. Dræbergople Den invasive dræbergoble svinger meget i sin forekomst. Den blev ikke set i 2015, men vendte desværre tilbage i 2016 allerede i starten af perioden. I august var der store tætheder i fjorden, hvor de ofte sad fast i rusen som en slimet belægning. I 2017 blev der ikke set nogen. Sild og Makrel Der berettes om usædvanligt store og tidlige forekomster i 2015 og 2016, men tilsyneladende om en mindre tilbagegang i Allerede i maj måned var der store stimer og godt fiskeri på f.eks. Munkholmbroen. De store bestande skal sandsynligvis ses i sammenhæng med fremgang for bestanden i Kattegat, hvorfra strejfere søger ind i fjorden. I år blev der overraskende fanget enkelte sildeyngel i rejerusen. Hornfisk Ankommer sædvanligvis medio april for at gyde. Der har været gode bestande i de senere år. Der se hvert år yngel i overfladen ved Søbadet, men de er meget svære at fange. Havørred Bestande i fremgang efter at være udryddet i 1960 erne. Yngler igen i Tuse Å, Elverdams Å, Truels Bæk, Vintre Møllebæk, Ellerenden, Ejby Å og en række små vandløb. En række miljøprojekter i vandløbene har betydet, at bestandene mange steder igen kan formere sig selv. Der er en årlig Limno Consult, Peter W. Henriksen. limno@ henriksen.mail.dk, Tlf

9 naturlig produktion af små havørreder (smolt) til fjorden på omkring stk. Der udsættes desuden hvert år tusindvis af 1 år gamle havørreder (smolt) i mundingen af åerne som supplement. Beskyttelse mod fiskeri i Holbæk Fjord og Tempelkrogen har hjulpet bestandene på deres vandring til ynglepladserne. Store projekter med at fremme bestandene varetages af Tuse Å s Ørredsammenslutning, Odsherreds Sportsfiskerforening og fisketegnsmidlerne (Dtu Aqua), der betaler for de årlige udsætninger, som beløber sig til ca. ½ mio. kr. Bestanden synes at være gået lidt tilbage i 2016 og Fladfisk Skrubben har været ret stabil og talrig i fjorden i mange år. Synes ikke at yngle i selve fjorden. Fiskerne fortæller, at der var en usædvanligt stor forekomst (fangst i ruser) i den indre del af Holbæk Fjord i den ekstremt varme sommer Måske en flugt fra iltmangel ved bunden på de dybere dele af fjorden. Nu og da ses rødspætte, ising, rødtunge og pighvar. Pighvar bliver muligvis mere almindelig efter forsøg med udsætning af yngel i Torsk Forekom tidligere med en fast bestand. Den ses stadigvæk men især i vinterhalvåret. I de senere år er der blevet set usædvanligt store forekomster af småtorsk langt ind i sommeren. Det er dog tvivlsomt om indtrækket af småtorsk betyder genkomst af en ny stor stabil bestand. Tyklæbet multe Multen er efterhånden blevet en fast sommergæst og ses her og der i fjorden. Fund af enkelte yngel tyder på, at de er begyndt at yngle i de danske farvande. Bestanden synes at være gået tilbage muligvis pga. et ret hårdt fiskeri. Ål Ålen er gået voldsomt tilbage. Der indvandrer nu kun - 40 få procent af de glasål (åleyngel) fra yngleområdet i Sargassohavet, som kom for bare 30 år siden. Undersøgelser har vist lidt flere glasål i 2015, men det kan næppe alene tages som et tegn for en fremgang. Ålen findes stadig overalt i Isefjorden og vandløbene, men i meget tynde bestande. Ålen er sat på rødlisten som kritisk truet og fiskeriet er blevet begrænset eller er helt forbudt i hele EU. Fiskeundersøgelser i det lokale vandløb Tuse Å har vist, at ål findes mange lokaliteter men er fåtallige. Den lille bestand har været ret stabil i de senere år jævnfør figur 2 og /2/. Limno Consult, Peter W. Henriksen. limno@ henriksen.mail.dk, Tlf

10 Antal pr. 100 m2 Blå Flag ved Holbæk Søbad Figur 2. Gennemsnitlige antal ål pr 100 m 2 vandløbsbund i Tuse Å systemet I årene uden data var der ikke undersøgelse. Den større tæthed i 2013 skyldtes sandsynligvis, at befiskningen her blev lavet tidligere på året. Figuren er fra /2/. Havkarusse Ses nu og da særligt i de ydre dele af fjorden. Dog ser det ud til, at der er en bestand på de kunstige stenrev ved dæmningen til Lammefjorden og Sidinge Fjord. Her kan de ses smutte omkring ved de store sten. Kutlinger I fjorden der findes almindeligt udbredt: Sortkutling, Sandkutling, Lerkutling og Toplettet kutling. Sortkutlingen kan let forveksles med den invasive Sortmundede kutling. Sidstnævnte har en sort plet på den forreste rygfinne, som det ses på billedet. Den sortmundede kutling har invaderet farvandene omkring det sydlige Sjælland. Her har de ædt næste alle smådyr herunder de økonomisk betydende rejer. Det frygtes, at den breder sig til bl.a. Isefjorden. Hold øje med den invasive sortmundede kutling (Denne er fra Fae Å) Limno Consult, Peter W. Henriksen. limno@ henriksen.mail.dk, Tlf

11 Solaborre og signalkrebs I vandløb og søer ses begge invasive arter ret ofte. De stammer begge fra Nordamerika. Solaborren blev tilfældigt fundet i en lille sø i Odsherred, hvor der er en ret stor bestand. Trods sit uskyldige smukke udseende er den en trussen mod vore egne fiskearter. Vi så i stationens akvarium, at de var ekstremt aggressive og grådige. Solaborre fra sø i Odsherred Fjæsing Fjæsingen kaldes også for havets hugorm pga. sine giftige pigge, som kan give ekstremt smertefulde stik. Den er talrig i Kattegat, men ses nu og da især i Isefjordens ydre del. For nogle år siden forekom der et usædvanligt stort indtræk helt ind i Inderbredningen Syd for Orø. Den eren god spisefisk. Fjordreje Rejebestanden (Roskildereje og Tangreje) i fjorden varierer en del fra år til år, men i de senere år har der været en god bestand. Den fiskes af fritidsfiskere og erhvervsfiskere i foråret og forsommeren. Fiskere fra Sydsjælland har flyttet deres forårsfiskeri til Isefjorden, fordi Sortmundet kutling har ødelagt fiskeriet der. Ved fjordstationen fanger vi mange rejer. Ca. 1/4 har angreb af bakteriel skalsyge (sorte pletter på skallen), hvilket ikke synes at påvirke bestanden. Limno Consult, Peter W. Henriksen. limno@ henriksen.mail.dk, Tlf

12 Stenbider Stenbideren trækker ind i fjordene i februar marts for at gyde. Den var tidligere talrig men er gået tilbage i antal. Den fiskes især for rognen der anvendes til kaviar. Tangsnarre Tangsnaren er i familie med hundestejlerne og ses især om foråret i fjorden. Vi har i de senere år fanget en del ved Søbadet. Den bygger, ligesom hundestejlerne, rede til æggene Sjældne gæster Undertiden ser fiskerne mere sjældne og eksotiske arter som: Guldbrasen, Mulle, Savgylte, Berggylte og Stavsild. Fugle Beretninger om havørne er efterhånden talrige. En ørn holder i perioder til yderst på Kirsebærholmen og sidder ofte på sin pæl. Også yderst på Tuse Næs ses den undertiden. Mest bemærkelsesværdig var nok observationen i forsommeren 2015 af hele 5 havørne samtidig ved sydspidsen af Orø. Et par ynglede i 2015 for første gang i skoven ved Annebjerg. Marsvin Sejlere kunne berette om jævnlige observationer af marsvin, nogle gange i flokke med 2-3 sammen. De ses over hele fjorden også helt ind til Søbadet. Marsvin forekom tidligere i store flokke som frem til og under 2. verdenskrig blev fiskes med særlige marsvinegarn i den indre del af Isefjorden. Bestanden i dag er meget lille sammenlignet med dengang, men synes (ud fra beretningerne og egentlige undersøgelser) at være ret stabil. Limno Consult, Peter W. Henriksen. limno@ henriksen.mail.dk, Tlf

13 Anbefalinger og udviklingsmuligheder Udenbys turister har svært ved at finde Blå Flag, Men de der kom, var meget begejstrede og imponerede over, at der er et sådant tilbud i Holbæk Kommune. Skal der tiltrækkes flere af dem, må markedsføringen udvides. Der blev udtrykt ønske om åbningstider også uden for skolernes sommerferie. Åbningstider og varighed er dybest set et spørgsmål om økonomi. Det vil være muligt at tage flere institutioner ind pr. dag i ugerne før de lukkes i sommerferien, men det vil forudsætte tilstedeværelsen af 2 vejledere samtidig. En opgradering i perioder med 2 vejledere kan overvejes. Der blev udtrykt stor interesse for en række emner. Det kan overvejes at opsætte temadage om fjordnatur, hvor forskellige emner kan målrettes til deltagere med forskellig baggrund og alder. På den måde kan der fordybes mere i særlige aspekter ved fjorden og evt. tilgrænsende vandløb, som har afgørende betydning for bestanden af havørred og ål. Deltagende lærere og pædagoger udtrykte interesse for at have mulighed for at kunne tilbyde besøg i forbindelse med temaer i undervisningen i biologi natur/teknik i løbet af skoleåret. Der blev udtrykt interesse for emner som miljøpåvirkninger på fjorden, fiskeri, iltsvind, biodiversitet, effekter af klimaforandringer m.fl. Holbæk Kommune blev for nogle år siden medlem af Fishing Zealand, der arbejder for naturbevaring, en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer samt naturformidling for børn og unge. Der kan overvejes et samarbejde mellem Blå Flag ved Søbadet og Fishing Zealand. Referencer /1/: Flash Eurobarometer European Commission Attitudes of Europeans towards the issue of biodiversity, Analytical report, 219 /2/: Henriksen, P. W Fiskeundersøgelser i Holbæk Kommune Fiskebestanden i Tuse Å. Fysiske forhold, bestandstætheder, Opfyldelse af fiskemål, effekter af ådalsprojekter på fisk, udvikling. Projekt udført af Limno Consult for Holbæk Kommune. Foto af Solaborre og Sortmundet kutling i et af akvarierne på Blå Flag stationen. Limno Consult, Peter W. Henriksen. limno@ henriksen.mail.dk, Tlf