RESULTATREVISION 2011 Jobcenter Randers

Transkript

1 RESULTATREVISION 2011 Jobcenter Randers Side 1 af 9

2 Randers Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Sammenfatning Ministerm l Forsłrgelsesgrupper aktiveringsgrad Rettidighed Langtidsledighed 5 3. Indsats Ministerm l Ministerm l Aktivering, aktiveringsgrad og rettidighed 5 4. Resultatoversigt for Jobcenter Randers Ministerm lene Forsłrgelsesgrupper Indsatsen Scorecard p ministerm lene Besparelsespotentiale Langtidsledighed 9 Side 2 af 9

3 1. Indledning Jobcentret skal hvert r udarbejde en resultatrevision, der redegłr for, p hvilke indsatsomr der jobcentret har klaret sig godt, og p hvilke omr de det har klaret sig mindre godt. Form let er, at jobcentret p baggrund af resultatrevisionen kan korrigere indsatsen og udpege omr der, hvor der er behov for ekstra tiltag. De data der ligger til grund for resultatrevisionen stammer alle fra jobindsats.dk. Resultatrevisionen er bygget op som en konsekvent sammenligning af jobcentrets pr stationer med 11 andre jobcentre. De 11 andre jobcentre er udvalgt ud fra om de har samme rammevilk r som Jobcenter Randers. Rammevilk rene er en r kke forskellige faktorer, der er regnet sammen til et forventet antal ydelsesdage pr. borger pr. r, for de borgere der kommer p en offentlig ydelse. Er der i en kommune et forventet hłjt antal ydelsesdage pr. borger pr. r, har kommunen ringere rammevilk r end en kommune med en lavere forventning. P det grundlag er alle kommuner rangordnet og fordelt i grupperinger med nogenlunde ens rammevilk r. Grupperingerne omtales som klynger. Bedste placeringer har kommuner som Vallensb k, Dragłr og Allerłd, mens der i den anden ende af skalaen findes kommuner som Bornholm, Frederikshavn og Svendborg-Langeland- rł. Randers er placeret som nr. 77. De kommuner som Randers er i klynge med, og som jobcentret derfor sammenlignes med i resultatrevisionen er: Bornholm, Frederikshavn-L sł, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Slagelse, Svendborg-Langeland- rł og Vordingborg. 2. Sammenfatning Resultatrevision 2011 viser overordnet set et tilfredsstillende resultat. Men der kan peges p en r kke punkter, hvor der błr v re łget fokus eller hvor udvikling skal fłlges opm rksomt. De omr der, hvor der kan v re grund til łget fokus er: Ministerm l 2 permanente forsłrgelsesordninger Minsterm l 3 unge under 30 r Udviklingen i kontanthj lpsmodtagere i matchgruppe 3 Udviklingen i antallet af fłrtidspensionister Aktiveringsgraden De omr der, hvor der kan v re behov for at fłlge udviklingen opm rksomt: Sygedagpengemodtagere i match 2 Rettidigheden i aktivering Langtidsledigheden Side 3 af 9

4 2.1 Ministerm l Udviklingen inden for ministerm lene har samlet set ikke v ret tilfredsstillende. Undtagelsen er ministerm l 1, hvor resultatet er tilfredsstillende. For de łvrige ministerm l har udviklingen ikke v re tilfredsstillende. Det głr sig is r g ldende for ministerm l 2 permanente forsłgelsesorsninger og ministerm l 3 ungem let. Med hensyn til de permanente forsłrgelsesordninger har der v ret en del borgere, som har ventet p en afklaring. Mange af disse borgere har i 2011 f et afgjort deres sag, og dette har resulteret i en stigning i antallet af borgere p permanent offentlig forsłrgelse. Der har s ledes ikke v ret en uventet stigning i Udviklingen i antallet af unge p offentlig ydelse har ikke v ret tilfredsstillende i Men det er et omr de der har meget fokus, og som fortsat błr have meget fokus. 2.2 Forsłrgelsesgrupper Samlet set har udviklingen inden for forsłrgelsesgrupperne flugtet med udviklingen i klyngen som helhed. For de arbejdsmarkedsparate grupper har udviklingen i Randers v ret bedre end klyngen. I kategorien indsatsklar (match 2) har der ogs generelt v ret tale om en udvikling bedre end i klyngen. Dog har udviklingen v ret knap s god som i klyngen for sygedagpengemodtagere i match 2. Selvom der har v ret tale om et fald i antallet af borgere i kategorien, har det ikke v ret s stort som i klyngen. Det kan derfor v re hensigtsm ssigt, at have opm rksomhed p omr det. Det overordnede billede af udviklingen i gruppen af midlertidigt passive er, at udviklingen har v ret v sentligt v rre end i klyngen. Der har is r v ret en stigning i antallet af borgere p kontant- og starthj lp som głr, at der er grund til at have fokus p omr det. P sygedagpengeomr det har der ogs v ret en m rkbar stigning, men som fłlge af sagens natur kan det v re vanskeligt at ndre p den udvikling. Fłrtidspensionsomr det er et af de omr der, hvor der er grund til at have fokus. Randers Kommune har i en periode haft en ophobning af borgere, der har afventet en afgłrelse om fłrtidspension. Afviklingen af denne pukkel har naturligt givet anledning til et łget antal tildelinger. Forventningen er, at der fremadrettet vil v re en mindre tilgang til fłrtidspension. Men der er grund til at have fokus p omr det. 2.3 aktiveringsgrad Side 4 af 9

5 Aktiveringsgraden er sammenlignet med klyngen relativt lav i Randers. Der błr derfor v re s rligt fokus p aktiveringsgraden. 2.4 Rettidighed Rettidigheden p samtaler ligger p niveau med klyngen, og niveauet m betragtes som t t det opn elige. Rettidigheden for tilbud til forsikrede ledige er p niveau med klyngen og m betragtes som v rende p et niveau t t p det opn elige. Niveauet for rettidighed for tilbud til kontant- og starthj lpsmodtagere er ikke tilfredsstillende. Med 26 % der ikke har f et deres tilbud til tiden, er der grundlag for forbedringer. 2.5 Langtidsledighed Udviklingen i langtidsledigheden har i 2011 v ret tilfredsstillende. Men da langtidsledighed er et alvorligt problem, er god grund til at fłlge udviklingen med opm rksomhed. 3. Indsats Jobcentret fłlger udviklingen p indsatsomr derne, og indsatsen justeres lłbende. 3.1 Ministerm l 2 Det er is r udviklingen p fłrtidspensionsomr det der er bekymrende, og der er derfor en r kke nye tiltag p vej, hvor blandt andet et antal sager vil blive sendt til revurdering hos l gekonsulenterne, faglige processer med medarbejderne og gennemgang af potentielle pensionssager med henblik p at finde andre veje end fłrtidspension. 3.2 Ministerm l 3 Der er i marts 2012 m ned indfłrt nytteaktivering for unge kontanthj 25 r og der s ttes endvidere mere fokus p virksomhedsaktivering. lpsmodtagere under 3.3 Aktivering, aktiveringsgrad og rettidighed Jobcentret havde fra starten af ret planlagt en kraftig forłgelse af virksomhedsaktiveringen, men en r kke praktiske problemer har betydet, at indsatsen er blevet forsinket. Der vil blive tilfłrt flere ressourcer til indsatsen og der forventes en tydelig forłgelse af virksomhedsaktiveringen i lłbet af for ret. Det forventes, at indsatsen vil betyde forbedringer af aktiveringsgraden og rettidigheden p aktivering. Der arbejdes endvidere p en generel styrkelse af den virksomhedsrettede indsats Side 5 af 9

6 4. Resultatoversigt for Jobcenter Randers Resultatoversigten sammenfatter udviklingen i Randers inden for ministerm lene, de enkelte m lgrupper, aktiveringsgraden og rettidigheden. 4.1 Ministerm lene Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ifht. m neden fłr Ifht. samme m ned ret fłr, pct. Bedste udvikling i klyng-en ifht. ret fłr, pct. Gnsn. Udvik-ling i klyngen ifht. ret fłr, pct. Arbejdskraftreserven Dec i alt A-dagpenge Dec Kontant- og Dec starthj lp Arbejdskraftreserven er i lłbet af 2011 faldet med 12 %. Det er en udvikling, der er bedre end gennemsnittet i klyngen. Opgjort p m lgrupperne, henholdsvis a-dagpenge og kontanthj lp, er der i begge tilf lde tale om en bedre udvikling end gennemsnittet i klyngen. Resultatet er tilfredsstillende. Permanente Dec forsłrgelsesordninge r Tilgang til permanente forsłrgelsesordninge r Dec Der har i 2011 v ret en stigning i det samlede antal personer p permanente forsłrgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og fłrtidspension), s ledes at der i december var Det er en stigning p 3 % i lłbet af ret. Gennemsnittet i klyngen ligger p et u ndret niveau i forhold til ret fłr, mens niveauet er faldet med 4 % i det jobcenter det har klaret sig bedst. Tilgangen til de permanente ydelser har i Randers v ret p 3 % i 2011, mens gennemsnittet i klyngen viser et fald p 4 %. Det bedste jobcenter i klyngen har pr steret i fald i tilgangen p 36 %. Der er tale om en forventet udvikling i Randers, og situationen er som s dan ikke alarmerende. Men p lidt l ngere sigt er der grund til at fokusere p udviklingen. Unge under 30 r Dec Der har i 2011 v ret en stigning i antallet af unge p offentlig forsłrgelse. Den gennemsnitlige udvikling i klyngen har v ret 0. Der har s ledes v ret en d rligere udvikling i Randers end gennemsnittet i klyngen. Resultatet er ikke tilfredsstillende, og der er behov for fortsat fokus p m lgruppen. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Der har i 2011 v ret en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere p offentlig forsłrgelse i Randers Kommune. Stigningen er p 4 % og dermed over den gennemsnitlige stigning i klyngen, som var p 2 %. Det bedste resultat i klyngen var et fald p 8 % Der er ikke tale om markante forskelle mellem klyngen og Randers Kommune og tendensen er begge steder den samme. Men resultatet er ikke tilfredsstillende og der błr v re opm rksomhed p udviklingen. 4.2 Forsłrgelsesgrupper Forsłrgede i alt Dec Side 6 af 9

7 Der var i Randers Kommune i alt p offentlig forsłrgelse i I forhold til 2010 er der tale om et fald p 1 %, mens gennemsnittet der i gennemsnit i klyngen var et fald p 2 %. Udviklingen i Randers har derfor v ret knapt s gunstig som i klyngen. Bag disse tal ligger en udvikling, hvor der har v ret fald i antal indenfor matchkategori et og to, og hvor udviklingen for flere grupper har v ret gunstigere end i klyngen. Til geng ld har udviklingen i match gruppe 3 v ret negativ i Randers, hvor der i alle ydelseskategorier har v ret en v rre udvikling end i klyngen. Samlet set er udviklingen i Randers p niveau med klyngen, og Randers Kommune har ingen alvorlige udfordringer p det niveau. Jobklar (match 1) Dec I matchkategori 1 har der samlet set v ret et fald i forhold til 2010 p 12 %. Det er en bedre udvikling end i klyngen, hvor gennemsnittet var -3 %, og det bedste resultat flugter med Randers Kommune. De stłrste fald er sket for de forsikrede ledige og kontant- og starthj lpsmodtagere. Udviklingen i Randers har samlet set v ret bedre end i klyngen, og Randers Kommune har ingen udfordringer i forhold til matchgruppe 2. A-dagpenge Dec Kontant- og Dec starthj lp Antallet af forsikrede ledige og kontant- og starthj lpsmodtagere er i forhold til 2010 faldt i Randers. Udviklingen har v ret bedre end gennemsnittet i klyngen, men ligger ikke p hłjde med de bedste resultater i klyngen. Resultaterne er tilfredsstillende. Sygedagpenge Dec Der har i 2011 v ret et fald i antallet af sygedagpengemodtagere. Udviklingen har v ret lidt bedre end i klyngen som helhed, og resultatet er tilfredsstillende. Revalidering Dec Antallet af revalidender har v ret st rkt faldende i Randers og udviklingen har v ret markant bedre end i Klyngen. Resultat er tilfredsstillende. Ledighedsydelse Dec Antallet af ledighedsydelsesmodtagere er faldet i 2011 i Randers Kommune. Udviklingen har v ret bedre end i klyngen. Resultater er tilfredsstillende, ogs i lyset af at jobcentret har haft fokus ledighedsydelse i Indsatsklar (match 2) Dec Der har i 2011 v ret en god udvikling i matchkategori 2 i Randers Kommune, hvor resultatet er bedre end udviklingen i klyngen. Sammenfattende har Randers Kommune ingen udfordringer i forhold til matchgruppe 2. Kontant- og starthj lp Dec Resultatet for kontant- og starthj lpsmodtagere er bedre end resultatet for klyngen som helhed, og n sten p niveau med det bedste jobcenter i klyngen. Resultatet er tilfredsstillende. Sygedagpenge Dec Der har i Randers v ret et fald i antallet af sygedagpengemodtagere i matchgruppe 2 i Udviklingen er ikke helt s god som gennemsnittet i klyngen, men tendensen g r den rigtige vej, men der er grund til fortsat fokus p sygedagpengemodtagere i matchgruppe 2. Revalidering Dec Der har v ret et fald i antallet af revalidender i matchgruppe 2 og udviklingen er bedre end i klyngen som helhed. Resultatet er tilfredsstillende. Ledighedsydelse Dec Antallet af ledighedsydelsesmodtagere er faldet i 2011 og udviklingen har v ret bedre end i klyngen. Resultatet er tilfredsstillende. Midlertidigt passive (match 3) Dec Det overordnede billede af udviklingen for match gruppe 3 er, at udviklingen har v ret tydeligt d rligere end i klyngen som helhed. Udviklingen skyldes is r en stigning i antallet af kontant- og starthj lpsmodtagere. Jobcentret błr v re opm rksom p udviklingen. Kontant- og starthj lp Dec Antallet af kontant- og starthj lpsmodtagere er steget betydeligt i matchgruppe 3, og udviklingen er v sentligt kraftigere end i klyngen. Gruppen af kontant- og starthj lpsmodtagere udgłr den stłrste gruppe inden for match 3, og der błr v re opm rksomhed p denne gruppe. Sygedagpenge Dec Side 7 af 9

8 Antallet af sygedagpenge modtagere i matchgruppe 3 er steget og udviklingen har v ret modsat udviklingen i klyngen, hvor der har v ret et fald. Gruppen udgłr ca. en tredjedel af den samlede matchgruppe 3. Det er ikke nogen tilfredsstillende udvikling, men som fłlge af sagens natur kan det v re vanskeligt at ndre p situationen. Ledighedsydelse Dec Antallet af ledighedsydelsesmodtagere i match gruppe 3 er steget, men niveauet svarer til udviklingen i klyngen som helhed. Der er s ledes ikke umiddelbart nogen udfordring her, og antalsm ssigt udgłr ledighedsydelsesmodtagerne en lille gruppe. Fo revalidering Dec Der har v ret et fald i antallet af forrevalidender i Udviklingen i Randers svarer til udviklingen i klyngen. Der er tale om en tilfredsstillende udvikling. Introduktionsydelse Dec Der har v ret tale om en stigning i antallet af p introduktionsydelse i Der har ogs v ret en stigning i klyngen, men udviklingen i Randers har v ret tydeligt kraftigere end i klyngen. Det kan give anledning til opm rksomhed p m lgruppen. Fleksjob Dec Der har v ret en lille stigning i antallet af i fleksjob. I klyngen har der i samme periode v ret et fald, s der er i Randers Kommune tale om en tendens modsat klyngen. Der er tale om en forventet udvikling, og der er som s dan ikke alarmerende. Fłrtidspension Dec Der har i 2011 v ret en tilgang i antallet af fłrtidspensionister i Randers Kommune. I klyngen er der samlet set status quo i Udviklingen i Randers var forventet, og er som s dan ikke alarmerende. Men p sigt er der grund til opm rksomhed p m lgruppen. Ukendt match Dec Der har i 2011 v ret et betydeligt fald i personer uden match og udviklingen har v ret bedre end i klyngen. Udviklingen er tilfredsstillende. 4.3 Indsatsen Aktiveringsgrad Dec Aktiveringsgraden set under et ligger i december 2011 p 28. Udviklingen i 2011 viser, at aktiveringsgraden i Randers er faldet. I klyngen har der v ret en positiv udvikling i aktiveringsgraden. Jobcenter Randers har s ledes en udfordring i forhold til at łge aktiveringsgraden A-dagpenge Dec Aktiveringsgraden for de forsikrede ledige er faldet i 2011, mens den er steget i klyngen. Dette siger ikke i sig selv s meget, men r Randers ligger p det n stlaveste niveau i klyngen (jf. tal fra jobindsats), er der er resultatet ikke tilfredsstillende, og der er mulighed for forbedringer. Kontant- og starthj lp, Dec jobklar (match 1) Aktiveringsgraden for arbejdsmarkedsparate kontanthj lpsmodtagere er steget i 2011, men ikke s meget som i klyngen. Randers ligger p et niveau midt i klyngen (jf. tal fra jobindsats). Der er s ledes mulighed for forbedringer, men det er ikke det mest p tr ngende problem i forholdt til aktiveringsgraden. Kontant- og starthj lp, Dec indsatsklar (match 2) Aktiveringsgraden er faldet i Randers for kontanthj lpsmodtagere match 2 i 2011, og med et udgangspunkt med det laveste niveau i klyngen (jf. tal fra jobindsats), er der mulighed for forbedringer. Opfyldelse af Dec 2011 minimumskrav Manglende jobsamtaler A-dagpenge Dec Der var p Jobcenter Randers 3 % der ikke fik jobsamtaler til tiden i december Sammenlignet med ret fłr er der tale om et fald p 7 %. I klyngen har der v ret en stigning. Resultatet er tilfredsstillende. Manglende jobsamtaler Dec kontanthj lp 5 % af kontanthj lpsmodtagerne fik ikke jobsamtale til tiden i Randers. Sammenlignet med ret fłr er der tale om et fald p 9 %. I klyngen har der v ret en stigning. Resultatet er tilfredsstilende. Side 8 af 9

9 Manglende aktive tilbud A-dagpenge Dec % af de forsikrede ledige fik ikke et aktiveringstilbud til tiden. Sammenlignet med ret fłr er det tale om en lille stigning p 1 %. I klyngen steg niveauet med 6 %. Der er s ledes en bedre udvikling i Randers end i Klyngen, og resultatet er tilfredsstillende. Manglende aktive tilbud Dec Kontant- og starthj lp 26 % af kontant- og starthj lpsmodtagerne fik ikke et tilbud til tiden. Sammenlignet med ret fłr er der tale om en stigning p 22 %. I klyngen var der en stigning p 13 %. B de andelen der ikke fik tilbud til tiden og udviklingen i Randers har et utilfredsstilende niveau, og der er mulighed for forbedringer. 4.4 Scorecard p ministerm lene M lt p ministerm lene samlet set placerer Randers sig p en sjetteplads. rsagen er, at Randers kun p ministerm l 1 (arbejdskraftreserven) har haft en gunstig udvikling (n stbedste i klyngen). P de łvrige ministerm l har Rander ligget mellem de to tre d rligste. 4.5 Besparelsespotentiale Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Potentiel reduktion Besparelsespotentiale p ydelse i pct. Af p ydelse i pct. Af af antal i mio. Kr. befolkningen i jobcentret befolkningen i klyngen ift klyngen A-dagpenge 3,99 3, ,4 Kontanthj lp 3,65 3, ,5 Revalidering 0,39 0, ,9 Sygedagpenge 2,77 2, ,9 Ledighedsydelse 0,66 0, ,4 Fleksjob 2,18 1, ,9 Fłrtidspension 8,04 9, ,9 I alt 21,68 21, ,5 Opgłrelsen viser, at der samlet er et besparelsespotentiale p 58,5 mio. Kr., hvis niveauet i de forskellige ydelseskategorier kan nedbringes til det gennemsnitlige niveau i klyngen (for de niveauet der ligger over gennemsnittet). De stłrste potentialer er i forhold til fleksjob og sygedagpenge og ledighedsydelse. 4.6 Langtidsledighed Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ifht. m neden fłr pct. Ifht. samme m ned ret fłr Bedste udvikling i klyngen i Gnsn. Udvikling i klyngen ifht ret fłr i pct. pct. Arbejdsmarkedsparate ledige Dec Langtidsledigheden er faldet i Randers i perioden dec 2010 til dec Udviklingen har v ret bedre end gennemsnittet i klyngen. Resultatet er tilfredsstillende, men der er stadig behov for fokus p langtidsledigheden. Den virksomhedsrettede indsats for ledige med mere end 12 m neder p ydelsen December 2010 December 2011 Fuldtidspersoner Lłntilskud Praktik Voksenl rling Lłntilskud Praktik Voksenl rling fra fra ledighed ledighed A-dagpengemodtager Kontanthj lpsmodtagere Der har v ret planlagt et generelt lłft i den virksomhedsrettede aktivering, som ogs skulle have betydet en forłgelse af aktiveringen for de ledige med mere end 12 m neder. Men indsatsen er blevet sinket af en r kke praktiske problemer. Disse problemer skulle v ret lłst primo 2012, s der forventes fremadrettet en stigning i aktiveringen. Side 9 af 9