- 1 - J.nr.: Br.nr.: p, hvilke omr der Randers placerer sig som den kommune med det hłjeste eller n sthłjeste forbrug.

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 10. august 2011 Udf rdiget af: Vedrłrende: Publikationen Nłgletal 2011 med tal for byerne i 6-by samarbejdet og 7-by samarbejdet. Arbejdsmarkedsudvalget har łnsket en sammenligning af nłgletal fra 6- og 7-byerne med henblik p, hvilke omr der Randers placerer sig som den kommune med det hłjeste eller n sthłjeste forbrug.. Notatet sendes/sendt : Arbejdsmarkedsudvalget Nłgletal p arbejdsmarkedsudvalgets omr de. Resume Arbejdsmarkedsudvalget har łnsket en sammenligning af nłgletal fra 6- og 7-byerne med henblik p, hvilke omr der Randers placerer sig som den kommune med det hłjeste eller n sthłjeste forbrug. Generelt g lder det, at der som regel er en god forklaring p, hvorfor en kommune placerer sig łverst i en m ling. rsagerne kan v re, at den p g ldende kommune har uforholdsm ssig stor m lgruppe eller at m lgruppens sammens tning dvs. sociołkonomiske faktorer som fx uddannelsesniveau og erhvervssammens tning, samt forskel i valg af indsats - głr at kommunen har hłjere omkostninger. I forhold de aktuelle nłgletal, i de f lde hvor Randers placerer sig som łverst ellers n st łverst, g lder det helt overvejende, at der umiddelbart er en god forklaring p den placering. For budget 2011 tallene g lder at der, is r n r det g lder sygedagpenge og ledighedsydelse er strammet op i forhold nłgletallene. Derudover sker yderligere ndringer i budgetterne for Byerne Nettodriftsudgifter forsłrgelse revalidering pr. fuldtidsmodtager (tabel 80): - Ydelsen er afh ngig af borgerens situation og den samlede udgift vil afh nge af, hvordan m l- gruppen er sammensat. Eks. mange eller f, hvor gtef llens indkomst spiller ind, mange eller f p barsel, mange eller f med forsłrgerpligt etc. Bruttoudgifter indsats revalidering pr. fuldtidsmodtager (tabel 81) : - Udgifterne varierer efter prisen p de forskellige bud og hvor stor en andel af m lgruppen der modtager bud. Tal fra jobindsats.dk viser f.eks. at Randers har det hłjeste aktiveringsniveau af de 6 byer. Bruttodriftsudgifter indsats pr. borger r budget 2011 (tabel 82): - - Randers Kommune har et hłjt aktivitetsniveau - Fleksjob Randers er den kommune af de 6, der har den stłrste andel af borgere p fleksjob.

2 A-dagpengemodtagere Randers og Odense har ca. samme ledighedsniveau, men Odenses bruttodriftsudgifter er lavere. Det vil kr ve en n rmere analyse at afd kke rsagerne. - Sygedagpenge - Randers Kommune har den hłjeste andel af borgere p sygedagpenge. Nettodriftsudgifter forsłrgelse pr. borger r (tabel 85): - Randers har den hłjeste andel borgere p fleksjob og ledighedsydelse. 7-Byerne Nettoudgifter kontanthj lp pr. borger r ( tabel 9c): - Randers har den n sthłjeste andel af borgere p kontanthj lp. Selv om Randers ikke har den hłjeste aktiveringsgrad, vil det alligevel betyde relativt hłje udgifter. Aktivering og revalidering hel rspersoner i pct. af borgere r (tabel 9e): - Udgifterne kan v re influeret af b de buddenes art og aktiveringsgraden. Randers har en hłj aktiveringsgrad for revalidender. Sygedagpenge rlige nettoudgifter pr. borger r (tabel 9f): - Randers har den hłjeste andel af borgere p sygedagpenge af de syv byer. Fleks- og sk nejob rlige bruttoudgifter pr. borger r (tabel 9i): - Randers har den hłjeste andel af borgere i fleksjob af de syv byer. Fłrtidspension rlige nettoudgifter pr. borger r (tabel 9i): - Randers har den n sthłjeste andel af borgere p fłrtidspension af de syv byer. Ledighedsydelse rlige bruttoudgifter pr. borger r (tabel 9j): - Randers har den hłjeste andel af borgere p fłrtidspension af de syv byer. rlige bruttoudgifter pr. borger r (tabel 9k): Randers deler en anden plads med tre andre byer vedr. andel borgere p revalidering. Endvidere kan aktiveringsgrad spille ind p omkostningsniveauet Randers har den hłjeste aktiveringsgrad af de syv byer. 6- by Nłgletal Igen i r er det forsłgt at sammenligne de seks kommuner p en r kke overordnede omr der. Forskelle i bl.a. konterings- og budgetteringspraksis głr, at der er visse forskelle mellem kommunerne, som głr at det kan v re vanskeligt at sammenligne enkelte af nłgletallene. M let med rapporten er at give et f lles grundlag ved at vise forskellene mellem Aarhus, Odense, Aalborg, Kłbenhavn, Randers og Esbjerg kommuner p en r kke udvalgte aktivitetsomr der. 7-by Nłgletal For fjerde gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg kommuner sammen en nłgletalspublikation: Nłgletal Grundmaterialet bag nłgletallene er hovedsageligt kommunernes regnskaber for 2007, 2008, 2009, 2010 og budgetter for Herudover er der bl.a. anvendt data fra Danmarks Statistik og Det F lleskommunale Lłndatakontor. Det er v sentligt at understrege, at nłgletalsrapporten ikke er en analyse, men derimod et forsłg p at głre nogle udvalgte forhold s sammenlignelige som muligt. Sammenligninger af kommunerne skal derfor foretages med omtanke, idet forskelle fx kan skyldes konteringsforskelle, og man kan ikke direkte afl se en kommunes serviceniveau og effektivitet ud fra nłgletallene. Man kan s ledes sige, at nłgletal i hłjere grad bruges at sle spłrgsm l frem for at give svarene.

3 - 3 - Nedenfor er gengivet den del af materialet i ovenst ende rapporter, som skłnnes at v re relevant p arbejdsmarkedsudvalgets omr de, og hvor Randers er placeret som en af de to kommuner som er dyrest (i kroner eller i antal) i 2010 eller Tabelnumre og forklarende tekster er kopieret direkte fra publikationerne. En del af tallene fra de to nłgletalsrapporter er p en m de blevet overhalet af virkeligheden og vil forventeligt ikke kunne bruges fremadrettet. Det h nger sammen med at der er gennemfłrt en besk ftigelsesreform, som bl.a. ndrer refusioner i forbindelse med aktiveringsindsatsen dramatisk. Der vil derfor v re en anden prioritering af aktiv indsatsen p kontanthj lps-, sygedagpenge-, og ledighedsomr det (behandlet p AU młdet ). Omr de, hvor Randers er Det kan v re vanskeligt at sammenligne tallene for revalideringsydelsen, da ydelsen er passet omst ndighederne for den enkelte borger. Det kan v re forhold som gtef llens indt gter, alder, barsel, forsłrgerpligt eller om personen bor hos sine for ldre. Forsłrgerudgifterne kan s ledes variere efter hvordan den samlede population af revalideringsydelsesmodtagere er sammensat. Totalt set, har Randers de klart laveste nettodriftsudgifter. 6-by side 65. Tabel 80 Nettodriftsudgifter forsłrgelse inkl. fłlgeudgifter m.m. pr. fuldtidsmodtager budget 2011

4 Flexjob og sk nejob A-dagpenge Sygedagpenge Till gsydelser indsats Udgifterne indsatsen influeres af, hvad de enkelte bud koster. Hvilke bud der gives afh nger bl.a. af hvilke udfordringer den enkelte borger har. Men det spiller ogs en rolle, i hvor stor en del af tiden revalidenderne der er i aktivering /bud. I Randers var aktiveringsgraden i 2. kvartal 2011 p 82,2. N sthłjeste aktiveringsgrad havde Odense med 81,6. Laveste aktiveringsgrad havde Esbjerg med 66,5. Randers ligger n sthłjest med bruttodriftsudgifter indsatsen pr rige, men det skal bl.a. ses i lyset af, at Randers i fłrste og andet kvartal af 2011 har haft den hłjeste aktiveringsgrad af seks byer. Opgjort som andelen af revalidender der var berłrt af aktivering havde Randers ogs de hłjeste andele af de seks byer. I 1. kvartal var andelen p 96,2 og i 2. kvartal var den p 93,3. I 1. kvartal havde rhus som anden hłjeste 91,0 og Esbjerg havde som anden hłjeste i 2. kvartal 91,7. 6-by side 66 Tabel 81 Bruttodriftsudgifter indsats pr. fuldtidsmodtager budget by side 66 Tabel 82 Bruttodriftsudgifter indsats pr rig budget 2011

5 Flexjob og sk nejob og Ledighedsydelse, Samlede indkomstoverfłrsler udgifter kontanthj lp sygedagpenge fleks- og sk nejobs ledighedsydelse revalidering fłrtidspension B de med hensyn fleksjob og ledighedsydelse er Randers den by af de seks, der har den stłrste andel borgere p ydelserne m lt som fuldtidspersoner i procent af arbejdsstyrken. efter budgettets vedtagelse (2011), og budgetterne i lłbet af budget ret. ndringer blev indfłrt i forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2011 og p besk ftigelsesomr det prim rt i forhold aktiveringsindsatsen. 6-by side 67 Tabel 85 Nettodriftsudgifter forsłrgelse inkl. fłlgeudgifter pr rige budget by side 79 Tabel 9. Indkomstoverfłrsler Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent. Kontanthj lp Aktiverede kontanthj lpsmodtagere Aktivering ret. ndringerne blev indfłrt i forbindelse med vedtagelse af finansloven for ret. ndringerne blev indfłrt i forbindelse med vedtagelse af finansloven for by side 80 Tabel 9c. Kontanthj lp. Aktiverede kontanthj lpsmodtagere. rlige nettodriftsudgifter i kr. pr rig. 7-by side 82 Tabel 9e. Aktivering og revalidering. Hel rspersoner i procent af rige

6 Sygedagpenge Sygedagpengemodtagere Randers i 2010 havde den hłjeste andel sygedagpengemodtagere set som fuldtidspersoner i procent af befolkningen. Randers har indregnet besparelser, og er placeret i bunden i budget for by side 82 Tabel 9f. Sygedagpenge. rlige nettodriftsudgifter i kr. pr rig. Antallet af sygedagpengemodtagere, fultidspersoner i procent af befolkningen?? Morten? Sygedagpengemodtagere over 52 uger Her er Randers hłjest i regnskab Randers har haft en meget hłj andel af sygedagpengemodtagere over 52 uger, men tallet har v ret faldende, hvilket ogs ses af regnskabstallene. Det er desv rre ikke muligt umiddelbart at tr kke statistiske oplysninger p, hvor stor en andel sygedagpengemodtager over 52 uger de respektive kommuner har. 7-by side 84 Tabel 9g. Sygedagpenge over 52 uger. rlige nettodriftsudgifter i kr. pr rig. Fleks- og sk nejob Randers er hłjest i regskab 2010 og n sthłjest i budget ret. 7-by side 84 Tabel 9i. Fleks- og sk nejob. rlige bruttodriftsudgifter i kr. pr rig.

7 - 7 - Ledighedsydelse Randers er n sthłjest i regnskab ret. Randers er n sthłjest i budget ret. Fłrtidspension Her er Randers n sthłjest i regnskab 2010 og i budget Fłrtidspension, Ledighedsydelse, Fłrtidspensionister pr rige Tabellen viser for de tre ydelseskategorier: fłrtidspension, ledighedsydelse og revalidering, at andelene af fuldtidspersoner i forhold befolkningen placerer Randers p en fłrste eller anden plads blandt de syv byer. Det kan forklare Randers placering i forhold netto- og bruttoudgifterne Her er Randers n sthłjest i by side 86 Tabel 9j. Ledighedsydelse. rlige bruttodriftsudgifter i kr. pr rig. 7-by side 86 Tabel 9k.. rlige bruttodriftsudgifter i kr. pr rig. 7-by side 86 Tabel 9l. Fłrtidspension. rlige nettodriftsudgifter i kr. pr rig. Xx Morten? Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen r Fłrtidspension, Ledighedsydelse,. 7-by side 88 9 m. Antal fłrtidspensionister pr rige.