Den sociale stofmisbrugsbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sociale stofmisbrugsbehandling"

Transkript

1 Den sociale stofmisbrugsbehandling DE FRIVILLIGE ORGANISATIONERS PERSPEKTIV Del 6 Del 1 Del 2 Hovedrapport 09:13 Del 5 Del 4 Del 3 THERESE HELTBERG

2

3 09:13 DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING DE FRIVILLIGE ORGANISATIONERS PERSPEKTIV DEL 1 THERESE HELTBERG KØBENHAVN 2009 SFI -- DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING. DE FRIVILLIGE ORGANISATIONERS PERSPEKTIV Afdelingsleder: Lars Pico Geerdsen Afdelingen for socialpolitik og velfærdsydelser Undersøgelsens følgegruppe: Rafai Al-Atia, Kommunernes Landsforening Preben Brandt, Rådet for Socialt udsatte Klaus Debel-Hansen, Servicestyrelsen Peter Ege, Socialforvaltningen, Københavns Kommune Ib Hansen, Centerlederforeningen Mette Kronbæk, Servicestyrelsen Ingelis Langgaard, KABS, Socialpædagogernes Landsforbund Niels Løppenthin, Direktoratet for Kriminalforsorgen Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning Helle Petersen, Sundhedsstyrelsen Anette Poulsen, Indenrigs- og Socialministeriet Jeppe Tøgersen, Danske Regioner ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Netpublikation 2009 SFI -- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI -- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

5 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 9 1 INDLEDNING 15 Rapportens opbygning 17 2 METODE 19 De frivillige organisationer 21 3 DE FRIVILLIGE ORGANISATIONER OG DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING 29 Den frivillige organisering i Danmark 30 De frivillige sociale indsatser 31 Organiseringen af den sociale misbrugsbehandling 33 3

6 4 DE FRIVILLIGE ORGANISATIONER OM DERES ROLLE 37 Mål- og brugergrupper 37 Formål og aktiviteter 54 Organisering 64 Medarbejdere og frivillige i organisationerne 69 De frivillige organisationers finansiering 75 Dokumentation af indsatsen 86 5 DET SOCIALE MISBRUGSBEHANDLINGSSYSTEM 95 Grundlaget for misbrugsbehandlingen i Danmark 98 Det offentlige behandlingssystem 101 Døgnbehandling 119 Helhedsorienteret indsats 126 Brugerinddragelse 151 Tilgange og forståelser i god social misbrugsbehandling DE FRIVILLIGE ORGANISATIONERS SAMARBEJDE MED DET OFFENTLIGE 167 Samarbejdets omfang og typer 168 De frivillige organisationers samarbejdspartnere 177 Holdninger til samarbejdet med det offentlige 179 Udvikling i samarbejdet med det offentlige 181 Forudsætninger for et godt samarbejde 183 Samarbejde med andre frivilligorganisationer og det private 185 Dilemmaer i samarbejdet med det offentlige SAMMENFATNING OG KONKLUSION 193 Undersøgelsens design 196 De frivillige organisationers egne betingelser og udvikling 197 Behandlingssystemet og brugerne 202 Samarbejdet med det offentlige 209 4

7 Opsamling på de frivillige organisationers forslag 210 LITTERATUR 221 RAPPORTER I SERIEN 224 5

8

9 FORORD Denne rapport er den første delrapport i en undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark, som SFI har gennemført for Servicestyrelsen i perioden december 2007 til maj Undersøgelsen omhandler den sociale stofmisbrugsbehandling efter 101 i serviceloven, mens undersøgelsen i udgangspunktet ikke belyser den medicinske stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens 142. Undersøgelsen bygger på et omfattende empirisk datamateriale, hvor både brugere, pårørende, behandlingsledere, kommunale medarbejdere og repræsentanter for de frivillige sociale organisationer er blevet interviewet. SFI retter en tak til alle de personer, der har medvirket i spørgeskemaundersøgelsen. Denne delrapport belyser de frivillige organisationers syn på den sociale stofmisbrugsbehandling og deres opfattelse af deres rolle i den sammenhæng. De øvrige rapporter i serien omhandler følgende: Delrapport 2 omhandler henholdsvis brugernes og de pårørendes erfaringer, ønsker og holdninger til den sociale stofmisbrugsbehandling. Delrapport 3 kortlægger behandlingstilbud og metoder i den sociale behandling. 7

10 Delrapport 4 beskriver kommunale myndigheders arbejde med at kvalitetsudvikle den sociale stofmisbrugsbehandling Delrapport 5 belyser sagsbehandlingsprocessen, herunder udredning og visitation samt brugerinddragelse. Delrapport 6 afdækker, hvilken situation brugere af behandlingssystemet i 2006 befinder sig i 2-3 år efter, det vil sige i 2008/2009, og om der kan observeres nogle sammenhænge mellem behandlingstilbuddenes karakter og brugernes senere livssituation Undersøgelsens hovedrapport sammenfatter resultaterne af de seks delrapporter i en samlet analyse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. Denne rapport er udarbejdet af forskningsassistent Therese Heltberg. Forskningsassistent Maren Sørensen har bidraget til indsamlingen af rapportens empiriske materiale. Forsker Lars Benjaminsen har været projektleder på undersøgelsen, mens Finn Kenneth Hansen, CASA, har fungeret som referee på samtlige rapporter i serien. Undersøgelsen har desuden været fulgt af en følgegruppe (se kolofonen). Både referee og følgegruppe takkes for deres gode kommentarer. København, august 2009 JØRGEN SØNDERGAARD 8

11 RESUMÉ Denne rapport er den første delrapport i en undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark, som SFI har gennemført for Servicestyrelsen i perioden december 2007 til maj Undersøgelsen omhandler den sociale stofmisbrugsbehandling efter 101 i Serviceloven, mens undersøgelsen i udgangspunktet ikke belyser den medicinske stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens 142. Denne delrapport beskriver de frivillige organisationers rolle i den sociale stofmisbrugsbehandling, og hvilke barrierer og udviklingsmuligheder de mener, at der findes for den sociale stofmisbrugsbehandling. Rapporten bygger på 16 interview med frivillige organisationer i Danmark. ORGANISATIONERNE YDER OMSORG OG STØTTE -- UDEN AT STILLE KRAV De frivillige organisationer er vigtige aktører på rusmiddelområdet, hvor de supplerer og samarbejder med den egentlige stofmisbrugsbehandling, 9

12 som ligger under kommunerne. Organisationerne beskriver, at de yder omsorg og støtte, rådgivning og bisidderassistance, opsøgende arbejde på gadeplan, støtte til vedligeholdelse af stoffrihed, information og oplysning samt interesseorganisatorisk arbejde. Mange af de frivillige organisationer fremhæver deres funktion som fristed, hvor brugerne kan komme, uden der stilles krav om forandring eller udvikling i brugerens situation. Omsorg, rummelighed og muligheden for at være anonym er ifølge flere organisationer kernen i deres funktion, og på den måde supplerer de det offentlige system. De fleste frivillige organisationer er i høj grad finansieret af offentlige midler herunder puljer og fonde. Denne finansieringsform betyder ifølge de frivillige organisationer, at der primært gives penge til nye projekter inden for fast definerede områder, og der levnes derfor ikke tilstrækkeligt plads til de frivillige organisationers egne ideer til nye tilbud eller en konsolidering af tilbud, som i forsøgsfasen har vist sig gode. Samtidig indebærer de offentlige midler et øget krav om skriftlighed og dokumentation, som de frivillige i organisationerne ikke nødvendigvis har lyst eller kompetence til at honorere. Finansieringen med offentlige midler betyder derfor et øget behov for at ansætte professionelle i organisationerne, hvilket skaber et dilemma i forhold til den oprindelige tanke med frivillige organisationer. HELHEDSORIENTERET INDSATS VIGTIG De frivillige organisationer understreger, at det er vigtigt, at stofmisbrugsbehandlingen sammentænkes og koordineres med den hjælp misbrugerne har brug for til bolig, økonomi, arbejde, netværk, kriminalitet og børn, således at der gives en helhedsorienteret indsats. Organisationerne oplever ikke, at helhedsindsatsen til brugerne er tilfredsstillende og særligt ikke i tiden efter endt behandling. Barriererne for den helhedsorienterede indsats er ifølge organisationerne, at sagsbehandlerne er overbebyrdede, at der ikke reelt er nogen, som varetager tovholderfunktionen i forhold til brugerens kontakt med forskellige instanser, og manglende forståelse for stofmisbrugernes situation i de dele af det kommunale system, som ikke beskæftiger sig med stofmisbrugsbehandling. Blandt de positive tiltag for en mere helhedsorienteret indsats, som organisationerne nævner, er støtte-/kontaktpersonordningen, hvor en udgående medarbejder fra det offentlige behandlingssystem eller en frivillig organisation opsøger og hjælper de mest udsatte brugere med 10

13 kontakten til det offentlige system. Denne ordning er dog primært tiltænkt de svageste stofmisbrugere, mens de øvrige stofmisbrugere også har behov for koordinering og sammentænkning af den hjælp, de modtager. I den forbindelse beskriver organisationerne gode erfaringer med kommuner, som har etableret udsatteteams og/eller organiseret en tværgående instans med udsatte grupper i centrum, som det fx. er gjort med Brobyggerselskabet i Aalborg Kommune. MANGLENDE TILBUD TIL PSYKISK SYGE OG KVINDER De frivillige organisationer påpeger, at der mangler stofmisbrugsbehandlingstilbud til enkelte misbrugsgrupper. Disse omfatter psykisk syge misbrugere, hårdt belastede kvindelige misbrugere, grønlændere, nydanskere samt udlændinge, som er i Danmark illegalt eller midlertidigt, som følge af arbejde under EU-regler. Organisationerne anbefaler, at der i højere grad tages hensyn til disse gruppers specifikke problemer i behandlingen særligt i forbindelse med gruppebehandling. For de mest belastede kvinders vedkommende er problemerne ofte af en sådan art, at de ikke egner sig til at blive bearbejdet i et rum med mænd (det kan fx være problemer, som er afledt af prostitution, seksuelle overgreb, vold i nære relationer, kønssygdomme samt forholdet til børn). For de psykisk syge brugeres vedkommende er der behov for flere behandlingstilbud, der retter sig specifikt til denne gruppe, da de psykisk syge ikke i tilstrækkelig grad kan rummes i hverken det psykiatriske system eller i stofmisbrugsbehandlingen. Organisationerne anbefaler derfor, at der etableres behandlingstilbud specifikt målrettet bl.a. psykisk syge misbrugere og kvinder. STØRRE FLEKSIBILITET EFTERSPØRGES De fleste organisationer, særligt værestederne og de sociale caféer, giver dog udtryk for, at det er deres overordnede indtryk, at behandlingen af stofmisbrugere er blevet bedre igennem de senere år. Det angives bl.a., at der er kommet flere midler, mere faglighed og klarere retningslinjer på området. Dette udmønter sig konkret i, at der er etableret flere forskellige mulige typer af behandling. De frivillige organisationer vurderer dog, at stofmisbrugsbehandlingen bør forbedres ved en generel opkvalificering og yderligere uddannelse af behandlere og sagsbehandlere på stofmisbrugsområdet. 11

14 De anbefaler desuden, at behovet for støttesamtaler vurderes endnu grundigere for den enkelte bruger, da nogle brugere har brug for flere samtaler end de får i dag, mens andre brugere i perioder har brug for færre. Der er desuden et ønske om, at de ambulante behandlingstilbud udviser mere fleksibilitet i forhold til brugernes fremmøde, således at brugerne for eksempel kan få en behandlingssamtale uden for aftalte tidspunkter, og at der er større forståelse for situationen, når brugeren ikke møder op til aftaler. 12

15 13

16

17 KAPITEL 1 INDLEDNING Formålet med denne undersøgelse er at belyse frivillige organisationers rolle i den sociale behandling af stofmisbrugere samt disse organisationers oplevelse af og ønsker til det offentlige behandlingssystem. Undersøgelsens fokus er en række udvalgte organisationers opfattelser, holdninger og interesser i forhold til den sociale misbrugsbehandling. Rapporten bygger på fokusgruppeinterview og enkeltpersoninterview med ledere, medarbejdere og frivillige i udvalgte frivilligorganisationer. Organisationerne er udvalgt således, at de så vidt muligt repræsenterer et bredt spektrum af de private frivillige organisationer, der i dag er aktive på rusmiddelfeltet. Det vil sige både store og små organisationer, organisationer med meget høj grad af professionalisering og organisationer på græsrodsniveau samlet set en gruppe organisationer med forskellige funktioner, brugergrupper og erfaringer. Kriteriet for at inkludere de pågældende organisationer i denne undersøgelse har været, at deres målgruppe rummer stofmisbrugere og/eller tidligere misbrugere. I de interviewsamtaler, vi har haft med organisationerne, har en stor del nævnt, at deres brugere generelt er blandt de meget udsatte og/eller meget ensomme stofmisbrugere og tidligere misbrugere. De resultater og holdninger, der fremkommer i denne rapport, skal således ses i forhold 15

18 til, at det er denne brugergruppe, som en stor del af organisationerne primært er i kontakt med. Undersøgelsens formål er at belyse: Hvordan forstår organisationerne deres rolle i forhold til den sociale behandling af stofmisbrugere? Hvilke aktiviteter og indsatser ønsker de at udvikle og fokusere på i fremtiden? Hvordan oplever organisationerne deres egne vilkår og muligheder? Hvilke erfaringer har organisationerne med at etablere samarbejde med det offentlige samt med private behandlingstilbud? Hvilke ønsker og forslag har organisationerne til et bedre samarbejde med offentlige myndigheder og behandlingstilbud? Hvordan oplever organisationerne deres brugeres møde med behandlingssystemet? Hvilke muligheder og barrierer ser de for brugerne? Hvordan beskriver organisationerne målsætningerne for deres sociale behandlingsarbejde? I rapporten beskriver vi forhold omkring den sociale stofmisbrugsbehandling set ud fra de deltagende frivillige organisationers perspektiv. Undersøgelsen omhandler således den sociale stofmisbrugsbehandling efter 101 i serviceloven, mens undersøgelsen i udgangspunktet ikke belyser den medicinske stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens 142. Yderligere definitioner findes i hovedrapporten om den sociale stofmisbrugsbehandling. Udsagnene samt de oplevelser og holdninger, der fremtræder i rapporten, udgør altså disse frivillige organisationers vinkel på virkeligheden. Mange forskellige faktorer spiller ind både i forhold til, hvad det er, organisationerne ser, og hvorfor de mener, som de gør. Rapporten søger ikke at udpege specifikke sagsområder eller bestemte kommuner, der fungerer eller ikke fungerer godt, men at pege på mere gennemgående problematikker samt såvel muligheder som barrierer i systemet, som de opleves af de frivillige organisationer. Rapporten må derfor læses som et input til en diskussion om udviklingen af den sociale misbrugsbehandling i Danmark med den viden, at de frivillige organisationer selv er aktører på rusmiddelfeltet og som sådan har holdninger og interesser i forhold til området. De temaer, dilemmaer og diskussioner, som berøres af 16

19 organisationerne, udgør et bidrag til en løbende refleksion over udviklingen af indsatsen over for organisationernes brugergrupper. Undersøgelsens fokus er i vid udstrækning udviklingsorienteret og dermed rettet mod muligheder for forbedringer samt identificering af barrierer og forslag til at overkomme dem. Undersøgelsen udgør første delrapport i en serie på syv, der alle omhandler forskellige aspekter af den sociale misbrugsbehandling i Danmark. De øvrige delrapporter er følgende: Delrapport 2 omhandler henholdsvis brugernes og de pårørendes erfaringer, ønsker og holdninger til den sociale stofmisbrugsbehandling. Delrapport 3 kortlægger behandlingstilbud og metoder i den sociale behandling. Delrapport 4 belyser arbejdet med at kvalitetsudvikle den sociale stofmisbrugsbehandling. Delrapport 5 omhandler sagsbehandlingsprocessen, herunder udredning og visitation samt brugerinddragelse. Delrapport 6 afdækker, hvilke resultater af den sociale stofmisbrugsbehandling der kan identificeres 2 til 3 år efter behandlingen for brugere, der var indskrevet i behandlingssystemet i Undersøgelsens hovedrapport sammenfatter resultaterne af de seks delrapporter i en samlet analyse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten har følgende struktur: I kapitel 2 gennemgår vi undersøgelsens metode. Endvidere præsenterer vi de frivillige organisationer, der har deltaget i undersøgelsen. Kapitel 3 omhandler den frivillige sociale indsats på rusmiddelområdet. Dels bliver begreber afgrænset og præciseret, dels præsenterer vi de strukturelle rammer, som de frivillige organisationer arbejder inden for. I kapitel 4 beskriver vi de frivillige organisationers oplevelser og beskrivelser af egne roller, vilkår og muligheder. I kapitlet gennemgår vi organisationernes målgrupper og organisationernes overvejelser om disse 17

20 målgrupper. Vi beskriver også iagttagelser af overordnede udviklingstendenser i brugergruppen her. Endvidere drøfter vi organisationernes refleksioner over og ønsker i forhold til formål, aktiviteter og funktion. Ligeledes diskuterer vi de frivillige medarbejderes rolle og deres motivation. Endelig beskriver vi organisationernes finansiering samt deres opfattelse af de problematikker, der knytter sig til forskellige finansieringsformer. I kapitel 5 afdækker vi, hvordan behandlingssystemet opleves af de frivillige organisationer. Vi redegør her for organisationernes oplevelser af misbrugscentrenes rummelighed over for forskellige brugergrupper samt deres håndtering af brugernes behov. Vi gennemgår endvidere de frivillige organisationers syn på forvaltningen af den sociale misbrugsbehandling, herunder sagsbehandlernes faglighed og vilkår, samt organisationernes indtryk af den behandling, der tilbydes i behandlingssystemet. Kapitlet giver et billede af, i hvilken udstrækning de frivillige organisationer oplever, at der sker en helhedsorienteret indsats, og hvilke grader af brugerinddragelse, de mener, finder sted. Endelig drøftes organisationernes syn på, hvad god social misbrugsbehandling er, herunder deres holdninger til skadesreduktion og stoffrihed samt metoder for godt socialt arbejde. Kapitel 6 handler om organisationernes samarbejde med det offentlige. Samarbejdets omfang og karakter gennemgås herunder hvilke konkrete samarbejdspartnere organisationerne har, samt deres holdninger til og principielle overvejelser om samarbejdet. Endvidere beskriver vi organisationernes vurdering af det nuværende samarbejde, deres ønsker til et fremtidigt samarbejde samt deres refleksioner over dilemmaer og udfordringer i samarbejdet. Kapitel 7 sammenfatter rapportens resultater og konklusioner. Vi benytter i denne rapport betegnelserne (stof)misbruger og bruger for at formidle betydningerne af henholdsvis misbrugere af illegale rusmidler og brugere af behandlingssystemet. 18

21 KAPITEL 2 METODE Rapportens formål er at tegne et billede af, hvordan de frivillige organisationer i Danmark oplever den sociale stofmisbrugsbehandling, herunder også at afdække organisationernes egen rolle i behandlingen og deres erfaringer med og ønsker til samarbejdet med det offentlige behandlingssystem. Sigtet er så dækkende som muligt at vise spektret af oplevelser og erfaringer blandt en række organisationer på området samt at fremdrage disse organisationers refleksioner over samt ønsker og forslag til misbrugsbehandlingsområdet. Nogle erfaringer og oplevede problemstillinger viser sig i undersøgelsen at være generelt udbredte blandt de deltagende organisationer, mens andre er mere specifikke for enkelte organisationer i deres konkrete kontekst. I undersøgelsen deltager repræsentanter fra 16 frivillige organisationer og institutioner. Enkelte yderligere organisationer blev kontaktet. En af dem ønskede ikke at deltage, andre meldte ikke tilbage, og en enkelt havde ikke mulighed for at tilrettelægge en interviewaftale inden for undersøgelsens tidshorisont. Kriterierne for udvælgelse var, at der skulle være tale om en privat frivillig organisation, der har stofmisbrugere og/eller tidligere stofmisbrugere som målgruppe eller som del af sin målgruppe. Flere af organisationerne har en bredere målgruppe end alene stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere, mens andre har en mere 19

22 snæver brugergruppe, det vil sige, at de retter sig fx kun mod kvindelige stofmisbrugere eller kun mod tidligere misbrugere. Det var endvidere vigtigt, at flere af de store landsdækkende frivilligorganisationer, der arbejder med udsatte grupper, skulle indgå i undersøgelsen, og at der skulle være en bred geografisk dækning blandt de deltagende organisationer. I slutningen af dette kapitel følger en kort beskrivelse af de 16 organisationer. Nogle af interviewsamtalerne blev gennemført som fokusgruppeinterview med deltagelse af mellem to og seks personer, hvor repræsentanter fra ledelse, medarbejdere og/eller frivillige deltog. I alt blev der gennemført otte fokusgruppeinterview og fem interview, hvor kun en enkelt person fra organisationen deltog. Blandingen af fokusgruppeinterview og enkeltpersoninterview blev valgt for både at få mulighed for at få flere forskellige synsvinkler repræsenteret inden for samme organisation og for at få mulighed for at gå mere i dybden med organisationens overvejelser og begrundelser. I to interview deltog repræsentanter fra flere organisationer samtidigt. Til selve interviewene udarbejdede vi en såkaldt åben, temabaseret interviewguide. Organisationerne fik denne tilsendt forud for interviewsamtalen, således at de havde mulighed for at reflektere over emnerne forinden samt at drøfte synspunkter og problematikker med andre medarbejdere i organisationen, som ikke skulle deltage i selve interviewsamtalen. Temaerne i interviewguiden var følgende: Organisationens egen rolle i dag og i fremtiden, herunder hvilke aktiviteter og indsatser organisationen ønsker at fokusere på og udvikle, samt hvordan organisationen selv arbejder med at fastholde og udvikle kvaliteten af sine tilbud. Organisationens samarbejde med offentlige myndigheder og behandlingstilbud, herunder deres vurdering af samarbejdet samt forslag til, hvordan det ideelle samarbejde ville se ud. Organisationens oplevelse af brugernes møde med offentlige myndigheder og behandlingstilbud, herunder om brugerne lader til at få den hjælp, de har brug for, og hvilke barrierer brugerne møder for at få denne hjælp. Desuden organisationernes erfaringer med kommunernes indsats samt forslag til, hvordan den sociale misbrugsbehandlingsindsats kan forbedres. 20

23 Organisationernes holdning til, hvad der udgør god social misbrugsbehandling, herunder hvilke primære målsætninger den sociale behandling bør have samt organisationernes holdning til henholdsvis stoffrihed og skadesreduktion ( harm reduction ). Endelig blev der stillet spørgsmål til, hvordan de frivillige organisationer mener, at man overordnet set kan forbedre indsatsen over for stofmisbrugere. Alle interview blev optaget på bånd. Flere organisationer påpegede indledningsvist, at de ikke ville kunne udtale sig frit, hvis de ville blive citeret navngivet i rapporten. Endvidere ville enkelte kun acceptere, at samtalen blev optaget på bånd under forudsætning af anonymitet. Alle organisationer blev informeret om, at deres navn kun ville blive nævnt i rapportens oversigt over deltagende organisationer, men at deres holdninger og udsagn derudover ville fremstå anonyme, således at det ikke i rapporten fremgår, hvilken organisation der har sagt hvad. NA (Anonyme Narkomaner) har sagt ja til at medvirke med det eksplicitte forbehold, at de ikke vil tilkendegive nogen holdning hverken til behandlingssystemet, behandlingsmålsætninger, brugernes møde med det offentlige eller lignende. Deres ønske om at forblive og fremstå holdningsfri begrundes med, at de ikke vil indtage nogen standpunkter, der kan støde potentielle brugere væk. Organisationen ønsker alene at koncentrere sine ressourcer om at formidle muligheden for at gøre brug af dens selvhjælpsgrupper til omverdenen. DE FRIVILLIGE ORGANISATIONER Nedenstående frivillige organisationer og foreninger deltog i undersøgelsen. Vi har inkluderet alle, hvorfra repræsentanter deltog i et eller flere interview. Vi har opdelt dem tematisk. Efterfølgende giver vi en kort beskrivelse af hver enkelt organisation. Nogle indgår i landsdækkende organisationer, som fx Kirkens Korshær og KFUM s Sociale Arbejde, mens andre af de frivillige organisationer ikke er en del af en landsdækkende organisation. Det fremgår af interviewsamtalerne, at de organisationer, der er tilknyttet de store landsdækkende organisationer, i vid udstrækning fungerer og tænker sig selv som lokale, selvstændige enheder, der dog dels bygger på det fælles værdigrundlag, som landsorganisationen 21

24 tegner, dels i forskellig grad benytter de eksisterende muligheder for støtte fra hovedkontoret. I denne rapport omtaler vi alle deltagende organisationer, væresteder og sociale caféer som selvstændige enheder, også når de er tilknyttet en af de større, landsdækkende organisationer. Uanset om der er tale om et værested, et hovedkontor, en lokalafdeling eller en anden form for frivillig organisering eller forening, vil vi i denne rapport benytte betegnelsen frivillig organisation. Denne betegnelse inkluderer altså alle de interviewede organisationer, også selv om enkelte af dem rettelig ville kunne betegnes anderledes. VÆRESTEDER OG SOCIALE CAFÉER Kirkens Korshær, Varmestuen Silkeborg Kirkens Korshær, Varmestuen i Aalborg Kirkens Korshær, Mariatjenesten København Kirkens Korshær, Varmestuen og nattjenesten i Århus KFUK s Sociale Arbejde, Reden, København KFUM s Sociale Arbejde, Café Parasollen, Aalborg KFUM s Sociale Arbejde, Café Paraplyen, Haslev Linje 14, København HOVEDKONTORER FOR STØRRE ORGANISATIONER Landsforeningen af Væresteder, Fredericia KFUM s Sociale Arbejde, Middelfart BRUGERDEFINEREDE ORGANISATIONER Anonyme Narkomaner Brugerforeningen ANDRE ORGANISATIONER Gadejuristen Dugnad/Foreningen Taletid 22

25 DAG- OG DØGNBEHANDLINGSTILBUD KFUM s Sociale Arbejde, Sydgården, Haderslev VÆRESTEDER OG SOCIALE CAFÉER KIRKENS KORSHÆR, VARMESTUEN SILKEBORG Kirkens Korshær beskriver sig selv som en privat, social hjælpeorganisation blandt udstødte. Dens grundprincipper bygger på nærhed, varme og omsorg. Organisationen arbejder ud fra en kristen grundholdning. Kirkens Korshær har afdelinger varmestuer, herberger og natherberger overalt i landet og driver omkring 200 genbrugsbutikker. Endvidere har organisationen enkelte bo- og behandlingstilbud. Varmestuen i Silkeborg tilbyder mad, tøjudlevering og mulighed for tøjvask. Endvidere rummer Varmestuen en række aktivitetstilbud som musiklokale, pc-værksted, billedkunst og billard. Varmestuen har et samarbejde med Kirkens Korshærs Gårdprojekt i Silkeborg, som har til formål at give brugerne et indhold i hverdagen med fokus på socialt sammenhold igennem et arbejdsfællesskab. Samtidig sigter projektet på at styrke og udvikle brugernes faglige og sociale kompetencer. KIRKENS KORSHÆR, VARMESTUEN AALBORG Kirkens Korshærs varmestue i Aalborg ligger i bymidten og har åbent i dagtimerne på hverdage samt om eftermiddagen i weekender og helligdage. Varmestuen giver mulighed for, at brugerne kan få mad og samtale, og der er desuden mulighed for en række forskellige aktiviteter, herunder arrangementer og udflugter ud af huset, fx biograf- eller museumsbesøg. KIRKENS KORSHÆR, MARIATJENESTEN, KØBENHAVN Mariatjenesten i København er et åbent gadeplansarbejde, der fungerer som fristed, varmestue og krisecenter for socialt udsatte mennesker såsom stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, prostituerede, sindslidende og ensomme mennesker. Stedet drives af Kirkens Korshær, og menighedsrådet stiller kirkens lokaler til rådighed. I samarbejde med Diakonissestiftelsen driver Mariatjenesten desuden et akut overnatningstilbud for kvinder. Dette nødherberg ligger ikke i tilknytning til kirken, men på en anden lokalitet i København. 23

26 KIRKENS KORSHÆR, VARMESTUEN OG NATTJENESTEN ÅRHUS Kirkens Korshærs arbejde i Århus fordeler sig på en række forskellige arbejdsgrene. To af disse er varmestuerne og nattjenesten. Varmestuen på Nørre Allé er åben i dagtimerne på hverdage og i et lidt kortere tidsrum i weekenden. I varmestuen er der mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter som spil, musik og malerværksted. Brugerne kan også få en kop kaffe og læse dagens avis, og de kan benytte vaske- og baderum samt få udleveret tøj, hvis der er behov for det. Nattjenesten har åbent alle ugens nætter og rummer mulighed for snak, hvile og socialt samvær, fx over et spil eller en kop kaffe. Der er tilbud om natmad og morgenmad og mulighed for at få et bad. Kvinder har mulighed for at sove separat fra mænd. KFUK S SOCIALE ARBEJDE, REDEN, KØBENHAVN Reden er et være- og rådgivningssted for prostituerede kvinder, hvoraf mange også er stofmisbrugere. Reden tilbyder omsorg, rådgivning og vejledning samt hjælp til at forlade prostitution og stofmisbrug, hvis kvinderne ønsker det. Endvidere rummer Reden et overnatningstilbud med 12 pladser. Reden er en del af KFUK s Sociale arbejde, som er en velgørende organisation, der arbejder ud fra et kristent livssyn og støtter og/eller driver en række væresteder, herberger, behandlingssteder og aktiviteter for udsatte grupper i samfundet. KFUK s Sociale Arbejde angiver, at de bygger på princippet om, at de som frivillig organisation kan nå ud til mennesker, som enten er opgivet af eller selv har opgivet systemet. KFUM S SOCIALE ARBEJDE, CAFÉ PARASOLLEN, AALBORG Café Parasollen er en selvejende institution, der samarbejder med KFUM s Sociale Arbejde i Danmark. Der er en driftsaftale med Aalborg Kommune. Café Parasollen er et spise- og værested, der giver tilbud om omsorg og samvær samt støtte til brugernes eventuelle problemer. Målgruppen er fortrinsvis misbrugere og tidligere misbrugere samt deres pårørende, hjemløse samt udstødte og ensomme borgere. Caféen rummer mulighed for blandt andet mad, bad, aktiviteter, musik, brug af pc og samtaler på forskellige niveauer. 24

27 KFUM S SOCIALE ARBEJDE, CAFÉ PARAPLYEN, HASLEV Café Paraplyen er en social café, der danner rammen om aktiviteter som syning, sang og tid og rum for samtale. LINJE 14, KØBENHAVN Linje 14 er et værested i København primært for tidligere stofmisbrugere. Organisationen har til formål at give brugerne en mulighed for at opbygge et netværk af ligestillede og at få nye venner i et stoffrit miljø. Desuden sigter organisationen på at skabe et fællesskab, hvor brugerne sammen kan dele styrke, håb og erfaringer. Organisationen tilbyder også hjælp i forhold til praktiske socialfaglige behov såsom boligsøgning, job/uddannelse mv. NA afholder desuden møder i organisationens lokaler. HOVEDKONTORER FOR STØRRE ORGANISATIONER LANDSFORENINGEN AF VÆRESTEDER, FREDERICIA Landsforeningen af Væresteder (LVS) har til formål at støtte etableringen af og forbedre vilkårene for væresteder for socialt udsatte borgere. Foreningen har over 90 væresteder som medlemmer, og disse angives samlet at have kontakt med op mod brugere. Blandt medlemmerne findes også en del væresteder, der samtidig hører under nogle af de landsdækkende organisationer som fx Kirkens Korshær eller KFUM s Sociale Arbejde. LVS nævner på deres hjemmeside, at der i de senere år er opstået en del væresteder for stofafhængige og tidligere afhængige. Organisationen arbejder både med at støtte og styrke de enkelte væresteder. Den arbejder på et interessepolitisk plan med at fremme værestedernes betingelser, og den har gennemført konkrete projekter og kampagner som fx cykelløbet Tour de Udsat samt kampagnen Værestedet og De Nye Kommuner, der sigtede på at skabe en tættere dialog om samarbejdsflader mellem væresteder og kommuner. KFUM S SOCIALE ARBEJDE, MIDDELFART KFUM s Sociale Arbejde har som overordnet formål at yde en diakonal indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker. Organisationen er baseret på den danske folkekirke. Mere specifikt nævner organisationen at forebygge og bekæmpe misbrug samt at skabe bedre vilkår for socialt svage som nogle af sine konkrete formål. Organisationen driver 25

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Rusmiddelcenter Middelfart

Rusmiddelcenter Middelfart Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 349 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD EN KORTLÆGNING WINNIE ALIM HENRIETTE HOLMSKOV ANDREAS LUND

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum

Indstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum Indstilling Til Aarhus Byråd Via Magistraten Den 31. maj 2013 1. Resume På baggrund af byrådsbeslutning om etablering af stofindtagelsesrum i Aarhus skal der tages stilling til placering og drift. Forvaltningen

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, seniorforsker

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, seniorforsker Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, seniorforsker den@sfi.dk Undersøgelsen Bestilt og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte Gennemført af SFI Det

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Indhold Indledning...3 Lovgrundlag...4 Organisering...4 Det overordnede mål...4...5 Krav til borger...5 Brugerinddragelse...5 Visitationsproceduren...5

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002 Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSAT Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Indledning. I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Den sociale stofmisbrugsbehandling

Den sociale stofmisbrugsbehandling Den sociale stofmisbrugsbehandling BEHANDLINGSTILBUD OG METODER Del 6 Del 1 Del 2 Hovedrapport 09:15 Del 5 Del 4 Del 3 DITTE ANDERSEN 09:15 DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING BEHANDLINGSTILBUD OG METODER

Læs mere

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers > Afdeling: Center for misbrug Vil_modtage_praktikanter: Ja Antal_praktikpladser: 2 Institution: Perron 4 Adresse: Jernbanegade 4 8900 Randers Afdeling: Center for misbrug og forebyggelse Praktikvejledernavn: Per K. Rasmussen Praktikvejlederstilling:

Læs mere

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: -

Notat. Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet. Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: - Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Bilag: - Udviklingen i forbruget på misbrugsområdet Udgifterne på misbrugsområdet er stærkt stigende. I forbindelse

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af?

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af? Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af? Hjælp til misbrugere af alkohol og euforiserende stoffer, i Horsens Kommune 1 2 Dette katalog er en oversigt over behandlings og rådgivningstilbud,

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Paraplyen 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger.

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier... Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Alle mennesker har lige høj værdi Behovet for hjælp er stort Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret i Danmark siden

Læs mere

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006. Opgaverne Den sociale behandling for stofmisbrug

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Til Godkendt i Byrådet april 2015 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe. Værestedsstrategi Indhold Indledning...3 Væresteder i Haderslev Kommune...3 Sociale væresteder...3 Borgercafeen, Haderslev...3 Regnbuen, Vojens...4 Socialt ansvar...4 Væresteder for sindslidende...4 Brugerhuset,

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Udkast. Samarbejdsaftale

Udkast. Samarbejdsaftale 27-07-2007 Udkast Samarbejdsaftale Sagsnr. 2007-54567 Dokumentnr. 2007-255013 mellem Københavns Kommunes Socialforvaltning og Askovgården og Missionen blandt Hjemløse Om De to organisationers etablering

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Fælles om velfærd. Velfærdssamarbejde under forandring. Vejen 15/9 2016

Fælles om velfærd. Velfærdssamarbejde under forandring. Vejen 15/9 2016 Fælles om velfærd Velfærdssamarbejde under forandring Vejen 15/9 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder i FriSe 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Indsatsens lovgrundlag Lov om Social Service 101 om social behandling for stofmisbrug samt Socialministeriets Vejledning

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

DEN SOCIALE STOFMISBRUGS BEHANDLING

DEN SOCIALE STOFMISBRUGS BEHANDLING DEN SOCIALE STOFMISBRUGS BEHANDLING i danmark Del 6 Del 1 Del 2 Hovedrapport 09:19 Del 5 Del 4 Del 3 Lars Benjaminsen Ditte Andersen Maren Sørensen 09:19 DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING I DANMARK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Alkoholmisbrugsbehandling

Alkoholmisbrugsbehandling Stofmisbrugsbehandling 101 og Alkoholmisbrugsbehandling 141 2015 2 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling SEL 101 og alkoholmisbrugsbehandling SL 141 Lovgrundlag Lov om social service 101 om behandling

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

.. AT VEDKENDE SIG DEN PLIGT, DER FØLGER MED ENHVER RET.. TO ACKNOWLEDGE THE DUTY THAT ACCOMPANIES EVERY RIGHT

.. AT VEDKENDE SIG DEN PLIGT, DER FØLGER MED ENHVER RET.. TO ACKNOWLEDGE THE DUTY THAT ACCOMPANIES EVERY RIGHT 1 REPRÆSENTATIONER I BESTYRELSER M.V. Y s Men er repræsenteret i en række bestyrelser og beklæder mange tillidsposter. Det kan være på såvel regionalt, som distrikts og klubplan. Denne fortegnelse søger

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Nummer Beskrivelse SER/OVF SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget i alt SER -1,2-1,2-1,2-1,2

Nummer Beskrivelse SER/OVF SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget i alt SER -1,2-1,2-1,2-1,2 Socialudvalget Effektiviseringsforslag, Socialudvalget Nummer Beskrivelse SER/OVF 2016 2017 2018 2019 SU01 Omlægning af ydelser i SER -1,2-1,2-1,2-1,2 misbrugsbehandling med fokus på effekt Socialudvalget

Læs mere