IPMONOPOLET tidsskrift for international politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IPMONOPOLET tidsskrift for international politik"

Transkript

1 IPMONOPOLET.DK ÅRGANG 1 NUMMER 2 1. UDGAVE IPMONOPOLET tidsskrift for international politik TEMA: KONFLIKT I DET 21. ÅRHUNDREDE TEMA IPmonopolet sætter i denne udgave fokus på konflikt i det 21. århundrede. Læs bl.a.: Enkeltstående atomangreb vil erstatte atomkrig. Se side 5 UDBLIK Sydamerikanske grænseoverskridelser og systemeksport a la bolivariana Se side 23 Bevæger Zimbabwe sig i retning af at blive et militærdiktatur? Se side 33 MONOPOLET Søren Gade vs. Morten Helveg Petersen Det fremtidige danske forsvar! Se side 42 SYNSPUNKT Interview med Kenneth Waltz Disciplinens Grand Old Man om IP i dag, USA s rolle og det kommende præsidentvalg If Klimapolitikkens sikkerhedsligørelse. Se side 8 we assume that it is going to be a democratic president, we will definitely withdraw from Iraq. It is going to be chaotic, but as long as we are there it is chaotic as well. We will certainly see a war termination but how the termination is going to be, is very hard to predict. It seems to be easier to start a war than to end it LÆS MERE SIDE 39 1

2 LEDER Velkommen til IPmonopolet endnu engang! Vi er glade for at kunne præsentere anden udgave af IPmonopolet, der beskæftiger sig med temaet Konflikter i det 21. Århundrede. Vi har identificeret og præsenteret en række potentielle konfliktlinjer og bedt en række studerende og forskere kommentere på dem. De potentielle konfliktlinjer er: Klima ved Steen Nordstrøm, Ph.d.-studerende på DIIS, Terror ved Bjørn Møller, Seniorforsker ved DIIS, Revolution in Military Affairs ved Troels Burchall Henningesen, Cand.scient.pol. og Enkeltstående atomangreb ved Thomas Emil Jensen, Stud.scient.pol. ved Kennedy School of Government på Harvard. Disse fire emner er selvfølgelig ikke udtømmende men fortæller alligevel noget signifikant om de konflikter, der er aktuelle i det nuværende, internationale samfund. Det er tankevækkende, at alle forskere uafhængigt af i hinanden ikke synes at være præget af den sensationalisme, som kendetegner meget af den offentlige debat. Simon Gravers Jacobsen Stud. Scient. Pol., Københavns Universitet Ansvarshavende Chefredaktør, IP Monopolet Monopolet sætter forsvarsminister Søren Gade og de radikales Morten Helveg Petersen i stævne. Emnet er arbejdet i Forsvarskommissionen og de fremtidige perspektiver for det danske forsvars kommende engagement og deltagelse i internationale operationer og opgaver. I Udblikssektionen præsenterer vi i denne udgave et væld af artikler, der hver især behandler væsentlige og aktuelle problemstillinger indenfor international politik. Birthe Hansen skriver om USA s politik i Mellemøsten, Hans Krause Hansen behandler spændingerne mellem Columbia, Ecuador og Venezuela særligt med fokus på Hugo Chavéz, Hatla Thelle sætter perspektiv på Kinas menneskerettighedskrænkelser og det kommende OL, Jørgen Siegumfeldt fra P1 s Orientering skriver om den aktuelle situation i Malaysia efter Anwar Ibrahims tilbagevenden til den politiske scene, Lene Bull Christiansen ser på situation i Zimbabwe efter valget, Trine Brox går bag om Kinas engagement i Tibet, og endelig skriver Jon Bøge Gehlert, der er journalistpraktikant på CARE, om Den Afrikanske Fodbolddrøm. I Synspunktssektionen fortsætter vi rækken af interviews med indflydelsesrige forskere indenfor international politik. I denne udgave har vi interviewet Kenneth Waltz om hans syn på det internationale system og USA s rolle heri. Waltz formår, på trods af sine 84 år, at præsentere en skarp analyse af USA s nuværende position i verden og kommer blandt andet ind på et muligt skift i udenrigspolitikken efter præsidentvalget i november. Stig Tackmann Stud. Scient. Pol., Københavns Universitet Ansvarshavende Chefredaktør, IP Monopolet Vi håber, at I vil tage godt imod tidsskriftet endnu engang og opfordrer alle, der arbejder på et spændende bachelorprojekt eller speciale til at skrive en artikel til os og dermed komme ud til et større publikum med Jeres viden. Skriv til Den ansvarshavende redaktion 2

3 INDHOLD LEDER 2 TEMA 4 Enkeltstående atomangreb vil erstatte atomkrig 5 Klimapolitikkens sikkerhedsliggørelse 8 Terrorisme. At sikkerhedsliggøre eller ikke En revolution der løb ud i sandet? 16 UDBLIK 20 USA s mellemøstpolitik 21 Sydamerikanske grænseoverskridelser 23 Beijings Tibet-problem 26 MENNESKERETTIGHEDER OG OL I KINA 28 Malaysia: Nye tider på vej? 30 Bevæger Zimbabwe sig i retning af at blive monopolet 37 synspunkt 40 redaktion 45 3

4 TEMA INTRODUKTION KON - FLIKT I DET 21. ÅRHUNDREDE Temaet for denne udgave af IPmonopolet er Konflikt i det 21. århundrede. Hvordan formes fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer? Vi stiller skarpt på fire potentielle konfliktlinjer, som kan få afgørende betydning for, hvordan vi vil tænke sikkerhed i det 21. århundrede. 4

5 Enkeltstående atomangreb vil erstatte atomkrig Af Thomas Emil Jensen, statskundskabsstuderende ved Københavns Universitet Atombomben er ikke blevet anvendt i krigshandlinger siden 9. august Ifølge nobelprismodtageren Thomas Schelling findes der i dag et nukleart tabu i verden. Han påpeger, at til trods for oplagte situationer har ingen brugt dette våben siden Nagasaki. Fordi det simpelthen er for frygteligt. Mens vi må håbe, at han har ret, og at tabuet fortsætter i al fremtid, er det værd at analysere, hvem der kunne fristes til at bruge bomben, og hvordan det kunne ske. Konklusionen er, at i den overskuelige fremtid er risikoen for en atomkrig meget lille. Men risikoen for enkeltstående brug af atomvåben er større end under den kolde krig. Mere specifikt vil der være fire dominerende veje til et enkeltstående atomangreb og disse er værd at have i tankerne, når vi spår om fremtidens krige. Atomvåbenstrategi er en skræmmende disciplin i international politik. Dette skyldes, at spørgsmål om brug af atomvåben på alle måder overskrider traditionelle ræsonnementer om proportionel brug af magt, retten til selvforsvar i tilfælde af angreb, ideen, om at man holder sine kapabiliteter hemmelige overfor fjender osv. Hvor stater igennem historien har søgt sikkerhed ved at tilegne sig mest mulig magt, så resulterede atomalderen og den kolde krig i, at staters problem pludselig er omvendt; stater kan have for megen magt til at føre krig som vanligt. Med udsigt til udslettelse gav ord som proportionalitet ikke mening. Retten til selvforsvar måtte nødvendigvis blive fortolket bredt, da ingen turde sidde og vente til et missil var i luften. Og i dette strategiske klima indså parterne snart, at hemmelighedskræmmeri var noget af det farligste. At atomvåben kun ville have effekt, hvis de blev vist frem til fjenden, og at man troværdigt forsikrede, at de ville blive brugt, såfremt den anden part startede vanviddet. Vi kender hele historien: Alle levede i frygt for den negative skaberkraft - magthavere såvel som civilbefolkninger. Ord såsom atomvinter og den røde linie fandt vej til almensproget, og Cubakrisen blev standardemne i gymnasieelevers 3.g.-opgave. Dog var den kolde krig også en af de mere fredelige perioder i den nordlige halvkugles historie. Hvem ville risikere at skubbe til korthuset og dermed potentielt udløse Mutually Assured Destruction den dominerende doktrin som meget passende blev forkortet MAD? Indtil i dag har det været MAD-tanken om, at modstandere kan svare igen (second-strike-capability), som afholder atomstaterne fra at tage det første skridt (first-strike). Dette bringer os til den første paradoksale konklusion: USA s unipolære fristelse Den første fare for fremtidig brug af atomvåben består i, at Ruslands second-strike-capability er i en tvivlsom forfatning. Hvis USA ikke tror på, at Rusland kan svare igen, ja så lurer fristelsen. Professor Thomas Schelling, som i 2005 fik Nobelprisen for sit arbejde i spilteori og dets anvendelse i atomvåbenstrategi, håber derfor, at Rusland vil holde sin kapacitet ved lige. Han indrømmer rent ud, at han ikke stoler på, at den nuværende amerikanske præsident ville holde sig tilbage uden en russisk balancering. Han stoler ikke på, at det nukleare Ønskelige tiltag for at rette op på mangelfuld opbevaring I en verden hvor vi snart må indse, at vi aldrig kommer til at leve uden atombomben, kan - og bør - vi samarbejde om, hvordan vi bedst muligt lever med den. Dette indebærer: Fælles standarder for sikker opbevaring af atomvåben og beriget våbenmateriale. 95 % af verdens atombomber findes i USA og Rusland. Forhandlinger om en fælles standard bør starte her. Ressourcer til rådighed for stater som ikke selv har råd til at følge disse standarder. Det er blevet vurderet, at det vil koste 30 milliarder dollars at sikre alle våben og beriget materiale i Rusland, og at det kan gøres over få år. USA skal gå forrest her og tilbyde at betale for dette offentlige gode. Denne finansiering er oplagt for en koalition af villige stater. Konvertering fra at bruge højt beriget uran (som også kan bruges i bomben) i atomkraftværker til i fremtiden at bruge lavt beriget uran (som kun kan bruges i energikraftværker). Styrke de eksisterende ikke-spredningsaftaler med tilbud om at stater som ønsker atomkraft (såsom Iran) kan købe lavt beriget materiale til det halve af markedsprisen fra et multilateralt konsortium, og at sælgerne lover at tage det brugte materiale retur. 5

6 tabu vil binde dem. Alternativt skal Kina overtage rollen som den troværdige modspiller som vil garantere et atomart modsvar. Denne rolle har Kina ikke påtaget sig endnu, og det vil kræve en oprustning hvis de skal kunne garantere MAD. Hvis hverken Rusland eller Kina kan sanktionere brug af et amerikansk atomvåben, ja så kan fristelsen blive stor særligt hvis USA i fremtiden ønsker at uddele en atomar lussing til en slyngelstat som efterspil til et terrorangreb. Men hvis USA anvendte atomvåben ville Kina være tvunget til at opruste og garantere at MAD var i spil. Og så ville vi være tilbage i en balanceret situation. I dette scenarium er der altså ikke fare for en atomkrig med de enorme strategiske atomvåben men snarere for en enkeltstående anvendelse af taktiske atomvåben, f.eks. i en kampagne som minder om den USA kæmpede mod Al-Queada i Tora Bora bjergene i Afghanistan, hvor atomvåben ville være oplagte at bruge. Terroristers tyveri eller hjemmebyg Den anden rute til et enkeltstående angreb går via terrorister og atomvåben. Her er Thomas Schelling god at lytte til igen. Hvis terrorister vil bruge atomvåben, må de stjæle dem eller producere dem selv. Der er ikke belæg for påstanden om at stater vil give deres atombomber væk til eksempelvis Al-Qaeda. Selv under den kolde krig gav Rusland ikke bomben til Kina, selvom de delte så meget andet, og USA gav den heller ikke til sine allierede. Desuden har USA også gjort det klart, at producentstater holdes til regnskab for våben, som bliver brugt af terrorister. Dette skaber gode incitamenter for at stater holder atomvåben tæt ind til kroppen. Scenariet hvor en terrorgruppe stjæler en færdig bombe fra en atomstat og lykkes med at bruge den vil dog næppe føre til et modangreb på producentstaten, såfremt verdenssamfundet tror på at der er tale om et tyveri. Snarere vil det føre til øget samarbejde om at få bragt resterende våben under forsvarlig lås og slå. Rusland er det mest oplagte sted at forsøge et tyveri, da der i dag er atomvåben spredt ud over føderationens 11. tidszoner. Og sikkerheden er ikke hvad den burde være. Forhåbentlig skal der ikke et atomangreb til, førend USA får hjulpet Rusland med at bringe disse våben under forsvarlig lås og slå. En terrorgruppe kan måske være så heldig at stjæle eller købe det berigede uran eller plutonium og dernæst bygge en bombe selv. I dag er der omkring 40 lande i verden, som er i stand til at berige materialet til det nødvendige niveau, hvilket betyder at der er mange steder at forsøge et sådant tyveri. Et atom-gør-det-selv-projekt vil tage mindst et par måneder samt et dusin højt uddannede fysikere, kemikere, ingeniører og måske en pladesmed. Disse personer vil skulle arbejde et hemmeligt sted isoleret fra familie og venner og have adgang til stærkt avanceret teknologi. Schelling argumenterer, at disse personer under arbejdet i deres laboratorium samt over aftensmaden uundgåeligt må spørge sig selv om, hvad denne bombe mon skal bruges til? Om ikke de, som minimum, skal have indflydelse på brugen heraf? Og mest fundamentalt om de overhovedet skal forsøge at gøre arbejdet færdigt eller med vilje skal producere en fuser? (Det var præcis sådanne spørgsmål Werner Heisenberg og Niels Bohr efter sigende diskuterede da de mødtes i København i 1942 og som kan ses i teaterstykket Copenhagen af Michael Frayn). Den første fare for fremtidig brug af atomvåben består i, at Ruslands second-strike-capability er i en tvivlsom forfatning. Hvis USA ikke tror på at Rusland kan svare igen, ja så lurer fristelsen. Den mest oplagte konklusion for dem vil være, at de kunne få langt større indflydelse, hvis de brugte deres bombe til afskrækkelse snarere end blot til at dræbe tilfældige mennesker i en storby. Men for at en afskrækkelse skal være troværdig, må en part demonstrere, at de har bomben og er villige til at bruge den. Derfor ville det mest sandsynlige nukleare atomangreb fra sådan en gruppe være med en mindre bombe mod et mindre mål (evt. et militært mål) og det primære fokus ville være at etablere sig selv som en spiller, som unipolen er nødt til at lytte til. Skulle det ske, at en terrorgruppe således producerer en bombe og bringer den til sprængning, ja så er det stadig usandsynligt, at der ville udbryde en atomkrig. For det første vil en terrorrist-bombe, hvad enten stjålet eller hjemmebygget, ikke være af samme kaliber som de strategiske atombomber. De er højst taktiske våben til brug for enkeltstående attentater. Det er derfor mest sandsynligt at USA (eller Rusland i tilfælde af 6

7 f.eks. Tjetjensk terrorisme) ville undlade at svare igen nukleart for dermed at vinde det moralske argument og forsvare det såkaldte nukleare tabu. Dermed ikke sagt at et terrorangreb ikke ville blive besvaret. Selv med konventionelle våben er der rigeligt med død og ødelæggelse i både Ruslands og USA våbenkataloger. Et statskollaps En tredje bekymring for et enkeltstående angreb befinder sig i vadestedet mellem stater og ikke-statslige aktører. Hvad sker der, hvis en atomstat falder fra hinanden? Dette spørgsmål var i spil ved Sovjetunionens opløsning. Er akut relevant i dagens Pakistan. Og i fremtiden kan Nordkorea meget let kandidere til samme skæbne. I et splittet land som Pakistan er der meget få ting, de forskellige eliter kan være enige om. En sikker håndtering af statens atomvåben er heldigvis en af dem. Disse våben har enorm betydning som symbol på statens formåen samt i afskrækkelse af andre regionale aktører. Derfor opbevarer Pakistan også bomber og detonatorer på separate adresser, kræver stærkt bevogtede elektroniske koder for anvendelse og kræver endelig den såkaldte two-man-rule (som er almen praksis blandt atomstater), hvor der skal to personer til at autorisere brugen af bomben. Så selv hvis en svag atomstat kollapser, er der stadig store forhindringer, der skal overvindes for at en bombe kan bruges. Og disse forhindringer kan kun løses gennem deling af information som ingen parter har ønske om at udlevere til andre af angst for, at bomben måtte blive brugt mod dem selv. Hvis en enkelt elite kommer til magten og får fuld kontrol over våbnene, ja så gælder MAD doktrinen stadig. Uanset hvor islamistiske eller ekstremistiske vi finder dem. Ingen statselite vil ikke kunne bruge bomben uden selv at blive udslettet. Scenariet hvor en anonym gruppe får adgang til hele arsenalet (I Pakistan bomber), evner at bringe dem ud af landet, samle dem og bruge dem i et angreb mod en anden stat er stærkt usandsynlig, da hele det internationale samfund vil være på stikkerne i perioder af regimeskifte eller statskollaps i atomstater. Og hvis et antal atomvåben skulle blive bortført, ville det være de mindre, taktiske atomvåben. Strategiske atomvåben transporteres ikke så let hverken på æsel, jeep eller i kassevogn. En enkelt atomsprængning, i værste fald mod en storby, er altså mulig. Men en regulær atomkrig er usandsynlig. Ud fra disse scenarier USA s unipolære fristelse, terroristers hjemmebyg samt følgerne af fejlslagen stat synes konklusionen at være, at en atomkrig er usandsynlig og at vi snarere skal fokusere på risikoen for et enkeltstående brug af en atombombe. Dette er nu også slemt nok, når vi tænker på at et enkeltstående angreb på eksempelvis New York ville dræbe op mod en million mennesker. En sidste, men vigtig, faktor er ikke diskuteret ovenfor. Og denne faktor er hovedargumentet for stadig at gøre alt hvad vi kan for at begrænse spredning (både i antal og geografi) af atomvåben selv til stærke stater. Simple fejl I september måned sidste år fløj et amerikansk B-52 bombefly en banal øvelsestur fra North Dakota til Louisiana. Men ved en fejl fløj den med seks armerede strategiske atommissiler i stedet for seks attrapper. Og fejlen blev først opdaget/rapporteret 36 timer senere. Dette er uhyggeligt. For hvis USA, som har haft bomben længst og har det mest ressourcestærke militærapparat, ikke kan håndtere deres bomber med skudsikre procedurer ja, hvad er så status for de nye i medlemmer i atomklubben? Når Iran eller andre stater i fremtiden får atomvåben, bør et primært internationalt fokus derfor være at dele viden omkring, hvordan man kan håndtere disse sager på forsvarlig vis. Som min far ville sige: Jeg troede da at man satte et stort gult kryds på de rigtige bomber, så man kunne kende dem fra attrapperne! Tilsyneladende er det ikke så ligetil. I en verden hvor der nu er ni atomvåbenstater, er der simpelthen ikke plads til den slags administrative dilettanteri. Som vi så af Cubakrisen, er det alt rigeligt at have to parter i spil. Og det var som følge af Cubakrisen, at Thomas Schelling foreslog den røde linie, som skulle udelukke misforståelser mellem stormagterne i pressede situationer. I dag er det ikke usikkerhed om andre staters intentioner som er hovedproblemet. Det er snarere spørgsmålet om mangelfuld opbevaring af nukleart materiel. *Thomas Emil Jensen takker Ali Alfoneh for konstruktive kommentarer og rettelser. 7

8 Klimapolitikkens sikkerhedsliggørelse Af Steen Nordstrøm, Ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS Klimaforandringer bliver i stigende grad anskuet som en sikkerhedspolitisk - og ikke blot en miljømæssig og økonomisk - udfordring. Mens miljømæssige og økonomiske konsekvenser af den globale opvarmning er blevet grundigt undersøgt, er de sikkerhedspolitiske effekter derimod stadig omgærdet af megen uklarhed og løst funderede ideer. Steen Nordstrøm advarer her mod at anvende den globale opvarmning til at opstille sikkerhedspolitiske skræmmebilleder. Klimaforandringer bliver i stigende grad anskuet som en sikkerhedspolitisk - og ikke blot en miljømæssig og økonomisk - udfordring. Mens miljømæssige og økonomiske konsekvenser af den globale opvarmning er blevet grundigt undersøgt, er de sikkerhedspolitiske effekter derimod stadig omgærdet af megen uklarhed og løst funderede ideer. Steen Nordstrøm advarer her mod at anvende den globale opvarmning til at opstille sikkerhedspolitiske skræmmebilleder. Fremtidens klimaforandringer vil resultere i flere sikkerhedspolitiske udfordringer. Det budskab er blevet fremført gentagne gange det seneste år. I april 2007 havde FN s Sikkerhedsråd for første gang klimaforandringer på dagsordenen, i efteråret delte Al Gore og FN s Klimapanel Nobels fredspris og senest har Javier Solana præsenteret EU s statsledere for sin version af de sikkerhedspolitiske udfordringer ved global opvarmning. Det er forståeligt, at politiske aktører bruger retoriske virkemidler til at fremme en bestemt dagsorden, men strategien kan være farlig af flere årsager. Fællesnævneren for de mange forsøg på at kæde klimaog sikkerhedspolitik sammen er et fokus på de konfliktfyldte svar på fremtidens klimatiske udfordringer. Der tegnes skræmmebilleder, som involverer konflikt over adgangen til det arktiske område, ustabilitet i udviklingslande og voldsomme flygtningestrømme, der presser mod EU s ydre grænser. Skræmmebillederne skal tages med et gran salt. Mens eksempelvis de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af global opvarmning er blevet grundigt undersøgt, er de sikkerhedspolitiske effekter stadigt omgærdet af megen uklarhed og løst funderede ideer. Ved at hæve klimaforandringerne op på et niveau hvor de handler om vores sikkerhed, frem for blot om miljø eller penge kan man mere slagkraftigt retfærdiggøre anvendelse af ekstraordinære midler til at gøre noget ved problemet. Når der males skræmmebilleder og klimaet sikkerhedsliggøres hænger det derfor formodentlig sammen med politiske ønsker om at fremme emnets status på den politiske dagsorden og dermed medvirke til at få (internationale) aftaler på plads. For eksempel lykkedes det med EU-rapporten behændigt Solana at tale til et publikum, der ellers er skeptisk over for indsatsen mod global opvarmning. Dermed bliver det nemmere at opnå EU s udenrigspolitiske ambition om at indtage en international lederrolle på klimaområdet. Det er forståeligt, at politiske aktører bruger retoriske virkemidler til at fremme en bestemt dagsorden, men strategien kan være farlig af flere årsager. Før det første må man være opmærksom på, at der ikke er nogen automatisk sammenhæng mellem opvarmning, knappere ressourcer og konflikt. Konflikt vil typisk være den sidste udvej i rækken af mulige tilpasningsmuligheder, som befolkninger og lande har. I de fleste tilfælde vil udfordringerne i stedet afføde øget samarbejde, teknologisk udvikling og andre fredeligere typer af tilpasning. For det andet er det vigtigt at have proportioner for øje, når man diskuterer fremtidsscenarier. Vist findes der historiske eksempler på at lande og befolkningsgrupper er kommet i konflikt over naturressourcer, men kun i tilfælde hvor de politiske og økonomiske omstændigheder samtidig har trukket i en negativ retning. Med andre ord kan klimatiske ændringer være en medvirkende, men ikke en tilstrækkelig årsag til konflikt. Et tredje forhold man må have in mente, er den politiske hensigtsmæssighed af at sikkerhedsliggøre klimaforandringerne. Politiske svar på sikkerhedspolitiske 8

9 udfordringer bør fokusere på de elementer man hurtigt og effektivt kan påvirke. Eftersom klimapolitik i bedste fald påvirker konfliktskabende dynamikker indirekte, og kun på meget langt sigt, er det ikke hensigtsmæssig sikkerhedspolitik. Eller i hvert fald kan man bruge sit politiske krudt bedre andre steder. Omvendt er det også tvivlsomt om klimapolitikken har godt af at blive infiltreret af sikkerhedspolitikken. Naturligvis giver det politisk opmærksomhed når emnet sikkerhedsliggøres, men samtidig øges risikoen for at klimaproblematikkerne imødegås med unilaterale midler. I sidste ende risikerer man, at skræmmebillederne bliver en selvopfyldende profeti. Tre sikkerhedspolitiske udfordringer Hvad er de sikkerhedspolitiske udfordringer af global opvarmning, som skitseres så i ivrigt i politiske fora? Overordnet kan man identificere tre typer af sikkerhedspolitiske problemstillinger; territorielle stridigheder, ressourcekonflikter og migration. Tesen der forbinder territorielle stridigheder og klimaforandringer er, at den globale opvarmning vil lede til nogle fysiske ændringer, som enten vil kunne medføre at eksisterende grænser drages i tvivl (f.eks. når grænsefloder udtørrer eller ændrer forløb) eller nye grænsedragninger bliver nødvendige. Særligt den arktiske region har været i fokus i en dansk sammenhæng. FN s klimapanel har lavet scenarier som viser, at området vil komme til at opleve relativt høje temperaturstigninger fremover. Efterhånden som isen smelter vil der dels blive åbnet for nye sejlruter, dels blive adgang til nye ressourcer i form af især olie- og gasdepoter. Disse forhold har fået Danmark, Rusland, USA, Canada og Norge til at gøre krav på områder omkring Nordpolen og dermed er der, ifølge flere rapporter, lagt i kakkelovnen til intense meningsudvekslinger og oprustning i regionen. Mens denne og lignende situationer tydeligvis kan få vidtrækkende konsekvenser, er der næppe belæg for at gøre processen til en markant sikkerhedspolitisk udfordring. Der eksisterer FN-procedurer for at løse denne slags uoverensstemmelser og parterne i den arktiske sag anerkender disse regler. Ligeledes må man formode, at der vil være international enighed om at basere afgørelser i lignende sager på tilsvarende regelsæt, hvis problemet skulle opstå andre steder på kloden. Såfremt territorielle stridigheder skulle eskalere fra diplomatisk meningsudveksling til sikkerhedspolitik, vil det formodentlig skyldes andre politiske spændinger i det internationale system end dem klimaet forårsager. Den anden udfordring udgøres af de såkaldte ressourcekonflikter. Her er der tale om borgerkrige over knappe ressourcer som landbrugsjord eller vand i udviklingslande. Logikken er, at store befolkningsgrupper er afhængige af ressourcerne for at kunne opretholde landbrugsproduktion, og når de presses på deres levebrød, kan resultatet meget vel blive ustabilitet eller væbnet konflikt. Denne form for ustabilitet kaldes ofte neo-malthusiansk konflikt efter den britiske 1700-tals demograf Malthus, som antog at befolkningsvækst og fødevareknaphed ville lede til fremtidige konflikter. I den moderne sikkerhedspolitiske variant bliver postulatet, at folk i knaphedssituationer står overfor et valg mellem at kæmpe eller flygte. Konflikt ses altså som en næsten automatisk følge af knaphed. Historiske studier af knaphedssituationer viser imidlertid, at denne logik halter. I de fleste knaphedssituationer sker der typisk en fredelig tilpasning til forholdene. Enten i form af aftaler om at dele de relevante ressourcer eller i form at ibrugtagning af nye teknologier. Konflikt er altså en anormal og relativt sjældent følge af ressourceknaphed. I de tilfælde hvor ressourceknaphed leder til konflikt skyldes det et sammenfald med negativ økonomisk udvikling og politisk marginalisering. Det sidste sikkerhedspolitiske problem, der ofte fremhæves, er migration. I de mest drastiske scenarier peges der på, at op mod én milliard mennesker vil kunne blive så kraftig berørt af vandstandsstigninger, tørke og fødevareusikkerhed gennem de næste 50 år, at de vælger at migrere. Andre kilder med FN s Klimapanel i spidsen estimerer omfanget til at være ca. syv millioner flygtninge om året. Flygtningestrømme i denne størrelsesorden er i gentagne tilfælde blevet gjort til et potentielt sikkerhedsproblem, idet man forventer skærmydsler og ustabilitet i de (nær)områder, hvortil flygtningene vil bevæge sig. I en europæisk sammenhæng er der opmærksomhed rettet mod det afrikanske kontinent, som antages at kunne være en potentiel storleverandør af migranter, fordi det vil opleve store klimaforandringer og er lidet tilpasningsdygtige som følge af svage politiske institutioner og dårlig økonomi. Der er dog flere forhold, som taler for at undlade at kategorisere klimabaseret migration som en sikkerhedspolitisk udfordring. Klima-migrationen vil antageligvis være langsom og gradvis frem for en pludselig strøm af mennesker fra et bestemt udgangspunkt mod 9

10 et bestemt mål. Migrationens diffuse karakter vil alt andet lige gøre den lettere at håndtere end de 19 millioner konfliktflygtninge verden i dag håndterer, eftersom klimaflygtningene vil kunne migrere hen hvor de har de bedste levevilkår, fremfor blot væk fra en krigssituation. Desuden vil de fremtidige migrantgrupper, i modsætning til mange eksisterende flygtningegrupper, ikke have en fælles politisk dagsorden baseret på oplevet eller reel forfølgelse og dermed ringe incitament til at søge at ændre deres situation med magt. Endelig er det naturligvis muligt allerede nu at minimere migrationen ved at forebygge problemer som oversvømmelse, vandmangel og ørkenspredning gennem kapacitetsopbygning og udviklingsbistand. Usikkerhed om staters respons på global opvarmning De tre udfordringer er væsentlige, men ikke uomgængelige eller nødvendigvis sikkerhedspolitiske. Scenarierne drejer sig om hvordan fremtidens samfund vil reagere på komplekse udfordringer, og den slags kan ikke forudsiges med samme sikkerhed, som eksempelvis de direkte biologiske konsekvenser af to graders temperaturstigning. Mennesker og samfunds reaktion på opvarmning of deraf afledte udfordringer vil variere markant. Helt afgørende for de fremtidige reaktioner på klimaudfordringerne er spørgsmålene om, hvor hurtigt og hvor meget vil temperaturen ændre sig? FN s klimapanel vurderer at temperaturstigningen formodentlig blive moderat og foregå i et roligt tempo. Især det sidste mindsker risikoen for de mest dramatiske sikkerhedspolitiske konsekvenser, fordi det giver samfund og befolkningsgrupper tid til at tilpasse sig og løse ufordringerne med fredelige midler. Estimaterne af temperaturstigningerne er dog omgærdet af megen usikkerhed. Dels som følgende af manglende viden om de komplekse dynamikker bag klimaforandringerne, dels fordi handlinger i dag - eller mangel på samme - naturligvis vil påvirke, hvad der komme til at ske med klimaet. Usikkerhed er en uomgængelig grundpræmis for diskussionen af klimaforandringer og de potentielle reaktioner fra stater og befolkningsgrupper. Jo mere vi bevæger os væk fra de rent fysiske og biologiske ændringer og i retning af de afledte økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser, jo mere stiger usikkerheden. Usikkerheden om klimaforandringernes omfang gør det umuligt at identificere nogen form for automatik i den fremtidige respons på ufordringerne. Mens skræmmebillederne konsekvent fremhæver de mest dystre muligheder, så viser historisk analyse af knaphedsproblemer at sådanne situationer som hovedregel løses på langt fredeligere vis. I nogle tilfælde vil man kunne opfinde sig ud af problemerne, i andre vil man samarbejde og indgå aftaler ressourcedeling. Indien og Pakistan har eksempelvis formået at overholde deres aftale om deling af vandet i Indus-floden selv mens landene var i åben krig. På samme vis leverede Sovjetunionen altid den aftalte mængde gas til Europa, selv når den kolde krig var varmest. Der er også plads til kreative løsninger. Parterne i Sudans nord-syd-konflikt har opgivet at afklare ejerskabet af nogle olierige områder, men er i stedet enedes om at dele overskuddet fra olieproduktionen mellem sig. I de fleste potentielle konfliktområder er der desuden stærke økonomiske bånd mellem de forskellige grupper, hvilket taler for, at der findes fredelige løsninger på problemerne. Der eksisterer altså ikke nogen automatisk og uomgængelig forbindelse mellem klimatiske ændringer og alvorlige sikkerhedspolitiske udfordringer. Naturligvis giver det politisk opmærksomhed når emnet sikkerhedsliggøres, men samtidig øges risikoen for at klimaproblematikkerne imødegås med unilaterale midler. Proportionsforvrængning Verdenshistorien er fuld at eksempler på væbnede konflikter hvor naturressourcer har spillet en rolle. Det mest iøjnefaldende ved disse eksempler er dog, at konflikterne aldrig skyldes naturressourcerne alene; der er altid flere uheldige omstændigheder, som skal falde sammen, før at konflikter materialiserer sig. Således spiller politisk fjendtlighed, regimeustabilitet og økonomisk problemer en hovedrolle i de borgerkrige over naturressourcer man kender fra eksempelvis Rwanda og Sudan. Omvendt har mange andre lande oplevet perioder med stor knaphed på ressourcer uden det har givet sig udslag i konflikt. Det er vigtigt at holde sig proportionerne i de forskellige konfliktforårsagende faktorer for øje og erkende at dårlige økonomiske og politiske forhold er en nødvendig forudsætning for at klimaproblemer eskalerer til ressourcekonflikter. Klimaforandringer er højest en medvirkende årsag til konflikt og sammenligner man med andre medvirkende årsager som eksempelvis ulighed, etnisk-religiøse skillelinier og nem adgang til våben ender klimatiske forhold langt nede på listen, 10

11 når man sammenligner faktorernes relative forklaringskraft. Taget i betragtning at de mest betydningsfulde økonomiske og politiske forhold tilmed er lettere at påvirke end klimatiske forhold, kan en forebyggende sikkerhedspolitisk indsats med fordel lægges her. Sikkerhedsliggørelsens politiske uhensigtsmæssighed Også fra et rent praktisk synspunkt virker uhensigtsmæssigt at kæde klima og sikkerhed sammen. Hvis man ønsker at gøre noget ved de typer sikkerhedsproblemer der opremses, findes der langt mere effektive midler end klimapolitikken. Klimapolitik drejer sig om at sænke udledningen af drivhusgasser og resultaterne viser sig først på meget lang sigt. Stort set lige meget hvad vi gør i dag, forventer FN s klimapanel at temperaturen vil fortsætte med at stige frem til 2050 og formodentlig længere endnu. Traditionelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske virkemidler som handelspolitik, diplomati, udviklingshjælp og i sidste ende militær intervention har i sagens natur en langt hurtigere effekt på sikkerhedspolitiske udfordringer. Det er vigtigt at gribe ind over for klimaforandringerne, men det er tvivlsomt om klimapolitikken kan drage fordel af at blive koblet med sikkerhedspolitikken. Der er bred enighed om at multilaterale løsninger er nødvendige for at imødegå den globale opvarmning og dens konsekvenser. Men netop ved ensidigt at fokusere på sikkerhedspolitiske skræmmebilleder risikerer at lægge op til national enegang og dermed at skyde sig selv i foden. Klimapolitik bør laves for klimaet skyld og sikkerhedspolitik for vores sikkerheds skyld. Der eksisterer gode miljømæssige og økonomiske argumenter for at lave en omfattende multilateral indsats mod global opvarmning, og uafhængigt heraf eksisterer der gode grunde til at forebygge sikkerhedspolitiske spændinger hvad enten det er i Arktis eller Afrika. 11

12 TERRORISME At sikkerhedsliggøre eller ikke, det er spørgsmålet Af Bjørn Møller Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og ekstern lektor ved Center for Afrikastudier og Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Terrorisme er et forsvindende lille problem for næsten alle verdens samfund, alligevel tillægges terrorismen stor betydning af stort set alle regeringsledere. Bjørn Møller problematiserer, med inddragelse af Ole Wævers teori om sikkerhedsliggørelse, terrorens betydning i politisk og lovmæssig sammenhæng hvordan kan terroren tages alvorligt og imødegås på behørig vis og uden at gå på kompromis med demokratiske værdier? Terrorisme er et forsvindende lille problem for næsten alle verdens samfund næsten hele tiden. Kun i helt ekstreme situationer kan risikoen for terrorangreb i et enkelt land i et enkelt år vokse så meget, at den kan registreres i de almindelige statistikker over dødsårsager. Det er med andre ord langt mere sandsynligt, at vi i den vestlige verden æder, drikker eller kører os ihjel, end at vi kommer af dage i et terrorangreb. Mens den 3. Verdens befolkninger løber langt større risiko for at dø af underernæring, malaria, AIDS eller andre sygdomme, eller for at blive dræbt i en borgerkrig, end for at miste livet som følge af terror. Man regner eksempelvis med at folkemordet i Rwanda i 1994 kostede knap en million menneskeliv og de direkte og indirekte ofre for borgerkrigen i Congo er opgjort til 3.8 millioner hvilket unægtelig får de knap ofre for historiens værste terrorangreb den 11. september 2001 til at blegne betydeligt, medmindre man da regner amerikanere for vigtigere end afrikanere. Til den egentlige risiko skal naturligvis lægges diverse følgevirkninger af enkelte terrorangreb, som f.eks. frygten for nye angreb, hvilket i virkeligheden er terrorens overordnede mål (hvoraf navnet). Heller ikke her finder vi dog meget belæg for at regne terror for vigtig. Ganske vist angiver mange respondenter i vestlige opinionsundersøgelser terror som noget af det, de er mest bange for, men om dette er en reel frygt, kan man faktisk betvivle, da den ikke synes at påvirke de samme menneskers faktiske adfærd. Hvis en bestemt turistdestination skulle blive ramt af terrorisme (som det f.eks. var tilfældet med Bali), så vælger mange naturligvis et andet sted at holde deres sommerferie men på den anden side er amerikanerne ikke holdt op med at flyve indenrigs, borgerne i London eller Tokyo med at tage metroen eller indbyggerne i Madrid med at tage toget pga. de terrorangreb, der faktisk har fundet sted mod disse transportmidler. Der er derfor højst tale om en meget overfladisk frygt, der ikke får nogen til at ligge vågen om natten, tage piller eller søge psykologhjælp. Heller ikke de økonomiske følgevirkninger af terrorangreb er på nogen måde alvorlige. Der var ganske vist et par flyselskaber der efter 9/11 måtte lukke ned, men branchen stod i forvejen med så stor en overkapacitet, at nogle firmaer uvægerligt havde måttet bukke under selv uden terrorisme som udløsende faktor. Generelt var de økonomiske følgevirkninger begrænsede og frem for alt kortvarige. Det kan derfor undre, at næsten alle verdens regeringer i hvert fald retorisk tillægger terrorismen så stor betydning, at de enten (som USA) fører krig mod terror eller (som bl.a. Danmark) forsøger at instrumentalisere deres ulandsbistand til forebyggelse af terrorisme. De færreste regeringer kvier sig ved at ofre selv basale borgerlige frihedsrettigheder på terrorbekæmpelsens alter ved f.eks. at internere terrormistænkte i årevis eller udvise dem uden rettergang. Brug for afsikkerhedsliggørelse Hvad der er sket er naturligvis, det Ole Wæver kalder en securitization af terrorismen, der retorisk konstrueres som et eksistentielt og tidskritisk problem, der kan retfærdiggøre ekstraordinære tiltag som de nævnte. Selvom en sådan sikkerhedsliggørelse sker gennem en 12

13 diskurs, skal man dog ikke lade sig forlede til at se enhver henvisning til terror som et sikkerhedsproblem som udtryk for egentlig securitization, da der også kan være tale om ren taktik og mundsvejr. Selv de værste slyngelstater (i USA s øjne) skyndte sig f.eks. efter 9/11 med at erklære deres fulde støtte til den angrebne supermagt, og næsten alle stater og internationale organisationer nævner terror som et sikkerhedsproblem men ikke alle påberåber sig retten til noget ekstraordinært for at imødegå problemet. Securitization lykkes altså - heldigvis - ikke altid. Man kunne tværtimod ønske sig en desecuritization af terrorproblemet, der ville indebære, at det kunne behandles på lige fod med alle de andre problemer i det enkelte samfund og i verden som helhed i en almindelig politisk proces. Hver enkelt vælger måtte i så fald nøgternt gøre op med sig selv, hvor mange skattekroner og/eller frihedsrettigheder han eller hun er parat til at betale for hvor store forbedringer af sikkerheden. I forholdet mellem staterne (f.eks. i FN) måtte disse vurdere, om en given trussel retfærdiggør ekstraordinære skridt, som at gå i krig eller pålægge sanktioner. Dette er imidlertid lettere sagt end gjort, da der ligger magt bag sikkerheds-diskursen. Når den amerikanske præsident proklamerer, at de stater, der ikke er med USA, er med terroristerne, hvilket land vil da turde tale USA midt imod med risiko for repressalier?? Myte punktering og akademisk sikkerhedsliggørelse Et element i en sådan desecuritization kunne være en punktering af nogle af de mange myter, der er opstået omkring terrorismen, dens årsager og hvordan man forhindrer den både politisk og teoretisk, hvis man da vil benytte den fornemme betegnelse teori om de ofte meget løsagtige skriblerier på denne front. Det er næsten som om en slags akademisk securitization er begyndt at gøre sig gældende, hvor selve problemets påståede alvor skulle retfærdiggøre ekstraordinære skridt som f.eks. at offentliggøre artikler byggende på et løsagtigt empirisk grundlag eller helt uden et sådant. Af eksempler på sådanne politisk/akademiske myter kunne man f.eks. nævne den, at fattigdom skaber grobund for terrorisme; den at såkaldt fejlslagne stater skulle udgøre enten udklæknings-, operations- eller transitområder for terrorister, eller den at demokrati skulle udgøre et effektivt middel mod terrorisme. Ingen af delene holder vand, men ikke desto mindre har de tilgrundliggende teorier næsten opnået en kanonisk status som selvindlysende og ubetvivlelige. Dette betyder naturligvis ikke, at man ikke skal gøre noget ved fattigdom, fejlslagne stater eller mangel på demokrati, som der er rigtig mange andre grunde til at opfatte som alvorlige problemer. Ovenstående anbefaling af en descuritization skal heller ikke forstås derhen, at man intet skal gøre mod terrorisme, men blot at man nøgternt skal forholde sig til truslens faktiske omfang. På denne baggrund skal man tildele forebyggelsen og bekæmpelsen den prioritet, den fortjener, for herefter at lede efter effektive strategier, der tager behørigt hensyn til mulige utilsigtede følgevirkninger. Selvom man kan argumentere for det lovlige i at gribe militært ind overfor lande, der som Afghanistan åbenlyst samarbejdede med Al Qaedanetværket, er det ikke altid nogen klog strategi. Det risikerer at skabe en modvilje, der kan give terrorismen yderligere vind i sejlene. Kan et land som Danmark f.eks. komme til at legitimere tortur ved at fungere som torturhæler, når vi med amerikanske myndigheder, der har brugt afhøringsmetoder, vi anser for tortur? Udover militæret - en bredere indsats Rigtig meget taler f.eks. for at rubricere forsvaret mod terrorisme som en politiopgave, dvs. som bekæmpelse af kriminalitet snarere end som en krig. I betragtning af den moderne terrorismes grænseoverskridende karakter er der i denne sammenhæng et klart behov for internationalt samarbejde idet man dog også må være opmærksom på, at dette heller ikke er problemfrit. Kan et land som Danmark f.eks. komme til at legitimere tortur ved at fungere som torturhæler, når vi med amerikanske myndigheder, der har brugt afhøringsmetoder, vi anser for tortur? Og kan vi videregive oplysninger (eller sågar pågrebne personer) til lande, hvor deres borgerrettigheder vil blive krænket på det groveste, eller hvor de i værste fald risikerer henrettelse? Svarene på disse spørgsmål er langtfra selvindlysende. Der er dog ét felt, hvor der næsten ikke er nogen utilsigtede følgevirkninger, nemlig det civile beredskab. Ikke blot er der på dette felt kun begrænset risiko for at gøre ondt værre, men der er også mange elementer af et 13

14 et win-win spil. Man kan aldrig vide om, hvor eller hvordan hvilke terrorister måtte slå til, men man kan faktisk forudse mange af konsekvenserne: bygninger kan blive antændt eller sprængt i luften, hvilket skaber behov for et effektivt brandvæsen; personer bliver såret eller omkommer, hvilket kræver en effektive ambulancetjeneste og et fungerende hospitalsvæsen; områder bliver farlige at opholde sig i, hvilket nødvendiggør et advarsels- og evakueringsberedskab, osv. Det fine ved en indsats til beskyttelse mod konsekvenserne af et eventuelt terrorangreb med disse midler er, at de også vil være nyttige ved andre typer (natur- eller menneskeskabte) katastrofer, der trods alt er langt hyppigere og mere sandsynlige. Også på dette felt er der behov for et internationalt samarbejde, der formentlig for hovedpartens vedkommende vil kunne organiseres teknisk, dvs. af fagfolk (hvoriblandt der også kan være militære ) uden større indblanding af politikere. Ikke blot kan erfaringerne fra et sådant upolitisk (eller bevidst afpolitiseret) og afsikkerhedsliggjort samarbejde måske bane vejen for et spill-over til andre felter - som det påstås af den neofunktionalistiske skole i integrationsteorien. Erfaringerne fra gensidig hjælp under naturkatastrofer mellem ærkefjender som f.eks. Grækenland og Tyrkiet, Indien og Pakistan synes også at vise, at det kan få positive virkninger at nedbryde fjendebilleder snarere end at cementere dem, som det indtil nu har været tilfældet med krigen mod terror. 14

15 IPmonopolet sponsoreres af: 15

16 En revolution der løb ud i sandet? Af Troels Burchall Henningsen cand.scient.pol. med speciale i international politik Revolution in Military Affairs - ideen om at anvendelsen af kommunikations- og informationsteknologi i militære systemer radikalt vil forandre måden, der vil blive ført krig på i det 21. Århundrede, har siden 1990 erne indtaget en central rolle i amerikansk militær tænkning. Troels Burchall Henningsen undersøger om revolutionen efter fem års lavteknologisk oprørsbekæmpelse i Irak og Afghanistan er ved at løbe ud i sandet - eller først er ved at tage form? Billederne af Bagdad i brand i 2003 viste det amerikanske militærs evne til at gennemtrænge en fjendes forsvar og udføre præcisionsangreb overalt på fjendens område. Krydsermissiler og radarusynlige fly har givet USA muligheden for at lamme en fjendes kommunikations- og kommandosystemer. Samtidig har de amerikanske landstyrker evnen til at udføre lynangreb, bl.a. på grund af særdeles velfungerende kommunikations- og informationsnetværk. Krigen i 2003 er det seneste eksempel på effekten af nye militærteknologier, som blev demonstreret for første gang i Golfkrigen i 1990/91. En række fremtrædende militæranalytikere i det amerikanske militær og i private tænketanke har vurderet, at der er sket en militær revolution, der radikalt har forandret krigsførelse en Revolution in Military Affairs (RMA). Siden Irakkrigens afslutning har offentlighedens interesse flyttet sig til, hvordan det amerikanske militær kan bekæmpe de irakiske oprørsbevægelser. Guerillakrig og stabiliseringsopgaver har voldt de vestlige lande store problemer i såvel Afghanistan som Irak. Diskussioner om, hvordan fremmede styrker kan vinde befolkningens tillid, hvordan patruljer kan beskyttes mod vejsidebomber og baghold undgås er langt fra diskussionerne om den gnidningsfrie lynkrig, der indgik i RMA-fortalernes visioner. Er RMA anvendelig til oprørsbekæmpelse i dag og i fremtiden? Og hvad er endemålet for revolutionen? Den diskussion går ud over de aktuelle konflikter og forsøger at pege på nogle udviklingsmuligheder i det 21. århundredes konflikter. A Revolution in Military Affairs? Hvad er kernen i den påståede militære revolution? En del analytikere har peget på, at udviklingen i kommunikations- og informationsnetværk udgør kernen i revolutionen, fordi styrkerne kan agere spredt og slagmarken bliver mere gennemsigtig, når alle enheder har adgang til informationer om fjendens placering. Andre peger på, at summen af nye teknologier tilsammen har ændret vilkårene for at føre krig: Manglen på præcision i luftbombardementer og vanskeligheden ved at kommunikere på en slagmark betød, at hovedvægten i konventionel amerikansk militærstrategi blev lagt på store, panserbaserede hære, der kunne udmatte og nedkæmpe en fjende. Når manglerne er fjernet, åbnes der op for helt nye strategier på slagmarken. Styrkerne kan spredes, så de udgør mindre mål for fjenden, og ildkraften kan leveres fra fly fra en stor distance og stadig ramme målene præcist. Målet er ikke længere at nedkæmpe fjendens styrker, men at lamme hans evne til at kommunikere og agere samlet. Dermed sker der et skifte i retning af få, lette landstyrker som hurtigt kan deployeres (indsættes, red.). De deployerede styrker kan dele informationer med de enheder, som skal levere ildkraften, og yderligere informationer om slagmarken bliver leveret fra en mængde sensorer, som fx ubemandede fly eller satellitter. Dermed øges hastigheden i krigsførelsen også, og med en hurtig lammelse af fjenden kan krigen afvikles på kort tid. Visionen om den nye måde at føre krig på er blevet inkorporeret i det amerikanske militær under betegnelsen transformation. Nyt materiel bliver vurderet ud fra dets mobilitet og evne til at blive deployeret, ligesom alle våbensystemer får indbygget netværksteknologi, så de får adgang til alle informationer om slagmarken. Også i militærets organisation har transformationstanken vundet indpas: Hæren er i øjeblikket ved at implementere Stryker-brigader, der er baseret på infanterikøretøjet 16

17 Stryker, som kan deployeres via transportfly og har indbygget netværksteknologi. Visionen er en hær, som er mere fleksibel og opererer i mindre enheder end før (brigader frem for divisioner). Tilsvarende udviklinger er i gang i flåden og flyvevåbnet, hvor vægten lægges på radarusynlige fly og skibe, som kan levere præcis ildkraft over lange afstande. Transformationsperspektivet indgår altså centralt i den amerikanske militære planlægning og alene af den grund er det værd at undersøge, hvilke visioner fortalerne for en militær revolution har for fremtidens krige. Transformationen har fundet sted samtidig med, at USA har udkæmpet konflikter i både Afghanistan og Irak. Det har sat RMA-fortalerne under pres, da det har vist sig vanskeligt at afse ressourcer til begge dele. Rumbaserede våben kan ses som kulminationen på den teknologiske vision, som RMA-fortalerne har fremsat: Muligheden for at angribe mål overalt på kloden inden for ganske kort tid, uden at amerikanske styrker er i nærheden af fjenden. Højteknologi og vejsidebomber Kritikere har peget på, at en transformation måske ligefrem forringer USA s evner mod lavteknologiske modstandere, som i fx Irak. Hvor transformationstilhængerne taler om få lette enheder, har oprørsbekæmpelsen i Irak vist behovet for pansrede enheder, der kan modstå baghold og vejsidebomber. USA s informationsoverlegenhed i det åbne terræn forsvinder i byen. I byen er det svært at danne sig et overblik over fjendens bevægelser, endsige hvem fjenden er, når de skifter fra kombattanter til civile. Den måske største forskel mellem transformationens fokus på teknologi og militære operationer og virkeligheden i Irak, har været den tætte sammenhæng mellem det politiske og det militære. Voldsniveauet er ikke kun nedbragt i kraft af militære offensiver, men i ligeså høj grad via politiske aftaler med oprørsbevægelser. Manglen på fremskridt for civilbefolkningen og handlingslammelse hos den irakiske regering har i højeste grad medvirket til, at volden stadig er en del af den irakiske hverdag problemer, som næppe har en militærteknologisk løsning. I takt med beretninger om nye amerikanske tab i Irak spiller forestillingen om det amerikanske militærs teknologiske overlegenhed en mindre rolle. Men i det amerikanske militær og i analytiske cirkler er der stadig en betydelig debat om, hvordan man teknologisk kan imødegå den nye trussel, som en urban oprørsbevægelse udgør. Foruden taktiske ændringer og en øget beskyttelse af soldaterne har konflikten i Irak også medført implementeringen af mange nye robotsystemer. Ubemandede fly og droner (UAV) er en veludviklet teknologi, der både anvendes til rekognoscering og angreb. I kraft af deres ringe størrelse har de mulighed for at kredse over et område i lang tid uden at blive opdaget og uden at bringe en pilots liv i fare. I nogle tilfælde har de ubemandede fly også udført angreb på irakiske oprørsstyrker. UAV erne var implementeret inden Irakkrigen, men deres antal er blevet kraftigt forøget siden Landbaserede robotter blev anvendt af de amerikanske styrker allerede kort tid efter invasionen, og har været brugt til rekognoscering og demontering af bomber. De første robotter der kan afgive ild, blev implementeret i 2007, men i et lille antal. Endnu udgør de landbaserede robotter dog kun en mindre del af de amerikanske styrkers samlede arsenal, og spiller derfor en mindre rolle på slagmarken. Fortalerne for RMA har imidlertid en mere radikal version, der ændrer robotternes rolle fra hjælpeværktøj til det primære våben i kampen mod urbane oprørsbevægelser. Ideen er at genskabe USA s informationsoverlegenhed ved at oversvømme en by med mikrosensorer, der i teorien vil kunne give et komplet billede af en by og dens indbyggeres aktiviteter. Sensorsystemet skal så kobles til våbensystemer, der på et øjeblik kan udnytte informationer om en fjendes placering til at angribe målet enten fra landbaserede robotter eller en UAV. Ideen om denne hær af mikroenheder og deres forbindelse til våbensystemer rummer mange svagheder: Fortolkningen af den myriade af oplysninger, sensorerne giver hvert øjeblik, vil være en overvældende opgave for de menneskelige operatører. Men at overlade fortolkningen til computere rejser endnu mere problematiske spørgsmål (i det omfang teknologien overhovedet bliver i stand til det): Oprørere er vanskelige at adskille fra civile. Et fejlagtigt angreb på civile vil underminere tiltroen til det amerikanske militærs evner og være med til at øge den lokale politiske modstand mod USA. Selv hvis man accepterer, at computere rent faktisk vil kunne løse denne opgave i fremtiden, vil en amerikansk interventionsstyrke stadig skulle finde svaret på, hvordan den kan skabe gode relationer til civile og etablere et stabilt politisk styre. Tilstedeværelsen af en fuldautomatiseret hær er næppe et skridt i den retning. Udviklingen af våbensystemer er en langvarig proces. 17

18 Selvom konflikten i Irak har presset fortalerne for RMA, så spiller visionerne om en RMA stadig en stor rolle for den militærteknologiske udvikling. For at følge det langsigtede perspektiv i våbenudviklingen vil jeg vende fokus mod rumteknologi, da denne teknologi på mange måder er et logisk endemål for RMA-tanken. Rummet et endemål for revolution? Rummet indgår som en afgørende brik i det netværksbaserede amerikanske militær: Satellitter formidler kommunikationen mellem spredte enheder, GPS-satellitter leverer nøjagtige positioner på amerikanske styrker og mål, mens rekognosceringssatellitter leverer måldata. Men rummet vil med stor sandsynlighed få en endnu større rolle i fremtiden, når de planlagte amerikanske projekter føres ud i livet. Ved NATO-topmødet i Bukarest i april 2008 har de europæiske medlemmer af NATO givet en principiel accept af de amerikanske planer om opbyggelsen af et missilskjold. Skjoldet vil sandsynligvis kun jordbaserede radarer og missiler til at nedskyde fjendtlige missiler, men nedskydningen vil ske i rummet. Den amerikanske nedskydning af en defekt spionsatellit i marts 2008 demonstrerede, at missilskjoldet også kan anvendes til at nedskyde fjendtlige satellitter. Den mulighed kan blive afgørende i en konflikt med en avanceret militærmagt, som også udnytter rummet i deres kommunikationsnetværk. Der er forventninger i det amerikanske militær om, at rummet vil være en vigtig slagmark i fremtiden, og at de nøgleteknologier, der har udløst en militær revolution i USA også kommer USA s fjender til gode i kommende konflikter. På endnu længere sigt er der blandt de mest radikale fortalere for at forandre krigsførelsen en vision om at udnytte rummet til offensive operationer. Enten i form af fly, der har evnen til at flyve lige uden for atmosfæren eller i form af satellitter, der kan beskyde mål på landjorden. Mulighederne for at føre krig fra rummet har været diskuteret siden det amerikanske SDI-projekt blev søsat i 1983, men har endnu ikke ført til faktiske resultater, og visionen skal derfor ikke forveksles med den faktiske fremtid. Rumbaserede våben kan ses som kulminationen på den teknologiske vision, som RMA-fortalerne har fremsat: Muligheden for at angribe mål overalt på kloden inden for ganske kort tid, uden at amerikanske styrker er i nærheden af fjenden. Bombefly, der udnytter rummet til at opnå hastigheder mange gange lydens, er endnu kun på tegnebrættet, og hvorvidt teknologien faktisk kan realiseres er endnu et åbent spørgsmål. Det er også et spørgsmål, om det overhovedet er praktisk muligt at opsende deciderede våbensatellitter, da de vil have en særdeles høj vægt. Vægten skyldes, at satellitterne enten skal udstyres med en meget kraftig laser, hvis den skal kunne gøre skade på mål på jorden eller have blokke af tungt materiale, der ved udnyttelse af den kinetiske energi vil kunne forvolde stor skade på jorden. Hvis man accepterer, at der på langt sigt er mulighed for at opsende rumbaserede våben, er der to scenarier for fremtidige krige, som begge kan ses som logiske endepunkter i forhold til RMA-udviklingen. Det første scenarium er, at det lykkes USA at opbygge en styrke, som kan udnytte rummet til at fremsende våben, der kan nå mål overalt på jorden, inden for kort tid. Det vil være et kvantespring i USA s evne til at intervenere globalt og dramatisk reducere de risici, der normalt er forbundet med en militær intervention. Alene Fremtidens konflikter vil både kræve et militær, der kan håndtere relationen til civile, statsopbygning og kan udkæmpe højteknologiske krige muligvis også med rummet som en ny krigsskueplads. truslen om, at et militært svar i bogstaveligste forstand kan komme ud af den blå luft, vil påvirke andre landes adfærd overfor USA. Det vil også forskubbe grænsen for, hvornår diplomatiet hører op, og militær handlen starter, da de militære omkostninger ved at angribe vil blive reduceret. En sådan udvikling vil altså styrke USA s militære hegemoni, på trods af de fleste analytikeres forventning om, at Kina og muligvis Indien i fremtiden vil kunne udfordre USA s status som supermagt. Det andet scenarium er, at den generelle spredning i civil rumteknologi også gradvist vil underminere USA s forspring i militær rumteknologi. De fleste større lande har i dag et rumprogram og militære satellitter, ligesom Kina allerede har nedskudt en satellit. Teknologier som fx løfteraketter og kraftige lasere er også civile teknologier, og i takt med spredningen af højteknologi, som resultat af den økonomiske globalisering, vil andre lande også kunne anvende dem militært. 18

19 IPmonopolet sponsoreres af: 19

20 U U På Udblik finder du en række aktuelle indlæg skrevet af fagligt stærke skribenter, der besidder en specialiseret viden om vores aktuelle emne. U DBLIK 20

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt?

Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Er vidensmonopolet på efterretningsvirksomhed brudt? Indlæg af chefen for operations- og analysesektoren, Peter Michael Nielsen, ved en workshop om Efterretningstjenesters Vidensproduktion den 18. november

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark

Det talte ord gælder. Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Det talte ord gælder Udenrigsministerens tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab den 10. april 2014: Verden set fra Danmark Kære Michael, kære Udenrigspolitisk Selskab, kære tilhørere. Tak for invitationen.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere