Tolke er rettens ufaglærte medarbejdere

Transkript

1 Tolke er rettens ufaglærte medarbejdere Eksperter frygter for retssikkerheden, når tolke uden uddannelse oversætter i retten Af Caroline Kristensen og Emily Ferm En ung mand sidder med blikket fast fikseret på bordet foran ham, mens en krumrygget dame med sølvstrejf i håret læner sig frem mod hans øre. Hun oversætter paragraffer og hvisker dem til manden - den tiltalte. Hendes mund bevæger sig konstant - uforstyrret af retssagens forløb. Med jævne mellemrum blander en dyb mandestemme sig med hendes hvisken. Iklædt en laset hættetrøje ligger en han tilbagelænet i en kontorstol bagerst i retssalen. Han oversætter dommerens ord for sagens anden tiltalte. Da retssagen er slut, pakker han febrilsk sin taske og rejser sig op i en brat bevægelse. Han er sulten og vil hjem, grynter han. Rettens sidste ord, får han aldrig oversat. Selvom jobbeskrivelsen er den samme for de to tolke, stopper sammenligningen der. Den ene har læst på universitetet, mens den anden kæmper sig gennem en børneremse for at stave sit navn. A som abe og L som lampe. Trods det arbejder de side om side i de danske retssale. Intet krav til tolkens kompetencer I Danmark er der ingen officielle krav til tolke, der arbejder i retssystemet. De behøver ingen uddannelse. Omkring 90 procent af tolke i det offentlige har ingen relevant uddannelse i hverken sprog eller tolkning, viser en rapport udarbejdet af Translatørforeningens Tolkeudvalg. Fra 1. januar 2016 var det ikke længere muligt at blive certificeret af staten. Derfor kan enhver nu tilbyde tolkning i retsvæsenet. Når man ikke har et kvalitetsstempel, som en certificering er, så kan brugere af tolkene ikke vurdere kvaliteten. Der har vi problemet, siger Tina Paulsen Christensen, lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Det offentlige opfordres til at bruge Rigspolitiets tolkeliste, når de skal ansætte en tolk. Der er ingen uddannelseskrav for at komme på listen. Ansøgere uden specifik tolkeuddannelse præsenteres for en mundtlig test. Ifølge en rapport fra Institut for Menneskerettigheder er det en samtale på dansk. Det tolkede sprog testes ikke.

2 Det er kun muligt at tage tolkning som tilvalgsfag på Aarhus Universitet inden for sprogene; engelsk, fransk, spansk og tysk. Når det gælder de 12 mest anvendte sprog i retten, findes der ingen offentlig uddannelse. Som tolk skal du oversætte, så budskabet sidder lige i skabet. Hvis man ikke har tillært sig de færdigheder, der skal til gennem uddannelse, så kan man ikke tolke korrekt. Det går selvfølgelig ud over retssikkerheden, forklarer Tina Paulsen Christensen. Ifølge den Europæiske Menneskerettighedskonvention er Danmark forpligtet at indkalde en tolk i retten, hvis den tiltalte ikke kan forstå dansk. Oversættelsen skal være af en sådan kvalitet, at den tiltalte har mulighed for at følge med i retssagen. Kvalitetens betydning Der er utilfredshed med kvaliteten af tolkningen, viser rapporten Retstolkens Rolle. 75 procent af adspurgte dommere har oplevet problemer med dårlig tolkning. Alligevel er debatten præget af uenighed om, hvorvidt der er tale om et reelt problem. Ifølge formand for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, er kvaliteten af tolkene svingende. Han understreger, at selvom der er plads til forbedringer, så er det ikke ensbetydende med, at kvaliteten er for lav. Gennemgående har jeg gode erfaringer, men der er enkelttilfælde, hvor tolkningen ikke er acceptabel. Jeg mener stadigvæk ikke, at retssikkerheden krænkes, siger Mikael Sjöberg. Han understreger, at der også skal tages højde for manglen på tolke, og at det kan være et problem at skaffe en kvalificeret tolk hurtigt.

3 Debatten om tolkenes kvalitet er noget man tidligere har forsøgt at sætte på den politiske dagsorden. Translatørforeningens Tolkeudvalg mener ikke, at der er tilstrækkelig politisk interesse for hvad, de ser som et problem for både retssikkerheden og tolkefaget: Vi hører tit historier om tolke, der er alt for ringe. De overholder ikke krav om tavshedspligt og oversætter ikke objektivt, siger Michael Abildgaard medlem af Translatørforeningens Tolkeudvalg. Tolken kunne ikke tale tyrkisk Forsvarsadvokat Erbil Kayas telefonen ringer. Han skal møde til en politiafhøring hos sin klient. På adressen møder han en etnisk dansk pige. Anklagemyndigheden har hyret hende gennem Rigspolitiets tolkeliste. Hun skal tolke på tyrkisk for klienten, men da afhøringen begynder hakker hun sig usikkert gennem oversættelsen. Sigtelsen blev aldrig oversat den dag. Erbil Kaya afbrød pigen, for hun kunne ikke tale tyrkisk. Det kan han. Jeg koncentrerer mig ofte mere om at holde øje med tolken end selve retssagen. Jeg har en klar fornemmelse af, at de mangler, der er i tyrkisk tolkning, også er til stede i andre ikkeeuropæiske sprog. Der har jeg bare ingen mulighed for at afsløre det, siger Erbil Kaya. Sådan forholder det sig for størstedelen af advokater og dommere. Ofte er det kun tolken selv, der kan vurdere, om kvaliteten er god nok, da der i hovedparten af retssager benyttes tolke i ikke-europæiske sprog. Sprog der ikke tilbydes uddannelse i. I sidste ende er det dommerens opgave at vurdere om tolkningen er korrekt. Mikael Sjöberg fortæller, at han opmærksom på, om oversatte spørgsmål og svar hænger sammen. Men det er en vurdering dommerne ikke er i stand til at tage, ifølge Tina Paulsen Christensen:

4 De dommere, jeg kender, fortæller, at det er svært at bedømme kvaliteten. De kan vurdere tolkens opførsel, men de kan reelt set ikke vide, om oversættelsen er korrekt det har de ingen forudsætning for. Tolkens rolle Som tolk i en retssag spiller man en vigtig rolle. Man er den tiltaltes eneste mulighed for at tale med advokat, dommer og anklager. Det vigtigste er, at en tolk forstår fagbegreberne, ifølge Jan Engberg professor i oversættelse og tolkning ved Aarhus Universitet. Tolken skal kunne det juridiske fagsprog og være i stand til at oversætte for den tiltalte uden betydningsforskelle. Men især tolke uden uddannelse fokuserer for meget på grammatikken. Det giver dem kortere tid til at finde det rigtige ord, forklarer Jan Engberg. Når der tolkes i retten, er det ikke kun en udfordring for tolken, ifølge Mikael Sjöberg. Alle de tilstedeværende under retssagen må være opmærksomme på måden, de kommunikerer. Ved at forsvarer og anklagere stiller korte og præcise spørgsmål, kan de være med til at sikre en bedre kvalitet. Dårlig tolkning: Omkostningsfuldt på flere niveauer Advokatsamfundet har ad flere omgange udtrykt en bekymring for, at det manglende kvalitetstjek af tolke kan påvirke retssikkerheden. Det er især ved tiltaltes troværdighedsvurdering, at dårlig oversættelse kan påvirke retssikkerheden, mener Erbil Kaya: Når tolken virker nervøs og er langsom til at oversætte, påvirker det rettens kendelser. Det er et problem, for det gælder folks liv. Selv i de mindste sager kan en plet på straffeattesten få betydning for ens fremtid. Mikael Sjöberg afviser, at tolkenes opførsel kan have nogen betydning for troværdighedsvurderingen. Han ser kun tolkene som sprogformidlere. Intet andet. Jeg vil ikke sige, at der begås justitsmord på grund af dårlig tolkning. Kritikken er nem at gribe i luften, men os aktører, der afhængige af tolke i det daglige, bliver nødt til at tage nogle praktiske hensyn, siger Mikael Sjöberg

5 Konsekvensen ved at udskifte en tolk under retssagen er, at der ofte kan gå længe, før en ny kan træde til. Det er et dilemma, hvor man på den ene side ønsker at få sagen afgjort hurtigst muligt, men samtidig ikke vil gå på kompromis med kvaliteten. Det koster omkring kr., når sagen skal genoptages på senere tidspunkt. Pengene går blandt andet til aflønning af dommere, domsmænd og advokater. Certificering er vejen frem Hvordan sikrer man så kvalificeret tolkning? Uddannelse, certificeringsordning og en offentliggørelse af tolkelisten er blandt nævnte løsningsforslag. Fra politisk side er man især tilhængere af indføre en certificeringsordning. Her skal der stilles klare krav til faglige kompetencer. Godkendte tolke vil få en særlig titel, så det er nemmere at vurdere deres færdigheder. Vi kan ikke tilbyde ukvalificerede tolke jobs, derfor skal de have en certificering. Det er fuldstændig afgørende, at der bliver oversat korrekt under en retssag, ellers risikerer vi, at man ikke lever op til retsprincipperne, siger retsordfører Lisbeth Bech Poulsen (SF). Men hvis der skal oprettes en uddannelse, peger flere på, at det vil være for stor en udgift. I retssalene bliver der brugt omkring 140 sprog, og det vil være umuligt at dække dem alle, mener medlem af retsudvalget Rasmus Prehn (S): Man bliver nødt til at tage hensyn til, at alle løsninger koster penge. Det handler om en prioritering, men alligevel håber jeg på, at emnet fremover vil få en større plads på den politiske dagsorden, siger Rasmus Prehn. Translatørforeningens Tolkeudvalg påpeger, at de 12 mest anvendte sprog dækker omkring 60 procent af al tolkning i den offentlige sektor. Man kan løfte kvaliteten markant, ved at indføre en certificeringsordning på de 12 mest anvendte sprog. På den måde vil der være et kvalitetstjek af over halvdelen af oversættelsesopgaver udført i den offentlige sektor, mener Michael Abildgaard. Man håber fra udvalgets side, at krav om certificering kan være med til at professionalisere faget.

6