SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsrapport Solrød Kommune

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsrapport Solrød Kommune Skoleåret 2016/2017 udarbejdet i skoleåret 2017/2018

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Skolekvalitet.solrod.dk Sammenfattende helhedsvurdering Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål Kommunalt fastsatte mål Arbejdet med de overordnede politiske mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes Folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse Socioøkonomisk reference Andel elever med mindst to i gennemsnit i både dansk og matematik Andel af elever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse Fokuspunkter og indikatorer kompetencedækning inklusion Kvalitetssamtaler Sammenfatning af kvalitetssamtaler...21 Bilagsoversigt...24 Bilag 1 - Dagsorden til kvalitetssamtaler med skoleledelserne I forbindelse med kvalitetsrapport om skoleåret 216/ Bilag 2 Havdrup skole...25 Bilag 3 Uglegårdsskolen...28 Bilag 4 Munkekærskolen

3 1.0 Indledning Kvalitetsrapporten er et lovpligtigt kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og således fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Jævnfør loven skal en kommune udarbejde en kvalitetsrapport hvert andet år, men i Solrød Kommune er ønsket at følge udviklingen tæt, og derfor udarbejdes årligt en kvalitetsrapport 1. Rapporten indeholder en beskrivelse af, hvor langt kommunen er nået i forhold til de nationale mål og tilhørende resultatmål samt kommunalt fastsatte mål for skoleområdet (se mere i afsnit 3.0). På baggrund af indsamlede data, tager byrådet stilling til, hvorvidt de opnåede resultater er tilfredsstillende. Såfremt at skolevæsenets niveau på en enkelt skole eller generelt ikke er tilfredsstillende, skal byrådet som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handleplan med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på den enkelte skole jævnfør folkeskolelovens 40 a, stk. 2. Generelt er det formålet med kvalitetsrapporten i Solrød Kommune, at denne kan anvendes som grundlag for en konstruktiv dialog mellem Familie- og uddannelsesudvalget, den kommunale administration, skoleledelserne og skolebestyrelserne samt alle medarbejdere og elevråd om en fortsat positiv udvikling af folkeskolerne i Solrød. 1.1 Skolekvalitet.solrod.dk På hjemmesiden: har offentligheden adgang til en række statistiske oplysninger, der vedrører skoleområdet og som ikke nødvendigvis fremgår af kvalitetsrapporten. Hjemmesidens primære formål er at give politikere og borgere indsigt i skolevæsenet i Solrød Kommune. Oplysninger på hjemmesiden offentliggøres løbende. 1 For de nærmere bestemmelser for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni, 2014 om kvalitetsrapporter 3

4 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering Administrationens sammenfattede helhedsvurdering er, at Solrød Kommunes skolevæsen ligger på et fuldt ud tilfredsstillende fagligt niveau. Det faglige niveau er højt i Solrød Kommunes tre skoler og kommunen ligger placeret som nr. 7 ud af 98 kommuner med et karaktergennemsnit på 7,7 og med et forventet gennemsnit på 7.3 i forhold til elever med samme baggrund (uddannelsesstatistik.dk). Der er desuden fremgang i de nationale test for både dansk/læsning og matematik, hvor kommunen nærmer sig den nationale målsætning om at 80% skal være gode til disse discipliner. Overordnet ses der en samlet fremgang på størstedelen af de målte indikatorer, som indgår i denne rapport, fra sidste år til i år. Der er dog forekommet en marginal tilbagegang i trivslen, påbegyndelse af ungdomsuddannelse efter endt skolegang, andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning og i andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik. I skoleåret 2016/17 har der været fokus på kompetencedækning. Denne opmærksomhed er også givet fra nationalt hold og således fulgt op i Solrød Kommune. Solrød Kommune lever nu op til målsætningen om 85% af undervisningstimerne gennemføres af lærere med uddannelse i faget eller som har en vurderet undervisningskompetence i fagene. Kompetencedækningen er nu på 86,8% i skoleåret 2016/17. Det betyder, at kommunen er godt på vej til også at nå målsætningen om 90% kompetencedækning for skoleåret 2017/18. Endelig skal fremhæves at medarbejderne og ledelse peger på, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle elever fortsat er en krævende opgave. Der er stor opmærksomhed på at udføre arbejdet professionelt i et for børnene udviklende perspektiv, så alle børn bliver del af det store fællesskab. Ved de årlige kvalitetssamtaler mellem administration og skoleledelse, har inklusion været på dagsorden, og alle parter er enige om, at det er og fortsat skal være et område med stor bevågenhed. Med folkeskolereformen er skoledagene blevet længere, hvorfor der er sat større krav til, at skoledagen skal være varieret, så eleverne finder deres skolegang mere motiverende og at der er plads til at lære på forskellige måder. Det betyder, at der afsættes mere tid til differentierede undervisningsformer: åben skole, understøttende undervisning, motion og bevægelse samt faglig fordybelse og lektiehjælp. Der er fortsat brug for, at skolerne kontinuerligt og fokuseret arbejder på at skabe en varieret skoledag, da det både i Solrød Kommune og på nationalt plan har vist sig at være et af de mål, som folkeskolen endnu er et stykke fra at nå. 4

5 3.0 Mål og resultatmål 3.1 Nationalt fastsatte mål Med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for skolernes arbejde med at højne kvaliteten i folkeskolen. Målet er, at eleverne opnår et højt fagligt niveau, inden at de forlader folkeskolen, herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik, samt at folkeskole i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 3.2 Kommunalt fastsatte mål De lokale skolepolitiske mål for 2017, som fremgår af Mål og økonomi , (side 95) sætter rammerne for at kunne fortsætte den positive udvikling på skoleområdet i Solrød Kommune. Skolerne i Solrød Kommune har et højt fagligt niveau i forhold til et nationalt gennemsnit. Den lokale skolepolitik udspringer af folkeskolereformens mål. Skolepolitikken skal både være retningsgivende for skolens praktiske hverdag og styrke det tværgående samarbejde mellem skolerne og dermed fremme den pædagogiske udvikling i det lokale skolevæsen. De kommunalpolitiske mål er samtidig retningsgivende for Familie- og uddannelsesudvalget, administrationen, skolelederne, bestyrelserne og personalets dialog om skolerne. Den indeholder de konkrete lokale mål og udgør et fælles handlegrundlag for alle medarbejdere i Solrød Kommunes skolevæsen. Skolepolitikken for 2017 afspejler meget tydeligt de nationalt fastsatte mål og skolerne resultater holdes således op mod disse. For kommende år (2018) er skolepolitikken omsat i et nyt visionspapir kaldet Retning og mål for folkeskolerne i Solrød Kommune, herunder fem pejlemærker og politiske mål. Opfølgningen af disse mål vil ske for næste års kvalitetsrapport. 5

6 Overordnede politiske mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Konkrete politiske mål Skolerne skal med udgangspunkt i folkeskoleloven udvikle en sammenhængende og varieret skoledag, hvor alle elever trives og er motiverede til læring og udvikling. Målet opnås gennem: Fokus på indsatsernes effekt på elevernes læringsudbytte. Fokus på elevernes dannelse. Fokus på udvikling af velfungerende teams. Fokus på høj kompetencedækning. Fokus på udviklingen af den åbne skole. Skolerne skal med udgangspunkt i folkeskoleloven sørge for, at alle elever er uddannelsesparate og i stand til at gennemføre yderligere uddannelse. Målet opnås gennem: Fokus på at udvikle det tværfaglige samarbejde. Fokus på målrettet tidlig opsporing og indsatser. Fokus på inklusion, der giver mening. Fokus på sund livstil og robusthed. Skolerne skal med udgangspunkt i folkeskoleloven sørge for, at alle elever udvikler sig og trives. Herigennem opnås respekt og tillid i skolen. Målet opnås gennem: Fokus på målrettet arbejde med skolernes værdier. Fokus på samarbejdet mellem skole og hjem. Fokus på åbne og positiv kommunikation om aktiviteter og resultater. 6

7 4.0 Arbejdet med de overordnede politiske mål Den lokale skolepolitik læner sig som sagt op ad de nationalt fastsatte måltal, og skolernes initiativer, prioriteringer og indsatser skal som udgangspunkt derfor sigte på at skabe resultater hen imod disse mål. Nedenfor ses nogle af de mest væsentlige resultater og disse er udvalgt på baggrund af de krav der er til en kommunes kvalitetsrapport. 4.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Målsætningen er omsat til følgende resultatmål: mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Det er vigtigt her at fremhæve, at resultaterne af de nationale test er fortrolige og må ikke offentliggøres. Baggrunden er, at resultaterne kan danne grundlag for en rangordning af skoler og kommuner. Solrød Kommunes resultater er derfor beskrevet overordnet i kvalitetsrapporten i forhold til om de nationale måltal er opnået eller ej. Data er tilgængelige for administration og skoleledelser og anvendes som et redskab til at sikre, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Jævnfør den nationale målsætning skal 80% af eleverne befinde sig indenfor kategorierne: fremragende, rigtig god eller jævn, indenfor dansk/læsning og matematik. Den nationale fastsatte baseline er for dansk/læsning 76% (for Solrød Kommune 78%) og for matematik 74% (for Solrød Kommune 78%). I skoleåret 2016/17 scorer Solrød Kommune 79,3% i dansk/læsning og 79,5% i matematik. Som figur 1 viser, så er Solrød Kommune med 79,3% gode læsere i 2.,4.,6. og 8.klasse i skoleåret 2016/17 tæt på det nationale måltal på 80% for området dansk/læsning. Der er en stigning på lidt over et procentpoint fra sidste nationale måling i skoleåret 2015/16. Det skal desuden bemærkes at der er 5% flere elever, der scorer fremragende end på landsplan ligeså i kategorien rigtig god ligger Solrød højere end landsgennemsnittet. I figur 2 vedrørende matematik for 3. og 6. klasse er resultatet med 79,5% for Solrød Kommune meget tæt på det nationale måltal og en forbedring fra sidste år med lige over et procentpoint. Her skal dog bemærkes, at kommunen kun har halvt så mange elever som befinder sig i kategorien fremragende i forhold til på landsplan, men ca. samme antal i kategorien rigtig god. Det er naturligvis et opmærksomhedspunkt for skolerne i Solrød Kommune. 7

8 Figur 1 Figuren bygger på data indhentet fra henholdsvis testogprøver.dk og Figur 2 Figuren bygger på data indhentet fra henholdsvis testogprøver.dk og Hvordan anvendes de nationale testresultater i skolernes praksis? Nationale test analyseres og bruges i det daglige arbejde af ledere og medarbejdere Frivillige test tages systematisk af de enkelte faglærere 8

9 Testene inddrages sammen med de øvrige test til at vurdere, hvor den enkelte elev er i udviklingen Testresultaterne kan gennemgås med en faglig vejleder Testene bruges vejledende i tilrettelæggelse af elevens læringsplan Hovedfokus i arbejdet med test er på elevens progression og ikke kun på resultatet af testen Gennem kvalitetssamtaler med skolernes ledelse, er det administrationens vurdering, at skoleledelsen generelt er meget optaget af at blive dygtigere til det, vi kan kalde for datadrevet skoleledelse. Dvs. anvende de mange data, der i dag findes på skoleområdet til brug for udvikling af skolens indsatser for at skabe mest mulig udvikling i elevernes progression. Naturligvis følges debatten om blandt andet. kvaliteten i de nationale test tæt. Skolerne udviser stor professionalisme gennem anvendelse af data til at skabe en systematisk evalueringskultur og efterfølgende sætte relevante initiativer i gang. 4.1 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning har været faldende over en fireårig periode. For skoleåret 2016/17 er der nu 20,7% der scorer ikke tilstrækkeligt eller mangelfuld i dansk/læsning og 20,5% i matematik. Det er en stor opgave for skolerne år for år at forbedre resultaterne ved at reducere antallet af elever med lav score og samtidig også øge antallet af elever med god score. Skolerne er ambitiøse på elevernes vegne, men det er vigtigt her at fremhæve, at det næppe er muligt år for år at levere forbedrede resultater og at der alt andet lige altid vil være udsving mellem årene. 4.2 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes Det fremgår i folkeskolereformen og af de nationalt fastsatte mål, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. At opbygge tillid til skolen kan gøres på flere forskellige måder. Skolerne fremhæver i kvalitetssamtalerne blandt andet, at skolen skal være transparent, således at forældrene kan følge med i skolegangen. Skolerne tilstræber desuden at have det bedst mulige pædagogiske personale til at sikre fagligheden. Derudover fremhæves det generelle forældresamarbejde som et vigtigt element i at styrke tilliden til skolen. Skolernes omdrejningspunkt er fagligheden, men skolen skal også være et rart sted for eleverne at opholde sig. Derfor er den årlige nationale trivselsmåling vigtig, idet den skal belyse, hvordan eleverne trives i klasserne. Resultaterne fra trivselsmålingen udgår sammen med skolens egne og løbende observationer grundlaget for skolernes arbejde med fx klassens undervisningsmiljø, mobning eller andre faktorer, der ligger bag dårlig trivsel. Den nationale trivselsmåling udgør et obligatorisk element i kommunens kvalitetsrapport. 9

10 Trivselsmålingen bygger på fire obligatoriske indikatorer: Faglig trivsel Ro og orden Social trivsel Støtte og inspiration Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) og 20 mere enkle spørgsmål i indskolingen (0.-3. kl.). Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. De fire indikatorer gør det muligt at følge udviklingen i den gennemsnitlige trivsel år efter år. Nedenfor fremgår det, at trivslen på folkeskolerne i Solrød Kommune omtrent følger landsgennemsnittet. Til sammenligning med resultaterne fra skoleåret 2015/16, er der en marginal tilbagegang i indikatoren ro og orden og en marginal fremgang i faglig trivsel, mens de to andre indikatorer er status quo. På landsplan ligger Solrød Kommune placeret som nr. 21 med en overordnet trivsel på 94%. Nedenfor ses elevernes svarfordeling i procent for først Solrød Kommune, dernæst hele landet og afslutningsvis det forgange års resultater, hvor 5 er den højeste (og bedste) scorer. 10

11 Svarfordeling i procent af hvordan eleverne svarer ift. de fire indikatorer /17 Svarfordeling i procent af, hvordan eleverne svarer ift. de fire indikatorer 2015/16 Spørgsmål og uddrag fra undersøgelsen findes på: 11

12 5.0 Folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse Folkeskoleloven fastsætter, at alle elever i folkeskolen skal gennemføre folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse. Elever med betydelig funktionsnedsættelse har dog mulighed for at blive fritaget. Formålet med afgangsprøverne er at dokumentere, i hvilken grad eleverne opfylder de mål og krav, der er fastsat for de enkelte fag. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterskalaen (7-trins-skalaen): 12 gives for den fremragende præstation 10 gives for den fortrinlige præstation 7 gives for den gode præstation 4 gives for den jævne præstation 02 gives for den utilstrækkelige præstation -3 gives for den ringe præstation Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Solrød Ovenfor ses det gennemsnitlige karaktergennemsnit i bundne prøvefag. Grafen viser, at skolerne i Solrød Kommune ligger et flot stykke over det nationale gennemsnit. Til sammenligning med skoleåret 2015/16, er der positiv udvikling i alle i bundne prøvefag, hvor fx fysik/kemi har rykket sig fra 6,9 til 7,5. En forklaring herpå kan ses i modellen nedenfor, hvor Havdrup skole til sammenligning med sidste år, har forbedret sit karaktergennemsnit med 0,6. 12

13 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Solrød Eleverne i Solrød Kommune klarer sig, som det fremgår af ovenstående, godt til folkeskolens afgangsprøver. Eleverne præsterer bedre end landsgennemsnittet og udviklingen er positiv i alle fagene. De gode resultater i Solrød Kommune skal holdes op imod elevernes socioøkonomiske reference. 5.1 Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse i folkeskolerne er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten, og denne viser, hvordan elever på landsplan, med samme baggrundsforhold som skolens elever, har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel: køn, herkomst, forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Figur 3 nedenfor viser de tre skolers opnåede karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske reference for en periode på tre skoleår for 9. klasse. Der, hvor der er markeret med en * er udviklingen statistisk signifikant, hvilket skal sige, at forskellen ikke er et udtryk for en tilfældighed. Som figuren viser, løfter alle tre skoler eleverne mere end den beregnede socioøkonomiske referenceværdi. Udviklingen er signifikant på Uglegårdsskolen og Munkekærskolen, mens dette ikke er gældende på Havdrup skole. Havdrup skole ser imidlertid ud til at være i en positiv udvikling som følges med stor interesse og opbakning. 13

14 Figur Andel elever med mindst to i gennemsnit i både dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givent skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Denne indikator er interessant set i lyset af, at det er et helt centralt mål at sikre, at alle elever har de basale færdigheder på plads og klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse. I forhold til målingen fra skoleåret 2015/16, skal det bemærke, at ingen elever på Havdrup skole scorer under karakteren 2 i gennemsnit i dansk og matematik og Uglegårdsskolen har også oplevet markant fremgang. Til gengæld ses en markant tilbagegang hos Munkekærskolen på over 10 % for drengenes vedkommende (for skoleåret 2015/16 var den for drenge 97,5% og piger 96,7%). Administrationen har været i dialog med Munkekærskolens ledelse om resultatet og hvilke specifikke forhold der har været omkring denne årgang. 14

15 6.0 Andel af elever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 3 måneder eller 15 måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Indikatoren understøtter målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Solrød Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr, efter de unge forlader grundskolen, Solrød 15

16 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Solrød Indikatoren andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse, er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Som det fremgår ovenfor er Solrød ikke helt i mål med det hidtidige nationale måltal om, at 90% skal have gennemført en ungdomsuddannelse efter 6 år. Kigges der lidt længere frem (dvs. aldersgruppen udvides til 25 år) nås målet næsten. Set i lyset af kommende implementering af reform vedrørende Den fælles grunduddannelse for unge kaldet FGU vil de nationale måltal blive revideret, hvorfor vi ikke her kommenterer resultatet yderligere. 16

17 7.0 Fokuspunkter og indikatorer Undervisningsministeren har bemyndigelse til at beslutte temaer, som skal indgå i kvalitetsrapporten i særligt afgrænsede perioder. I perioden 2014/15 til 2021/22 skal kvalitetsrapporten indeholde kompetencedækning og i 2014/15 til 2019/20 inklusion. 7.1 kompetencedækning Med folkeskolereformen indgik staten og kommunerne en aftale om kommunernes kompetencedækning af folkeskolens fag. Aftalen om fuld kompetencedækning indebærer, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende skal øges, dvs. at undervisningen fremover skal varetages af lærere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende til undervisningskompetence. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetence svarende til undervisningskompetence. Skolens leder foretager et skøn i denne forbindelse. Kommunerne skal således sikre, at 95 % af alle timer i 2020 varetages af en lærer med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. De 95% omtales som fuld kompetencedækning og dette krav gælder alle fag og alle klassetrin. Målforløb Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Solrød Af ovenstående fremgår det, at Solrød Kommune ligger lige over landsgennemsnittet med 86,8%, hvilket er en markant forbedring i forhold til skoleåret 2015/16, hvor kommunen lå under målsætningen med en kompetencedækning på 80%. 17

18 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Solrød I forhold til skoleåret 2015/16, er der stort set sket en forbedring på alle fag. Der er dog enkelte fag, hvor der opleves tilbagegang. Fag som tysk, samfundsfag, musik og idræt er fag, som i hele Danmark, er svære at få dækket. Som led i indsatsen med at øge kompetencedækningen har staten afsat en national pulje. Puljen kan dog kun anvendes til dækning af kursusafgift. Det har imidlertid vist sig, at skolerne i Solrød Kommune ikke har kunnet finansiere tiden til kurserne, og derfor ikke anvendt denne pulje. Det er på den måde meget positivt at byrådet har afsat midler til at styrke skolens kompetence- 18

19 udvikling. Disse midler har sammen med skolernes tilrettelæggelse af skoleåret og bevidste rekruttering af lærere med de rigtige linjefag, været med til at øge kompetencedækningen i Solrød Kommune. Skolelederne forsøger derfor gennem rekruttering af nye lærere at ansætte lærere, der også passer ind i de fag, hvor der er tydelig mangel på faglige kompetencer. Samlet set er det derfor forventningen af målsætningen om 90% kompetencedækning i 2018 vil nås. 7.2 inklusion Følgende indikator andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Solrød følger op målsætningerne om at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle elever og hermed på den kommunale målsætning om at skabe inklusion, når det giver mening. I forbindelse med det nationale projekt om Eftersyn på inklusionsområdet i 2016 blev det nationale måltal om, at 96% af eleverne skulle undervises i den almene skole droppet af et politisk flertal i Folketinget. Det er imidlertid fortsat interessant at følge udviklingen med at skabe meningsfuld inklusion (jævnfør egne målsætninger) og inkluderende læringsmiljøer for alle elever, hvorfor andelen af elever i almene tilbud fortsat en interessant indikator at følge. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Solrød Grafen viser et marginalt fald med 0,1 procentpoint fra skole året 2015/16 til skoleåret 2016/17. Det er et meget positivt resultatet, at skolerne i Solrød Kommune, i både deres fysiske indretning og deres faglige tilgang til undervisningen, er i stand til at tilbyde undervisning til knapt 97% af alle børn i den almene folkeskole. 19

20 Nedenstående graf viser landsgennemsnittet for andelen, der modtager undervisning i den almene undervisning. Som det fremgår er udviklingen stabil og Solrød Kommune befinder sig over gennemsnittet. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, på landsplan Som nævnt indledningsvis er arbejdet med inklusion fortsat en meget stor og betydningsfuld opgave for skolerne. Skolelederne udtaler i kvalitetssamtalerne, at netop denne opgave er den opgave, som medarbejderne oplever som allermest krævende, og er samtidig omkostningstung, såfremt inklusion fortsat skal kunne lykkes. Skolernes ledelser oplever, at deres råderum gennem årene til at frigøre ressourcer til inklusion er blevet mindre. I tæt samarbejde mellem skoler, Væksthus, PPR med flere, arbejdes der fortsat professionelt på at støtte skolerne i inklusionsopgaven. I den forbindelse er det ligeledes vigtigt at pege på betydningen af at skabe en involverende og forpligtigende gensidigt samarbejde med forældrene om både den samlede klasses læringsmiljø og de enkelte børn, som kræver særlig støtte. Som afsluttende bemærkning skal fremhæves nødvendigheden af at have fokus på alle overgange i børn og unges liv, og dette ikke mindst for børn i udsatte positioner. I 2018 vil der blive arbejdet med at styrke alle overgange blandt andet overgangen mellem dagtilbud og skole og skole og ungdomsuddannelse. 20

21 8.0 Kvalitetssamtaler Direktør og administration har ultimo 2018 gennemført kvalitetssamtaler med skoleledelserne. Formålet med samtalen er at få et indblik i skolens indsatsområder, udfordringer samt at drøfte skolens resultater. I bilag 1 ses dagsorden for møderne og sidst i rapporten er et kort referat fra hver samtale på de tre skoler. 8.1 Sammenfatning af kvalitetssamtaler En sammenfatning af kvalitetssamtalerne fra de tre skoler centrerer sig om følgende overskrifter: En længere og mere varieret skoledag Det faglige niveau herunder nationale test og progression Inklusion Samarbejde med forældrene - hvor nedenstående opsamling, giver et indblik i, hvad der konkret optager de tre skoleledelser inden for hver overskrift. En længere og mere varieret skoledag Alle tre skoler arbejder målrettet med at give børnene en længere og mere varieret skoledag. Det sker under hensyn til, at skoledagen både skal rumme mere bevægelse, have indarbejdet aktiviteter, der tager hensyn til rammerne for den åbne skole, samtidig med, at der skal planlægges en relevant understøttende undervisning (USU) og skabes mulighed for faglig fordybelse. Alle elementer, som ledelse, lærere og pædagoger fortsat i et konstruktivt samarbejde, forsøger at finde den bedste løsning på, på hver enkel skole. De tre skoler har forskellige bud på, hvordan de kan få mere bevægelse ind i undervisningen. De pointerer alle, at udfordringerne med at få bevægelse på skoleskemaet, stiger proportionelt med elevernes alder. Alle tre skoler er opmærksomme på dette dilemma og forsøger at finde gode kreative løsninger på denne udfordring. Et par af skolerne, Havdrup og Uglegård nævner, at brug af nye og inspirerende digitale programmer kan være med til at motivere flere elever til at deltage i og udvikle aktiviteter med mange typer af bevægelse, Den åbne skole stiller store krav til skolernes netværk og evne til at bringe skolen ud i samfundet og samfundet ind i skolen. Uglegårdskolen oplever, at de i arbejdet med åben skole, har fået flere fagligheder ind i skolen de sidste år. Det betyder, at flere kompetencer bringes ind i skolen, hvormed undervisningen bliver spændende og mangfoldig. På Munkekærskolen italesættes den åbne skole som en opgave, der skal fokuseres endnu mere på. Der er derfor i 2018 afsat ressourcer til en gruppe lærere, der skal arbejde med dette særlige fokus. Havdrup skole italesætter samarbejdsaftalen med Dansk Byggeri, som medvirkende til, at der holdes fokus på opgaven om den åbne skole. Uglegårdskolen og Munkekærskolen har udarbejdet såkaldte forældrefoldere, hvor forældrene melder ind, hvad deres arbejdsområde er, og hvad de kan tilbyde i forhold til åben skole. Oprindeligt var den understøttende undervisning - USU ikke tænkt som tid der skulle italesættes og implementeres i selve undervisningsdelen. Skolerne i Solrød har dog alle tre valgt, at skemalægge elevernes USU-tid. På Uglegårdsskolen er USU tiden lagt som en fast tid i skemaet for 21

22 alle årgange - i et fast bånd i skemaet. Munkekærskolen har eksempelvis kombineret USU med musik undervisningen - kaldet MUSU, og på Havdrup skole er USU lagt midt på dagen mellem kl. 10 og 12. Skolepædagogerne har alle gennemgået og netop afsluttet et kompetenceudviklingsforløb. Et forløb som pædagogerne omtaler positivt, og som har givet dem endnu større indsigt og mulighed for at være deltagende i den understøttende undervisning. Alle tre skoler sikrer, at der i løbet af dagen findes tid til at eleverne kan fordybe sig fagligt. Det kan være hvor klassen fordyber sig i samme faglige emne, eller tiden kan planlægges som enkelfagsfordybelse. Det faglige niveau herunder nationale test og progression Ønsket om et højt fagligt niveau italesættes med stolthed af alle tre skoleledelser. Der stiles højt og der er store ambitioner for eleverne og for deres lærere. Opretholdelsen af det høje faglige niveau kan dog blive dilemmafyldt i og med, at det kan være svært i fremtiden at løfte det i forvejen høje niveau på skolerne til et endnu højere niveau. I den forbindelse, italesætter ledelsen på Munkekærskolen, at de ser en opgave i at løfte eleverne i den svage ende, som en vigtig udfordring. Uglegårdskolens ledelse gør opmærksom på, at der ind imellem er klasser som ikke ligger i top, hvorfor der skal arbejdes anderledes målrettet med disse, samtidig med, at de har en indvirkning på det samlede niveau, som skolen bliver registreret for i diverse test. Ledelsen fra Havdrup skole bruger bevidst en del tid på at sikre, at eleverne er vidende om, at lærerne har ambitioner på deres vegne at de tror på dem. Lærerne skal holde fokus på, at den enkelte elev bliver dygtigere. Der er således stor fokus på fagligheden på alle tre skoler. Elevernes udvikling og progression følges særligt igennem de nationale test. Her får både ledelsen og lærerne et indtryk af, i hvilken retning den faglige udvikling bevæger sig. På Munkekærskolen skaber ledelsen blik for, at de nationale test skal ses som et værktøj til undervisningen, og dermed ikke kun som udtryk for et øjebliksbillede. Ledelsen på Uglegårdsskolen italesætter en tydelig forventning til faglæreren om, at det er dennes ansvar at holde fokus på klassens og elevernes udvikling. Devisen er, at det er faglæreren, der har fingeren på pulsen og dermed har blik for elevernes udvikling og progression. I Havdrup opfordrer ledelsen til, at lærerne gennemgår testresultaterne i deres årgangsteams og at lærerne deler resultaterne og giver hinanden kollegial supervision og sparring. Dette gælder særligt i forhold til de klasser, som scorer lavest i dansk og matematik. Generelt ses en meget positiv udvikling i skolernes opbygning af de pædagogiske læringscentre/ressourcecentre, som består af vejledere i fagene, IT, inklusion, AKT mv. De pædagogiske læringscentre skal understøtte lærerne i deres opgave med at skabe motiverende læringsmiljøer for alle elever og endvidere støtte læreren med at tilrettelægge en undervisning for de elever, som har brug for særlig støtte og måder at lære på for at skabe progression og blive så dygtige som de kan. 22

23 Inklusion Arbejdet med inklusion kræver stadig tid, opmærksomhed og nærvær fra ledelsen. Det er samtidig en opgave, der fylder meget i forældrebevidstheden, og dermed er skolernes arbejde med inklusion noget som forældrene ofte spørger ind til. Uglegårdsskolens ledelse gør opmærksom på, at de gode intentioner i den længere og mere varierede skoledag, med de flere skift, der sker i løbet af dagen, er en udfordring for de børn, der har brug for trygge og overskuelige rammer. Der bliver i samtalerne rettet opmærksomhed på vilkårene for de børn, der i undervisningstiden har behov for et lille miljø (specialklasserne) når undervisningen er slut, og de skal fungere i store fritidsmiljøer, med op til 250 børn samlet. De tre skoleledelser udtrykker stor tilfredshed med deres samarbejde med Væksthuset, der med deres ekspertise understøtter lærernes arbejde i inklusionsarbejdet. Samarbejde med forældre Alle tre skoler er opmærksomme på vigtigheden i et godt og konstruktivt samarbejde med forældrene. På alle tre skoler ses forældrene som en ressource. Langt de fleste forældre i Solrød Kommune udviser stor interesse i deres barns skolegang, og har naturligvis visse krav og forventninger til dette. Derfor arbejder skoleledelsen på de tre skoler bevidst på, hvordan den viden de, og deres lærerstab har om undervisning - og det vigtige ved at gå i skole - bedst muligt tilgår forældregruppen. Skoleledelsen på alle tre skoler giver udtryk for ønsket om åbenhed i samarbejdet med forældrene, så forældre kan følge med i, hvad der sker på skolen. Samtidig fortæller ledelsen, at de er meget opmærksomme på, at de etiske spilleregler bliver holdt, så emner og forhold om det enkelte barn og familie aldrig må blive genstand for debat i forældregruppen. Det er fokus på en generel forventningsafstemning i samarbejdet med forældrene, som optager ledelsen - viser kvalitetssamtalerne. 23

24 Bilagsoversigt Bilag 1 - Dagsorden til kvalitetssamtaler med skoleledelserne I forbindelse med kvalitetsrapport om skoleåret 216/2017 Dialog om: - Mål og økonomi 2017 a. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan b. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater c. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis - Folkeskolereformen a. En længere og mere varieret skoledag for børnene hvordan arbejder I med at skabe denne? Motion og bevægelse, faglig fordybelse og lektiehjælp, den åbne skole og understøttende undervisning. b. Alle elever skal trives og blive så dygtige de kan skolens overordnede vurdering af resultater og hvordan arbejder I med læringsmål, undervisningsdifferentiering og brug af diverse data i forhold til at følge elevens progression c. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger d. Skole- SFO og Klub en enhed i barnets skole hverdag særlige opmærksomhedspunkter og indsatser? - Det specialpædagogiske område a. Inklusionsstrategien hvor står vi lige nu? Hvad går godt og hvad skal vi særligt udvikle på? b. For skoler med specialtilbud er der væsentlige forhold, som optager jer, eller I er særligt udfordret af i relation til det specialpædagogiske område? - Samarbejdet med forældrene a. At skabe et gensidigt involverende forældresamarbejde særlige aktuelle opmærksomhedspunkter b. At skabe et tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem hvilke tanker har I gjort? c. Samarbejde med skolebestyrelsen hvordan er samarbejdet og hvordan/ hvor langt er I med arbejdet med principperne? - Skolens egne opmærksomhedspunkter - Opsamlende bemærkninger 24

25 Bilag 2 Havdrup skole Trivselsmålingen viser, at medarbejderne er glade for at være på skolen og eleverne er gået frem i de nationale test. Skolens ry har ændret sig, så Havdrup skole nu italesættes som en god skole. Det har ledelsen arbejdet hårdt for, så det er positivt at se det gode resultat. Det gør både ledelse og medarbejdere stolte, de ved, at borgerne i Havdrup er positive omkring skolen. Generelt gør skolen - på flere plan - meget ud af at vise, hvordan man opfører sig på Havdrup skole herunder, at der er fokus på den gode tone. Skolen arbejder kontinuerligt med udviklingen af en længere og mere varieret skoledag. Skolens understøttende undervisning USU - afvikles i indskolingen ved temalinjer, der ligger fast mellem kl. 10 og 12 hver dag. Hver morgen bruges der desuden USU-tid til faglig fordybelse gennem læsning i 20 minutten i alle klasser. USU-tiden i det ældste klasser bruger primært til åben skole, samarbejde med UUV og faglig fordybelse. Der fortælles om værkstedsprojekter for elever i indskolingen, hvor eleverne afslutningsvis skal lave en stopmotion film. Eleverne blandes her på tværs af klassetrin. Der er fokus på at få mere bevægelse ind i undervisningen, og der arbejdes med det eksempelvis gennem Find to Learn, der er et GPS-styret orienteringsløb, som læreren selv kan forme efter behov. Skolens ledelse oplever udfordringer med at få bevægelse ind i undervisningen i udskolingen, men forsøger løbende at finde nye veje til at løse denne opgave. Ledelsen fortæller om leg i udskolingens tyskundervisning, der blandt andet har fokus på bevægelse. Skolen har inklusionsvejledere som understøtter lærerne i bl.a. klasserumsledelse, differentiering af undervisningen osv., for at fremme inklusionen. Inklusionsvejlederne kender de elever på de forskellige spor, der har brug for hjælp af særlig opmærksomhed. Skolen har en legepatrulje i indskolingen, som skal medvirke til at fremme inklusionen. Ressourcecenter og bibliotek skal kobles sammen til et pædagogisk læringscenter. Ledelsen fortæller om behov for inklusionsvejledere, gerne en fuldtidspædagog med en specialpædagogisk overbygning. Ledelsen udtrykker ønske om mere tid tid/ressource til inklusionsopgaven. Som resultat af den nationale trivselsundersøgelse blandt eleverne, er der kommet fokus på kategorien støtte og inspiration. Der skal blandt andet fokus på, hvordan man kan man fastholde elevsamtaler med fokus på feedback. Skolen har overordnet et lavt fravær. Forældrene skriver selv børnenes fravær ind elektronisk, på den måde har de overblik over, hvis deres børn ikke er til stede i undervisningen. Havdrup skole oplever, at særligt én klasse, scorer ringe resultater i dansk og matematik i de nationale test. Der arbejdes målrettet med at ændre resultaterne i denne klasse. Der holdes generelt et vågent øje med progressionen i klassernes testscorer. Særligt en af 9. klasserne ligger meget højt i testen. Ledelsen er overbevist om, at italesættelsen af resultater, også er med til at flytte eleverne fagligt. Derfor gør ledelsen meget ud af at italesætte og synliggøre de forventninger, de har til, at 25

26 eleverne udvikler sig positivt. Ledelsen fortæller, at der på Havdrup skole skal udvikles en kultur, hvor eleverne skal lære noget og vil lære noget - og at lærerne har ambitioner på deres vegne. Der fokuseres desuden på vikardækning - den skal give mening for eleverne, hvorfor der arbejdes på, at det så vidt muligt ikke er en tilfældig vikar der møder ind som substitut for den faste lærer. Skolens ledelse har fokus på, hvordan pædagogerne bedst muligt tager del i skoledagen. Der er etableret samarbejdsfora, hvor pædagoger og faglærerne mødes for at planlægge de forskellige forløb. Alle skolepædagoger har været afsted på et uddannelsesforløb; Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen til gavn for børns læring og trivsel. Det har været et vellykket forløb, hvor pædagogerne efterfølgende føler sig mere kompetente til at indgå i skoledagen. Hver uge er der tværfagligt ledelsesmøde, hvor indsatser og overgange m.m. gennemgås og hvor der er deltagelse fra både skole, SFO og klub. Havdrup skole arbejder på at skabe kontinuitet og tryghed for alle elever. Der er fokus på at få skabt relationer imellem børnene, ud fra en overbevisning om, at gode relationer er med til at hjælpe alle børn til at deltage i den almindelige undervisning. Skolen har et godt samarbejde med væksthuset, om de børn som skal inkluderes. Lærerne giver positivt udtryk for den eksterne vurdering af deres praksis, som de får gennem samarbejdet med væksthusets personale. Inden længe begynder PPR og BUR på Cool kids et tiltag som skolen synes er godt, da der i stingende grad ses behov for indsatsen. Skoleledelsen ser en stor opgave i at håndtere deres specialtilbud. Det kan indimellem være en udfordring at tackle de meget udad reagerende elever. Skolen har et godt og konstruktivt samarbejde med dagtilbuddene i Havdrup. Et samarbejde som skal give forældrene til kommende skolebørn en oplevelse af en god overlevering fra dagtilbud til skole, de lærer skolen at kende og får indsigt i, hvordan skolen og dagtilbuddene arbejder sammen om deres børn. Q-learn, find to learn, kodning og programmering, computational thinking er blot nogle af de elementer der indgår i udvikling og brug af IT på skolen. På skolen arbejdes der med pilotklasser. Pilotklassen afprøver forskellige digitale læremidler vurderer det - og giver tilbagemelding på, hvorvidt det er noget, der skal udbredes til andre klasser. Ledelsen vil gerne udnytte det potentiale, der ligger i IT, og ikke blot bruge det som en erstatning for papir og blyant. Skolen bærer et stort ansvar for at introducerer eleverne for den digitale verden, men ledelsen ser også gerne, at eleverne selv fatter interesse for digitaliseringen. De skal opsøge det nye. 26

27 Ledelsen er hele tiden opmærksom på den tildelte ressource, og hvordan den bedst rækker til de forskellige opgaver som skal løses. Udgiften til digitale læremidler er en stigende udgift. Udviklingen følges så godt som økonomien tillader, men lever ikke altid op til elevernes behov og forventninger. Ledelsen kan ind imellem være udfordret på deres ledelsestid. De bruger meget tid på elevsager ca. 30% af ledelsestiden går til denne opgave. 27

28 Bilag 3 Uglegårdsskolen Overordnet set er ledelsen på Uglegårdsskolen tilfreds med det faglige niveau på skolen, og det seneste års resultater. Særligt i elevernes afgangsprøver er der scoret flotte karakterer, hvor samfundsfag og historie er højdespringerne. Ledelsen fortæller om dygtige lærere, der har indflydelse på de gode resultater. En særlig og tydelig - organisering, som er tilstede på Uglegårdsskolen har forventeligt også en indflydelse på de gode resultater. Organiseringen illustreres i en figur med tre cirkler, der overlapper hinanden, hvor alle skolens enheder står beskrevet, herunder, hvordan enhederne relateres til hinanden, og hvordan de forskellige enheder samarbejder. Skolen vurderer, at deres faglige resultater er så gode, at de kan få svært ved at flytte dem endnu højere. De ligger i forvejen over den socioøkonomiske reference, og det i sig selv er svært. Afgangskarakteren i matematik var sidste gang tilsvarende gennemsnittet på landsplan. Skolen plejer at ligge højere, forklaringen kan være, at prøverne var sværere i år end tidligere. Skolen har gjort elevernes skoledag kortere i indskolingen og konverteret en USU time til en tolærertime. Som noget nyt, er der fastlagt tid for samarbejdet i afdelingerne. Skemalagte tidspunkter, hvor lærerne har undervisningsfri, giver mulighed for, at de kan mødes i deres fagteams. Skolen gør stor brug af pædagogernes kompetencer, hvad angår arbejdet med elevernes trivsel og bevægelse. Skolens pædagogerne har deltaget på kompetenceudviklingsforløbet: Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen til gavn for børns læring og trivsel, ligesom kommunens øvrige skolepædagoger. Det har tydeligvis givet dem et kompetenceløft, og de er nu bedre rustet til at indgå i skolens hverdag og virke. Skoleledelsen mener, at skolen er god til at arbejde med den åbne skole. Også før det blev indført som et fokusområde i folkeskolereformen. Eleverne møder forskellige fagligheder, hvilket er givtigt for deres dannelsesproces. Også på Uglegårdsskolen er der udfordringer med at få sat bevægelse på skemaet i udskolingen. Der er fokus på at arbejde med elevernes lyst også hos dem der ikke har lysten, og elevernes progressionen følges igennem nationale test. Ledelsen gør opmærksom på, at der er mange andre test, som anvendes i deres vurdering af elevernes standpunkt. Vurderingen sker på et individuelt plan, så det er muligt at følge hver enkelt elev. Faglæreren har en stor opgave i at sikre sin klasses udvikling. Det sker blandt andet gennem nye mål, der opstilles for kommende periode. Disse mål er tillige genstand for to skole-hjem-samtaler. I forbindelse med den seneste kvalitetsrapport, har skolen taget fat på udfordringen med fravær. Det har fået ulovligt fravær til at falde markant. Der ses et lavt fravær hos lærerne og fraværet hos pædagogerne er også faldet. Ledelsen har sat fokus på sygefraværssamtaler. 28

29 Ledelsen udtrykker skepsis over for den nationale trivselsundersøgelse for elever, fordi skolen rammer så tæt på landsgennemsnittet. Arbejdet med at bryde den sociale arv er en vanskelig opgave. For nogle børn er det en sejr blot at møde i skole. Det er ofte den samme gruppe børn, der på mange områder har det svært. Der udarbejdes individuelle handleplaner for disse børn. Ledelsen beskriver de mange skift i den længere og mere varierede skoledag, og hvordan dette er en udfordring for inklusionsbørnene. I indskolingen ses en gruppe elever, der har svært ved at agere i de mange skift i løbet af dagen. Det er en svær opgave, både at variere skoledagen og samtidig gøre den god for inklusionsbørnene. Skolen har fire inklusionsvejledere, vis fokus er kollegasparring og vejledning med henblik på at skabe inkluderende læringsmiljøer. Inklusion fylder meget hos forældregruppen og er ofte genstand for debat på diverse møder. Solrødmodellen kører på andet år. Personalet er glade for det nye tætte samarbejde med en socialrådgiver. Ledelsen gør opmærksom på de udgifter, der er forbundet med at have specialklasser tilknyttet skolen. Der igangsættes eksempelvis nu efteruddannelse af lærere og pædagoger med tema; hvad er diagnoser og hvad er opdragelse? Flere af medarbejderne er udsatte, fordi en del børn er udad reagerende. Ledelsen påskønner personalet i SFO en. De er dygtige til at tage sig af de børn, der er i særlige vanskeligheder. Pædagogerne er med til at få bygget bro mellem skole og fritid. Skolen har fokus på arbejdet med IT. Der nævnes blandt andet robotforløb, at det går godt med coding-pirat, og der undervises i scratch. Det gode samarbejde med bestyrelsen fremhæves. Der er kun aflyst ét møde siden Alle forældre er meget velkommen på skolen, og de må gerne hjælpe til. Det er vigtigt for ledelsen at forældrene er klar over, at skolen også meget gerne vil hjælpe dem, hvis der er behov for det i forbindelse med deres børns skolegang. Uglegårdsskolen udviser åbenhed over for forældrene, så de bliver involveret i skolens arbejde. 29

30 Bilag 4 Munkekærskolen Skolens ledelse præsenterer en strategi med indsatser for kernefagene i forbindelse med de nationale test. Strategien skal underbygge det gode arbejde, der allerede foregår på Munkekærskolen, fortæller ledelsen, og skal samtidig øge ambitionerne for skolen endnu mere. Strategien er blevet præsenteret på de forskellige årgange. Den skal tillige give medarbejderne overblik og ejerskab, samt øge den enkelte lærers ansvar, og støtte lærernes brug af diverse testresultater. Målene er: Dansk skolen skal befinde sig over landsgennemsnittet. Af tiltag kan nævnes læsevejledere, som er med til at løfte niveauet. Matematik skolen skal som minimum ligge på landsgennemsnittet. Der er sat fokus på faglig læsning, ligesom der laves interne kurser; mål og læring. Engelsk vil være bedst i kommunen. Naturfag skolen skal befinde sig over landsgennemsnittet. Fokus på faglig læsning. Der er nu seks lærere, der har fokus på denne særlige opgave. Fokus på både enkeltfagene og fællesprojekter. Skolen har desuden tilkøbt et program der hedder I-explorer. Fremadrettet fokus på arbejdet med problemstillinger ift. projektopgaven og 9. klasse. Skolens ledelse er glad og stolt over at have øget deres kompetencedækning. Der er udarbejdet en ny kompetenceplan med ønsker til naturfagsvejleder, engelskvejleder og lærere med konkret kompetence i tysk, fransk og idræt. Dataudtræk viser, at 15% af drengene ikke opnår minimumskarakteren 2 i snit i dansk og matematik. Det giver naturligvis anledning til, at der skal arbejdes med det potentiale, der ligger hos drengene. Skolens trivselsresultater, viser at skolen ligger meget gennemsnitteligt på kommunalt- og landsplan. Der tales særligt om faglig trivsel. På Munkekærskolen forsøger de at skabe en varieret skoledag. Ledelsen fremhæver Naturfag, hvor der er foretaget en del ændringer, netop for at variere faget, så det bliver mere motiverende. Derudover fremhæves skolens bus, som også er med til at skabe en varieret skoledag. Der er indført samtaledage, som finder sted et par gange om året. Her bruger læreren tid på at samtale med eleverne, om deres faglige niveau og progression. Derudover fortæller ledelsen om vejlederne, som er rigtig gode til at vejlede lærerne i at skabe variation i dagen. Skolen forsøger desuden at få implementeret en eksperimenterende kultur, så lærerne får brugt nærmiljøet, men også får eksperimenteret med nye undervisningsmetoder. Ledelsen er klar over, at det kræver stort mod at gøre op med gamle vaner og forsøge sig med nye metoder. Pædagogerne er i større grad kommet med i undervisningen, og praktiserer særlig understøttende undervisning (USU). Ledelsen bemærker at pædagogerne har været på uddannelse og har 30