Familieplejen ønsker nye plejefamilier. Velkommen. Du får udleveret denne mappe, fordi du starter som ny plejefamilie for Esbjerg Kommune.

Transkript

1 Familieplejen ønsker nye plejefamilier Velkommen Du får udleveret denne mappe, fordi du starter som ny plejefamilie for Esbjerg Kommune. Mappens indhold giver dig svar på nogle af de spørgsmål, der opstår, når man er plejefamilie. Du kan bl.a. også finde nyttige telefonnumre m.v. Vi håber, du vil få glæde af velkomstmappen! Familieplejen ser frem til et godt samarbejde med dig i fremtiden! Venlig hilsen

2 Indhold: Indholdsfortegnelse... side 2 Hvem er Familieplejen?... side 3 Familiecenteret organisationsdiagram... side 4 Tavshedspligt... side 5 Underretningspligt... side 5 Arbejdet med udsatte børn og unge i Familierådgivningen... side 6 Hvis du får brug for hjælp udenfor almindelig arbejdstid... side 8 Supervision... side 8 Efteruddannelse... side 9 Magtanvendelser... side 10 Digital kommunikation... side 11 ICS... side 11 Samvær... side 12 Samvær og Familieplejen (undervisningssektioner)... side 13 Mentorfamilie... side 14 Samarbejdsaftale mentor... side 15 Profil for ny plejefamilie (mentee)... side 16 Sådan kan en samtale mellem mentee og mentor f.eks. se ud... side 17 Café-Netværk... side 17 Sensum... side 18 Nyhedsbreve... side 18 2

3 Hvem er Familieplejen? I Familieplejen er vi 8 familieplejekonsulenter, 1 administrativ medarbejder og 1 leder. Vi har mange forskellige arbejdsopgaver, bl.a.: Supervision af plejefamilier Matchning af børn til plejefamilier Efteruddannelse af plejefamilier Godkendelse og grunduddannelsen af konkret godkendte- og netværksplejefamilier Familieplejen er en del af Familiecenteret i Esbjerg Kommune. Familiecenteret indeholder alle dag- og døgnbehandlingstilbud til udsatte børn og unge, bortset fra specialområdet. Kontaktpersoner i Familieplejen: Karin Holck Leder af Familieplejen Tlf kahol@esbjergkommune.dk Charlotte Gejster Kursussekretær/Specialist Tlf chg@esbjergkommune.dk Kursustilmeldinger: plejefamiliekursus@esbjergkommune.dk Britta Kristensen Familieplejekonsulent Tlf Mobil: brkri@esbjergkommune.dk Helle Jensen Familieplejekonsulent Tlf Mobil: hej18@esbjergkommune.dk Charlotte Bo Rask Familieplejekonsulent Tlf Mobil: chr11@esbjergkommune.dk Gitte Howlett Familieplejekonsulent Tlf Mobil: githo@esbjergkommune.dk Ina Skov Christesen Familieplejekonsulent Tlf.: Mobil: inach@esbjergkommune.dk Jette Kristiansen Familieplejekonsulent Tlf Mobil: jekr@esbjergkommune.dk Grete Serup Hansen Familieplejekonsulent Tlf Mobil: gsh@esbjergkommune.dk Vibeke Riis Familieplejekonsulent Tlf Mobil: virii@esbjergkommune.dk Familieplejens adresse er: Frodesgade 68, stuen, 6700 Esbjerg. Hovednummer: Omstillingen, Esbjerg Rådhus. Postadresse: Rolfsgade 74, 6700 Esbjerg 3

4 Organisationen Familiecenter 4

5 Tavshedspligt: Det er vigtigt, at du som plejefamilie er opmærksom på, at du er omfattet af reglerne om tavshedspligt. Hvis du er i tvivl om, hvordan tavshedspligten virker i praksis, kan du tale med din familieplejekonsulent om dette. Tavshedspligten handler bl.a. om: Familiemæssige forhold f.eks. hvem af forældrene, der har forældremyndigheden. Forældrenes arbejds- og ansættelsesforhold. F.eks. at en af forældrene er arbejdsløs. Race, religion og hudfarve. F.eks. at forældrene er Jehovas Vidner. Politiske og foreningsmæssige forhold. F.eks. at forældrene er aktive i et bestemt politisk parti eller en bestemt fagforening. Seksuelle forhold. F.eks. at moren er homoseksuel. Strafbare forhold. F.eks. at faren er dømt for hæleri. Helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler eller lignende. F.eks. at en af forældrene eller barnet/den unge selv har kræft eller har et misbrug af alkohol. Listen er ikke udtømmende. Uddrag af relevant lovgivning: Forvaltningsloven: 27. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens 152 og 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om 1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold 32. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver. Straffeloven: 152. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Underretningspligt Pligten til at underrette tilsidesætter tavshedspligten. Det betyder, at du har pligt til at underrette kommunen, hvis du oplever forhold, som er omfattet af underretningspligten. Som plejefamilie er du offentlig ansat, og dermed omfattet af reglerne om skærpet tavshedspligt. Se mere om dette på de næste sider i denne mappe. 5

6 Arbejdet med udsatte børn og unge i Familierådgivningen Esbjerg kommune har fortsat stort fokus på arbejdet med udsatte børn og unge. Der er igangsat flere nye tiltag efter vedtagelse af Paradigme 2.0. Det tværfaglige samarbejde er pudset af ved en nylig opdatering af procedurer omkring TVÆRS møder. Der er desuden udarbejdet procedure i forhold til at arbejde med skoleforsømmelse. Familierådgivningen har blandt andet til opgave at føre tilsyn med børn og unge i kommunen og sikre, at der gives de rette tilbud på rette tidspunkt. Nogle børn, unge og familier kommer vi i kontakt med, idet familierne selv henvender sig og beder om hjælp. Andre kommer vi i kontakt med via samarbejdspartnere som skoler og daginstitutioner. Andre har vi ingen kontakt til. Det kan være svært at opdage, at et barn/en ung har vanskeligheder, hvis der ikke har været taget kontakt til Familierådgivningen. En underretning kan være en måde, hvorpå vi bliver gjort opmærksomme på, at et barn eller en ung har behov for støtte fra Familierådgivningen. Underretningspligten Serviceloven indeholder de bestemmelser, der handler om hvordan kommunerne kan og skal støtte op omkring udsatte børn og unge. Alle har pligt til at underrette kommunen, når man får kendskab til, at et barn eller en ung fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller anden nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Det fremgår af Servicelovens 154. Som offentligt ansat har man skærpet underretningspligt. Det fremgår af Servicelovens 153, at man er forpligtet til at underrette kommunen, hvis man under udøvelsen af offentlig tjeneste eller offentligt hverv får kendskab til eller grund til at antage: 1) At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte 2) At et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte pga de vordende forældres forhold, 3) At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) At et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Den skærpede underretningspligt gælder for alle offentlige ansatte og dermed også når man arbejder som plejefamilie eller aflastningsfamilie. Hvis man som plejefamilie får bekymrende oplysninger omkring plejebarnets søskende er man forpligtet til at underrette omkring disse. Underretningsforpligtelsen gælder uanset om Familierådgivningen i forvejen har en sag på barnet. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man skal underrette, så vil vi opfordre til at kontakte Familierådgivningens vagttelefon på tlf.nr Her kan man tale med en socialrådgiver og få sparring på forskellige problemstillinger omkring børn og unge og fx få svar på, om der er grundlag for en underretning og få guidning i fht. hvordan man laver en underretning. 6

7 Hvordan underretter man? Underretninger foretages via Esbjerg kommunes hjemmeside. Man skal gå ind under fanen Borger, herefter Familie og børn. Her klikker man på overskriften Bekymret for et barn? herefter overskriften Underretning. Her kommer de forskellige muligheder for underretning frem: Lave en underretning om udsatte børn / unge (private) Lave en underretning om udsatte børn / unge (professionelle) Lave en underretning om udsatte børn / unge (anonymt) Som ansat ved Esbjerg kommune, skal man vælge den, der er beregnet til professionelle, hvis man underretter om forhold, man er blevet bekendt med i kraft af sin ansættelse. Når man benytter denne adgang til underretninger, kommer underretningen automatisk korrekt ind til Familierådgivningen, så vi kan behandle og vurdere inden for 24 timer. Hvad skal der stå i underretningen? Det skal beskrives så konkret som muligt, hvorfor man er bekymret for barnet eller den unge. Hvad har man fx set, hørt eller oplevet sammen med barnet/den unge eller dennes søskende eller forældre, som gør, at man har en bekymring for barnet/den unge? Sørg for at skriv dato på for de konkrete episoder det gør det lettere for os at følge op. Det skal tydeligt fremgå, hvis man selv har talt med barnet/den unge eller forældrene omkring bekymringen. På hjemmesiden fremgår yderligere hjælpetekster. Hvad sker der efter underretning? Alle underretninger tages alvorligt - uanset om de kommer fra professionelle, privatpersoner eller fra anonyme. Når man indsender en underretning, får man tilsendt en kvittering på underretningen inden for 6 hverdage efter modtagelse af underretningen i Familierådgivningen. Inden for 24 timer efter modtagelse af en underretning, skal kommunen vurdere, om barnets/den unges sundhed eller udvikling er i fare og om der er behov for at iværksætte foranstaltninger akut. I Esbjerg kommune foregår 24 timers vurderingen i Forvisitationen, hvor der dagligt sidder to socialrådgivere klar til at vurdere på indgåede underretninger. Nogle underretninger handles der på samme dag fx ved samtale med barnet/den unge, andre følges op ved et møde med barn/ung, forældre og evt. relevante samarbejdspartnere. Man bliver ikke part i en sag, fordi man har underrettet. Det betyder, at man i udgangspunktet ikke kan få oplysninger om, hvordan Familierådgivningen agerer i forhold til underretningen. Som professionel underretter, kan man få en tilbagemelding på, om hvorvidt underretningen har betydet, at der er iværksat en børnefaglig undersøgelse, hvor man undersøger et barns/ungs forhold nærmere eller om der er iværksat foranstaltninger medmindre særlige forhold gør sig gældende. 7

8 Hvis du får brug for hjælp udenfor almindelig arbejdstid Hvis du får brug for hjælp i en akut situation udenfor almindelig arbejdstid, vedr. dit plejebarn, kan du få hjælp fra den sociale bagvagt. En akut situation kan f.eks. være, hvis plejebarnet rømmer, hvis en forælder pludselig forlanger sit barn hjemgivet eller hvis forældrene er påvirkede/beruset, når de skal hente barnet til samvær. Bagvagten er en socialrådgiver. For at komme i kontakt med bagvagten skal du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på tlf eller 114. Det er politiet, der vurderer, om bagvagten skal kontaktes. Hvis politiet vurderer, at der er behov for bagvagten, vil du blive kontaktet af bagvagten. Man kan ikke ringe direkte til den sociale bagvagt. Hvis du har haft kontakt med den sociale bagvagt eller politiet vedr. dit plejebarn, skal du snarest derefter orientere din familieplejekonsulent og myndighedsrådgiveren. Supervision Bekendtgørelse om plejefamilier 8 siger: Den kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse om anbringelse, er forpligtet til at tilbyde den fornødne supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang til både generelt og konkret godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier, samt netværksfamilier, jf. lov om social service 66 a, stk. 4. Plejefamilierne er forpligtet til at deltage heri. Det vil altså sige, at kommunen skal give supervision og plejefamilien skal modtage supervision. I Esbjerg Kommune er det en konsulent fra Familieplejen, der giver supervision. Vi definerer supervision som en hjælpsom samtale. Det betyder, at der vil være forskel fra sag til sag på, hvordan supervisionen foregår. Supervisionen foregår i et samarbejde mellem jer og jeres konsulent. 8

9 Efteruddannelse Som plejefamilie er der pligt til at deltage i efteruddannelse svarende til 2 hele kursusdage hvert år. Vi har i Esbjerg Kommune valgt at lave et kursuskatalog, hvor er der forskellige former for kurser. Kurserne er forbeholdt aflastnings- og plejefamilier. Der er 3 kurser ALLE døgnplejefamilier SKAL på: Dokumentation Livshistorie Førstehjælp Det har vi valgt, fordi vi synes, at disse 3 temaer er grundlæggende i alle plejeopgaver. Som udgangspunkt kan du ikke forvente at få dækket udgifterne til at deltage i kursus andre steder. Når du deltager i Familieplejens kurser, får du udleveret et kursusbevis. Efteruddannelseskurserne kan eks. være: Unge og selvskadende adfærd PREP-parkursus for plejefamilier Udvikling efter traumer og omsorgssvigt Børn bliver det, vi siger om dem Værktøjer til at forblive langtidsfrisk som plejefamilie Gør dit plejebarns forældre til dine samarbejdspartnere Mentalisering i familien og forældreskabet Når dit plejebarns vrede virker ude af kontrol Født med rusmiddelskade Læs mere i vores kursuskatalog. Hvis du har spørgsmål i forhold til efteruddannelse, kan du altid spørge din familieplejekonsulent Hvis du deltager i kurser andre steder, og ønsker at det skal tælle med i de 2 dage, skal du sende dokumentation til Familieplejen. 9

10 Magtanvendelse i plejefamilier Fra 1. januar 2017 gælder Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge. Loven fastsætter bl.a. rammer for plejefamilier og personales adgang til at anvende magt og foretage indgreb overfor anbragte børn og unge. Loven erstatter de tidligere bestemmelser om magtanvendelse. Lov om voksenansvar og den medfølgende vejledning definerer, at når et barn eller en ung anbringes udenfor hjemmet, er det i praksis plejefamilierne eller personalet på anbringelsesstederne, der skal sikre, at barnet eller den unge modtager den nødvendige omsorg og personlige støtte. Der er i vejledningen til loven skrevet et helt kapitel, som særligt handler om plejefamilier og netværksplejefamilier. Her fremgår det bl.a., at: plejefamilier kan foretage de samme omsorgshandlinger og indgreb over for barnet eller den unge, som forældrene kan over for deres egne børn. Det nævnes som et eksempel, at man kan lægge en arm om skulderen på barnet, for at få barnet til at følge med. Det skal dog i den sammenhæng nævnes, at hvis barnet modsætter sig, så der bliver tale om at føre barnet, så er der tale om en reel magtanvendelse, som plejefamilier ikke har lovgrundlag for at udøve. Som noget nyt nævnes det også direkte i vejledningen, at plejefamilier kan fastsætte og opretholde regler i deres eget hjem f.eks. i forhold til brug af mobiltelefoner, kan man beslutte, at disse ikke må bruges under måltider eller om natten. Hvis man i familien har en regel om, at man ikke må have mobiltelefonen med på værelset om natten, svarer dette for så vidt til aftaler om, at man skal børste tænder, komme hjem til aftalt tid osv. Hvis barnet eller den unge modsætter sig, kan man ikke tage telefonen med magt, men skal lige som i andre situationer løse situationen via andre tilgange til barnet eller den unge. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom der ikke er grundlag for at foretage magtanvendelse, herunder f.eks. at holde et barn, så er det selvfølgelig en del af opgaven som plejefamilie at sikre barnet. Det vil sige, at man f.eks. naturligvis skal stoppe et barn, der vil løbe ud foran en bil. Ligeså kan man i grelle tilfælde blive nødt til at gribe til nødværge for at beskytte sig selv i forhold til et voldsomt reagerende barn. Hvis du har været i en situation, hvor du har grebet ind overfor dit plejebarn, skal du tage kontakt til barnets rådgiver og til din familieplejekonsulent. Det er vigtigt at få drøftet situationen grundigt igennem for at sikre, at både barnet og du får den rette støtte og hjælp efterfølgende. Vil du vide mere: Lov nr 619 af 08/06/2016 LBK nr af 24/10/2016 Vejledning nr af 21/12/

11 Digital kommunikation Esbjerg Kommune kommunikerer digitalt med plejefamilier. Derfor får du en bærbar PC stillet til rådighed så længe du har plejeopgaven. Hvis du oplever tekniske problemer, kan du kontakte Esbjerg Kommunes IT-afdeling på telefon inden for kommunens åbningstid. Hvis du har andre spørgsmål, kan du rette henvendelse til familieplejekonsulent Grete Serup Hansen. ICS Esbjerg Kommune arbejder med den socialfaglige metode ICS (Integrated Children s System), og i den forbindelse er det blanketter fra ICS, der skal bruges, når plejefamilier skal udfylde statusrapporter. Du kan finde ICS blanketterne i Sensum eller på Socialstyrelsens hjemmeside: Familieplejen tilbyder kurser med fokus på statusudtalelserne. 11

12 Samvær Når et barn bor hos en plejefamilie, er det vigtigt, at barnet forsat har kontakt med sin biologiske familie. Dette fremgår af Servicelovens 71, se nedenfor. Det er myndighedsrådgiveren, der fastsætter samværet mellem barnet og familien. Hvis der skal ske ændringer i det planlagte samvær, skal dette besluttes af myndighedsrådgiveren. 71. Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste og under hensyntagen til beskyttelsen af barnets eller den unges sundhed og udvikling og beskyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af forældreansvarsloven, opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk

13 Samvær og Familieplejen Samarbejde og Fælles Forståelse Familieplejen har i samarbejde med samværskonsulenterne udarbejdet en metode for at arbejde på, at styrke samarbejdet mellem det anbragte barns biologiske forældre og barnets plejeforældre. Vi har erfaring i at samarbejdet mellem biologiske forældre og plejeforældre vanskeliggøres af forskelligt syn på og tilgange til barnet. Vi ved at et kompliceret samarbejde mellem de vigtigste voksne i et barns liv kan forhindre en positiv udvikling for barnet, derfor ønsker vi at arbejde målrettet på at styrke det vigtige samarbejde. Metoden Samarbejde og Fælles Forståelse består af undervisning på to spor: En undervisningssektion for biologiske forældre og to undervisnings-sektioner for plejeforældre. Selv om forældre og plejeforældre ikke undervises sammen, er der lagt vægt på, at I får fælles sprog. Undervisningen er meget praktisk orienteret og gøres visuel ved hjælp af tegninger og eksempler. Som afslutning på forløbet arrangeres et fælles møde mellem biologiske forældre, plejeforældrene, samværskonsulent og familieplejekonsulent. I mødet drøftes samarbejdet omkring det konkrete barn og forståelsen af barnet. Der aftales tiltag der, ud fra den nye viden og forståelse parterne har fået, kan styrke samarbejdet fremadrettet. Når et barn eller en ung anbringes i en plejefamilie og der iværksættes støttet eller overvåget samvær, kan både de biologiske forældre og plejeforældrene forvente, at de indenfor 3-6 måneder efter anbringelsen inviteres til at deltage i et forløb omkring Samarbejde og fælles forståelse. Ligeledes vil de ansvarlige konsulenter tilbyde forløbet til forældre og plejeforældre omkring børn, der i forvejen er anbragt i plejefamilie. Oftest vil det være i de sager, hvor plejebarnet også er visiteret til støttet eller overvåget samvær, men det er ikke et krav. 13

14 Mentorfamilie Nye plejefamilier i Esbjerg Kommune får tilbud om at blive tilknyttet en mentorfamilie. Hvad er en mentorfamilie? Mentorfamilies rolle er bl.a. at supplere den supervision og efteruddannelse, plejefamilier i dag tilbydes. Mentorfamilien er en mere erfaren person/familie, som ud fra egne erfaringer kan og vil stille sig til rådighed for en mindre erfaren familie. En mentorfamilie skal kunne give gode råd og lytte samt rumme eventuelle frustrationer eller begejstringer. En mentorfamilie vil ofte være til rådighed på de tidspunkter af døgnet, hvor det offentlige system har lukket. Målet med at få tilknyttet en mentorfamilie er bl.a.: At I som ny plejefamilie ikke føler jer alene At andre plejefamiliers erfaringer bliver til viden og gavn for jer At I som ny plejefamilie styrkes faglig og socialt Hvordan er proceduren? Vi vil altid forsøge at finde en mentorfamilie med det bedste match til netop jeres familie. I bliver hurtigst muligt kontaktet af en familieplejekonsulent, som er tovholder for mentorordningen. Ordningen startes herefter op med et fælles møde, hvor du møder din mentorfamilie, her deltager tovholderen også. Der vil til dette møde blive udarbejdet en samarbejdsaftale se skema herunder. Efter 3-6 måneder bliver der et opfølgningsmøde for at høre, hvordan det går. Forløbet er ca. gældende 1 år. 14

15 Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem: Mentorfamilie og mentee (ny plejefamilie) Mentee har følgende ønsker til samarbejdet: 1: 2: 3: Samarbejdet kan foregår via: Telefon SMS Mail - personlige møder: Aftaler om mødefrekvens: Særlige aftaler: Vilkår for aftalen: Samtaler er fortrolige, dog er begge parter omfattet af reglerne om underretningspligt jf. serviceloven Mentoraftalen afsluttes efter 1 år. Aftalen er indgået i samarbejde med Esbjerg Kommunes Familieplejeafdeling. Mentor og mentee er forpligtet til at indgå i evaluering sammen med Familieplejen. Mentors underskrift Dato Mentees underskrift Dato Tovholder: Navn og telefonnummer 15

16 Profil ny familie (mentee) Navne plejeforældre: Konkret eller generelt godkendt: Bopæl: Telefonnumre: Alder plejeforældre: Plejebørn nu og evt. tidligere (alder og problemstillinger): Biologiske børn: Hvad tror du, at du vil kunne bruge en mentorfamilie til: Er der noget, du ikke vil kunne bruge en mentor til: Ting vi særligt skal være opmærksom på: Andre bemærkninger plejefamilie eller tovholder: Udfyldt af tovholder navn samt dato: 16

17 Sådan kan en samtale mellem mentee og mentor f.eks. se ud: 1. Det, der fylder lige nu: Hvordan har mentee det? En konkret oplevelse, der har gjort særligt indtryk siden sidst (en særlig positiv oplevelse, en særlig svær oplevelse eller en særlig udfordrende oplevelse) 2. Dialog om planlagt tema: Aftalt på sidste møde eller telefonisk mellem møderne. 3. Opsamling: Hvad har hhv. mentee og mentor særligt hæftet sig ved, i løbet af samtalen i dag? Hvordan har samtalen været? 4. Næste møde: Aftale om næste møde evt. tema, evt. forberedelse Café-Netværk I Café-Netværk møder du andre pleje- og aflastningsfamilier ansat ved Esbjerg Kommune. I dette forum har du også mulighed for at få vendt tanker om dit arbejde som familieplejer? Kommer dit plejebarn i konflikt i samme situation hver dag? Mangler du nogen at tale med om det at være plejefamilie? Bliver du ked af det, når plejebarnet igen er blevet svigtet? Målet er: At skabe et forum, hvor der er rart at være. Hvor man oplever, at man ikke er alene. Hvor man kan blive klogere på sit plejebarn, sig selv og på relationen. At skabe et forum, hvor der er mulighed for at få luft for ophobede følelser som f.eks. sorg, afmagt og frustration. At skabe et forum, hvor der er mulighed for at få tilbudt alternative handlemuligheder. To familieplejekonsulenter deltager som værter og mødeledere, men tanken er, at det er jer aflastnings og plejefamilierne der med jeres viden og erfaring, hjælper andre plejefamilier på vej. 17

18 Sensum Opbevaring af oplysninger Pleje- og aflastningsfamilier har adgang til Sensum. Alle personfølsomme oplysninger f.eks. i mail og dokumenter, skal opbevares i Sensum. Det kan f.eks. være en handleplan eller en mail fra barnets rådgiver. ICS skemaer oprettes fra Sensum. Sensum indeholder også en mulighed for at skrive dagbog om dit plejebarn, samt muligheden for at oprette og gemme køresedler m.v. Familieplejen tilbyder kurser i Sensum. Datoer for disse kurser sendes jævnligt ud på mail. Du finder Sensum på Internet Explore: plejefamilie-ek.bosted.net (Bemærk, at der ikke skal www foran)! Øvrige oplysninger om Sensum: Kontakt familieplejekonsulent Grete Serup Hansen Nyhedsbrev fra Familieplejen Familieplejen udsender et Nyhedsbrev hver april og oktober måned til alle pleje- og aflastningsfamilier ansat ved Esbjerg Kommune. Nyhedsbrevet er tænkt som et talerør til alle jer fra alle os. Der vil være nyheder eks. i form af ændret lovgivning/lovforslag indenfor anbringelsesområdet, nye procedurer, informationer fra Myndighed, vigtige beskeder til jer fra ledelsen eller i forhold til eks. digitalisering, nye tiltage/projekter, børneorganisationers undersøgelser osv. osv. Vi har som regel et bestemt tema, der sættes fokus på, og vi er opmærksomme på, hvad der rører sig i medierne omkring de unges problematikker og bringer emnerne videre her. Vi laver relevante filmanmeldelser, boganmeldelser, anbefalinger til diverse hjemmesider, informationer omkring ledige pladser på vores efteruddannelseskurser, praktiske oplysninger m.v. Vi har haft plejemødre og plejebørn, der har lavet et lille indlæg, så alt i alt en masse forhåbentlig gode og brugbare informationer I kan læse. Er der emner, du gerne vil have taget op, er du også velkommen til at komme med forslag til os. 18 Juli2018