Bilag E: Høringssvar fra forvaltningerne

Transkript

1 Bilag E: Høringssvar fra forvaltningerne Forvaltning Område Bemærkninger Teknik & Miljø Plan Ingen øvrige bemærkninger (bemærkninger afgivet undervejs til arbejdsgruppen og ifm. administrativ udarbejdelse af materialet) Økonomi- og Personalestaben Økonomi Ingen øvrige bemærkninger (bemærkninger afgivet undervejs til arbejdsgruppen og ifm. administrativ udarbejdelse af materialet) Børn & Unge Alle områder Hvad betyder: Koordinering af tilbud Under forarbejdet har arbejdsgruppen fået yderligere kendskab til de forskellige ungetilbud i Viborg Kommune og deres målgrupper. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at der efter etableringen af en produktionsskole foretages en koordinering og eventuel sanering af ungetilbud i Viborg Kommune? Vi savner begrebet Garantiskole Job & Velfærd Arbejdsmarked Iht. arbejdsgruppens oplæg om formaliseret samarbejde: Forvaltningen opfordrer til at samarbejdet mellem produktionsskolen og andre institutioner formaliseres og er gensidigt, så der sker en sikring for unge. De nærmere rammer for samarbejdet og økonomi aftales senere Iht. arbejdsgruppens oplæg om koordinering af øvrige tilbud i Viborg Kommune: Til orientering foregår der løbende en tilpasning af tilbuddene såvel i antal som i type Ift. arbejdsgruppens oplæg om uddannelse som det primære formål: Forvaltningen vurderer, at oplæggets fokus på uddannelse i produktionsskoletilbuddet er i overensstemmelse med den kommende kontanthjælpsreform, hvor alle unge under 30 år vil få et uddannelsespålæg og skal have indsats rettet mod uddannelse. Forvaltningen vurderer, at samarbejdet med andre uddannelser ift. de praktiske opgaver vil være en realistisk mhp at understøtte elevernes motivation for at lære Ungdommens Uddannelsesvejledning UU har haft stor glæde af de produktionsskoler der er placeret i de omkring liggende kommuner, men har savnet muligheden for en mere formaliseret samarbejde. UU glæder sig derfor over muligheden for at der etableres en lokal produktionsskole, så samarbejdet kan udvides fra opgaven omkring den enkelte elev til også at handle om 1

2 Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) hvordan en lokal produktionsskole kan spille sammen med andre lokale tilbud, uddannelser, det lokale arbejdsmarked og de aktuelle behov hos målgruppen. Arbejdsgruppen rammer for en kommende produktionsskole finder UU stemmer overens med både 95% målsætningen og indholdet i den kommende kontanthjælpsreform. Reformen der beskriver en klar uddannelsesmålsætning for alle unge under 30 år kommer til at stille store krav til den indsats de unge skal mødes med, og produktionsskolen bliver i den sammenhæng en vigtig spiller. Også for de unge der trods en intensiv uddannelsesrettet indsats aldrig påbegynder en egentlig uddannelse, vil produktionsskolens rammer kunne danne baggrund ofr den proces der senere skal føre til at den unge bliver selvforsørgende i kraft af ufaglært beskæftigelse. Produktionsskolen vil kunne bidrage med en afklaring af den unges personlige kompetencer og motivation, og være et optimalt afsæt for den videre arbejdsmarkedsrettede indsats. Arbejdsgruppen beskriver et formaliseret samarbejde mellem produktionsskolen og de øvrige aktører på uddannelsesområdet. Det er et stort ønske fra UU at dette samarbejde udvikler sig til et egentligt garantiskolesystem, hvor alle unge sikres en målrettet indsats i et ubrudt forløb, og hvor samarbejdet ikke blot bygger på formaliserede samarbejdsstrukturer, men også på en fælles målsætning om at flest muligt unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Forslaget om at placere produktionsskolen i banebyen eller Vestas-grunden findes relevant. Der vil være kort afstand til centrum, samtidig med at placeringen sker i et område med andre arbejdspladser. Produktionsskoleloven Formål Et produktionsskoletilbud skal [ ] styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked [ ]. Samtidigt skal det [ ] bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. (LBK 456, 1) 1.3 Målgruppen Målgruppen for en produktionsskole er ifølge lovgivningen [ ] unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. (LBK 2

3 456, 1) Bag denne overordnede gruppering, gemmer sig en uhomogen gruppe af unge med mangeartede udfordringer og behov. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og b skæftigelse. Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Inden der kommenteres på ovenstående, vil jeg gerne slå fast, at et produktionsskoletilbud i Viborg Kommune ikke vurderes negativt, tværtimod. Mine kommentarer er blot et forsøg på at samle lidt op på de tilbud der i forvejen allerede er etableret og sætte dem lidt i relation til Produktionsskoletilbuddet, med henblik på - samlet set - at give det bedste tilbud til de unge i målgruppen/målgrupperne. Som det fremgår af formål og målgruppebeskrivelse for henholdsvis Produktionsskoletilbuddet og tilbuddet efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, er der væsentlige sammenfald. Målgrupperne er i praksis identiske, dog med den forskel, at STU Viborg har en noget bredere målgruppe. Hvis vi så inddrager EGU og den etablerede forskole til EGU, så er der ved at være rift om de unge. I oplægget til Produktionsskolen, beskrives målgrupper, der i øjeblikket er og bliver visiteret til STU Viborg. Mange af målgrupperne kræver særlig viden og ekspertice at undervise/uddanne. Denne viden og ekspertice er pt. STU Viborg, hvor der både er faglige og praktiske kompetencer til at løfte disse opgaver. De unge der er på forskole med henblik på at fortsætte på et ordinært EGU-forløb er indenfor målgrupperne til både STU Viborg og Produktionsskolen. På alle de nævnte tilbud, er der mulighed - og behov - for både at få arbejdet med praktiske og teoretiske færdigheder, med henblik på at beskæftigelse eller uddannelse. Her er der i princippet ingen forskel. Forskellen ligger dybest set i den kendsgerning, at STU i sig selv er en ungdomsuddannelse, der skal gøre de 3

4 unge klar til enten beskftigelse eller videre uddannelse i det ordinære system, evt. med specialpædagogisk støtte. Til denne opgave er der afsat 3 år. Denne ekstra tid giver ro og muligheder for at få samlet de unge op og - hvor det er muligt - at få dem videre i enten beskæftigelse (herunder beskyttet beskæftigelse og evt. aktivitetstilbud) eller uddannelse, både i gymnasial retning og erhvervsrettet. Samlet set, vil både Produktionsskoletilbuddet og forskolen til EGU, kunne rummes efter Lov om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, da denne uddannelse retter sig mod AL- LE målgrupperne. Derfor kunne det se ud til at i den kontekst er både Produktionsskolen og forskolen til EGU unødvendige, da tilbuddet allerede eksisterer. STU har modtaget unge der både har været på Produktionsskoleforløb og på EGU. Der er med andre ord i disse tilbud en restgruppe man ikke kan nå. Da Produktionsskolen, EGU og STU jo kan noget forskelligt og rammer målgrupperne forskelligt, er der i princippet plads til alle. Det er dog min klare overbevisning, at den allerbedste model i den sammenhæng vil være et fælles uddannelsesmiljø, hvor alle de gode kompetencer indenfor de forskellige tilbud samrbejdes. I alle tilbuddene er der behov for masser af praktiske værkstedsfaciliteter, der er brug for særlig specialiseret viden, der er brug for relevante praktikforløb, der brug for ordentlige og moderne undervisningsfaciliteter, herunder også idrætsfaciliteter. Det må være muligt at samle alle tilbuddene og lave et uddannelsesmiljø, der dækker bredt og hvor man kan dele BÅDE de særlige specialpædagogiske kompetencer og de praktisk faglige kompetencer. Samtidig vil et levende ungdomsmiljø og en målsætning om at se på det hele menneske (arbejde/uddannelse, bolig og fritid) kun være godt for de unge. Ovenstående kan også ses i lyset af at der er kommet ny pensionsreform, hvor passiv forsørgelse nedtones. Derfor er der brug for at sikre, at ALLE får mulighed for beskæftigelse/uddannelse efter endt tilbud, så de unge kommer ud af kontanthjælpssystemet hurtigst muligt. Dette kræver et stort og tæt samarbejde med bl.a. Jobcentret og Social Visitati- 4

5 on. Ligeledes kan ovenstående ses i lyset af den forventede erhvervsskolereform, der helt sikkert vil betyde, at endnu flere unge får svært ved at honorere de teoretiske krav til optagelse på en erhvervsuddannelse. Den samlede målgruppe må derfor forventes at stige og for at sikre så mange som muligt en regulær uddannelse bør alle kræfter samles til den opgave. Nogle ser måske økonomiske fordele ved at visitere til enten det ene eller det andet tilbud. Forskellen er vel egentlig blot, at EGU og Produktionsskolen vil få tilført midler fra staten og dermed en mindre kommunal udgift, hvorimod STU-tilbuddet allerede kompenseret på forhånd (I Viborg Kommune vel i omegnen af 18 mill. kr.+ afledte besparelser) og dermed fremstår som et dyrere tilbud. De unge har ikke mulighed for selv at vælge deres tilbud, men skal visiteres. Lad os i stedet få oprettet et tilbud, hvor det er de unges ønsker og muligheder der er i centrum og hvor der samarbejdes på tværs. Dette vil selvfølgelig indebære, at der skal samarbejdes om fysiske rammer, placering og en struktur for et tværfagligt samarbejde om de unges uddannelse. Økonomisk vil den samlede etablering være en fordel - der skal kun etableres en af hver ting. Fagligt og pædagogisk - kombineret med muligheden unikt ungdomsmiljø - vil det være en styrkelse p alle fronter. Væsentlig vil det dog være, at et evt. samarbejde bliver på lige vilkår, hvilket jo naturligvis betyder, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af de 2-3 tilbud (Evt. kun mellem STU og Produktionsskolen), med henblik på en samlet og fælles indstilling til udvalg/byråd. Det skal være et ligeværdigt samarbejde. KD - Stabs- og Byrådssekr. Team Jura (Bemærkninger afgivet undervejs til arbejdsgruppen) Det bemærkes, at PSL 1, stk. 1, 2. pkt. beskriver en produktionsskoles primære formål som et undervisningsforløb baseret på praktisk arbejde og produktion. Skoletilbuddet har til formål at styrke de unge deltageres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked; herunder i fleksjob, skånejob m.v. Det synes altså forudsat, at 5

6 produktionsskolen også kan generere unge ind på arbejdsmarkedet uden obligatoriske mellemstop i uddannelsessystemet. Den fremtidigt nedsatte bestyrelse for en produktionsskole i Viborg anbefales at være opmærksom herpå med henblik på også at sikre de kommende deltagere et produktionsskoleophold, hvor de levnes mulighed for - gennem reel produktion og praktisk arbejde - at skabe sig en arbejdsidentitet uden nødvendigvis en samtidig forventning om afklaring af et uddannelsesmæssigt valg umiddelbart efter et produktionsskoleforløb. En sådan sikring af den dobbelte hensigt med en produktionsskoleetablering, jf. Produktionsskoleloven, vil i øvrigt også være overensstemmende med Ankestyrelsens nyeste fortolkningsbidrag til det fortsat gældende beskæftigelsesredskab i LAS 46, revalidering. Ankestyrelsen fremhæver i sine nyere principafgørelser, at revalideringsredskabet har som sit primære formål at understøtte en persons tilbagevenden til arbejdsmarkedet på hurtigst mulige måde. Det betyder også, at Ankestyrelsen gentagne gange har givet afslag på revalidering til (ny) uddannelse med henvisning til, at den omhandlende person gennem sin erhvervserfaring allerede har erhvervet kompetencer, som vil kunne udvikles f.eks. gennem værksteds-/virksomhedspraktik eller korterevarende omskoling. Revalideringsredskabet synes således - for nogle unge - at kunne fungere som en fortsættelse af et produktionsskoleforløb og dermed et alternativ til et egentligt uddannelsesforløb; eller i hvert fald som en velovervejet fortsættelse af et produktionsskoleforløb, hvor egentlig produktion også har haft en fremtrædende rolle. Det ligger forudsætningsvist i målgruppebeskrivelsen i PSL 1, stk. 1, 2. pkt., at et skoleophold skal forbedre den unges muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Dermed er der tilsyneladende også gjort op med spørgsmålet om, om den unge - med den rette indsats og støtte - vil kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse eller varetage et arbejde, såfremt den pågældende efterfølgende får mulighed herfor. Herved adskiller målgruppen for et produktionsskoleforløb sig afgørende fra målgruppen for STU, idet denne målgruppe beskrives, som unge, der (definitivt) ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse - heller ikke med specialpædagogisk støtte. Det skal derfor anbefales, at forvaltningen i sin fremtidige visitation af unge til henholdsvis produktionsskolen og STU er opmærksom på denne målgruppedifference af hensyn til en 6

7 sikring af den størst mulige kvalitet for deltagerne på de respektive uddannelser. Anbefalingen gælder ligeledes ved skolens tilrettelæggelse af et formaliseret samarbejde med kommunens øvrige uddannelsesinstitutioner. Ovenstående to bemærkningspunkter skal ses som juridiske fokuspunkter i konsekvens af, at de løbende drøftelser i arbejdsgruppen om samme emner i noget omfang ikke synes at skinne igennem i arbejdsgruppens oplæg/forslag. Med nærværende bemærkninger skal Team Jura derfor tage det nødvendige forbehold for i den videre godkendelses-, etablerings- og driftsmæssige proces, idet ovenstående dog ikke vurderes at stå i afgørende vejen for en produktionsskoles etablering i Viborg Kommune. 7