Forslag til etablering af Produktionsskole i Viborg Kommune

Transkript

1 Forslag til etablering af Produktionsskole i Viborg Kommune Arbejdsgruppen: Birthe Nørskov, LOF Midtjylland Elsemarie Trøst, LO Viborg Karin N. Sørensen, Minibo Kirsten Holmgaard & Mette Selchau, Mercantec Rasmus Petersen, Viborg Ungdomsråd Svend Aage Møller, VIBORGegnens Erhvervsråd Ulla Serup Thomsen, Danske Handicaporganisationer 1

2 Indholdsfortegnelse 1.1 Indledning Vision og formål Vision Formål Målgruppen Værdigrundlag Grundstenene i et produktionsskoletilbud Arbejdsfællesskab Motivation Vejledning Værksteder Principper for værkstedstilbuddene Værkstedslinjerne Andre forløb Andre fællesskabsstyrkende aktiviteter Pædagogik og kompetencer Personalekompetencer Forstanderkompetencer Behandlingskrævende elever Samarbejdspartnere Placeringsmuligheder Øvrige bemærkninger Antal elever Køkkenfaciliteter Transport for skolens elever Koordinering af tilbud

3 1.1 Indledning Viborg Byråd godkendte i efteråret 2012 at yde grundtilskud ved etablering af en kommende produktionsskole i Viborg Kommune. Derfor tog Viborg Kommune initiativ til et interessemøde d. 6. februar 2013, hvor lokale interesserede fik mulighed for at nedsætte en interessegruppe, der kunne gå videre med forarbejdet til etablering af en sådan produktionsskole. Det har ført til nærværende forslag til værdigrundlag, vedtægter og budgetoverslag, som arbejdsgruppen nu fremsender til politisk behandling i Viborg Byråd. Arbejdsgruppens forslag skal læses som en række anbefalinger til, hvilke forhold man ved etablering af en kommende produktionsskole med fordel kan tage i betragtning. Disse anbefalinger skal ses som supplement til den lovgivning, der regulerer etableringen og driften af en produktionsskole. Etableringen af en produktionsskole skal derfor naturligt iagttage lovgivningen på området. Undervejs har arbejdsgruppen rådført sig med en række andre aktører på ungeområdet (specialister) med henblik på at afdække målgruppen for en produktionsskole, samarbejdsflader med eksisterende tilbud, relevante fag en produktionsskole kan udbyde mv. Arbejdsgruppen anbefaler, at den kommende bestyrelse og forstander vil indgå i yderligere dialog med de relevante samarbejdsparter for en given produktionsskole (uddannelser, virksomheder, ungetilbud, grundskoler mv.). Arbejdsgruppens medlemmer fremgår af forsiden. 3

4 1.2 Vision og formål Vision Den overordnede vision for en produktionsskole i Viborg Kommune er at: Skabe et tilbud, der kan give flere unge uddannelsesmuligheder, som kan give status og skabe værdi både for unge og for samfundet Formål Et produktionsskoletilbud skal [ ] styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked [ ]. Samtidig skal det [ ] bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. (LBK 456, 1) Som supplement til de af lovgivningen definerede formål, peger arbejdsgruppen på, at produktionsskolens vigtigste formål er at: Motivere til uddannelse og give mening for den enkelte Skabe stolthed hos eleverne Bidrage til at eleverne genfinder lysten og kompetencerne til at deltage i livet skabe livsduelighed Understøtte den personlige udvikling hos eleverne Gøre eleverne uddannelsesparate for derigennem at øge deres arbejdsmarkedsparathed Danne et tilbud, der tilgodeser den gruppe, der ikke tilgodeses i de tilbud, der er i dag, dvs. have stor rummelighed (alle kan rummes) Det er helt centralt, at et produktionsskoletilbud i Viborg Kommune tilrettelægges med særligt fokus på, at eleverne opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at produktionsskolen bliver en del af et formaliseret samarbejde omkring alle unge i Viborg Kommune. Det formaliserede samarbejde skal medvirke til, at unge, der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse (og i øvrigt opfylder de formelle målgruppekriterier), sikres en plads på produktionsskolen, hvilket sikrer dem et sammenhængende uddannelsesforløb, således den enkelte altid er i gang med et uddannelsesrettet forløb. 4

5 1.3 Målgruppen Målgruppen for en produktionsskole er ifølge lovgivningen [ ] unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. (LBK 456, 1) Bag denne overordnede gruppering gemmer sig en uhomogen gruppe af unge med mangeartede udfordringer og behov. Arbejdsgruppen ser en gruppe af unge uden uddannelse, som aktuelt ikke er klar til uddannelse, men som forventes at kunne blive klar hertil inden for en nærmere horisont. Gennem besøg på andre produktionsskoler, dialog med andre aktører på unge- og uddannelsesområdet i Viborg Kommune (specialister) mv. ser arbejdsgruppen en målgruppe, der er kendetegnet ved at have én eller flere af nedenstående problemstillinger: Unge i livskrise (personlige forhold, der er i vejen for den unges uddannelsesforløb) Unge personligt tabt i overgangen (hvor eksempelvis selvtilliden og selvværdet er ufuldstændigt, uregelmæssig skolegang, manglende netværk, disciplin og motivation) Unge fagligt tabt i overgangen (manglende basale fag-faglige og/eller praksisnære færdigheder) Unge med manglende sociale kompetencer (mistro til autoriteter, ønsker ikke at bidrage) Unge med handicaps eller diagnoser Unge, der ikke umiddelbart er i stand til fysisk at deltage i uddannelse eller job Unge, der har behov for øget rummelighed Unge med behov for differentiering i indlæringen Unge med manglende valgkompetencer og brancheafklaring (uklar eller ingen uddannelses- og arbejdsidentitet) På tværs af disse karakteristika er der tale om unge, der har vanskeligt ved at se meningen med uddannelse og har brug for at få opbygget selvtillid ved at gå i skole. Målgruppen har behov for et sted, hvor de kan skabe et fodfæste både fagligt, personligt og socialt, og de skal mødes med konkrete mål/delmål og have et billede af de kompetencer, de skal arbejde med. Eleverne har behov for læring, som kan tilpasses deres aktuelle behov, og at undervisningen kobles med de praktiske opgaver. De har behov for en styrkelse af deres valgkompetencer det gælder såvel personligt, fagligt som socialt. De har derfor massivt behov for vejledning på alle tre områder. Desuden har de behov for en ud-af-kommunen-oplevelse. Altså en oplevelse af, at de med deltagelse i dette tilbud ikke længere er støtte-påkrævede fra det offentlige. Målgruppens forskelligartede behov betyder, at et produktionsskoletilbud skal kunne rumme disse og kunne tilrettelægge forløb, der i pædagogik og tidshorisont kan tilpasses den enkeltes forudsætninger. 5

6 1.4 Værdigrundlag Grundstenene i et produktionsskoletilbud Arbejdsgruppen anbefaler, at produktionsskoletilbuddet er bygget op omkring tre hovedelementer: Arbejdsfællesskab (afsnit 1.4.2) Motivation (afsnit 1.4.3) Vejledning (afsnit 1.4.4) Arbejdsfællesskab Arbejdsgruppen ser det som produktionsskolens vigtigste formål at skabe et fællesskab for eleverne. Det kan ske omkring det praksisnære (arbejdet). Værkstederne og indholdet skal grundlæggende ikke være målet i sig selv, men et middel til at opnå målet om uddannelsesparate elever. Det er gennem praksis og fællesskabet, eleverne skal opnå selvtillid, motivation og kompetencer til at starte uddannelse. Det betyder også, at indholdet i en produktionsskole skal være bredere end fagene alene. Det handler ligeledes om at skabe oplevelser og kompetencer på det personlige og sociale plan. Derudover ser arbejdsgruppen det som en central præmis, at de ydelser produktionsskolens elever leverer, skal være reelle, forpligtende og konkrete. Der skal ikke foregå en som om -produktion af varer, der efterfølgende ingen aftagere er af. Nogle af eleverne har negative oplevelser forbundet med skoletiden, hvorfor det praktiske arbejde skal bruges som en vej til at genfinde motivationen til uddannelse og give eleverne en positiv oplevelse af læring. Derfor er arbejdsgruppen også optaget af, at en produktion sker gennem et tæt samarbejde med andre institutioner og organisationer i det omkringliggende samfund. Ved at ydelserne leveres uden for skolen, bliver skolen åbnet op mod lokalmiljøet, og eleverne kan derigennem få et virkelighedsnært udstillingsvindue. Det kan også give en stolthed for eleverne og et positivt image for skolen også overfor kommende elever og aftagere. Fællesskabet på en produktionsskole skal også skabes i en kombination af højskoleånd og produktionsfællesskab. Det handler om at skabe et trygt fællesskab, der gør, at eleverne har mod på at lære og at indgå i større sociale sammenhænge. Højskoleånden skal også styrke den almene dannelse. Eleverne skal lære at være opmærksomme på hinanden samt almindelig omgangsformer. Aktiviteter som idræt og fælles morgenmad vil kunne være en del af dette Motivation En stor del af fokus på produktionsskolen vil være at skulle genskabe elevernes motivation til at lære. Motivationen skal til dels skabes via de opgaver eleverne løser på skolen, men også via elevens oplevelser af at have evner og noget at bidrage med. 6

7 Derfor skal der også være fokus på udvikling af elevernes personlige og sociale kompetencer. Produktionsskoleopholdet skal kunne tilrettelægges, så eleverne kan se sig selv i en sammenhæng med andre og lære at indgå i en helhed. Samtidig skal tilbuddet også kunne gøres mere individuelt for på den måde at ramme elevens udgangspunkt. Netop en produktionsskole kan med en mere langsigtet indsats give mulighed for at øge elevernes motivation til uddannelse Vejledning Målet for vejledningen på produktionsskolen skal være at sætte den unge i stand til at træffe et realistisk valg. Eleverne har brug for at få styrket deres valgkompetencer og for at kunne orientere sig i, hvilken vej de kan gå. Det kræver, at produktionsskolen giver eleverne en mulighed for at få afprøvet og erkendt deres kompetencer under vejledning. Vejledningen skal derfor være praksisnær for de elever, der ikke har valgkompetencer. De har ikke erfaringer at bygge på. Det kan de få via værkstederne, kombinationsforløbene og virksomhedspraktikkerne. Her kan de drage erfaringer med konkrete fag og opdage kompetencer, som de herefter kan vælge uddannelse ud fra. Sideløbende med praksislæringen kan der arbejdes med de personlige og sociale barrierer. Det betyder, at selve uddannelses- og erhvervsvejledningen sker i sammenhæng med de praktiske opgaver og så vidt muligt på de ordinære uddannelsesinstitutioner, mens den personlige og sociale vejledning skal ske uden for værkstederne af produktionsskolens socialpædagogiske personale. 7

8 1.5 Værksteder Principper for værkstedstilbuddene Indholdet i produktionsskolen skal kunne justeres. Det betyder, der skal være en vis omstillingsmulighed inden for de enkelte værksteder, så de kan variere og relativt hurtigt tilpasses behov og efterspørgsel. Både i forhold til aftagerne af produktionsskolens ydelser, de retninger, der udbydes på ungdomsuddannelserne og elevernes interesser. Arbejdsgruppen anser det for afgørende, at en produktionsskoles produktion ikke er bundet op på en bestemt aftager af produkterne, som er ufravigelig. Det kan hindre elevernes uddannelses- og erhvervsafklaring og deres valg Værkstedslinjerne Et produktionsskoleforløb skal ifølge lovgivningen tilbyde undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion (LBK 456, 1). Grundlæggende skal alle eleverne tilbydes en række basisfag, der kan styrke deres forudsætninger for at deltage aktivt i ordinære uddannelser og i samfundet generelt. Disse er: Almene fag (dansk, matematik, ordblindeundervisning mv.) Dannelsesfag (f.eks. SPS Special Pædagogisk Støtte, hygiejne, samfundsfag mv.) Derudover foreslår arbejdsgruppen, at produktionsskolen er bygget op omkring tre hovedlinjer kultur, liv og fag. Bag de 3 overordnede linjer ligger forskellige værksteder/emner, som understøtter linjerne: Linje Kulturlinjen Livslinjen Fag-linjen Delelementer Frivillighed (f.eks. samarbejde med frivillige organisationer: Havearbejde, besøgstjeneste børn/unge og ældre, nødhjælp, ung til ung) Event Kreativitet (smykke, kunst, genbrug mv.) Drama og musik Trivsel fysisk og mentalt (idræt og motion, der også integreres med almene fag) Ude-liv, grønthold, skov, dyr, mv. Mulighed for favntag med bestemte faglige færdigheder og forskellige brancher - eleverne kan vælge de fag, der motiverer Bygget op som multiværksted, der kan kobles med de to andre hoved- 8

9 linjer (kulturlinjen og livslinjen) Træ Metal It Køkken Landbrug Værkstederne skal være bygget op således, at eleverne så vidt muligt kan medvirke ved ydelsens/produktets tilblivelse fra ende til anden. Det skal dog holdes in mente, at opgaverne ikke bliver af en sværhedsgrad, der forhindrer eleverne i at se målet. Det skal være obligatorisk, at eleverne deltager i de almene fag og modtager vejledning om fremtidig uddannelsesvalg. Opbygningen af linjerne giver mulighed for at skabe to typer af læring. Den direkte, hvor eleverne konkret lærer at smede, sy, regne, læse mv. Altså opnår almene faglige kompetencer (primært faglinjen). Og den indirekte, hvor eleverne via succes med de ydelser de producerer, oplever, de kan noget, og derigennem finder en motivation til uddannelse (kombination af kulturlinjen, livslinjen, kombinationsforløbene, faglinjen, fællesaktiviteter mv.). I anbefalingen af linjer og fag for produktionsskolen, har arbejdsgruppen lagt vægt på, at skolens fag skal lægge op til fremtidige uddannelsesvalg, som er realistiske. Det vil sige, at der ikke udbydes fag, der stiller eleverne noget i udsigt, som ikke efterfølgende er en realistisk mulighed for dem at indfri Andre forløb På baggrund af de tilbagemeldinger arbejdsgruppen har fået fra specialisterne, ser arbejdsgruppen, at flere unge i målgruppen ikke fuldt ud har profiteret af traditionelle undervisningsmetoder. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der i tilrettelæggelsen af undervisningsforløb tages højde for dette ved eksempelvis at lade undervisningen indgå så vidt muligt i de praktiske fag. Der bør også være opmærksomhed på, hvordan unge med manglende læse- /skrivefærdigheder motiveres til en screening og i det hele taget til, hvordan eleverne afklares inden opstart på produktionsskolen, så de får lagt en individuel plan Produktionsskolelovgivningen giver mulighed for at [ ] indtil 1/3 af produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov (LBK 2, stk. 7). Arbejdsgruppen peger på kombinationsforløb som en stærk mulighed for at give eleverne en brancheafprøvningsmulighed og støtte dem i deres uddannelsesafklaring. De meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelser skal være af mindst 2 og højest 5 ugers varighed (LBK 456, 2, stk. 4). 9

10 Der kan i enkelte tilfælde etableres andre forløb Andre fællesskabsstyrkende aktiviteter For at styrke de unges tilhørsforhold på produktionsskolen, anbefaler arbejdsgruppen, at forskellige fællesaktiviteter tænkes ind i hverdagen for eleverne. Arbejdsgruppens besøg hos andre produktionsskoler, specialisternes input og andre erfaringer viser, det er en vigtig grundsten i arbejdet med målgruppen. Disse aktiviteter kan være i form af fælles motion/idrætstilbud og fællesspisning. Det gavner både fællesskabet og lærer eleverne om trivsel/sundhed. Det kan også være via ekskursioner eller arrangementer, som eksempelvis foredrag, inspirationsture, musik, mv. Desuden kan fællesskabet styrkes via forskellige særlige undervisningsforløb eller temadage. Temadagene kan handle om almene færdigheder under temaet livsduelighed. Heri kan indgå eksempelvis personlig økonomi, hygiejne, sundhed, kost og mødestabilitet. Disse aktiviteter kan med fordel ligge om aftenen uden for undervisningstiden for på den måde at styrke elevernes netværk og fællesskabet. 10

11 1.6 Pædagogik og kompetencer Personalekompetencer Med udgangspunkt i målgruppen for produktionsskolen, anbefaler arbejdsgruppen, at personalet på produktionsskolen først og fremmest er i stand til at arbejde med vejledning og relationsdannelse mv. på tværs af fagene. Derfor er det vigtigt med fagligt, professionelt socialpædagogisk personale, der kan varetage den personlige og sociale vejledning. Det skal være personale, der kan genskabe dialog med de unge om deres fremtid og som kan skabe motivation i forhold til at bygge bro til uddannelse. Naturligvis skal produktionsskolens personale også bestå af personer med faglig ekspertise inden for de givne fagområder. Produktionsskolens pædagogiske linje skal være rummelig, anerkendende og samtidig konsekvent. Der skal stilles krav i form af realiserbare delmål til de unge Forstanderkompetencer For at sikre et godt fundament for produktionsskolens etablering og drift, ønsker arbejdsgruppen at fremsætte anbefalinger til, hvilke holdninger og kompetencer, arbejdsgruppen anser for at være essentielle hos en forstander. Forstanderen skal: Være en ildsjæl, der brænder for produktionsskolen og dens elever Udvise mod turde gå forrest på nye og uprøvede veje Have et involverende ledelsessyn og være i stand til at se helheder Være stærkt samarbejds- og netværkssøgende Have fokus på vejledningen ift. at styrke elevernes valgkompetencer Have økonomisk overblik og forhandlerevner Være tydelig Behandlingskrævende elever Erfaringerne fra specialisterne og andre produktionsskoler viser, at nogle unge i målgruppen for et produktionsskoletilbud kan være unge med psykiske problemstillinger eller misbrugsproblemer. Anbefalingerne herfra er, at produktionsskolen for disse elever kan stille krav om et behandlingsforløb parallelt med et forløb på produktionsskolen. 11

12 1.7 Samarbejdspartnere I overensstemmelse med formålet om, at eleverne på produktionsskolen skal blive uddannelsesparate, er det naturligt, at der indgås et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne som minimum i Viborg Kommune. Også udover de af lovgivningen definerede erhvervsrettede uddannelser, som produktionsskolen skal have et samarbejde med. Produktionsskoler skal samarbejde med institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Samarbejdet skal bygge på en skriftlig aftale mellem produktionsskolen og den institution, som produktionsskolen udsluser eller forventer at udsluse flest elever til. En produktionsskole kan indgå aftaler med flere institutioner. (LBK 456, 2a) En produktionsskole skal have et tæt og så vidt muligt administrativt let samarbejde med alle typer af uddannelser og ungetilbud. Her peger arbejdsgruppen på et formaliseret samarbejde. Det formaliserede samarbejde er en samarbejdsmodel mellem produktionsskolen, ungdomsuddannelserne, jobcenteret, grundskole-området, Ungdommens Uddannelsesvejledning, STU-uddannelsen m.fl. Her bliver alle unge garanteret en uddannelsesplads. Det vil sige, at unge der er frafaldstruede eller ikke er klar til at påbegynde ordinær ungdomsuddannelse (ej heller med de støttemuligheder, der eksisterer på uddannelserne), kan starte på produktionsskolen umiddelbart efter. Dog såfremt intet andet tilbud er mere relevant. På den måde sikres alle unge et sammenhængende uddannelsesforløb. Det er et vigtigt forhold for målgruppen, at der ikke er noget ophold i deres forløb, så de overlades til sig selv. En produktionsskole vil skulle have et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). UU står for vejledningen til uddannelse og erhverv for unge årige, og har på den baggrund kendskab til produktionsskolens målgruppe og til uddannelses- og erhvervsmuligheder. Samtidig er det UU, der vurderer, hvorvidt en ung er i målgruppen for et produktionsskoletilbud. Derudover foreslår arbejdsgruppen, at der etableres et netværk af eksterne samarbejdspartnere omkring skolens produktion /ydelser. Disse er organisationer, der giver mulighed for opgaver, events, aktiviteter, særlige projekter. Det kan eksempelvis være daginstitutioner, Hvolris Jernalderlandsby, Hærvejsfestivalen, Paletten, frivilliges netværk, foreninger, virksomheder mv. I netværket af de eksterne samarbejdsparter indgår ikke uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionerne vil indgå som selvstændige samarbejdspartnere, som en del af kombinationsforløbene eller som en del af den 1/3 af et produktionsskoleforløb, som bør anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov (LBK 456, 2, stk. 4) De elever på en produktionsskole, som har udfordringer med de grundlæggende færdigheder skal tilbydes undervisning heri (LBK 456, 2, stk. 5). Man kunne med fordel forestille sig, at denne undervisning sker i et samarbejde med andre tilbud, der udbyder denne 12

13 undervisning. Her vil skolen kunne trække på den ekspertise som disse institutioner allerede har opbygget. I tråd med det ønskede formål om at gøre eleverne uddannelsesparate, opfordrer arbejdsgruppen en kommende produktionsskole til at sikre en størst mulig tilknytning til ungdomsuddannelserne. 13

14 1.8 Placeringsmuligheder Arbejdsgruppen har opstillet en række kriterier for placering af en kommende produktionsskole. Disse kriterier tager udgangspunkt i de linjer arbejdsgruppen peger på, produktionsskolen kan udbyde. Det er vigtigt at sikre, at produktionsskolens linjer også kan udfoldes med den placering, skolen får jf. lovbekendtgørelsen, der fastsætter, at Produktionsskoletilbud skal gennemføres i egnede lokaler med værkstedsindretning eller faciliteter svarende til skolens virksomhedsplan (LBK 456, 2, stk. 9) Derudover bør der tages hensyn til den forventede målgruppe, der skal møde på skolen. Erfaringen i andre sammenhænge med denne målgruppe af unge er, at det ikke må være for vanskeligt at nå frem til tilbuddet. For det i sig selv kan være en barriere for at frekventere tilbuddet. Det er også centralt, at produktionsskolens placering gør det muligt for unge fra alle byer i Viborg Kommune og unge fra andre kommuner at komme frem til produktionsskolen med mindst mulig transport. Samtidig er det afgørende, at en produktionsskoles placering så vidt mulig understøtter et image for skolen, som et attraktivt og dynamisk uddannelsesforberedende tilbud. Kriterierne er: Central placering i Viborg by og gerne i et levende område Tæt på bus og/eller tog Adgang til faciliteter fælles med andre ungetilbud og /eller uddannelser (idræt, fællesarrangementer mv.) Plads til evt. udvidelse Værkstederne skal kunne udfoldes i nær-miljøet og/eller der skal være relativt let adgang til andre arealer, hvor fagene kan afprøves (f.eks. på andre uddannelsesinstitutioner) Med disse kriterier in mente har arbejdsgruppen med hjælp fra Viborg Kommunes Planområde afsøgt, hvilke placeringsmuligheder, der er egnede. Planområdet har taget afsæt i dels de kriterier arbejdsgruppen har opstillet, de gældende regler på området (lokalplaner, støjkrav mv.) samt dels de fag/linjer arbejdsgruppen peger på, produktionsskolen kan udbyde. Herefter har planområdet fremlagt fordele og ulemper ved en række forskellige mulige placeringer. Arbejdsgruppen har ud fra planområdets forslag foretaget en vurdering af, hvilke lokaliteter, der i videst muligt omfang tilgodeser produktionsskolens formål og indhold. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen en placering af produktionsskolen i området i eller omkring den kommende Viborg Baneby, alternativt på arealet ved den tidligere Vestas-grund. Se bilag C. 14

15 1.9 Øvrige bemærkninger Antal elever I det tidligere forarbejde vedr. etablering af en produktionsskole i Viborg, har der været tale om 70 årselever. Lovgivningen definerer, at der skal være minimum 40 årselever førend en produktionsskole kan godkendes til etablering og drift. Arbejdsgruppen skønner og anbefaler på baggrund af de tidligere beregninger at der budgetteres med 50 årslever år 1 og dernæst 60 årselever år 2. Det skyldes dels at det kan tage tid for en kommende produktionsskole at blive bygget op til fuld størrelse, dels at arbejdsgruppen ønsker at anbefale et realistisk etableringsgrundlag Køkkenfaciliteter Det er arbejdsgruppens anbefaling, at produktionsskolens elever ikke driver kantinedrift. Dog skal der være køkkenfaciliteter tilgængelige for deltagerforplejning m.v. Det kræver et produktionskøkken. Det kan også på længere sigt give mulighed for en evt. udvidelse til en kantinedrift, hvis behovet opstår Transport for skolens elever Arbejdsgruppen ser, at en produktionsskole vil skulle have en bus til rådighed. Det vil kunne understøtte formålet. Både for at kunne besøge ordinære ungdomsuddannelser, tage på fællesudflugter og for i nogle tilfælde at kunne afhente elever ved manglende fremmøde. Det vil også gælde, når et hold af elever f.eks. vil skulle ud at lave en teaterforestilling eller skovarrangementer for børnehavebørn, hvor det kræver, der er udstyr med Koordinering af tilbud Under forarbejdet har arbejdsgruppen fået yderligere kendskab til de forskellige ungetilbud i Viborg Kommune og deres målgrupper. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at der efter etableringen af en produktionsskole foretages en koordinering og eventuel sanering af ungetilbud i Viborg Kommune. 15