DIIS REPORT. INFORMATIONSOPERATIONER ET POLITISK MIDDEL I KRIG ELLER FRED? Af Dan Brømsøe Termansen DIIS REPORT 2005:3

Transkript

1 DIIS REPORT INFORMATIONSOPERATIONER ET POLITISK MIDDEL I KRIG ELLER FRED? Af Dan Brømsøe Termansen DIIS REPORT 2005:3 DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES 1

2 Copenhagen 2005 Danish Institute for International Studies, DIIS Strandgade 56, DK Copenhagen, Denmark Ph: Fax: Web: Cover Design: Carsten Schiøler Layout: Allan Lind Jørgensen Printed in Denmark by Vesterkopi AS ISBN: Price: DKK (VAT included) DIIS publications can be downloaded free of charge from Hardcopies can be ordered at Wholesale for booksellers: Nordisk Bogcenter A/S, Bækvej 10-12, DK-4690 Haslev, Denmark Ph: Fax: Denne publikation indgår i DIIS s Forsvars- og Sikkerhedspolitiske Studier, som foretages på en bevilling fra Forsvarsministeriet. Dan Brømsøe Termansen, orlogskaptajn 2

3 Indhold Forord 4 Abstract 5 Indledning 6 Kapitel 1: Informationsoperationer: Hvad, hvem og hvorfor 9 Begrebet information 11 Betydning af informationer som magtmiddel 12 Det strategiske 12 Det militært operative og taktiske 14 Sammenfatning af informationsoperationers anvendelse 17 Kategorisering af informationsoperationer 18 Kapitel 2: Informationsoperationer i og udenfor krig 21 Informationsoperationer og krigsteorien 21 Informationsoperationer og folkeret 23 Paradokser og udfordringer 28 Sammenfatning af informationsoperationer i og udenfor krig 32 Samlet vurdering 36 Kapitel 3 37 Konklusion 37 Perspektivering af informationsoperationer for Danmark 40 Appendiks 43 Om DIIS s Forsvars- og Sikkerhedspolitiske studier 51 3

4 Forord Jeg er en lang række personer taknemmelig for deres hjælp og bidrag til denne rapport. Det gælder medarbejdere ved DIIS Afdeling for Konfl ikt- og Sikkerhedsstudier, Forsvars Akademiets Fakultet for Højere Militær Uddannelse (det nuværende Fakultet for Strategi og Militære Operationer), Forsvarets Efterretningstjeneste samt Udenrigsministeriet. Desuden skylder jeg tak til følgende personer, der har fungeret som ressourcepersoner og/eller stillet sig til rådighed for interview: Tony Rowlands, Head Information Operations Public Diplomacy Department, Foreign and Commenwealth Office, London; William V. Parker, Office Director Bureau of International Information Programs, Office of Strategic Communication, US Department of State, Washington DC; Jock Chalmers, Wing Commander MA RAF, Info Ops Plans2, Directorate of Targeting and Information Operations, Ministry of Defence, Whitehall, London; James T. Brenner, Colonel United States Army Joint Chiefs of Staff, Deputy Directorate Infomation Operations, Psychological Operations Division J-3 DDIO POD, The PENTAGON, Washington DC; Christopher Fitzgerald, Counselor for Press and Cultural Affairs, United States Embassy, Dag Hammerskjölds Allé, København; Robert B. Petersen, Office of Strategic Communication, Bureau of International Information Programs, US Department of State, Washington DC; Lars Nicander, Director, National Center of IO studies, Swedish National Defence College, Stockholm; Niels Anders Kjær Olsen, Kommandør, Forsvarsattache, Den Danske Ambassade, London; Carsten Ankjær Jensen, Ministerråd, Den Danske Ambassade, Washington DC; Jens Friis Autzen, Brigadegeneral, Forsvarsattache, Den Danske Ambassade, Washington DC; medarbejdere på Joint Forces Staff College Library, a component of National Defense University, Norfolk, Virginia; medarbejdere på Marine Corps University Library, Quantico, Virginia; medarbejdere på de danske forsvarsattacheers kontorer på ambassaderne, i London specielt Nina Vester og i Washington Oberstløjtnant Per Lyse Rasmussen og Linda Hansen. Alle disse personer har medvirket til at øge min viden om området og forbedre rapporten, men fejl og mangler, der fortsat måtte være, er alene mit ansvar. Dan Brømsøe Termansen Kø benhavn,

5 Abstract Recent interventions in Afghanistan and Iraq have showed the use of information operations such as psychological operations and public diplomacy at a very early stage of confl ict and before the actual military confrontation. The focus of this report is to partake in the ongoing discussions of the concept and use of information operations. The report shows that information plays an important role at the strategic as well as the operational, tactical level in shaping a favourable operation environment and in the battle of achieving supremacy of decision and information. The report develops a categorisation of information operations according to their effect, purpose and in connection to the level of confl ict (peace confl ict war stabilisation). Information operations are as a consequence divided into two categories. The report connects the two categories of information operations with theories of war and international law in order to determine whether information operations are means in peace or war. This leads to a focus on purpose and effect as useful parameters in determining the nature of information operations in peace and war. 5

6 Indledning Psykologiske operationer, vildledning, manipulation af data, informationsblokade, computervirus og public diplomacy samt af lytning og fysisk ødelæggelse af IT-infrastruktur er alle dele af begrebet informationsoperationer. Gennem de seneste konflikter i Afghanistan og Irak har dele af disse operationer været iværksat langt tidligere end hidtil og måneder inden en egentlig militær konfrontation. Men hvor går grænsen mellem operationer, der henføres til handlinger i krig og operationer, der udgør et led i en krisehåndtering eller blot er indeholdt i det sædvanlige internationale diplomatiske samkvem? Hvem anvender informationsoperationer, og hvilket formål tjener de? To spørgsmål er centrale for belysning af området: Hvordan begribes informationsoperationer og Hvordan afgøres det hvilke handlinger, der kan henføres til henholdsvis krig og fred? Spørgsmålene er interessante af flere grunde. For det første fi ndes der ikke en bredt anerkendt defi nition af informationsoperationer. For det andet, hvis informationsoperationer skal udgøre et egnet middel i fred, krise, krig og videre i stabilisering og genopbygning, må de kunne relateres til en konfl iktskala, og for det tredje fordi et afbalanceret gensvar kan blive aktuelt ved et omfattende informationsangreb. Rapporten opstiller i den forbindelse en kategorisering af operationer i forhold til operationernes effekt og formål og i forhold til en konfl iktskala fra fred over krise til krig. Samlet peger både krigsteori og folkeret på, at informationsoperationer skal vurderes ud fra effekt, og at den samlede effekt afgør, hvorvidt der er tale om krig. Rapporten konkluderer, at der overordnet findes to hovedformål, der definerer anvendelsen af informationsoperationer: Forsøg på at opnå en gunstig perception og handlingsmønster i forhold til egne interesser i denne rapport kaldet perceptionshåndtering og forsøg på at opnå beslutningsoverlegenhed i forhold til en modstander i rapporten 6

7 benævnt C4ISRW. 1 Det første hovedformål er fortrinsvis langsigtet og relaterer sig hovedsagelig til freds- og krisesituationer. Det andet hovedformål er mere kortsigtet og relaterer sig i højere grad til krigens rum, dog uden en klar adskillelse. Det strategiske niveau betjener sig hovedsageligt af perceptionshåndtering, mens det militære operative fortrinsvist anvender C4ISRW. Også her uden klar adskillelse. Begge typer informationsoperationer indeholder både et offensivt og defensivt element. Rapporten konstaterer, at forudsætningen for at udføre både offensive og defensive informationsoperationer baserer sig på adgang til valide efterretninger. Rapporten konstaterer endvidere, at informationsoperationer udgør et middel i både fred, krise og i krig. Anvendelsen begrænses dog af bl.a. folkeretten, men der fi ndes ikke en klar afgrænsning af, hvilke operationer der kan henføres til handlinger i henholdsvis krig og i fred. Derimod sker vurderingen med baggrund i formål og den samlede effekt af handlingerne. Grundet informationsoperationernes anvendelse, karakter, metoder og aktører vurderer rapporten, at anvendelse af Informationsoperationer i høj grad bør forankres på politisk niveau som led i både krisehåndtering og krig. Informationsoperationer har traditionelt været militært område. Men gennem 90 erne har operationerne udviklet sig med stor hast, så de fra at være fokuseret på rene militære handlinger i krig i form af bl.a. kommando- og kontrolkrigsførelse og psykologiske operationer, nu også dækker over det civile domæne i og uden for krigen. Dette gøres gennem bl.a. public diplomacy og public information, instrumenter som også det politiske niveau betjener sig af i den almindelige kommunikation med opinioner, stater og andre internationale aktører. Informationsoperationer er som begreb således ikke dækket af en bredt anerkendt defi nition, men er genstand for en stadig diskussion i både militære og civile kredse i nationale og internationale sammenhænge. 2 Rapporten er således ikke 1 Command Control Communication Computer Intelligence Surveillance and Reconnaissance Warfare. Begrebet er konstrueret til denne rapport og valgt fordi disse elementer alle betegner områder, der relaterer sig til Boyds OODA-loop. Se kap. 1 for uddybning af OODA-loopet. C4ISRW kan derfor ikke genfi ndes i militære doktriner mv. 2 Forskellighederne kan bl.a. studeres i Myriam Dunn, Information Age Confl icts. A study of the Information Revolution and a Changing Operating Environment, Zürcher Beitrage zur Sicherheitpolitik und Konfliktforschung, nr. 64, Zürich: Forschungsstelle für Sicherheitspolitik und Konfl iktanalyse, 2003, samt den svenske rapport fra arbetsgruppen om informationskrigföring, Åtgärder och skydd mot informationskrigföring, Chefen för Försvarsdepartementet, Stockholm

8 udtømmende for så vidt angår defi nitioner og anvendelsesområder, men skriver sig ind i den igangværende diskussion. Den skal i denne sammenhæng ses både som formidlende i relation til forståelsen af informationsoperationer og som et bidrag til debatten om at begribe informationsoperationer i et overordnet perspektiv. Rapporten er struktureret i tre kapitler, hvor kapitel 1 først og fremmest diskuterer anvendelse af informationer ud fra et magtperspektiv med baggrund i informationers betydning og anvendelse. På baggrund heraf opdeles informationsoperationers anvendelse af i to hovedelementer defi neret af operationernes formål. Kapitel 2 analyserer informationsoperationerne i forhold til folkeret og krigsteori. Informationsoperationerne søges relateret til en konfl iktskala og dermed en opdeling i handlinger i og udenfor krig. Afslutningsvis konkluderer kapitel 3 på informationsoperationers anvendelse og perspektiverer deres relevans for Danmark. 3 3 Denne rapport skal ses i sammenhæng med Dan B. Termansen, Informationsoperationer. Et nødvendigt instrument i dansk krisehåndtering, DIIS Report 2005:2. 8

9 Kapitel 1 Informationsoperationer: Hvad, hvem og hvorfor Der er skrevet meget om begreberne informationsoperationer og informationskrigsførelse. Ved en gennemlæsning af materialet kan man konstatere to ting: Dels er det ikke muligt at finde en entydig definition af informationsoperationer, og dels omhandler meget af litteraturen den egentlige militære anvendelse af informationsoperationer, doktriner herfor og implementering af informationsoperationer i den militære planlægning. En mindre del af litteraturen samler sig om de juridiske aspekter, og en del er fokuseret på begreberne cyberwar og computer network attack der, som navnene antyder, behandler anvendelsen af computernetværk i moderne krig. Hvordan informationsoperationer generelt anvendes som offensivt middel, og hvordan informationsoperationer som helhed anvendes på det strategiske plan, fylder meget lidt i litteraturen. Forklaringen er blandt andet, at anvendelsen af informationer som middel traditionelt har været en militær operationsform i form af kommando- og kontrolkrigsførelse (C2W), elektronisk krigsførelse mv. (EW), og psykologiske operationer (PSYOPS). Det er operationsformer, også kaldet informationskrigsførelse, der primært anvendes af militære enheder med henblik på at støtte militære operationer, hvortil der er knyttet specifi kke taktikker, metoder og midler. Derfor er hovedparten af litteraturen fokuseret på det militært operative og taktiske plan. 4 Størstedelen af den militære litteratur foreskriver integration af strategiske informationshandlinger i den militære udførelse i form af militære doktriner. Men da det militære niveau ikke kan diktere den politiske anvendelse af informationsoperationerne, er områderne public diplomacy og public information, strategisk psykologiske operationer og military diplomacy ofte beskrevet perifert men som vigtige relaterede områder. En anden forklaring på den sparsomme litteratur 5 kan være, at informationsoperationer er politisk sensitive, idet de søger at influere modpartens vilje gennem 4 Se bl.a. doktriner som Joint Chiefs of Staff, Joint Doctrine for Information Operations, Joint Publication 3-13, 9. oktober 1998, Pentagon, Washington, og The Joint Doctrine and Concepts Centre, Information Operations, Joint Warfare Publication 3-80, UK Ministry of Defence, 2002; Department of the Airforce, Airforce Doctrine Document 2-5, Information Operations, Washington,1998; Department of the US Army, Informations Operations, Field Manual No 100-6, Washington, Denne rapport har ikke kunne anvende en række klassificerede dokumenter vedrørende emnet. F.eks. er dokumenter TS3600.1, Information Warfare blevet afl øst af DOD Information Operations hvilket kunne indikere et strategisk fokus. Begge er klassificeret Hemmelige. Flere NATO dokumenter, som kunne bekræfte samme tendens, er ligeledes klassificerede eller endnu ikke udgivet offi cielt. 9

10 påvirkning og manipulation af følelser, opfattelser, perception og holdninger. En påvirkning der i visse tilfælde medfører undergravning af andre staters autoritet. 6 Da begrebet og anvendelsen tilmed ikke direkte er omfattet af folkeretten, befi nder informationsoperationer sig i en gråzone, hvorfor flere publikationer er klassificerede og dermed ikke tilgængelige for hverken et større publikum eller forfatteren til denne rapport. Nyere artikler 7 om informationsoperationer anerkender imidlertid en overordnet strategisk betragtning i forhold til den offensive anvendelse. Dette er desuden i tråd med konceptet om eff ekt baserede operationer, 8 der er en holistisk tilgang, der netop åbner mulighed for at behandle operationer, der har som formål at informere og påvirke både det politiske og militære niveau i alle faser fra krise over krig til postkrigshandlinger. Tendensen i bl.a. krigen i Kosovo, krigen mod terrorisme og krigen i Irak er da også, at informationsoperationer anvendes langt bredere og af en bredere vifte af aktører. De seneste konflikter er blevet indledt med en bevidst formning af informationsrummet som et afgørende element i krisehåndteringen. En formning der i sidste ende dannede rammen for indsættelse af militære enheder. 9 I den seneste Irak-krig har dette være udtalt i forbindelse med USA s og Storbritanniens koordinerede indsats i informationskampagnen op til krigen samt den massive anvendelse af information i selve krigsførelsen. 10 Fraværet af en lige så målrettet informationskampagne, som fokuserede på 6 I IO skelnes i den amerikanske faglige litteratur mellem wetware, software og hardware. Wetware er den menneskelige organisme, hvor en kampagne påvirker hjernen og hjertet (Følelser værdier, holdninger og tillid). 7 f.eks. Douglas H. Dearth, Shaping the Information Space, Journal of Information Warfare, årg. 1, nr. 3, Det overordnede koncept for kampagner, der skal skabe en effekt, som tvinger modparten ind i et givent handlingsmønster, er i den militærstrategiske verden blevet kaldt Effektbaseret Operationer.(Effect Based Operations EBO). Det er en filosofi, der i højere grad fokuserer på den ønskede effekt i en given konflikt ved at have en totaltilgang til sin modpart. Konceptet baserer sig på anvendelse af højteknologi og informationsoverlegenhed og en integration af både psykisk og fysisk effekt. EBO fokuserer således ikke på en opdeling af krise og krig samt krigsudbrud, idet der er tale om en integreret anvendelse af alle tilgængelige midler herunder informationsoperationer og militær kamp med henblik på at informere, overtale, manipulere, narre, true og eller tvinge en modstander til at følge et handlingsmønster defineret af eget mål. En mere holistisk tilgang afspejles desuden i et doktrinarbejde i NATO, som nødvendigvis må sammenkoble det politiske niveau med det militær operative. 9 Dan B. Termansen, Informationsoperationer. Et nødvendigt instrument i dansk krisehåndtering, DIIS Report 2005:2. 10 ibid 10

11 overgangen fra krigshandlinger til stabiliseringsoperationer, 11 understreger blot behovet. Konfl ikterne har især tydeliggjort nødvendigheden af en sammentænkning af budskaber i den forudgående krisehåndtering, den militære indsættelse og den efterfølgende stabiliserings og genopbygningsoperation. 12 Dette understreger tydeligt, at informationsoperationer ikke kun begrænser sig til hverken krigstilstanden eller militære enheder, men også omfatter en række ikke-militære aktører og et ikke-militært publikum før, under og efter den militære intervention. Denne konstatering trækker informationsoperationer ud af krigens rum og udfordrer de traditionelle militærdoktrinære sammenhænge mellem operationsformer, taktikker, våben, mål og midler. Udviklingen i de seneste år har for det første vist, at påvirkning med information har opnået en fremtrædende position i konfl ikter og for det andet, at informationsoperationer nu anvendes målrettet og koordineret af en bred kreds af aktører i formningen af konfl iktmiljøet. 13 Anvendelsen tjener dog samme overordnede formål som tidligere nemlig at påvirke andre ved hjælp af information med henblik på at fremme egne interesser, og derfor skal den stadig være samlet under en overordnet koordinerende strategi. 14 Begrebet information Informationssamfund, informationsalder og informationsrevolution er begreber, der beskriver informationsstrømmens accelererende hastighed, større kapacitet, højere grad af fleksibilitet og større mængder, der kan transmitteres for stadig lavere omkostninger. Dette øger menneskers mulighed for at kommunikere og udnytte større mængder af data i tid og rum. Brugen af informationsbegrebet har imidlertid mange kritikere, som mener, at der er gået infl ation og mode i begrebets anvendelse, uden der kan påvises hverken revolutioner eller særlige samfundsstrukturer, der berettiger særskilte betegnelser. Begrebet information 11 I Irak har det givet sig til kende i bl.a. 3. Infanteri Divisions Lessons Learned rapport som kan downloades på 12 Ibid 13 Dan B. Termansen, Informationsoperationer. Et nødvendigt instrument i dansk krisehåndtering, DIIS Report 2005:2. 14 Allerede for 2500 år siden påpegede Sun Tzu, at informationer var en selvstændig og essentiel faktor før og under krigen. Se også Dan B. Termansen, Informationsoperationer. Et nødvendigt instrument i dansk krisehåndtering, DIIS Report 2005:2. 11

12 dækker desuden over forskellige ting i forskellige akademiske discipliner. I fysikken er information blot en mængde af data. En særskilt videnskab beskæftiger sig med koblingen mellem data og viden. 15 Information tolkes også som bindeledet mellem data og bevidsthed i den såkaldte kognitive pyramide. Information er her placeret i et hierarki, hvor der fra grundformen data kan udledes information, der kan bruges til opbygning af en bevidsthed, som til sidst anvendes til dannelse af viden. 16 Denne sammenhæng bygger på data som råmateriale, hvor sortering, bearbejdning, perception og anden behandling leder til højere kognitive niveauer. Alle disse niveauer anvendes i informationsoperationerne og er alle en del af processerne i Boyds OODA-loop, der er en procesmodel, som vil bliver forklaret senere. For enkelthedens skyld ser denne rapport alle kognitive niveauer under et, således at information i rapportens brede perspektiv dækker over både rå data, viden, beskrivelse af omgivelser, processer og sammenhænge. Betydning af informationer som magtmiddel På det strategiske plan bliver samfund og stater mere og mere afhængige af informationer og informationsteknologien bag. Disse teknologier og informationer må derfor beskyttes og informationer bliver dermed en del af staters sikkerhedsinteresser. På samme måde bliver andre staters informationer og teknologier interessante for påvirkning, idet de i samme grad må have indflydelse på strategiske beslutningstageres handlinger. På det militære operative og taktiske plan har informationer ligeledes en voksende betydning idet krigen i lighed med samfundet bliver digitaliseret. Krigen har transformeret sig som krig også gjorde under industrialiseringen 17 i retning af at blive krig på og med informationer. Derfor bliver information mere afgørende end i tidligere krige. Det strategiske John Arquilla og David Ronfeld 18 argumenterer i bogen In Athena s Camp for, at informationer udgør en fj erde dimension i en stats magtmidler. De tre 15 Se bl.a. Edward Waltz, Information Warfare, Principles and Operations, Boston Artech House, 1998, s Sammenhængen er beskrevet i John Arquilla and David Ronfeldt, In Athenas Camp, Information, Power, s 146; eller Edward Waltz, Information Warfare, Principles and Operations, Boston Artech House, 1998, s se bl.a. Alvin Toffler and Heidi Tofler, War and Antiwar, Boston: Little brown, John Arquilla and David Ronfeld, In Athena s Camp, United States Dept. of Defense, Offi ce of the Secretary of Defense, Nationale, Washington 1997, s

13 traditionelle dimensioner i statens grand strategy er økonomisk, politisk og militær magt. Tesen er, at de tre oprindelige magtmidler i stigende grad er afhængige af information for at opnå det fulde potentiale, og at mangel på information vil forhindre staten i at implementere sine magtmidler over for andre. Derudover har information den egenskab, at de implicit fordrer, at magtmidlerne indgår i en synergi, hvor informationerne er den integrerende faktor, ligesom de forbinder statens grand strategy med magtmidlerne. Hermed faciliterer brugen af informationer en grand strategy. Dette perspektiv på information, som indskriver sig i den realistiske tradition, illustrerer hvordan information som særskilt begreb både opfattes som et selvstændigt magtmiddel og samtidig udgør en enabler og multiplier i forhold til elementerne i statens grand strategy. Den neo-liberale tradition, som ser internationalisering og globalisering som den transformerende kraft i verden, bygger implicit på information som den altafgørende faktor. Internationalisering og globalisering som konstruktioner ville ikke have nogen mening, hvis muligheden for informationsudveksling ikke var til stede. Alvin Toffler 19 mener, at magt opnås gennem tre ting: Vold, penge og viden. Toffler ser i informationsalderen en forskydning af magten fra at være baseret primært på vold og rigdom til i langt højere grad at basere sig på viden. Internationalisering og globalisering betyder altså, at informationstilgængelighed og dermed også afhængighed får større og større betydning i samkvemmet mellem stater, mellem sociale enheder og mellem virksomheder og organisationer. Information udgør dermed en mere og mere betydende strategisk ressource. En ressource som er afgørende for en stats, organisations eller virksomheds eksistens. En strategisk ressource skal nødvendigvis beskyttes for at bevare brugerens handlefrihed. Man skal kunne sikre sig en fortsat adgang til informationer, ikke mindst rigtige og nøjagtige information. At information udvikler sig til at være en strategisk ressource, giver mulighed for at anvende området til at tvinge sin vilje igennem overfor en 19 Alvin Toffl er and Heidi Tofl er, War and Antiwar Boston: Little brown,

14 modpart eller blot påvirke en modpart til at handle anderledes, end han ellers ville gøre. En aktør ønsker naturligvis størst mulig handlefrihed, hvorfor han tvinges til at beskytte sin adgang til information. Overfor en aktør, der aktivt anvender informationer, herunder misinformation, kræves det i tillæg, at man bruger kræfter på at validere de information, man bygger sine beslutninger på og opnår sin handlefrihed med. Information kan altså anvendes som et middel til at nå sine mål og mangel på information (eller handling på baggrund af forkert information) vil i bedste fald begrænse ens handlemuligheder og i værste fald medføre skade. På det strategiske plan bliver handlemulighederne ofte underkastet påvirkninger fra tredjepart i konfliktsituationer. Det være sig på det diplomatiske plan i forhold til det internationale samfund generelt, internationale organisationer, koalitioner, allierede og modstanderens venner og allierede, samt i forhold til forskellige folkelige opinioner, som primært får deres information fra medierne. En given aktør må agere inden for dette rum med henblik på at forme f.eks. et konfliktforløb, som skal tjene egne interesser bedst muligt. Handlefriheden opnås gennem en vis grad af accept af ens handlinger. Handlinger som skal tolkes og vurderes af tredjepart. Det er derfor klart, at tredjeparts opfattelse (perception) må være så gunstig som muligt for at handlefriheden bliver størst. Derfor drejer den strategiske informationsanvendelse sig om at skabe en gunstig perception hos andre i det internationale miljø inklusive de relevante opinioner. Det militært operative og taktiske I forhold til militære operationer har krigens karakter ændret sig fra en styrkeprøve på våbenmagt i form af nedslidningskrige, hvor antal af krigsskibe, fly og kampvogne var afgørende, til en moderne krig, der baserer sig på overlegenhed i handling, hurtighed og fleksibilitet. Muligheden for at forlade nedslidningskrigen er bl.a. opstået på baggrund af indførelse af informationsteknologi i og digitalisering af kamprummet. Udviklingen er bl.a. beskrevet som revolutionen i militære anliggender (Revolution in Military Affairs - RMA) og udmønter sig bl.a. i konceptet om den netværksbaserede krig (Netcentric Warfare - NCW), hvor omdrejningspunktet er kommando og kon- 14

15 trol, kommunikation, computere, efterretninger, overvågning og genkendelse. (Command, Control, Communications, Computers, Intelligence, Surveillance and Recconnaissance C4ISR). Den amerikanske vision for de amerikanske militære styrker i beskriver således, at alle fremtidige militære operationer baserer sig på informationsoverlegenhed. Herigennem opnås et bedre overblik, der medfører hurtigere og bedre beslutninger, som igen giver mulighed for fokuseret indsættelse af militære styrker i højintensive operationer. John Boyd 21 beskriver netop denne, ikke nye men nu langt mere fremtrædende, sammenhæng i den moderne krigsførelse i sin model, som er gengivet nedenfor. Kort fortalt beskriver Boyds OODA Loop en stiliseret proces, enhver aktør gennemgår utallige gange i løbet af f.eks. en militær operation. Den indeholder fi re hovedelementer nemlig observation, orientering, beslutning og handling (Observe, Orientate, Decide, Act - OODA). Processen kan ikke siges at starte et eller slutte et bestemt sted, men fasen observation vil være et logisk udgangspunkt. OBSERVATION HANDLING ORIENTERING BESLUTNING 20 Joint Chiefs of Staff, Joint Vision 2020, Washington John Boyd, A Discourse on Winning and Losing, Maxwell, Air University 1987, eller The Essence of Winning or Loosing, 1995 ( 2001). 15

16 Boyds OODA-loop: Observation: Som forudsætning for enhver beslutning om handling indsamles data om den omgivende virkelighed. Kilderne kan være visuelle, elektroniske (efterretningsindhentning, visuel, radar, kommunikation mv.) Da der ofte ikke er ressourcer til at observere alt, hvad der foregår, skal dataindhentningen fokuseres. Dette gøres ved, at de øvrige elementer alle giver feedback på de områder, som er interessante. Orientering: En stor mængde data er i sig selv ikke anvendelig. Den skal fusioneres, så der så vidt muligt fremkommer et konsolideret billede af omverdenen. Data bliver fortolket og udviklet og leder frem til en opfattelse (perception) af virkeligheden. Denne perception afhænger af bl.a.: Mængde af data til rådighed Evne til at sammenholde og analysere data Kulturel baggrund Tidligere erfaringer Tradition I denne proces er aktøren i høj grad afhængig af at kunne overskue, behandle, analysere og styre sin dataindhentning. Beslutning: På baggrund af opfattelsen af omverdenen træffes der beslutning om handling. Hvis datamængden er ufuldkommen (mangler data) eller er forældet vil en handling ikke tjene sit formål. Evnen til at tage beslutning afhænger af, hvorvidt der findes en konsolideret opfattelse af omverdenen. Hvis ikke, projicerer beslutningstageren egen perception over, udfylder dermed hullerne i data og handler derefter. Handling: Når beslutningen om handling er taget, skal den fø res ud i livet. Her afhænger denne evne af at have forbindelser til det udfø rende niveau (kommunikation, loyalitet) samt at kunne disponere over de rette midler (fleksibilitet, hurtighed og effektivitet). 16

17 Gennemløbet af en sådan proces medfører en handling, som ændrer på omverdenen, hvorfor fornyet dataindsamling og analyse skal foretages. Som aktør, er det afgørende hele tiden at kunne opretholde et smidigt forløb, hvor alle dele interagerer. Dette således at de rigtige data anvendes til hurtige analyser, der igen hjælper med at tage beslutning på det bedst mulige grundlag, og hvor der kan reageres med de rigtige midler i forhold til omverdenen på det rigtige tidspunkt. Det betyder implicit, at det må være lige så vigtigt at hæmme sin modstander i at optimere sit beslutningskredsløb. Det kan opnås ved at forhindre modstanderen i at indsamle efterretninger, validere og orientere sig i dem, træffe effektive beslutninger samt vanskeliggøre udførelsen. Med andre ord sinke modstanderens OODA-loop for dermed at gennemføre handlinger, der ændrer omverden til egen fordel hurtigere, end modstanderen kan nå at reagere og tilpasse sig. Forløbet indeholder altså både et defensivt og et offensivt element. Det defensive består i at holde så mange informationer om egne forhold skjult for modstanderen så længe som muligt, samtidigt med at man beskytter egen beslutningscyklus. Sådanne metoder kunne være hemmeligholdelse af planer, skjulte operationer, vildledning, camouflering og bluf. Det offensive element retter sig direkte mod modstanderens OODA-loop med henblik på aktivt at manipulere, sinke eller ødelægge loopet. At påvirke modstanderens perception fremstår samtidig som et vigtigt offensivt element i processen som følge af beslutningstagerens egen projektion på det ufuldkomne datagrundlag. Med andre ord, kan man påvirke det niveau, der behandler og konsoliderer samt beslutter, kan man påvirke modstanderens handlinger. Stiller man to aktørers OODA-loop overfor hinanden opstår der et kapløb om at handle hurtigst. Den aktør, som taber kapløbet, skal på ny gå tilbage i sit OODA-loop for at foretage en fornyet dataindsamling og analyse, fordi hans tidligere analyse nu er blevet overhalet af virkeligheden. Dermed vil den tidligere besluttede handling ikke længere tjene hans interesser bedst muligt. Sammenfatning af informationsoperationers anvendelse Uanset hvilket niveau man betragter, strategisk eller militært operativt/taktisk, så har information en afgørende rolle. Dels som ressource der både skal beskyttes og anvendes aktivt (offensivt) for at opnå et gunstigt informationsmiljø, dels som en kamp for at opnå beslutnings- og informationsoverlegenhed. Ved 17

18 den bevidste anvendelse af information med henblik på at opnå en given effekt fi ndes der således to hovedformål: Det ene hovedformål er at opnå gunstig perception hos modtageren. Det relaterer sig fortrinsvis til aktører hvor målet er at forme f.eks. et konfliktrum der tjener egne interesser samt at sikre sig handlefrihed. Det andet hovedformål er at opnå informations- og beslutningsoverlegenhed i forhold til sin modstander. Denne kamp er karakteriseret ved en polaritet i parternes mål og formål samt at den enes handlinger har direkte indflydelse på den andens. Kategorisering af informationsoperationer Som følge af ovenstående analyse kan en kategorisering se ud som følger: Begreberne i modellen er beskrevet i flere uklassificerede militære doktriner og åbne artikler. Se bl.a. Joint Chiefs of Staff, Joint Doctrine for Information Operations, Joint Publication 3-13, 9. oktober 1998, Pentagon, Washington DC; The Joint Doctrine and Concepts Centre, Information Operations, Joint Warfare Publication 3-80, UK Ministry of Defence, 2002; Department of the Airforce, Airforce Doctrine Document 2-5, Informations Operations, Washington, 1998; Department of the US Army Informations Operations, Field Manual No 100-6, Washington,

19 Informationsoperationer: Bevidst anvendelse af information med henblik på at opnå given effekt Opnå gunstig perception Opnå beslutnings- og informationsoverlegenhed Perceptionshåndtering I kraft af: Politisk indflydelse Økonomisk indflydelse Militær kapabilitet Troværdighed Efterretninger C4ISR krigsførelse (C4ISRW) I kraft af: Efterretninger (udnyttelse) Kapabilitet Offensiv med henblik på at opnå gunstig perception: Strategisk Kommunikation (US) Public Diplomacy (EU) Int. Public Diplomacy (US) Psykologiske operationer (PSYOPS hvid og grå. Se omstående forklaring) Military Diplomacy Civil og Militær Flagwaving CIMIC Afskrækkelse ved politisk og/eller militær eskalation Public Information (Europa) Public Affairs (US) Media Operations (UK) USA: Strategisk påvirkning indeholder: International Influence Activities International Public Information Public Diplomacy PSYOPS Strategic Deception Activities Covert Influence Activities Designated Computer Network Ops Defensiv: Strategisk operationssikkerhed Counter Propaganda Information Assurance Offensiv med henblik på at bryde eller forstyrre modstanders OODALoop: Kommando og kontrolkrigsførelse C2W Computer netværks angreb CNA PSYOPS, hvid, grå og sort Elektronisk krigsførelse EW Operationsblokade Fysisk skade (Kinetisk) Vildledning Defensiv med henblik på at optimere eget OODA-Loop og forhindre at egen information bidrager til modstanderens: Information Assurance Operationssikkerhed operativt og taktisk Computer netværksforsvar CND Fysisk sikkerhed Robusthed Efterretninger er en gennemgående forudsætning for både offensive og defensive informationsoperationer. Opnås bl.a. ved indberetninger fra ambassader, aflytninger, spioner, militære efterretningsenheder mv. 19

20 En uddybning af begreberne fi ndes i appendiks til denne rapport. Både det strategiske og det militære niveau må have en interesse i både gunstig perception og beslutnings- og informationsoverlegenhed, idet det ene områdes effekt vil have indflydelse på det andet område. Det strategiske niveau vil have interesse i at forhindre sin modpart i at opnå beslutningsoverlegenhed, da egne muligheder for at præge konfl iktrummet derved bevares. Ligeledes vil en gunstig perception hos relevante opinioner i operationsområdet lette det militært operative niveau med at opnå beslutnings- og informationsoverlegenhed. Både fordi egne muligheder for at indhente efterretninger forbedres og fordi gunstig perception i bedste fald hæmmer modpartens OODA-loop ved at forstyrre elementerne i orienterings- og beslutningsfasen. Den ønskede effekt er således styrende for hvem, der skal påvirkes, af hvilket niveau, af hvem og med hvilke midler. Med andre ord er effekten af informationsoperationerne udgangspunktet for anvendelse af dem. Dermed kan hverken midler, aktører eller niveauer alene anvendes til kategorisering af informationsoperationerne. Tilbage står den ønskede effekt og formålet med operationerne som de kategoriserende faktorer. 20

21 Kapitel 2 Informationsoperationer i og uden for krig Formning af et konfliktrum har kun værdi, hvis det formes efter egne interesser. Derfor skal konfl iktrummet kunne eskaleres og deeskaleres på kontrolleret vis. Afgørelse af, hvornår informationsoperationer er handlinger i fred, krise eller krig, samt om et informationsangreb vil medføre gengældelse med anvendelse af militære midler, er således afgørende for deres anvendelse. Med henblik på at afgøre hvilke informationsoperationer der sker i og uden for krigen, må det være hensigtsmæssigt at sammenholde dem med både krigsteorien og folkeretten. I det følgende vil perceptionshåndtering og C4ISRW blive sammenholdt med disse to områder med henblik på at afgøre, hvilke handlinger der udløser kriterier for krig. Informationsoperationer og krigsteorien Ved at forhindre eller manipulere dele af modstanderens OODA-loop nedsættes hans beslutningshastighed, hvilket giver mulighed for at komme modstanderen i forkøbet. Modstanderen er dermed trængt i defensiven og må derfor hele tiden tage stilling til en ny virkelighed. Modstanderens OODA-loop når dermed aldrig at blive gennemført optimalt. 23 Modstanderen søger på samme måde at skade sin modparts OODA-loop, samtidigt med at han beskytter og optimerer sit eget. Den ene parts handlinger har dermed direkte virkning på den andens situation. Eller med andre ord den ene skriver loven for den anden, hvilket er en af krigens afgørende vekselvirkninger i Carl von Clausewitz krigsteori. 24 Flere af elementerne i Clausewitz tanker om krig, kan ved nærmere analyse genfi ndes i principperne for informationsoperationer, mens andre ikke er helt så klare. Clausewitz beskriver i sine bøger det helt fundamentale i, hvad han ser som krigens væsen og indre sammenhænge. Dette anvender Clausewitz til at adskille krigens praksis fra andre former for praksis, og derfor fi nder hans teorier god anvendelse i en afgørelse af, hvorvidt informationsoperationernes væsen hører til krigen eller ej. Følgende punkter er i den forbindelse interessante: 23 Efterfølgende fortolkning af Boyd er foretaget af forfatteren med henblik på at illustrere hvorledes informationsoperationer virker på en modstander. Det ligger således ikke direkte i Boyds model at anvende Informationsoperationer i konkurrencen om at komme indenfor modstanderens OODA-LOOP som ifølge Boyd. Alligevel er informationsoperationer implicit et integreret middel. 24 Carl von Clausewitz, Om Krig, oversat og redigeret af Nils Berg, Rhodos, København 1986, s

22 Kampen om beslutningsoverlegenhed virker efter Clausewitz regler, hvor der er to modstandere som har polære mål og hensigt i en tvekamp. 25 Målet med krigen er jf. Clausewitz at gøre modstanderen værgeløs. At bringe modstanderen i en sådan tilstand, at han ikke længere kan forhindre, at vi påtvinger vores vilje. 26 Dette kan sammenlignes med målet med C4ISRW. Imidlertid er sammenfaldet dog ikke fuldstændigt, idet Clausewitz karakteriserer krigen som voldshandling i det fysiske rum. 27 Anvendelse af information som middel sker derimod i et rum en dimension der adskiller sig fra traditionelle operationer, som gennemføres i de fire fysiske dimensioner som land-, sø-, luft- og rumoperationer. 28 Anvendelse af information som middel vil i de fleste tilfælde kun indirekte have en voldelig effekt. F.eks. vil manipulation af computere og krydsfelter i IT-netværk kunne skabe et sammenbrud af lufttrafi kkontrolsystemer eller hospitalsudstyr og derigennem medføre skade på mennesker og strukturer. Voldshandlingen bliver primært indirekte, men ikke dermed mindre. Måske snarere tværtimod. I Clausewitz perspektiv ligger perceptionshåndtering derimod uden for krigens praksis, idet de sammenlignes med det politiske niveau, som ifølge Clausewitz omfatter andre overvejelser 29 med involvering af tredjepart. Derfor er der ikke er polaritet i mål og hensigt i en tvekamp mellem to modparter. Perceptionshåndtering er netop underlagt disse vilkår med flere modstridende overvejelser, hvor informationsoperationerne f.eks. skal skabe holdnings- og adfærdsændringer i en fri debat. Til gengæld læner perceptionshåndtering sig i højere grad op ad en anden krigsteoretiker, som i høj grad fokuserer på anvendelse af information som et selvstændigt element før og under krigen. Sun Tzu skrev allerede for 2500 år siden at vejen til sejr går gennem viden om sig selv og ikke mindst viden om fjenden. Dermed siger Sun Tzu implicit, at informationer om egne forhold skal sikres, så de ikke falder 25 Ibid s Ibid s Ibid s Land, sø, luft og rumkrig er modsat IO alle metriske dimensioner. Derfor skal den femte dimension IO opfattes som omsluttende de øvrige fi re. 29 Clausewitz s

23 i modstanderens hænder. Sådanne informationer vil jo netop give modstanderen en fordel i kampen. Samtidig siger Sun Tzu, at efterretninger (information) om modparten er afgørende for at få overtag i kampen. Evnen til at indhente og behandle og ikke mindst formidle information er dermed en strategisk ressource. Sun Tzu beskriver desuden anvendelse af udtalt signalgivning, afskrækkelse og offensiv anvendelse og udnyttelse af information og manipulation. 30 Dette vil kunne afværge krigen, hvilket er det højest opnåelige for Sun Tzu. Strategisk vildledning, operationssikkerhed og information assurance begreberne bygger på samme betragtninger under perceptionshåndtering. Kategorisering i perceptionshåndtering og C4ISRW strider således ikke umiddelbart mod krigsteorien. Med andre ord er den del af den offensive anvendelse, som retter sig mod ændring af andres opfattelser via information, således ikke krig i krigsteoretisk forstand, hvorimod en kamp om informations- og beslutningsoverlegenhed falder indenfor krigens praksis. Informationsoperationer og folkeret Umiddelbart skulle man tro, at folkeret ville bifalde anvendelsen af informationer som middel til at afgøre stridigheder mellem aktører på den internationale scene, f.eks. hvis krigen udelukkende blev ført i cyberspace uden tab af menneskeliv. Teknologien og globaliseringen har imidlertid, som anført tidligere, gjort det muligt at påføre andre endog betydelig skade på liv og levned. Ikke som en direkte effekt af anvendelse af informationsvåbnet, men som en følgevirkning. Nedbrud af kommunikation, manipulation af information samt påvirkning af perception skaber kaostilstande med sammenbrud af infrastruktur, strategiske magtstrukturer og lidelser for civilbefolkningen til følge. Manipulation med trafikkontrolsystemer for luftfart, togtrafik kan medføre store tab især ved samtidig sletning eller manipulation med f.eks. sygehuses elektroniske databaser og kommunikation eller med nationale alarm og redningssystemer. Indgreb i et lands strategisk vigtige kommunikations- og kontrolsystemer vil kunne blive opfattet som et forvarsel om forestående militært angreb og dermed medføre eskalering af en konfl ikt. Handlinger som disse, der kan henføres til CNO, har en relativ enkel kausalsammenhæng, men er ofte yderst vanskelige at konstatere endsige at spore. 30 SunTzu - Sun Pin, The Complete Art of War, oversat og kommenteret af R.D.Sawer, Westview Press 1996, s. 18 og

24 PSYOPS kan være lettere at konstatere men derimod vanskelige direkte at forbinde med virkningen som eneste årsag. F.eks. mener nogle, at spredningen af hadske og falske budskaber via radio som i Rwanda og i det tidligere Jugoslavien muligvis var den udslagsgivende faktor i forbindelse med folkedrab. 31 Det samme gælder også udsendelser på TV i Libanon. Tv-stationer sender programmer, som opfordrer til at gennemføre omfattende selvmordsangreb på Israel, 32 samt skaber et udtalt fjendebillede af USA, Israel og andre vestlige lande. I lande, som er teknologisk og handelsmæssigt globaliseret, kan en informationsblokade medføre udelukkelse fra internationale finansielle markeder, kollaps af private virksomheder og børser, sammenbrud af internet og telekommunikation mv. Dette kan skabe intern uro og socialt sammenbrud, plyndringer og ustabilitet. Informationsblokaden vil muligvis kunne gennemføres med stor effekt af en gruppe handelsmæssigt betydningsfulde lande i fællesskab. Den afledte effekt vil være vanskelig at forbinde direkte med blokaden. Anvendelse af information som netop beskrevet, må rent logisk være begrænset af folkeret på lige fod med de begrænsninger, der fi ndes for staters anvendelse af vold overfor hinanden. Men da anvendelse af informationsoperationer ikke direkte medfører fysisk ødelæggelse, krænkelse af suverænitet eller anvendelse af væbnet magt, som folkeretten bygger på, 33 opstår der en række usikkerheder, når handlingerne skal sættes i forhold til krig og fred. Usikkerhederne forstærkes i øvrigt af, at det folkeretlige regime består dels af folkelig sædvane, 34 samt globale og europæiske konventioner. Nogle stater har kun underskrevet men ikke ratificeret flere af konventionerne. En vurdering af informationsoperationer i forhold til traditionelle militære 31 Lawrence T. Greenberg et al, Information Warfare and International Law, Washington: National Defense University Press, 1998, kapitel Omtalt bl.a. i DR webnyheder, Quiz i Hizbollah-TV rykker grænser, 20. April FN Charteret opererer med begreberne aggression, væbnet magt og magtanvendelse, når spørgsmålet om f.eks. Sikkerhedsrådet kan behandle et givent spørgsmål, eller om hvorvidt et land har ret til handlinger i selvforsvar. Er bl.a. beskrevet i FN charterets artikel 51 samt FN generalformsamlings Agressionsdeklaration, resolution 3314 af 14. december Aggression består bl.a. i krænkelse af suverænitet med væbnet magt. 34 F.eks. dele af FN havretskonvention, samt FN resolution vedr. defi nition på aggression. 24

25 våben 35 vil umiddelbart være nærliggende, når krigshandlingerne skal erkendes. Anvendelse af information adskiller sig dog alligevel afgørende fra traditionelle våben i forhold til folkeret på flere områder 36 Informations evne til at gennemtrænge landegrænser, bevæge sig gennem atmosfæren eller gennem netværk som betjenes af multinationale selskaber eller neutrale lande udfordrer suverænitetsprincippet. 37 Informationsstrømmen er tillige ofte vanskelig at spore. Den fysiske ødelæggelse på mennesker og strukturer som følge af anvendelse af Informationsvåbnet er enten indirekte eller ikke eksisterende og dermed væsentlig forskellig fra den fysiske ødelæggelse, som en bombe forårsager. Informationsvåbnets umiddelbare måltyper som f.eks. kommunikationsknudepunkter og individers perception er typisk ikke dem, som udgør det endelige mål for påvirkning. Den endelige effekt af informationsvåbnets anvendelse er således vanskelig at definere og spore. Dermed udfordrer det afgørelsen af, hvorvidt der er tale om et legalt mål i fred eller i krig. Civile enkeltpersoner eller grupper har i dag mulighed for at gennemføre computerangreb med en ødelæggende virkning på stater i en grad, som tidligere kun var muligt for andre stater. Koordinatsystemet nedenfor viser et udpluk af forskellige mål, virkninger og grad af intervention, der kan være tale om i forbindelse med offensive handlinger. Modellen skal illustrere vanskeligheden i at anvende folkerettens defi nitioner i afgørelsen af, hvorvidt der er tale om krig, og hvorvidt de udpegede mål er legitime i krig og fred. 35 F.eks. kinetiske våben der refererer til den sprængeffekt, en bombe har, eller den energi et projektil udgør. Kinetiske våben omfatter dermed traditionelle våben, der baserer sig på påvirkning ved hjælp af fysisk masse 36 Se bl.a. Lawrence T. Greenberg et al, Information Warfare and International Law, Washington, National Defense University Press 1998, kapitel Fysiske krænkelser af et andet lands grænser kan erkendes og er eksplicit omtalt I FN charteret. 25

26 Måltype Militær enhed Strategiske kommandoog kontrolsystemer Fly, tog, fysik infrastruktur Internet og telefonsystemer Forstyrrelse af kommunikation, civil og militær Propagandaudsendelse, undergravning af magtbase Manipulation med trafikkontrolsystemer, fly, tog Virusangreb som sætter computere ud af funktion Omfattende bombning af kommunikationsinfrastruktur Præcisionsbombe mod kommunikationscenter Ødelæggende virkning Udsendelse af radiosignaler og jamming Manipulation med computere Spioner Bestikkelse, afpresning af embedsmænd Intervenering/suverænitetskrænkelse Krydsermissil Besættelse af mindre område 26

27 Yderst på hver af de tre akser fi ndes handlinger som enkeltvis uden megen tvivl kan kategoriseres som krigshandlinger. De udgør samtidig ekstremerne inden for informationsoperationerne. Følgende bemærkninger skal knyttes til hver af akserne: Den lodrette akse illustrerer forskelligheden i måltyper, og hvorvidt de er militære eller ej. I folkeretten er militære mål legitime i krig men ikke i fred. Derimod kan der i situationer, hvor en handelsembargo er indført, være voldsomme påvirkninger mod både civile og militære måltyper. I et sådant scenarie kan provokerede sammenbrud af militære enheder eller strategiske kommando- og kontrolsystemer blive opfattet som aggressioner, der sandsynligvis muliggør handlinger i selvforsvar 38 i folkeretlig forstand. Herved fremkommer der et paradoks, som medfører, at måltypen ikke umiddelbart kan anvendes til at afgøre, hvorvidt der er tale om en krigshandling eller ej. Den ene vandrette akse illustrerer graden af suverænitetskrænkelse ved anvendelse af forskellige informationsoperationer. Det er vanskeligt her at definere det eksakte punkt for, hvornår suverænitetskrænkelsen er af en sådan karakter, at den berettiger et gensvar i folkeretlig forstand. Anvendes traditionelle våben i informationsoperationerne er afgørelsen dog ikke så svær. Graden af suverænitetskrænkelse kan altså ikke alene anvendes til at skelne mellem krig og fred. Den anden vandrette akse illustrerer graden af den fysisk ødelæggende virkning, som i folkeretten hjælper med til at definere bl.a. en aggression. Den går fra propagandaudsendelser, som ingen fysisk virkning har, til den indirekte, og eventuelt omfattende fysiske effekt, som manipulation med IT-netværk kan have. Disse handlinger er imidlertid ikke direkte omfattet af definitionerne om aggression, men anses mere som kriminelle handlinger. I lighed med ovenfor er afgørelsen knap så svær, hvis der anvendes traditionelle våben for at opnå en måske meget begrænset ødelæggende virkning. Hvis ødelæggelse af IT-infrastruktur med virusangreb gennem internettet kan have samme effekt som bombning, og samme IT-infrastruktur anvendes både civilt og militært, kan krigen ikke defi neres entydigt. Informationsoperationer 38 FN charter se diskussion ovenfor. 27