NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

Transkript

1 NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 6. september Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 110/16 (K.N. Eqqartuussiviup sul.nr. RIG-NUU-KB ) Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu Unnerluussaq Inuusoq [ ] 1943 oqaatigineqarpoq imaattoq E Q Q A R T U U S S U T: Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiviup eqqartuussutaa Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivik eqqartuussuteqarpoq ulloq 7. januar 2015 (2016-iusussaagaluarpoq). Eqqartuussummi tamatumani unnerluutigineqartoq avatangiisinik illersuineq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 9-mi 22. november 2011-meersumi 37, nr. 2-mik, naleqq. 36, imm. 4, unioqqutitsinermut pisuusutut isigineqarpoq. Unnerluutigineqartoq eqqartuunneqarpoq kr inik akiligassinneqarluni, naleqq. inatsimmi tassanerpiaq 66, imm. 1, nr. 2, naleqq. 68, imm. 1. Suliareqqitassanngortitsineq Eqqartuussut taanna unnerluutigineqartumit nunatta eqqartuussisuuneqarfianut suliareqqitassanngortinneqarpoq.

2 2 Piumasaqaatit Unnerluussisussaatitaasunit piumasaqaatigineqarpoq atuuttussanngortitsisoqassasoq. Unnerluutigineqartoq piumasaqaateqarpoq suliaq Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivimmut utertinneqassasoq. Eqqartuussisooqataasut Suliaq suliarineqarpoq eqqartuussisooqataasartut peqataatinnagit. Piffissaq suliap suliarineqarneranut atorneqartoq Suliaq nunatta eqqartuussisuuneqarfiani tiguneqarpoq ulloq 17. maj Suliamik ilassutitut saqqummiussinneq Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiata A 011/16-imi eqqartuussisut suliaannik allassimaffimmi 31. januar 2016-imeersumi, taamanikkut Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisup suliaq suliareqqitassanngortitaq nunatta eqqartuussisuuneqarfianut toqqaananrtumik nassiussimallugu, ilaatigut oqaatigaa imaattoq: Eqqartuussisooqataasup suliamut attuumassuteqarpallaarsinnaanera Ersersinneqarpoq suliaq Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivimmi suliarineqarsimasoq eqqartuussisooqataasartut peqataatillugit. Eqqartuussisooqataasut ilaat tassaavoq [ ], Namminersorlutik Oqartussani immikkoortortaqarfimmi aqutsisuusoq, maanna Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoqarfiusumi. Naak [ ] namminersorlutik oqartussani qullerpaatut atorfeqanngikkaluartoq taamaattumillu eqqartuussisooqataasutut mattunneqanngikkaluartoq, naleqq. eqqartuussisarnermik inatsimmi $ 36, imm. 2, suliami matumani isumaliutigineqartariaqarpoq pissutsinik taassuma illuinnaasiunngilluinnarneranik qulalersitsisinnaasunik atuuttoqarnersoq, naleqq. eqqartuussisarnermik inatsimmi 51. Tamatumunnga atatillugu oqaatigineqarpoq suliaq aallartissimasoq Nunamut namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfiup ulloq 7. december 2012-imi nalunaaruteqarneratigut. Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiata suliamik nassiussiutigaluni politimesteri oqaaseqaqqussavaa naalakkersuisoqarfimmi allami immikkoortortaqarfimmi aqutsisup suliami, Naalakkersuisut ataanni naalakkersuisoqarfiup nalunaarutigisaani, eqqartuussisooqataanera pillugu. Aammattaaq ingammik oqaaseqaateqarfigeqquneqarpoq naalakkersuisoqarfiup taassuma akiligassiissutip annertussusaa pillugu ulloq 9. juli 2013-imi oqaaseqaateqarnera, oqaaseqaateqartoqarsimalluni

3 3 naalakkersuisoqarfiit suliassaannik allannguinerup kingorna Ineqarnermut Immikkoortortaqarfik, eqqartuussisooqataasup aqutsisuuffigisaa, Pinngortitamut Avatangiisinullu immikkoortortaqarfillu kattunneqarsimallutik tassaalerlutik Ineqarnermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik. Eqqartuussisut suliaannik allassimaffiup uumap assilineqarnera Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivimmi illersuisuusimasumut aamma nassiunneqassaaq, illersuisorlu nunatta eqqartuussisuuneqarfianut oqaaseqaateqarsinnaavoq politimesterip suliassanngortitsilluni allakkiaa eqqartuussisooqataasullu suliamut attuumassuteqarpallaarsinnaanera pillugu oqaaseqaatai tigoreerunigit. Kalaallit Nunaanni Politimesterip allagaanit 5. februar 2016-imeersunit ilaatigut ersersinneqarpoq: Eqqartuussisooqataasup [ ] suliamut attuumassuteqarpallaarsinnaaneranut apeqqummut tunngatigullugu pissutsinik, eqqartuussisup illuinnaasiorluinnannginnera pillugu qulalersitsisinnaasunik, atuuttoqarsorinngilara. Eqqartuussisooqataasup Namminersorlutik Oqartussat ataanni naalakkersuisoqarfimmi sulisuunera taassuma illuinnaasiunnginneranik qulalersitsissutaasorineqanngilaq. Naalakkersuisoqarfiit assigiinngitsut marluk imminnut attuumassuteqanngitsutut isigineqartariaqarput, eqqarsaatigalugu suliassaat assigiinngitsut marluusut aamma pissutsinik, pisortaqarnermut imaluunniit suleqatinik qajassuussinermut tunngasunik, atuuttoqartoq takuneqarsinnaanngilaq. Naalakkersuisoqarfiup suliassaanik allannguinermi Ineqarnermut Immikkoortortaqarfik, eqqartuussisooqataasup pineqartup aqutsisuuffigisaa, Pinngortitamut Avatangiisinullu immikkoortortaqarfillu kattunneqarput tassaalerlutik Ineqarnermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik. Naak Ineqarnermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik akiligassiissutip annertussusaa pillugu ulloq 9. juli 2013 oqaaseqaateqaraluartoq tamanna eqqartuussisooqataasup illuinnaasiortuunnginneranut qulalersitsissutaasorinngilara. Tamatumunnga atatillugu pingaartippara eqqartuussisooqataasoq pineqartoq Ineqarnermut Immikkoortortaqarfimmi, pinngortitamut avatangiisinullu suliassaqarfiup tungaatigut soqutigisaqarfiunngitsumi, aqutsisutut sulisoq, tamannalu uppernarsarneqarpoq ineqarnermut tunngasut naalakkersuisoqarfimmiit kingusinnerusukkut avissaarteqqinneqarmata taamaalillunilu ineqarnermut tunngasut ullumikkut Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoqarfiup ataaniillutik. Ilisimatitsissutigineqartut malillugit eqqartuussisooqataasup ineqarnermut tunngasut kisiisa suliarisarsimavai taamaalillunilu pinngortitamut avatangiisinullu tunngasunik suliaqartarsimanani. Oqaaseqaateqartuuvoq I1, maanna Pinngortitamut, Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfimmi suliasuusoq. I1 pinngortitamut avatangiisinullu tunngassuteqartunik suliaqartuaannarnikuuvoq ineqarnermullu tunngassutilinnik qaqugukkulluunniit suliaqartarsimanani. Pingaartipparattaaq ineqarnermut immikkoortortaqarfik pinngortitamut avatangiisinullu immikkoortortaqarfillu sivikitsuinnarmik kattussimasimasut, tassami taamaallaat 2013-imi apriilimiit imi novembarip tungaanut kattuteqqasimapput, tamatumalu kingorna pingortitamut avatangiisinullu immikkoortortaqarfik immikkoortillugu avissaartinneqarsimavoq.

4 4 Tamatuma saniatigut oqaatigineqarpoq pissutsini taamaattuni nunatsinni pissutsit sillimaffigisariaqartut. Tamatumunnga atatillugu eqqartuussisarnermik inatsisip oqaaseqaatitai innersuussutigineqarput, tassani ersersinneqarluni isumalioqatigiissitat erseqqissatigigaat naak aalajangersagaq danskit eqqartuussisarnermik inatsisaanni 61-ip oqaasertaasa assinginik oqaasertaqaraluartoq siunissami atuinissami pissutsit, Kalaallit Nunaanni atuuttut, isiginiarlugit immikkut aalajangersaasoqartassasoq. Oqaatigineqarportaaq I1-p ilisimatitsissutigisimagaa eqqartuussutissamik isumaqatigiinniuteqartoqarmat ulloq taanna eqqartuusseqataasoq pineqartoq oqaloqatigisimallugu, taassumalu ilsimatitsissutigisimagaa pisoq eqqartuussisumut eqqaasimallugu, eqqartuussisullu tamanna ajornartorsiutaannginnerarsimagaa. Advokat Peter Nisgaard Brinkip ianit 23. maj 2016-imeersumit ilaatigut ersersinneqarpoq: Eqqartuussisooqataasup [ ] suliami marloqiusamik inissisimaffeqarsimanera pillugu ilisimatitsissutigineqartut tunngavigalugit piumasarissavara suliaq Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivimmi aallaqqaataaniik suliarineqartussanngorlugu utertinneqassasoq. Eqqartuussisooqataasup suliamut attuumassuteqarpallaarsinnaaneranik pasitsaassinerinnarluunniit naammappoq eqqartuussisooqataasup suliamik suliaqanngilluinnarsimassagaluarneranut pissutigitissallugu, sulili ajornerulerpoq eqqartuussisooqataasup nammineerluni ajornartorsiut maluginiarsimammagu, tassami eqqartuussisooqataasup eqqartuussisoq suliamut attuumassuteqarpallaarsinnaanini pillugu nammineerluni oqaloqatigisimavaa, tassanilu eqqartuussisuusup tamanna akuerisimannguatsiarpaa ataanilu atsiortoq tamanna pillugu oqaloqatiginagu. Eqqartuussutissamik isumaqatigiinniuteqarnermi ajornartorsiut tassaasimavoq eqqartuusseqataasartup aggersarneqarsimasup takkutinngitsoornera, tamatumalu kingorna [ ] isumaqatigiinniuteqarnissap aallartinnissaa minutsinik 15-inik sioqqullugu aggersarneqarsimanera. Taamaalilluni eqqartuussutissamik isumaqatigiinniuteqarnermik ingerlatsisimaneq isornarluinnartuuvoq, uffa suliamut attuumassuteqarpallaarsinnaaneq ilisimaneqartoq. Ersarilluinnarpoq suliaq ullumut allamut nuutsinneqarsimasussaagaluartoq. Suliamut attuumassuteqarpallaarsinnaanermut uungarpiaq tunngatillugu takusinnaanngilara eqqartuussisooqataasup pisortamut suliakkiisuusumut kingusinnerusukkullu pillaatip annertussusaa pillugu aamma oqaaseqartumut attuumassuteqarneraniit annertunerusumik suliamut attuumassuteqarpallaarsinnaasoqartoq. Aammami tamanna ersersorinarpoq Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiviup kingusinnerusukkut eqqartuussuteqarnermini akiligassiissutip DKK iniit DKK inut allannguineratigut, massa eqqartuussuteqarnermiit siullermiit aappaanut pissutsit allannguuteqanngikkaluartut. Taamaalilluni unnerluutigineqartup paasiuminaatsissinnaavaa tamatumunnga pisutaasoq suunersoq, tassaasorivaalu allaanavianngitsoq eqqartuussisooqataasup suliamut attuumassuteqarpallaartup akiligassiissutip annertussusissaanik nammineerluni innersuussutigisaanik akuersissuteqarneq.

5 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiata tunngavilersuutaa inerniliineralu: 5 Eqqartuussisarnermik inatsimmi 53, imm. 1 aamma imm. 2 naapertorlugu eqqartuussisooqataasup suliamut attuumassuteqarpallaarsinnaaneranik apeqqut eqqartuussisut illuatungiusulluunniit arlaannit qaqinneqarsinnaavoq aamma tunngavilersukkamik aalajangiinikkut aalajangiisoqartassaaq. Unnerluussisussaatitaasunit ilisimatitsissutigineqarpoq eqqartuusseqataasup [ ] eqqartuussinermik aqutsisumut maluginiaqqusimagaa suliffini pissutigalugu suliami pineqartumi attuumassuteqarpallaarsinnaalluni. Taanna Namminersorlutik Oqartussani Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoqarfimmi immikkoortortaqarfimmi aqusisutut taamanikkut sulisimavoq. Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivimmi eqqartuussisut suliaannik allassimaffimmit ersersinneqanngilaq apeqqut taanna suliarineqarsimanersoq aamma eqqartuusseqataasup suliamut attuumassuteqarpallaarsinananera pillugu aalajangiisoqarsimanersoq. Eqqartuussisarnermik inatsimmi 52, imm. 1-imit, naleqq. 51 ersersinneqarpoq pissutsinik, eqqartuusseqataasup suliamut attuumassuteqanngilluinnarneranut qulalersitsisinnaasunik, atuuttoqarpat kinaluunniit suliami eqqartuusseqataasutut sulissanngitsoq. Eqqarsaatigineqarlutik naalakkersuisoqarfiup ataani immikkoortortaqarfik akiligassiissutip annertussusia pillugu oqaaseqaateqarmat eqqartuusseqataasoq [ ] Ineqarnermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfimmi immikkoortortaqarfimmi aqutsisuusimasoq, akiligassiissutip annertussusaa aalajangersimasumik sulisaaseq malillugu aalajangersarneqarsimanngitsoq aamma naalakkersuisoqarfimmi sulisut amerlanngitsut sulisuusimasut, isumaqartoqartariaqarpoq eqqartuussisarnermik inatsimmi 53, imm. 1-imik imm. 2-millu malinninneq suliap allaanerusumik inerneqarneranik kinguneqarsinnaasimasoq, taamaattumillu eqqartuussut suliareqqitassanngortinneqartoq atorunnaarsinneqarpoq Kalaallit Nunaannilu Eqqartuussivimmi aallaqqaataaniik suliarineqartussanngorlugu utertinneqarpoq. TAAMAATTUMIK EQQORTUUTINNEQARPOQ: Kalaallit Nunaanni Eqqartuussiviup eqqartuussutaa 7. januar 2015-imeersoq (2016-iusussaagaluarpoq) atorunnaarsinneqarpoq suliarlu Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivimmi aallaqqaataaniik suliarineqartussanngorlu utertinneqarpoq. Unnerluutigineqartumut illersuisussanngortitap akissarsiassai kr nut aalajangersarneqarput, taakkulu naalagaaffiup karsianit naggataatigut akilerneqassapput.

6 6 Den 6. september blev af Grønlands Landsret i sagen --- sagl.nr. K 110/16 (Retten i Grønlands sagl.nr. RIG-NUU-KB ) Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født den [ ] 1943 afsagt sålydende D O M: Retten i Grønlands dom Retten i Grønlands dom blev afsagt den 7. januar 2015 (rettelig 2016). Ved dommen blev tiltalte anset skyldig i overtrædelse af Inatsisartut lov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet 37, nr. 2, jf. 36, stk. 4. Tiltalte blev idømt en bøde på kr., jf. samme lovs 66, stk. 1, nr. 2, jf. 68, stk. 1. Anke Denne dom er af tiltalte anket til landsretten. Påstande Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Tiltalte har påstået sagen hjemvist til Retten i Grønland. Domsmænd Sagen har været behandlet uden domsmænd. Sagsbehandlingstid Sagen er modtaget i landsretten den 17. maj 2016.

7 7 Supplerende sagsfremstilling Grønlands Landsret har i retsbog af 31. januar 2016 i A 011/16, hvor Retten i Grønland havde sendt ankesagen direkte til landsretten, blandt andet anført følgende: Domsmands mulige inhabilitet Det fremgår, at sagen ved Retten i Grønland har været behandlet med domsmænd. Én af domsmændene var [ ], afdelingschef i Grønlands Selvstyre, p.t. Departementet for Boliger, Byggeri og Infrastruktur. Uagtet [ ] ikke tilhører hjemmestyrets allerøverste personale og derfor ikke er udelukket som domsmand jf. retsplejelovens $ 36, stk. 2, bør det nærværende sag overvejes, hvorvidt der foreligger omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om hendes fuldstændige upartiskhed jf. retsplejelovens 51. I den forbindelse bemærkes, at sagen er startet med en anmeldelse fra Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø den 7. december Landsretten skal anmode politimesteren om ved fremsendelse af sagen, at afgive bemærkninger om den omstændighed, at en afdelingschef i et andet departement er domsmand i en sag, anmeldt af et departement under Naalakkersuisut. Endvidere anmodes særligt om bemærkninger vedrørende den omstændighed, at efter en resortændring - hvor Afdelingen for Boliger, som domsmanden er afdelingschef i, blev sammenlagt med afdelingerne for Natur og Miljø til Departementet for Boliger, Natur og Miljø - afgav dette departement den 9. juli 2013 en udtalelse vedrørende bødens størrelse. Udskrift af denne retsbog sendes tillige til forsvareren for Retten i Grønland, der kan afgive bemærkninger til landsretten når forsvareren fra politimesteren har modtaget dennes indbringelsesskrivelse og bemærkninger vedrørende domsmandens habilitet. Det fremgår af Politimesteren i Grønlands brev af 5. februar 2016 blandt andet: For så vidt angår spørgsmålet om eventuel inhabilitet vedrørende domsmand [ ] finder jeg ikke, at der ses at foreligge omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Det at en domsmand er ansat i ét departement under Selvstyret finder jeg ikke rejser tvivl om dennes upartiskhed, når et andet departement har indgivet anmeldelse. To forskellige departementer må anses for at være så uafhængige af hinanden henset til, at der er tale om forskellige ressortområder og der ikke ses at ligge et overordnelsesforhold eller kollegiale hensyn. Ved en resortændring blev Afdelingen for Boliger, som den omhandlede domsmand er afdelingschef i, sammenlagt med afdelingerne for Natur og Miljø til Departementet for Boliger, Natur og Miljø. Uanset at Departementet for Boliger, Natur og Miljø den 9. juli 2013 afgav en udtalelse om bødestørrelsen finder jeg ikke, at dette rejser tvivl om domsmandens upartiskhed.

8 8 Jeg har i den forbindelse lagt vægt på, at den omhandlede domsmand er afdelingschef for Afdelingen for Boliger, et ressortområde, der ikke ses at have interesser på området for natur og miljø, hvilket også bekræftes af, at området for boliger efterfølgende igen er blevet udskilt fra departementet og således i dag ligger under Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur. Efter det oplyste sad domsmanden alene med området for boliger og havde således ikke noget med området for natur og miljø at gøre. Udtalelsen er afgivet af vidnet, der nu sidder i Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet. Vidnet har hele tiden siddet med området for natur og miljø og har på intet tidspunkt siddet med arbejdsopgaver for området for boliger. Jeg har endvidere lagt vægt på, at det kun var en ganske kort periode, at området for boliger var sammenlagt med området for natur og miljø, idet det kun var i perioden fra april 2013 til november 2013, hvorefter området for natur og miljø blev udskilt. Det bemærkes i øvrigt, at der i sådanne tilfælde må tages højde for de grønlandske forhold. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til retsplejeloven, hvoraf det fremgår, at kommissionen finder anledning til at understrege et selv om bestemmelsen er enslydende med den danske retsplejelovs 61, forudsættes det fremtidige anvendelsesområde selvstændig fastlagt i lyset af de forhold, som gør sig gældende i Grønland. Det bemærkes endvidere, at vidnet har oplyst, at han på dagen for hovedforhandlingen snakkede med den omhandlede domsmand, der oplyste, at hun havde nævnt situationen for dommeren, der havde oplyst, at det ikke var et problem. Det fremgår af advokat Peter Nisgaard Brinks af 23. maj 2016 blandt andet: På baggrund af det oplyste om domsmand [ ] dobbeltrolle i sagen, skal jeg kræve, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Retten i Grønland. Allerede idet der kan foreligge en mistanke om domsmandens habilitet, bør dette være tilstrækkeligt til, at domsmanden aldrig burde have behandlet sagen, men forholdet forværres endvidere af, at domsmanden rent faktisk selv var opmærksom på problemet, idet domsmanden på dagen for hovedforhandlingen åbenbart selv snakkede med dommeren om sin habilitet, hvor dommeren tilsyneladende havde accepteret dette uden at konferere spørgsmålet med undertegnede. Faktuelt var problemstillingen ved hovedforhandlingen den, at en indkaldt domsmand ikke var mødt op, hvorefter [ ] blev indkaldt et kvarter inden hovedforhandlingens start. Det er således under al kritik, at man vælger at gennemføre hovedforhandlingen på disse betingelser, når man kendte til inhabiliteten. Sagen skulle åbenlyst have været omberammet. Men hensyn til den konkrete inhabilitet, kan jeg ikke se, at en inhabilitet kan blive meget større end når en domsmand kan identificeres med den myndighed, der har indbragt sagen og efterfølgende ligeledes givet udtalelse om straffens størrelse. Faktuelt synes dette da også at have givet sig udslag i, at Retten i Grønland ved seneste dom vælger at ændre bødens størrelse fra DKK til DKK uden at der reelt var nogen ændring i forholdene fra den første domsafsigelse til den anden. Tiltalte kan således svært forstå, hvad årsagen hertil måtte være andet end netop den inhabile domsmands godkendelse af egen indstillet bødestørrelse.

9 9 Landsrettens begrundelse og resultat: Ifølge retsplejelovens 53, stk. 1 og stk. 2, kan spørgsmål om en domsmands habilitet rejses af enhver af dommerne eller parterne, og at afgørelse skal træffes ved en beslutning, der begrundes. Anklagemyndigheden har oplyst, at domsmand [ ] forud for retsmødet gjorde retsformanden opmærksom på, at hun på grund af sin ansættelse kunne være inhabil i den pågældende sag. Hun var på daværende tidspunkt afdelingschef i Grønlands Selvstyre, Departementet for Boliger, Byggeri og Infrastruktur. Det fremgår ikke at retsbogen for Retten i Grønland, at spørgsmålet har været behandlet, og at der er truffet beslutning om domsmandens habilitet. Af retsplejelovens 52, stk. 1, jf. 51 fremgår, at ingen må handle som domsmand i en sag, såfremt der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om domsmandens fuldstændige upartiskhed. Henset til, at domsmand [ ] var afdelingschef i Departementet for Boliger, Natur og Miljø, da en afdeling under departementet afgav udtalelse om bødens størrelse, at bødens størrelse ikke var fastsat på baggrund af fast praksis og det relativt lille antal af ansatte i departementet, da må det antages, at overholdelse af retsplejelovens 53, stk. 1 og stk. 2, kunne have medført et andet udfald af sagen, hvorfor den indankede dom ophæves og hjemvises til fornyet behandling ved Retten i Grønland. T H I K E N D E S F O R R E T: Retten i Grønlands dom af 7. januar 2015 (rettelig 2016) ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling ved Retten i Grønland. Salær til den for tiltalte beskikkede forsvarer fastsættes til [ ] kr., der afholdes endeligt af statskassen. Anne-Sophie Abel Lohse