Billund Kommunes Ungeprofilundersøgelse 2017
|
|
- Elisabeth Jensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 s Ungeprofilundersøgelse 7., 8., og 9. klassetrin. Indledning har i oktober og november deltaget i en landsdækkende undersøgelse af unges trivsel, kaldet Ungeprofilundersøgelsen. Det er fjerde gang kommunen deltager i undersøgelsen. Første gang var i 2009, mens anden gang var i 202. Begge gange blev undersøgelsen afviklet i samarbejde med kommuner i Sydøstjyllands Politikreds. I blev undersøgelsen udvidet til et landsdækkende initiativ med 9 deltagende kommuner, og i har 6 kommuner deltaget i undersøgelsen. I dag varetages undersøgelsen af et partnerskab mellem en række institutter, organisationer, styrelser, ministerier samt kommuner. I er ungeprofilundersøgelsen forankret i SSP Billund (Skole, Social, Politi) med det formål at undersøge, understøtte og følge unges trivsel og risikoadfærd samt at tilrettelægge den kriminalpræventive indsats. Det er målet at sikre, at dokumentation og erfaringsopsamling er tilstede, både i forhold til hvad der skaber trivsel for unge, og modsat hvor vi kan se en risikoadfærd, der eksempelvis kan føre til misbrug, ensomhed, fysiske- og sociale problemer og kriminalitet. Det er ligeledes målet med undersøgelsen at opnå viden til at prioritere og gennemføre forebyggende indsatser på lokalt plan. Den nationale ungeprofilundersøgelse omfatter to spørgeskemaer: Et målrettet unge i folkeskolens klassetrin og et andet målrettet unge i 0. klasser og på ungdomsuddannelser i alderen 5-0 år. Nærværende notat samler de vigtigste tendenser fra ungeprofilundersøgelsen for klassetrin i forhold til følgende emner: Alkohol Euforiserende stoffer Mobning, ensomhed og selvskade I det omfang det er muligt, vil der blive foretaget sammenligninger med undersøgelserne gennemført i 202 og samt med resultater fra landsplan. Side /6
2 2. Metode, anonymitet og repræsentativitet Ungeprofilundersøgelse er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i perioden. oktober til 0. november. I alt har 69 elever i klasse i besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 8 procent. 2. Dataindsamling og datagrundlag Dataindsamlingen foregik elektronisk på hvor eleverne loggede ind med UNI-login (et digitalt ID for elever og studerende). Elevernes UNI-login er blevet anvendt til at koble den enkeltes besvarelse til årgang, institution og kommune, hvorimod elevens personlige oplysninger er blevet slettet efter endt besvarelse. Ikke desto mindre er der efterfølgende blevet stillet spørgsmålstegn ved undersøgelsens anonymitet. Det har vist sig, at det i nogle tilfælde var muligt at identificere de unge bag besvarelserne, hvis man arbejder med dataudtræk og kombinerer dette med forhåndskendskab til de unge. Som følge heraf har Sundhedskomiteen bag Ungeprofilundersøgelsen foretaget en yderligere anonymisering af data og lukket for adgang til data, hvor der på klasseniveau er mindre end tre besvarelser for hver svarkategori. I praksis betyder det en lavere svarprocent eller ingen adgang til svar på en række spørgsmål. Jo flere lag der pålægges analysen, for eksempel hvis der ønskes et træk ud fra køn, jo flere data skjules potentielt set, da antallet af svarmuligheder dermed øges (i eksemplet med køn skal der for hver svarmulighed for både pigerne og drengene på klasseniveau være minimum tre besvarelser). Anonymiteten er således sikret i data, dog må der rejses spørgsmålstegn ved undersøgelsens repræsentativitet og validitet. Undersøgelsens datagrundlag kan betegnes som populationsdata, hvor populationen er klasse i. Set i forhold til den høje svarprocent på 8 procent betyder det, at undersøgelsen giver et grundigt billede af klasses elevers trivsel og risikoadfærd. For de spørgsmål hvor der ikke er adgang til hele datamaterialet, jævnfør behovet for at anonymisere data, er det imidlertid et spørgsmål, om data er repræsentativt, hvorfor det opfordres til forsigtighed i tolkning af resultaterne. De spørgsmål, hvor der er en meget lav svarprocent, eller hvor der ikke er adgang til bestemte årganges besvarelser, er derfor fravalgt i analysen. Nedenstående tabeller præsenterer fordelingen af besvarelser i forhold til klassetrin og køn, både for undersøgelsen i samt undersøgelserne i 202 og. Tabel : Fordelingen af besvarelser i forhold til klassetrin i 202, og i antal og procent 7. klasse 8. klasse 9. klasse I alt (2,6) 286 (,) 206 (2,0) (,) 292 (,) 269 (,6) (,6) 29 (8,) 2 (28,0) 765 I er der flest respondenter i 8. klasse, mens der lidt færre respondenter, der går i 9. klasse. Side 2/6
3 Tabel 2: Kønsfordelingen i 202, og i antal og procent Piger Drenge I alt (50) 28 (50) (9,7) 28 (50,) (5,7) 70 (8,) 765 I undersøgelserne i 202 og svarer kønsfordelingen til baggrundsbefolkningen, mens der i er en lille overvægt af piger. 2.2 Analyse Analysen bygger på frekvenser. Der indgår dermed ikke beregninger, der involverer signifikanstest eller kontrol for andre sammenhænge. Dette skyldes, at undersøgelsens formål er at fungere som et arbejdsredskab for SSP-Billund. Frekvenserne præsenteres fordelt på henholdsvis årgange, køn og undersøgelsesår (202, og ). I analysen behandles alene et mindre udsnit af temaerne i Ungeprofilundersøgelsen, som følge af undersøgelsens primære formål at understøtte SSP-arbejdet. Data anvendes dog også af andre faggrupper og afdelinger såsom sundhedsplejen, skolerne og Sundhedsstaben. I figur ses alle temaerne i spørgeskemaundersøgelsen. Figur : Spørgeskema-temaer i klasse. Forskema 2. Dig og din familie. Trivsel. Sundhed 5. Søvn 6. Din fritid 7. Mad og måltider 8. Alkohol 9. Rygning 0. Sex og prævention. Pubertet 2. Symptomer og sygdomme. Skolen. Skolen og kammeraterne 5. Undervisningen? 6. Forhold på din skole 7. Sikkerhed 8. Forslag og emner 9. Venskabsgrupper 20. Stoffer 2. Kriminalitet 22. Seksuel adfærd 2. Dig og de andre 2. Dine relationer 25. Forhold til forældre 2. Deltagende institutioner Folkeskoler og privatskoler i har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen (med undtagelse af Den Internationale Skole i Billund, da spørgeskemaet ikke foreligger på engelsk). Derudover har ungdomsuddannelser i kommunen også været inviteret til at deltage i undersøgelsen afviklet i. 0. klassecenteret, Grindsted Erhvervsgymnasium, Grindsted Gymnasium, Grindsted Produktionsskole, SOSU-skolen med afdeling i Grindsted, Syddansk Erhvervsskole med afdelinger i Grindsted og VUC Vest har alle takket ja til at deltage i Side /6
4 undersøgelsen. Med undtagelse af 0. klassecenteret og Syddansk Erhvervsskole har ungdomsuddannelserne imidlertid ikke haft mulighed for at stille undervisningstid til rådighed for eleverne til at gennemføre undersøgelsen, hvilket betyder, at der er en meget lav svarprocent (dette gælder dog ikke 0. klassecenteret). Den lave svarprocent har betydet, at det ikke er muligt at anvende data for unge mellem 5-0 år. Side /6
5 . Alkohol Unge i 7. og 8. klasses forbrug af alkohol af er faldet gennem de sidste fem år fra De både drikker sjældnere og langt færre har prøvet at være fulde. Unge i 9. klasse drikker dog oftere i sammenlignet med 202 og, om end færre har prøvet at være fulde. Sammenlignet med unge på landsplan drikker unge i 8. og 9. klasse i stadig mere og lidt flere har prøvet at være fulde.. Unges alkoholforbrug i 202- Figur 2 viser, hvor ofte unge i 7., 8. og 9. årgang i drikker sammenlignet med 202 og. Det fremgår, at der særligt fra 202- er sket en fremgang i andelen af unge, der aldrig drikker alkohol. For syvende årgang drejer det sig om en stigning fra 6 procent i 202 til 78 procent i. Denne positive tendens er fastholdt i. For 8. årgang ses en positiv udvikling over alle årene. Fra at 29 procent af årgangen aldrig drak alkohol i 202, er det i dag 7 procent. På samme tid ses en faldende andel, der drikker flere gange om ugen. Figur 2: Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol? årgang i i 202, og. I procent ,0,0 2,0 6, ,0,0 2,0, ,0 8,0 25,0 8,0 77,0 9,5, 0, 78,0 8,9, 202 6,0,0 7,0,0 0,0 0,0 20,0 0,0 0,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 00,0 Aldrig Højst gang om måneden 2- gange om måneden Flere gange om ugen Antal respondenter i 202: 7. klasse = 65, 8. klasse = 286 og 9. klasse = 206 Antal respondenter i : 7. klasse = 286, 8. klasse = 290 og 9. klasse = 262 Antal respondenter i : 7. klasse = 2, 8. klasse = 28 og 9. klasse = 2 Side 5/6
6 I modsætning til de positive tendenser i 7. og 8. årgang ses det, at flere unge i 9. årgang drikker sammenlignet med 9. årgang i 202 og. Hvor det i var 25 procent, der aldrig drak alkohol, er det i 20 procent, hvilket er på niveau med 202. Dertil kommer, at procent af 9. årgang i drikker flere gange om ugen, hvilket er dobbelt så mange som i 202 og, hvor andelen var 6 procent..2 Unges alkoholforbrug sammenlignet med landsgennemsnittet Sammenlignes klasses forbrug af alkohol med landsgennemsnittet ses det, at 7. årgangs forbrug af alkohol ligger på niveau med landsgennemsnittet. Derimod drikker unge i Billund Kommune i 8. og 9. klasse oftere end landsgennemsnittet. Dette fremgår af figur. Figur : Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol? årgang i sammenlignet med landsgennemsnittet Lansplan Aldrig Højst gang om måneden 2- gange om måneden Flere gange om ugen Antal respondenter i : 7. klasse = 2, 8. klasse = 28 og 9. klasse = 2 Antal respondenter på landsplan: 7. klasse =.26, 8. klasse = 2.95 og 9. klasse = 0.59 Ligeledes er der i 8. og 9. årgang i lidt flere, der har prøvet at være fulde sammenlignet med landsgennemsnittet, henholdsvis 2 procent i 8. klasse og 56 procent i 9. klasse mod 8 og 5 procent på landsplan. Andelen af unge, der har prøvet at være fulde i 7. klasse ligger på niveau med landsgennemsnittet. Dette er illustreret i figur. Side 6/6
7 Figur : Har du nogensinde prøvet at være fuld? årgang i sammenlignet med landsgennemsnittet Antal respondenter i : 7. klasse = 2, 8. klasse = 28 og 9. klasse = 2 Antal respondenter på landsplan: 7. klasse =.26, 8. klasse = 2.95 og 9. klasse = 0.59 Nej Sammenlignes andelen af unge i årgang i, der har prøvet at være fulde, kan der konstateres en positiv udvikling for alle årgange i. I var det 9 procent af 7. årgang, der havde prøvet at være fulde mod kun procent i, i 8. årgang havde 6 procent prøvet at være fulde i mod 2 procent i og i 9. årgang havde 66 prøvet at være fulde mod 56 procent i (ikke vist her).. Opsummering af unges alkoholforbrug i Til trods for at unge i 9. årgang i drikker oftere end unge på landsplan og oftere end for tre år siden, må de unges forbrug af alkohol konstateres at være faldende, særligt for 7. og 8. årgang, men også for unge i 9. årgang, hvor færre har været fulde sammenlignet med. Den kendsgerning, at en mindre andel af unge i 9. årgang i, drikker flere gange om ugen, må beskrives som en risikoadfærd. Forskning viser, at et stort forbrug af alkohol blandt 5-6- årige ofte varer ved resten af livet, og at det kan få betydning for de unges uddannelse og beskæftigelse, særligt hvis den unge har andre udfordringer. SSP vil derfor i samarbejde med skolerne have øget opmærksomhed på at arbejde med alkoholkulturen, flertalsmisforståelser og konsekvenserne af risikoadfærd både med elever og forældre. Ja Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden (208): Unges alkoholvaner i Danmark i s. 9. Side 7/6
8 . Euforiserende stoffer Nyere forskning viser, at på landsplan eksperimenterer færre 5-6 årige med euforiserende stoffer, og væsentlig færre eksperimenterer med hash. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens årsrapport over narkotikasituationen i Danmark og den internationale skoleundersøgelse ESPAD, der blev gennemført blandt 9.-klasses elever i Danmark i 2. I ses disse nationale tendenser ikke i samme omfang, da der tidligere har været en meget lav andel af unge i årgang, der har prøvet cannabis eller andre euforiserende stoffer. I ligger på niveau med unge på landsplan.. Unges forbrug af cannabis i 202- Figur 5 viser, at ingen unge i 7. årgang i har prøvet at ryge hash, hvilket er et lille fald sammenlignet med tidligere år. Blandt unge i 8. årgang har procent i prøvet at ryge hash, mens det i 202 og var henholdsvis og 2 procent. I 9.årgang har 9. procent prøvet at ryge hash mod 5 procent i og 6 procent i 202. Figur 5: Har du nogensinde prøvet at ryge hash, cannabis, marihuana, pot eller skunk? Fordelt på årgang i 202, og Nej Ja Antal respondenter i 202: 7. klasse = 65, 8. klasse = 286 og 9. klasse = 206 Antal respondenter i : 7. klasse = 286, 8. klasse = 288 og 9. klasse = 259 Antal respondenter i : 7. klasse = 22, 8. klasse = 272 og 9. klasse = Sundhedsstyrelsen (): Narkotikasituationen i Danmark nationale data. Side 8/6
9 Det skal understreges, at ovenstående tal er meget små, og at der må formodes at være en fejlmargin på cirka +/- procent, som følge af populationens størrelse, antal respondenter i undersøgelsen og svarprocenten. Det betyder, at andelen af unge, der har prøvet cannabis i 9. klasse reelt set ligger mellem 6 2 procent. Dermed er det svært at vurdere, hvorvidt der reelt set er tale om en udvikling i årene 202. Ydermere er hash et område, hvor der er en tendens til, at respondenterne underrapporterer, fordi hash er illegalt. Det opfordres derfor til varsomhed i konklusionen af data. Dette gælder også for nedenstående figur, hvor det fremgår, hvor mange dage de unge i 9. årgang har røget hash de seneste 0 dage. Blandt de 9 procent, der angiver, at de har prøvet cannabis, har 6 procent ikke røget de seneste 0 dage, mens procent har røget mellem -9 dage og procent har røget mere end 0 dage (der er anvendt afrundet tal, hvorfor tallene ikke summerer op til 00 i figuren). Et forbrug af hash på 0 dage eller mere om måneden regnes for et problematisk forbrug, da det generelt set er her, det vil begynde at blive svært for den unge at passe skole/uddannelse og beskæftigelse. Ligeledes kan et forbrug af dette omfang få indflydelse på den unges relationer. Det er desuden værd at bemærke, at blandt de unge i 9.årgang, der har prøvet cannabis, var størstedelen 5 år gammel eller ældre, da de prøvede det første gang ( i alt), mens en mindre andel var år eller yngre (6 i alt) (ikke vist her). Figur 6: Hvor mange dage har du røget hash, marihuana, pot eller skunk i løbet af de sidste 0 dage? 9. årgang 0 eller flere dage -9 dage 0 dage 6 Jeg har aldrig røget hash, marihuana, pot eller skunk Antal respondenter: 205 Note: Der er anvendt afrundet tal, hvorfor procenterne i figuren ikke summerer op til Unges forbrug af cannabis og andre stoffer sammenlignet med landsplan Sammenlignes de unges forbrug af cannabis med unge på landsplan ses det i figur 6, at unge i har et lignende forbrug. Således angiver også 9 procent af de unge på landsplan i 9. klasse, at de har prøvet cannabis. I 8. klasse er det procent på landsplan, mens det i 7. klasse er. procent, hvilket er på niveau med de unge i. Side 9/6
10 Figur 7: Har du nogensinde prøvet at ryge hash, cannabis, marihuana, pot eller skunk? Fordelt på årgang sammenlignet med landsplan Antal respondenter i : 7. klasse = 22, 8. klasse = 272 og 9. klasse = 208 Antal respondenter på landsplan: 7. klasse = 6.06, 8. klasse = og 9. klasse = 0.7 Nej Andelen af unge, der har prøvet andre stoffer end hash som for eksempel amfetamin, kokain, MDMA/ecstasy og lignende er lille. Der er ingen adgang til data for unge i 7. og 8. årgang grundet det lille antal respondenter. I 9. årgang ligger andelen på -2 procent i årene 202-, hvilket er på niveau med unge på landsplan. Dette fremgår af figur 8 på efterfølgende side. Figur 8: Har du nogensinde prøvet at tage andre stoffer end hash, fx amfetamin, kokain, MDMA/ecstasy eller lignende? 9. årgang i 202, og sammenlignet med landsplan Ja % 9% 92% 9% 9% 95% 96% 97% 98% 99% 00% Antal respondenter i : 202 = 206, = 259 og = 20 Antal respondenter på landsplan: = 806 og = 0.05 Nej Ja Side 0/6
11 Note: Der er ingen data for landsplan i 202, da undersøgelsen ikke blev gennemført i hele Danmark på dette tidspunkt.. Opsummering af unges forbrug af hash og andre stoffer Samlet set er det en meget lille andel af unge i 8. og 9. årgang i, der har prøvet at ryge hash, mens ingen i 7. klasse har prøvet det. Der er endnu færre, der ryger hash jævnligt. I 9. årgang er det kun 2 procent, der har røget hash den seneste måned. Det er også meget få unge, der eksperimenterer med andre stoffer end hash. Som følge af, at tallene er meget små, opfordres der til forsigtighed i konklusionen af data. Grundet den statistiske usikkerhed og de meget små tal er det desuden ikke muligt at vurdere, hvorvidt der er sket en udvikling i perioden 202. Side /6
12 5. Mobning, ensomhed og selvskade Undersøgelser om unges trivsel viser, at der er en markant sammenhæng mellem mobning og ensomhed. Det er eksempelvis påvist, at mobning kan være en gennemgribende eksklusionsproces i sådant et omfang, at både mobbeoffer og mobber kan ende med at opfatte den mobbedes isolation som selvvalgt ensomhed, længe efter at mobningen er overstået. På samme tid ved man, at ensomhed giver grobund for mobning, og der at i de klasser, hvor der findes mobning, er en markant grad af ensomhed til stede. Mobning er ligeledes en risikofaktor i forbindelse med udviklingen af selvskade 5. I nedenstående figurer præsenteres tal for mobning, ensomhed og selvskade i årgang i. 5. Mobning Forebyggelse af mobning har været et centralt fokuspunkt i arbejdet med undervisningsmiljøet de seneste år. I ses en positiv udvikling for både 7., 8. og 9. årgang, hvor færre har oplevet at blive mobbet -2 gange de sidste to måneder. Andelen af unge, der oplever at blive mobbet 2- gange om måneden og eller flere gange om ugen er dog stort set uændret i 7. og 9. årgang fra -, om end der er tale om en mindre procentdel. Til gengæld er andelen, der oplever at blive mobbet på ugentlig basis faldet i 8. årgang. For alle tre årgange i gælder det, at omfanget af mobning ligger på niveau med landsplan (ikke vist her). Figur 9: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen i løbet af de sidste to måneder? klasse i og Jeg er ikke blevet mobbet Det er sket -2 gange 2- gange om måneden eller flere gange om ugen Rabøl Hansen Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec (200): Unge og ensomhed, kap. 5 i Når det er svært at være ung i Danmark unges trivsel og mistrivsel i tal. 5 Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskades hjemmeside Side 2/6
13 5.2 Ensomhed I gennemsnit formodes det, at -2 elever i folkeskolens ældste klasser på landsplan føler sig ensomme enten altid eller ofte 6. Af figur 0 fremgår det, hvor stor en andel af pigerne og drengene i på tværs af årgang der føler sig ensomme i henholdsvis og. Det ses, at stort set samme andel af piger oplever sig ensomme af og til eller tit og meget tit på tværs af årene. For drengene ses derimod en tendens til, at lidt færre drenge oplever sig ensomme af og til. Figuren illustrerer også, at der er en klar kønslig dimension i spørgsmålet, således at tre gange så mange piger i oplever sig ensomme af og til, mens dobbelt så mange piger i oplever sig ensomme tit eller meget tit sammenlignet med drengene. Tallene ligger på niveau med landsplan. Figur 0: Føler du dig ensom? Fordelt efter køn og sammenlignet med Nej Ja, af og til Ja, tit eller meget tit Antal respondenter : Drengene = 2 og pigerne = 29 Betragtes spørgsmålet om ensomhed fordelt ud fra årgang og ikke køn, er der stort set tale om samme fordeling uanset, om det er 7., 8. eller 9. årgang (ikke vist her). Ensomhed bliver ofte forbundet med mobning og at blive holdt ude af en social kontekst. Ensomhed kan dog i lige så høj grad handle om følelsen af ikke at høre til hos de mennesker, der er tættest på 7. En anden måde at afdække ensomhed på er derfor ud fra spørgsmålet, hvorvidt den enkelte ung føler, at han/hun kan betro sig til venner og familie. Dette fremgår af figur og 2. 6 Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec (200): Unge og ensomhed, kap. 5 i Når det er svært at være ung i Danmark unges trivsel og mistrivsel i tal. 7 Ibid. Side /6
14 Figur : Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det? Fordelt efter køn Nej, ingen Ja, en enkelt 6 2 Ja, flere Drengene Pigerne Antal respondenter: Drengene = 67 og pigerne = 90. Figur 2: Har du nogen voksne at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det? Fordelt efter køn Nej, ingen 6 6 Ja, en enkelt 5 2 Ja, flere Drengene Pigerne Antal respondenter: Drengene = 66 og pigerne = 90. Figur og 2 viser, hvor stor en andel af pigerne og drengene på tværs af årgang, der oplever at have venner eller voksne at tale med. Der ses næsten samme fordeling af pigerne og drengene på de to spørgsmål; dog angiver både lidt flere drenge og lidt flere piger (6 procent), at de ingen voksne har at tale med, mens procent af drengene og procent af pigerne angiver, at de ikke har nogen venner at tale med. Sammenlignes det med spørgsmålet om Side /6
15 ensomhed ses det, at den kønslige dimension er mindre på disse spørgsmål. Det ses også, at flere piger oplever at være ensomme, selvom størstedelen har flere eller en enkelt ven eller voksen at tale med. Det kan tyde på, at de relationer de har, ikke giver dem den fortrolighed og nærhed, de efterspørger. 5. Selvskade Flere og flere unge skader sig selv med vilje for at lindre psykisk smerte. Selvskade er et komplekst fænomen, og man kan ikke tale om én specifik grund til, at personer skader sig selv. Mobning og dårlig social trivsel er således en blandt flere risikofaktorer i forhold til udvikling af selvskade 8. På spørgsmålet om selvskade som vist i figur er der også en kønslig dimension, om end den er mindre, end hvad man måske kunne forvente. Her svarer 6 procent af pigerne og 7 procent af drengene ja til at have gjort skade på sig selv. Samme tendens blev fundet i undersøgelsen i (ikke vist). På landsplan er det i dag 9 procent af pigerne, der har gjort skade på sig selv, mens det er 9 procent af drengene. Figur : Har du nogensinde gjort skade på dig selv? Fordelt efter køn. Ja 7 6 Nej Drengene Antal respondenter: Drengene = 68 og pigerne = 92. Pigerne Selvom antallet af unge, der gør skade på sig selv, ikke er steget siden, og selvom det ikke helt ligger på niveau med landsplan, er der grund til at følge udviklingen tæt og være opmærksomme på unge, der skader sig selv. Ikke blot kan de unge have behov for professionel hjælp til at ændre adfærden, men selvskade kan også smitte andre unge til at begynde at skade sig selv. 8 Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskades hjemmeside Side 5/6
16 6. Afsluttende opsamling I dette notat er de væsentligste tendenser vedrørende alkohol, euforiserende stoffer, mobning, ensomhed og selvskade for 7., 8. og 9. klasse i præsenteret. Notatet har haft fokus på at trække tråde til ungeprofilundersøgelsen i 202 og samt til tendenser på national plan. På baggrund af notatet må det konkluderes, at unges forbrug af alkohol af er faldet gennem de sidste fem år fra 202, særligt i 7. og 8. klasse. De både drikker sjældnere og langt færre har prøvet at være fulde. På samme tid kan det konstateres, at unge i 9. årgang drikker oftere i sammenlignet med 202 og, om end færre har prøvet at være fulde. Endelig konstateres det, at unge i 8. og 9. årgang i stadig drikker mere og lidt flere har prøvet at være fulde sammenlignet med unge på landsplan. På stofområdet er billedet noget mere uklart. Af notatet fremgår det, at ingen elever i 7. årgang har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk i, mens der kan ses en lille stigning for 8. og 9. årgang sammenlignet med 202 og. Imidlertid drejer det sig om så små tal, at det ikke er muligt at konkludere entydigt, hvorvidt der er tale om en udvikling. Overordnet set er det dog meget få unge, der har prøvet at ryge hash og endnu færre, der ryger hash jævnligt. Sammenlignet med landsplan ligger de unges forbrug på niveau med øvrige unge i landet. Hvad angår mobning, ensomhed og selvskade viser tallene, at færre har oplevet at blive mobbet de seneste to måneder i ; særligt 7. og 8. årgang har oplevet en reduktion i omfanget af mobning sammenlignet med tallene fra. Omfanget af ensomhed er derimod for pigernes vedkommende stort set uændret fra til, mens lidt færre drenge oplever, at de er ensomme af og til. Omfanget af ensomhed kan synes at stå i modsætning til, at både størstedelen af pigerne og drengene oplever at have flere eller en enkelt ven eller voksen at betro sig til. Det kan tyde på, at de relationer de har, ikke giver dem den fortrolighed og nærhed, de efterspørger. På spørgsmålet er der desuden en klar kønslig dimension, hvilket kommer til udtryk ved, at langt flere piger oplever at være ensomme end drenge. Det sidste parameter for den sociale trivsel, som er medtaget i nærværende notat, er omfanget af selvskade blandt unge i årgang. Det ses, at dobbelt så mange piger skader sig selv sammenlignet med drengene svarende til henholdsvis 6 og 7 procent. På landsplan drejer det sig om lidt flere unge. Samlet set viser Ungeprofilundersøgelsen, at langt størstedelen af unge i årgang i trives og har et fornuftigt forhold til alkohol og euforiserende stoffer. Side 6/6
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015
Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar
Læs mere2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereRAPPORT SUNDHEDSPROFIL
RAPPORT SUNDHEDSPROFIL 2015-16 Skolesundhed.dk Skolesygeplejerske Helle Sørensen Juli 2016 1 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse,
Læs mereUngeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017
Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017 En SSP rapport om Frederikssunds unges trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. Indholdsfortegnelse Forord & metode... 3 Tema
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Ungeprofilundersøgelsen 2015 Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, sociale kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen 2015 Copyright Komiteen for Sundhedsoplysning,
Læs mereUngeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune
Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,
Læs mereReferat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)
Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 GRUNDLAG Kolding
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010
Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereSammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator
Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereOrientering om Rusmiddelundersøgelse 2015
Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereRapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune
Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune Baggrund for rapporten og undersøgelsen Rapporten er udarbejdet i efteråret 2017. Undersøgelsen er foretaget på
Læs mere2015 Resultater fra SSP s indledende analyse
Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013
Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011
Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereTEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT
TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning
Læs mereOMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 48% Antal besvarelser: 44 EUD
OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 48% beelser: 44 EUD OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3%
beelser: 83 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I april og maj 2018 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser resultaterne
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 78% Antal besvarelser: 579 Højvangskolen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 78% beelser: 579 Højvangskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereEvaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013
Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90%
EUD beelser: 6 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport viser resultaterne
Læs mereRapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018
Rapport SAMMENLIGNING Genereret 7. februar 2018 Årstal: 2017/2018 Område: GRUNDSKOLE Rapportniveau: Institution - Kommune Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Odense Kommune Genereret d. 07-02-2018 Valg
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 68% Antal besvarelser: 398 Katrinebjergskolen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 68% beelser: 98 Katrinebjergskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereUngeprofil 2014. Aabenraa kommune
Ungeprofil 2014 Aabenraa kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 64% Antal besvarelser: 27 Heltidsundervisningen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 6% beelser: 7 Heltidsundervisningen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 65,8%
EUD Business college beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 8 Svarprocent: 65,8% Business college OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 8 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i.
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 265 Beder Skole
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 44% beelser: 65 Beder Skole OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 66% Antal besvarelser: 168 Tovshøjskolen
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 66% beelser: 68 Tovshøjskolen OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mere9. klasses-undersøgelse
9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 79% Antal besvarelser: 532 Hasle Skole
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 79% beelser: 5 Hasle Skole OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 81% Antal besvarelser: 13 SOSU Østjylland
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 8% beelser: SOSU Østjylland OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mere788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.
Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2012/13 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen August 2013 1 Indholdsfortegnelse En pædagogisk
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 65% Antal besvarelser: 22 Aarhus Tech
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 6 beelser: Tech OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever i -.
Læs mereOMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 120 Specialtilbud
OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: % beelser: Specialtilbud OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever
Læs mereEgedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen
Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -
Læs mereOMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 71% Antal besvarelser: Syd
OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 29 Svarprocent: 7% beelser: 4.995 Syd OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 29 I maj og juni 29 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 449 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 94,% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,3%
Område Viborgvej Skoler beelser: 151 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 69,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 349 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 77%
Område Randersvej Skoler beelser: 374 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 77% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90,1%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 29 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,5%
Område Oddervej Skoler beelser: 761 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,4%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 646 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87%
Område Silkeborgvej Skoler beelser: 82 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 87% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 95,8%
Område Horsensvej Skoler beelser: 461 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 95,8% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i.
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,9%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 33 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 92,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 89%
Område Oddervej Skoler beelser: 577 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 89% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i. Denne rapport
Læs mereRapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018
Rapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018 Årstal: 2017/2018 Område: UNGEPROFILUNDERSØGELSEN Rapportniveau: Institution Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Ringkøbing-Skjern Kommune Genereret
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,2%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 546 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 93,2% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,3%
Område Skanderborgvej Skoler beelser: 474 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 93,3% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne
Læs mereRusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.
Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,8%
Område Silkeborgvej Skoler beelser: 839 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,8% Elevtrivselsmålingen 218 OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,9%
Område Horsensvej Skoler beelser: 843 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 88,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 81%
Område Grenåvej Øst Skoler beelser: 687 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 81% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 92,1%
Område Viborgvej Skoler beelser: 672 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 92,% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne rapport
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2%
Specialtilbud beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 45,2% Elevtrivselsmålingen 218 OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1.
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereOMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 71% Antal besvarelser: Øst
OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: 7% beelser: 3.8 Øst OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige elever
Læs mereLayout og tryk: Grafisk værksted, april 2007
Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver
Læs mereUNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd
UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.
Læs mereEgedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen
Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,7%
Specialtilbud beelser: 28 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 28 Svarprocent: 7,7% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN I april og maj 28 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereUngeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.
Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Undersøgelsen er gennemført i samarbejde
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%
Område Viborgvej Skoler beelser: 513 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 83,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 573 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 88,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%
Område Oddervej Skoler beelser: 614 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 91,5% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 69,9%
Område Horsensvej Skoler beelser: 712 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 69,9% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i.
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 554 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 85,4% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i. klasse i.
Læs mereUngeprofilundersøgelse 2012 Folkeskoleundersøgelsen
Ungeprofilundersøgelse Folkeskoleundersøgelsen Juni 2013 Vers. 2.0 2 Ungeprofilundersøgelsen SSP SAMRÅDET SYDØSTJYLLANDS POLITIKREDS FOLKESKOLEUNDERSØGELSEN En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-Samarbejdet
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereEgedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen
Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,3%
Område Grenåvej Øst Skoler beelser: 1.139 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 94,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse
Læs merePartnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen:
Partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen: Hvad er Ungeprofilundersøgelsen? Indledning I Rødovre kommune har vi valgt at deltage i undersøgelsen i udskolingen på de seks skoler. 7 9 klasse har derfor i
Læs mereSKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 22% Antal besvarelser: 9 Aarhus Business college
SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 Svarprocent: % beelser: 9 Business college OM RAPPORTEN DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING 9 I maj og juni 9 gennemførte den kommunale sundhedsmåling blandt samtlige
Læs mere