Kvalitetsstandarder voksne med særlige behov

Transkript

1 Kvalitetsstandarder voksne med særlige behov 1

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 5 Borgere på 65 år eller derover... 5 Grundlag for visitation: Voksenudredningsmetoden (VUM)... 5 Tidsafgrænsede forløb og SMARTe mål OVERORDNEDE RAMMER FOR KVALITETSSTANDARDER... 7 Vision, værdier og målsætninger... 7 Målsætninger... 8 Overordnede principper for visitationspraksis... 8 Principper for visitation:... 9 Sagsbehandlingspraksis Sagsbehandlingsfrister* Etablering af støtte Samarbejde mellem borger og medarbejder KVALITETSSTANDARDER FOR VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Læsevejledning RÅDGIVNING AFLASTNING/AFLØSNING SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE Bolig Støtte til ind- og udflytning Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask Helbred/medicin Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Sundhed og velvære Træning i kropsbevidsthed og personlig hygiejne Økonomi/administrative forpligtelser Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening Støtte og træning i at varetage egen økonomi Kost og indkøb Støtte og træning til indkøb Træning i madlavning Fritid/samvær/netværk Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter, herunder beskyttet beskæftigelse Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen Kildevældet Socialpædagogisk ledsagelse Fastholdelse af sociale kompetencer BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA) LEDSAGEORDNING Ledsageordning som naturalhjælp Ledsageordning som kontant tilskud KONTAKTPERSON TIL DØVBLINDE KONTAKT MERUDGIFTER TILSKUD TIL BEHANDLING BESKYTTET BESKÆFTIGELSE AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD BEFORDRING MIDLERTIDIGE BOFORMER UDEN DØGNDÆKNING Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) MIDLERTIDIGE BOFORMER MED DØGNDÆKNING Boform (egen bolig med fællesfaciliteter)

3 ELLER 108 LIGNENDE BOFORMER ( 85 I BOFORMER OPRETTET EFTER ALMENBOLIGLOVENS 105) LÆNGEREVARENDE BOFORMER UDEN DØGNDÆKNING Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) ELLER 108 LIGNENDE BOFORMER ( 85 I BOFORMER OPRETTET EFTER ALMENBOLIGLOVENS 105) LÆNGEREVARENDE BOFORMER MED DØGNDÆKNING Længerevarende ophold i botilbud med døgndækning SPECIALUNDERVISNING FOR VOKSNE BILAG 1. VOKSENUDREDNINGSMETODEN (VUM) BILAG 2. UDREDNINGSSKEMA BILAG 3. BESTILLING BILAG 4. HANDLEPLAN BILAG 5. INDSTILLING BILAG 6. OPFØLGNING OG TILSYN BILAG 7. TJEKLISTE VED INDIVIDUELT TILSYN BILAG 8. OVERSIGT OVER ANDRE RELEVANTE TILBUD, HERUNDER UVISITEREDE OG FRIVILLIGE TILBUD, MED VÆGT PÅ LÆRING, SUNDHEDSFREMME, REHABILITERING OG SOCIALT SAMVÆR INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OVERORDNEDE RAMMER FOR KVALITETSSTANDARDER VISION, VÆRDIER OG MÅLSÆTNINGER OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR VISITATIONSPRAKSIS Sagsbehandlingspraksis ETABLERING AF STØTTE KVALITETSSTANDARDER FOR VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV LÆSEVEJLEDNING RÅDGIVNING AFLASTNING/AFLØSNING SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE Bolig Støtte til ind- og udflytning Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask Helbred/medicin Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Sundhed og velvære Træning i kropsbevidsthed og personlig hygiejne Økonomi/administrative forpligtelser Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening Støtte og træning i at varetage egen økonomi Kost og indkøb Støtte og træning til indkøb Træning i madlavning Fritid/samvær/netværk Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter, herunder beskyttet beskæftigelse Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen Kildevældet Fastholdelse af sociale kompetencer BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE (BPA) LEDSAGEORDNING Ledsageordning som naturalhjælp Ledsageordning som kontant tilskud KONTAKTPERSON TIL DØVBLINDE KONTAKT MERUDGIFTER

4 TILSKUD TIL BEHANDLING BESKYTTET BESKÆFTIGELSE AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD BEFORDRING MIDLERTIDIGE BOFORMER UDEN DØGNDÆKNING Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) MIDLERTIDIGE BOFORMER MED DØGNDÆKNING Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) ELLER 108 LIGNENDE BOFORMER ( 85 I BOFORMER OPRETTET EFTER ALMENBOLIGLOVENS 105) LÆNGEREVARENDE BOFORMER UDEN DØGNDÆKNING Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) ELLER 108 LIGNENDE BOFORMER ( 85 I BOFORMER OPRETTET EFTER ALMENBOLIGLOVENS 105) LÆNGEREVARENDE BOFORMER MED DØGNDÆKNING Længerevarende ophold i botilbud med døgndækning SPECIALUNDERVISNING FOR VOKSNE BILAG 1. VOKSENUDREDNINGSMETODEN (VUM) BILAG 2. UDREDNINGSSKEMA BILAG 3. BESTILLING BILAG 4. HANDLEPLAN BILAG 5. INDSTILLING BILAG 6. OPFØLGNING OG TILSYN BILAG 7. TJEKLISTE VED INDIVIDUELT TILSYN BILAG 8. OVERSIGT OVER ANDRE RELEVANTE TILBUD, HERUNDER UVISITEREDE OG FRIVILLIGE TILBUD, MED VÆGT PÅ LÆRING, SUNDHEDSFREMME, REHABILITERING OG SOCIALT SAMVÆR

5 1. Indledning Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov indeholder en redegørelse for det politisk besluttede serviceniveau for alle ydelser efter Lov om Social Service, afsnit 5 (serviceloven) og Lov om Specialundervisning for voksne 1 inden for Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalgets ansvarsområde. De sociale tilbud under serviceloven omfatter aktivitets- og botilbud samt specialrådgivning til voksne herunder rådgivning fra eksempelvis VISO (Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation). Formålet med kvalitetsstandarder er, at sikre ensartethed og tydelighed i visitation til de enkelte ydelser. På denne måde skabes overensstemmelse mellem borgerens oplevede behov, den visiterede ydelse og det, der konkret leveres. Kvalitetsstandarderne beskriver den ramme for ydelserne, der som hovedregel vil være gældende. Visitation vil dog altid bero på en konkret, individuel vurdering, men der skal væsentlige begrundelser til for at afvige fra hovedreglen. Kvalitetsstandarder er samtidig et arbejdsredskab for ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser på området. Målgruppen er i lovgivningen beskrevet som personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Det er borgere med: fysiske handicap som følge af funktionsnedsættelse såsom hjerneskade, nedsat bevægelsesfunktion, manglende eller nedsat talefunktion, syns- eller hørenedsættelse. psykiske handicap såsom udviklingshæmning, autisme, asperger- og andre syndromer. psykosociale handicap, herunder sindslidelser. særligt svære følger af for eksempel alkohol- og/eller stofmisbrug. Hvor intet andet er nævnt, omfatter gruppen af voksne med særlige behov alle handicapgrupper. Borgere på 65 år eller derover Fra det fyldte 65 ende år overgår visitation og re-visitationopfølgning af borgerens sag fra Psykiatri- og HandicapafdelingHandicaprådgivningen i Social- og Handicapafdelingen, og dermed Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalgets område, til Trænings- og Plejeafdelingen og dermed Seniorudvalgets område. Der vil op til det fyldte 65 ende år foregå et løbende samarbejde og tilpasning af ydelserne mellem Psykiatri- og HandicapafdelingSocial- og Handicapafdelingen (Forebyggelses-, Sundheds-, og Handicapudvalget) og Trænings- og Plejeafdelingen (Seniorudvalget) om borgere, som med alderen kan blive mere plejekrævende. De relevante kvalitetsstandarder for målgruppens borgere over 65 år vil være at finde i Trænings- og Plejeafdelingens kvalitetsstandarder 2015 (Kvalitetsstandarder 2014: Rehabilitering, træning, personlig pleje og praktisk hjælp). 1.1 Grundlag for visitation: Voksenudredningsmetoden (VUM) Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandarder for voksne mellem år med særlige behov bygger på Voksenudredningsmetoden, som er udviklet i et samarbejde mellem ni pilotkommuner, heriblandt Gladsaxe Kommune, samt Socialministeriet og Kommunernes 1 5

6 Landsforening. Desuden bygger kvalitetsstandarderne på den rehabiliterende tænkning, som med den gældende kommunestrategi er blevet udgangspunktet for arbejdet med voksne med særlige behov. Voksenudredningsmetoden skaber et bedre grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret sagsbehandling med borgeren i centrum. Den understøtter en systematisk udredning af borgerens behov, og sikrer en effektiv og lovmedholdelig sagsbehandlingsproces. Metoden tager udgangspunkt i det, borgeren fortæller om sin egen situation, således at sagsbehandleren ud fra borgerens egne oplysninger laver en samlet beskrivelse af vedkommendes situation. Beskrivelsen belyser borgerens situation ud fra 11 temaer, der dækker forskellige livsaspekter. På baggrund af denne beskrivelse vurderes borgerens samlede behov. Udredningen laves i samarbejde med borgeren (se bilag 1-6). Den rehabiliterende tænkning betyder, at borgeren med det samme aktiveres, involveres og gives ansvar med henblik på at udvikle kompetencer til at mestre sin egen hverdag. På handicapområdet indebærer dette, at de udførende medarbejdere fokuserer på de ressourcer borgerne har, og udnytter og udvikler disse bedst muligt i hverdagen. Målet er at lære at kompensere for det man ikke kan, og at blive så selvhjulpen som muligt. Tidsafgrænsede forløb og SMARTe mål Som udgangspunkt visiteres til midlertidig støtte, med henblik på, at borgeren opnår et eller flere SMARTe mål 2. Således ydes støtten i en tidsafgrænset periode, svarende til den tid det forventes, at det vil tage at opfylde målet. Inden perioden udløber, følges der op på målene, og der tages stilling til borgerens fremtidige behov for støtte. For at give bestiller og udfører indtryk af omfanget af kommunens serviceniveau er der i kvalitetsstandarderne beskrevet en vejledende ramme for de enkelte ydelsers omfang. Det er vigtigt at understrege, at dette kun er en vejledning og ikke et udtryk for et krav til den ydelse som borgeren modtager. I erkendelse af, at der er forskel på typer af funktionsnedsættelser, vil der være borgere, der har behov for støtte i længere perioder end 12 måneder. Der vil sandsynligvis være borgere, der har behov for livslang støtte. For disse borgere gælder det, at der løbende vil blive arbejdet med at støtte dem i at nå konkrete mål for deres liv, med udgangspunkt i deres livssituation. En borger kan modtage mere end et tilbud, og der kan være tale om en kombination af indsatser og tilbud fra flere afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen. Samarbejde mellem fagpersoner, borgere og eventueltt. pårørende er afgørende for, at borgeren kan opleve en koordineret og sammenhængende indsats, med målet at opnå et mere selvstændigt og meningsfuldt liv. For at sikre sammenhængende, helhedsorienteret tilbud med udgangspunkt i det rehabiliterende perspektiv kræves det, at der sker en koordinering af indsatsen mellem afdelingerne og de enkelte tilbud. Handicaprådgivningens opgave er, som udgangspunkt, at koordinere samarbejdet mellem borgeren, dennes familie og sociale netværk samt relevante fagpersoner, så borgerens ønskede mål bedst muligt kan opnås. Alle Gladsaxe Kommunes sociale tilbud vægter sundhed og livskvalitet højt, og fokuserer på generelle sundhedsfremmende aktiviteter. Som eksempler kan nævnes 2 (S=Specifik, M=Målbart, A=Accepteret, R=Realistisk og T=Tidsbestemt). Det er vigtigt at understrege, at SMART principperne alene udgør retningslinjer for at opstille gode mål, og det vil ikke altid være muligt at efterleve alle principperne. 6

7 motionsaktiviteter, kostvejledning, særligt tilrettelagte rygeafvænningskurser, vejledning om tandsundhed og meget andet. Sundhedsfremmende foranstaltninger er indtænkt i såvel tildeling som udførelse af ydelserne, og betragtes som en metode til at opnå mål. For at opnå at voksne med særlige behov i Gladsaxe Kommune oplever en øget livskvalitet og selvhjulpenhed har Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget godkendt planer for henholdsvis det psykosociale område og for handicapområdet. I disse planer fremgår målsætninger og visioner for hvordan Gladsaxe Kommunes tilbud, og tilgang i forhold til voksne borgere med handicap, skal opleves i De to planer, vil sammen med kommunestrategi og handicappolitik være hjørnestenene i arbejdet med at sikre et værdigt, aktivt og meningsfuldt liv for voksne med særlige behov i Gladsaxe Kommune. 2. Overordnede rammer for kvalitetsstandarder 2.1. Vision, værdier og målsætninger Kvalitetsstandarderne tager udgangspunkt i visionen for Gladsaxe Kommunes Handicappolitik: At Gladsaxe Kommune skaber rammer for at børn, unge og voksne med nedsat funktionsevne kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Gladsaxe Kommunes Handicappolitik tager udgangspunkt i principperne i FN s Handicapkonvention om retten til selvbestemmelse, forbud mod diskrimination og accept af handicap som en del af menneskelig mangfoldighed, samt FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Familien og det øvrige netværk er en vigtig del af det enkelte menneskes samlede ressourcer. Alle børn, unge og voksne har ressourcer og skal have mulighed for at udvikle sig og lære gennem hele livet. Børn, unge og voksne har forskellige ønsker og behov. Hjælp og støtte skal være koordineret og af høj faglig kvalitet. Et rehabiliterende perspektiv overfor mennesker med handicap skal hjælpe den enkelte til at leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt. Med værdigrundlaget lægges der vægt på værdien af familie og netværk, og at det er udviklende for borgeren at deltage i sociale sammenhænge. Fokus skal således være på udvikling, ressourcer og selvstændigt liv samt inklusion i samfundet. For borgere, der ikke kan tage vare på sig selv, skal deres pårørende, deres værger eller personer, der har borgerens fortrolighed, inddrages i videst muligt omfang. Medarbejderne skal ikke træffe valg for borgeren, men derimod have fokus på at synliggøre valgmulighederne for borgeren, hvor det er muligt. Indsatsen skal tage udgangspunkt i det rehabiliterende perspektiv med borgeren i centrum. Tilbuddet skal tilrettelægges således, at borgeren får medindflydelse og oplever ejerskab. Indsatsen skal ikke være mere omfattende, end der er behov for. Gladsaxe Kommune har fokus brug af velfærdsteknologiske metoder, hvor det kan understøtte borgeren i at blive mere selvhjulpen. 7

8 Socialpædagogisk støtte gives som udgangspunkt som træningsydelser kursusforløb i grupper, men kan i særlige tilfælde ydes individuelt i aktivitetstilbud, i eget hjem herunder bofællesskaber og botilbud. Målsætninger For at opnå, at voksne med særlige behov i Gladsaxe Kommune oplever en øget livskvalitet og selvhjulpenhed, har Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget godkendt planer for henholdsvis det psykosociale område og for handicapområdet. Af disse planer fremgår målsætninger og visioner for Gladsaxe Kommunes tilbud og for det professionelle forhold mellem borger og medarbejder i Kommunestrategien, handicappolitikken og Dde to planer udgør tilsammen med kommunestrategi og handicappolitikken hjørnestenene i arbejdet med at sikre et værdigt, aktivt og meningsfuldt liv for voksne med særlige behov i Gladsaxe Kommune. Værdigrundlaget er således i tråd med de målsætninger for området tilbud til voksne med særlige behov, som fremgår af Plan 2020 for det psykosociale område og af Plan 2020 handicapområdet for voksne: Gladsaxe Kommune prioriterer lokale kvalitetsløsninger, der giver borgeren mulighed for at fastholde og udbygge sit netværk. Tilbuddene skal_tilpasses borgerens individuelle behov og ønsker, og skal være fleksible og tage udgangspunkt i borgerens egne ressourcer. Pårørende skal inddrages, når det er relevant. For borgere med psykosociale handicap arbejdes med udgangspunkt i, at det er muligt at komme sig (recovery). Recovery er det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet. Rehabilitering er den hjælp, støtte og de redskaber og metoder, som de professionelle stiller til rådighed eller benytter sig af. Det vil sige, det samarbejde om recovery-processen, der foregår mellem borger og medarbejder. Borgere med psykiske og/eller fysiske handicap tilbydes rehabiliterende støtteforløb. Derfor vil flere kunne bo i eget hjem. Støtten vil bidrage til livskvalitet og muligheden for øget selvhjulpenhed Overordnede principper for visitationspraksis Det overordnede formål med visitering af ydelser til voksne med særlige behov er, at borgeren ud fra en rehabiliterende tilgang bliver styrket eller kompenseret i forhold til sin funktionsnedsættelse, således at borgeren kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Ydelser gives enten som naturalydelse, for eksempel som socialpædagogisk støtte eller som en kontantydelse, hvor borgeren får dækket merudgifter som følge af handicappet. Omfanget af ydelserne strækker sig fra mindre omfattende tilbud f.eks. ledsageordning til meget omfattende tilbud for eksempel botilbud med døgndækning. Ydelserne er uafhængige af borgerens indtægts- og formueforhold. 8

9 Støtten er som udgangspunkt en optræningsydelse i grupper i et aktivitets- eller et træningstilbud, men kan ydes individuelt i aktivitetstilbud eller eget hjem, herunder botilbud og bofællesskaber, hvis det skønnes mest hensigtsmæssigt. Som udgangspunkt vil socialpædagogisk støtte blive ydet som trænings- og kursusforløb i grupper, da fællesskab med andreanvendelse af gruppeydelser forventes at bidrage positivt til den enkelte borgers motivation til udvikling, via det engagement og sammenhold der opstår i gruppen. Borgerne kan profitere af at dele erfaringer med andre ved fx at træne netværksdannelse og madlavning, sammen med andre i samme livssituation. Trænings- og kursusforløbene kan fx foregå i et aktivitetstilbud eller et træningscenter. Støtten tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i mål opstillet i samarbejde med borgeren. Leverandøren skal, i samarbejde med borgeren, tilrettelægge støtten mest hensigtsmæssigt - under hensyntagen til borgerens behov og omfanget af den visiterede støtte. Fokus er på borgerens udvikling i stedet for på de konkrete ydelser. Det er dog også muligt at modtage individuel støtte, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt. Også individuel støtte gives som oftest i aktivitets- eller træningstilbud, men kan dog i særlige tilfælde gives telefonisk eller i borgerens eget hjem. Principper for visitation: Der visiteres ud fra det rehabiliterende perspektiv med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation og mulighed for at opnå et så selvstændigt liv som muligt. Borgeren mødes med positive forventninger, baseret på tanken om, at alle mennesker kan videreudvikle deres kompetencer. For at styrke netværket omkring den enkelte, tilbydes som udgangspunkt lokale løsninger, og Handicaprådgivningens sagsbehandlere arbejder hen imod brugen af lokale løsninger og optræningsmuligheder. Valg af tilbud vil altid være fagligt begrundet og hensigtsmæssigt for borgeren. Der skal altid tilbydes den mindst indgribende foranstaltning, der løser borgerens behov. Borgeren inddrages i udvælgelsen af tilbud med henblik på at etablere et tilbud, der både svarer til borgerens ønsker og behov og som giver størst mulighed for optræning og læring i at mestre eget liv. Det fremgår af den enkelte kvalitetsstandard, om der er frit valg af leverandør på den pågældende ydelse. Handicaprådgivningen indgår altid i dialog med borgeren om valg af tilbud. Der er fokus på, at borgeren indgår i beskæftigelse og/eller fritidsaktiviteter. Ud fra en konkret vurdering visiteres til tilbud i, eller uden for, Gladsaxe Kommune. Sagsbehandleren kan finde oplysninger om tilbud i Tilbudsportalen 3. Portalen er en offentlig tilgængelig hjemmeside, hvor der er et overblik over bredden og indholdet i de tilbud, der eksisterer i hele landet på området, ligesom der er mulighed for at sammenligne tilbuddene og udgifter til tilbuddene. Der kan kun anvises til et tilbud udenfor Gladsaxe Kommune, som er opført på Tilbudsportalen. Her kan man finde oplysninger om bruger-/pårørendeindflydelse, kostpriser, fritidsaktiviteter og lignende. Hvis man har behov for endnu flere oplysninger, henvises der til kommunerne og/eller tilbuddenes hjemmesider

10 Sagsbehandlingen skal tilrettelægges på en måde, så den understøtter ovenstående principper. For i videst muligt omfang at gøre brug af og etablere tilbud i nærmiljøet, arbejdes på at kombinere eksisterende tilbud fra blandt andet Arbejdsmarkedsafdelingen, Trænings- og Plejeafdelingen samt Sundhed og Frivillighedalle relevante afdelinger i Socialog Sundhedsforvaltningen Sagsbehandlingspraksis Henvendelser til Handicaprådgivningen kan komme fra borgeren selv, men oftere fra pårørende, naboer eller hospitalsafdelinger. Alle henvendelser registreres elektronisk. Ved alle henvendelser vil borgeren blive kontaktet af sin sagsbehandler indenfor 14 dage, så der kan aftales en dato for det første møde. Sagsbehandleren vil ved første kontakt med borgeren informere om rettigheder og pligter samt orientere om sagsforløbet. Sagsbehandlerens første møde med borgeren tilrettelægges sammen med borgeren. Det er vigtigt, at mødet holdes et sted, hvor borgeren er tryg., eksempelvis i borgerens eget hjem. Borgeren har altid mulighed for at have en pårørende/bisidder med. Hvis borgeren er indlagt på hospital, vil mødet foregå her. Der er etableret en samarbejdsprocedure mellem Børne- og Kulturforvaltningen og Socialog Sundhedsforvaltningen for at sikre en koordineret overgang fra ung til voksen. Borgeren inddrages i sagsbehandlingen i størst muligt omfang. Sagsbehandleren skal vurdere, om der er oplysninger i udredningen, der bør partshøres hos borgeren, inden der træffes en afgørelse. Kun faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som borgeren ikke er bekendt med, og som samtidig er til ugunst for borgeren, skal partshøres. Til de ydelser, der kræver visitation, vil borgeren blive tilbudt en handleplan efter servicelovens 141. Det gælder for langt de fleste ansøgninger, at de kan afgøres indenfor 20 arbejdsdage, afhængig af behovet for partshøring, og forudsat at sagen er tilstrækkeligt belyst. Sagsbehandlingen foregår i et tæt samarbejde med borgeren og eventuelle pårørende. I de situationer, hvor sagsbehandlingen trækker ud, vil borgeren/pårørende altid blive orienteret om årsagen hertil. Det kan skyldes indlæggelse på hospital, ventetid på at få nødvendig dokumentation fra samarbejdspartnere, og situationer, hvor det er vanskeligt at få kontakt med borgeren. I ventetiden vil der blive iværksat midlertidig støtte, såfremt der er behov for det. Sagsbehandlingsfrister* Når Gladsaxe Kommunes Psykiatri- og HandicapafdelingHandicaprådgivningen modtager en ansøgning, vil borgeren blive kontaktet af sin sagsbehandler inden for 14 dage, så der kan aftales en dato for det første møde. På det første møde skal der foretages en udredning, der er tilpasset ansøgningen. Udredningen bliver udarbejdet på baggrund af et personligt møde med borgeren og eventuelle andre. Det kan afhængigt af ansøgningen være nødvendigt at indhente yderligere information fra fx læge, hospital eller andre afdelinger/forvaltninger. Udredningen vil være færdiggjort fem arbejdsdage efter mødet er afholdt, medmindre der skal indhentes yderligere oplysninger. Såfremt sagen skal i partshøring hos borgeren, gives 10 dage til at kommentere på udredningen. Afgørelser, der ikke skal behandles på visitationsudvalgsmøde vil blive truffet af sagsbehandleren senest fem hverdage efter udredningen er færdiggjort og eventuelt 10

11 partshørt. Ved afgørelser der skal foreligges visitationsudvalget, herunder aflastning, socialpædagogisk støtte, borgerstyret personlig assistance, kontaktperson for døvblinde, midlertidigt botilbud og længerevarende botilbud, vil der gå op til 14 dage før der træffes afgørelse. Borgeren kan modtage en mundtlig afgørelse umiddelbart efter visitationsudvalgets møde. En skriftlig afgørelse vil blive afsendt senestdt to hverdage efter visitationsmødet. Se i øvrigt Gladsaxe Kommunes hjemmeside, for sagsbehandlingsfrister for de specifikke ydelser, der ansøges om. *) I situationer, hvor der akut opstår behov for støtte, træffer sagsbehandleren altid beslutning her og nu Etablering af støtte Tildeling og udførelse af ydelser sker efter en tillempet Bestiller-Udfører-Modtager-model (BUM-model). Bestilleren (Handicaprådgivningen) visiterer borgeren til en ydelse, som udføreren (tilbuddene) så modtager ressourcer til at levere. Den grundlæggende tanke er, at kvalitetsstandarderne fungerer som: En beskrivelse af Gladsaxe Kommunes serviceniveau Et arbejdsredskab for visitation i Handicaprådgivningen. Et styringsredskab for administration og politisk ledelse. Et værktøj til sikring af ensartethed i behandlingen af kommunens borgere. Når der er bestilt socialpædagogisk støtte ved Gladsaxe Kommunes egne leverandører, etablerer tilbuddet kontakt med borgeren indenfor otte arbejdsdage. Støtten er som udgangspunkt en optræningsydelse i grupper i et aktivitets- eller et træningstilbud, men kan ydes individuelt i eget hjem, herunder botilbud og bofællesskaber, hvis det skønnes mest hensigtsmæssigt. I tilfælde hvor borgeren indlægges på hospital, kan det aftales, at støttepersonen færdiggør arbejdsopgaver efter borgerens indlæggelse. I forbindelse med udskrivning fra hospitalet kan det ligeledes besluttes, at kontakten skal påbegyndes i ugerne før udskrivning. I særlige tilfælde kan det besluttes, at der fortsat bevilges kontakt under indlæggelsen for at fastholde kontinuiteten i støtteforløbet. Hvis en borger udvikler en akut psykose, og derfor har behov for mere støtte i en periode, kan lederen af det psykosociale område akut ændre borgerens ydelser i en kort periode, uden der foreligger en visitation. I dette tilfælde skal lederen sørge for, at sagsbehandleren i Visitationen Handicaprådgivningen orienteres. For flere borgere vil det være en forudsætning for at kunne blive i egen bolig, at de modtager permanent massiv socialpædagogisk støtte, ligesom nogle vil have behov for støtte i døgnets 24 timer. Derfor tilbydes døgnberedskab i form af akuttelefon for borgere med handicap. Der er også etableret akut- og aflastningspladser på handicapområdet og på det psykosociale område. Se Ydelseskatalog for nærmere beskrivelser af de nye akut- og aflastningstilbud under henholdsvis Cathrinegården og Nybrogård. 11

12 Relationen Samarbejde mellem borger og medarbejder På baggrund af ovenfor gennemgåede vision, værdigrundlag og målsætninger vil Handicaprådgivningen visitere borgerne til ydelser, som herefter tilrettelægges i samarbejde mellem borger og leverandør. De borgere, der visiteres til socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85, vil på første møde, sammen med leverandøren, udarbejde en samarbejdsaftale. I samarbejdsaftalen beskrives det, hvor og hvordan borgeren og leverandøren forventer at arbejde med de mål, der er visiteret til. I tilfælde af, at der skulle opstå samarbejdsvanskeligheder, er det muligt som borger at vælge at skifte sagsbehandler eller støtteperson uden begrundelse op til to gange. Herefter er det nødvendigt med en særlig begrundelse herfor. Som udgangspunkt er det dog ikke muligt at skifte sagsbehandler eller støtteperson, hvis det udelukkende begrundes med vedkommendes etnicitet, påklædning eller lignende. 3. Kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov 3.1. Læsevejledning I kapitel 3 er samlet alle kvalitetsstandarder for de ydelser, som hører under Psykiatri- og HandicapafdelingHandicaprådgivningens ansvarsområde for voksne med særlige behov i henhold til Lov om Social Service afsnit 5 og i Lov om Specialundervisning for Voksne. En kvalitetsstandard beskriver de enkelte ydelsers indhold og formål, samt målgruppe. Ydelserne er, som udgangspunkt, beskrevet i et skema som vist nedenfor. Venstre side af skemaet gentages for hver ydelse, højre side beskriver den enkelte ydelse. Nedenfor er forklaret, hvad der forstås ved de enkelte elementer i skemaet. Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår i tildeling af Ydelsens omfang? Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Lov og paragraf. Hvilket behov hos borgeren skal ydelsen dække? Hvilket formål har forvaltningen med Aktiviteter der ydes inden for ydelsen. Aktiviteter der ikke kan ydes inden for ydelsen. Beskrivelse af hvem der kan få tildelt ydelsen. Her anvendes voksenudredningsmetodens begreber, og beskrives hvilke temaer borgeren har problemer indenfor, og hvor store disse problemer er. Beskrivelse af omfanget ydelsen kan visiteres indenfor i relation til problemets størrelse. Her beskrives hvor ydelsen kan leveres. Beskrivelse af hvad borgeren skal betale for ydelsen, og hvilke udgifter der kan indgå. Beskrivelse af hvor ofte ydelsen skal følges op. Beskrivelse af særlige forhold, f.eks. om ydelsen kan gives sammen med en anden ydelse. Fælles for alle kvalitetsstandarderne er, at udføreren er omfattet af arbejdsmiljøloven, som foreskriver, at arbejdet udføres sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt herunder, at kommunens alkohol- og rygepolitik overholdes. 12

13 Kvalitetsstandarderne suppleres med et separat ydelseskatalog bestående af nærmere beskrivelser af de bo- og aktivitetstilbud, Gladsaxe udbyder. En ydelsesbeskrivelse af boog aktivitetstilbud indeholder de oplysninger, som bestilleren har brug for, i forhold til en indstilling og visitation. Således kan man her læse konkrete beskrivelser af målgruppe, antal pladser, åbningstider, fysiske rammer, pædagogisk fokus og_særlige aktiviteter i Gladsaxe Kommunes aktivitets- og botilbud/bofællesskaber. Gladsaxe Kommune opererer i kvalitetsstandarder og ydelseskatalog med begreberne botilbud og bofællesskaber. Begge dele er tilbud, hvor borgeren tilbydes en bolig med tilknyttet socialpædagogisk støtte. Et botilbud vil typisk tilbyde moderat til omfattende eller fuld støtte, medens bofællesskaberne er rettet til borgere med behov for let til moderat støtte. 13

14 Rådgivning Rådgivning Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Lov om Social Service 81 Rådgivning ydes til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer Formålet er via rådgivning og vejledning at forebygge, at problemerne for den enkelte borger forværres. Endvidere at rådgive og vejlede borgeren om muligheder for at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion og udvikling, herunder mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? Hvorem leveres Rådgivningen har ligeledes til formål at sikre at borgeren får en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov. Samtale. Afklaring af problemer. Rådgivning om hvor og hvordan, problemet kan løses. Koordinering samt henvisning til de rette instanser. Visiterede ydelser efter Serviceloven eller anden lovgivning. Ydelsen kan tildeles alle borgere, der retter henvendelse til Handicaprådgivningen. Afhænger af den enkeltes konkrete behov. Rådgivningen ydes af sagsbehandlere i Handicaprådgivningen efter nærmere aftale, som f.eks. i borgerens hjem, på rådhuset, på hospitalet, telefonisk, eller pr. mailrådgivningen ydes af sagsbehandlere i Psykiatri- og Handicapafdelingen enten telefonisk, på mail, ved fremmøde, på hospital eller i borgerens hjem. Sagsbehandlerne kan desuden træffes én dag ugentligt på Carlshuse, for borgere, der benytter dette tilbud. Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ingen brugerbetaling. Opfølgning på ydelsen foretages efter behov. - Ydelsen kan gives åbent og anonymt. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. 14

15 Aflastning/afløsning Aflastning/afløsning Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 84 i Lov om Social Service. At afløse eller aflaste en pårørende, der passer en borger med handicap. At en pårørende aflastes/afløses. - Aflastning uden for hjemmet. - Afløsning i hjemmet. Aflastning efter Trænings- og Plejeafdelingens kvalitetsstandarder. Ydelsen kan tildeles borgere der bor i eget hjem, og som efter voksenudredningsmetoden hovedsageligt har svære eller fuldstændige problemer indenfor samtlige temaer. Ydelsens omfang? - Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. - Aflastningen ydes med døgndækning i maksimum 85 døgn om året. - Afløsning ydes ikke om natten. Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. - Aflastning foregår som udgangspunkt i særlige aflastningstilbud eller på Gladsaxe Kommunes botilbud eller omsorgscentre. Dog kan aflastning efter en konkret vurdering foregå i hjemmet. - Afløsning gives udelukkende i hjemmet. Egenbetaling i forbindelse med aflastning. Der foretages opfølgning minimum én gang årligt. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Der er ikke frit valg af leverandør på ydelsen. 15

16 Socialpædagogisk støtte Bolig Støtte til ind- og udflytning Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i 85 i Lov om Social Service. At borgeren får den nødvendige støtte i forbindelse med etablering i eget hjem. At borgeren i en afgrænset periode får støtte og vejledning til planlægning, opstart og etablering i anden bolig. Ydelser, der er behov for i en afgrænset periode eller indtil andet tilbud iværksættes. For eksempel: - Udfyldelse af diverse papirer i forbindelse med flytningen. - Støtte til at gøre boligen indflytningsklar/fraflytningsklar. - Støtte til at blive etableret i boligen, herunder ind- og udpakning af flyttekasser. - Kontakt til relevante netværk (ejendomsfunktionær, naboer, pårørende og omgivelser mv.). fx. syn af bolig, hente og aflevere nøgler. - Planlægning af fremtidigt samarbejde med pårørende, behandlingstilbud og øvrige tilbud. - Ledsagelse til behandlingstilbud inden for det etablerede behandlingssystem. - Ledsagelse i nye fysiske rammer (inden for en rimelig afstand fra boligen) i forbindelse med en aktivitet, eksempelvis indkøb af møbler. - Eventuel udfærdigelse af samarbejdsaftale. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (hjemmehjælpsydelser). - Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagers deltagelse. - Håndværksopgaver, som eksempelvis flytning af inventar, malerarbejde og samling af møbler. - Ledsagelse efter servicelovens Rengøring og istandsættelse af den bolig borgeren fraflytter. Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate, svære eller fuldstændige problemer indenfor temaet praktiske opgaver i hjemmet. Ydelsens omfang? Timer udmåles som en pulje på timer, der kan bruges inden for 1-3 måneder. I særlige tilfælde 1-6 måneder. Hvor leveres Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. I botilbud eller eget hjem. Hvad koster ydelsen - Ingen brugerbetaling. for borgeren? - Borgeren afholder selv udgifter forbundet med flytningen. Hvor ofte følges op Ingen opfølgning, da ydelsen afsluttes ved flytning. på Særlige bemærkninger. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Der er ikke frit valg af leverandør på ydelsen. 16

17 Socialpædagogisk støtte Bolig Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår i tildeling af 85 i Lov om Social Service. At borgerens bolig holdes ryddelig og ren. At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at holde boligen med henblik på at bevare boligen. - Hjælp til forståelse af behovet for vedligeholdelse af hjemmet. - Motivering til oprydning og rengøring af hjemmet. - Motivering til at klare tøjvask eller vaskeordning. - Træning i oprydning og rengøring af hjemmet. - Træning i at klare tøjvask. - Udføreren foretager ikke oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask uden borgerens deltagelse. - Ydelser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86. (hjemmehjælpsydelser). - Hovedrengøring. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette til svære problemer indenfor temaet praktiske opgaver i hjemmet. Ydelsens omfang? Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 13 timer fordelt over et halvt år (svarende til maksimum 26 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 26 timer fordelt over et halvt år (svarende til maksimum 52 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 104 timer fordelt over et halvt år (svarende til maksimum 208 timer over et helt år). Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. Ydelsen gives dog fortrinsvist i kursusforløb på aktivitetstilbud eller botilbud; som oftest træningsforløb i botilbud, eller ii særlige tilfælde individuelt i eget hjem. - Ingen brugerbetaling. - Borgeren afholder selv udgifter til rengøringsartikler og udgifter i forbindelse med vask. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. - Rengøring af boligen sker ikke, hvis der ifølge en APV er behov for særlig specialrengøring. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Der er ikke frit valg af leverandør på ydelsen. 17

18 Socialpædagogisk støtte Helbred/medicin Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Ydelsen? Hvilke kriterier indgår i tildeling af Ydelsens omfang? 85 i Lov om Social Service. At borgeren får den nødvendige behandling. At borgerens opretholder eller påbegynder behandling i det etablerede behandlingssystem. - Motivering til at påbegynde eller opretholde et behandlingstilbud. - Træning i at overholde aftalte tider hos læge, tandlæge mfl. (eksempelvis ved hjælp af teknologiske hjælpemidler). - Motivering til, og træning i, at tage medicin rettidigt. - Behandlingstilbud der ikke er inden for det etablerede behandlingssystem. - Der udføres ikke behandling. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette til moderate problemer indenfor temaet sundhed. Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles fra ½ time til 3 timer fordelt over et halvt år (svarende til 1-6 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles fra 3-13 timer fordelt over et halvt år (svarende til 6-26 timer over et helt år). Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov., som oftest i: Botilbud/bofællesskab, aktivitetstilbud eller eget hjem. Ydelsen gives dog fortrinsvist i kursusforløb på aktivitetstilbud eller botilbud, eller i særlige tilfælde individuelt i eget hjem. Ingen brugerbetaling. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. - Der skal være opmærksomhed på magtanvendelse i forhold til levering af ydelsen. - Ydelsen leveres i tæt samarbejde med eksempelvis hjemmesygeplejerske, distriktspsykiatri og egen læge. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Der er ikke frit valg af leverandør på ydelsen. 18

19 Socialpædagogisk støtte Helbred/medicin Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Lovgrundlag for 85 i Lov om Social Service. ydelse. Hvilket behov At støtte borgeren i at få behandling. dækker Hvad er formålet med At borgerens opretholder eller påbegynder behandling i det etablerede behandlingssystem. Hvad indgår i - Ledsagelse til behandlingstilbud, f.eks. læge, terapeut og psykolog. - Trafiktræning med det formål at gøre borgeren i stand til selv at kunne transportere sig til og fra behandling. Hvad indgår ikke i - Ledsagelse til behandlingstilbud uden for det etablerede behandlingssystem. - Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen. - Udføreren yder ikke behandling. Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har svære problemer indenfor temaet sundhed, og lette, moderate eller svære problemer indenfor temaet mobilitet. Ydelsens omfang? Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, således at der tildeles støtte til et behandlingsforløb. Hvor leveres Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, aktivitetstilbud eller eget hjem.. Ydelsen gives dog fortrinsvist i kursusforløb på aktivitetstilbud eller botilbud, eller i særlige tilfælde individuelt i eget hjem. Hvad koster ydelsen - Ingen brugerbetaling. for borgeren? - Borger betaler egne transportudgifter og udgifter til behandling. Hvor ofte følges op på Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. Særlige bemærkninger. - Der skal være opmærksomhed på magtanvendelse i forhold til levering af ydelsen. - Ydelsen leveres i tæt samarbejde med eksempelvis hjemmesygeplejerske, distriktspsykiatri og egen læge. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Der er ikke frit valg af leverandør på ydelsen. 19

20 Socialpædagogisk støtte Sundhed og velvære Træning i kropsbevidsthed og personlig hygiejne Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? 85 i Lov om Social Service. At borgeren optrænes i at varetage personlig hygiejne. At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at varetage egen hygiejne. - Motivering og træning i f. eks. at børste tænder, vaske sig, blive klippet eller barberet. - Vejledning i hensigtsmæssig påklædning i forhold til årstiden. - Praktisk hjælp til personlig hygiejne indgår kun i botilbud. - Ydelser der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (hjemmehjælpsydelser). Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate eller svære problemer indenfor temaet egenomsorg. Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 3 timer fordelt over et halvt år (svarende til 6 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 12 timer fordelt over et halvt år (svarende til 24 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 26 timer over et halvt år (svarende til 52 timer over et helt år). Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud eller eget hjem.. Ydelsen gives dog fortrinsvist i kursusforløb på aktivitetstilbud eller botilbud, eller i særlige tilfælde individuelt i eget hjem. - Ingen brugerbetaling. - Borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Der er ikke frit valg af leverandør på ydelsen. 20

21 Socialpædagogisk støtte Økonomi/administrative forpligtelser Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Ydelsens omfang? 85 i Lov om Social Service. At borgeren optrænes til at varetage egne økonomiske dispositioner og kontakt til offentlige myndigheder. At give borgeren forståelse for økonomisk planlægning samt at hjælpe med at læse og forstå modtaget post. - Træning i anvendelse af digitale borgerbetjeningsløsninger, herunder brug af NemID. I denne ydelse indgår kontakt til Borgerservice, biblioteker og/eller frivillige tilbud, der underviser specifikt i brug af digitale selvbetjeningsløsninger. Etablering af kontakt mellem borger og pengeinstitut med henblik på budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS. - Gennemgang af post, hjælp til at besvare post samt organisering af post. - Udføreren går ikke ærinder. - Udføreren må ikke benytte sig af, eller logge sig ind på, borgerens private profiler eller mailbokse ved hjælp af NemID - Udføreren administrerer ikke borgerens penge. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har lette, moderate eller svære problemer indenfor temaerne samfundsliv og kommunikation. Borgere med lette problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 3 timer fordelt over et halvt år (svarende til 6 timer over et helt år). Borgere med moderate problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 6 timer fordelt over et halvt år (svarende til 12 timer over et helt år). Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 12 timer over et halvt år (svarende til 24 timer over et helt år). Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud eller eget hjem. Gennemgang af post vil som hovedregel foregå på Carlshuse, Gladsaxe Handicapcenter eller Egekrogen. Ingen brugerbetaling. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. - Hvis borgeren ikke kan optrænes til at varetage økonomiske forpligtelser skal administration i henhold til pensionsloven og muligheden for værgemål vurderes. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Der er ikke frit valg af leverandør på ydelsen. 21

22 Socialpædagogisk støtte Økonomi/administrative forpligtelser Støtte og træning i at varetage egen økonomi Lovgrundlag for ydelse. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 85 i Lov om Social Service. At træne og støtte borgeren til at kunne varetage egen økonomi. At støtte og træne borgeren til selv at klare egen økonomi. - Støtte og træning i anvendelse af digitale borgerbetjeningsløsninger, herunder brug af NemID. I denne ydelse indgår kontakt til Borgerservice, biblioteker og/eller frivillige tilbud, der underviser specifikt i brug af digitale selvbetjeningsløsninger. - Etablering af kontakt mellem borger og pengeinstitut med henblik på budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS. - Budgetlægning og hjælp til administration. - Ledsagelse til og fra pengeinstitut, Borgerservice og Arbejdsmarkedsafdelingen med videre. - Trafiktræning. - Udføreren administrerer ikke borgerens økonomi. - Udføreren må ikke benytte sig af, eller logge sig ind på, borgerens private konti eller mailbokse ved hjælp af NemID. - Udføreren foretager ikke ærinder til bank eller posthus uden borgers deltagelse. Ydelsen kan tildeles borgere, som efter voksenudredningsmetoden har svære problemer indenfor temaerne samfundsliv, kommunikation og mobilitet. Ydelsens omfang? Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 2 timer over et halvt år (svarende til 4 timer over et helt år). Hvor leveres Hvad koster ydelsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Ydelsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, aktivitetstilbud eller eget hjem.. Ydelsen gives dog fortrinsvist i kursusforløb på aktivitetstilbud eller botilbud, eller i særlige tilfælde individuelt i eget hjem. Ingen brugerbetaling. Der foretages opfølgning når den visiterede ydelse er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. - Hvis borgeren ikke kan optrænes til at varetage økonomiske forpligtelser skal administration i henhold til pensionsloven og muligheden for værgemål vurderes. - I kommunens botilbud og bofællesskaber kan, ved behov, udarbejdes en økonomiaftale i samarbejde med borgeren og dennes pårørende eller med borgerens værge. - Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. - Der er ikke frit valg af leverandør på ydelsen. 22