Vidensorganisation: Historisk og systematisk overblik

Transkript

1 Vidensorganisation: Historisk og systematisk overblik Temadag 10. April 2008 Birger Hjørland

2 Introduktion Borup Larsen (2005) fandt at vidensorganisation er den fjerde hyppigste fagbetegnelse på europæiske biblioteksskoler: Information seeking and Information retrieval 100% Library management and promotion 96% Knowledge management 86% Knowledge organisation 82% Derimod er samme fagbetegnelse fraværende i næsten alle bibliometriske kort over Biblioteks- og informationsvidenskab, fx Zhao & Strotmann (2008). 2

3 Introduktion Vidensorganisation er et fagområde, der er svært meget at overskue. Inden for biblioteksforskning er det et relativt overskueligt og veldefineret felt, men så snart man udvider med dokumentations- og informationsvidenskab m.v. bliver det uoverskueligt. Der findes mange specifikke communities med hver deres typer af vidensorganiserende systemer og med en stor speciallitteratur. Men meget lidt overordnet teori og analyse. (Og er som sagt ret usynlig på kort over fagets forskningsområder). 3

4 Introduktion For nylig udkom en ny engelsksproget bog: Organizing information from the shelf to the Web (Chowdhury & Chowdhury, 2007). Den omtaler meget af det stof, som vi i dag henfører til vidensorganisation som et undervisnings- og forskningsfag: 4

5 Vidensorganiserende systemer Bibliografiske klassifikationssystemer (& folksonomier) Emneordssystemer Tesauri Metadata Markeringsformater ( Mark-up-languages) Ontologier Informationsarkitektur & Den semantiske web 5

6 Vidensorganiserende systemer Der er imidlertid også vigtige områder som Chowdhury & Chowdhury (2007) ikke medtager. Tre eksempler er: Bibliometriske kort Ordbøger & terminologi IR-algoritmer ( søgemaskiner ) Men er det ikke kunstigt at kalde disse tre områder for vidensorganisation. Er det ikke relativt veletablerede selvstændige forskningsområder? Ligger de ikke uden for vidensorganisationsområdet? 6

7 Vidensorganiserende systemer Hodge (2000) forslog følgende systematik for vidensorganiserende systemer: Term Lists Authority files Glossaries Dictionaries Gazetteers Classifications and Categories Subject headings Classification schemes Taxonomies Categorization Schemes Relationship Lists Thesauri Semantic networks Ontologies Alle disse temer og mange flere kan slås op i Lifeboat for Knowledge Organization 7

8 Vidensorganiserende systemer Efter min opfattelse var det klogt af Hodge (2000) at medtage ordbøger. Som formuleret af Buckland (1999): "... the nature and role of vocabulary is central to any credible conception of Library and Information Science". Sagen er at det kræver en teori at definere og afgrænse vidensorganiserende systemer. Det kræver et overblik over de forskellige systemer og en opfattelse af, hvad der er forældet, og hvad der er potentielt relevant for at løse de problemer, som faget forventes at bidrage til at løse, hvilket igen forudsætter et teoretisk perspektiv. 8

9 Vidensorganiserende systemer Indtil for nylig kunne man fx betragte bibliometri som liggende uden for vidensorganisation. Men da man i al fald delvist kan konstruere tesauri baseret på bibliometriske metoder (Schneider, 2004), så er bibliometri blevet en måde at lave vidensorganisation på, der ikke kan negligeres, men hvis fordele og ulemper må undersøges og sammenlignes med fordele og ulemper ved andre tilgange til vidensorganisation. 9

10 Vidensorganiserende systemer Lidt paradoksalt må vi derfor konstatere, at vidensorganisation som fag må konstrueres baglæns. Det er ikke udviklet forlæns i den forstand at vi bliver nødt til at medtage systemer og tilgange, der ikke er udviklet i samme tradition/disciplin, men efterfølgende må samles under en fælles faglig synsvinkel (som Chowdhury & Chowdhury, 2007, jo også gør, om end nok stadigt for snævert). 10

11 Vidensorganisation: Bred og snæver Vidensorganisation i snæver forstand handler om begreber (eller klasser/kategorier) og deres relationer. Sådanne relationer kaldes semantiske relationer. Vidensorganisation i snæver forstand kan derfor siges at handle om semantiske redskaber, idet klassifikationssystemer, tesauri, ordbøger osv. er semantiske redskaber. Det teoretiske grundlag for vidensorganisation er således knyttet til semantisk teori (hvilket imidlertid er et tværfagligt og stadig ret åbent felt). 11

12 Vidensorganisation: Social og teoretisk Vidensorganisation har imidlertid også en bredere betydning. Viden er i samfundet organiseret i discipliner, fag og professioner. Dette udgør én grundlæggende form for vidensorganisation. Når klassifikationssystemer som fx Dewey & DK5 organiserer emner i discipliner, så afspejler de en social organisation af viden, der er etableret udenfor disse systemer. For at konstruere og evaluere sådanne systemer (og udvikle det teoretiske grundlag for dem) må man derfor bygge på viden om denne sociale vidensorganisation. 12

13 Vidensorganisation: Social og teoretisk Der er en anden form for vidensorganisation i bred betydning. De kemiske stoffer er fx organiseret i det periodiske system. Til grund for dette ligger kemisk og fysisk viden, eller, som jeg foretrækker at sige: Kemiske og fysiske teorier (bl.a. kvantemekanikken). Jeg vil foretrække at sige at viden er organiseret i teorisystemer snarere end i fx faktasystemer. Dette hænger bla. sammen med den opfattelse at al viden principielt er fallibel, dvs. åben for revision. Jeg erkender dog at det i rigtig mange sammenhænge er lidt kunstigt og måske nedladende at tale om viden som teori. 13

14 Vidensorganisation: Social og teoretisk Viden i teorisystemer kan til forskel fra den sociale vidensorganisation kaldes den intellektuelle vidensorganisation. Denne anvendes også som grundlag for semantiske redskaber. Fx anvendes det periodiske system i såvel UDC-systemet som i MEDLINE-databasens tesaurus. 14

15 Vidensorganisation: social og intellektuel Eksempel: Kemi Social organisering i kemi (organisering af kemikere) Fx. Landbrugskemi, fødevarekemi, brændselskemi, farmakologi, og toksologi. (Bibliometriske net kan også anskues som en form for social organisering) Teoretisk/Intellektuel organisering i kemi: Eksempel: Det periodiske system: Ordning efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler. Grupper som fx ædle luftarter, alkalimetaller og halogener. 15

16 Vidensorganisation: Social og teoretisk Opdelingen i social og intellektuel vidensorganisation er betydeligt mere kompleks end dette eksempel viser. Og der er forskellige synspunkter på sammenhænge mellem disse former for vidensorganisation. Mere outrerede socialkonstruktivister vil måske hævde, at også det periodiske system afspejler en social vidensorganisation, idet der fx kan være lagt mere eller mindre vægt på fysiske resp. kemiske egenskaber i konstruktionen, hvorved systemet mest afspejler den dominerende disciplin, hvilket indtil for nylig var fysikken. 16

17 Vidensorganisation: Social og teoretisk Såvel social som intellektuel vidensorganisation er to brede perspektiver, der begge spiller en stor praktisk rolle ved konstruktionen af semantiske redskaber. De studeres af forskellige fag, herunder videnssociologi og videnskabsteori, der således begge er vigtige basisdiscipliner for vidensorganisation også i BDIsammenhæng. Det ligger i det sagte, at jeg betragter disse sociale og intellektuelle former for vidensorganisation som centrale elementer i udviklingen af den semantiske teori, som semantiske redskaber må bygges på. 17

18 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) 1. Traditionelle tilgange 2. Facet-analytiske tilgange (fra ca 1933) 3. IR-traditionen (grundlagt i 1950 erne) 4. Bruger-orienterede og kognitive tilgange (især fra 1970ff) 5. Bibliometriske tilgange (efter Science Citation Index kom i 1963) 6. Den domæneanalytiske tilgang (1994-). 7. (Andre tilgange) 18

19 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) 1. Kategorien traditionelle tilgange er igen en konstruktion, der samler nogle ret forskellige teorier og metoder og som skal forstås relativt I forhold til de øvrige nævnte tilgange. (Jeg betragter kun udviklingen siden 1876 da Dewey-systemet blev grundlagt). Jeg vil dele den op i tre undergrupper: A. Management orienteret vidensorganisation a la Melvil Dewey B. Intellektuel vidensorganisation fx a la Henry Bliss C. Intuitiv vidensorganisation. 19

20 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) 1. Traditionelle tilgange. 1a. Som sagt grundlagdes Dewey systemet i 1876 og den danske forarbejdning (nu DK5) kom i første udgave i Melvil Dewey var en personlighed, der var interesseret i rationalisering mere end noget andet. Hans tilgang er præget af ønsket om standardisering. Dewey systemet er ikke tilpasset nogen bestemt samling, i modsætning til LCC, der er specielt tilpasset LC (men, grundet dette biblioteks omfattende samling alligevel anvendeligt for mange andre biblioteker). 1b. Henry Bliss var i høj grad en intellektuel person, der ønskede at finde teoretiske principper for vidensorganisation, som han mente skulle afspejle Videnskaben, der igen afspejlede Naturen. 20

21 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) Traditionelle tilgange. Blandt de principper, jeg vil henregne til de traditionelle tilgange er princippet om kontrolleret vokabular, litterært belæg, og Cutter s regel om altid at placeret et værk under den mest specifikke term. Her ca. 100 år senere står disse traditionelle tilgange på mange måder stadigvæk stærkt. Samtidig er de dog præget af vaghed med hensyn til deres teoretiske og metodologiske grundlag. Er det snarere emnekundskab end specifik BDI-faglig kompetence der præger konstruktionen og administrationen af sådanne systemer? 21

22 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) 1c. Intuitiv eller common sense VO Er det standpunkt at ingen særlig uddannelse eller viden er nødvendig for at kunne organisere viden. Man bruger blot sin sunde fornuft og almene viden. Tidsskrifterne i citationsdatabaserne siges at være klassificeret på denne måde. For nylig har Chaim Zins lavet et system, som jeg tolker hører til denne kategori. Se: html ectid=29 22

23 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) 2. De facetanalytiske tilgange har jeg valgt at fokusere på i min efterfølgende præsentation. Her skal jeg nøjes med at sige, at det nok er den tilgang, der i tidens løb har haft mest interesse og respekt i BDI-faget vidensorganisation. Det er nok den tilgang, der har virket bedst som en metode, som BDIpersonale kunne lære sig, og som giver en følelse af stringens og veldefineret faglighed. 23

24 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) 3. IR-traditionen forstås normalt ikke som vidensorganisation, men forsøger at løse de samme problemer og må derfor ses som et konkurrerende paradigme. I fandt Cranfield I eksperimenterne at traditionelle former for klassifikation og indeksering var mindre effektive end søgninger baseret på simple UNITERMS" eller på alfabetiske subject headings (cf., Ellis, 1996, 3-6): UNITERM 82,0% recall Alphabetical subject headings 81,5% recall UDC 75,6% recall Facet classification scheme 73,8% recall 24

25 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) IR-traditionen Min arbejdshypotese er at denne tradition har nået fantastiske resultater ved især statistiske metoder, men at semantisk teori som skitseret tidligere kan bidrage yderligere. Viden om begrebsteori, genre, viden(skabs)teori, diskurser m.v. er basis for vidensorganisation, hvad enten det er den manuelle eller den automatiske indeksering, der skal videreudvikles. 25

26 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) 4. Bruger-orienterede og kognitive tilgange Har især vundet frem siden 1970 erne. Brugerundersøgelser viste tidligt at brugere foretrækker verbale søgesystemer frem for klassifikationskoder. Dette kan være eet eksempel på værdien af brugerundersøgelser, lige som selve holdningen at et system er til for brugernes skyld er væsentligt. Når dette er sagt, så er der antagelser i den brugerorienterede forskning, jeg har svært ved at forstå eller acceptere. For at sige det kort: Er amatører bedre til at organisere viden end eksperter? 26

27 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) 5. Bibliometriske tilgange. Dette går Jeppe Nicolaisen senere i dybden med. Det er blevet et ret vigtigt forskningsfelt indenfor BDI-området. Metoden bygger på det arbejde som forfatterne selv har udført, når de laver litteraturhenvisninger. Næste slide opsummerer jeg de relative fordele og ulemper, som jeg ser i denne tilgang. 27

28 Bibliometriske tilgange til VO Fordele: Ulemper: Referencer afgives af eksperter Antallet af referencer er typisk omkring 10 pr artikel og afspejler indexeringsdybde og præcision Det er en meget dynamisk form for VO Referencernes fordeling i artiklerne kan udnyttes Emnerelationerne er indirekte og af en noget uklar karakter Der etableres ikke veldefinerede klasser med veldefinerede relationer Namedropping og lign. Upræcise former for referencer skaber støj 28

29 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) 6. Den domæneanalytiske tilgang (1994-). I modsætning til især facet-analysen, anses klassifikationskriterierne ikke at være givne eller neutrale afbildninger. Klassifikationskriterier er noget, der vælges af den, der klassificerer for at understøtte det formål, som det er det pågældende biblioteks- eller informationssystems opgave at understøtte. F.eks. har et feministisk bibliotek et andet formål end et historisk bibliotek, hvorfor dets klassifikation må afspejle de feministiske interesser. Med andre ord: Beskrivelse af dokumenter afhænger såvel af dokumentet, som den, der beskriver dokumentet (objekt og subjekt). Alle beskrivelser er subjektive og dette er ikke en fejl, men en styrke. 29

30 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) Domæne-analytiske tilgang Den bibliotekar, der skal konstruere et system eller klassificerer et dokument går ikke ud fra sin private subjektivitet eller fra en objektivistisk position. Der findes allerede i litteraturen forskellige subjektive (kollektive) syn på emnet (paradigmer). Forskellige paradigmer har forskellige begreber og forskellige måder at klassificere domænet på. Anders Ørom (2003) har vist hvordan givne klassifikationssystemer som f.eks. UDC er mere eller mindre prægede af forskellige kunstparadigmer. 30

31 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) Domæne-analytiske tilgang Domæneanalysen er således for det første knyttet til en pragmatisk filosofi, der ikke ser klassifikation som neutral, men som tjenende bestemte formål, værdier og interesser. Den bygger som de traditionelle former for VO især på litterært belæg, men har mere udfoldede metodologiske principper i overensstemmelse med den pragmatiske analyse. Den vidensproduktion, der skal klassificeres tjener selv forskellige formål, interesser og værdier, der kan være diskuterede eller implicitte. Det er disse værdier BDIvidensorganisationen må forholde sig til. Afspejler et bestemt system f.eks. i for høj grad et bestemt kunstsyn som er det ikke kan være danske bibliotekers opgave blot ukritisk at 31 videreformidle?

32 Vidensorganisation: Tilgange ( paradigmer ) 7. Andre tilgange. Der findes en del tilløb til nye teoretiske tilgange til vidensorganisation. Her på skolen fx Jack Andersens arbejde med genrebegrebet som grundbegreb for vidensorganisation. Andre anvender grundbegreber som semiotik (fx Steffen Knak-Nielsen) eller er baseret på Internettets teknologier og mark-up languages. Grundproblemerne er imidlertid de samme, hvorfor nye tilgange har mere eller mindre i familielighed med de allerede præsenterede tilgange. 32

33 Konklusion Vidensorganisation er et komplekst område, som vi løbende må konstruere ud fra hidtidige erfaringer og nye teknologiske muligheder. Ved at sammenligne forskellige tilgange får vi en bedre forståelse af den enkelte tilgangs styrker og svagheder. Det håber jeg, denne temadag vil medvirke til. 33

34 Referencer Borup Larsen, Jeannie (2005). A Survey of Library & Information Science Schools in Europe. I: European Curriculum Reflections on Library and Information Science Education. Edited by Leif Kajberg and Leif Lørring. København: Danmarks Biblioteksskole. Tilgængelig på: 34

35 Referencer Broughton, V.; Hansson, J.; Hjørland, B. & López- Huertas, M. J. (2005). Knowledge organization. I: L. Kajberg & L. Lørring, (Eds.). European curriculum reflections on library and information science education. (pp ). Copenhagen: Royal School of Library and Information Science. Retrieved 20 February, 2008 from %207.pdf (Archived by WebCite at 35

36 Referencer Buckland, M. (1999). Vocabulary as a central concept in library and information science. In Tatjana Aparac, Tefko Saracevic, Peter Ingwersen and Pertti Vakkari, (Eds.). Digital libraries: interdisciplinary concepts, challenges, and opportunities. Proceedings of the Third International Conference on Conceptions of Library and Information Science, CoLIS3, Dubrovnik, Croatia, May (pp 3-12). Zagreb, Croatia: Lokve. Retrieved 20 February, 2008 from m (Archived by WebCite at 36

37 Referencer Chowdhury, G.G. & Chowdhury, S. (2007). Organizing information from the shelf to the Web. London: Facet Publishing. AnmeldtafBirger Hjørland: 37

38 Referencer Hjørland, Birger (2007). Arguments for 'the bibliographical paradigm'. Some thoughts inspired by the new English edition of the UDC. Information Research, 12(4) paper colis

39 Referencer Hodge, G. (2000). Systems of knowledge organization for digital libraries. Beyond traditional authority files. Washington, DC: Council on Library and Information Resources. (Archived by WebCite at 39

40 Referencer Schneider, Jesper (2004). Verification of bibliometric methods' applicability for thesaurus construction. PhD dissertation. Aalborg. Department of Information Studies, Royal School of Library and Information Science

41 Referencer Zhao, Dangzhi & Strotmann, Andreas (2008). Information science during the first decade of the web: An enriched author cocitation analysis. Journal of the American Society for Information Science, 59(6),

42 Referencer Ørom, Anders (2003). Knowledge organization in the domain of art studies - history, transition and conceptual changes. Knowledge Organization, 30(3/4),