Bidrag fra LIFE og NAT til beslutningsgrundlag, der skal forelægges bestyrelsen den 15. december 2011

Transkript

1 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 25. NOVEMBER 2011 Bidrag fra LIFE og NAT til beslutningsgrundlag, der skal forelægges bestyrelsen den 15. december 2011 Det nye fakultet etableres med følgende mission og vision: Mission SCIENCE skal gennem forskning, uddannelse, innovation og formidling bringe mennesker sammen fra universiteter, virksomheder, myndigheder og organisationer, for at skabe, udvikle og anvende naturvidenskabelig viden på højeste niveau til gavn for samfund og erhvervsliv. Vision SCIENCE opleves af studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere som det forsknings- og uddannelsesmiljø i verden, der inden for en række områder giver de bedste muligheder for at løse de nationale og globale udfordringer, vi står over for. 1. Indledning og indstilling Affødt af dialoger med medarbejderne i foråret om Strategi 2016 samt erfaringerne fra samarbejdet siden universitetsfusionen drøftede dekanerne på FARMA, LIFE, NAT og SUND hen over sommeren, om den fakultetsstruktur, som de har arvet fra fortiden, også ville være den mest hensigtsmæssige fremover, set i lyset af de markant ændrede arbejds- og konkurrencevilkår for universiteterne, nationalt og internationalt. Disse overvejelser modnedes efter dialog med rektoratet i form af en henvendelse til bestyrelsen herom. Materiale fra input- og høringsfasen kan ses på KUnet:

2 SIDE 2 AF 51 Københavns Universitets bestyrelse bad derfor ved sit møde den 15. september 2011 rektor om, at der udarbejdes et begrundet forslag til ny fakultets-, institut- og ledelsesstruktur inden for den våde klynge - fakulteterne LIFE, NAT, SUND og FARMA (se bilag 1). Dekanerne for de fire fakulteter har sammen med rektoratet udarbejdet en grovskitse for en fremtidig institutstruktur fordelt på to fakulteter. Udgangspunktet er ét fakultet bestående af SUND, FARMA og de veterinære institutter fra LIFE og ét fakultet bestående af NAT og de øvrige institutter på LIFE. Direktionerne fra LIFE og NAT har i tæt samspil med institutlederne og med involvering af medarbejdere og studerende ved fakulteterne (se bl.a. bilag 2) udarbejdet dette bidrag til beslutningsgrundlag for bestyrelsens stillingtagen til en eventuel reorganisering af fakulteterne i den våde klynge. Der beskrives et nyt fakultet med afsæt i ovennævnte grovskitse og med det foreløbige kaldenavn SCIENCE 1. Fusionen rummer en betydelig strukturel reorganisering, som implementeres i Men det er i mindst lige så høj grad starten på en længere udviklingsproces, hvor to til dels forskellige faglige kulturer og identiteter mødes, og hvor en ny, fælles kultur skal opbygges. Lidt forsimplet kan det siges, at LIFE s tradition for et stærkt erhvervssamarbejde og et tæt samarbejde med de studerende skal forenes med NAT s position som arnested for fremragende grundforskning. På det nye fakultet skabes et stærkt og sammenhængende forsknings- og uddannelsesmiljø inden for de fagområder på KU, som beskæftiger sig med universet og med forståelse af naturen i bred forstand. De faglige miljøer på LIFE og NAT har de senere år udviklet et stadigt tættere forskningssamarbejde. SCIENCE vil således bygge videre på et solidt grundlag af samarbejdsrelationer, som fusionen til ét fakultet vil skabe rammen for en udbygning af, og hvor der vil være yderligere synergieffekter at hente. Dette gælder inden for en række fagområder ikke mindst de bio- og geovidenskabelige discipliner i bred forstand. Med fusionen skabes en stærk platform for styrkelse af kombinationen af grundforskning og mere anvendelsesorienteret forskning, for udvikling af nye attraktive uddannelser fra bachelor- til ph.d.-niveau og for etablering af et endnu stærkere samspil med private og offentlige virksomheder. Det nye SCIENCE vil have muligheden for at stå væsentligt stærkere end de hid- 1 I tidligere versioner er det nye fakultet benævnt NAT-LIFE.

3 SIDE 3 AF 51 tidige NAT og LIFE i forhold til at etablere stærke nationale og internationale samarbejder og til at medvirke til at løse nogle af de store globale samfundsudfordringer, der følger af blandt andet befolkningstilvækst, knaphed på ressourcer, klimaforandringer, ændret livsstil osv. Forskere klassificeres ofte i to typer: Grundforskere, som Niels Bohr, der søger grundlæggende forståelser af naturen, og anvendte forskere, som Thomas Edison, der søger løsninger på specifikke problemer. En tredje type, som eksemplificeres af Louis Pasteur, blander grund- og anvendt forskning ved at udnytte grundvidenskabelige forsøg til at forstå og derved løse samfundsrelevante problemer. SCIENCE ønsker i særlig grad at styrke rammerne for denne tredje type af forskning og forskere. Forskeruddannelse vil udgøre en betydelig og central del af SCIENCEs virke. Fakultetet vil rumme forskeruddannelse med internationalt anerkendt styrke inden for både grundforskning og den anvendelsesorienterede forskning. Uanset hvilke strukturer der etableres på det nye fakultet, vil der være behov for brobygningsaktiviteter, der skaber samarbejder på tværs af KU s fakulteter og mellem institutterne på SCIENCE. Dette vil omfatte større centre, men også andre initiativer som f.eks. fælles ph.d.-projekter, delte ansættelser af videnskabeligt personale, erhvervssamarbejder samt tværdisciplinære og tværfakultære uddannelser og undervisning. Dertil kommer tilsvarende aktiviteter og større strategiske satsninger i tæt samarbejde med nationale og internationale partnere. Forud for udarbejdelsen af dette oplæg er gennemført en omfattende proces, hvor visioner for og konkrete ideer til opbygningen af det nye fakultet har været opsamlet på såvel institut- som fakultetsniveau. Der foreligger således et omfattende materiale, som vil danne grundlag for den videre dialog med ansatte og studerende som led i den konkrete implementering frem mod 1. januar 2013 (se bilag 5). Der har tillige været gennemført en konkurrence for navngivning af fakultetet. 1.1 Indstilling Direktionerne på LIFE og NAT indstiller: At bestyrelsen vedtager, at der etableres et fakultet bestående af NAT og LIFE, idet de veterinære institutter dog indgår i SUND.

4 SIDE 4 AF 51 At det nye fakultet får navnet KU SCIENCE eller SCIENCE.KU, på engelsk Faculty of Science og i kort form SCIENCE. At bestyrelsen vedtager, at det nye fakultet evalueres i 2015 for at vurdere effekterne af fusionen.

5 SIDE 5 AF 51 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og indstilling Indstilling Procesbeskrivelse for tilblivelsen af fakultetsnotatet Forslag til ny struktur Fakultetets institutstruktur Ledelse på SCIENCE Idégrundlag for SCIENCE Fakultetet Forskning Uddannelse Samspil med erhvervsliv, myndigheder og det øvrige samfund Administration på SCIENCE Personalepolitiske aspekter Studiemiljø og kultur Råd, nævn og udvalg Økonomi Bygninger Fællesskabshensyn Hovedelementer i en gennemførelsesplan samt videre perspektiver Bilag 1 Beslutningen i KU s bestyrelse Bilag 2 Input- og høringsfaser på LIFE og NAT Bilag 3A Institutoversigt på LIFE og NAT Bilag 3B Oversigt over kommende institutter Forventet størrelse Bilag 4 Studienævn Bilag 5 Overordnet gennemførelsesplan Bilag 6 Procesplan for afklaring af detailspørgsmål stillet af medarbejdere/studerende... 51

6 SIDE 6 AF Procesbeskrivelse for tilblivelsen af fakultetsnotatet For at sikre inddragelse af medarbejdere og studerende i udarbejdelsen af det fælles oplæg fra NAT og LIFE blev en omfattende proces tilrettelagt. Omdrejningspunktet har været dialog med medarbejdere, studerende og eksterne interessenter. Processen har overordnet set været tilrettelagt i to spor: Ét på institutniveau og ét på fakultetsniveau. Institutniveau Ansvaret for udarbejdelsen af de fagligt baserede indspil har været placeret hos arbejdsgrupper sammensat af institutledere med udgangspunkt i den fremlagte grovskitse for SCIENCE. Institutlederne har organiseret det videre arbejde, herunder medinddragelse af og/eller uddelegering til fagog/eller forskergruppeledere. Arbejdet har taget afsæt i et fast paradigme for arbejdsgruppernes afrapportering til dekanaterne og en guide vedrørende de drøftelser, der skulle gennemføres i regi af arbejdsgrupperne. Begge dele er udarbejdet med afsæt i opdraget fra rektoratet og i dialog med institutlederne. På de 16 berørte institutter i SCIENCE-fusionen har der været orientering af og drøftelser i samarbejdsudvalg, undervisningsudvalg, fag-/forskergrupper mv., og der har været afholdt stormøder/institutmøder med deltagelse af medarbejdere og studerende. Dette er beskrevet i de foreliggende bidrag vedrørende de ti grovskitseinstitutter. Se materialet her 2. Fakultetsniveau På fakultetsniveau er der løbende gennemført en række drøftelser med kredsen af institutledere, samarbejdsudvalg, Akademisk Råd, studienævn, studieledere, studenterrepræsentanter, aftagerpaneler og Advisory Board. Det gælder både møder på de to fakulteter hver for sig og på tværs af de to fakulteter. Bilag 2 rummer en oversigt over de afholdte møder i etablerede fora på fakultetsniveau i inputfasen i perioden 20. september til 26. oktober og i høringsfasen november. De ti oplæg fra arbejdsgrupperne (inkl. bilag fra fag- og forskergrupper mv.) og udkastet til det samlede oplæg er præsenteret på intranettet, således at medarbejdere og studerende har kunnet fremsætte kommentarer til materialet og alternative forslag til institutstruktur. Som det fremgår af oversigten i bilag 2, er der i inputfasen tillige afholdt et debatmøde for hvert af 2

7 SIDE 7 AF 51 de ti arbejdsgrupper/grovskitseinstitutter, hvor det respektive grovskitseoplæg og fakultetsledelsernes udkast til beslutningsoplæg er debatteret. Fakultetsledelserne har i både input- og høringsfasen modtaget en række skriftlige og mundtlige kommentarer fra samarbejds- og kontaktfora, fra ansatte og studerende samt fra eksterne samarbejdspartnere og interessenter. Kommentarerne har bl.a. gået på principielle betragtninger om fusionens faglige motivation og forventede effekt, den tidspressede proces, grovskitsen samt en række konkrete forhold som f.eks. lokalisering, økonomi og det daglige arbejds- og studiemiljø. Alle kommentarer og opmærksomhedspunkter er opsamlet og har indgået som en del af grundlaget for dette oplæg. Direktionerne er opmærksomme på, at der er nogle kommentarer og opmærksomhedspunkter, som kræver en opfølgende dialog med berørte parter, jf. procesplanen i bilag 6. Fakultetsledelserne ser i kommentarerne et betydeligt engagement fra ansattes og studerendes side. En række kommentarer har ledt til justering af de organisatoriske rammer for enkelte institutter i grovskitsen, hvor der her særligt skal peges på forslaget om at inkludere Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) som en fag-/forskergruppe i Department of Mathematics, Statistics and Computer Science. Derudover har kommentarerne medført forslag til etablering af tværgående centre inden for SCIENCE fakultetet (se afsnit 3.1). Endelig indeholder flere kommentarer elementer, der er vigtige i den detailplanlægning og implementering, som i 2012 vil følge efter bestyrelsens beslutning. Fakultetsledelserne har tillige med henblik på afklaring af den fremtidige studienævnsstruktur nedsat en tværfakultær arbejdsgruppe bestående af to studienævnsformænd, to studieledere og fire studerende. Arbejdsgruppens forslag 3 har været til høring hos institutledere, viceinstitutledere, undervisningsudvalgsformænd, studienævn, studieledere, studenterorganisationer og Akademisk Råd. På baggrund af forslag og høring heraf blev der i det første udkast til bidrag til beslutningsgrundlag for fusionen formuleret forslag til en fagligt tematiseret studienævnsstruktur. Forslaget er i perioden oktober blevet yderligere kommenteret og efterfølgende videreudviklet inden høringsfasen november. Høringsfasen afdækkede en bred kritik af forslaget om at etablere fire studienævn, men en bredt forankret opbakning til arbejdsgruppens forslag om fem studienævn. Dette er taget til efterretning i dette endelige beslutningsoplæg, hvor der foreslås etableret fem fagligt tematiserede studienævn. 3

8 SIDE 8 AF 51 Rejsen imod det nye fakultet er forudsat bestyrelsen vælger at iværksætte fusionen kun lige begyndt, og den vil i 2012 rumme omfattende drøftelser med ledelser, studerende og medarbejdere om en række konkrete elementer i opbygningen af det nye fakultet og dets institutter. 3. Forslag til ny struktur Hvis fusionen mellem LIFE og NAT bliver gennemført som indstillet af de to fakultetsledelser, vil det nye fakultet bestå af 10 institutter. 4 SCIENCE vil have knap studerende, heraf godt på kandidat- og masteruddannelser og omkring ph.d.-studerende. Det nye fakultet vil have ca årsværk, og den samlede omsætning forventes at blive omkring 2,5 mia. kr. 3.1 Fakultetets institutstruktur Den forslåede institutstruktur har tre formål: At fagligt relaterede områder i størst mulig udstrækning bringes sammen. Skitsen tager ikke mindst udgangspunkt i de betydelige samarbejdsflader på de biologiske og geovidenskabelige områder på de nuværende fakulteter og tager hensyn til mulige samlokaliseringer på kort og lang sigt. At blande de bedste elementer fra de forskellige akademiske kulturer, som findes på tværs af institutterne på de to fakulteter. For eksempel kan indlejring af best practice fra LIFEs samfundsrelevante og anvendelsesorienterede forskning og fra NATs grundvidenskabelige forskning udbygge synergi inden for forskning, uddannelse, formidling, erhvervssamarbejde og myndighedsbetjening i og på tværs af institutter. At skabe institutter med en tilstrækkelig størrelse og kritisk masse, som hver for sig og i fællesskab kan foretage større strategiske forsknings- og uddannelsessatsninger og indgå effektivt i en bæredygtig fælles driftsmæssig understøttelse af kerneopgaverne. 4 I dag har LIFE syv institutter (eksklusive fire veterinære institutter), og NAT har ni institutter, jf. bilag 3A.

9 SIDE 9 AF 51 Ti institutter anses som en ønskelig størrelsesorden i forhold til at sammensætte et funktionsdygtigt fakultetsledelsesteam (FLT). Bilag 3A giver en kort beskrivelse af de nuværende institutter, herunder omsætning samt fag- og forskergrupper. Nedenstående diagram beskriver strukturen på det nye fakultet, herunder direktionen, FLT og institutterne. Department of Biology Department of Chemistry Råd, udvalg og nævn Department of Food Science Direktion* Ledelsesteam (FLT): Direktion + institutledere Department of Geoscience, Natural Resources and Planning Department of Mathematics, Statistics and Computer Science The Niels Bohr Institute Department of Nutrition, Exercise and Sports Fakultetsservice/ -sekretariat Department of Plant and Environmental Sciences Department of Resource Economics Natural History Museum of Denmark * Direktionen består af dekan, prodekan for forskning, prodekan for bacheloruddannelser, prodekan for kandidat- og masteruddannelser, prodekan for myndigheds- og erhvervssamarbejde samt fakultetsdirektør. De angivne institutnavne er arbejdstitler, som kan ændres efter dialog med institutternes ledelser m.v. Det er rektor, der træffer endelig beslutning om institutternes navne.. Bilag 3B giver en oversigt over de foreslåede institutters forventede størrelse. De enkelte institutters faglige profil er kort beskrevet i nedenstående tabel.

10 SIDE 10 AF 51 Institut Dept. of Biology Dept. of Chemistry Dept. of Food Science Department of Geoscience, Natural Resources and Planning Faglig profil Instituttet forsker og uddanner kandidater på højeste niveau inden for klassiske biologiske discipliner fra organismebiologi og biodiversitet, cellebiologi, økologi, evolution, mikrobiologi, fysiologi og udviklingsbiologi til biokemi, molekylær biologi, moderne genomforskning og bioinformatik. Den store faglige bredde udbygger den etablerede - og stimulerer ny integrativ - forskning på tværs af discipliner. Instituttets nyttiggørelse ifht. samfund/erhverv omfatter bl.a. temaerne bæredygtig udvikling og naturforvaltning, klimaændringers effekt på økosystemer og biodiversitet, og brugen af molekylær biologi og genomforskning til udvikling af ny bioteknologi samt molekylær forståelse af sygdomme. Væsentlige samarbejdspartnere omfatter bl.a. European Molecular Biology Laboratory og BGI- Shenzhen/Europe. Instituttet fremmer grundlæggende kemisk forskning i studiet af materialer og molekylære egenskaber, vekselvirkninger, transformationer inklusiv design, syntese og katalyse. Instituttets nyttiggørelse ifht. samfund/erhverv inkluderer geonanokemi i relation til olieudvinding, kemisk biologi som del af lægemiddeludvikling, og atmosfærekemi. Udover den grundlæggende kemiuddannelse bidrager instituttet til uddannelser i Biokemi, Molekylær Biomedicin, Miljøkemi og Sundhed, Bioteknologi/- Biokemi, Medicinalkemi og NanoScience. Instituttets faglige hovedområder omfatter råvarekvalitet og forarbejdning, fødevaremikrobiologi, fødevarekemi, ingredienser, metabolomics, molekylær funktionalitet, fødevareprocesteknologi, explorativ dataanalyse/kemometri, sensorik og forbrugeradfærd. Forskning og undervisning foregår på tværs af discipliner og har fokus på problemstillinger til gavn for samfund og erhverv inden for sundhed, sikkerhed, kvalitet, gastronomi og udvikling af bæredygtige produktionsprocesser herunder fødevarerelateret bioraffinering. Instituttet har tre sideordnede målsætninger. 1. At udføre grundforskning og uddannelse på højt internationalt niveau. 2. At anvende forskningen som platform for strategiske indsatser med erhvervsliv og andre partnere. 3. At udføre myndighedsbetjening, innovation, rådgivning, formidling og efteruddannelse på grundlag af tværvidenskabelige forskning inden for geovidenskab, herunder råstoffer, miljø, skov, landskab og by. Flere af instituttets forskningsgrupper vil være dele af et Vandcenter forankret på GEUS inden for Geocenter Danmark.

11 SIDE 11 AF 51 Dept. of Mathematics, Statistics and Computer Science The Niels Bohr Institute Dept. of Nutrition, Der er behov for flere tværgående nationale centre end vandcentret for at opretholde en høj faglighed inden for flere af det nye instituts fagområder. Det gælder i første række en fastholdelse af Geocenter Danmarks funktion og nationale position samt etablering af et Nationalt Center for Skov, Landskab og Planlægning. Instituttet vil være KU s centrale institut for u- landsforskning og forskning på det arktiske område. Den eksisterende samlokalisering mellem IGG og GEUS fortsætter. Mulighederne for samlokalisering på sigt af instituttet vil blive undersøgt. Instituttets samlede forskning er grundlagsskabende såvel som anvendelsesorienteret og erhvervsrettet. Forskningen er fokuseret inden for områder som algebra, geometrisk analyse/- matematisk fysik, ikke-kommutativ geometri, topologi, matematiske metoder inden for finans- og forsikring, statistik og sandsynlighed, algoritmer og optimering, computersystemer, human-centered computing, billedbehandling, machine learning, programmeringssprog, naturfagsdidaktik og videnskabsteori. Der undervises til højeste videnskabelige niveau på de basale uddannelser i matematik, statistik og datalogi, og fagene undervises som redskabsfag på en række uddannelser i såvel naturvidenskab som humaniora, samfunds- og sundhedsvidenskab. Fakultetets undervisning i naturfagsdidaktik og videnskabsteori søges centreret her. KU s kommende tværfakultære center for informatik forankres her. Instituttet varetager fakultetets statistiske konsulenttjeneste. Instituttet er forskningsmæssigt internationalt ledende inden for de fysiske fagområder såvel teoretisk som eksperimentelt. Det primære forskningsfokus er at forstå og beskrive de grundlæggende love og principper fra naturens mindste byggesten til de største strukturer i universet organiseret inden for en række temaer: Astro- og planetfysik, geofysik, kosmologi, biokompleksitet, strukturel biofysik, is- og klimaforskning, eksperimentel subatomar fysik, nanofysik, kvanteoptik og ultrakolde atomer. Instituttet satser hårdt på udvikling og udnyttelsen af computerteknologi og escience. Undervisningen inden for fysik og nanoscience er tæt koblet til instituttets forskning. Instituttet har omfattende internationale forskningssamarbejder, blandt andet knyttet til store forskningsfaciliteter som CERN, ESO, ESA, NASA, ESRF, XFEL, Max Lab, PSI, ILL og ESS. Instituttets overordnede målsætning er at sikre såvel grundforskning, anvendt forskning som undervisning på højeste

12 SIDE 12 AF 51 Exercise and Sports Dept. of Plant and Environmental Sciences Dept. of Resource Economics internationale niveau indenfor såvel instituttets specifikke forskningsfelter, samt synergier mellem fysisk aktivitet, idræt og ernæring. Instituttets forsknings- og undervisningsområder er repræsenteret inden for hovedområderne: sygdomsforebyggende ernæring, klinisk ernæring, humanfysiologi og humanistisksamfundsvidenskabelig idrætsvidenskab. Den tætte fysiologiske, sociologiske og psykologiske sammenhæng mellem fødevarer og ernæring på den ene side og fysisk aktivitet og idræt på den anden side repræsenterer mulige forskningsmæssige synergier i relation til livsstil, trivsel, sundhed og sygdomsforebyggelse. For at styrke tværfagligt samarbejde på tværs af instituttet og fakulteter, sigter instituttet mod at etablere en bacheloruddannelse med arbejdstitlen Idræt og Ernæring, samt et Center for Fysisk aktivitet, Ernæring og Sundhed i det bevilgede nybyggeri på Nørre Alle 51. Instituttets grundforskning er rettet mod viden om de basale processer, der styrer planter, mikroorganismer og dyrs vækst, udvikling og interaktioner, samt de kemiske, fysiske og biologiske processer, der er bestemmende for stoffers skæbne og effekt i miljøet. Forskningen er baseret på teknologiplatforme og karakteriseret ved tværfaglig forskning, f.eks. inden for syntesebiologi, økotoksikologi, mikrobiologi, biomasse, miljø- og jordbrugsvidenskab. Instituttet udvikler desuden nye bioteknologiske metoder til produktionssystemer samt arbejder med miljøkemi og analyser af miljøkemiske stoffer. Instituttet ønsker med sin forskning at adressere globale udfordringer indenfor bæredygtig produktion af fødevarer, bioenergi og andre biologiske produkter, samt at sikre at produktionsgrundlaget inkl. jord, vand og biodiversitet ikke forringes. Etablering af Copenhagen Plant Science Center er et af instituttets vigtige satsningsområder, der sammen med andre centre er under etablering ved instituttet, så som Vandcenteret forankret i Geocenter Danmark og Center for bæredygtige jordbrugs- og skovbrugssystemer vil stimulere synergien mellem grund- og anvendt forskning. Instituttet yder centrale bidrag til uddannelserne i biologi-bioteknologi, naturressourcer, agriculture, miljøkemi og husdyrvidenskab og indgår derudover i en række andre bachelor- og kandidatuddannelser. Instituttet indgår i et internationalt forskningssamarbejde med andre universiteter og i samarbejder med både små og store danske og udenlandske virksomheder. Instituttet udfører grund-, anvendelses- og policyorienteret forskning inden for egne discipliner og i tværvidenskabeligt samarbejde med naturvidenskaberne. Der forskes i temaer som

13 SIDE 13 AF 51 Natural History Museum of Denmark miljø og natur, fødevarer og jordbrugsudvikling samt forbrug, ernæring og sundhed med fokus på f.eks. økonomisk regulering, og værdisætning, energi-, fødevare- og udviklingsøkonomi, forbrugeradfærd og politik. Instituttet leverer væsentlige dele af det samfundsvidenskabelige indhold i de naturvidenskabelige uddannelser. Desuden har instituttet et stærkt samarbejde med Miljøministeriet samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, herunder myndighedsopgaver. Endelig er instituttet stærkt placeret i samfundsdebatten. Museets forskning fokuserer på tre hovedområder: Jordens og solsystemets opståen og udvikling, den levende naturs opståen, udvikling og mangfoldighed, og samspillet mellem natur og menneske. Forskningen tager udgangspunkt i museets videnskabelige samlinger og organismedata. Museet leverer en række kursustilbud på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau inden for de geologiske og biologiske discipliner, der er omfattet af museets forskning. Museet står også for formidling af fakultetets virkeområde til et bredt publikum, og har, som hovedmuseum for naturhistorie, nationale forpligtigelser på forsknings-, samlings- og formidlingsområdet i henhold til museumsloven under Kulturministeriet. Herudover har museet tæt samarbejde med Miljøministeriet, Naturstyrelsen, GEUS, Grønlands Selvstyre og den danske museumsverden. Museet sigter mod at etablere et Center for Biodiversitet sammen med Department of Biology og Department of Geoscience, Natural Resources and Planning m.fl. Note: De tværgående centre er et fælles ansvar mellem de institutter, hvis medarbejdere indgår i centret. Blandt disse institutter har ét det overordnede ledelsesansvar. I ovenstående er centret beskrevet under det primært forankrende institut. Det har været ambitionen ved skitseringen af institutstrukturen på SCIENCE, at der i videst muligt omfang sker en integration af LIFE og NAT i de enkelte institutter, og at hvert institut rummer såvel grundforskning som mere anvendelsesorienteret og virksomhedsrettet forskning samt myndighedsbetjening. Det har desuden været centralt, at alle institutter bidrager betydeligt til mindst en bacheloruddannelse. Hvad angår institutternes størrelser, se også afsnit 11. Brobygningsaktiviteter Der er behov for interne brobygningsaktiviteter, der skaber samarbejder på tværs af KU s fakulteter, ikke mindst til SUND, og mellem institutter på

14 SIDE 14 AF 51 SCIENCE, f.eks. centre, fælles forsknings- og ph.d.-projekter, delte ansættelser af videnskabeligt personale og tværdisciplinær og tværfakultær uddannelse og undervisning. Tværfaglige centre er et virkemiddel til at sikre bredde i forskning og undervisning ved det nye fakultet og KU. Centre, såsom det tværfakultære Nano Science Center og det tværuniversitære Levnedsmiddelcentret, styrker den samlede faglige struktur og kobler institutter sammen inden for og mellem fakulteter og universiteter. Centre skaber en matrixstruktur, således at tværfagligheden styrkes. Formålet er at skabe samarbejder både i undervisning, forskning og erhvervsrelationer på tværs af institutter og fakulteter. 3.2 Ledelse på SCIENCE Fakultets ledelsesteam Fakultetsledelsesteamet (FLT) består af dekanatet, fakultetsdirektøren og institutlederne. FLTs opgave er at sikre en stærk sammenhængende enhedsledelse på SCIENCE til gavn for det samlede fakultet og for KU. I implementeringsåret 2012 deles dekanjobbet mellem de to dekaner fra NAT og LIFE. Dekanatet består senest fra den 1. januar 2013 af dekanen og de fire prodekaner og udgør sammen med fakultetsdirektøren direktionen. Dekanen leder arbejdet i dekanatet og FLT. Alle i FLT refererer til dekanen. Prodekanerne har tværgående opgaver, og deres mandater beskrives i stillingsbeskrivelser og delegationsskrivelser. Der skal som følge af ændringer af universitetsloven udarbejdes nye vedtægter for KU. Indholdet af de nye vedtægter kendes endnu ikke, men SCIENCEs ledelsesstruktur herunder også betegnelser på lederstillinger og -fora og arbejdsform skal selvsagt tilpasses vedtægterne og deraf følgende retningslinjer på KU. Instituttets ledelsesteam Institutlederne har det ledelsesmæssige ansvar for aktiviteterne på og budgetansvaret for institutterne, jf. KU s institutlederinstruks. Instituttets daglige ledelse varetages af institutlederen, der analogt til FLT etablerer et institutledelsesteam (ILT). Rammerne for sammensætning af ILT vil blive fastlagt efter dialog mellem institutledelserne og den samlede fakultetsledelse. Der etableres på alle institutter et undervisningsudvalg som ramme for det lokale samarbejde mellem institut- og studieledelse, studerende og medarbejdere om udvikling af lokalt studiemiljø, instituttets undervisning og de

15 SIDE 15 AF 51 uddannelser, som instituttet har et medansvar for. Den præcise opgaveportefølje for undervisningsudvalgene vil blive fastlagt i løbet af De lovfæstede studienævnskompetencer placeres entydigt i studienævnene og varetages ikke af undervisningsudvalg. Uddannelsesledelse Det endelige ansvar for uddannelserne ved SCIENCE, herunder for det strategiske, budgetmæssige og de overordnede strukturelle rammer, er entydigt placeret hos dekanen. Det daglige ledelsesansvar kan på specifikke uddannelsesområder delegeres fra dekanen til prodekanerne for uddannelse, institut- og/eller studieledere. Studienævnene spiller en central og unik rolle i forhold til kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne i tæt samarbejde med studieledere, institutledelser og dekanatet. Herunder får de nye fagligt tematiserede studienævn ved SCIENCE en afgørende rolle i realiseringen af fusionens vision (se også afsnit 7 og bilag 4). Studielederen spiller en afgørende rolle som uddannelsens faglige omdrejningspunkt, og herunder som den centrale faglige rådgiver for studienævnene og tætte samarbejdspartner med de institutter/fakulteter, der bidrager med undervisning til den pågældende uddannelse. Dekanatet vil i løbet af integrationsåret i tæt dialog med institutledelser, studieledere, studienævn, Akademisk Råd og studenterorganisationer sikre, at der bliver afklaret og præciseret kompetence- og opgavefordeling mellem uddannelsesaktørerne i uddannelsesledelsen. De lovfæstede studienævnskompetencer placeres entydigt i studienævnene. Nedenstående diagram sammenfatter hovedaktørerne i uddannelsesledelsen og illustrerer behovet for et koordinerende forum mellem studienævn og ledelsesstrengen.

16 SIDE 16 AF 51 Uddannelsesområdet prioriteres særdeles højt, herunder ledelsesmæssigt, på fakultetsniveau. Dekanatet omfatter derfor to prodekaner for uddannelse, der i fællesskab får det strategiske ledelsesansvar for at videreudvikle uddannelserne ved SCIENCE, fortsætte internationaliseringen af uddannelserne og repræsentere SCIENCE i eksterne sammenhænge. Som led i afklaringen af delegation og opgavefordeling i det fremtidige dekanat er der særlig fokus på at afklare prodekanernes indbyrdes ansvarsområder og herunder på at sikre de bedst mulige rammer for dialogen mellem dekanat, institutledelser, studienævn, studieledere og studenterorganisationer. Det er afgørende, at uddannelsesområdet opfattes som en fælles sag mellem dekanat, studienævn, studieledere og institutledelser, og at der etableres gode rammer for den indbyrdes dialog, og herunder mellem studienævnene og institutledelserne. Forskningsledelse Det endelige ansvar for forskningen ved SCIENCE, herunder for det strategiske, budgetmæssige og de infrastrukturelle rammer, er entydigt placeret hos dekanen. Det daglige ledelsesansvar kan på specifikke forskningsområder delegeres fra dekanen til prodekan for forskning. Der vil være en tæt koordination med prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde (se afsnit 4.4). 4. Idégrundlag for SCIENCE Gennem det 20. århundrede har naturvidenskaben skabt kolossale materielle fremskridt. Det Naturvidenskabelige Fakultet har bidraget hertil som et af de bedste i Europa inden for naturvidenskabelig grundforskning. Tilsvarende styrke har Det Biovidenskabelige Fakultet inden for den anvendte og problemløsende forskning. De materielle fremskridt har imidlertid også været med til at skabe nye problemer. Væksten i befolkningstallet betyder, at der inden for de næste 40 år skal produceres lige så meget mad, som vi har gjort de sidste år. Den biologiske mangfoldighed er mange steder truet af ensidig brug af naturen, klimaforandringer mv. Vi vil opleve mangel på råstoffer. Under- og overernæring samt de sygdomme, der følger heraf, belaster både mennesker og samfundsøkonomier i store dele af verden. De globale udfordringer kræver nytænkning. Inden for vores felt vil nye former for tværvidenskabeligt samarbejde mellem grundforskning og anvendt forskning kunne øge den menneskelige erkendelse og hjælpe os til

17 SIDE 17 AF 51 at håndtere de betydelige udfordringer, menneskeheden står overfor. Udfordringerne kræver også, at vi formår at etablere tættere samspil på universitetet, med andre universitetsmiljøer samt med virksomheder, organisationer og myndigheder nationalt såvel som globalt. Som eksempler på grundforskning med anvendelsesmæssige perspektiver for erhvervslivet og/eller samfundet generelt set kan, inden for SCIENCE s fagområder, nævnes: På LIFE har forskningsmiljøer haft tæt kontakt til neonatalklinikker og praktisk ernæringspædiatri. Stor sygelighed og dødelighed af præmature børn har ført til grundforskning på dyr, væv og celler, som omvendt har givet resultater tilbage til klinikken. Et Højteknologiprojekt (KULD) på NAT, der handlede om at udvikle en ny avanceret inkubator til optimering af IVF behandling. Inkubatoren er en succes. Den er nu godkendt i USA og mange andre lande. Opdagelse af kunstigt DNA af forskere på NAT, der førte til spin-off firmaer i diagnostik, farmaceutisk udnyttelse og som molekylær biologisk redskab. Med de voldsomme stigninger i nedbørsmængder og -intensitet skal der findes alternativer til byernes kloaksystemer, der ikke længere kan følge med. Miljøer på LIFE samarbejder med bl.a. GEUS, Teknologisk Institut og virksomheder om at gøre faskiner og andre nedsivningselementer mere effektive ved at designe dem ud fra viden om jordens geologiske variation. SCIENCE vil lægge stor vægt på, at der bliver endnu bedre muligheder for at udføre forskning, som med udgangspunkt i forskningsmiljøernes forskellighed skaber samfundsmæssigt eller kommercielle resultater. Det nye fakultet skal endvidere skabe det bedste grundlag for etablering og videreudvikling af tværdisciplinære, arbejdsmarkedsrelevante, internationalt orienterede uddannelser forankret i stærke forskningsmiljøer. SCIENCE vil øge rekrutteringen til disse uddannelser og dermed sikre uddannelse af kandidater med en viden og indsigt, der er afgørende for det danske samfund og erhvervsudvikling. Det skal være et kendetegn ved den uddannelsesmæssige styrkeposition, at SCIENCE udbyder både enkeltfaglige, tværdisciplinære og egentlig professionsrettede uddannelser. Der skal for alle uddannelser være fokus på

18 SIDE 18 AF 51 forskningsbasering, kvalifikation til arbejdsmarkedet og på, at den enkelte studerende opnår tværfaglige kompetencer og fagligt udsyn. De studerende skal have attraktive undervisningstilbud inden for innovation, entreprenørskab, formidling og didaktik samt mulighed for ophold i private og offentlige virksomheder. NAT og LIFE vil sammen kunne sætte dagsordener, positionere os stærkere og skabe bedre rammer for fremtidens medarbejdere, studerende og samfund. Vi vil styrke vores konkurrenceevne i forhold til rekruttering af medarbejdere og studerende og i forhold til indhentning af forskningsmidler og levering af myndighedsopgaver. Det er denne position, vi vil indtage med det nye, fælles fakultet: Et fakultet som bygger videre på det bedste fra de eksisterende kulturer og miljøer. Det nye fakultet etableres med følgende mission og vision: Mission SCIENCE skal gennem forskning, uddannelse, innovation og formidling bringe mennesker sammen fra universiteter, virksomheder, myndigheder og organisationer, for at skabe, udvikle og anvende naturvidenskabelig viden på højeste niveau til gavn for samfund og erhvervsliv. Vision SCIENCE opleves af studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere som det forsknings- og uddannelsesmiljø i verden, der inden for en række områder giver de bedste muligheder for at løse de nationale og globale udfordringer, vi står over for. 4.1 Fakultetet Med det nye fakultet skabes et stærkt og sammenhængende forsknings- og uddannelsesmiljø inden for de fagområder på KU, som beskæftiger sig med universet og med forståelse af naturen i bred forstand: Det vil sige naturens historie, dens fysiske, kemiske og biologiske komponenter samt interaktionen mellem disse og mennesker med sigte på en bæredygtig udvikling. Herunder hører også forvaltningen og anvendelsen af natur- og arealressourcer til produktion og forarbejdning, samt hvorledes fødevarer, ernæring, fysisk aktivitet og omgivelsernes kvalitet påvirker menneskers sundhed og livskvalitet.

19 SIDE 19 AF 51 De faglige miljøer på LIFE og NAT har siden KU-fusionen i 2007 udviklet et stadigt tættere forskningssamarbejde bl.a. gennem KU s temapakker, UNIK-satsninger, projekter støttet af Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden, Forskningscenter for Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem en sund Ny Nordisk Hverdagsmad (OPUS-centeret) og Sustainability Science Centret. På visse tværgående områder som f.eks. fødevarer, vand, miljø og energi er samarbejdsmuligheder blevet drøftet i høringsfasen. Der er sket en videreudvikling af eksisterende uddannelser og nye tværfakultære uddannelser er etableret. En fælles skoletjeneste og en række yderligere prærekrutteringsaktiviteter er igangsat. Inden for plantevidenskab, kemi og mikrobiologi har faglige analyser synliggjort potentialet i at skabe forøget synergi mellem relevante fagmiljøer. Det nye fakultet bygger således videre på et solidt grundlag af samarbejdsrelationer, som fusionen til ét fakultet vil skabe rammen for en udbygning af, og hvor der vil være yderligere synergieffekter at hente. Dette gælder ikke mindst inden for de bio- og geovidenskabelige discipliner. Ved at mindske/fjerne organisatoriske og strukturelle skel mellem de relaterede forskningsområder, der hidtil har været placeret på to fakulteter, styrkes KU s position i konkurrencen om forskningsmidler og rekrutteringen af de bedste forskere og studerende, nationalt og internationalt. Muligheden for at anskaffe og effektivt udnytte avanceret infrastruktur, som er en forudsætning for forskning og undervisning på højt internationalt niveau, styrkes også betydeligt i det nye fakultet. 4.2 Forskning Behovet for stadig større forståelse af processerne i naturen forudsætter såvel faglig dybde som samspil og samarbejde mellem forskellige fagligheder. Fakultetet skal i højere grad udnytte de betydelige muligheder, der opstår ved at sammenkæde grundvidenskabelige og anvendelsesorienterede forskningsområder samt styrke tværdisciplinært samarbejde, herunder også med de tørre fakulteter. Forskning på højt niveau er fundamentet for fremtidens arbejdspladser og velstand i Danmark. Ved etableringen af SCIENCE vil KU give et styrket bidrag hertil bl.a. ved at åbne sig og dele viden med det omgivende samfund. Dette er en forudsætning for at skabe en velfungerende vidensøkonomi.

20 SIDE 20 AF 51 Miljøerne fra LIFE og NAT kommer således med faglige styrkepositioner, traditioner og kulturer, som vil skabe nye, faglige udviklingsmuligheder. Det nye fakultet vil gøre det lettere at etablere et frugtbart samarbejde mellem forskningsmiljøerne. Det gælder på tværs af grundvidenskabelige miljøer med potentiale for helt nye erkendelser og ved samspil mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning, hvorved der kan skabes banebrydende resultater til gavn for samfundet. Forskningen ved det nye fakultet vil hvile på to fundamenter: På den ene side den stærke grundforskning og på den anden side den anvendelsesorienterede forskning, der skal medvirke til at løse samfundets problemer og bidrage til vækst og beskæftigelse. På grundforskningssiden bliver det nye fakultet født med en stribe forskningsmæssige styrkepunkter fordelt bredt over fakultetets fagligheder. Fakultetet bliver vært for 15 aktive grundforskningscentre og har gruppeledere, der deltager i yderligere tre. Fakultetets forskere er centrale spillere i to ud af de fire nationale UNIK-bevillinger og har modtaget 13 bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC. Og fakultetets forskningsmiljøer har den faglige tyngde til at tiltrække forskere på højt internationalt niveau. I EU s 7. Rammeprogram har fakultetets forskere tiltrukket ca. halvdelen af samtlige Marie Curie post doc fellowships i Danmark. Det nye fakultet vil således få et stærkt udgangspunkt for gennem solid grundforskning at kunne bidrage til at imødegå de globale samfundsmæssige udfordringer såsom klimaforandringer, bæredygtig energiforsyning, biologisk produktion, miljøudfordringer, fødevare- og vandsikkerhed, livsstilssygdomme og informationssikkerhed. Det nye fakultet vil også give forbedrede muligheder for fokuserede faglige, strategiske satsninger f.eks. på områder som fødevarer, ernæring, genomics, vand, miljø og energi. De konkrete strategiske satsninger identificeres i forbindelse med udarbejdelse af en samlet strategi for fakultetet. Strategien vil blive udmøntet via konkrete handlingsplaner og incitamentsstrukturer. Det nye fakultets størrelse og faglige bredde vil tillige øge forskningsmiljøerne kapacitet med hensyn til at kunne tiltrække og håndtere store forskningsbevillinger fra nationale og internationale kilder. Forskeruddannelse Et ambitiøst forskeruddannelsesprogram er en af universiteternes helt centrale aktiviteter. SCIENCE vil kunne levere forskeruddannelse med international anerkendt styrke inden for både grundforskning og den anvendelsesorienterede forskning.

21 SIDE 21 AF 51 Herudover vil SCIENCE via enheder og aktiviteter som f.eks. det nuværende Institut for Naturfagenes Didaktik, Katapult og ph.d.-skolens generiske ph.d.-kurser kunne bibringe de ph.d.-studerende kompetencer på områder som formidling, didaktik, vejledning, e-læring, intellectual property rights (IPR), karriereudvikling, innovation og entreprenørskab, fondsansøgninger, mv. Med over et tusinde indskrevne ph.d.-studerende vil SCIENCE være vært for godt ti procent af alle ph.d.-studerende i Danmark, hvilket vil gøre fakultetet til en af landets største forskeruddannelsesinstitutioner. Dette vil ud over at tilvejebringe økonomisk og faglig volumen gavne fakultets fremtidige rekrutteringsmuligheder. Samlet set vil disse elementer muliggøre gode og relevante ph.d.-projekter, ph.d.-kurser på højt internationalt niveau, kompetente og engagerede ph.d.- vejledere, stærke faglige netværk, gode arbejdsforhold samt fokus i ph.d.- miljøet på karrieremulighederne efter endt ph.d.-studium. Uddannelsen af ph.d.-studerende fører herudover til en betydelig forøgelse af tværfaglig interaktion mellem yngre videnskabsfolk og til en styrkelse af deres ledelseserfaring og pædagogiske evner. Disse ledelseserfaringer er vigtige, da det bliver blandt disse yngre forskere, at fremtidens ledere til universiteterne og til samfundet skal findes. De to ph.d.-skoler på NAT og LIFE vil fungere parallelt i Fra etableres en fælles SCIENCE ph.d.-skole. Fusionen mellem de to ph.d.-skoler forventes at blive forholdsvis uproblematisk, da strukturen på de to nuværende skoler minder om hinanden mht. studieordninger og regelgrundlag. 4.3 Uddannelse Fakultetet får bedre muligheder for at øge rekruttering af såvel nationale som internationale bachelor- og kandidatstuderende. SCIENCE vil således bidrage til at løfte den politiske målsætning om videregående uddannelse til flere unge. Fakultetet vil blive en væsentlig aktør på det internationale uddannelsesmarked gennem et styrket uddannelsesudbud, internationale samarbejdsaftaler og en øget og mere systematisk international markedsføring. Den samlede uddannelsesportefølje vil blive videreudviklet med potentiale for øget rekruttering, stærkere faglige profiler og ikke mindst nedbrydning

22 SIDE 22 AF 51 af barrierer for studerendes bevægelser på tværs af fagligheder såvel på KU (KU s Indre Marked) som nationalt og internationalt. Mulighederne for overgang mellem de bredere bacheloruddannelser og mere specialiserede kandidatuddannelser vil i særdeleshed blive styrket. Fusionen skaber en solid platform for etablering af strategiske uddannelsessamarbejder og partnerskaber internationalt og nationalt, herunder (specielt i Københavnsområdet) med bl.a. DTU, CBS, AU, ITU og professionshøjskolerne Metropol og UCC samt for uddannelsessamarbejdet internt på KU. SCIENCE vil udnytte denne platform målrettet. Ligeledes er det en målsætning at videreudvikle samarbejdet med gymnasiesektoren med henblik på at støtte ungdomsuddannelserne inden for naturfag bredt forstået og at styrke rekrutteringsgrundlaget. Fakultetet vil styrke masteruddannelsesområdet og udbuddet af korterevarende efteruddannelseskurser, herunder i regi af Copenhagen Summer University. Det forskningsbaserede grundlag for pædagogisk kompetenceudvikling og udvikling af nye undervisningsformer, herunder specifikt e-læring, vil blive videreført og prioriteret. På det nuværende NAT og LIFE findes der i øjeblikket fire enheder, som hver især har unikke kompetencer med henblik på at understøtte udviklingen af undervisningsformer og -indhold på tværs af fagligheder på uddannelserne. Det drejer sig om: IT Learning Center - forankret på LIFE Katapult forankret på NAT i samarbejde med SUND og FARMA Videnskabsteorigruppen forankret på LIFE Institut for Naturfagenes Didaktik indtil fusionen et institut ved NAT Fusionen vil være anledning til at styrke enhedernes synlighed, forbedre den indbyrdes koordination af de understøttende aktiviteter samt have stor betydning for videreudviklingen af uddannelserne. SCIENCE vil invitere de øvrige fakulteter til samarbejde om dette, herunder specielt det nye SUND. IT Learning Centret forventes fortsat forankret i Fakultetsservice. Det vil blive prioriteret at styrke enheden væsentligt i det nye SCIENCE. Pædagogisk kompetenceudvikling af nye og eksisterende undervisere vil være et fokusområde i kvalitetsudviklingen af uddannelse og undervisning.

23 SIDE 23 AF 51 Det bør være en integreret del af alle underviseres job løbende at styrke egne pædagogiske kompetencer og arbejde med at udvikle undervisningens form og indhold. Det forskningsbaserede naturfagsdidaktiske miljø spiller en afgørende rolle i understøttelsen heraf. Det nuværende Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) videreføres organisatorisk som en del af Department of Mathematics, Statistics and Computer Science. Dette vil give en særlig mulighed for at understøtte udviklingen af anvendelsen af IT i undervisningen og de tværfaglige ITuddannelser. Samtidig skal institutforankringen fastholde INDs position som et didaktisk kompetenceudviklingsmiljø, der understøtter pædagogisk kompetenceudvikling på SCIENCE og på tværs mellem fakulteterne. Med etableringen af de to nye fakulteter SCIENCE og SUND ændres de strukturelle rammer for uddannelsessamarbejdet på tværs af KU. SCIENCE vil fortsat have fokus på og være engageret i den fælles udvikling af uddannelserne på tværs af det samlede KU. SCIENCE vil tage initiativ til at etablere og videreudvikle samarbejdsmodeller for tværfakultære uddannelser. Velfungerende samarbejdsaftaler er etableret for f.eks. Molekylær Biomedicin og Environmental Chemistry and Health og bør være udgangspunkt for rammer for andre tværfakultære uddannelser med henblik på at sikre afklaring om uddannelsesøkonomi, uddannelsesledelse, studienævnsforankring og inddragelse i udvikling af studerende og undervisere på tværs mellem fakulteterne. I forbindelse med tværfakultære uddannelser kan det vise sig hensigtsmæssigt, at studielederen har delt ansættelse ved de samarbejdende fakulteter. 4.4 Samspil med erhvervsliv, myndigheder og det øvrige samfund Med fusionen af LIFE og NAT opstår nye muligheder for et styrket erhvervs- og myndighedssamarbejde via den synergi og kulturforandring, som fusionen kan frembringe. Styrkelsen vil ske med afsæt i forslaget til erhvervsstrategi for KU, hvor der er fokus på tværgående forskningsplatforme, strategiske partnerskaber, udvikling af innovative studerende, lettere adgang for virksomheder til forskere, effektiv videnoverførsel samt etablering af advisory boards og spinouts. Fakultetet vil leve op til sit ansvar for at bidrage til udviklingen af velstand og vækst i Danmark og globalt. Dette sker ved uddannelse af bachelorer, kandidater og ph.d. ere på højt internationalt niveau samt gennem fakultetets forsknings- og innovationsaktiviteter. Fakultetet vil således rumme uddannelser og forskningsområder inden for bl.a. bæredygtig anvendelse af areal- og naturressourcer, husdyr- og fødevareproduktion, klima, vand,

24 SIDE 24 AF 51 energiforsyning, informationsvidenskab, fødevare- og ressourceøkonomi, skov- og naturforvaltning, fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, livsstil, fysisk aktivitet samt idræt og ernæring, hvor der er betydelige erhvervs- og samfundsmæssige interesser. Innovation indtænkes systematisk i fakultetets uddannelser og forskning. Samspillet med erhvervslivet, myndighederne, sektorforskningen mv. (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Danmarks Meteorologiske Institut, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, m.fl.) og GTS-institutterne bliver en nøgleaktivitet for fakultetet. Dialogen med aftagere i erhvervslivet, i uddannelsessektoren og i den offentlige forvaltning vil få høj prioritet bl.a. via fakultetets samarbejdsfora i form af aftagerpaneler og advisory boards. Gennem en tæt dialog om fakultetets forskning og uddannelsernes kvalitet og relevans samt ved konkrete forskningssamarbejder vil fakultetet være en aktiv og seriøs samarbejdspartner for virksomheder, organisationer og myndigheder, herunder Miljøministeriet, bl.a. i samarbejde med det nye Nationalt Center for Skov, Landskab og Planlægning, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Udenrigsministeriet samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Herunder vil der også være fokus på karriereveje i relation til varetagelse af myndighedsopgaver. Fusionen vil endvidere være anledning til en erhvervssatsning i forbindelse med uddannelserne. Elementer heri vil være udbud af uddannelser, som er målrettet behovene hos betydende danske virksomheder i relation til deres aktiviteter på vigtige udenlandske markeder, inddragelse af eksterne parter i undervisning, projektsamarbejder for studerende med private og offentlige virksomheder, et markant element af innovation og entreprenørskab i uddannelserne og systematisk karrierevejledning. Også i forhold til det primære jordbrug vil der ske en satsning, bl.a. med det formål fortsat at kunne identificere den jordbrugsakademiske profil, som har været et særkende for LIFE. Ydermere vil fagdisciplinen økonomi blive styrket i en række af fakultetets naturvidenskabelige uddannelser med henblik på at øge erhvervsrelevansen og dermed arbejdsmarkedets efterspørgsel efter disse uddannelser. Dette vil ske i tæt samarbejde med det økonomiske miljø på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Det styrkede omverdensfokus understøttes af en ledelsesmæssig forankring i dekanatet i form af en prodekan for myndigheds- og erhvervssamarbejde med administrativ støtte og gennem en række konkrete virkemidler. Det gælder bl.a. etablering af et program for fakultetets dialog med erhvervslivet med klare succeskriterier for samspillet, øget brug af fælles ansættelser i form af erhvervsprofessorer, erhvervspostdocs og erhvervsphd ere, flek-