Akademisk Råd på Det Naturvidenskabelige Fakultet FAKULTETSSEKRETARIATET

Transkript

1 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til Medlemmerne af Akademisk Råd MØDEINDKALDELSE 10. NOVEMBER 2011 Forum Akademisk Råd på Det Naturvidenskabelige Fakultet FAKULTETSSEKRETARIATET Mødedato: Torsdag d. 17. november 2011, kl TAGENSVEJ 16 Sted: Fakultetssekretariatet, Green Light House Tagensvej 16A, 2200 København N Mødelokalet på 2. sal 2200 KØBENHAVN N TLF natdekan@science.ku.dk Forslag til dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Budget 2012 og orientering om Q Fusionsprocessen Høring 4. Orienteringer 5. Eventuelt SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Med venlig hilsen Nils O. Andersen Dekan

2 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Punkt 2 Akademisk Råd 17. november 2011 S A G S N O T A T 10. NOVEMBER 2011 Vedr.: Q og Budget 2012 Sagsbehandler: Rasmus Aare Nielsen Budget 2012 og orientering om Q Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse ras@science.ku.dk REF: RASN Indstilling Akademisk Råd orienteres om rammeudmeldingen af budget 2012 og om Q Bilagsoversigt: Bilag 2.1: Rammeudmelding for 2012 Bilag 2.2: Orientering om Q3-2011

3 Bilag 2.1 Akademisk Råd 17. november 2011 Økonomiafdelingen 9. november / rasn Til NFLT, FSU og AR Rammeudmelding budgetkørsel Indledning I det følgende redegøres for rammeudmeldingen for Først redegøres for fakultetets finanslovsindtægter, så skitseres principperne, dernæst processen og tilslut gennemgås rammeudmeldingens opdeling på fakultetets budgetenheder. Fakultetets finanslovsindtægter 2012 Tabel 1. viser fakultetets forventede finanslovsindtægter for primobudget 2011 og Tabellen viser, at finanslovsindtægterne falder fra ca. 751,8 mio. kr. i 2011 til ca. 753,3 mio. kr. i Den begrænsede ændring dækker over relativt store forskydninger på de enkelte poster. Forskydningerne skyldes bl.a. at KU s nye budgetmodel implementeres i KU s budgetmodel betyder, at fakultetet får 80 % af STÅ indtægten i I 2011 fik fakultetet kun 70 % af STÅ indtægten. Ændringen fra 70 % til 80 % øger isoleret set fakultetets STÅ indtægter med ca. 28,2 mio. kr. KU finansierer stigningen ved at reducere residualbudgettet (dvs. ved at reducere fakultetets basismidler). Resten af stigningen i STÅ indtægten på ca. 20 mio. kr. kan henføres til, at prognosen er øget fra STÅ primo 2011 til ca STÅ primo Ph.d. midlerne øges fra 82,2 mio. kr. i 2011 til 97,4 mio. kr. i Men samtidigt bespares de øremærkede midler generelt. Således er den samlede pulje til øremærkede midler nogenlunde konstant fra 2011 til Også puljerne KU fælles puljer og Bestyrelsens strategiske pulje er nogenlunde konstante. Det bør dog nævnes, at fakultetet som noget nyt administrerer 1. mio. kr. om året, de kommende tre år, med henblik på at drive Sustainability Science Center (SSC). Indtægterne under diverse posten er også nogenlunde konstante bortset fra indtægten vedr. bachelor- og kandidatbonus. Bachelor- og kandidatbonus falder med ca. 4,5 mio. kr. Det skyldes at kravene er skærpet. Således udløses der kun bachelorbonus, hvis graden opnås inden 46 måneder og kandidatbonus hvis graden opnås inden 25 måneder. 1

4 Tabel 1. Finanslovsindtægter Forventet Primo Primo budget budget kr priser Uddannelse 80/20 240,3 192,8 STÅ diff til FA 0,5 Residual budget 259,6 308,3 I alt 500,5 501,1 Øremærkede Phd. 97,4 82,2 Post.doc 3,5 5,4 Stjerneprogram 25,0 27,0 Forskerskoler, samfin. Ph.d. mm. 11,2 7,5 Finansiering af PI plan (statslige eksterne projekter) -4,2-2,1 Finansiering af PI plan (uddannelse og forskning) -2,6-1,3 Energibesparelse (UBST-lån) -5,4-5,5 Administrativ besparelse -6,7-5,7 Bygningsdriftstaxameter 80,5 81,7 I alt 699,1 690,2 KU-fælles puljer Ph.d. til NAT (100 års jubilæum for Bohr) 1,0 1,0 Medfinansiering af grundfsk bev.(forskningsinfrastrukturpuljen) DNA,CAP 0,5 0,8 Digitalisering af den danske kulturarv - SNM 1,6 1,6 NAT - danekræ på FFL11 0,2 0,1 Dekan annuum 0,1 0,1 I alt 3,3 3,6 Bestyrelsens strategiske pulje Mangfoldighed (kvinder i forskning) 1,6 2,4 Center for it-innovation (CITI) 2,5 2,5 Sustainability Science Center (SSC) 1,0 0,0 I alt 5,1 5,0 Diverse Præmieringsmidler (EU bonus) 10,0 10,2 Bachelor- og kandidatbonus 28,7 33,2 Elite-taxameter 1,8 1,3 Internationalisering 1,5 1,9 Deltidsuddannelse 1,3 2,4 Fripladser og stipendier 2,6 2,7 Overhead elever og praktikanter 0,0 0,6 Frikøb fælles TR 0,0 0,8 I alt 45,8 52,9 Total 753,3 751,8 2

5 Fordelingen af fakultetets indtægter Følgende forudsætninger ligger til grund for fordelingen af fakultetets indtægter: Indtægterne fra STÅ og overhead går ubeskåret til institutterne, jf. fakultetets budgetmodel. Antallet af STÅ forventes at stige fra de realiserede STÅ i 2011 til i Fordelingen på institutter og STÅ taksten fremgår af bilag 1. Med KU s nye budgetmodel videreføres 80 % af STÅ indtægten til institutterne i I 2011 videreføres kun 70 % af STÅ indtægten. Ændringen fra 70 % til 80 % øger fakultetets STÅ indtægter med ca. 28,2 mio. kr. KU finansierer stigningen ved en tilsvarende reduktion i fakultetets residualbudget. Bachelor- og kandidatbonus går ubeskåret til institutterne, jf. fakultetets budgetmodel. NFLT s strategiske pulje videreføres i 2012, jf. bilag 2. Det oprindelige beløb udgjorde 128,5 mio. kr. Beløbet er fra 2012 reduceret med 28,2 mio. kr. til ca. 100,3 mio. kr. Reduktionen svarer til stigningen i STÅ indtægterne, så omlægningen fra 70 til 80 % alt andet lige gennemføres neutralt for institutterne. Ph.d. udmeldingen fra februar 2010 er videreført uændret, jf. tabel i bilag 3. Dekanat og fakultetssekretariat er besparet med ca. 6 mio. kr. i 2012 priser. Fakultetet betaler som udgangspunkt institutternes feriepengeforpligtigelse og afskrivninger i Endelig er der i 2012 foreløbigt afsat 14 mio. kr. til at dække centrale udgifter i forbindelse med fusionen. Processen Budgetprocessens tidsplan er skitseret nedenfor: 26. oktober: dette notat inkl. fuld specifikation af finanslovsindtægterne 2012 sendes til institutterne. 1. november: deadline for institutternes indmelding af budget 2012 til fakultetets økonomiafdeling. Frem til d. 4. november arbejdes der med upload af budgettet. 4. november: fakultetets deadline for upload af budget 2012 i KU s økonomisystem. 8. november: NFLT drøfter 2. budgetkørsel 17. november: FSU og AR drøfter 3. budgetkørsel 3

6 Fordelingen af finanslovsmidler på budgetenheder I 3. budgetkørsel er der samlet set fordelt ca. 753,3 mio. kr. til fakultetets budgetenheder. Der er i alt fordelt 507 mio. kr. til institutterne og 201,4 mio. kr. til dekanat og fakultetssekretariat og 47 mio. kr. til andre udgifter: Mio. kr priser 2012 priser 2012 priser Institutter 496,4 503,8 507,0 Dekanat og fakultetssekretariat 208,5 211,6 201,4 Andre udgifter 35,8 36,3 47,0 I alt 740,7 751,8 Note: fordelingen af de 507 mio. kr. opdelt på institutniveau fremgår af bilag ,3 Tabel 2. viser at der fordeles godt 500 mio. kr. til institutterne i både 2011 og 2012 og at tildelingen til dekanat og fakultetssekretariat reduceres fra ca. 211,6 mio. kr. i 2011 til 201,4 mio. kr. i 2012 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at da finansloven først falder endeligt på plads ultimo november vil formentlig være nødvendigt at ændre lidt i ovenstående fordeling. Selvom den forventede STÅ produktion og STÅ indtægt øges fra 2011 til 2012, så ligger tildelingen til institutterne konstant på ca. 500 mio. kr. i begge år. Det skyldes, at en række bevillinger ophører, flyttes eller reduceres. Det gælder bl.a. Global Land Projekt, der ikke længere medfinansieres af rektor og fakultet (1,5 mio. kr.) CITI, der fra 2012 administreres centralt på fakultetets stednummer (2,5 mio. kr.) Deltidsuddannelse, hvor bevillingen forventes at falde (ca. 1 mio. kr.) Forskerskoler, hvor bevillingen forventes at falde (ca. 3 mio. kr.) Stjerneprogrammerne, hvor bevillingen forventes at falde (ca. 1,5 mio. kr.) og Bachelor og kandidatbonus, hvor bevillingen forventes at falde (ca. 4,5 mio. kr.) Dekanat og fakultetssekretariatets finanslovsindtægter reduceres med ca. 10,2 mio. kr. fra 2011 til En væsentlig forklaring er, at der tidligere har været tilført 4 mio. kr., der fungerede som buffer (et budgetteret overskud). En anden forklaring er, at dekanat og fakultetssekretariat er besparet med ca. 6 mio. kr. Andre udgifter dækker over en række udgifter som fakultetet betaler på vegne af institutterne. Det omfatter blandt andet: Postdocs (Freja), tværgående kurser, forsker gruppeseminarer, IT licenser, eksamensvagter og leje af lokaler, kantiner, studieintroduktionsprogram, stipendier til udenlandske studerende, feriepengeforpligtigelsen og afskrivninger. Endvidere er der i 2012 som noget nyt også afsat midler til forventede fusionsudgifter. 4

7 Der er vedlagt følgende bilag: Bilag 1. STÅ prognose 2012 Bilag 2. Korrektion af NFLT s strategiske pulje Bilag 3. Ph.d. puljen Bilag 4. Fordeling af finanslovsindtægter på institutter 5

8 Bilag 1. STÅ prognose 2012 Korrektion af strategisk pulje Ændres på niveau 3172,7 Realiseret 70% af Prognose 80% af 80% af Korrektion Institut STÅ 2011 takst Mio. kr. STÅ 2012 takst Mio. kr takst Mio. kr. Mio. kr. Institut for Matematiske Fag 492,1-24,7 554,2-31,7-28,2-3,5 Heraf T2 421, ,8 471, , ,6 Heraf T3 70, ,9 82, , ,6 Datalogisk Institut 291,7-20,0 307,4-24,0-22,9-2,9 Heraf T2 0, ,0 0, , ,0 Heraf T3 291, ,0 307, , ,9 Nils Bohr Institutet 394,9-27,1 439,4-34,3-31,0-3,9 Heraf T2 0, ,0 0, , ,0 Heraf T3 394, ,1 439, , ,0 Kemisk Institut 314,1-21,6 333,7-26,1-24,6-3,1 Heraf T2 0, ,0 0, , ,0 Heraf T3 314, ,6 333, , ,6 Biologisk Institut 819,2-56,2 865,8-67,6-64,2-8,0 Heraf T2 2, ,1 2, , ,1 Heraf T3 817, ,1 863, , ,1 Institut for Geografi og Geologi 374,8-20,1 410,6-24,9-22,9-2,9 Heraf T2 (geografi) 261, ,3 289, , ,0 Heraf T3 (geologi) 113, ,8 121, , ,9 Institut for Idræt 392,4-21,5 393,5-24,6-24,6-3,1 Heraf T2 (Hum-Samf) 249, ,7 249, , ,4 Heraf T3 (Humanfys.) 143, ,8 143, , ,2 Institut for Naturfagenes Didaktik 18,1-1,1 23,7-1,4-1,2-0,2 Heraf T2 (matematik) 18, ,9 20, , ,0 Heraf T2 (geografi) 0, ,0 0, , ,0 Heraf T3 3, ,2 3, , ,3 Statens Naturhistoriske Museum 64,5-4,4 67,1-5,2-5,0-0,6 Heraf T2 (geografi) 2, ,1 2, , ,1 Heraf T3 (biologi og geologi) 62, ,3 64, , ,9 SUND (kun NAT3) 10, ,7 8, , ,8-0,1 LIFE (kun Takst 3) 0, ,0 0, , ,0 0,0 NAT i alt (ex. SUND og LIFE): 3.161, , , , ,3-224,7-28,1 Inkl. SUND og LIFE 3.172,7-197, , ,3-225,6-28,2 STÅ fra Humaniore -0,7-0,7-0,7 I alt -198,1-241,0-226,3 0,0 Takstskala takst i kr priser Takstskala takst i kr priser 100% 70% 80% 100% 70% 80% Heltidstakst Heltidstakst Heltidstakst Heltidstakst

9 Bilag 2. Korrektion af NFLTs strategiske pulje Til institut 2011 pulje 2012 før Korrektion 2012 pulje korrektion 70 til 80% efter korrektion Mio. kr Mio. kr Mio. kr Mio. kr IMF 4,0 5,0-3,5 1,5 NBI 7,5 8,5-3,9 4,6 IGG 12,5 10,5-2,9 7,6 DIKU 6,0 6,0-2,9 3,1 IFI 7,0 7,0-3,1 3,9 IND 6,0 6,0-0,2 5,8 KIKU 8,5 8,5-3,1 5,4 SNM 52,0 52,0-0,6 51,4 BIO 26,0 25,0-8,0 17,0 I alt 129,5 128,5-28,1 100,3 SCIENCE eksl. SNM 77,5 76,5-27,5 48,9 Bemærkninger: Bevillingen er korrigeret for at institutterne i 2012 får 80% af STÅ indtægten. I 2011 fik de kun 70%. Der er korrigeret på 2011 niveau, dvs. ved 3172,7 STÅ. Den gevinst institutterne får ved, at afregnign af STÅ er øget fra 70 til 80% fratrækkes det beløb, der oprindeligt var afsat til den strategiske pulje.

10 Bilag 3. Ph.d. puljen Optag Mio. kr IMF 5,5 4,5 3, NBI 14,4 15,1 16, IGG 7,0 8,3 8, DIKU 5,4 5,5 4, IFI 5,0 5,4 5, IND 1,2 1,2 0, KIKU 10,0 8,3 8, SNM 6,5 6,1 5, BIO 18,9 20,4 21, ,0 74,8 74,

11 Bilag 4. Fordeling af finanslovsindtægter på institutter 2012 priser, kroner 501 IMF 505 NBI 508 IGG 510 DIKU 520 IFI 521 IND 523 KIKU 529 SNM 555 BIO Institutter i alt Kantiner Nils O. Andersen - forskning escience-initiativer Løntillæg (inkl. fællestr) Niels Bohr International Academy Overførsel fra US til IND Deltidsuddannelse EU-præmieringsmidler Forskerskoler GeoCenter KU's Stjerneprogrammer Kvinder i forskning Overhead elever og praktikanter Ph.d.-midler Postdoc., FREJA Ph.d. til NAT (100 års jubilæum for Bohr) DNA CAP Statens Naturhistoriske Museum, digitalisering Danekræ Ghana STÅ Færdiggørelse NFLT's pulje Total

12 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilag 2.2 Akademisk Råd 17. november 2011 Til NFLT, AR og FSU 9. NOVEMBER 2011 Vedr.: Q Sagsbehandler: Rasmus Aare Nielsen Vedr. Q Indledning Hvert kvartal afholdes Q-møder med institutterne og afdelingerne på fakultetssekretariatet. Q-møderne bruges bl.a. til at drøfte Q-prognosen, dvs. skønnet for hvor stort fakultetets overskud vil være ved udgangen af året. I det følgende redegøres kort for det foreløbige resultat af budgetopfølgningen efter 3. kvartal 2011 (Q3-2011). Q3-resultatet Nedenstående tabel viser Q3-prognosen og sammenholder den med primobudget 2011 og sidste års regnskab.

13 SIDE 2 AF 4 Primobudget Q3-budget Regnskab ÅTD ÅTD i % af Regnskab Årets priser mio. kr Regnskab ÅTD Q3 prognose ÅTD i % af regnskab Indtægter , , ,0 82,0% , ,2 84,3% 2 Løn 897,5 911,1 656,6 72,1% 854,8 635,6 74,4% 3 Drift 516,5 523,2 335,8 64,2% 503,2 339,4 67,4% 5 Finansielle poster 0,0 0,1 0,1 43,6% 0,1 0,1 73,2% Udgifter i alt 1.414, ,5 992,5 69,2% 1.358,2 975,1 71,8% Resultat -30,0-78,3-247,5 316,1% -72,3-230,1 318,3% Note 1): ÅTD er en forkortelse for År-Til-Dato. I Q3 sammenhæng er det forbruget fra januar til og med september Note 2): Indtægter og overskud angives med et negativt fortegn, men udgifter og underskud angives med et positivt fortegn. SCIENCE forventer et overskud på ca. 78,3 mio. kr. ved Q Det er en forbedring på ca. 48,3 mio. kr. i forhold til primobudgettet. Både de samlede indtægter og udgifter forventes at stige. Indtægterne forventes at stige fra mio. kr. ved primobudgettet til 1512,8 mio. kr. ved Q3. Udgifterne forventes at stige fra mio. kr. ved primobudgettet til 1.434,5 mio. kr. ved Q3. Nedenfor redegøres for de væsentligste ændringer: 1) På ekstern virksomhed budgetteres med 31,7 mio. kr. mere i indtægter og udgifter. 2) Stigende finanslovsindtægter på art større STÅ-indtægter end budgetteret primo året (netto 8,1 mio. kr.). større forskerskoleindtægter (netto 12,4 mio. kr.). større indtægter fra EU-bonus (netto 2,5 mio. kr.). større indtægter vedr. elitetaxameter (netto 0,5 mio. kr.) større indtægter fra den gode uddannelse (netto 2,1 mio. kr.). Der er også nogle få poster, hvor finanslovsindtægterne falder, bl.a.

14 Bachelor og kandidatbonus (netto 4 mio. kr.). Det skyldes, at kravene er skærpet. Således udløses der kun bachelorbonus, hvis graden opnås inden 46 måneder og kandidatbonus hvis graden opnås inden 25 måneder. SIDE 3 AF 4 Kvinder i forskning (netto 0,8 mio. kr.) I alt er finanslovsindtægterne hævet med ca. 19,5 mio. kr. siden primobudgettet. 3) At der på VT10 er indtægtsført et overskud fra 2010, der stammer fra VT 30 på 2,3 mio. kr. (matematik har som indtægtsdækket virksomhed solgt kurser til CBS). 4) At diverse indtægter på art 18 er øget fra 7,9 mio.kr. på Q0 til 25,6 mio. kr. på Q3. Diverse indtægter var underbudgetteret i primobudgettet. Diverse indtægter indeholder nu også den engangsindtægt for 2011, der er tilført som følge af gennemgangen af økonomien i forskerskolerne og en forventning om stigende overførsler fra overskud på lukkede projekter. 5) At salg af varer og tjenester internt på KU er opjusteret med ca. 6 mio. kr. Q3-resultatet opdelt på virksomhedstyper og på institutter I det vedlagte materiale er Q3-prognosen opdelt på virksomhedstyper og på institutter. Det fremgår bl.a., at de realiserede indtægter på den ordinære virksomhed (VT10) udvikler sig bedre end i I årets første 9 måneder er der procentuelt realiseret flere indtægterne i forhold til samme periode i Det fremgår også, at flere institutter har forbedret deres forventede regnskabsresultatet fra primobudgettet til Q3.

15 Bilag 1. Q3-prognosen opdelt på virksomhedstyper og på institutter. SIDE 4 AF 4 Q3-resultatet opdelt på virksomhedstyper Primobudget Q3-budget Regnskab ÅTD ÅTD i % af Regnskab Regnskab ÅTD ÅTD i % af Årets priser mio. kr. Art niv Q3 prognose regnskab Almindelig virksomhed 1 Indtægter -909,7-942,1-863,9 91,5% -931,0-843,1 90,6% 2 Løn 618,8 615,3 458,6 74,5% 617,8 463,5 75,0% 3 Drift 260,8 245,3 154,8 57,4% 243,3 151,9 62,5% 5 Finansielle poster 0,0 0,1 0,0 25,4% 0,1 0,1 72,2% Total -30,0-81,3-250,5 307,9% -69,9-227,6 325,3% 30 Indtægtsdækket virksomhed 1 Indtægter -0,7-0,9 0,9-34,7% -4,3-3,5 81,3% 2 Løn 0,4 2,8 1,7 84,5% 0,8 0,1 8,9% 3 Drift 0,3 1,2 0,4 35,4% 1,2 0,9 74,5% 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total 0,0 3,0 3,0 417,8% -2,4-2,6 108,7% 50 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 1 Indtægter -524,3-555,9-369,7 67,2% -478,5-349,1 72,9% 2 Løn 273,5 287,4 192,2 69,0% 230,1 167,8 72,9% 3 Drift 250,8 268,5 177,5 65,4% 248,4 181,3 73,0% 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 203,8% 0,0 0,0 65,7% Total 0,0 0,0 0,0 0,0% 0,0 0,0 60 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 1 Indtægter -9,2-13,8-7,2 58,3% -16,6-9,5 57,3% 2 Løn 4,7 5,6 4,1 82,2% 6,2 4,2 67,9% 3 Drift 4,5 8,3 3,1 42,3% 10,3 5,3 50,8% 5 Finansielle poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 245,6% Total 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat -30,0-78,3-247,5 316,1% -72,3-230,1 318,3% Institutternes resultater ved primobudgettet, Q3 og regnskab 2010 Budgetteret resultat ved Q Primobudget Q3 Prognose Regnskab Mio. kr. årets priser Institut for Matematiske Fag -4,5-5,1-8,9 Niels Bohr Institutet 0,0 0,3 2,8 Institut for Geografi og Geologi 0,0-2,3 5,8 Datalogisk Institut -1,9-3,6-8,4 Institut for Idræt 0,0-1,0-1,0 Institut for Naturfagenes Didaktik -0,3-2,6-3,7 Kemisk Institut 0,0-3,4-0,7 Statens Naturhistoriske Museum -2,0-2,3-4,8 Biologisk Institut -10,0-18,3-5,1 Dekanat og fakultetssekretariat -3,6-7,3-23,3 Heraf Campus Service Nord 0,4 0,5-0,1 Fakultet i øvrigt 1) -7,7-32,7-25,1 Resultat -30,0-78,3-72,3 Note 1): Fakultetet i øvrigt omfatter energiafgiftsrefusioner, centre, ekstraordinære indtægter, feltstationer, studienævn mv.

16 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Punkt 3 Akademisk Råd 17. november 2011 Akademisk Råds møde den 17. november 2011 S A G S F R E M S T I L L I N G 10. NOVEMBER 2011 Fusionsprocessen Høring Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse Indstilling Akademisk Råds bedes drøfte det udsendte høringsmateriale mhp. at formulere en høringsudtalelse, som kan indgå i fakultetsledelsens samlede høringssvar. Baggrund Høringsperioden af fusionsoplæg for det nye SCIENCE (tidligere benævnt NAT/LIFE) og det nye SUND (tidligere benævnt MEDFAK) startet d. 3. november. Medlemmerne af Akademisk Råd fik samme dag tilsendt de to fusionsoplæg, som vedlægges på ny. På KUnet findes baggrundsmateriale bl.a. om grovskitseinstitutterne og en række kommentarer, som blev indsendt i inputfasen i perioden 20. september til 26. oktober. 1 Fakultetsledelsen skal senest d. 25. november indsende et samlet høringssvar for fakultetet, jf. vedlagte høringsskrivelse. Den interne høringsfrist på fakultetet er d. 22. november. På den baggrund bedes Akademisk Råd om at drøfte høringsmaterialet mhp. at formulere en høringsudtalelse, som kan indgå i fakultetsledelsens samlede høringssvar. Den overordnede tidsplan for fusionsarbejdet er vedlagt sammen med en liste over følgegrupper. FAKULTETSSEKRETARIATET TAGENSVEJ KØBENHAVN N TLF DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Bilagsmateriale Bilag 3.1 Høringsskrivelse Bilag 3.2 Input fra LIFE og NAT til beslutningsgrundlag, der skal forelægges bestyrelsen inden udgangen af 2011 Bilag 3.3 FARMA VET SUND. Input til beslutningsgrundlag om fusionen Bilag 3.4 Tidsplan Bilag 3.5 Følgegrupper 1

17 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilag 3.1 Akademisk Råd 17. november 2011 Det Biovidenskabelige Fakultet Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Høring i forbindelse med beslutning om Udviklingsmuligheder for de våde fakulteter: LIFE, FARMA, NAT og SUND 3. NOVEMBER 2011 REKTOR Til fakulteterne På baggrund af bestyrelsens beslutning d vedrørende Udviklingsmuligheder for de våde fakulteter: LIFE, FARMA, NAT og SUND har fakulteterne udarbejdet et beslutningsgrundlag, som består af forslag til ny organisering i to nye fakulteter. Forslaget sendes hermed i høring på de fire fakulteter. Herefter udarbejder ledelsen den endelige indstilling til beslutning som behandles i HSU d og derefter forelægges bestyrelsen d Udkastet til beslutningsgrundlag er blevet til på baggrund af den i september fremlagte grovskitse og efterfølgende inputfase og består af dels af NAT og LIFE s dels af SUND, VET og FARMA s forslag til ny organisering i to fakulteter. For at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag opfordres alle til både at forholde sig til de foreliggende forslag og til vurdere og evt. bidrage med fagligt begrundede alternative forslag, som ikke optræder i vedlagte høringsmateriale, herunder principielt også på tværs af de to foreslåede hovedspor (NAT-LIFE/SUND-FARMA-VET). Alle opfordres til at deltage i høringen, dels gennem de formelle fora (se nedenfor), dels gennem øvrige bidrag, som bedes sendt til ledelsen på fakultetet. Desuden inviteres alle til fortsat at kommentere på KUnet. Høringsperioden er november og rektoratet vil bede fakulteterne om at gennemføre en høringsproces på hvert fakultet således, at alle høringsberettigede fora inddrages. NØRREGADE 10 POSTBOKS KØBENHAVN K DIR MOB rektor@adm.ku.dk REF: JACS

18 Høringen skal som minimum omfatte: SIDE 2 AF 2 Akademisk råd Studienævn Fakulteternes og institutternes samarbejdsudvalg (FSU og LSU) Fakulteternes aftagerpaneler Fakulteternes studenterfora Fakultetsledelsen bedes indsende et samlet høringssvar for fakultetet, der reflekterer hovedelementerne i de fremførte tilkendegivelser og forslag i høringen samt indeholder en ledelsesvurdering af disse. Desuden bedes fakultetet vedlægge høringsbidrag fra fora samt eventuelle andre begrundede forslag. Dernæst vil rektoratet bede fakulteterne om med baggrund i den gennemførte høring at fremsende deres endelige bidrag til beslutningsgrundlag. Hvert enkelt fakultets høringssvar bedes fremsendt senest d.25. november kl til adressen rektorsekretariatet@adm.ku.dk. Med venlig hilsen Ralf Hemmingsen, rektor

19 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilag 3.2 Akademisk Råd 17. november NOVEMBER 2011 Input fra LIFE og NAT til beslutningsgrundlag, der skal forelægges bestyrelsen inden udgangen af 2011 Det nye fakultet etableres med følgende mission og vision: Mission SCIENCE skal gennem forskning, uddannelse, innovation og formidling bringe mennesker sammen fra universiteter, virksomheder, myndigheder og organisationer, for at skabe, udvikle og anvende naturvidenskabelig viden på højeste niveau til gavn for samfundet. Vision SCIENCE opleves af studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere som det forsknings- og uddannelsesmiljø i verden, der inden for en række områder giver de bedste muligheder for at løse de nationale og globale udfordringer, vi står over for. 1. Indledning og indstilling Københavns Universitets bestyrelse bad ved sit møde den 15. september 2011 rektor om, at der udarbejdes et begrundet forslag til ny fakultets-, institut- og ledelsesstruktur inden for den våde klynge - fakulteterne LIFE, NAT, SUND og FARMA (se bilag 1). Dekanerne for de fire fakulteter har sammen med rektoratet udarbejdet en grovskitse for en fremtidig institutstruktur fordelt på to fakulteter. Udgangspunktet er ét fakultet bestående af SUND, FARMA og de Materiale fra input- og høringsfasen kan ses på KUnet:

20 SIDE 2 AF 48 veterinære institutter fra LIFE og ét fakultet bestående af NAT og de øvrige institutter på LIFE. Direktionerne fra LIFE og NAT har i tæt samspil med institutlederne og med involvering af medarbejdere og studerende ved fakulteterne (se bl.a. bilag 2) udarbejdet efterfølgende input til beslutningsgrundlag for bestyrelsens stillingtagen til en eventuel reorganisering af fakulteterne i den våde klynge. I inputtet beskrives et nyt fakultet med afsæt i ovenstående grovskitse og med det foreløbige kaldenavn SCIENCE 1. Fusionen rummer en betydelig strukturel reorganisering, som implementeres i Men det er i mindst lige så høj grad starten på en længere udviklingsproces, hvor to til dels forskellige faglige kulturer og identiteter mødes, og hvor en ny, fælles kultur skal opbygges. På det nye fakultet skabes et stærkt og sammenhængende forsknings- og uddannelsesmiljø inden for de fagområder på KU, som beskæftiger sig med universet og med forståelse af naturen i bred forstand. De faglige miljøer på LIFE og NAT har de senere år udviklet et stadigt tættere forskningssamarbejde. SCIENCE vil således bygge videre på et solidt grundlag af samarbejdsrelationer, som fusionen til ét fakultet vil skabe rammen for en udbygning af, og hvor der vil være yderligere synergieffekter at hente. Dette gælder inden for en række fagområder ikke mindst de bioog geovidenskabelige discipliner i bred forstand. Med fusionen skabes en stærk platform for styrkelse af kombinationen af grundforskning og mere anvendelsesorienteret forskning, for udvikling af nye attraktive uddannelser fra bachelor- til ph.d.-niveau og for etablering af et endnu stærkere samspil med private og offentlige virksomheder. Det nye SCIENCE vil stå væsentligt stærkere end de hidtidige NAT og LIFE i forhold til at etablere stærke nationale og internationale samarbejder og til at medvirke til at løse nogle af de store globale samfundsudfordringer, der følger af blandt andet befolkningstilvækst, knaphed på ressourcer, klimaforandringer, livsstil osv. Forskere klassificeres ofte i to typer: Grundforskere, som Niels Bohr, der søger grundlæggende forståelser af naturen, og anvendte forskere, som Thomas Edison, der søger løsninger på specifikke problemer. En tredje type, som eksemplificeres af Louis Pasteur, blander grund- og anvendt forskning ved at udnytte grundvidenskabelige forsøg til at forstå og derved løse 1 I tidligere versioner er det nye fakultet benævnt NAT-LIFE.

21 SIDE 3 AF 48 samfundsrelevante problemer. SCIENCE ønsker i særlig grad at styrke rammerne for denne tredje type af forskning og forskere. Forskeruddannelse vil udgøre en betydelig og central del af SCIENCEs virke. Fakultetet vil rumme forskeruddannelse med internationalt anerkendt styrke inden for både grundforskning og den anvendelsesorienterede forskning. Uanset hvilke strukturer der etableres på det nye fakultet, vil der være behov for brobygningsaktiviteter, der skaber samarbejder på tværs af KU s fakulteter og mellem institutterne på SCIENCE. Dette vil omfatte større centre, men også andre initiativer som f.eks. fælles ph.d.-projekter, delte ansættelser af videnskabeligt personale samt tværdisciplinære og tværfakultære uddannelser og undervisning. Forud for udarbejdelsen af dette oplæg er gennemført en omfattende proces, hvor visioner for og konkrete ideer til opbygningen af det nye fakultet har været opsamlet på såvel institut- som fakultetsniveau. Der foreligger således et omfattende materiale, som vil danne grundlag for den videre dialog med ansatte og studerende som led i den konkrete implementering frem mod (se bilag 5). Der har tillige været gennemført en konkurrence for navngivning af fakultetet. 1.1 Indstilling Direktionerne på LIFE og NAT indstiller: At bestyrelsen vedtager, at der etableres et fakultet bestående af NAT og LIFE, idet de veterinære institutter dog indgår i SUND 2. At det nye fakultet får navnet KU SCIENCE eller SCIENCE.KU, på engelsk Faculty of Science og i kort form SCIENCE. 2 I tidligere versioner er det nye fakultet benævnt MEDFAK.

22 SIDE 4 AF 48 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og indstilling Indstilling Procesbeskrivelse for tilblivelsen af fakultetsnotatet Forslag til ny struktur Fakultetets institutstruktur Overvejelser vedrørende enkelte grovskitseinstitutter Ledelse på SCIENCE Idégrundlag for SCIENCE Fakultetet Forskning Uddannelse Samspil med erhvervslivet og det øvrige samfund Administration på SCIENCE Personalepolitiske aspekter Studiemiljø og kultur Erhvervs- og myndighedssamarbejde Råd, nævn og udvalg Økonomi Bygninger Fællesskabshensyn Hovedelementer i en gennemførelsesplan Bilag 1 Beslutningen i KU s bestyrelse Bilag 2 Inputfaser på LIFE og NAT Bilag 3 Institutoversigt på LIFE og NAT Bilag 4 Studienævn Bilag 5 Overordnet gennemførelsesplan Bilag 6 Procesplan for afklaring af detailspørgsmål stillet af medarbejdere/studerende Bilag 7 Væsentlige opmærksomhedspunkter... 47

23 SIDE 5 AF Procesbeskrivelse for tilblivelsen af fakultetsnotatet For at sikre inddragelse af medarbejdere og studerende i udarbejdelsen af det fælles oplæg fra NAT og LIFE blev en omfattende proces tilrettelagt. Omdrejningspunktet har været dialog med medarbejdere, studerende og eksterne interessenter. Processen har overordnet set været tilrettelagt i to spor: Ét på institutniveau og ét på fakultetsniveau. Institutniveau Ansvaret for udarbejdelsen af de fagligt baserede indspil har været placeret hos arbejdsgrupper sammensat af institutledere med udgangspunkt i den fremlagte grovskitse for SCIENCE. Institutlederne har organiseret det videre arbejde, herunder medinddragelse af og/eller uddelegering til fagog/eller forskergruppeledere. Arbejdet har taget afsæt i et fast paradigme for arbejdsgruppernes afrapportering til dekanaterne og en guide vedrørende de drøftelser, der skulle gennemføres i regi af arbejdsgrupperne. Begge dele er udarbejdet med afsæt i opdraget fra rektoratet og i dialog med institutlederne. På de 16 berørte institutter i SCIENCE-fusionen har der været orientering af og drøftelser i samarbejdsudvalg, undervisningsudvalg, forsker-/faggrupper mv., og der har været afholdt stormøder/institutmøder med deltagelse af medarbejdere og studerende. Dette er beskrevet i de foreliggende bidrag vedrørende de ti grovskitseinstitutter. Se materialet her 3. Fakultetsniveau På fakultetsniveau er der løbende gennemført en række drøftelser med kredsen af institutledere, samarbejdsudvalg, Akademisk Råd, studienævn, studieledere og studenterrepræsentanter. Det gælder både møder på de to fakulteter hver for sig og på tværs af de to fakulteter. Bilag 2 rummer en oversigt over de afholdte møder i etablerede fora på fakultetsniveau. De ti oplæg fra arbejdsgrupperne (inkl. bilag fra fag- og forskergrupper mv.) og udkastet til det samlede oplæg er præsenteret på intranettet, således at medarbejdere og studerende har kunnet fremsætte kommentarer til materialet og alternative forslag til institutstruktur. Som det fremgår af oversigten i bilag 2, er der tillige afholdt et debatmøde for hvert af de ti arbejdsgrupper/grovskitseinstitutter, hvor det respektive grovskitseoplæg og fakultetsledelsernes udkast til beslutningsoplæg er debatteret. 3

24 SIDE 6 AF 48 Fakultetsledelserne har i inputfasen modtaget en række skriftlige og mundtlige kommentarer fra ansatte og studerende samt fra eksterne samarbejdspartnere og interessenter. Kommentarerne har bl.a. gået på principielle betragtninger om fusionens faglige motivation og forventede effekt, den tidspressede proces, grovskitsen samt en række konkrete forhold som f.eks. lokalisering, økonomi og det daglige arbejds- og studiemiljø. Alle kommentarer og opmærksomhedspunkter fremsat i denne fase er opsamlet og har indgået som en del af grundlaget for dette oplæg. Direktionerne er opmærksomme på, at der blandt disse er nogle kommentarer og opmærksomhedspunkter, som kræver en opfølgende dialog med berørte parter, jf. procesplanen i bilag 6 og oversigten i bilag 7. Fakultetsledelserne ser i kommentarerne et betydeligt engagement fra ansatte og studerendes side. Idet der dog som anført udestår en opfølgende dialog, mener fakultetsledelserne pt. ikke, at der i inputfasen er fremkommet argumenter, som kræver ændringer i grovskitsen for fakultetet. Men kommentarerne udgør under alle omstændigheder vigtige elementer i den detailplanlægning og implementering, som i 2012 vil følge efter bestyrelsens beslutning. Fakultetsledelserne har tillige med henblik på afklaring af den fremtidige studienævnsstruktur nedsat en tværfakultær arbejdsgruppe bestående af to studienævnsformænd, to studieledere og fire studerende. Arbejdsgruppens forslag 4 har været til høring hos institutledere, viceinstitutledere, undervisningsudvalgsformænd, studienævn, studieledere, studenterorganisationer og Akademisk Råd. På baggrund af forslag og høring heraf blev der i det første udkast til input til beslutningsgrundlag for fusionen formuleret forslag til en fagligt tematiseret studienævnsstruktur. Forslaget er i perioden oktober blevet yderligere kommenteret og nærværende opdaterede version er justeret med input herfra. Rejsen imod det nye fakultet er forudsat bestyrelsen vælger at iværksætte fusionen kun lige begyndt, og den vil i 2012 rumme omfattende drøftelser med ledelser og medarbejdere om en række konkrete elementer i opbygningen af det nye fakultet og dets institutter. 3. Forslag til ny struktur Hvis fusionen mellem LIFE og NAT bliver gennemført som indstillet af de to fakultetsledelser, vil det nye fakultet bestå af 10 institutter. I dag har LIFE 4

25 SIDE 7 AF 48 syv institutter (eksklusive fire veterinære institutter), og NAT har ni institutter. SCIENCE vil have knap studerende, heraf godt på kandidat- og masteruddannelser. Det nye fakultet vil have ca årsværk, og den samlede omsætning forventes at blive omkring 2,5 mia. kr. 3.1 Fakultetets institutstruktur Den forslåede grovskitse til institutstruktur har tre formål: At fagligt relaterede områder i størst mulig udstrækning bringes sammen. Skitsen tager ikke mindst udgangspunkt i de betydelige samarbejdsflader på de biologiske og geovidenskabelige områder på de nuværende fakulteter og tager hensyn til mulige samlokaliseringer på kort og lang sigt. At blande de bedste elementer fra de forskellige akademiske kulturer, som findes på tværs af institutterne på de to fakulteter. For eksempel kan indlejring af best practice fra LIFEs samfundsrelevante og anvendelsesorienterede forskning og fra NATs grundvidenskabelige forskning udbygge synergi inden for forskning, uddannelse, formidling og myndighedsbetjening i og på tværs af institutter. At skabe institutter med en tilstrækkelig størrelse, som hver for sig og i fællesskab kan foretage større strategiske forsknings- og uddannelsessatsninger og indgå effektivt i en bæredygtig fælles driftsmæssig understøttelse af kerneopgaverne. Ti institutter anses som en ønskelig størrelsesorden i forhold til at sammensætte et funktionsdygtigt fakultetsledelsesteam (FLT). Bilag 3 giver en kort beskrivelse af de nuværende institutter, herunder antal faste videnskabelige medarbejdere, omsætning samt forsker- og faggrupper. Nedenstående diagram beskriver strukturen på det nye fakultet, herunder direktionen, FLT og institutterne.

26 SIDE 8 AF 48 Department of Biology Department of Chemistry Råd, udvalg og nævn Department of Food Science Direktion* Ledelsesteam (FLT): Direktion + institutledere Department of Geoscience, Natural Resources and Planning Department of Mathematics, Statistics and Computer Science The Niels Bohr Institute Department of Nutrition, Exercise and Sports Fakultetsservice/ -sekretariat Department of Plant and Environmental Sciences Department of Resource Economics Natural History Museum of Denmark * Direktionen består af dekan, prodekan for forskning, prodekan for bacheloruddannelser, prodekan for kandidat- og masteruddannelser, prodekan for myndigheds- og erhvervssamarbejde samt fakultetsdirektør. De angivne institutnavne er arbejdstitler, som kan ændres efter dialog med institutternes ledelser m.v. De enkelte institutters faglige profil er kort beskrevet i nedenstående tabel. Institut Dept. of Biology Faglig profil Instituttet forsker og uddanner kandidater på højeste niveau inden for klassiske biologiske discipliner fra organismebiologi og biodiversitet, cellebiologi, økologi, evolution, mikrobiologi, fysiologi og udviklingsbiologi til biokemi, molekylær biologi, moderne genomforskning og bioinformatik. Den store faglige bredde udbygger den etablerede - og stimulerer ny integrativ - forskning på tværs af discipliner. Instituttets nyttiggørelse ifht. samfund/erhverv omfatter bl.a. temaerne bæredygtig udvikling og naturforvaltning, klimaændringers effekt på økosystemer og biodiversitet, og brugen af molekylær biologi og genomforskning til udvikling af ny bioteknologi samt molekylær forståelse af sygdomme. Væsentlige samarbejdspartnere omfatter bl.a. European Molecular Biology Laboratory og BGI- Shenzhen/Europe.

27 SIDE 9 AF 48 Dept. of Chemistry Dept. of Food Science Department of Geoscience, Natural Resources and Planning Dept. of Mathematics, Statistics and Computer Science Instituttet fremmer grundlæggende kemisk forskning i studiet af materialer og molekylære egenskaber, vekselvirkninger, transformationer inklusiv design, syntese og katalyse. Instituttets nyttiggørelse ifht. samfund/erhverv inkluderer geonanokemi i relation til olieudvinding, kemisk biologi som del af lægemiddeludvikling, og atmosfærekemi. Udover den grundlæggende kemiuddannelse bidrager instituttet til uddannelser i Biokemi, Molekylær Biomedicin, Miljøkemi og Sundhed, Bioteknologi/Biokemi, Medicinalkemi og NanoScience. Instituttets faglige hovedområder omfatter råvarekvalitet og forarbejdning, fødevaremikrobiologi, fødevarekemi, ingredienser, metabolomics, molekylær funktionalitet, fødevareprocesteknologi, explorativ dataanalyse/kemometri, sensorik og forbrugeradfærd. Forskning og undervisning foregår på tværs af discipliner og har fokus på problemstillinger til gavn for samfund og erhverv inden for sundhed, sikkerhed, kvalitet, gastronomi og udvikling af bæredygtige produktionsprocesser herunder bioraffinering. Instituttet har tre sideordnede målsætninger. 1. At udføre grundforskning og uddannelse på højt internationalt niveau. 2. At anvende forskningen som platform for strategiske indsatser med erhvervsliv og andre partnere. 3. At udføre myndighedsbetjening, innovation, rådgivning, formidling og efteruddannelse på grundlag af tværvidenskabelige forskning inden for geovidenskab, herunder råstoffer, miljø, skov, landskab og by. Instituttet vil være KU s centrale institut for u- landsforskning og forskning på det arktiske område. Instituttets samlede forskning er grundlagsskabende såvel som anvendelsesorienteret og erhvervsrettet. Forskningen er fokuseret inden for områder som algebra, geometrisk analyse/matematisk fysik, ikke-kommutativ geometri, topologi, matematiske metoder inden for finans- og forsikring, statistik og sandsynlighed, algoritmer og optimering, computersystemer, human-centered computing, billedbehandling, machine learning og programmeringssprog. Der undervises til højeste videnskabelige niveau på de basale uddannelser i matematik, statistik og datalogi, og fagene undervises som redskabsfag på en række uddannelser i såvel naturvidenskab som humaniora, samfunds- og sundhedsvidenskab.

28 SIDE 10 AF 48 The Niels Bohr Institute Dept. of Nutrition, Exercise and Sports Dept. of Plant and Environmental Sciences Instituttet er forskningsmæssigt internationalt ledende inden for de fysiske fagområder såvel teoretisk som eksperimentelt. Det primære forskningsfokus er at forstå og beskrive de grundlæggende love og principper fra naturens mindste byggesten til de største strukturer i universet organiseret inden for en række temaer: Astro- og planetfysik, kosmologi, biokompleksitet, strukturel biofysik, is- og klimaforskning, eksperimentel subatomar fysik, nanofysik, kvanteoptik og ultrakolde atomer. Instituttet satser hårdt på udvikling og udnyttelsen af computerteknologi og escience. Undervisningen inden for fysik og nanoscience er tæt koblet til instituttets forskning. Instituttet har omfattende internationale forskningssamarbejder, blandt andet knyttet til store forskningsfaciliteter som CERN, ESO, ESA, NASA, ESRF, XFEL, Max Lab, PSI, ILL og ESS. Instituttets overordnede målsætning er, at sikre såvel grundforskning, anvendt forskning som undervisning på højeste internationale niveau indenfor såvel instituttets specifikke forskningsfelter, samt synergier mellem fysisk aktivitet, idræt og ernæring. Instituttets forsknings- og undervisningsområder er repræsenteret inden for hovedområderne: sygdomsforebyggende ernæring, klinisk ernæring, humanfysiologi og humanistisksamfundsvidenskabelig idrætsvidenskab. Den tætte fysiologiske, sociologiske og psykologiske sammenhæng mellem fødevarer og ernæring på den ene side og fysisk aktivitet og idræt på den anden side repræsenterer mulige forskningsmæssige synergier i relation til livsstil, trivsel, sundhed og sygdomsforebyggelse. Instituttets grundforskning er rettet mod viden om de basale processer, der styrer planter, mikroorganismer og dyrs vækst, udvikling og interaktioner, samt de kemiske, fysiske og biologiske processer, der er bestemmende for stoffers skæbne og effekt i miljøet. Forskningen er baseret på teknologiplatforme og karakteriseret ved tværfaglig forskning, f.eks. inden for syntesebiologi, økotoksikologi, miljø- og jordbrugsvidenskab. Instituttet udvikler desuden nye bioteknologiske metoder til produktionssystemer. Instituttet ønsker med sin forskning at adressere globale udfordringer indenfor bæredygtig produktion af fødevarer, bioenergi og andre biologiske produkter, samt at sikre at produktionsgrundlaget inkl. jord, vand og biodiversitet ikke forringes. Etablering af Copenhagen Plant Science Center er et af instituttets vigtige satsningsområder, der sammen med andre centre under etablering ved instituttet, vil stimulere synergien mellem grund- og anvendt forskning. Instituttet yder

29 SIDE 11 AF 48 Dept. of Resource Economics Natural History Museum of Denmark centrale bidrag til uddannelserne i biologi-bioteknologi, naturressourcer, agriculture, miljøkemi og husdyrvidenskab og indgår derudover i en række andre bachelor- og kandidatuddannelser. Instituttet indgår i et internationalt forskningssamarbejde med andre universiteter og i samarbejder med både små og store danske og udenlandske virksomheder. Instituttet udfører grund-, anvendelses- og policyorienteret forskning inden for egne discipliner og i tværvidenskabeligt samarbejde med naturvidenskaberne. Der forskes i temaer som miljø og natur, fødevarer og jordbrugsudvikling samt forbrug, ernæring og sundhed med fokus på f.eks. økonomisk regulering, og værdisætning, energi-, fødevare- og udviklingsøkonomi, forbrugeradfærd og politik. Instituttet leverer væsentlige dele af det samfundsvidenskabelige indhold i de naturvidenskabelige uddannelser. Desuden har instituttet et stærkt samarbejde med Miljøministeriet samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, herunder myndighedsopgaver. Endelig er instituttet stærkt placeret i samfundsdebatten. Museets forskning fokuserer på tre hovedområder: Jordens og solsystemets opståen og udvikling, den levende naturs opståen, udvikling og mangfoldighed, og samspillet mellem natur og menneske. Forskningen tager udgangspunkt i museets videnskabelige samlinger og organismedata. Museet leverer en lang række kursustilbud på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau inden for de geologiske og biologiske discipliner, der er omfattet af museets forskning. Museet står også for formidling af fakultetets virkeområde til et bredt publikum, og har, som hovedmuseum for naturhistorie, nationale forpligtigelser på forsknings-, samlings- og formidlingsområdet i henhold til museumsloven under Kulturministeriet. Herudover har museet tæt samarbejde med Miljøministeriet, Naturstyrelsen, GEUS, Grønlands Selvstyre og den danske museumsverden. Det har været ambitionen ved skitseringen af institutstrukturen på SCIENCE, at der i videst muligt omfang sker en integration af LIFE og NAT i de enkelte institutter, og at hvert institut rummer såvel grundforskning som mere virksomhedsrettet forskning og myndighedsbetjening. Det har desuden været centralt, at alle institutter bidrager betydelig til mindst en bacheloruddannelse. Hvad angår institutternes størrelser, se også afsnit 12.

30 SIDE 12 AF 48 Brobygningsaktiviteter Der er behov for interne brobygningsaktiviteter, der skaber samarbejder på tværs af KU s fakulteter og mellem institutter på SCIENCE, f.eks. centre, fælles forsknings- og ph.d.-projekter, delte ansættelser af videnskabeligt personale og tværdisciplinær og tværfakultær uddannelse og undervisning. Tværfaglige centre er et virkemiddel til at sikre bredde i forskning og undervisning ved det nye fakultet og KU. Centre, såsom det tværfakultære Nano Science Center og det tværuniversitære Levnedsmiddelcentret, styrker den samlede faglige struktur og kobler institutter sammen inden for og mellem fakulteter og universiteter. Centre skaber en matrixstruktur, således at tværfagligheden styrkes. Formålet er at skabe samarbejder både i undervisning og i forskning på tværs af institutter og fakulteter. 3.2 Overvejelser vedrørende enkelte grovskitseinstitutter Af de ti såkaldte grovskitseinstitutter anses oplægget til de syv for tilstrækkeligt afklarede i denne fase. Department of Geoscience, Natural Resources and Planning, Department of Nutrition, Excercise and Sports og Department of Mathematics, Statistics and Computer Science er endnu i proces, som det beskrives nedenfor. For alle institutters vedkommende er der i dialogerne opsamlet en række opmærksomhedspunkter, der løbende sammenfattes i et procespapir, som vil danne grundlaget for implementeringsarbejdet i løbet af 2012 (se bilag 7). For de tre nævnte grovskitseinstitutters vedkommende er der i de formelle råd, på debatmøderne og i den parallelle skriftlige proces rejst en række overordnede strukturelle spørgsmål, som søges adresseret snarest, dvs. inden for de første to uger af høringsperioden. Department of Geoscience, Natural Resources and Planning Der fremkom i slutningen af inputfasen et forslag om en institutdannelse, GEO, som kort fortalt skulle rumme det nuværende Institut for Geografi og Geologi (IGG) på NAT suppleret med vandgrupperne fra LIFE. Instituttet skulle sammen med Geologisk Museum (SNM) udgøre KU s bidrag til Geocenter Danmark, der også omfatter GEUS samt Geologisk Institut på Aarhus Universitet. Dekanerne har som led i overvejelserne af forslaget haft to møder med GEUS ledelse samt dialog med de relevante institutledelser på NAT og LIFE samt faggruppeledere på LIFE. Konklusionen på overvejelserne er, at forslaget godt nok ville styrke vandforskningsområdet på KU, men samtidig skabe problemer for den samlede institutstruktur på SCIENCE.

31 SIDE 13 AF 48 I debatten påpegedes også en uheldig konkurrencesituation mellem geologiområderne på IGG og SNM, hvad angår den faglige dækning på såvel forsknings- som uddannelsesområdet. Dekanerne har taget initiativ til en dialog mellem de to institutter med det formål snarest at etablere en samarbejdsrelation, der minimerer denne udfordring. Endelig er der et væsentligt spørgsmål om muligheden for samlokalisering af instituttet, der som udgangspunkt ligger på to campusområder. Dette spørgsmål bør adresseres nærmere i 2012, idet såvel fortsat bygningsfællesskab med GEUS som relationen til de stærke fagmiljøer i geofysik og geokemi bør indtænkes. Den samlede konklusion er således at opretholde grovskitseinstituttet, men supplere det med et tværgående center på vandområdet omfattende såvel Department of Geoscience, Natural Resources and Planning som Departement of Plant and Environmental Sciences og GEUS. Vandcenteret vil blive den stærkeste enkeltaktør i Danmark på dette område og tænkes etableret i Department of Nutrition, Excercise and Sports Som grovskistematerialet viser, er der en række eksisterende og potentielle faglige fællesskaber, der kan opdyrkes yderligere ved etablering af dette grovskitseinstitut. Der er også betydelige berøringsflader til SUND, ligesom der på grovskitseinstituttet er markante aktiviteter inden for humaniora og samfundsvidenskab. Der er påpeget betydelige forskelle i de nuværende institutkulturer mellem Institut for Human Ernæring og Institut for Idræt, hvilket giver anledning til særlig fokus. Dette grovskitseinstitut vil også som udgangspunkt være beliggende på to campusområder, og en samlokalisering af svømmehal, fodboldbaner, etc. er ikke en enkel sag. Denne udfordring bør i givet fald adresseres i forbindelse med næste fase af KU s campusplan, idet der allerede foreligger en del materiale fra Institut for Idræt, der kan tjene til inspiration. Der er planlagt møder med ledelse og medarbejderrepræsentanter, som vil kvalificere den endelige procesplan. Department of Mathematics, Statistics and Computer Science Dette institut bringer medarbejdere sammen fra tre institutter på NAT og LIFE, og tænkes samlokaliseret på Nørre Campus på kort sigt og senere i afsnit 2 på det planlagte Niels Bohr Science Park. Instituttet vil blive nabo til European Spallation Source (ESS) Data Management and Software Center på den ene side og de fysiske og kemiske fagmiljøer på den anden.

32 SIDE 14 AF 48 En stærk forskergruppe på datalogi er lokaliseret på Søndre Campus, hvor et frugtbart forsknings- og uddannelsesmiljø er i hastig udvikling i symbiose med forskere fra Det Humanistiske Fakultet på KU. Der har fra forskellig side været rejst tvivl om det faglige udbytte ved en fusion af matematiske fag (incl. statistik) med datalogi i ét institut. Der har desuden været rejst tvivl om signalværdien i etableringen af et sådant institut i relation til de øvrige fakulteter på KU, som ønsker at opbygge samarbejde med datalogimiljøet på IT området, og til erhvervet. Der er derfor nedsat et hurtigtarbejdende udvalg under forsæde af formanden for KU s IT Advisory Board, Søren Damgaard, for at adressere denne udfordring med særligt blik på IT-områdets fremtidige organisering. Der forventes en tilbagemelding fra udvalget inden høringsfasens udløb. Biologiområdet Det skal endelig fremhæves, at der kort før inputfasens afslutning indkom et bidrag med to mulige alternative organiseringer af det samlede biologiområde på KU. Det ene alternativ var at samle alle biologer i et storinstitut med beliggenhed på begge de to campusområder. Det andet alternativ omfattede etablering af to biologiske institutter: Institut for Biologi og Bioteknologi, og Institut for Økologi, Jordbrug og Miljø. Kort fortalt konkluderede arbejdsgruppen for Department of Plant and Environmental Sciences, at et samlet biologisk institut ville blive så gigantisk, at det med al sandsynlighed i praksis ville blive opdelt i flere underinstitutter. Arbejdsgruppen fandt endvidere, at det andet forslag reelt er en tilbagerulning af den proces, som for få år siden førte til dannelsen af Biologisk Institut på NAT på basis af en anbefaling fra en række ledende biologiske forskere. Der henvises til materialet på KUnet for den nærmere argumentation. 3.3 Ledelse på SCIENCE Fakultets ledelsesteam Fakultetsledelsesteamet (FLT) består af dekanatet, fakultetsdirektøren og institutlederne. FLTs opgave er at sikre en stærk sammenhængende enhedsledelse på SCIENCE til gavn for det samlede fakultet og for KU. I implementeringsåret 2012 deles dekanjobbet mellem de to dekaner fra NAT og LIFE. Dekanatet består senest fra den 1. januar 2013 af dekanen og de fire prodekaner og udgør sammen med fakultetsdirektøren direktionen. Dekanen leder arbejdet i dekanatet og FLT. Alle i FLT refererer til dekanen.

33 SIDE 15 AF 48 Prodekanerne har tværgående opgaver, og deres mandater beskrives i stillingsbeskrivelser og delegationsskrivelser. Der skal som følge af ændringer af universitetsloven udarbejdes nye vedtægter for KU. Indholdet af de nye vedtægter kendes endnu ikke, men SCIENCEs ledelsesstruktur og arbejdsform skal selvsagt tilpasses vedtægterne. Instituttets ledelsesteam Institutlederne har det ledelsesmæssige ansvar for aktiviteterne på og budgetansvaret for institutterne, jf. KU s institutlederinstruks. Institutterne ledes af et institutledelsesteam (ILT). Rammerne for sammensætning af ILT vil blive fastlagt efter dialog mellem institutledelserne og den samlede fakultetsledelse. Der etableres på alle institutter et undervisningsudvalg som ramme for det lokale samarbejde mellem institut- og studieledelse, studerende og medarbejdere om udvikling af lokalt studiemiljø, instituttets undervisning og de uddannelser, som instituttet har et medansvar for. Uddannelsesledelse Det endelige ansvar for uddannelserne ved SCIENCE, herunder for det strategiske, budgetmæssige og de overordnede strukturelle rammer, er entydigt placeret hos dekanen. Det daglige ledelsesansvar kan på specifikke uddannelsesområder delegeres fra dekanen til prodekanerne for uddannelse, institut- og/eller studieledere. Studienævnene spiller en central og unik rolle i forhold til kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne i tæt samarbejde med studieledere, institutledelser og dekanatet. Herunder får de nye fagligt tematiserede studienævn ved SCIENCE en afgørende rolle i realiseringen af fusionens vision (se også afsnit 8 og bilag 4). Uddannelsesområdet prioriteres særdeles højt, herunder ledelsesmæssigt, på fakultetsniveau. Dekanatet omfatter derfor to prodekaner for uddannelse, der i fællesskab får det strategiske ansvar for at videreudvikle uddannelsesporteføljen og strategiske uddannelsessamarbejder nationalt og internationalt. De to prodekaner får bacheloruddannelse, prærekruttering og pædagogisk kompetenceudvikling, bachelor- og kandidatuddannelse, studiemiljø, efter- og videreuddannelse, aftagerdialog og internationalisering som deres særlige fokusområder.

34 SIDE 16 AF 48 Forskningsledelse Det endelige ansvar for forskningen ved SCIENCE, herunder for det strategiske, budgetmæssige og de infrastrukturelle rammer, er entydigt placeret hos dekanen. Det daglige ledelsesansvar kan på specifikke forskningsområder delegeres fra dekanen til prodekan for forskning, som også er formand for fakultetets rådgivende forskningsudvalg, ligesom vedkommende repræsenterer fakultet i KUs Forsknings- og Innovationsudvalg (KUFIR). Der vil være en tæt koordination med prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde (se afsnit 4.4). 4. Idégrundlag for SCIENCE Gennem det 20. århundrede har naturvidenskaben skabt kolossale materielle fremskridt. Det Naturvidenskabelige Fakultet har bidraget hertil som et af de bedste i Europa inden for naturvidenskabelig grundforskning. Tilsvarende styrke har Det Biovidenskabelige Fakultet inden for den anvendte og problemløsende forskning. De materielle fremskridt har imidlertid også været med til at skabe nye problemer. Væksten i befolkningstallet betyder, at der inden for de næste 40 år skal produceres lige så meget mad, som vi har gjort de sidste år. Den biologiske mangfoldighed er mange steder truet af ensidig brug af naturen, klimaforandringer mv. Vi vil opleve mangel på råstoffer. Under- og overernæring samt de sygdomme, der følger heraf, belaster både mennesker og samfundsøkonomier i store dele af verden. De globale udfordringer kræver nytænkning. Inden for vores felt vil nye former for tværvidenskabeligt samarbejde mellem grundforskning og anvendt forskning kunne øge den menneskelige erkendelse og hjælpe os til at håndtere de betydelige udfordringer, menneskeheden står overfor. Udfordringerne kræver også, at vi formår at etablere tættere samspil på universitetet, med andre universitetsmiljøer samt med virksomheder, organisationer og myndigheder nationalt såvel som globalt. Som eksempler på grundforskning med anvendelsesmæssige perspektiver for erhvervslivet og/eller samfundet generelt set kan, inden for SCIENCE s fagområder, nævnes: På LIFE har forskningsmiljøer haft tæt kontakt til neonatalklinikker og praktisk ernæringspædiatri. Stor sygelighed og dødelighed af præmature børn har ført til grundforskning på dyr, væv og celler, som omvendt har givet resultater tilbage til klinikken.

35 SIDE 17 AF 48 Et Højteknologiprojekt (KULD) på NAT, der handlede om at udvikle en ny avanceret inkubator til optimering af IVF behandling. Inkubatoren er en succes. Den er nu godkendt i USA og mange andre lande. Opdagelse af kunstigt DNA af forskere på NAT, der førte til spin-off firmaer i diagnostik, farmaceutisk udnyttelse og som molekylær biologisk redskab. Med de voldsomme stigninger i nedbørsmængder og -intensitet skal der findes alternativer til byernes kloaksystemer, der ikke længere kan følge med. Miljøer på LIFE samarbejder med bl.a. GEUS, Teknologisk Institut og virksomheder om at gøre faskiner og andre nedsivningselementer mere effektive ved at designe dem ud fra viden om jordens geologiske variation. SCIENCE vil lægge stor vægt på, at der bliver endnu bedre muligheder for at udføre forskning, som med udgangspunkt i forskningsmiljøernes forskellighed skaber samfundsmæssigt eller kommercielle resultater. Det nye fakultet skal endvidere skabe det bedste grundlag for etablering og videreudvikling af tværdisciplinære, arbejdsmarkedsrelevante, internationalt orienterede uddannelser forankret i stærke forskningsmiljøer. SCIENCE vil øge rekrutteringen til disse uddannelser og dermed sikre uddannelse af kandidater med en viden og indsigt, der er afgørende for det danske samfund og erhvervsudvikling. Det skal være et kendetegn ved den uddannelsesmæssige styrkeposition, at SCIENCE udbyder både enkeltfaglige, tværdisciplinære og egentlig professionsrettede uddannelser. Der skal for alle uddannelser være fokus på forskningsbasering, kvalifikation til arbejdsmarkedet og på, at den enkelte studerende opnår tværfaglige kompetencer og fagligt udsyn. De studerende skal have attraktive undervisningstilbud inden for innovation, entreprenørskab, formidling og didaktik samt mulighed for ophold i private og offentlige virksomheder. NAT og LIFE vil sammen kunne sætte dagsordener, positionere os stærkere og skabe bedre rammer for fremtidens medarbejdere, studerende og samfund. Vi vil styrke vores konkurrenceevne i forhold til rekruttering af medarbejdere og studerende og i forhold til indhentning af forskningsmidler og levering af myndighedsopgaver. Det er denne position, vi vil indtage med det nye, fælles fakultet.

36 SIDE 18 AF 48 Det nye fakultet etableres med følgende mission og vision: Mission SCIENCE skal gennem forskning, uddannelse, innovation og formidling bringe mennesker sammen fra universiteter, virksomheder, myndigheder og organisationer, for at skabe, udvikle og anvende naturvidenskabelig viden på højeste niveau til gavn for samfundet. Vision SCIENCE opleves af studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere som det forsknings- og uddannelsesmiljø i verden, der inden for en række områder giver de bedste muligheder for at løse de nationale og globale udfordringer, vi står over for. 4.1 Fakultetet Med det nye fakultet skabes et stærkt og sammenhængende forsknings- og uddannelsesmiljø inden for de fagområder på KU, som beskæftiger sig med universet og med forståelse af naturen i bred forstand: Det vil sige naturens historie, dens fysiske, kemiske og biologiske komponenter samt interaktionen mellem disse og mennesker med sigte på en bæredygtig udvikling. Herunder hører også forvaltningen og anvendelsen af natur- og arealressourcer til produktion og forarbejdning, samt hvorledes fødevarer, ernæring, fysisk aktivitet og omgivelsernes kvalitet påvirker menneskers sundhed og livskvalitet. De faglige miljøer på LIFE og NAT har siden KU-fusionen i 2007 udviklet et stadigt tættere forskningssamarbejde bl.a. gennem KU s temapakker, UNIK-satsninger, projekter støttet af Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden, Forskningscenter for Optimal trivsel, Udvikling og Sundhed for danske børn gennem en sund Ny Nordisk Hverdagsmad (OPUS-centeret) og Sustainability Science Centret. Der er sket en videreudvikling af eksisterende uddannelser og nye tværfakultære uddannelser er etableret. En fælles skoletjeneste og en række yderligere prærekrutteringsaktiviteter er igangsat. Inden for plantevidenskab, kemi og mikrobiologi har faglige analyser synliggjort potentialet i at skabe forøget synergi mellem relevante fagmiljøer. Det nye fakultet bygger således videre på et solidt grundlag af samarbejdsrelationer, som fusionen til ét fakultet vil skabe rammen for en udbygning af, og hvor der vil være yderligere synergieffekter at hente. Dette gælder ikke mindst inden for de bio- og geovidenskabelige discipliner.

37 SIDE 19 AF 48 Ved at mindske/fjerne organisatoriske og strukturelle skel mellem de relaterede forskningsområder, der hidtil har været placeret på to fakulteter, styrkes KU s position i konkurrencen om forskningsmidler og rekrutteringen af de bedste forskere og studerende, nationalt og internationalt. Muligheden for at anskaffe og effektivt udnytte avanceret infrastruktur, som er en forudsætning for forskning og undervisning på højt internationalt niveau, styrkes også betydeligt i det nye fakultet. 4.2 Forskning Behovet for stadig større forståelse af processerne i naturen forudsætter såvel faglig dybde som samspil og samarbejde mellem forskellige fagligheder. Fakultetet skal i højere grad udnytte de betydelige muligheder, der opstår ved at sammenkæde grundvidenskabelige og anvendelsesorienterede forskningsområder samt styrke tværdisciplinært samarbejde, herunder også med de tørre fakulteter. I regeringsgrundlaget 2011 understreges det, at forskning på højt niveau skal lægge fundamentet for fremtidens arbejdspladser og velstand i Danmark. Forskningen skal være vækstmotor. Det er således et mål for regeringen at fastholde og på sigt udbygge det nuværende niveau for forskningsmidler på 1 procent af BNP. Den internationale Barcelona-målsætning om anvendelse af 1 procent af BNP til offentlig forskning skal fremover være et gulv og ikke et loft over investeringerne. Ved etableringen af SCIENCE vil KU give et endnu stærkere svar på udfordringen om, at forskningen skal være en vækstmotor. Det gælder også i forhold til realiseringen af de øvrige centrale målsætninger for forskningen og universiteterne opstillet af regeringen: Ved tildeling af nye forskningsmidler vil regeringen sikre, at universiteterne får flere basismidler og bedre muligheder for at langtidsplanlægge. Den strategiske forskning skal kanaliseres ud på langt færre indsatsområder, der afspejler Danmarks styrkepositioner, i armslængde fra det politiske system. Regeringen vil gribe fat om den store udfordring, det er at sikre, at universiteter og uddannelsesinstitutioner åbner sig og deler viden med det omgivende samfund. Dette er en forudsætning for at skabe en velfungerende vidensøkonomi. Regeringen vil skabe et nationalt partnerskab mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder for at nyttiggøre forskningen til øget gavn for samfundet.

38 SIDE 20 AF 48 Miljøerne fra LIFE og NAT kommer således med faglige styrkepositioner, traditioner og kulturer, som vil skabe nye, faglige udviklingsmuligheder. Det nye fakultet vil gøre det lettere at etablere et frugtbart samarbejde mellem forskningsmiljøerne. Det gælder på tværs af grundvidenskabelige miljøer med potentiale for helt nye erkendelser og ved samspil mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning, hvorved der kan skabes banebrydende resultater til gavn for samfundet. Forskningen ved det nye fakultet vil hvile på to fundamenter: På den ene side den stærke grundforskning og på den anden side den anvendelsesorienterede forskning, der skal medvirke til at løse samfundets problemer og bidrage til vækst og beskæftigelse. På grundforskningssiden bliver det nye fakultet født med en stribe forskningsmæssige styrkepunkter fordelt bredt over fakultetets fagligheder. Fakultetet bliver vært for 15 aktive grundforskningscentre og har gruppeledere, der deltager i yderligere tre. Fakultetets forskere er centrale spillere i to ud af de fire nationale UNIK-bevillinger og har modtaget 13 bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC. Og fakultetets forskningsmiljøer har den faglige tyngde til at tiltrække forskere på højt internationalt niveau. I EU s 7. Rammeprogram har fakultetets forskere tiltrukket ca. halvdelen af samtlige Marie Curie postdoc fellowships i Danmark. Det nye fakultet vil således få et stærkt udgangspunkt for gennem solid grundforskning at kunne bidrage til at imødegå de globale samfundsmæssige udfordringer såsom klimaforandringer, bæredygtig energiforsyning, biologisk produktion, miljøudfordringer, fødevare- og vandsikkerhed, livsstilssygdomme og informationssikkerhed. Det nye fakultet vil også give forbedrede muligheder for fokuserede faglige, strategiske satsninger f.eks. på områder som fødevarer, ernæring, genomics, vand, miljø og energi. De konkrete strategiske satsninger identificeres i forbindelse med udarbejdelse af en samlet strategi for fakultetet. Det nye fakultets størrelse og faglige bredde vil tillige øge forskningsmiljøerne kapacitet med hensyn til at kunne tiltrække og håndtere store forskningsbevillinger fra nationale og internationale kilder. Forskeruddannelse Et ambitiøst forskeruddannelsesprogram er en af universiteternes helt centrale aktiviteter. SCIENCE vil kunne levere forskeruddannelse med

39 SIDE 21 AF 48 international anerkendt styrke inden for både grundforskning og den anvendelsesorienterede forskning. Herudover vil SCIENCE via enheder og aktiviteter som f.eks. det nuværende Institut for Naturfagenes Didaktik, Katapult og ph.d.-skolens generiske ph.d.-kurser kunne bibringe de ph.d.-studerende kompetencer på områder som formidling, didaktik, vejledning, e-læring, intellectual property rights (IPR), karriereudvikling, innovation og entreprenørskab, fondsansøgninger, mv. Med over et tusinde indskrevne ph.d.-studerende vil SCIENCE være vært for godt ti procent af alle ph.d.-studerende i Danmark, hvilket vil gøre fakultetet til en af landets største forskeruddannelsesinstitutioner. Dette vil ud over at tilvejebringe økonomisk og faglig volumen gavne fakultets fremtidige rekrutteringsmuligheder. Samlet set vil disse elementer muliggøre gode og relevante ph.d.-projekter, ph.d.-kurser på højt internationalt niveau, kompetente og engagerede ph.d.- vejledere, stærke faglige netværk, gode arbejdsforhold samt fokus i ph.d.- miljøet på karrieremulighederne efter endt ph.d.-studium. Uddannelsen af ph.d.-studerende fører herudover til en betydelig forøgelse af tværfaglig interaktion mellem yngre videnskabsfolk og til en styrkelse af deres ledelseserfaring og pædagogiske evner. Disse ledelseserfaringer er vigtige, da det bliver blandt disse yngre forskere, at fremtidens ledere til universiteterne og til samfundet skal findes. De to ph.d.-skoler på NAT og LIFE vil fungere parallelt i Fra etableres en fælles SCIENCE ph.d.-skole. Fusionen mellem de to ph.d.-skoler forventes at blive forholdsvis uproblematisk, da strukturen på de to nuværende skoler minder om hinanden mht. studieordninger og regelgrundlag. 4.3 Uddannelse Fakultetet får bedre muligheder for at øge rekruttering af såvel nationale som internationale bachelor- og kandidatstuderende. SCIENCE vil således bidrage til at løfte regeringens målsætning om videregående uddannelse til flere unge. Fakultetet vil blive en væsentlig aktør på det internationale uddannelsesmarked gennem et styrket uddannelsesudbud, internationale samarbejdsaftaler og en øget og mere systematisk international markedsføring.

40 SIDE 22 AF 48 Den samlede uddannelsesportefølje vil blive videreudviklet med potentiale for øget rekruttering, stærkere faglige profiler og ikke mindst nedbrydning af barrierer for studerendes bevægelser på tværs af fagligheder såvel på KU (KU s Indre Marked) som nationalt og internationalt. Mulighederne for overgang mellem de bredere bacheloruddannelser og mere specialiserede kandidatuddannelser vil i særdeleshed blive styrket. Fusionen skaber en solid platform for etablering af strategiske uddannelsessamarbejder og partnerskaber internationalt og nationalt, herunder specielt i Københavnsområdet med bl.a. DTU, CBS, ITU og professionshøjskolerne Metropol og UCC samt for uddannelsessamarbejdet internt på KU. SCIENCE vil udnytte denne platform målrettet. Fakultetet vil styrke masteruddannelsesområdet og udbuddet af korterevarende efteruddannelseskurser, herunder i regi af Copenhagen Summer University. Det forskningsbaserede grundlag for pædagogisk kompetenceudvikling og udvikling af nye undervisningsformer, herunder specifikt e-læring, vil blive videreført og prioriteret. På det nuværende NAT og LIFE findes der i øjeblikket fire enheder, som hver især har unikke kompetencer med henblik på at understøtte udviklingen af undervisningsformer og -indhold på tværs af fagligheder på uddannelserne. Det drejer sig om: Institut for Naturvidenskabernes Didaktik (IND) forankret på NAT IT Learning Center - forankret på LIFE Katapult forankret på NAT i samarbejde med SUND og FARMA Metode- og Projektgruppen forankret på LIFE Fusionen vil være anledning til at styrke enhedernes synlighed, forbedre den indbyrdes koordination af de understøttende aktiviteter samt have stor betydning for videreudviklingen af uddannelserne. SCIENCE vil invitere de øvrige fakulteter til samarbejde om dette, herunder specielt det nye SUND. Pædagogisk kompetenceudvikling af nye og eksisterende undervisere vil være et fokusområde i kvalitetsudviklingen af uddannelse og undervisning. Det bør være en integreret del af alle underviseres job løbende at styrke egne pædagogiske kompetencer og arbejde med at udvikle undervisningens form og indhold. Det forskningsbaserede naturfagsdidaktiske miljø spiller en afgørende rolle i understøttelsen heraf.

41 SIDE 23 AF 48 Med etableringen af de to nye fakulteter SCIENCE og SUND ændres de strukturelle rammer for uddannelsessamarbejdet på tværs af KU. SCIENCE vil fortsat have fokus på og være engageret i den fælles udvikling af uddannelserne på tværs af det samlede KU. 4.4 Samspil med erhvervslivet og det øvrige samfund Fakultetet har et stort ansvar for at bidrage til udviklingen af velstand og vækst i Danmark og globalt. Dette sker ved uddannelse af bachelorer, kandidater og ph.d. ere på højt internationalt niveau samt gennem fakultetets forskning. Fakultetet vil således rumme uddannelser og forskningsområder inden for bl.a. naturforvaltning, bæredygtig arealanvendelse og fødevareproduktion, vand, energiforsyning, informationsvidenskab, fødevare- og ressourceøkonomi, bæredygtig anvendelse af naturressourcer, fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, livsstil, fysisk aktivitet samt idræt og ernæring, hvor der er betydelige erhvervs- og samfundsmæssige interesser. Innovation indtænkes systematisk i fakultetets uddannelser og forskning. Samspillet med erhvervslivet, myndighederne, sektorforskningen mv. (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Danmarks Meteorologiske Institut, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, m.fl.) og GTS-institutterne bliver en nøgleaktivitet for fakultetet. Dialogen med aftagere i erhvervslivet, i uddannelsessektoren og i den offentlige forvaltning vil få høj prioritet. Gennem en tæt dialog om fakultetets forskning og uddannelsernes kvalitet og relevans samt ved konkrete forskningssamarbejder vil fakultetet være en aktiv og seriøs samarbejdspartner for virksomheder, organisationer og myndigheder, herunder i særlig grad Miljøministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fusionen vil endvidere være anledning til en erhvervssatsning i forbindelse med uddannelserne. Elementer heri vil være udbud af uddannelser, som er målrettet behovene hos betydende danske virksomheder i relation til deres aktiviteter på de vigtigste udenlandske markeder, inddragelse af eksterne i undervisning, projektsamarbejder for studerende med private og offentlige virksomheder, et markant element af innovation og entreprenørskab i uddannelserne og systematisk karrierevejledning. Ydermere vil disciplinen økonomi blive styrket i en række af fakultetets uddannelser med henblik på at øge erhvervsrelevansen af disse. Det styrkede erhvervsfokus understøttes af en ledelsesmæssig forankring i dekanatet i form af en prodekan for myndigheds- og erhvervssamarbejde med administrativ støtte og gennem en række konkrete virkemidler. Det

42 SIDE 24 AF 48 gælder bl.a. etablering af et program for fakultetets dialog med erhvervslivet med klare succeskriterier for samspillet, øget brug af fælles ansættelser i form af erhvervsprofessorer, erhvervspostdocs og ErhvervsPhD ere, fleksibel håndtering af IPR, strategiske samarbejder inden for uddannelse osv. Best practice fra erhvervssamarbejde og myndighedsbetjening videreføres på de relevante områder, og nye samarbejdsmuligheder og -former vil blive kortlagt og etableret. 4.5 Administration på SCIENCE Det nye fakultet skal integrere administrationerne fra NAT og LIFE (ekskl. VET). Den administrative reorganisering rummer særlige udfordringer forbundet med, at det nuværende LIFE både er en del af SUND og SCIENCE, hvilket kræver udstrakt dialog i samarbejdsorganisationerne og med de enkelte medarbejdere. Der skal etableres en professionel, effektiv, fleksibel og visionær administration for det nye fakultet. Administrationens hovedopgave vil være at fungere som serviceorganisation for de studerende, de faglige miljøer og ledelsen. Det er afgørende at levere ydelser tilpasset brugernes behov. Derfor vil prioriteringen og løsningen af opgaverne ske i tæt dialog med brugerne. For at kunne løse opgaven vil der i 2012 være fokus på at etablere en fælles kultur og sikre fælles opgaveløsninger. Princippet for valg af løsningsmodeller vil være en udvælgelse af best practice fra NAT og LIFE. 5. Personalepolitiske aspekter Det skal kendetegne SCIENCE, at det blandt medarbejdere, ledere og omverdenen opleves som en attraktiv arbejdsplads. Dette skal sikres gennem systematisk medarbejderinddragelse med respekt for såvel KU's personalepolitiske grundprincipper som Samarbejdsaftalen. Medarbejderinddragelsen vil ske i såvel velfungerende samarbejdsudvalg som i inddragende kommunikation med alle medarbejdere. Der skal videreføres og udvikles en dialogbaseret ledelseskultur med entydige referencer for alle medarbejdere. Rektor har fastslået, at omorganisering af fakulteterne ikke er en rationaliseringsøvelse. Derfor er der jobgaranti i 2012 i relation til denne organisationsændring.

43 SIDE 25 AF Studiemiljø og kultur Den gode uddannelse forudsætter et godt studiemiljø og en god studiekultur. Dette vil være et centralt udgangspunkt for oprettelsen af det nye SCIENCE fakultet. Ved et godt studiemiljø og -kultur forstår vi som minimum følgende: Inddragelse: De studerende skal have gode muligheder for at bidrage til udviklingen af deres uddannelsers kvalitet og studiemiljø. Dette vil ske eksempelvis gennem undervisningsevalueringer, åbne workshops, dialogmøder, deltagelse i studienævn, undervisningsudvalg og Akademisk Råd, deltagelse i reference- og projektgrupper samt ved faste møder mellem de studerendes repræsentanter og ledelsen på både institut- og fakultetsniveau. Gode fysiske faciliteter: SCIENCE skal sikre gode rammer for de studerendes arbejde. Dette skal også være tilfældet uden for den formelle undervisningstid, eksempelvis i form af arbejdsområder for individuelle eller grupper af studerende på campusområderne, gode biblioteks- og informationssøgningsfaciliteter, gode faciliteter til sociale arrangementer samt adgang til god og sund mad for de studerende. Det vil være afgørende at sikre udstrakte åbningstider for disse faciliteter, også i weekends. Det er højt prioriteret til stadighed at udvikle levende campusog udemiljøer, herunder kollegiekapacitet på eller i tæt nærhed til campus. Tryghed: Alle studerende skal føle sig trygge og velkomne på SCIENCE. Dette skal understøttes både gennem de fysiske rammer (f.eks. et levende og imødekommende campusområde med lange åbningstider) og gennem ledelsens og undervisernes holdning til de studerende. Der skal være en udstrakt åben dør politik. De studerende skal vises vidtstrakt tillid både i forhold til brug af faciliteterne og adgang til de ansatte. Plads til alle: Studiemiljøet på SCIENCE skal være for alle, uanset etnisk, kulturel, sproglig, national, religiøs eller social baggrund. Dette vil kræve fokus på rent praktiske områder som kommunikation (engelsk/dansk) og spisefaciliteter, men f.eks. også indholdet i de aktiviteter, der udgør introduktionsforløbene for nye studerende. Relevans: Uddannelsernes samfunds- og arbejdsmarkedsrelevans skal have stor fokus på studierne ved SCIENCE. Det skal understøttes eksempelvis gennem aktiviteter som mulighed for tæt virksomhedskontakt under studierne, speciale med virksomhedssamarbejde, karrierevejledning, tæt dialog med aftagerrepræsentanter, mentorordning, karrieremesser og tværfaglige undervisningstilbud.

44 SIDE 26 AF 48 Faglig dybde: Alle uddannelser ved SCIENCE er forankret i faglige miljøer, der udfører forskning på højt internationalt niveau. Det er et centralt princip, at der er nærhed mellem uddannelse og forskning og mellem studerende og forskere under hele studiet. Fællesskab: Gruppen af studerende på SCIENCE vil i de kommende år være sammensat af studerende med oprindelse på NAT henholdsvis LIFE. I tæt dialog med studenterorganisationerne gennemføres en række målrettede aktiviteter med henblik på at understøtte udviklingen af en fælles studenterkultur og et godt samlet studiemiljø, hvor best practice fra de nuværende fakulteter er et bærende princip. Med udviklingen af en detaljeret studiemiljøstrategi i 2012 vil disse og andre områder, som er relevante for studiemiljøet, være i fokus hos ledelsen på SCIENCE. 7. Erhvervs- og myndighedssamarbejde NAT og LIFE har et bredt og veludviklet kontaktnet til erhvervsvirksomheder, myndigheder, sektorforskningsinstitutioner og GTS-institutter. Der er samarbejde med en lang række af de største danske virksomheder bl.a. via et proaktivt kontaktprogram. Virksomhederne omfatter bl.a. følgende sektorer: Jordbrug, miljø, energi, fødevarer og bioteknologi. Samlet udformes der årligt ca. 300 samarbejdsaftaler med virksomheder. Der er ligeledes samarbejde med en række ministerier om myndighedsopgaver, som udgør en omsætning på ca. 50 mio. kr. årligt, og som bidrager positivt til institutternes forskning og dennes relevans. Desuden skal fremhæves den lovgivningsbestemte opgave med driften af Statens Naturhistoriske Museum. Denne opgave omhandler bl.a. vedligehold og drift af de nationale naturhistoriske samlinger, formidling til offentligheden samt forskning og undervisning inden for museets faglige områder. Endvidere varetages forvaltningen af Danekræloven på vegne af KU, ligesom der er tidsbegrænsede aftaler med offentlige myndigheder om løsning af specifikke opgaver. Med fusionen af LIFE og NAT opstår nye muligheder for et styrket erhvervssamarbejde via den synergi og kulturforandring, som fusionen kan frembringe. Herunder skal der også være fokus på store internationale virksomheder og samspillet med sektorforskning og GTS-institutter. Styrkelsen vil ske med afsæt i forslaget til erhvervsstrategi for KU, hvor der er fokus på tværgående forskningsplatforme, strategiske partnerskaber, udvikling af innovative studerende, lettere adgang for virksomheder

45 SIDE 27 AF 48 til forskere, effektiv videnoverførsel samt etablering af advisory boards og spinouts. LIFE og NAT har allerede fælles berøringsflader til erhvervslivet f.eks. indenfor bioteknologi, landbrug og fødevarer og fusionen vil danne grundlag for at samle kræfterne til en stærkere indsats baseret på grund- og anvendelsesorienteret forskning. Fakultetet bliver således et naturvidenskabeligt power house for samarbejde med erhvervsliv og myndigheder. Det er ambitionen at udvikle både erhvervs- og myndighedssamarbejdet via en udviklings- og strategiproces, som med afsæt i KU s strategi 2016 dels skal sikre fastholdelse af eksisterende opgaver og kompetencer, dels skal udforme en strategi med tilhørende handlingsplaner, som kan evalueres årligt. SCIENCEs strategiske indsats på dette felt udvikles i dialog med samarbejdspartnere i fakultetets samarbejdsfora, f.eks. advisory board, aftagerpaneler og forsknings- og innovationsudvalg. I dekanatet vil der som noget nyt være en prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde med ansvar for, at strategien udformes og i samspil med fakultets- og institutledelser sikrer implementering. Der vil være fokus på at udvikle samarbejdsmuligheder, f.eks. via forskningsprojekter, ph.d.-samarbejde, rådgivningsydelser, match making aktiviteter og vidennetværk. Regeringsgrundlaget 2011 fastslår, at der skal skabes de bedste rammer for at Danmark bliver et grønt videns- og produktionssamfund, bl.a. med fokus på energi, miljø og bioteknologi. Det understreges endvidere, at Danmark skal blive bedre til at konkurrere på innovation. Regeringen vil også skabe et nationalt partnerskab mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder med det formål at nyttiggøre forskningen til gavn for samfundet. Regeringsgrundlaget giver således SCIENCE betydelige nye muligheder, som fakultetet fagligt er stærkt gearet til at forfølge. På myndighedsområdet vurderes det, at der er mulighed for, at SCIENCE opnår en væsentlig udvidelse af samarbejdet med ministerier, styrelser, regioner, kommuner samt internationale organisationer. Udviklingspotentialet gælder eksempelvis i relation til klimaændringer, bæredygtig produktion samt u-landsområdet, f.eks. den danske Afrikasatsning. SCIENCE har et meget stærkt afsæt for at bidrage til KU s strategiske målsætninger på erhvervsområdet. Der er potentiale i at øge forskningssamarbejdet med primært store danske og internationale

46 SIDE 28 AF 48 virksomheder både i forhold til ibrugtagning af forskningsresultater og i forhold til finansiering af ny forskning. Endvidere kan samarbejdet som anført udvikles via ErhvervsPhD ere, -postdocs, og -professorer samt fokus på en fleksibel IPR-håndtering for at sikre stærkt samspil med erhvervslivet. 8. Råd, nævn og udvalg For at sikre at det nye fakultet og de nye institutter forankres bedst muligt i universitetets kollegiale organer, sker der nyvalg og nyudpegning til Akademisk Råd, FSU, LSU, FAMU, IAMU, ph.d.-udvalget, studienævn og aftagerpaneler. Desuden tages i den nye fakultetsledelse stilling til hvilke øvrige udvalg, der ønskes oprettet. Der tænkes her på udvalg, som ikke er lovmæssigt fastlagt (f.eks. advisory boards på fakultets- og institutniveau). Der skal for hvert råd, nævn og udvalg analyseres, dels hvilken ressort det enkelte råd, nævn og udvalg skal have, dels hvilken størrelse udvalget skal have. Det er sigtet generelt, at de nye fælles råd, nævn og udvalg er funktionsdygtige senest pr. 1. juli Dog ikke studienævn, hvortil der er ordinært valg i december I perioden fra 1. januar til 1. juli 2012 behandles de driftmæssige sager, der vedrører henholdsvis LIFE eller NAT i de eksisterende råd, nævn og udvalg, mens sager, der vedrører det fremtidige fakultets faglige satsningsområder og strukturer, varetages ved fælles møder i de respektive fora. Der etableres fire fagligt tematiserede studienævn, som dækker alle bachelor-, kandidat- og masteruddannelser forankret ved SCIENCE (se også bilag 4). Arbejdstitlerne for studienævnene er følgende: Studienævn for biologi og bioproduktion Studienævn for geovidenskaber og naturressourcer Studienævn for fødevarer, human ernæring og idræt Studienævn for matematik, datalogi, kemi og fysik Den enkelte uddannelse er forankret entydigt i ét studienævn. Den nye uddannelsesledelsesstruktur ved SCIENCE, herunder studienævnsstrukturen, implementeres i Der afholdes ordinære valg til studienævn ved KU i december 2012, og de fire fagligt tematiserede studienævn erstatter herefter de eksisterende studienævn ved henholdsvis NAT og LIFE. Det konkrete antal pladser og repræsentationsområder i de fire studienævn fastlægges jf. KU s valgstatut. Der forventes indstillet medlemmer til hvert studienævn.

47 SIDE 29 AF 48 Der vil være øget fokus på den målrettede og systematiske dialog med aftagerrepræsentanter og i den forbindelse etableres med afsæt i de eksisterende aftagerpaneler en opdateret, fælles aftagerpanelstruktur ved det nye fakultet. Studenterorganisationerne opfordres til i eget regi at drøfte, hvorledes nye handlekraftige repræsentative studenterfora kan etableres, og hvordan samspillet mellem de forskellige studenterpolitiske organisationer bedst sikres. Fakultetsledelsen vil støtte dette arbejde og opfordre til etablering af et dialogforum mellem fakultetsledelse og studenterorganisationer. 9. Økonomi De to fakulteter vil bruge 2012 til grundigt at planlægge og forberede den økonomiske integration pr. 1. januar Det betyder, at de to fakulteter rent budget- og regnskabsmæssigt vil fortsætte som to adskilte enheder i Integrationen er kun mulig, hvis en række forhold (eksempelvis budgetmodel, disponerings- og opfølgningsprincipper) planlægges og ensrettes, før man økonomisk samler eller deler institutter og fakultetssekretariater. De to fakulteter sikrer hver især, at de allerede aftalte administrative besparelser er identificeret inden 31. december 2011 og er gennemført før den økonomiske fusion 1. januar Fakultetet vil afsætte midler til strategiske indsatsområder. For at fremme fusionsprocessen vil fakultetet endvidere afsætte midler til at understøtte de administrative og kulturelle forandringer. Egenkapital NAT og LIFE understreger vigtigheden af, at der i perioden ekstraordinært kan trækkes på egenkapitalen til fusionsomkostninger og investeringer, jf. budgetmaterialet til LT 12. oktober Det vurderes, at behovet på SCIENCE vil være mellem 50 og 100 mio. kr. i perioden. I den kommende tid vil behovet for at benytte sig af dette blive vurderet. 10. Bygninger Der vil blive taget stilling til ønsker om sammenflytning og omplacering efter bestyrelsens beslutning i december Indtil da vil NAT og LIFE henholde sig til gældende planer og beslutninger om nybyggerier:

48 SIDE 30 AF 48 Campusudviklingsplan for Frederiksberg Campus af maj 2008 (LIFE) Udviklingsplan for Tåstrup Campus af juni 2010 (LIFE) Masterplan for laboratorierenovering (LIFE) Plan for fortætning (NAT) Samlet bygningsplan for NAT på Nørre Campus juni 2011 (NAT) Masterplan for bygningsområdet (NAT) Masterplan for laboratorierenovering (NAT) Ny Fødevarebygning (LIFE) Copenhagen Plant Science Centre (LIFE) Nyt Naturhistorisk Museum (NAT) Niels Bohr Science Park (NAT) Det omfattende nybyggeri og renoveringerne giver en god mulighed for at understøtte fusionen bygningsmæssigt. Fusionen ændrer ikke væsentligt i de aktuelle store byggesager (Niels Bohr Science Park, Copenhagen Plant Science Center mv.) på henholdsvis Nørre og Frederiksberg Campus. Det skal bemærkes, at der i tilknytning til KU-nybyggeri forventes etableret en ESS-enhed (European Spallation Source, Data Management and Software Center) på Nørre Campus. Justeringer af gældende planer og beslutninger om den fremtidige bygningsmasse vil være baseret på princippet om, at institutter på længere sigt bør samles fysisk. Beslutninger herom vil være baseret på en afvejning af såvel faglige som økonomiske hensyn. Arbejdet vil ske i samarbejde med Campus Service (CAS). 11. Fællesskabshensyn Fusionen skal styrke det samlede KU som et internationalt førende forsknings- og uddannelsesmiljø og som attraktiv partner for et udstrakt samarbejde med omverdenen, herunder ikke mindst private og offentlige virksomheder og organisationer. KU har den faglige tyngde og bredde, der i stigende grad er nødvendig og som eksterne parter efterspørger for at kunne honorere fremtidige forsknings- og uddannelsesmæssige udfordringer. Med afsæt i KU s strategi 2016 vil der blive udformet en fakultetsstrategi og strategier for institutterne, hvor betydningen af dialog og samspil med det samlede KU vil indgå. En fortsat udvikling af den brede, internationale kontaktflade, som fakultetets faglige miljøer har, vil bidrage til endnu større synlighed af KU globalt set.

49 SIDE 31 AF 48 Skabelsen af to nye, store fakulteter SUND og SCIENCE vil medføre nye udfordringer, som det er afgørende, at KU s bestyrelse og rektorat adresserer. Et ligeværdigt samarbejde inden for hele universitetet, herunder især mellem det våde og det tørre område, er vigtigt for at sikre og styrke ét samlet universitet. Forøget fokus på et sammentømret KUledelsesteam (teambuilding) er en afgørende vej til at sikre samarbejdet og sammenhængskraften i det nye KU. På overordnet KU-niveau er det centralt at sikre fælles styringsmodeller og økonomiske incitamentsstrukturer (f.eks. budgetmodeller), som kan understøtte tværgående samarbejde med særlig fokus på brobygningsaktiviteter mellem de nye våde fakulteter, mellem de tørre og våde fakulteter og mellem de nye institutter. Endelig vil fordelingen af den administrative opgavevaretagelse mellem FA-niveauet og Fakultetsniveauet naturligt ændres. De nye fakulteter vil kunne løfte fællesopgaver på KU, hvad enten det gælder interne opgaver, f.eks. shared services, eller eksterne opgaver, som varetages på vegne af hele KU. Værdier som åbenhed og klarhed om fælles initiativer, aktiviteter og rammebetingelser, f.eks. med hensyn til økonomi og infrastruktur, vil være afgørende for transparens, fællesskab og tillid. 12. Hovedelementer i en gennemførelsesplan Under forudsætning af bestyrelsens beslutning iværksættes etableringen af SCIENCE den 1. januar 2012 med hele 2012 som implementeringsår. Se bilag 5. En af de første opgaver for dekanatet er udarbejdelse af en plan for udfærdigelsen af en samlet strategi for SCIENCE. Strategien vil tage afsæt i KU s nye Strategi 2016 og skal tydeliggøre og konkretisere den overordnede vision dels via fakultetsstrategien, dels via opfølgende handlingsplaner og institutstrategier. Sidstnævnte skal sikre, at fakultetets strategi bliver operationel. Med strategiarbejdet skal det sikres, at fusionens gevinster realiseres - først og fremmest i form af styrket forskning og forskningssamarbejde, øget studenterrekruttering nationalt og internationalt, bedre uddannelse og undervisning samt øget samarbejde med det omgivne samfund. Strategiarbejdet iværksættes, når alle institutledere for fakultetets nye institutter er på plads forventet ultimo 2012 og gennemføres i tæt dialog

50 SIDE 32 AF 48 mellem fakultetets ledelse, studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere. Vigtige indsatspunkter er: a) De enkelte institutters fagligheder/fagområder skal have en klar og styrket forskningsprofil. Dette skal ske samtidigt med, at der sker en integration mellem relevante fagområder og et samarbejde på tværs af institutter, fakulteter og universiteter for at realisere de tværdisciplinære potentialer i forskning, uddannelse og samspil med omverdenen. Indsatsen skal understøttes af en tidssvarende forskningsinfrastruktur. b) Uddannelserne, herunder uddannelsesporteføljens profil i relation til overordnede samfunds- og aftagerbehov og fakultetets forskningsprofil, skal have særlig fokus på internationalisering, kvalitetssikring, studiemiljø og -vejledning. Øget studenterrekruttering vil være i fokus. Det samme gælder efter- og videreuddannelse. c) Fakultet skal have et stærkt og udbygget samarbejde med erhvervsliv og myndigheder, således at fakultetets viden styrker dansk erhvervslivs konkurrenceevne og myndighedsbetjeningen i Danmark. d) Der etableres en institutstruktur, der tilgodeser såvel forskningsmæssige og uddannelsesmæssige som økonomiske og funktionelle hensyn. Fagligt og økonomisk skal institutterne have en robusthed og fleksibilitet, som gør dem i stand til at foretage større strategiske satsninger, og de skal have en størrelse, der sikrer, at den overordnede faglige og strategiske ledelse forankres hos institutledelsen. Institutterne skal så vidt muligt have en ensartethed i størrelse ( mio. kr. i total omsætning), organisering og opgavevaretagelse. e) Fakultetet skal have en effektiv og operationel organisation, ledelse og administration, som understøtter de høje ambitioner, der er for fakultetets forskning, uddannelser og undervisning samt samarbejde med det omgivne samfund. Der lægges vægt på gennemførelse af en udviklingsproces, hvor en fælles kultur opbygges. f) Fakultetet lægger vægt på at være en internationalt orienteret arbejdsplads for ansatte og studerende. Fakultetet skal i alle sammenhænge være kendetegnet ved fælles ansvar, åbenhed, tillid og respekt.

51 SIDE 33 AF 48 Af konkrete elementer i gennemførelsesplanen kan som de helt centrale nævnes fastlæggelse af den fremtidige styringsmodel, herunder ledelsesstruktur på institutniveauet og design af budgetmodel samt reorganisering af de administrative funktioner. Et bærende princip i denne proces vil være en høj grad af medarbejderinvolvering, hensyn til brugerbehov og gennemsigtighed. Med afsæt i en vision for uddannelsesområdet er integrationsåret 2012 anledning til at iværksætte en fælles proces på uddannelsesområdet med inddragelse af studieledere, studienævn, institutledelser, undervisningsudvalg og studenterorganisationer med henblik på udarbejdelse af en fremtidig uddannelsesstrategi.

52 SIDE 34 AF 48 Bilag 1 Beslutningen i KU s bestyrelse Tekst vedtaget af bestyrelsen d. 15. september 2011: På grundlag af en overordnet drøftelse af KU s strategiske stilling og udviklingsmuligheder inden for den våde klynge (LIFE, FARMA, NAT, SUND) anmoder bestyrelsen rektor om at fremlægge et beslutningsgrundlag som eksemplificerer: 1) styrkelse af de faglige sammenhænge og synergier både på forsknings- og uddannelsessiden herunder på områder som i dag er spredt på 2 eller flere fakulteter. 2) styrkelse af uddannelsernes faglighed og kvalitet, synlighed, beskrivelse af studienævnsstrukturen og en klar ledelsesmæssig forankring samt studiernes udviklingsmuligheder. 3) styrkelse af sammenhængen mellem grundlagsskabende forskning og samfundsrettede opgaver, såvel i uddannelse som i forskningen selv. 4) styrkelse af samfundsengagementet og erhvervssamarbejdet. 5) forenkling af fakultets- og institutstrukturen. Beslutningsgrundlaget skal indeholde et konkret, begrundet forslag til fakultets-, institut- og ledelsesstruktur, relevante økonomiske aspekter ved den eller de foreslåede ændringer samt hovedelementer i en gennemførelsesplan. Forslaget skal beskrive evt. konsekvenser vedr. bygninger og fysisk placering. Forslaget vil ikke ændre på de allerede trufne beslutninger vedr. nybyggerier. Bestyrelsen forudsætter medinddragelse i processen, så beslutningsgrundlaget drøftes og kan påvirkes af universitetsbefolkningen, samt ledelsesniveauerne, på fakultets-, institut- og forskningslederniveau. Ledelsesoplæg skal kunne belyses og evt. ændres/forbedres via de argumenter og forslag, der fremkommer i processen. Bestyrelsen nedsætter en følgegruppe som i forløbet kvalitetssikrer de overordnede rammer for form og indhold af beslutningsgrundlaget. De fire tørre fakulteter, Det Humanistiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Teologiske Fakultet berøres ikke af processen. Bestyrelsen forudsætter, at beslutningsgrundlaget forelægges bestyrelsen til stillingtagen/beslutning inden udgangen af 2011 således at ændringer kan træde i kraft per , og hvor 2012 derefter er et integrationsår.

53 SIDE 35 AF 48 Bilag 2 Inputfaser på LIFE og NAT Inputfasen på LIFE Dato Aktivitet September september Orientering af FSU, AR og CLF Orientering af studiestrengen Orientering af alle medarbejdere og studerende via nyhedsbrev 20. september Stormøde med rektor og dekaner 26. september Nedsættelse af arbejdsgruppe vedr. studienævnsstruktur med repræsentanter for studienævnsformænd, studenterrepræsentanter og studieledere september CLF internatmøde Arbejdsgruppe drøfter struktur efter behov med studieledere, studienævn og institutledelser 26. september Interessentmøde vedrørende det veterinære område 27. september NAT og LIFE ledelsesteammøde 27. september 10. oktober På alle institutter, jf. plan for proces og paradigme for udarbejdelse af detailbeskrivelse for SCIENCEs nye institutter: - LSU-møder - Møder for ansatte og studerende, møder i undervisningsudvalg, forskergrupper, møder med faglige foreninger/fagråd, m.v. - Institutledelsesmøder 28. september - Ugentlige møder med studenterrepræsentanter Oktober 3. oktober LSU/medarbejdermøde i fakultetsservice 5. oktober Arbejdsgruppen vedr. studienævnsstruktur fremsender forslag til dekanerne på NAT og LIFE oktober Arbejdsgruppens forslag vedr. studienævnsstruktur høres i studienævn, hos studieledere, institutledelser, studenterorganisationer og i Akademisk Råd 6. oktober Møde med alle administrative chefer på LIFE og NAT

54 SIDE 36 AF 48 Orientering om og drøftelse af proces på KUUR-møde ved prodekanerne 11. oktober Fælles NAT og LIFE direktionsmøde 12. oktober Fælles NAT og LIFE ledelsesteammøde 13. oktober Møde i FSU Fælles NAT og LIFE direktionsmøde 14. oktober Udkast til direktionernes rapportering med input fra arbejdsgrupperne (inkl. bilag fra fag-/ forskergrupper) foreligger Omtale i nyhedsbrev og links til udkast til rapportering mm. 17. oktober Udkast til rapportering med input fra arbejdsgrupperne (inkl. bilag) offentliggøres på intranet til kommentering 24. oktober Fællesmøde i AR, FSU, FAMU og ledelsesteams på NAT og LIFE Fælles møde mellem dekanater for NAT og LIFE, De Studerendes Råd (LIFE) og NATrådet (NAT) med drøftelse af uddannelseskultur, fælles værdier og studiemiljø oktober Åbne møder hvor hver af de 10 arbejdsgrupper præsenterer deres oplæg med efterfølgende diskussion med direktionerne 24. oktober: The Brønsted Institute of Chemistry 25. oktober: Department of Biology 25. oktober: Department of Mathematics, Statistics and Computer Science 25. oktober: The Niels Bohr Institute 25. oktober: Natural History Museum of Denmark 26. oktober: Department of Geoscience and Natural Resource Management 26. oktober: Department of Plants Science and Environment 26. oktober: Department of Resource Economics 26. oktober: Department of Nutrition, Exercise and Sports 26. oktober: Department of Food Science 27. oktober NAT og LIFE direktionsmøde med bearbejdning af input fra debatmøder og via intranettet 28. oktober NAT og LIFE direktionsmøde med sammenskrivning af input til bestyrelsesbeslutning

55 SIDE 37 AF 48 Inputfasen på NAT Dato Aktivitet September september Orientering af FSU, AR og NFLT samt stud.repr. og studiestreng Orientering af alle medarbejdere og studerende via nyhedsbrev Ekstraordinært møde for studieledere og studienævnsformandskaber med orientering om bestyrelsens beslutning og den videre proces. Næstformænd for bachelor- og kandidatstudienævn deltager 20. september Stormøde med rektor og dekaner Orienteringsmøde i Fakultetssekretariatet 22. september Møde i Kontaktgruppen (dialogforum mellem prodekan for uddannelse og studenterorganisationer ved NAT) med fusionen som tema. Orientering om bestyrelsesbeslutning, drøftelse af vigtige temaer set fra studenterperspektiv og den videre proces 26. september Nedsættelse af arbejdsgruppe vedr. studienævnsstruktur med repræsentanter for studienævnsformænd, studenterrepræsentanter og studieledere september NFLT internatmøde Arbejdsgruppe drøfter struktur efter behov med studieledere, studienævn og institutledelser 27. september NAT og LIFE ledelsesteammøde 27. september 10. oktober På alle institutter, jf. plan for proces og paradigme for udarbejdelse af detailbeskrivelse for SCIENCEs nye institutter: - LSU-møder - Møder for ansatte og studerende, møder i undervisningsudvalg, forsker grupper, møder med faglige foreninger/fagråd, m.v. - Institutledelsesmøder 29. september Møde i Akademisk Råd: Proces og input Oktober Møde i FSU og FAMU: Proces og input Orientering af alle medarbejdere og studerende via nyhedsbrev (med link til video af stormøder, interviews med dekaner mm.) 3. oktober Fusionsdrøftelse, herunder studienævnsstruktur prodekan for uddannelse med viceinstitutledere for undervisning, studieledere og studienævnsformænd

56 SIDE 38 AF oktober Møde i SCIENCE Administrationsforum 5. oktober Arbejdsgruppen vedrørende studienævnsstruktur fremsender forslag til dekanerne på NAT og LIFE Studieledermøde fusionsdrøftelse oktober Arbejdsgruppens forslag vedrørende studienævnsstruktur høres i studienævn, studieledere, institutledelser, studenterorganisationer og Akademisk Råd 6. oktober Møde med alle administrative chefer på LIFE og NAT Orientering om og drøftelse af proces på KUUR-møde ved prodekanerne 11. oktober Fælles NAT og LIFE direktionsmøde 12. oktober Fælles NAT og LIFE ledelsesteammøde 13. oktober Møde i FSU og FAMU Møde i Akademisk Råd Fælles NAT og LIFE direktionsmøde 14. oktober Udkast til direktionernes rapportering m/input fra arbejdsgrupperne (inkl. bilag fra fag- og forskergrupper) foreligger. Omtale i nyhedsbrev og links til udkast til rapportering mm. 17. oktober Udkast til rapportering med input fra arbejdsgrupperne (inkl. bilag) offentliggøres på intranet til kommentering 24. oktober Fællesmøde i AR, FSU, FAMU og ledelsesteams på NAT og LIFE Fælles møde mellem dekanater for NAT og LIFE, De Studerendes Råd (LIFE) og NATrådet (NAT) med drøftelse af uddannelseskultur, fælles værdier og studiemiljø oktober Åbne møder hvor hver af de 10 arbejdsgrupper præsenterer deres oplæg med efterfølgende diskussion med direktionerne 24. oktober: The Brønsted Institute of Chemistry 25. oktober: Department of Biology 25. oktober: Department of Mathematics, Statistics and Computer Science 25. oktober: The Niels Bohr Institute 25. oktober: Natural History Museum of Denmark 26. oktober: Department of Geoscience and Natural Resource Management 26. oktober: Department of Plants Science and Environment 26. oktober: Department of Resource Economics

57 SIDE 39 AF oktober: Department of Nutrition, Exercise and Sports 26. oktober: Department of Food Science 27. oktober NAT og LIFE direktionsmøde med sammenskrivning af input til bestyrelsesbeslutning 28. oktober NAT og LIFE direktionsmøde med sammenskrivning af input til bestyrelsesbeslutning

58 Bilag 3 Institutoversigt på LIFE og NAT SIDE 40 AF 48

59 SIDE 41 AF 48 Bilag 4 Studienævn Indplacering af bachelor-, kandidat- og masteruddannelser i fire fagligt tematiserede studienævn Nedenfor beskrives indplaceringen af SCIENCEs bachelor-, kandidat- og masteruddannelser i fire fagligt tematiserede studienævn. De enkelte studienævns størrelse og repræsentationsområder fastlægges i henhold til KU s valgstatut. Hvert studienævn har medlemmer, heraf 50 % studerende og 50 % VIP. I et givet studienævn vælges studenterrepræsentanter af og blandt de studerende indskrevet på uddannelser forankret i det pågældende studienævn. VIP-repræsentanter vælges blandt videnskabelige medarbejdere fra faglige miljøer, der i væsentlig grad bidrager til uddannelserne under det pågældende studienævn. Uddannelsestyper er nedenfor markeret med følgende forkortelser: B = Bacheloruddannelse K = Kandidatuddannelse M = Masteruddannelse EM = Erasmus Mundus-uddannelse Studienævn for biologi og bioproduktion Husdyrvidenskab (B)/Animal Science (K) Parasitology (K) Biologi (B+K) Biologi-Bioteknologi/Biology - Biotechnology (B+K) Molekylær Biomedicin (B+K) Biokemi (B+K) Studienævn for geovidenskaber og naturressourcer Agriculture (K) Agricultural Development (K) Climate Change (K) Environmental and Natural Resource Economics (K) Environmental Chemistry and Health (K) Erasmus Mundus uddannelser: Agris Mundus, SUFUNAMA, SUTROFOR Forest and Nature Management (K) Geografi og Geoinformatik (B+K) Geologi-Geoscience (B+K)

60 SIDE 42 AF 48 Jordbrugsøkonomi/Agricultural Economics (B + K) Landskabsarkitektur/Landscape Architecture (B + K) Landdistriktudvikling og Landskabsforvalting (M) Landskabsforvaltning (K)/Nature Management (K) Naturressourcer (B) Water and Environment (K) Studienævn for fødevarer, human ernæring og idræt Erasmus mundus uddannelse: Food of Life Fødevarekvalitet og -sikkerhed (M) Fødevarevidenskab/Food Science and Technology (B + K) Gastronomy and Health (K) Humanfysiologi (K) Humanistisk-Samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab (K) Human Nutrition (K) Idræt (B) Idræt og Velfærd (M) Klinisk Ernæring (K) Studienævn for matematik, datalogi, kemi og fysik Bioinformatik (K) Datalogi (B+K) Forsikringsmatematik (B+K) Matematik (B+K) Matematik-Økonomi (B+K) Naturvidenskab og IT (B) Statistik (K) Fysik (B+K) Kemi (B+K) Nanoscience (B+K) Forankring af kvalitetssikring af professionsbacheloruddannelserne Skovog Landskabsingeniør og Have- og Parkingeniør afklares i det videre forløb, herunder set i lyset af ressortomlægning fra Undervisningsministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

61 SIDE 43 AF 48 Bacheloruddannelser Kandidat/masteruddannelser Uddannelse Optag Bestand Optag Bestand Studienævn for biologi og bioproduktion Husdyrvidenskab (B)/Animal Science (K) Parasitology (K) 9 25 Biologi (B+K) Biologi-Bioteknologi/Biology - Biotechnology (B+K) Molekylær Biomedicin (B+K) Biokemi (B+K) Total - biologi og bioproduktion Studienævn for geovidenskaber og naturressourcer Agriculture (K) Agricultural Development (K) Climate Change (K) Forventet optag fra 2012 Environmental and Natural Resource Economics (K) Environmental Chemistry and Health (K) Agris Mundus, SUFONAMA, SUTROFOR (EM) Forest and Nature Management (K) Geografi og Geoinformatik (B+K) Geologi-Geoscience (B+K) Jordbrugsøkonomi/Agricultural Economics (B + K) Landskabsarkitektur/Landscape Architecture (B + K) Landdistriktudvikling og Landskabsforvalting (M) Landskabsforvaltning (K)/Nature Management (K) Naturressourcer (B) Water and Environment (K) 5 Total - geovidenskaber og naturressourcer Studienævn for fødevarer, human ernæring og idræt Food of Life (EM) Fødevarekvalitet og -sikkerhed (M) 1 29 Fødevarevidenskab/Food Science and Technology (B + K) Gastronomy and Health (K) Humanfysiologi (K) 33 Humanistisk-Samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab (K) Human Nutrition (K) Idræt (B) Idræt og Velfærd (M) Klinisk Ernæring (K) Total - fødevarer, human ernæring og idræt

62 SIDE 44 AF 48 Studienævn for matematik, datalogi, kemi og fysik Bioinformatik (K) Datalogi (B+K) Forsikringsmatematik (B+K) Matematik (B+K) Matematik-Økonomi (B+K) Naturvidenskab og IT (B) / escience (K) Statistik (K) 5 15 Fysik (B+K) Kemi (B+K) Nanoscience (B+K) Total - matematik, datalogi, kemi og fysik Total - alle uddannelser Kommentarer vedr. data: Bestandstal er opgjort Bacheloroptag Kandidat/masteroptag for studieåret

63 SIDE 45 AF 48 Bilag 5 Overordnet gennemførelsesplan De overordnede elementer i gennemførelsesplan for 2012 Dato Generelt Aktivitet De to fakulteter vil bruge 2012 til grundigt at planlægge og forberede den økonomiske integration. Der skal bl.a. tages stilling til styringsmodellen, og en række forhold på regnskabsområdet skal planlægges og implementeres. Første halvår 2012 De to fakulteter vil rent budget- og regnskabsmæssigt fortsætte som to adskilte enheder i Institutreorganiseringen påbegyndes med fokus på implementering af den faglige integration og faglige brobygningsinitiativer iværksættes mellem SCIENCEs institutter og på tværs af KU s fakulteter. Afklaring vedrørende fortsættende institutledere og opslag af stillinger. I perioden fra 1. januar til 1. juli 2012 behandles de driftmæssige sager, der vedrører hhv. LIFE eller NAT i de eksisterende råd, nævn og udvalg, mens sager, der vedrører det fremtidige fakultets faglige satsningsområder og strukturer, varetages ved fælles møder i de respektive organer. Der skal for hvert råd, nævn og udvalg analyseres, dels hvilket ressort det enkelte råd, nævn og udvalg skal have, dels hvilken størrelse udvalget skal have, således at de nye fælles råd, nævn og udvalg kan være funktionsdygtige per 1. juli Andet halvår 2012 Institutreorganiseringen fortsættes med henblik på, at den endeligt er på plads 1. januar Der udarbejdes budget 2013 for det nye fakultet og for de nye institutter. Den administrative fakultetsorganisation til understøttelse af institutter og fælles services kommer på plads. Ny uddannelsesledelsesstruktur, herunder studienævnsstruktur, implementeres i løbet af Der afholdes ordinære valg til studienævn ved KU i december 2012, og de fire fagligt tematiserede studienævn erstatter ved den lejlighed de eksisterende studienævn ved hhv. NAT og LIFE.

64 SIDE 46 AF 48 Bilag 6 Procesplan for afklaring af detailspørgsmål stillet af medarbejdere/studerende 1. Centrale opmærksomhedspunkter af væsentlig betydning for SCIENCEs strukturelle opbygning på forskergruppeniveau, hvad angår studienævnsstruktur etc. fremsat i arbejdsgruppernes materiale vedrørende grovskitseinstitutterne, ved debatmøder, skriftligt osv. er opsamlet systematisk mhp. efterfølgende dialog med forslagsstillerne og eventuelle justeringer af dekanoplæg. Se materialet her Dekanerne etablerer dialog med de berørte parter for afklaring af de samlede fordele og ulemper ved forslaget. 3. Dekanerne træffer beslutning om den strukturelle opbygning. 4. Beslutningen kommunikeres til de berørte parter. Tidsperspektiv Overordnede spørgsmål om institutstrukturen afklares seneste medio november Spørgsmål om placering af aktiviteter på forskergruppeniveau på institutterne afklares inden udgangen af Øvrige spørgsmål afklares løbende og senest med udgangen af

65 SIDE 47 AF 48 Bilag 7 Væsentlige opmærksomhedspunkter Nedenfor er listet de væsentligste opmærksomhedspunkter, som kræver dekanernes opfølgning. Emne Opmærksomhedspunkter Tidsperspektiv for adressering Department of Chemistry Instituttets navn Kemi-fyrtårne Lokalisering Det er indstillet, at instituttets navn bliver: KEMI, Københavns Universitet. Kan enkeltmedarbejderes/faggruppers institutophæng genovervejes, efter at emnerne for kemi-fyrtårne fastlægges? Department of Chemistry bør på længere sigt samles i Niels Bohr Science Park. På kort sigt søges instituttet samlet på Nørre Campus Department of Biology Biokemi som del af biologi Indlemmelse af uddannelsen biokemi under biologi vil få fatale konsekvenser for uddannelsens faglige profil og dermed studenteroptaget, og det kan over en relativt kort periode føre til en afvikling af uddannelsen. Molekylær biomedicin Studerende på Molekylær Biomedicin og studieleder foreslår, at studiet skal forankres på det kommende medicinske fakultet (SUND+FARMA), dvs. forankring flyttes fra NAT. Alternative institutmodeller Sammenlægning af BIO, IJØ og IPB til Institut for Bioteknologi, Biologi og Miljø Splitning af BIO, IJØ og IPB i to institutter: Institut for Biologi og Bioteknologi, og Institut for Økologi, Jordbrug og Miljø

66 SIDE 48 AF 48 Department of Mathematics, Statistics and Computer Science Instituttets navn Kortere navn bør overvejes ift. identitet og branding Faglig profil Statistikgruppen Mulighed for ITinstitut Tværfakultært center Sammenlægning af matematik/statistik men datalogi vurderes faglig uhensigtsmæssig. Statistikgruppen fra IGM flyttes til MEDFAK og ikke til grovskitseinstituttet. En alternativ strategi til de skitserede våde institutsammenlægninger eller et trin to i fakul tetsfusionerne kunne være at etablere Department of Computational Sciences inden for et fakultet, eller School of Computational Sciences som en tværgående bjælke i KU s organisation. For billedgruppen/diku vil en sammenlægning af IT aktiviteter på tværs af alle KU s fakulteter til et egentligt IT institut være optimalt. Der peges som alternativ på det perspektivrige i at opbygge et stort, tværfakultært center, som med basis i DIKUs stærke datalogi-miljø åbner sig og giver rum for nyudvikling af fagmiljøer i grænselandet moderfag og datalogi The Niels Bohr Institute Biofysik Biofysikfaggruppen indstiller, at de flytter fra IGM til Niels Bohr Institutet, hvor de indtil videre vil indå som en faggruppe vedr. strukturel biofysik The Natural History Museum of Denmark Center for Global Biodiversitet Etablering af Center for Global Biodiversitet på SNM. Et biodiversitetscenter på KU etableres bedst som et center uden mure. 2011

67 SIDE 49 AF 48 Department of Geoscience, Natural Resources and Planning Sammenlægning af S&L og IGG Afgivelse af grupper fra S&L Koordineret profilering af geologifaget og - uddannelsen Fusion af IGG med S&L ses som en markant nedprioritering af geofagene på KU, der vil få negative konsekvenser for Geocenter Danmark samarbejdet og samarbejdet med GEUS, samt svække KU s geologimiljø i den nationale og internationale konkurrence. Det meget begrænsede faglige overlap samt den meget forskellige forskningstradition ved de to institutter gør, at der er reel fare for diffusion af geologiske grupper fra instituttet med opsplitning og svækkelse af geologimiljøet til følge. Den foreslåede fusion kan derfor ikke anbefales. Grovskitseinstituttet ligner en sammenlægning af alle de enheder, som ikke kunne tilpasses andre institutter, snarere end en sammensætning af naturligt sammenhængende områder. Der er bekymring for, at et antal af de for IGG mest interessante faggrupper fra S&L søger væk fra det nye institut. Hvis S&L afgiver de mest naturvidenskabelige grupper vil en fusion blive ubalanceret og langt mindre attraktiv for IGG. Et forslag er at knytte de to geologiske enheder ved IGG og SNM sammen under en centerkonstruktion, men det vigtigste er, at alle geologer på KU bidrager koordineret til profileringen og udviklingen af geologifaget og geologiuddannelsen. Centerdannelser Fra IGG s side forekommer det mest logisk at et eventuelt nationalt vandcenter bliver forankret på det nye institut for Geoscience og/eller i Geocenter Danmark. Det foreslås, at der laves en udredning om dette, som også inddrager GEUS, før man går videre med denne centertanke. Forslag om etablering af et Nationalt Center for Skov- og Landskabsforskning. Interessante faggrupper fra andre institutter Studienævnsplacering Det bør overvejes at overflytte relevante faggrupper (f.eks. jordfysik og planter, vand- og jordkemi samt ferskvandsøkologi) fra andre institutter end IGG og S&L til det nye institut. Placering af geologi i stort og diverst studienævn vil overskygge og marginalisere geologi

68 SIDE 50 AF 48 Department of Plant Science and The Environment Instituttets navn En række kommentarer og foreslåede alternativer til det foreslåede navn er fremsat Institutstruktur En række kommentarer omkring hvorvidt IPB, IJØ og ECP/IGM er de mest oplagt enheder at sammensætte. (Se under Department of Biology) 2011 Department of Resource Economics Centeretablering Sundhedsøkonomi og -politik (Se under Department of Geoscience, Natural Resources and Planning) Ønske om udbygning af det sundheds-økonomiske og -politiske område på KU med deltagelse af potentielle personer og miljøer, der efterspørger ydelser på området.(medfak, ØI-SAMF) Department of Nutrition, Exercise and Sports Faglig profil IFI's medarbejdere og ledelse kan ikke gå ind for den foreslåede fusion. Det bør overvejes at inkludere IFV i dette institut - og evt. andre relevante grupper på LIFE og/eller NAT og/eller VET. Fra IFI s perspektiv er det fagligt mere oplagt med SUND. Evt. kan både IHE og IFI overflyttes til SUND. Sammenlægning af IHE med Institut for Folkesundhedsvidenskab på SUND. Lokalisering Sammenlægning af IHE med IFI er problematisk. F.eks. lader de fysiske rammer sig ikke umiddelbart flytte og en sammenlægning uden en fysisk omplacering er ikke hensigtsmæssig. Det er afgørende for succes, at der hurtigst muligt skabes overblik og træffes beslutning om etablering af gode fysiske rammer. Veterinærområdet til SUND Ledelsen på nyt fakultet og på institutterne For fødevareområdet er det meget uhensigtsmæssigt, at VET knyttes til SUND. Det bliver problematisk for jord-til-bord fokus. Det er centralt med en hurtig afklaring (evt. på skitseniveau) omkring den ledelsesmæssige struktur på det nye fakultet og på institutterne

69 SIDE 51 AF 48 Department of Food Science Faglig profil Jord-til-bord bør bevares Ønske om etablering af gruppe på tværs af institutter Fakultetsstruktur Sammenlægning af IFV og IHE Én faggruppe på IGM udtrykker ønske om at flyttet til IFV. Fusionen bør forsøge at bevare integrationen mellem jord, planter, dyr og bord, som opfattes som unik for Frederiksberg Campus. Der er udtrykt ønske om at etablere en polysakkaridgruppe med deltagere fra nuværende kemisk, fysisk, biologisk institut samt PLBIO og IFV. Adskillelse af IFV (fx fysisk) fra IHE, Plantebiologi og VET kan blive et stort handicap for fødevareområdet

70 F A R M A - V E T - S U N D K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilag 3.3 Akademisk Råd 17. november 2011 I N P U T T I L B E S L U T N I N G S G R U N D L A G O M F U S I O N 2. NOVEMBER 2011 FAKULTETSSEKRETARIATET BLEGDAMSVEJ 3B Indledning og indstilling Københavns Universitets bestyrelse besluttede den 15. september 2011 at bede rektor om at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en ny fakultetssammensætning (se bilag 1) på de fire fakulteter FARMA, LIFE, NAT og SUND. Dekanerne fra de fire fakulteter har sammen med rektoratet formuleret en grovskitse for den fremtidige struktur, hvor de nuværende fire fakulteter fusioneres til to. Det er med udgangspunkt i denne grovskitse og efter en proces sammen med medarbejderne og de studerende, at dekanatet fra FARMA og SUND samt institutlederne fra FARMA, de veterinære institutter fra LI- FE (VET) og SUND har udarbejdet dette input til beslutningsgrundlag om en eventuelt kommende fusion. Ledelsen fra FARMA, VET og SUND støtter oplægget om at de fire fakulteter fusioneres til to og ikke ét, som foreslået i nogle input. Ud fra en samlet vurdering vil der være en god faglig sammenhæng ved etablering af to fakulteter. Det vurderes endvidere, at der vil være basis for og megen fokus på et konstruktivt samarbejde mellem de to nye fakulteter. På et nyt fakultet (kaldet MEDFAK i dette dokument) vil institutter og centre fra FARMA, VET og SUND tilsammen skabe en stærk og sammenhængende kæde mellem forståelse og forebyggelse over diagnosticering og helt til behandling af sygdomme hos mennesker og dyr. Ved at bringe miljøerne fra de tre fakulteter sammen skabes helt nye faglige sammenhænge i grundforskningen i hele kæden, der styrker både uddannelserne og den anvendelsesorienterede forskning. Samtidig styrkes samfundsrelevansen og forankringen af uddan KØBENHAVN N TLF sund.ku.dk REF: BJL436

71 nelser og forskning i samfundet gennem de historisk set stærke samarbejder med medicinalindustrien, offentlige institutioner, sundhedsvæsenet og dele af landbruget og fødevareerhvervet, idet disse stærke relationer i et fusioneret fakultet får helt nye perspektiver. Ledelserne fra FARMA, VET og SUND satte efter d 15.september 2011 hurtigt en proces i gang på de tre fakulteter for at få så mange og så gode input som muligt fra alle medarbejdere og studerende (se mere om processen nedenfor). Alle input er samlet og har været brugt i udarbejdelsen af dette notat. Det er dog langt fra alle tilkendegivelser, der kan rummes i notatet, derfor er der udarbejdet en opsamling med de vigtigste hovedpointer, som ikke eksplicit nævnes i notatet, og med en oversigt over input fra 2. runde, som blev diskuteret særskilt (se bilag 7). Alle input vil indgå i et idékatalog, som vil blive brugt i 2012, hvis bestyrelsen beslutter at samle de fire våde fakulteter i to, og bestyrelsens rammer på den baggrund skal fyldes ud. Desuden vil idekataloget blive brugt i arbejdet hen imod en strategi I grovskitsen for den fremtidige struktur har det fremtidige fakultet, der består af FARMA, VET og SUND, fået navnet Det Medicinske Fakultet. Navnet har været til debat på institutterne, i alle råd, fora og på workshops. Langt de fleste ønsker, at det nye fakultet får navnet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), og der er stillet forslag om forskellige engelske navne. Ledelsen har valgt ét af de forslag, nemlig Faculty of Health and Medical Sciences. Som det fremgår, er det engelske navn ikke en direkte oversættelse af det danske. Men det vurderes, at navnene på hver deres sprog har den mest dækkende betegnelse for aktiviteterne på fakultetet. Ledelserne fra FARMA, VET og SUND indstiller, SIDE 2 AF 56 At bestyrelsen vedtager, at der etableres et fakultet bestående af FARMA, VET og SUND som beskrevet i dette oplæg At et nyt fakultet får navnet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND)/Faculty of Health and Medical Sciences.

72 Indhold SIDE 3 AF 56 Indledning og indstilling Procesbeskrivelse Forslag til ny struktur på MEDFAK Ledelse på MEDFAK... 6 Fakultetsledelsesteamet... 6 Model for FLT... 7 Den langsigtede model... 7 To-årig overgangsmodel med fusionsdekanat... 7 Overordnede målsætninger for ledelsesarbejdet i FLT... 8 Opgaver i FLT... 8 Institutledernes opgaver... 9 Dekanatets opgaver... 9 Etablering af Uddannelsesråd, Schools og organisering af uddannelsesområdet Idégrundlag for det nye fakultet Vision og Målsætninger Forskning Uddannelse Finansiering af forskning Administration på MEDFAK Personalepolitiske aspekter Hovedelementer i en gennemførelsesplan Fælles strategiproces Hovedaktiviteter med hensyn til forskning Hovedaktiviteter med hensyn til uddannelse Hovedaktiviteter med hensyn til erhvervssamarbejde Hovedaktiviteter med hensyn til administration Hovedaktiviteter med hensyn til ledelse og organisation Studiemiljø og kultur Samarbejde med erhvervsliv og det omliggende samfund Erhvervs- og myndighedssamarbejde Formidling og relation til det omgivende samfund Råd, nævn og udvalg Økonomi... 23

73 10. Bygninger Fællesskabshensyn Bilag 1 Bestyrelsens beslutning Bilag 2 Procesbeskrivelse for FARMA, VET og SUND Procesplan FARMA Procesplan SUND Uddybende procesbeskrivelse Bilag 3 Oversigt over nuværende institutter Bilag 4 Uddannelser og studenterbestand på MEDFAK Bilag 5 Uddybende bilag til uddannelsesområdet Bilag 6 Procesovervejelser omkring organiseringen af MEDFAKs administration Overvejelser om MEDFAKs administration og den administrative fusionsproces Procesovervejelser Medarbejderinddragelse, dialog og kommunikation København den 28. oktober Bilag 7. Behandlingen af Input fra råd, nævn, udvalg og enkeltpersoner i inputfasen på MEDFAK Bilag 7. a) Input fra første fase af inputprocessen (19. september 12. oktober 2011), som ikke umiddelbart blev indarbejdet Bilag 7. b) Gennemgang af strukturelle og principielle forslag fra 2. runde af inputprocessen på MED-FAK SIDE 4 AF 56

74 1. Procesbeskrivelse Ledelserne på FARMA, VET og SUND besluttede at sætte en bred inddragende proces i gang for at få mange og så gode input som muligt fra alle medarbejdere og studerende med i oplægget til rektoratet. Der blev derfor indhentet input fra fakulteternes råd, nævn, udvalg og institutter. Derudover har der været holdt møder med medarbejdere, der repræsenterer både VIP og TAP, og afholdt fem workshops. Se bilag 2 for en oversigt over procesplanerne på de involverede fakulteter og en mere uddybende beskrivelse af hele inputprocessen. SIDE 5 AF Forslag til ny struktur på MEDFAK Nedenfor beskrives forslaget til selve strukturen på det nye fakultet, herunder institutter og organisation i øvrigt. I forlængelse heraf er principperne for den nye organisations ledelsesstruktur beskrevet. MEDFAK har i øjeblikket en institutstruktur med i alt 19 institutter (se figur). Det er hensigten, at FARMAs nuværende tre institutter samles i to, mens VETs fire institutter samles i tre. De fem kliniske institutter på SUND forventes samlet i ét klinisk institut. Navne på de nye institutter er endnu ikke kendt.

75 Efter denne reorganisering vil det nye MEDFAK således bestå af 13 institutter og en forventet samlet omsætning på ca. 2,5 mia. kr. (2010). Fakultetet vil få ca årsværk, ca studerende og ca Ph.d.- studerende. SIDE 6 AF 56 Udover de i diagrammet skitserede institutter vil MEDFAK få en række centre, core-faciliteter mv., som ikke er indtegnet. Se tabellen i bilag 3 for en kort beskrivelse af de nuværende institutter, herunder antal medarbejdere og omsætning. 2.1 Ledelse på MEDFAK Fakultetsledelsesteamet Omdrejningspunktet for fakultetets ledelsesarbejde er fakultetsledelsesteamet (FLT), som består af dekanatet inkl. fakultetsdirektøren og institutlederne. Dekanatet består af dekanen samt et antal prodekaner og fakultetsdirektøren. Dekanen leder arbejdet i fakultetsledelsesteamet og dekanatet. Alle i FLT refererer til dekanen. Institutlederne har det ledelsesmæssige ansvar for aktiviteterne på institutterne og har budgetansvar for institutterne jf. KU s institutlederinstruks.

76 Prodekanerne arbejder på mandat fra dekanen. Prodekanerne har tværgående opgaver, og deres mandat beskrives i stillingsbeskrivelser og delegationsskrivelser. Institutterne ledes af et institutledelsesteam (ILT) bestående af institutleder, viceinstitutleder, institutadministrator samt evt. et antal afdelingsledere/ faggruppeledere. På nogle institutter vil der i ILT desuden indgå en klinikleder. Alle i ILT refererer til Institutlederen. Model for FLT Den langsigtede model er den ideelle, som bør være etableret, når fusionsprocessen er tilendebragt. Den kortsigtede model etableres med henblik på i en overgangsfase at sikre ledelsesressourcer til varetagelse af den ekstra opgavemængde, som fusionsarbejdet vil medføre i de nærmeste år. Den langsigtede model Det er vigtigt, at dekanatet samlet set besidder et bredt kendskab til fakultetets faglige hovedområder. Hver af de tre prodekaner vil få et særligt ansvar for at koordinere tværgående initiativer og strategier og for at kommunikere og støtte gennemførelsen af disse indenfor fakultetets hovedområder (hhv. det humanmedicinske, det farmaceutiske og det veterinærmedicinske). Implementering af beslutninger taget i dekanat og FLT varetages af institutledere og studie- og skoleledere. SIDE 7 AF 56 Fakultetsledelsesteamets struktur fra 1. januar 2014 er: a. Dekan b. 3 prodekaner med tværgående ansvar indenfor forskning, uddannelse og samarbejde med private og offentlige virksomheder c. Fakultetsdirektør d. Institutledere To-årig overgangsmodel med fusionsdekanat Dekanatet og fakultetsledelsesteamets medlemmer i en overgangsperiode: a. Dekan b. 5 prodekaner med tværgående ansvar indenfor forskning, uddannelse, samarbejde mellem private og offentlige og formidling, herunder to prodekaner som kommer fra henholdsvis det farmaceutiske og det veterinære område samt en prodekan for særlige kliniske opgaver (20%-stilling)

77 Særlige opgaver for prodekaner, der kommer/rekrutteres fra FARMA og VET Integrere fagområder i MEDFAK i samarbejde med prodekaner for hhv. forskning, uddannelse og erhverv Understøtte/drive ledelsesarbejde med integration på FARMA/VET mht. faglige og administrative opgaver Intern og ekstern kommunikation c. Fakultetsdirektør d. Institutledere SIDE 8 AF 56 Overordnede målsætninger for ledelsesarbejdet i FLT Organiseringen af ledelsesfunktionerne og struktureringen af ledelsesarbejdet tilrettelægges, så det bedst muligt understøtter fakultetets strategiske udvikling og daglige drift. Derfor skal FLT Varetage ledelsesarbejdet med stor handlekraft og integration af aktiviteter Sikre fokus på varetagelse af fakultetets fælles og tværgående behov, strategiske initiativer, drift og ressourcer Være et rum for processer, hvor fakultetets strategiske overligger kan løftes Som supplement til institutledernes faglige detailkendskab til institutterne er det afgørende, at der i dekanatet er solidt kendskab til fakultetets samlede virkefelt, herunder f.eks. Indsigt i de farmaceutiske, veterinærmedicinske og humanmedicinske fagområder (herunder odontologi og folkesundhedsvidenskab) Kendskab til fagområdernes særegne eksterne relationer og kontekst, herunder landbrugs- og fødevareerhvervene, det farmaceutiske arbejdsmarked, sundhedsvæsenet og det omgivende samfund Kendskab til traditioner, kultur, organisering, medarbejderforhold mm. i hvert af de fusionerede fakulteter. Opgaver i FLT Som fakultetsledelse har FLT ansvar for den overordnede ledelse og for den samlede varetagelse af en række opgaver på fakultetet og på tværs af institutterne med hensyn til: Forskning Uddannelse

78 Samarbejde med erhvervslivet og det omgivende samfund og myndighedsbetjening Administration SIDE 9 AF 56 Institutledernes opgaver Institutterne er omdrejningspunktet for fakultetets aktiviteter. Institutlederne har ansvar for og budget til formulering og udmøntning af initiativer på institutniveau i samarbejde med FLT, ILT, studienævn og studielederne. Institutledere er bindeled mellem institut og fakultet. Institutledere løfter tværgående opgave i grupper sammen med prodekaner. Hvis der er flere opgaver i dekanatet, end dekanatet selv kan løse, bidrager institutlederne til dette arbejde. Dekanatets opgaver Dekanens overordnede opgave er at lede arbejdet i FLT. Dekanatets medlemmer har alle en række faste tværgående opgaver, der eventuelt placeres hos det enkelte dekanatmedlem, og en række ad hocopgaver, der placeres fra sag til sag. De faste opgaver er f.eks.: At have ansvaret for en eller flere af FLT s hovedopgaver inden for forskning, uddannelse, samarbejde med erhvervsliv og det omgivende samfund, myndighedsbetjening samt den overordnede personalepolitik og administration At lede arbejdet med formuleringen af en fælles strategi pr. hovedopgave At koordinere tværgående initiativer og strategier og kommunikere og støtte gennemførelsen indenfor fakultetets hovedområder (humanmedicinske, farmaceutiske og veterinærmedicinske) At koordinere og understøtte tværgående aktiviteter med andre fakulteter og universiteter Etablering af Uddannelsesråd, Schools og organisering af uddannelsesområdet For at styrke uddannelsernes ledelsesforankring, og for at koordinere, profilere og markedsføre buketterne af uddannelser på det nye fakultet overfor aftagere og studerende oprettes som noget nyt en række uddannelsesråd. Det

79 er tanken, at såfremt de bliver velfungerende over tid, vil de blive permanente. SIDE 10 AF 56 Der planlægges oprettet op til 5 uddannelsesråd: ét for det nuværende FARMA-område, et for det nuværende veterinær- og husdyrområde, samt op til 3 uddannelsesråd på det nuværende SUND-område. Uddannelsesrådene kan, hvis de ønsker det, bruge betegnelsen School of (fx School of Pharmaceutical Sciences; School of Veterinary Medicine). Formanden kan betegne sig skoleleder (school director). De enkelte uddannelsesråd består af de relevante studieledere og studienævnsformænd og -næstformænd samt de involverede institutledere og en repræsentant fra dekanatet (prodekan for uddannelse). Uddannelsesrådet bør desuden have andre studenterrepræsentanter fra de berørte uddannelser. Hvert uddannelsesråd ledes af en formand, der kan være en fast VIP eller en institutleder samt i overgangsperioden evt. en prodekan, og som udpeges af dekanen efter indstilling fra uddannelsesrådet. Formanden refererer til dekanen, evt. til prodekan for uddannelse efter delegation fra dekanen. En relevant studienævnssekretær fra administration fungerer som rådets faste sekretær. Hovedopgaverne i uddannelsesrådene er: At koordinere kursus- og uddannelsestilbud fra relevante institutter indenfor buketterne af uddannelser. Dette udføres i samarbejde med studieledere for de pågældende uddannelser skoleleder og studieledere skal samarbejde om opgaven som et team i tæt samarbejde med prodekanen for uddannelse At profilere uddannelserne overfor nationale og internationale eksterne partnere: kommende studerende, aftagere og samarbejdspartnere At være ansvarlig for relevante udvekslings- og uddannelsesaftaler med nationale og internationale partnere At skabe en identitet samt fastholde og videreudvikle studiemiljøerne for de specifikke uddannelser internt på fakultetet. Dette gøres i tæt dialog med skolens studerende og deres faglige organer At udvikle de pædagogiske og didaktiske tiltag indenfor undervisningen. Dette gennemføres i tæt samarbejde med de øvrige dele af fakultetet At medvirke ved nationale og eventuelle internationale akkrediteringer. For at sikre den ledelsesmæssige forankring deltager formændene for de enkelte uddannelsesråd på regelmæssig basis i FLT-møder. Dette udvidede FLT danner forum for de overordnede drøftelser af alle forhold på uddan-

80 nelsesområdet på det nye fakultet. Derudover kan formændene aftale regelmæssige møderækker med prodekanen for uddannelse. SIDE 11 AF 56 Oprettelse af uddannelsesråd betyder, at institutlederne for de institutter, der bidrager med kurser til en eller flere uddannelser inden for et fagområde, jævnligt mødes med studieledere og studienævnsformænd sammen med fakultetets øverste ledelse, således at der skabes det bedste ledelsesmæssige grundlag for og størst mulig ledelsesmæssig opbakning til de forskellige uddannelsesstrategiske prioriteringer. Etablering af disse fora vil give en styrket opbakning til implementering af uddannelsesprioriteringer på institutterne. De vil desuden bidrage til samspillet mellem undervisning og forskning på de enkelte uddannelser og på tværs af uddannelserne, da der kan være gengangere mellem deltagerne i de enkelte uddannelsesråd, eksempelvis i form af institutledere. Udmøntning af uddannelsesøkonomi til institutterne sker i FLT sammen med fakultetets øvrige økonomi, og institutlederne har det formelle ansvar for institutternes samlede økonomi. I uddannelsesrådene foretages en samlet fælles prioritering og koordinering af midler til rådets aktiviteter. 3. Idégrundlag for det nye fakultet 3.1 Vision og Målsætninger I 2012 skal det nye fakultet i en fælles proces udarbejde en ny strategi med fælles vision og målsætninger. Udgangspunktet med at skabe et nyt fælles fakultet er bl.a. - At videreudvikle og synliggøre attraktive og internationalt højt estimerede forsknings- og uddannelsesmiljøer for derved at skabe ny viden, bidrage med løsninger på verdens store udfordringer samt koble forskning, uddannelse og innovation bedre sammen. - At samle uddannelserne, herunder professionsuddannelserne, indenfor sundhedsområdet, som dermed samtidig understøttes af de bedre muligheder for tværfaglig forskning. Denne organisering sikrer øget fokus på uddannelsernes profil, som alle fortsat kan udvikles i den nye struktur.

81 - At sammenkæde fokuserede grundvidenskabelige og strategiske forskningsområder inden for det sundhedsvidenskabelige og medicinske felt med øget tværdisciplinært samarbejde, myndighedsberedskab og innovation. Grundforskningen danner fortsat det helt nødvendige grundlag for at opnå disse mål. SIDE 12 AF 56 - At udvikle og nytænke behandlingen og patienthensynet (mennesker og dyr) ved bl.a. at have fokus på lægemidlet og ved at trække på de samlede kliniske funktioner. 3.2 Forskning Med det overordnede mål at øge sundheden for mennesker og dyr og skabe bedre grundlag for forebyggelse og behandling af sygdom vil fakultetet styrke såvel grundforskningen som den mere anvendte forskning på højeste internationale niveau. Samtidig vil MEDFAK skabe bedre afsæt for udviklingen af samarbejdsrelationerne med de eksterne private og offentlige partnere i samfundet nationalt og internationalt. Det vil igen medvirke til yderligere styrkelse af kvalitet og også relevans i såvel forskning som uddannelse. Der skal værnes om forskningsfriheden samtidig med, at udbyttet af forskningen skal gavne samfundet. Der skal fokuseres på at styrke de faglige profiler i forskningen (fx, human medicin, veterinærmedicin, husdyrvidenskab farmaceutisk videnskab, folkesundhedsvidenskab, odontologi mm) samtidig med, at kvaliteten løftes for alle ved øget synergi mellem områderne. Samtidig er det også vigtigt at der skabes forskningsmæssige brobygningsaktiviteter til KU s andre fakulteter indenfor områder som eksempelvis kemi, biologi, økonomi, fødevareproduktion, livsstilssygdomme, aldring og ernæring. Ved at løse op for de organisatoriske og strukturelle skel mellem de relaterede forskningsområder, der hidtil har været placeret på tre fakulteter, øges mulighederne for styrket faglig integration i forskning og uddannelse samt for benyttelse af fælles corefaciliteter og service. MEDFAK styrker således sin position i konkurrencen om de konkurrenceudsatte forskningsmidler og rekrutteringen af de bedste forskere og studerende, der skal bygge videre på arven og formulere morgendagens forsknings- og uddannelsesdagsorden. I forbindelse med de gennemførte workshops er der opsamlet en række ideer, der viser potentialerne for tværgående aktiviteter inden for både forskning og uddannelserne på MEDFAK: Det samlede MEDFAK råder over betydelige ressourcer, der kan bruges som corefaciliteter, og særlig fremhæves de frugtbare miljøer, der opstår omkring dem som rugekasse for ny forskning.

82 På de gennemførte workshops opstod også hurtigt forslag om spydspidsprojekter mellem institutter og grupper, der binder fagområder sammen i nye projekter, der omfatter både eliten og bredden i forskningsmiljøerne. Mange studerende nævnte studenterforskning, som får helt nye perspektiver, fordi der på kort sigt opstår nye muligheder for f.eks. tværgående specialeprojekter, og på langt sigt skabes mere tværfaglig forskning ved at lade specialestuderende have mulighed for at lave fælles projekter på tværs af fag. Dermed skabes grundlaget for integration af disciplinerne med afsæt i stærke kernefaglige miljøer. Erhvervsrelateret forskning får også helt nye rammer og muligheder ved f.eks. at forskere fra FARMA får lettere adgang til hospitalerne. SIDE 13 AF Uddannelse På MEDFAK samles et kontinuum af beslægtede uddannelser inden for sundhedsområdet i et nyt fællesskab. Denne række af markante uddannelser vil kunne styrkes yderligere på basis af det brede sammenhængende forskningsgrundlag på det nye fakultet. Se listen over uddannelser på MEDFAK i bilag 4. Med etableringen af det nye fakultet fjernes en række tekniske uddannelsesmæssige barrierer. Specielt kan fremhæves, at fælles udmøntning af uddannelsesøkonomi vil skabe grundlag for ensartet honorering af undervisningsindsats, uanset hvor på fakultetet den lægges. Det bliver i langt højere grad end tidligere muligt at opnå synergi imellem de forskellige faglige miljøer inden for menneskers og dyrs sundhed og sygdom. Det bliver muligt at skabe en ny og international unik platform for profilering af fakultetets uddannelser, at styrke de forskningsmæssige aspekter i fakultetets uddannelser, samt at udvikle nye tværfaglige kurser og uddannelser målrettet samfundets behov. På det konkrete plan vil det være muligt at samarbejde på tværs i forbindelse med øvelseskurser og i denne proces trække på FU-TAP s erfaring og ekspertise. Visionen er attraktive uddannelser på et højt internationalt niveau. Med stærk fokus på uddannelsernes indholdsmæssige relevans skal der fortsat arbejdes på en styrkelse af uddannelsernes faglighed og kvalitet. I denne sammenhæng er nedenfor listet en række temaer, som yderligere er uddybet i bilag 5.

83 Faglighed. Lettere adgang i det nye medicinske fakultet til at udnytte synergier og samarbejdsmuligheder imellem de faglige miljøer. Erhvervsrettethed. Fakultetets uddannelser skal bidrage til samfundet og være målrettede og relevante, hvilket bl.a. kan opnås gennem øget erhvervsinddragelse i uddannelserne. Internationalisering. Fakultetet vil opnå kritisk masse til yderligere at professionalisere internationaliseringsaktiviteterne på uddannelsesområdet. Nye læringsplatforme. Fakultetets størrelse vil muliggøre en bredere og stærkere satsning ved etablering af en samlet didaktisk enhed og samling af betydelige kompetencer inden for IKT-støttet læring. Øget forskningstilknytning. Adgang til et bredt udvalg af forskningsområder inden for nærtbeslægtede fagfelter åbner nye muligheder for erhvervelse af stærkere forskningskompetencer på fakultetets kandidatuddannelser. Fokus på tværgående uddannelser. Det nye medicinske fakultet vil være involveret i en række tværfakultære uddannelser. I denne sammenhæng skabes mulighed for større forståelse og samarbejde imellem de studerende på tværs af fakultetets uddannelser. SIDE 14 AF Finansiering af forskning MEDFAK vil være godt rustet i forhold til finansieringskilderne. Målet er at opnå en bred finansiering fra såvel grundforskningsfonde som teknologifonde og fra statslige strategiske forskningsråd, private fonde og erhverv nationalt og internationalt. Der vil både blive satset på grundforskning og på løsning af samfundets store udfordringer, ligesom MEDFAK vil bidrage til en bedre kobling mellem forskning og innovation. Dette er i overensstemmelse med EU's næste rammeprogram, som forventes bygget op om tre søjler. Den første søjle skal sikre verdensklasseniveau i grundforskningen. Den anden søjle skal sikre, at forskningen bidrager til at skabe løsninger på samfundets store udfordringer ( Grand Challenges ). Den tredje søjle skal sikre, at forskning og innovation kobles bedre sammen. Det nye fakultet vil derfor have gode muligheder for at hjemtage en øget andel af EUforskningsmidler. 3.5 Administration på MEDFAK Det nye fakultet skal integrere de administrative funktioner fra SUND, FARMA og VET. Administrationens hovedopgave på MEDFAK, det være sig både fakultetssekretariat/fakultetsservice og institut- og centeradministrationerne, er at være en serviceorganisation, som i dialog med brugerne bidrager til fakulte-

84 tets udvikling ved at skabe vilkår for forskning, uddannelse og formidling på højeste niveau. SIDE 15 AF 56 Det overordnede mål for administrationen på MEDFAK er at skabe en sammenhængende og ensartet administration med fokus på brugerservice, effektivitet og specialisering og med hensyn til brugernær service, hvor det er relevant. De tre fakulteter, der indgår i MEDFAK, har i dag på mange områder forskellige administrative praksisser. I det kommende år skal der derfor udvikles en fælles kultur i fakultetets administration, som vil kunne indebære en ny/modificeret organisering til at løse de administrative opgaver. Det vil gælde for alle administrative områder, at der vil blive taget udgangspunkt i best practice, når den nye administration og dennes arbejdsgange designes. Ligeledes skal der ske en integration af eksempelvis it-systemer. Se bilag 6. Flere input har udtrykt holdninger til opbygningen af den fremtidige Ph.d.- organisation, herunder antal og forankring af ph.d.-skole(r) samt en stillingtagen til udmøntningen af ph.d.-midler. Disse input tages til efterretning og drøftes yderligere, når det skal besluttes, hvordan ph.d.-området organiseres. 4. Personalepolitiske aspekter Etableringen af MEDFAK, som det er beskrevet i nærværende notat, ændrer ikke ved principperne for organisering og tilrettelæggelse af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, som det kendes fra de 3 oprindelige fakulteter eller KU i øvrigt. Men den nye fakultets- og institutstruktur indebærer dog både et behov for en justering af samarbejdsfora som FSU, LSU, AR mfl. som beskrevet nedenfor, og et behov for udviklingen af en fælles kultur for samarbejde og ledelse. Medarbejderinddragelse og samarbejde er et grundlæggende element i KU s kultur og ledelsesform, og det er et væsentligt element i fusionen at videreudvikle samarbejdsformerne i et kommende MEDFAK. Både selve etableringen og den fremtidige udvikling sker med udgangspunkt i de allerede eksisterende grundprincipper for personalepolitik [1]. I forbindelse med fusionsprocessen er der aftalt en tryghedsaftale, der fastslår, at der i 2012 ikke gennemføres fusionsrelaterede personaletilpasninger. [1] personalepo litik.ku.dk_pdf_grundprincipperforpersonalepolitikfolder.pdf

85 5. Hovedelementer i en gennemførelsesplan Etableringen af MEDFAK gennemføres fra 1. januar 2012, men hele 2012 vil være et fusionsår, hvor det nye fakultet vil blive formet. SIDE 16 AF Fælles strategiproces En af de første opgaver på MEDFAK bliver at tydeliggøre og konkretisere en overordnet vision i dialog mellem fakultetets ledelse, studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere, så den bliver operationel og dermed kan tjene som fælles målsætning. Af særlige overordnede indsatspunkter kan nævnes: (a) Det er vigtigt, at de enkelte fagligheder/fagområder bibeholdes med en klar og styrket uddannelses- og forskningsprofil, samtidig med at der sker en integration for at åbne op for de mange tværdisciplinære potentialer i forskning, uddannelse og innovation på fakultetet og i de store nationale og internationale sammenhænge. Mål: Overliggeren løftes indenfor både forskning og uddannelse. (b) Det er vigtigt, at de uddannelser, der i særlig grad henvender sig til erhvervslivet og det offentlige system, brandes/formidles i forbindelse med fx rekruttering, karriereudvikling og jobmuligheder. Desuden skal vi formulere konkrete handlingsplaner og mål hvad angår uddannelsernes indhold, således at de også indrammer fremtidens behov i samfundet. Mål: Øget samarbejde med eksterne partnere. (c) Det er vigtigt, at der etableres en institutstruktur og et dekanat, der tilgodeser et funktionsdygtigt FLT, dvs. det må ikke være for stort, de repræsenterede enheder skal så vidt muligt være homogene i størrelse, organisering og opgavevaretagelse, og de skal have en stor grad af skæbnefællesskab for så vidt angår målsætninger, aktiviteter, organisering og finansiering. Og aktivt understøtte tværgående interesser i forbindelse med fakultetets kerneopgaver forskning og uddannelse. Mål: Et handlekraftigt og offensivt fakultet. (d) Det er vigtigt, at MEDFAK aktivt arbejder for at fjerne barrierer for uddannelses- og forskningssamarbejder med KU s øvrige fakulteter. Mål: Større udnyttelse af hele KU s faglige bredde.

86 5.2 Hovedaktiviteter med hensyn til forskning MEDFAK ønsker, at den samlede forskning løftes på alle fagområder med nye strategiske satsninger og samarbejder samt international rekruttering, f.eks. i form af nye centres of excellence, forskningsfyrtårne, nærhed mellem institutterne og de strategiske forskningscentre mm. Evnen til at tiltrække strategiske forskningsmidler vil blive styrket ved en tættere integration mellem grundforskningen og den anvendelsesorienterede forskning på tværs af disciplinerne og rettet mod medicinalindustrien, sundhedsvæsenet og dele af landbruget og fødevareerhvervet. De gennemførte workshops og andre input har bidraget med en lang række idéer og forslag til forskningsaktiviteter, som forskerne fremadrettet vil arbejde videre med. Som overordnet koncept har One Health været et gennemgående tema, og idéer omkring dette skitseres i det følgende. Det foreslås, der identificeres en række tværgående gerne samfundsvigtige forskningsemner indenfor One Health konceptet, der er en global strategi for udvidelse af tværfaglige samarbejder, hvor der skabes synergi og muligheder for at fremskynde forskning ved en samlet indsats. Flere discipliner arbejder sammen lokalt, nationalt og globalt for at opnå optimal sundhed for mennesker og dyr ved at fremme samarbejdet mellem de forskellige forskere: læger, tandlæger, dyrlæger, farmaceuter og andre forskere indenfor de sundhedsrelaterede områder. Hertil kommer samarbejde med andre afgørende discipliner indenfor de tekniske videnskaber og indenfor SSH (Social Sciences and Humanities). Mange nye sundhedsspørgsmål hænger sammen med fødevareproduktionen, hvor den intensive tilgang til produktionen medfører, at der bl.a. er behov for en tiltagende opmærksomhed på nye produktionsformer og nye infektioner. For eksempel er flere nye luftvejsvirus identificeret i dyr og interspecies transmission er blevet et stigende problem, herunder kunne medvirken til udviklingen af sikre og effektive human- og veterinærvacciner være et forskningsfelt. Resistente bakterier, der overføres fra dyr til mennesker og antibiotikaresistens generelt, udgør i dag et stigende problem i sundhedsvæsenet, og en forskningsindsats indenfor dette område vil kunne inkludere veterinærmedicin, drug design, animal science, human medicin, økologi, folkesundhed og epidemiologi. Dyr lider af mange af de samme kroniske sygdomme som mennesker, som f.eks. hjertesygdomme, kræft, diabetes, neurologiske sygdomme og gigt. Forskningssamarbejde på tværs af institutter i det nye MEDFAK vil styrke også de kliniske forskningsmiljøer i krydsfeltet mellem sygdomsbiologi, epidemiologi og klinisk forskning. Hermed vil man kunne afklare gyldigheden af opstillede hypoteser samt identificere strategier for udviklingen af nye behandlingstyper. En strategisk forskningsindsats med henblik på ud- SIDE 17 AF 56

87 viklingen af nye lægemidler og modificering af eksisterende behandlingsformer, for eksempel individualisering af behandlingsformer, vil kræve et tværfagligt samarbejde mellem en række faglige discipliner, hvor MEDFAK vil være en attraktiv samarbejdspartner for nationale såvel som internationale forskningsinstitutioner. Forslag til virkemidler kunne være: En større forskningspulje af økonomiske midler foreslås afsat på det nye fakultet i forbindelse med fusionen som konkurrenceudsatte midler til nye strategiske satsninger. Desuden foreslås det at allokere en række ph.d.- stipendier til nye forskningssamarbejder på tværs af institutterne/uddannelserne. SIDE 18 AF Hovedaktiviteter med hensyn til uddannelse De gennemførte workshops samt en række andre input har bidraget med en lang række af ideer og forslag til aktiviteter, der kan sikre implementering af det nye fakultets visioner og strategi på uddannelsesområdet. Disse forslag er listet punktvis herunder og yderligere beskrevet i bilag 5. Etablering af uddannelsesråd (se afsnit 2.1) Fælles uddannelsesøkonomisk budgetmodel Udviklingsplan, handleplan og årsrapport fra studienævn Fælles kvalitetssikringsmodel Nye tværgående kurser og uddannelser Samarbejdsforum mellem de to nye fakulteter Tværgående International Office Samarbejde om profilering og markedsføring Etablering af et samlet didaktisk center, eventuelt sammen med NAT-LIFE Fart på Det indre marked og Den Gode Uddannelse på MEDFAK 5.4 Hovedaktiviteter med hensyn til erhvervssamarbejde MEDFAK har allerede ved etableringen stærke samarbejdsrelationer med mange aktører i det omgivende samfund, herunder sundhedsvæsenet på hospitaler og i kommunerne, medicinalindustrien og landbruget mm og myndighedssamarbejde med staten. MEDFAK ønsker fortsat at samarbejde bredt med såvel private virksomheder som myndigheder. Eksempelvis vil det husdyrorienterede område på VET få en central opgave i at understøtte og udbygge det frugtbare samarbejde mellem landbrugserhvervet og det nye MEDFAK.

88 Undervejs i processen er der fra workshops mm dukket en række nye og meget konkrete forslag op, herunder f.eks. SIDE 19 AF 56 Erhvervsboard af eksterne samarbejdspartnere giver input til forsknings- og uddannelsesstrategier med særlig erhvervsrelevans Erhvervsdage for private og offentlige virksomheder om forskning og uddannelse inden for sundhedsområdet Etablering af forskningssatsninger af særlig betydning for offentlige og private virksomheder Specialaftaler med udvalgte private og offentlige virksomheder omkring adgang til forskningsresultater mv. Aftaler om ph.d.-forløb og praktikpladser 5.5 Hovedaktiviteter med hensyn til administration Reorganiseringen af det administrative område følger af reorganiseringen af fakulteter og institutter, og der planlægges en proces med høj grad af involvering af det administrative personale. Derfor er der pt. ikke udarbejdet et konkret forslag til, hvordan den nye administrative organisation præcist ser ud, og hvor alle medarbejdere placeres, men det er et ønske, at der også er nærhed til brugerne. Hovedovervejelserne om proces og involvering og skitsen til plan for processen, hvis bestyrelsen vedtager etableringen af MED- FAK, kan ses i bilag Hovedaktiviteter med hensyn til ledelse og organisation Med etableringen af MEDFAK dannes en ny ledelsesstruktur med et nyt dekanat og et nyt fakultetsledelsesteam. En af hovedopgaverne for den nye ledelse er at udarbejde en konkret handlingsplan for en række hovedaktiviteter i ledelsesarbejdet i 2012, der sammen med et stærkt fokus på den almindelige drift af fakultet og institutter sikrer gennemførelsen af fusionen. Fra workshops og øvrige input er der indsamlet forslag til en række opgaver, som bør overvejes i forbindelse med en sådan handlingsplan: 1. Fælles strategiproces 2016 på tværs af FARMA, SUND og VET gennemføres i Ledelsesstruktur på institutterne a. Eftersyn af struktur og funktionalitet skal der være en fælles platform med ens titler osv. så der bliver fælles sprogbrug og ledelsesfunktioner, f.eks. faggruppeledere, institutråd osv.

89 b. Ensartet håndtering af økonomi og personaleansvar på institutterne. c. Ens model for ansættelseskompetence mm. d. Ny institutstruktur på VET i forlængelse af proces igangsat forud for fusionsdrøftelser gennemføres før fusion. Institutstrukturen på FARMA vurderes tilsvarende. 3. Nedsættelse af arbejdsgrupper under FLT om større integrationsopgaver 4. Etablering af solide snitflader og brobygningsprojekter med hensyn til forskning og uddannelse til NAT-LIFE og øvrige fakulteter. SIDE 20 AF Studiemiljø og kultur MEDFAK bygger videre på en række gode studiemiljøer, der gør det attraktivt at studere og evt. senere forske på MEDFAK. Denne platform skal yderligere styrkes og udbygges, blandt andet for at sikre fortsat god rekruttering, men også for at styrke kvaliteten af de uddannede kandidater samt de studerendes gennemførelsestid og reducere frafald. På MEDFAK skal vi udvikle en ny fælles fakultetsidentitet med stærke miljøer på alle lokaliteter, der bygger videre på de gode miljøer og uden at ødelægge de allerede eksisterende stærke fagidentiteter. Oprettelse af et fælles dialogforum/tværgående studenterforening mellem de studerende og fakultetets ledelse vil være en af måderne til at igangsætte og drive kulturforandringsprocessen med fokus på både faglige og sociale aktiviteter, f.eks. fester og sportsaktiviteter, konkurrencer med præmiering af de bedste undervisere osv. 7. Samarbejde med erhvervsliv og det omliggende samfund 7.1 Erhvervs- og myndighedssamarbejde MEDFAK ønsker at udbygge stærke relationer til det omgivende samfund, hvor samspillet med erhvervslivet, hospitaler, offentlige myndigheder og GTS-institutter spiller en central rolle inden for såvel forskning som uddannelse. Erhvervs- og myndighedssamarbejdet på MEDFAK spænder allerede i dag bredt fra hospitaler og kommuner over den retsmedicinske, farmaceutiske, bioteknologiske og medicotekniske industri til landbrug og fødevareerhverv. Med samlingen af FARMA, SUND og VET skabes der nye muligheder for et gensidigt frugtbart samarbejde. Således vil f.eks. mulighederne for en tættere integration af de farmaceutiske discipliner/klinisk farmaci og farmakoterapi i hospitalsvæsnet kunne understøttes, ligesom samarbejdsre-

90 lationerne mellem fakultetet og den farmaceutiske industri inden for de biomedicinske og prækliniske forskningsområder vil kunne styrkes. SIDE 21 AF 56 De nye muligheder formuleres konkret i forbindelse med nye satsninger på forskning, uddannelse og erhvervssamarbejde og i dialogen med samarbejdspartnerne i fakulteternes samarbejdsfora herfor, f.eks. advisory boards, aftagerpaneler, bestyrelser (Københavns Universitetshospital). Da det er ambitionen at lave en samlet, strategisk og koordineret indsats om udviklingen af erhvervs- og myndighedssamarbejdet, som det også er ambitionen i KU s nye fælles erhvervsstrategi, vil en af de første opgaver naturligt være at udarbejde en fælles strategi og handlingsplan for området, der er tæt integreret med forsknings- og uddannelsesområdet, hvor det konkrete samarbejde finder sted. Denne strategi og handlingsplan vil understøtte KU s overordnede erhvervsstrategi ved en række konkrete tiltag som f.eks. matchmaking med henblik på at skabe gode rammer for samarbejde og facilitere nye tværfaglige projekter, innovative kandidater ved at intensivere indsatsen for at udstyre KU s kandidater med entrepreneur-egenskaber mv. Disse initiativer implementeret i dialog og samarbejde med de øvrige fakulteter på KU og hvor det er hensigtsmæssigt også med andre danske eller udenlandske universiteter. I den sammenhæng ser MEDFAK mulighederne for et tæt samarbejde med DTU som en fortsat oplagt strategisk mulighed. På alle områder, hvor KU har samarbejde med myndigheder om betjening med fagspecifik ekspertise, eller hvor KU varetager konkrete opgaver, fastholdes dette engagement samtidig med, at nye muligheder vil indgå naturligt i dialogen med samarbejdspartnerne og i fakultetets strategi- og udviklingsarbejde. Det styrkede erhvervsfokus understøttes af en ledelsesmæssig forankring i dekanatet i form af en prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde. 7.2 Formidling og relation til det omgivende samfund Den fremtidige rekruttering af kreative forskere indenfor det brede sundhedsvidenskabelige område og et fortsat højt teknologisk innovationsniveau forudsætter et bred forståelse i samfundet for det videnskabelige verdensbillede og for forskningens specielle arbejdsformer og kultur. Det nye MEDFAK vil videreudvikle den nuværende forpligtelse til forskningsformidling ved at etablere en række nye platforme for at understøtte en involverende videnskommunikation, fremme brugerdreven innovation og etablere kanaler for borgernes aktive engagement i forskningspraksis.

91 Derudover vil fakultetet varetage målrettet formidling til folkeskoler, gymnasier og ungdomsuddannelser med det mål at fremme børns og unges interesse for sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag. Denne formidling udgør en af grundstenene i den fremtidige rekruttering af nye motiverede studerende. SIDE 22 AF 56 Ved hjælp af fakultetets museer og et aktivt brug af sociale medier vil fakultetet stimulere medarbejderne, studerende og borgere til at kommunikere og indgå i nye former for samarbejde. Formålet er at fremme en kreativ sundhedsvidenskabelig innovationskultur og bygge bro til andre former for kulturel dannelse samt at virke for, at udviklingen inden for den sundhedsvidenskabelige forskning og teknologi står i overensstemmelse med demokratiske værdier. 8. Råd, nævn og udvalg Den nye fakultets- og institutstruktur på MEDFAK afføder et behov for fusionering af samarbejdsorganer mm. fra de 3 fakulteter. For at sikre et velfungerende og handlekraftigt samarbejdssystem fra fusionens begyndelse bør overgangen dels ske hurtigst muligt efter d. 1. januar 2012 og dels sikre, at de nye råd, nævn og udvalg ikke bliver større end de nuværende råd, nævn og udvalg på de 3 fakulteter. For så vidt angår processen for skabelsen af den fremtidige struktur i samarbejdsorganisationen samt i Akademisk råd, lægger MEDFAK sig op af fælles retningslinjer, som KU udstikker for begge fusioner blandt de våde fakulteter. Som hovedprincip gennemføres derfor nyvalg til alle nye fora. I de nye fora bør der sikres en balanceret repræsentation fra henholdsvis FARMA, VET og SUND. I en overgangsperiode kan fora fra FARMA og SUND fusioneres i deres helhed, mens de tilsvarende fora fra VET udpeger et antal repræsentanter til at repræsentere VET-området i overgangsperioden, indtil der kan gennemføres nyvalg. Overgangsfasen bør ophøre og de permanente organer træde i kraft senest 1. juli Fusionen medfører desuden konsekvenser for en række øvrige centrale råd, nævn og udvalg: Arbejdsmiljøudvalgene på fakultetsniveau (FAMU) og det lokale arbejdsmiljøudvalg i fakultetsadministrationen (LAMU) sammenlægges i en overgangsperiode, til der kan gennemføres nyvalg. Det samme gør sig gældende i forbindelse med evt. sammenlægninger på institutniveau for institutterne fra FARMA og VET. Til FAMU

92 sammenlægges FAMU fra FARMA og SUND, mens der udpeges repræsentanter fra VET til at deltage i overgangsperioden. Studienævnene for uddannelser fra de tre fakulteter fortsætter så vidt muligt uændrede indtil videre. Studenterfora fortsætter uændrede for så vidt angår de fagspecifikke fora på hvert af de 3 fakulteter, men der oprettes et nyt fælles studenterforum, der binder de forskellige studenterfora sammen og bliver et fælles dialogforum mellem de studerende og ledelsen. Studenterorganisationerne opfordres til i eget regi at drøfte, hvorledes nye handlekraftige repræsentative studenterfora kan etableres og hvordan samspillet mellem de forskellige studenterpolitiske organisationer bedst sikres og trives Alle uddannelser har gennem obligatoriske aftagerpaneler en formaliseret kontakt til aftagere og interessenter, og der pågår en struktureret proces omkring den løbende dialog om indhold og mål for fakultetets uddannelser. Advisory boards og aftagerpaneler justeres enkeltvist. SIDE 23 AF 56 På MEDFAK sikres de enkelte uddannelsers faglige udvikling, herunder de store professionsuddannelser, i fagspecifikke studienævn. Formålet er at sikre de enkelte uddannelsers faglige opbakning samt nærhed til de studerende. Uddannelser med en bachelor og kandidatdel er forankret i et fælles studienævn. På masterområdet er uddannelserne i udgangspunktet samlet inden for 3 fagområder. Dette er allerede tilfældet på de nuværende fakulteter, og der forventes derfor ingen ændring i studienævnsstrukturen i kraft af oprettelsen af det nye fakultet. For uddannelser, der fremover vil gå på tværs af de nye fakulteter, foreslås der etableret fælles studienævn, for eksempel efter den model, der er udviklet for molekylær biomedicin. En redegørelse for studienævnsstrukturen, som i udgangspunktet er relativt homogen, og rækken af uddannelser på det nye MEDFAK er listet i bilag Økonomi 2012 er et overgangsår, hvor der p.t. lægges budget i de nuværende selvstændige enheder efter gældende principper. I 2012 gives dispositionsbeføjelser til ledelsesniveauet i de tre enheder inden for de vedtagne budgetter. De tre enheder udmønter hver især allerede udmeldte øremærkede sparekrav, herunder de administrative besparelser. Fakultetet afsætter så vidt muligt midler til tværfaglige strategiske satsninger for at understøtte fusionsprocessen på det nye fakultet.

93 Der er tre forskellige budgetmodeller i løbet af 2012 skal der vedtages fælles økonomistyringsprincipper og én fælles budgetmodel for det nye fakultet. Budgettet for 2012 vil udgøre baseline for de fremtidige interne budgetter, hvor andre budgetmodeller er taget i anvendelse. Der skal udarbejdes principper for bodeling med NAT/LIFE for VET institutter samt tilhørende fælles områder (administration, puljer, ressourcer til bygninger). Ud over VET institutternes egenkapital skal det nye fakultet have sin del af LIFE s egenkapital med i bodeling. Der vil være behov for at afsætte ressourcer til at understøtte forandringsprocesser såvel faglige som administrative. Derudover kan der være behov for at afsætte midler til eventuelle flytninger. I 2012 skal der i Navision-projektet tages højde for en hensigtsmæssig samkøring af de tre enheder. Der kan i 2012 muligvis spares lidt i ressourceindsats i Navision-projektet, idet FARMA og SUND ikke behøver at dække aktiviteter dobbelt. SIDE 24 AF Bygninger Nybyggerierne på Panum og i Universitetsparken fortsætter uændret. FARMA-uddannelser og -institutter vil fortsat være lokaliseret i Universitetsparken og VET på Frederiksberg og Taastrup Campus. Eventuelle faglige ændringer i institutporteføljer kan afstedkomme ændrede fysiske placeringer for enkelte medarbejdere. For det administrative personale kan der også komme flytninger på tale. Der er først klarhed over behov for omflytninger i løbet af 2012, når institutstruktur og administrativ organisation er kendt. 11. Fællesskabshensyn Med etableringen af NAT-LIFE og MEDFAK samles de 4 våde fakulteter i 2 nye og større organisatoriske enheder, der hver især vil være bedre rustet til fremtidens udfordringer indenfor deres respektiver faglige discipliner. Samtidig dannes også to enheder, som vil være godt rustede til at bidrage til KU s fælles mission, vision og strategier. Det skal være synligt i MEDFAK fra første dag. Undervejs i inputfasen er der indsamlet en række input, der hver især illustrerer, hvordan dette kan gøres, og der ligger en umiddelbar opgave for den nye fakultetsledelse sammen med medarbejderne på MEDFAK i at sikre gennemførelsen af konkrete indsatser, der støtter dette. Blandt det indsamlede input vil følgende indgå i arbejdet:

94 Fortsat stærkt fokus på bidrag til KU s nye fælles strategi 2016, bl.a. ved formuleringen af en ny MEDFAK- strategi der understøtter KU s fælles strategi (Under forudsætning af vedtagelsen heraf i bestyrelsen) Brobygning til NAT-LIFE / HUM / SAMF om f.eks. tværfakultære uddannelser, harmonisering af rammer for uddannelse og tværfakultære forskningssatsninger Fælles og sammenhængende organisering af det administrative område, optimering af administrative processer, fælles økonomiorganisering, overgang til fælles IT, campussamarbejde om drift og nybyggeri samt genoverveje snitfladerne til FA, arbejdsdeling mellem institutter, fakulteter og FA samt eventuelt andre FAK At styrke det tværfakultære (eller tværgående) samarbejde, bl.a. ved at oprette centre uden mure (f.eks. Centre of Animal Science, Centre for Herd-oriented Education, Research and Development, center indenfor genomics og bioteknologi) At styrke tværfakultære erhvervsinitiativer (f.eks. gennem Biobusiness and Innovation Programmet) At afsætte en kvote af fuldt-finansierede ph.d.-stipendier til tværfakultære projekter At give et særligt ekstra incitament til tværfakultære kurser SIDE 25 AF 56

95 Bilag 1 Bestyrelsens beslutning Vedtaget af bestyrelsen den 15. september 2011: På grundlag af en overordnet drøftelse af KU s strategiske stilling og udviklingsmuligheder inden for den våde klynge (LIFE, FARMA, NAT, SUND) anmoder bestyrelsen rektor om at fremlægge et beslutningsgrundlag som eksemplificerer: 1) styrkelse af de faglige sammenhænge og synergier både på forsknings- og uddannelsessiden herunder på områder som i dag er spredt på 2 eller flere fakulteter. 2) styrkelse af uddannelsernes faglighed og kvalitet, synlighed, beskrivelse af studienævnsstrukturen og en klar ledelsesmæssig forankring samt studiernes udviklingsmuligheder. 3) styrkelse af sammenhængen mellem grundlagsskabende forskning og samfundsrettede opgaver, såvel i uddannelse som i forskningen selv. 4) styrkelse af samfundsengagementet og erhvervssamarbejdet. 5) forenkling af fakultets- og institutstrukturen. SIDE 26 AF 56 Beslutningsgrundlaget skal indeholde et konkret, begrundet forslag til fakultets-, institut- og ledelsesstruktur, relevante økonomiske aspekter ved den eller de foreslåede ændringer samt hovedelementer i en gennemførelsesplan. Forslaget skal beskrive evt. konsekvenser vedr. bygninger og fysisk placering. Forslaget vil ikke ændre på de allerede trufne beslutninger vedr. nybyggerier. Bestyrelsen forudsætter medinddragelse i processen, så beslutningsgrundlaget drøftes og kan påvirkes af universitetsbefolkningen, samt ledelsesniveauerne, på fakultets-, institut- og forskningslederniveau.

96 Ledelsesoplæg skal kunne belyses og evt. ændres/forbedres via de argumenter og forslag, der fremkommer i processen. Bestyrelsen nedsætter en følgegruppe som i forløbet kvalitetssikrer de overordnede rammer for form og indhold af beslutningsgrundlaget. De fire tørre fakulteter, Det Humanistiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Teologiske Fakultet berøres ikke af processen. Bestyrelsen forudsætter, at beslutningsgrundlaget forelægges bestyrelsen til stillingtagen/beslutning inden udgangen af 2011 således at ændringer kan træde i kraft per , og hvor 2012 derefter er et integrationsår. SIDE 27 AF 56

97 Bilag 2 Procesbeskrivelse for FARMA, VET og SUND Procesplanerne giver et overblik over aktiviteterne på SUND og FARMA. Procesplan FARMA SIDE 28 AF 56 Dato Aktivitet Mandag den 19. september kl mer (fælles møde for FSU og LSU er) Orientering af alle samarbejdsudvalgsmedlem- Tirsdag den 20. september kl. 12 gelse af rektor og dekanerne fra SUND, LIFE, Stormøde for ansatte og studerende med delta- NAT og FARMA Onsdag den 21. september kl. 14 i Fakultetsservice Fakultetsdirektøren mødes med medarbejderne Onsdag den 21. september kl. 14 og sekretariater Dekanen mødes med de tre institutters ledelser Onsdag den 21. september kl. 14 ledere Prodekanen mødes med studienævn og studie- Onsdag den 21. september kl. 15 Akademisk Råd mødes Onsdag den 21. september kl. 16 Dekanen mødes med bibliotekets medarbejdere Fredag den 23. september LSU-møde på biblioteket Mandag den 26. september til workshops) Invitation til inputfase i mails til alle (invitation Tirsdag d. 27. september MEDFAKs ledelse (dekanater og institutledere Kl fra FARMA, SUND og evt. VET). Drøftelse af inputfase. Tirsdag d. 27. september Dekanen og prodekanen mødes med SOP og kl andre studenterrepræsentanter Onsdag d. 28. september Prodekan mødes med ph.d. skoleleder og ph.d.- administration Onsdag d. 28. september Drøftelse i ledelsesgruppen i Fakultetsservice Fredag den 30. september Drøftelse med bibliotekets medarbejdere, v. bibliotekslederen Fredag den 30. september To workshops for alle interesserede på FARkl samt kl MA, SUND og VET (Holdes på SUND) input Mandag den 3. oktober kl samt kl Tirsdag den 4. oktober kl. 12 Tirsdag den 4. oktober kl. 13 til beslutningsgrundlaget To workshops for alle interesserede på FAR- MA, SUND og VET (Holdes på FARMA og LIFE) input til beslutningsgrundlaget Dekanatet mødes med SOP (De Studerendes Råd) og andre studenterrepræsentanter Fælles møde i FSU og LSU er: Orientering og drøftelse mhp at give input til beslutnings-

98 Tirsdag den 4. oktober kl Onsdag den 5. oktober kl. 9 Onsdag den 5. oktober kl. 11 Onsdag den 5. oktober kl. 14 Uge 39 og september 4. oktober 5. oktober 5. oktober 6. oktober Uge 40 grundlaget Workshop for alle interesserede studerende på SUND, FARMA og VET (Holdes på LIFE) input til beslutningsgrundlaget. Orientering og drøftelse i Akademisk Råd Orientering og drøftelse i FAMU og arbejdsmiljøgrupper Orientering og drøftelse i Advisory Board Drøftelse på de tre institutter: Institutleder på M holder møde med institutledelse Institutleder på A holder møde med undervisningsudvalg Institutledelsesteam på institut B LSU møde på Institut A Institutleder på A holder møde med gruppelederne Institutleder på M holder møde med alle medarbejdere SIDE 29 AF 56 Fredag den 7. oktober kl. MEDFAK ledelse. Behandling af input fra råd, 9 11 nævn, grupper og udvalg oktober Skrivefase - opsamling på MEDFAK ledelsesdrøftelserne 10. oktober Institutleder på inst. B holder møde med alle medarbejdere 11. oktober Institutleder på inst. B holder med forskningsudvalget Tirsdag den 11. oktober MEDFAK ledelse godkendelse af 1. udkast til Kl oktober 13. oktober 19. oktober 21. oktober Fredag den 14. oktober kl Mandag den 24. oktober kl Mandag den 24. oktober kl beslutningsoplæg efter inputfasen Institutmøder om 1. udkast til beslutningsoplæg LSU-møde på institut B ILT (institutledelsesteam) på institut B Forskningsgruppeledermøde på institut A Skriftlig høring af LSU på institut A AR og FSU drøfter 1. udkast til beslutningsoplæg Dekanatet mødes med SOP m.fl. om 1. udkast til beslutningsoplæg Dekanatet mødes med studienævn, studieledere og ph.d.-udvalg om 1. udkast til beslutningsoplæg 26. oktober MEDFAK ledelse vedtagelse af endeligt input til rektor

99 28. oktober Endeligt input afsendes til rektor. SIDE 30 AF 56 Procesplan SUND Dato Aktivitet 20. september 2011 Rektor og dekan rundtur 20. september 2011 Dialog med alle institutledere, og studielederne på SUND 21. september 2011 Dialog med Akademisk Råd 22. september 2011 Dialog med FSU om planlægning af inputfasen 23. september 2011 Dialog med SUNDs ansatte på Lundsgaard-møde 23. september 2011 Dialog med studenterforum 23. september 6. oktober Institutledere og administrative chefer kan september 2011 Kl drøfte i lokale samarbejdsudvalg (LSU) MEDFAK ledelse (dekanater og institutledere fra FARMA, SUND og VET). Drøftelse af inputfase. 28. september 2011 kl Ph.d-udvalget input til beslutningsgrundlaget september kl FSU-møde input til beslutningsgrundlaget. 29. september 2011 kl september 2011 Kl september Kl september 2011 kl samt oktober 2011 kl samt oktober 2011 kl oktober 2011 kl oktober 2011 kl oktober 2011 kl Faculty Club input til beslutningsgrundlaget Akademisk Råd - input til beslutningsgrundlaget Institut administrator- input til beslutningsgrundlaget To workshops for alle interesserede på FARMA, SUND og VET (Holdes på SUND) input til beslutningsgrundlaget To workshops for alle interesserede på FARMA, SUND og VET (Holdes på FARMA og VET) input til beslutningsgrundlaget Fællesmøde for alle medarbejderrepræsentanter på FARMA, SUND og VET. FFUF input til beslutningsgrundlaget Studenterworkshop på VET Input til beslutningsgrundlaget Studieledere input til beslutningsgrundlaget

100 4.-6. oktober 2011 Skrivefasen begynder opsamling på dialogmøde og Workshops 7. oktober 2011 MEDFAK ledelse. Behandling af input fra råd, nævn, grupper og udvalg oktober 2011 Skrivefase fortsætter - opsamling på MEDFAK ledelses- drøftelserne 11. oktober 2011 MEDFAK ledelse vedtagelse af 1. udkast til input Kl oktober 2011 Anden inputfase med baggrund i 1. udkast til input. - Institutledere får ansvaret for at drøfte 1. udkast på institutterne. - Der oprettes en side på KU-Net, hvor alle medarbejdere og studerende kan komme med kommentarer og forslag. 13. oktober 2011 kl FAMU Input til beslutningsgrundlaget på baggrund af 1. udkast 13. oktober 2011 kl AR Input til beslutningsgrundlaget på baggrund af 1. udkast 14. oktober 2011 kl FSU Input til beslutningsgrundlaget på baggrund af 1. udkast kl oktober 2011 Udvidet studenterforum Input til beslutningsgrundlaget på baggrund af 1. udkast 26. oktober 2011 MEDFAK ledelse vedtagelse af endeligt input til KU 28. oktober 2011 Endeligt input afsendes til KU. SIDE 31 AF 56 Uddybende procesbeskrivelse For at facilitere en frugtbar inputproces udarbejdede ledelsen et materiale, der beskrev den opgave fakulteterne var blevet stillet og vedlagde relevant dokumentation. Materialet tilgik alle råd, nævn og udvalg og blev i øvrigt udsendt til alle deltagere i workshops foruden at blive lagt på KUnet (intranettet). Konkret bad den samlede MEDFAK-ledelse om bidrag ved at søge besvarelse af følgende spørgsmål: 1. Visionen for et nyt samlet fakultet - Hvor skal vi hen? 2. En skitse til handlingsplan - Hvordan kommer vi derhen - hvad skal vi gøre i 2012? 3. Øvrige bemærkninger, - Input til den foreslåede grovskitse til ny fakultetsstruktur

101 - Input om personaleforhold, kultur, ledelse osv. - Input til gode brobygningsaktiviteter med andre fakulteter og institutioner SIDE 32 AF 56 Desuden blev der arrangeret 4 workshops for alle interesserede, der blev afholdt både på FARMA, SUND og VET, samt 1 studenterworkshop, der blev holdt på VET. Alle workshops blev indledt med et kort oplæg fra en dekan og var i arbejdet bemandet med minimum fire ledelsesrepræsentanter (dekanatsmedlemmer, institutledere, fakultetsdirektører eller studieledere). Her fik alle mulighed for at komme med input direkte til ledelsen indenfor emnerne - Forskning, - Uddannelse, - Erhvervssamarbejde, - Grovskitsen til ny struktur, ledelse og administration. Samlet deltog ca. 200 interesserede medarbejdere og studerende i arrangementerne, som gav næsten 90 plancher fulde af konkrete input. I begyndelsen af oktober blev første runde af input samlet og bearbejdet de input der var givet af råd, nævn og udvalg, samt i offentlighed (workshops og på KUnet), blev samlet lagt ud på fusionsprocessens hjemmeside i begyndelsen af oktober På baggrund af de mange input udarbejdede MEDFAK-ledelsen et første udkast til dekanernes input til beslutningsgrundlaget, som lå klar den 12. oktober Den forlængede inputfase muliggjorde, at dette udkast kunne bearbejdes igen i en direkte proces på institutterne med institutlederne som ansvarshavende samt i fakulteternes FSU, AR og Studenterforum. Desuden foretog vi en bred indsamling af input, hvor alle kunne komme med bidrag via KUnet. I den sidste uge af oktober 2011 bearbejdede ledelsen disse reaktioner i det evt. kommende FLT, og d. 28. oktober 2011 blev det foreliggende input til beslutningsgrundlaget indsendt.

102 Bilag 3 Oversigt over nuværende institutter SIDE 33 AF 56 Institut Institut for Basal Husdyrog Veterinærvidenskab Institutleder Asger Lundorff Jensen Campus Årsværk, i alt (2010) heraf VIP Omsætning (2010, mio. (2010) kr.) Frederiksberg 108,3 69,7 67,9 Institut for Veterinær Sygdomsbiologi Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme Institut for Produktionsdyr og Heste Birgit Nørrung Asger Lundorff Jensen (konst.) Hans Henrik Dietz Frederiksberg 254,1 155,9 170,7 Frederiksberg 109,0 33,0 61,7 Frederiksberg/ Taastrup 133,8 71,3 88,1 Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Flemming Madsen Nord - Universitetsparken 146,2 59,3 80,8 Institut for Farmakologi og farmakoterapi Ole Thastrup Nord - Universitetsparken 95,1 41,4 54,4 Institut for Medicinalkemi Fredrik Björkling Nord - Universitetsparken 140,2 60,2 83,1 Biomedicinsk Institut Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi Niels-Henrik von Holstein- Rathlou Carsten Geisler Nord - Panum 218,8 149,9 178,2 Nord - Panum/City - CSS 200,7 106,6 190,3 Institut for Neurovidenskab og Farmakologi Albert Gjedde Nord - Panum 171,4 122,0 127,3 Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Ole William Pedersen Nord - Panum 174,7 112,2 118,3 Kliniske institutter 5 institutledere Hospitaler 139,2 126,1 107,6

103 Institut for Folkesundhedsvidenskab Mette Madsen City - CSS 187,1 130,0 119,4 SIDE 34 AF 56 Retsmedicinsk Institut Niels Morling Nord - Teilum 243,2 15,1 192,8 Odontologisk Institut Lone Schou Nord - Panum 238,7 90,7 132,4

104 Bilag 4 Uddannelser og studenterbestand på MEDFAK SIDE 35 AF 56 Bachelor- og kandidatuddannelser Uddannelse Studerende SUND Medicin 3273 Odontologi 470 Folkesundhedsvidenskab 384 Medicin og teknologi 309 1) Molekylær biomedicin 290 1) Humanbiologi 90 Sundhedsfaglig kandidat 73 It og sundhed 62 Professionsbachelor i tandpleje 190 I alt 5141 LIFE / VET Veterinærmedicin 1124 Husdyrvidenskab / Animal Science 133 1) Biologi-Bioteknologi/ Biology-Biotechnology 311 1) Parasitology 25 1) I alt 1593 FARMA Farmaceut 1165 Kandidatudd. i farmaceutisk videnskab 30 Master of Pharmaceutical Sciences 71 Master of Medicinal Chemistry 2 2) I alt 1268 Tallene for SUND og FARMA stammer fra oversigt fra studiecheferne og er angivet pr Tallene for LIFE / VET er pr , oplyst af studiechefen. 1) Studienævnsforankret på NAT-LIFE. 2) 2011-tal, da uddannelsen er ny.

105 Efter- og videreuddannelser SIDE 36 AF 56 Uddannelse Studerende SUND Master of Public Health 66 Master i International Health 57 Master of Disaster Management 70 Master of HIV - LIFE / VET Master in Laboratory Animal Health 15 3) Master in Veterinary Public Health 9 3) FARMA Master of Industrial Drug Development 48 3) Master of Drug Management 30 3) Master of Pharmaceutical Regulatory Affairs 6 3) Alle tal er angivet pr ) På LIFEs og FARMAs masteruddannelser optages enkeltkursister, som ikke er med i disse tal.

106 Bilag 5 Uddybende bilag til uddannelsesområdet. Konkretisering af målsætninger, aktiviteter, gennemførelsesplaner mv. SIDE 37 AF 56 Faglighed. Den lettere adgang i det nye medicinske fakultet til at udnytte synergier og samarbejdsmuligheder mellem de faglige miljøer kan medvirke til at fastholde og udvikle det høje faglige niveau i fakultetets uddannelser. Ligeledes vil de studerende særligt på de ikke autorisationsgivende uddannelser kunne få lettere adgang til en bredere palet af valgfri kurser. Endvidere får de uddannelsesansvarlige øgede muligheder for at give uddannelserne et kvalitetsløft gennem rekruttering af undervisere med nye kompetencer og fagligheder. Udvikling af sådanne tiltag skal underbygges med incitamentsstrukturer, der sikrer meritering af god undervisning. Erhvervsrettethed. Fakultetets uddannelser skal bidrage til samfundet og derfor være målrettede og relevante for de erhverv og arbejdsområder, der aftager uddannelsernes kandidater. Et element i styrkelse af erhvervsrettetheden er en øget erhvervsinddragelse i uddannelserne. Eksempelvis kan den voksende pulje af erhvervskontakter give de nuværende uddannelsesmiljøer nye muligheder for samarbejder omkring studenterprojekter, erhvervsprojekter, bachelor- og specialeprojekter og andre uddannelsessamarbejder med eksterne partnere. Organisering af uddannelsesområdet og uddannelsernes økonomi. Fusionsparterne på MEDFAK har forskellig tradition og erfaring med uddannelsesområdets organisering. Med udgangspunkt i best practice organiseres uddannelsesområdet i det nye fakultet således, at de studerende og underviserne medinddrages, og således at ledelse, planlægning og administration bliver så hensigtsmæssig og effektiv som muligt. De tre fusionsparter har ligeledes forskellig tradition og erfaring med håndtering af uddannelsernes økonomi, og for at sikre, at der kan tages økonomisk kvalificerede og gennemskuelige beslutninger på uddannelsesområdet etableres en fælles uddannelsesøkonomisk budgetmodel. Udviklingsplan, handleplan og årsrapport. For at sikre en løbende strategisk udvikling af fakultetets samlede uddannelsesportefølje skal alle studienævn en gang om året udarbejde en udviklingsplan, der rækker tre år frem. Planen skal indeholde visioner for uddannelsesudviklingen samt en konkret handlingsplan for det første år. En gang om året udarbejder hvert studienævn en årsrapport, der følger op på handlingsplanen. Internationalisering. Fakultetet vil opnå kritisk masse til for alvor at professionalisere internationaliseringsaktiviteterne på uddannelsesområdet, som omfatter studenter- og underviserudveksling og rekruttering af udenlandske

107 del- og heltidsstuderende. Fakultet bliver en attraktiv samarbejdspartner på uddannelsesområdet og synlig på det internationale uddannelsesmarked. SIDE 38 AF 56 Tværgående International Office. FLT igangsætter udarbejdelse af en tilpasset internationaliseringsstrategi på uddannelsesområdet. Et af virkemidlerne til at løfte omfang og kvalitet samt øge synligheden af fakultetets internationale aktiviteter er etableringen af et samlet International Office med ansvar for studenterudveksling, rekruttering, markedsføring, socialisering af udenlandske studerende samt administration af summer schools, internationale aftaler mm. Nye læringsplatforme. Fakultetets størrelse vil muliggøre en bredere og stærkere satsning ved etablering af en didaktisk enhed med ansvar for at udvikle og implementere evidensbaserede metoder indenfor sundheds- og naturvidenskabernes didaktik. Samlet opnår fakultetet også kritisk masse, hvad angår kompetencer inden for IKT støttet læring, hvilket vil kunne bringe dette værktøj i undervisningen op på et endnu højere niveau. Etablering af et samlet didaktisk center. De tre undervisningsmiljøer er hidtil blevet understøttet af lokale didaktiske enheder. Der igangsættes en kortlægning af de samlede ressourcer på området og formuleres en didaktisk udviklingsplan af undervisningen samt en politik for kompetenceudvikling af fakultetets undervisere. For at understøtte målene etableres en fælles didaktisk enhed, som er forankret på fakultetet, eller der aftales etablering af et tværfakultært samarbejde med NAT-LIFE om et samlet center for naturog sundhedsvidenskabelig didaktik. Kvalitetssikring og udvikling. For at sikre høj kvalitet i uddannelserne skal uddannelses-koordinationsgruppen i samarbejde med studielederkredsen arbejde på at formulere en fælles politik for kvalitetssikring på MED- FAK. Politikken skal følges op af ensartede kvalitetsstandarder for uddannelse og en fælles undervisnings- og kvalitetssikringsmodel. Hvor det er relevant, skal fakultetets uddannelser udover den danske akkreditering også opnå andre nationale og internationale akkrediteringer, herunder AVMA akkreditering af dyrlægeuddannelsen. Forslag til nye uddannelser. Fakultetet vil i 2012 følge op på de eksisterende planer om nye uddannelser. Inden for det veterinære område er der et ønske om en masteruddannelse som efteruddannelseselement for dyrlæger og en professionsbacheloruddannelse (veterinary technician). Inden for det farmaceutiske område er der ønske om at indføre specialiseringer på kandidatdelen, herunder specialisering i klinisk farmaci.

108 Øget forskningstilknytning. Aftagere og studerende efterlyser, at erhvervelse af stærkere forskningskompetencer på flere af de autorisationsgivende kandidatuddannelser bliver en del af uddannelsesmålene. Fakultetets uddannelser vil kunne drage nytte af den øgede adgang til et bredt udvalg af forskningsområder inden for nærtbeslægtede fagfelter. Der kan åbnes op for spændende og relevante tværgående bachelor og kandidatprojekter, og der sigtes mod at udvikle forskningsspor på de autorisationsgivende uddannelser, som retter sig mod studerende, der ønsker at lægge vægt på en tydelig forskningsprofil på deres uddannelses-cv. SIDE 39 AF 56 Fokus på tværfaglige og tværfakultære uddannelser. Det nye MEDFAK vil være involveret i en række tværfakultære uddannelser. Sikring af disse uddannelsers relevans og kvalitet vil derfor være et fælles anliggende for de deltagende fakulteter, og for at styrke samarbejdet kan der oprettes formelle samarbejdsfora mellem de deltagende fakulteter. I denne sammenhæng skabes tillige mulighed for større forståelse og samarbejde imellem de studerende på tværs af fakultetets uddannelser, hvilket bl.a. kan styrke de samarbejdsrelationer, kandidaterne ofte indgår i på arbejdsmarkedet efter gennemført uddannelse. Samarbejdsforum mellem de to nye fakulteter. For at sikre det omfattende uddannelsessamarbejde mellem de to nye våde fakulteter etableres et samarbejdsforum bestående af prodekanerne for uddannelse på de to fakulteter, skolelederne og studiecheferne. Her koordineres og aftales alle formelle forhold vedrørende uddannelses-samarbejder, det indre uddannelsesmarked samt andre sager af fælles interesse. Profilering og markedsføring. Der igangsættes en drøftelse af, hvorledes fakultetets uddannelser bedst kan profileres og markedsføres med henblik på at tiltrække kvalificerede og afklarede studerende, som har de bedste forudsætninger for at gennemføre studierne med succes. Drøftelserne tager udgangspunkt i best practice fra de nuværende fakulteters erfaring med branding og markedsføring af uddannelser understøttet af forskningsformidling. Det indre marked og Den Gode Uddannelse på MEDFAK. Fakultetets uddannelser følger i udgangspunktet forskellige års- og skemastrukturer. I 2012 igangsættes en analyse af mulighederne for en mere udbredt fælles tilgang til uddannelses- og undervisningsplanlægning jf. KU s besluttede årsog skemastruktur. Dette arbejde skal koordineres med NAT-LIFE, da der er et betydeligt uddannelsessamarbejde i mellem fakulteterne. Fakultetet skal følge op på Den Gode Uddannelse med sit eget bud på, hvad den gode uddannelse er på fakultetet. Fakultetet formulerer mål og iværksætter en række

109 udviklings- og pilotprojekter, der skal rykke kvaliteten og sikre at fakultetet er kendt for den ekstraordinære undervisning, der er forankret i forskningen. SIDE 40 AF 56 Studienævn og uddannelser på MEDFAK: Princippet på MEDFAK er at have et pænt stort antal meget operationelle studienævn, hvilket giver solid repræsentation af studerende og undervisere tæt på de respektive uddannelser. Dette princip vil ikke blive ændret. Der er således 13 studienævn for bachelor/kandidatuddannelser. Der er også 9 masterstudienævn, men det er planen at lægge nogen af dem sammen. Der er desuden en række velfungerende studieråd og skyggestudienævn i forbindelse med tværfakultære eller tværinstitutionelle uddannelser. B = Bacheloruddannelse K = Kandidatuddannelse Det farmaceutiske område: BK-studienævn BSc i farmaci (B) Farmaceut (cand.pharm.) (K) MSc i farmaceutisk videnskab (cand. scient. pharm.) (K) Master of Pharmaceutical Sciences (K) Master of Medicinal Chemistry (K) Masterstudienævn Master of Industrial Drug Development Master of Drug Management Master of Pharmaceutical Regulatory Affairs Det veterinære område: BK-studienævn BSc og MSc i Veterinærmedicin (B + K) Husdyrvidenskab (B) Masterstudienævn Master in Laboratory Animal Health Master in Veterinary Public Health (BSc og MSc i Biologi-Bioteknologi / Biology-Biotechnology, MSc i Animal Science, MSc i Parasitology og MSc Erasmus Mundus: Food of Life er studienævnsforankret på NAT / LIFE)

110 Det humanmedicinske område BK-studienævn for medicin BK-studienævn for odontologi BK-studienævn for folkesundhedsvidenskab BK-studienævn for it og sundhed K-studienævn for humanbiologi K-studienævn for sundhedsfaglig kandidat SIDE 41 AF 56 Et BK- skyggestudienævn for uddannelsessamarbejdet om medicin og teknologi (forankret på DTU) Et BK- skyggestudienævn for uddannelsessamarbejdet om molekylær biomedicin (forankret på NAT) Et studieråd for tandplejeruddannelsen Et studieråd for tandklinikassistentuddannelsen Masterstudienævn Master i International Health Master of Disaster Management Master of Public Health Master of HIV

111 Bilag 6 Procesovervejelser omkring organiseringen af MEDFAKs administration Overvejelser om MEDFAKs administration og den administrative fusionsproces Bestyrelsen har stillet rektoratet og dekanerne en opgave med at forenkle strukturen på de 4 våde fakulteter ved at udarbejde et beslutningsoplæg til bestyrelsen, der kan behandles i december. Hvis bestyrelsen træffer beslutning om en forenklet fakultets- og institutstruktur, vil det medføre, at fakultetsadministrationerne fra SUND og FARMA og dele af LIFE s fakultetsadministration skal lægges sammen. Institutadministrationerne på institutterne fra FARMA, VET og SUND følger de pågældende institutter, idet alle tre fakulteter dog sideløbende er i gang med en reorganisering af økonomiområdet. Bestyrelsen har givet os en periode på 3 måneder til at udarbejde et beslutningsoplæg. De 3 måneder er delt op i en inputfase og en høringsfase, så medarbejderne får de bedst mulige rammer for at blive inddraget i processen. Bestyrelsen tager stilling til beslutningsoplægget på deres møde i december måned. Fusionen skal i givet fald træde i kraft pr. 1.januar År 2012 vil i så fald være et overgangsår, hvor integrationsaktiviteterne gennemføres. Fusionen skal være gennemført pr. 1. januar Selvom vi ikke ved, om bestyrelsen vælger at beslutte fusionen, er det vigtig, at vi allerede nu tænker på processen for en eventuel sammenlægning af de 3 fakultetsadministrationer, da mange administrative medarbejdere er optaget af dette emne. En af de væsentligste udfordringer ligger i dilemmaet mellem manges ønske om en hurtig afklaring ( hvem bliver min chef, hvor skal jeg sidde og hvad bliver mine opgaver ) og ønsket om bred involvering i en afklarings- og beslutningsproces. Dette dilemma vanskeliggøres yderligere ved, at SUNDs og FARMAs fakultetsadministrationer i deres helhed indgår i MEDFAKs nye administration, mens der skal ske en opdeling af LIFEs fakultetsadministration til hhv. MEDFAK og NAT-LIFE, som først vil være afsluttet den 31. marts SIDE 42 AF 56 Procesovervejelser Administrationen skal bidrage til universitetets udvikling ved at skabe gode vilkår for forskning, uddannelse og formidling. I en fusionsproces er det derfor vigtigt, at den administrative integration sker samtidigt med den faglige fusionsproces. KU har de seneste år arbejdet på at standardisere de administrative processer, men der vil alligevel skulle foregå en afklaring af fælles praksis på det

112 nye fakultet. Det er forventeligt, at sammenlægningsprocessen vil medføre en betydelig usikkerhed for den enkelte administrative medarbejder. Det er indledningsvis vigtigt at pointere, at FARMA og LIFE har gennemført deres besparelser som følge af Genopretningsplanen, mens SUND i 2011 vil implementere Genopretningsplanens krav med virkning i 2012 og 2013, uden at det har konsekvenser for FARMA eller LIFE. Derudover vil der i 2012 ikke ske fusionsrelaterede tilpasninger. Der er i enkelte input blevet udtrykt ønske om at få den administrative proces yderligere koordineret, således at den foregår synkront på LIFE, FAR- MA og SUND. Desværre er der modstridende hensyn, som ikke kan imødekommes samtidig. Der er på den ene side behov for hurtig kortlægning og design af den nye administration i MEDFAK allerede nu, både for at mindske usikkerheden hos medarbejderne og for at være klar til at løfte opgaverne i den fusionerede organisation, når de opstår. Omvendt kræves der tid til, i en grundig og transparent proces, at afklare ønsker og behov hos det administrative personale på LIFE, inden beslutning om medarbejderes overgang til MEDFAK træffes. Perioden frem til årsskiftet bliver en afklaringsfase for at kunne svare på spørgsmålet hvem bliver min chef, hvor skal jeg sidde og hvad bliver mine opgaver. Både MED- FAK og NAT-LIFE ønsker derfor med forbehold for bestyrelsens beslutninger hurtigst muligt at afklare den administrative chefgruppe, da disse administrative chefer vil få en afgørende rolle i at inddrage de administrative medarbejdere i at afklare og tilrettelægge de respektive administrative områder. Når den administrative chefgruppe og den overordnede organisatoriske administrative struktur er afklaret, skal de administrative chefer sammen med deres medarbejdere kortlægge de respektive administrative områder, herunder: - Kortlægge de nuværende administrationer på SUND, FARMA og LIFE for så vidt angår årsværk og opgaver - Beskrive væsentlige udviklingsprojekter - Beskrive særlige kompetencer og ressourcer - Beskrive iøjnefaldende best practice - Beskrive særlige udfordringer - Påpege vigtige synspunkter i forhold til organisering, fysisk placering, o.l. SIDE 43 AF 56 Samtidigt skal der i LIFEs fakultetsadministration foregå en proces med henblik på at opdele en del af administrationen, der følger MEDFAK, og en del af administrationen, der følger NAT-LIFE. Som udgangspunkt følger medarbejderne med opgaverne, men derudover kan alle medarbejderne i

113 LIFEs fakultetsadministration angive deres ønske, om de vil følge til MED- FAK eller til NAT-LIFE. Denne proces skal være afsluttet ved udgangen af 1. kvartal 2012 med henblik på, at de respektive administrative chefer og deres medarbejdere kan begynde at tilrettelægge de nye sammenlagte administrative områder og samtidigt sikre og god og sikker drift. På baggrund af bl.a. de afholdte fusionsworkshops tyder det på, at der er en række særlige udfordringer, som de administrative chefer og medarbejdere skal tage stilling til, når de tilrettelægger de sammenlagte administrative områder, bl.a. - Hvordan opbygger man én fælles sammenhængende administration, som tager hensyn til lokale behov? - Hvordan håndteres de nuværende forskelle mellem SUND, FARMA og LIFE, idet FARMA har en forholdsvis flad struktur og på grund af dets mindre størrelse vægter nærhed højt, mens SUND og LIFE på grund af deres størrelser har en mere centralistisk organisering? - Hvordan kan man skabe en fælles faglig profil og kultur med behørig respekt for de 3 fakulteters forskelligheder? - Hvordan håndteres forskellige brugerforventninger på SUND, FARMA og LIFE? SIDE 44 AF 56 Medarbejderinddragelse, dialog og kommunikation Ledelsen lægger op til omfattende medarbejderinddragelse, dialog og et højt kommunikationsniveau i forbindelse med den administrative sammenlægning. De administrative medarbejdere skal have mulighed for at lære hinanden at kende så snart det kan lade sig gøre, og bidrage til organiseringen af den kommende administration. Der er flere muligheder for, hvordan det kan gennemføres: - De administrative medarbejdere skal sammen med deres administrative chef o Beskrive visionen for deres administrative områdes udvikling. o Lave en plan for eventuelle fysiske omflytninger o Tilrettelægge den konkrete fusionsproces - Der afholdes regelmæssigt fællesmøder og workshops for medarbejdere. Fællesmøder kan enten være pr. fakultet eller for hele MED- FAK. Workshops afholdes fortrinsvis inden for de respektive administrative områder. - Der afholdes fælles fusionsdage, hvor de administrative medarbejdere og chefer mødes, ser hinandens adresser, og giver input til den vi-

114 dere proces. Fusionsdage bør planlægges og gennemføres af 2-3 medarbejdere fra hvert fakultet (i sig selv et fusionselement). - Der kan gennemføres såvel sociale som faglige arrangementer. Der bør afholdes en samlet strategiproces for administrationen. - Den administrative sammenlægninger gælder først og fremmest fakultetsadministrationerne, men der bør afholdes en workshop for samtlige administrative medarbejdere på SUND, FARMA og VET for at styrke sammenhængen mellem fakultets- og institutniveau, samt for at inddrage input og forslag fra institutadministrationerne. - Der skal informeres generelt om processen via all s og på intranettet. SIDE 45 AF 56 Udover fastlæggelsen af den overordnede ledelsesstruktur er det vigtigt at få bragt samarbejdsorganerne, dvs. FSU samt LSU og IAMU på plads. Processen for den administrative sammenlægning drøftes og aftales i de forskellige samarbejdsorganer. Vi skal endvidere være opmærksomme på, hvad der skal drøftes i FSU og hvad der skal drøftes i de respektive fakultetsadministrationers LSU.

115 København den 28. oktober 2011 SIDE 46 AF 56 Bilag 7. Behandlingen af Input fra råd, nævn, udvalg og enkeltpersoner i inputfasen på MEDFAK. FARMA, SUND og VET har lagt stor vægt på at få så mange og så gode input som muligt på banen i arbejdet med at udarbejde et beslutningsgrundlag til bestyrelsen i forbindelse med forenklingen af fakultets- og institutstrukturen på det våde område på KU. Målsætningen har været at give alle, der ønskede at bidrage til resultatet, en mulighed for det. Engagementet i processen har været stort hele vejen rundt, og drøftelserne har været både åbne og konstruktive. Alle input er lagt ud på intranettet og kan findes her: Konkret har inputfasen på fakulteterne været todelt. Første fase fra den 19. september 12. oktober 2011 Det var dekanernes grovskitse samt det indledende visionspapir for et nyt Medicinsk Fakultet, som dannede baggrund for debatten i denne fase. Der blev afholdt ét eller flere møder i hvert af fakulteternes råd, nævn, udvalg og institutter, ligesom der blev afholdt fire velbesøgte workshops på henholdsvis SUND, FARMA og VET, hvor alle fik mulighed for at komme med input til fusionen direkte til dekaner, prodekaner, institutledere, studieledere mv. Grundlæggende bar den 1. inputfase præg af at være en konstruktiv fælles brainstorm. Den store mængde inputmateriale fra 1. fase er alt sammen blevet renskrevet og lagt åbent ud på intranettet til gennemsyn for alle. I denne periode blev flere af de gode ideer bragt ind i drøftelserne, ligesom flere af de bekymringer, der blev udtrykt, kom på bordet, og tiltag til at imødegå dem blev indarbejdet. Der vedhæftes en beskrivelse af de input fra den første fase, som ikke umiddelbart blev indarbejdet. Anden fase fra den 13. oktober til den 25. oktober Den 13. oktober 2011 udsendte og offentliggjorde ledelsen på FARMA, SUND og VET deres første udkast til fusionsdokument. Derefter indtrådte en fornyet inputfase, hvor råd, nævn, udvalg og institutter endnu engang fik

116 mulighed for at komme med input, men denne gang på baggrund af et konkret udkast til fusionstekst. Enkeltpersoner eller grupper fik mulighed for at skrive direkte til ledelsen gennem en kommentarside på hjemmesiden, hvilket flere gjorde brug af. Inputtene i 2. fase viste sig at være meget konkrete og velargumenterede og derfor værdifulde for den videre proces. For at strukturere drøftelserne bedst muligt blev de strukturelle og principielle input tematiseret i en råskitse, således at det blev muligt at forholde sig til temaerne ét for ét i forbindelse med færdiggørelsen af papiret. Generelt var konklusionen, at rigtig mange input blev enten helt eller delvist indarbejdet i teksten, og at de alle gav anledning til gode drøftelser, som bidrog til den fælles afklaring og den fremtidige proces. SIDE 47 AF 56 Handlingsplan og idé-katalog Foruden de input, der blev behandlet direkte af ledelsen, indkom en mængde forslag til, hvordan det nye fakultet kan komme godt fra start, og hvordan det kan indrettes bedst muligt for så vidt angår organisation, arbejdsgange og faglige emner inden for forskning og uddannelse. Disse forslag hører ikke hjemme i selve fusionsdokumentet, da dette primært er grundlag for bestyrelsens overordnede beslutning. Ikke desto mindre udgør forslagene en værdifuld kilde til inspiration, når det konkrete arbejde påbegyndes. Derfor er det besluttet, at alle forslagene i den kommende tid viderebearbejdes til et egentligt idé-katalog, som vil blive lagt åbent frem, og som vil blive brugt fremadrettet, når der udarbejdes handleplaner. På den måde sikres det, at de mange gode ideer ikke går til spilde, men i stedet bruges til at skabe det bedst mulige fakultet.

117 Bilag 7. a) Input fra første fase af inputprocessen (19. september 12. oktober 2011), som ikke umiddelbart blev indarbejdet SIDE 48 AF 56 I 1. inputfase er der indsamlet synspunkter til grovskitsen for etableringen af MEDFAK fra råd, nævn og udvalg samt fra 4 workshops for alle medarbejdere samt en særlig workshop alene for de studerende. Derudover har en del institutter, grupper og enkeltpersoner indsendt forslag til dekanaterne og der er via intranettet ligeledes afgivet en række bidrag til inputfasen. Inputmaterialet omfatter mere end 80 sider input fra workshops samt ca. 30 indspil fra institutter, råd, nævn, udvalg og enkeltpersoner. Det samlede materiale kan ses på intranettet. Efter inputfasens første del med møder og workshops foreligger nu en første sammenskrevet skitse til samlet tilbagemelding til rektor og bestyrelsen fra FARMA, SUND og VET. En stor del af inputtet fra inputfasen er indarbejdet i skitsen til tilbagemelding til rektor og bestyrelsen, men der er også fremkommet synspunkter som fakultetsledelserne (institutledere og dekanater) på FARMA, SUND og VET er blevet enige om ikke at medtage. Nedenfor opsummeres input som er fremkommet i flere forskellige sammenhænge, og som derfor bør indgå som perspektivering af beslutningsgrundlaget. Inputtet er enten formuleret som bekymringer eller blot som input, der skal medtænkes i integrationsprocessen. Temaerne fra inputfasen er samlet under hvert af punkterne i skitsen til beslutningsgrundlaget. 1. Procesbeskrivelse a. Der er generelt udtrykt forståelse for en hurtig proces om selve strukturen som vurderes mindre interessant end selve den faglige diskussion af de nye muligheder. b. Der er en del input, der kobler accepten af en hurtig proces om struktur tæt med en forventning om at strukturdiskussionen i 2012 hurtigt afløses af en fælles faglig udviklingsproces, f.eks. i en fælles strategiproces i forlængelse af KU Strategi c. Der har været en del input om, at processen blev oplevet som forceret, men der er generelt udtrykt tilfredshed med den tids- og arbejdsplan for inputfasen og høringsfasen, der er blevet til i et sam-

118 arbejde mellem fakultetsledelserne og FSU erne under de rammer for processen, som blev udstukket fra bestyrelsen. SIDE 49 AF 56 d. Der har været en del input om de bekymringer og den usikkerhed, processen giver for de administrative medarbejdere, hvis fremtidige placering og opgaver først kan tilrettelægges endeligt når den nye fakultets- og institutstruktur ligger fast. 2. Forslag til ny struktur a. En del har udtrykt synspunkt om at samle hele det våde område i et enkelt fakultet. b. En del peger på, at Human Ernæring fra LIFE og Idræt fra NAT kan overvejes som del af MEDFAK eller at lave særlige initiativer til brobygning, hvis disse institutter placeres i NAT-LIFE. c. Bekymring om, at hvis ikke institutterne integreres tættere fra starten, f.eks. med samling af grupper med beslægtede forskningsinteresser, bliver det svært at få det til at ske senere. d. Enkeltforskere spørger om de kan ønske sig til et andet institut. e. Bekymringer om, at hvis ikke der aktivt skabes grænseflader og tværgående samarbejde med NAT og LIFE går noget tabt fordi de 2 nye fakulteter hver især får nok i sig selv. f. På FARMA og VET gives udtryk for en bekymring om mulighederne for at fastholde en faglig identitet især på langt sigt mht. professionsuddannelserne til farmaceut og dyrlæge. g. Begrebet school i. Der udtrykkes generelt et synspunkt om, at skolebegrebet kræver afklaring af en række forhold, før man kan tage stilling, herunder ledelse, opgaver, relationer til IL og SL, budget, organisatorisk ophæng mm. Der udtrykkes bekymring for uklarhed og forvirring internt og eksternt, hvis disse spørgsmål ikke finder gode svar. ii. Mulige skoler på Sund Fra FARMA udtrykkes synspunkter om, at modellen med schools ville være mere ligeværdig, hvis der også blev etableret schools på de hoveduddan-

119 nelser, der er baseret på SUND, dvs. tandlæge, medicin og folkesundhedsvidenskab. Fra VET udtrykkes synspunkter om, at der kan være gode argumenter for etablering af schools på veterinærområdet og farma f.eks. pga. rekruttering og relationer til aftagere, som ikke gør sig gældende på uddannelserne fra SUND. Fra SUND udtrykkes synspunkter om, at etablering af evt. schools på uddannelser fra SUND kræver yderligere drøftelser på fakultetet, og at dette ikke skal være udslagsgivende ifht., om der kan etableres schools på andre områder. Der er et specifikt ønske fra Odontologisk Institut om etablering af en school. SIDE 50 AF 56 iii. Grupper fra Farma ønsker at samle institutterne (fra hhv. FARMA, VET, Tandlæge, Læge) samt deres forskning, uddannelse og erhvervssamarbejde i hver sin school for at styrke sammenhængskraften og slagkraften internt i skolerne overfor de øvrige aktører i fakultetet. Formålet med skolerne er, at styrke hver enkelt uddannelses særlige identitet og faglighed og det forskningsmæssige underlag herfor. I forslaget skal hver skole have en prodekan, der indgår i den øverste ledelse som skolens repræsentant her. Skolerne skal have eget budget. Tværgående samarbejde omkring forskning, uddannelse og erhvervssamarbejde på tværs af skolerne drives som tværgående processer, hvor skolerne byder ind efter interesse. iv. Der udtrykkes bekymring for at schools bliver et element i organisationsstrukturen, der kæmper med institutledere og studieledere om de samme opgaver. v. Der udtrykkes bekymring for at schooldirectors bliver endnu et ledelseslag og at der bliver kampe med prodekaner, studieledere og institutledere om opgaverne. h. Bekymring om at integrationen af FARMA, SUND og VET kommer til at minde om fusion mellem SUND og Tandlægeskolen. i. Fakultetsledelse

120 i. Bekymring om at VET og FARMA mister selvstændig identitet og profileringsmuligheder, hvis ikke der er en prodekan med baggrund herfra. SIDE 51 AF 56 ii. iii. iv. Input om at for mange prodekaner signalerer politisk kompromis snarere end reelt ønske om bæredygtig model. Bekymring for siloer hvis ikke prodekaner har tværgående opgaver. Bekymring for at det brede dekanat med 8 deltagere, der blev præsenteret i forbindelse med præsentationen af grovskitsen, bliver for stort og opleves som dårligt fungerende pga. svært samspil med institutlederniveauet samt uklare roller og opgaver internt og eksternt. v. Input om ikke at vælge en overgangsmodel, men at gå efter den rigtige fra starten. j. Navn i. Der udtrykkes modstand overfor navnet Det medicinske Fakultet / MEDFAK ii. iii. iv. Input fra VET om at det er et dårligt signal at hedde noget med medicin når alle i omverdenen ønsker sig mindre medicin i dyr og fødevarer. Input fra SUND om at Medicin har den rette historiske betydning, men at et navn med sundhed dækker fakultetets samlede fagområder bedre. Der er kommet mange forslag om at bruge navnet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med en engelsk variant der adskiller det tydeligt fra de øvrige sundhedsfaglige uddannelser, f.eks. Faculty of Health and Medicine. 3. Idegrundlag for det nye fakultet a. Generel opmærksomhed på at fusionen er en fusion mellem ligeværdige partnere som ønsker et tættere samarbejde i et fællesskab med plads til alle. b. Flere peger på, at det for VET og FARMA opleves som en stor beslutning fordi de forlader et andet fakultet, mens oplevelsen er, at

121 SUND ikke oplever stor omvæltning. Der er bekymring for at denne asymmetri kan give anledning til svær proces. SIDE 52 AF 56 c. Forskning i. Bekymring om at få trukket nye samarbejder ned over hovedet det skal komme via inspirerende møder med andre forskere møderne kan arrangeres - men frivilligt. ii. Bekymring for om de små, skæve individuelle projekter / forskere kan finde deres plads i det nye fakultet. d. Uddannelse i. Bekymring om at professionsuddannelsernes meget fastlåste curriculum i praksis umuliggør visioner om tværgående samarbejde om kursustilbud, specialer osv. e. Erhvervssamarbejde i. Bekymring om at erhvervslivet sætter forskningsdagsordenen pga. de ændrede finansieringsforhold og dette nye fokus på erhvervssamarbejde. 4. Personalepolitiske aspekter a. Bekymring for manglende fokus på etablering af ny fælles kultur for samarbejde og ledelse. 5. Hovedelementer i en gennemførelsesplan a. Bekymring blandt administrative medarbejdere om fremtidig placering og arbejdsopgaver. b. Uklart/uvist hvordan processen ser ud. 6. Studiemiljø og kultur a. Bekymring blandt studerende om egne studiemiljøer. b. Bekymring om hvor undervisningen finder sted henne. 7. Erhvervs- og myndighedssamarbejde a. Ikke særlige input. 8. Råd, nævn og udvalg a. Ikke særlige input. 9. Økonomi a. Bekymringer og spørgsmål om nogle skal bære de andres administrative tilpasninger fordi de selv er færdige med deres egne. b. Bekymringer om der nu bliver kamp om de gode og flittige undervisere, der trækker STÅ hjem til institutterne

122 10. Bygninger a. Input om at sikre proces for god integration mellem forskere når ingen flytter og alle bor hvor de hele tiden har gjort. b. Bekymringer om planlagte byggerier og fremtidsplanerne for dem. SIDE 53 AF Fællesskabshensyn a. Ikke særlige input.

123 SIDE 54 AF 56 Bilag 7. b) Gennemgang af strukturelle og principielle forslag fra 2. runde af inputprocessen på MED-FAK Emne Vigtige substans-punkter Eksempler på organer/personer, der har udtrykt mening om emnet 1 Samling af alle de våde til ét fakultet 2 Navnet på det nye fakultet - Er grovskitsen med to fakulteter i virkeligheden forfejlet og vil den skabe høje mure mellem de to nye store fakulteter? - Hvordan sikrer vi konkret brobygning - Hvordan håndterer vi uddannelser eller forskere der hører næste lige meget hjemme på begge fakulteter - Det foreslås at igangsætte en navne og logoproces - Forslag der er kommet ind er: AR-SUND FFUF-SUND Ph.d. udvalget SUND AR på FARMA Input fra enkeltperson SUND SUND (På engelsk: Faculty of Health and Medical Sciences) Fakultetet for medicin og sundhed Det medicinske og sundhedsfaglige fakultet 3 Visionen - Der skal indgå patienthensynet i forhold til både dyr og mennesker, da egentlig behandling er noget der foregår flere steder på det nye fakultet. 4 Dekanatets opbygning - Hvor stort skal dekanatet være? - Skal der være repræsentation i dekanatet fra de forskellige Schools - Skal der være repræsentation i dekanatet fra de forskellige faglige områder? Medarb. På FARMA Stud på FARMA Studienævn, studieledere, ph.d. FARMA Input fra enkeltperson Eksempelvis: IMHS Inst. for Farmakologi på FARMA LSU AR og FSU (FARMA) Medarb. På FARMA Forskningsudv. på Inst. for

124 - Overgangsmodel kan etableres for 2 år. 5 School begrebet - Hvilke beføjelser skal der knyttes til en School - Hvad bliver en skoleleders ansvarsområde - Hvor mange Schools skal der være? - Der skal sikres en struktur der kan resultere i en AVMAakkreditering - Schools skal styrkes og bl.a. være repræsenteret i dekanatet - Der skal være en School for FARMA - Der skal være en School for VET, der skal have en officiel skolebestyrelse og hvor dekan/prodekan sidder for bordenden Farmakologi på FARMA SIDE 55 AF 56 Rektor Medicinalkemi LSU og IRU Medarb. På FARMA Studerende på FARMA Fakultetsservice på FARMA (LSU) Studienævn, studieledere, ph.d. FARMA Inst. for mindre husdyrs sygdomme (IMHS) AR og FSU (FARMA) SN-formand og studieleder (VET) 6 Overveje institutstruktur 7 Uddannelse (inkl. studiemiljø og studienævn) - Schools skal have midler til at igangsætte studiemiljøaktiviteter - Hvor mange institutter fusioneres der med ind i MEDFAK fra FARMA og VET? - Kan institutstrukturen forenkles/ændres? - Der tilføjes nøgletal for studieområdet - Der listes alle uddannelser under MEDFAK - Der skal skabes formaliserede samarbejde om de kommende tværfakultære uddannelser - Det er problematisk at adskille veterinærområdet og Animal Science - Der skal sikres et godt studiemil- Rektor FSU, AR og Studieledere (SUND) IBHV Fælles dok. fra studieledere og studienævnsformænd. SN-formand og studieleder (VET) Institut for basal husdyr og veterinærvidenskab ( IBHV)

125 8 Administration, Økonomi, Ph.d. jø på Campus Frederiksberg - Skal der laves tværfakultære studienævn for tværgående uddannelse - Der skal sikres fagligt orienterede studienævn og der skal derfor være et tilstrækkeligt antal - Der skal være en fakultetsorganisering der understøtter strategisk planlægning med eksempelvis oprettelsen af uddannelsesråd indenfor de enkelte uddannelsesområder. - Etablering af et forum for studieledelse der kan lave udvikling på tværs af studienævn. - Der foreslås at den administrative vision fjernes indtil der kan skabes enighed om en fælles. - Centeradministrationerne skal medtænkes i afsnittene om administration - Det er uklart hvorfor der står, at den administrative proces går i flere tempi eftersom VETs proces først skal være færdig efter 1. kvartal 2012 og der samtidig lægges op til SUND-FARMA proces inden nytår. - Skal der skrives at man har et princip om at vurdere Best Practice hos de tre fusionsparter (nævnt af flere, blandt andet i relation til internationalisering) IMHS SIDE 56 AF 56 Fælles dokument fra studieledere og studienævnsformænd Fakultetsservice på FARMA (LSU) Studienævn, studieledere, ph.d. FARMA AR og FSU (FARMA) Studieleder m.fl. (FARMA) FARMAs ph.d. udvalg Faggruppen for patologi (VET) Input fra enkeltperson - Ph.d.-området: o Det foreslås bl.a. at FARMA Ph.d. udvalg fortsætter som selvstændig org. Enhed under samme ledelse som bachelor/master undervisningen. o Der efterlyses en afklaring af Ph.d. skolens or-

126 ganisatoriske forankring o Det skal klargøres hvordan Ph.d. midlerne fremover udmøntes, da der er stor forskel på fremgangsmåden nu SIDE 57 AF 56 9 Erhvervssamarbejde 10 Mulighed for flytning af forskergrupper og uddannelser 11 Profilering og markedsføring 12 Brobygningsaktiviteter - Uddybning af erhvervssamarbejde og samarbejde med sygehuse og integration af FARMA i samarbejdet med regionerne - Fremhæve muligheden for samarbejde indenfor det biomedicinske område - Skal er åbnes op for det og efter hvilken proces og med hvilken begrundelse - Der foreslås en revidering af teksten på side som præciserer og udbreder begrebet om profilering og markedsførelse samt beskriver - Der indskrives at det at formidle til folkeskole og gymnasier er en grundsten i at rekruttere motiverede studerende. - Flere konkrete forslag til tværfakultære samarbejder - Tydeliggørelse af brobygning indenfor uddannelse 13 Nærhedsbegreb - Skal der indskrives et princip om at der skal være lokal repræsentation på kernefunktionerne indenfor ledelse og administration? Rektor IBHV Inst. for Farmakologi på FARMA LSU AR-SUND Kom.chef og stud. Chef på FARMA Input fra enkeltperson AR og FSU (FARMA) IBHV SN-formand og studieleder (VET) Inst. for Farmakologi på FARMA LSU AR og FSU (FARMA) 14 Ny sammensætning af AR og FSU - Vigtigt at beholde god service til de studerende på det nuværende FARMA campus. Fakultetsservice på FARMA (LSU) Studerende på FARMA KU

127 KUnet - Nye fakulteter Page 1 of 1 Bilag 3.4 Akademisk Råd 17. november

128 KUnet Page 1 of 1 Bilag 3.5 Akademisk Råd 17. november

129 D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Punkt 4 Akademisk Råd 17. november 2011 Akademisk Råds møde den 17. november 2011 S A G S F R E M S T I L L I N G 10. NOVEMBER 2011 Orienteringer Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse Åbent opslag - 5 medlemmer til Den Nationale Videnskabsetiske Komité Rektorsekretariatet har fremsendt information om, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse søger 5 medlemmer til Den Nationale Videnskabsetiske Komité, jf. vedlaget opslag. Der er ansøgningsfrist den 28. november 2011, kl Enhver kan stille forslag om, hvem der skal være medlem af Den Nationale Videnskabsetiske Komité, herunder bringe sig selv i forslag. Der lægges på KU ikke op til en koordineret indstilling. Bilag 4.1: Åbent opslag 5 medlemmer til Den Nationale Videnskabsetiske Komité FAKULTETSSEKRETARIATET TAGENSVEJ KØBENHAVN N TLF DIR MOB stla@science.ku.dk REF: STLA SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv.

130 Åbent opslag 5 medlemmer til Den Nationale Videnskabsetiske Komité - im.dk Page 1 of 2 logo SUM Bilag 4.1 Akademisk Råd 17. november Ansøgningsfrist: 28. november 2011, kl