Gentænkning af indsatsen på Munkgård

Transkript

1 Gentænkning af indsatsen på Munkgård Børn og Unge Januar

2 Indhold Præsentation af Heldagsskolen Munkgård... 3 Baggrund... 3 Scenarie 1 Bevarelse af Munkgård i sin nuværende form... 4 Målgruppe... 4 Scenariet... 4 Økonomien... 5 Fordele og ulemper... 5 Scenarie 2 Det nye Munkgård... 6 Overordnet mål... 6 Målgruppen... 6 Økonomien... 7 Fordele og ulemper... 7 Scenarie 3 Det udvidede AKT-team... 8 Overordnede mål... 8 Målgruppen... 8 Scenarie... 8 Økonomien... 9 Fordele og ulemper Opsummering

3 Præsentation af Heldagsskolen Munkgård Heldagsskolen Munkgård, der er en del af Snejbjerg Skole, er på nuværende tidspunkt et undervisnings- og behandlingstilbud til børn i alderen 6 til 13 år og disses forældre. Munkgård blev etableret i 2004 som et tilbud med både tilknytning til Center for Børn og Forebyggelse samt Center for Børn og Læring. I dag er Munkgård et tilbud til børn, der har brug for en pause fra den almindelige folkeskole. Heldagsskolen bevirker, at barnet for en tid tages ud af den almindelige folkeskole. Det essentielle ved heldagsskolens tilgang er, at forælderen/forældrene inddrages, og det respekteres, at det er forældrenes børn. Munkgård kombinerer således en skolegang svarende til specialklasse-niveau med en familiebehandlingsdel, hvor forælderen/forældrene skal være til stede på skolen én dag om ugen. Denne dag deltager forælderen/forældrene i børnenes undervisning samt familiebehandling. Målgruppen for Munkgård er normaltbegavede børn, som har følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, hvorfor de har svært ved at udvikle sig i skolen, fritiden samt familien, og dermed har svært ved at være sammen med andre børn og voksne. Pr. juni 2017 er 9 børn indskrevet på Munkgård, hvor 5 elever går på den gamle ordning svarende til scenarie 1, der er beskrevet nedenfor, mens de resterende 4 elever, der er indskrevet på Munkgård modtager en udvidet specialklasse indsats. Den maksimale kapacitet er 13 børn. De seneste 4-5 år har succesraten med at få børnene udskolet til deres almene skole været på omkring procent. Kun få elever kommer efter et ophold på Munkgård direkte i en specialklasse. Baggrund Tilbuddet på Munkgård er den seneste tid blevet anvendt mindre, da der af tankegangen i Herningmodellen Børn og Unge er fokus på at understøtte børns læring og trivsel i almenmiljøet. Derudover har det vist sig vanskeligt at motivere forældrene til at deltage i familiebehandlingsdelen, som er en del af det nuværende tilbud på Munkgård, da det er oplevelsen, at forældrene ikke ønskes frikøbt fra deres arbejde. I Balanceplanen (godkendt af byrådet 7. marts 2017) ligger der et forslag om at nedlægge Munkgård i den form, som Heldagsskolen har i dag. Balanceplanen foreslår en effektivisering og en serviceniveaujustering. Derfor ved personalet og forældrene til de børn, der går på Munkgård, at der er mulighed for, at tilbuddet ændres fra 1. august 2018, hvorfor de børn, der går der, allerede nu ved, at de udskrives fra Munkgård pr. august Nedenstående præsenterer scenarier, som gentænker og nyvurderer indsatsen på Munkgård ind i konteksten af mindsettet i Herningmodellen Børn og Unge. Dokumentet er udarbejdet af Center for Børn og Læring samt Center for Børn og Forebyggelse i samarbejde med repræsentanter fra Heldagsskolen Munkgård. 3

4 Scenarie 1 Bevarelse af Munkgård i sin nuværende form Nærværende scenarie tager udgangspunkt i Heldagsskolen Munkgårds oprindelige form, og er derfor det, de andre scenarier skal sammenholdes med. Det skal dog nævnes, at der er sket enkelte ændringer omhandlende arbejdstilgangen på Heldagsskolen Munkgård det seneste halve år. Den økonomiske ramme er dog fortsat gældende. Målgruppe Børn i alderen 6 til 13 år, som begavelsesmæssigt ligger inden for normalområdet, og som har en almindelig sproglig- og motorisk udvikling, men har følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, samt disse børns forældre. Scenariet Munkgård bevares i sin nuværende form som et undervisnings- og behandlingstilbud. Det betyder, at den fysiske forankring fortsat vil være på Munkgård-matriklen, som en del af Snejbjerg Skole. Munkgård vil derfor forsat fungere som en skolegang svarende til specialklasse-niveau, med en familiebehandlingsdel, hvor forælderen/forældrene skal være til stede én dag om ugen. Tiltaget vil således fortsat være på et indgribende niveau med en målgruppe af børn i de mest udsatte positioner. Figur 1: Varighedsfordeling mellem indslusning, ophold og tilbageslusning Fase 1 Indslusning Fase 2 Ophold på Munkgård Fase 3 Tilbageslusning Af illustrationen fremgår det, at Heldagsskolen Munkgård arbejder i tre faser: 1. Indslusningsfase: Der etableres kendskab og tilknytning på tværs mellem nærmiljøets personale, barn/forældre samt Munkgårds personale. Denne fase er kort. 2. Ophold på Munkgård, hvor der arbejdes intensivt og løsningsfokuseret med udfordringer og færdigheder på vej. 3. Tilbageslusning til nærmiljøet. Denne fase er kort. 4

5 Økonomien Budgettet vil grundet bevarelsen af status quo i høj grad svare til budgettet for 2017, som ses i nedenstående. Her ses også bevægelserne for 2016, samt det forventende regnskab for Munkgård vil derfor fortsat være en årlig budgetpost på kr. Regnskab 2016 Vedtaget budget 2017 Forventet regnskab 2017 Ledelse og administration Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel Grunde og bygninger I alt Fordele og ulemper Fordele De børn, der på nuværende tidspunkter er indskrevet på Munkgård, kan fortsætte på skolen. Dog arbejdes der allerede med en forudbestemt udslusning pr. 1. august Det tværprofessionelle arbejde sikrer inddragelse af forskellige tilgange. Der skabes gode betingelser for vedvarende forandringer hos barnet og familien. Ulemper Bevarelsen af forankringen på Munkgård-matriklen medfører en fortsat årlig driftsudgift på omkring kr. Sammenlignet med en specialklasse forankret på en almindelig folkeskole er Munkgård en stor økonomisk post. Den årlige omkostning pr. elev i en almindelig specialklasse er kr. for klasser med 10 elever. Omkostningen for én elev indskrevet på Munkgård er kr. pr. elev årligt, når Munkgård har fuld kapacitet (13 elever). Omkostningen for de nuværende 9 indskrevne elever (5 elever får et Munkgård-tilbud, mens 4 får en udvidet specialklasse indsats) er kr. pr elev om året. Tilgangen er ikke sammenhængende med mindsettet i Herningmodellen Børn og Unge, da børnene flyttes fra deres almenmiljø. Derudover er det forvaltningens erfaring, at forældrene ikke ønsker fritagelse fra arbejde og dermed tabt arbejdsfortjeneste. Derfor efterspørger forældrene ikke familiebehandlingsdelen, som ikke er ambulant og hjemmebaseret, hvilket giver udfordringer i forhold til forældrenes almindelige arbejdsliv. Udgifter til befordring af børn. Størrelsen på denne er dog afhængig af hvor i kommunen, børnene bor. Med afsæt i befordringsudgiften for elever i 2017 vil den anslåede befordringsudgift være omkring kr. pr år. Omkostningstungt at en pædagog/lærer altid skal arbejde sammen med en familiebehandler omkring det enkelte barn. Bidrager ikke til Balanceplanens budgetterede besparelse, hvorfor denne skal findes andetsteds. 5

6 Scenarie 2 Det nye Munkgård Dette scenarie er udarbejdet af personale og ledelse på Heldagsskolen Munkgård. Scenariet beskrives som Det nye Munkgård (arbejdstitel). Overordnet mål Tidlig indsats Fastholde skolegangen Udvidet skole/hjem-samarbejde Opkvalificering af stammiljøet Samarbejde mellem aktuelle personer i barnets netværk Målgruppen Børn, som begavelsesmæssigt ligger inden for normalområdet, og som har en almindelig sproglig- og motorisk udvikling, men har følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, samt disse børns forældre. Sammenlignet med Heldagsskolen Munkgård er målgruppen i Det nye Munkgård mindre udsatte. Scenariet Formålet med Det nye Munkgård er at omskrive familiens dominerende fortællinger, så barnet meningsfuldt og ligeværdigt kan tilbagesluses og indgå i almenområdet. Scenariet beskrives med udgangspunkt i en forsat fysisk forankring enten på Munkgård-matriklen eller alternativt på en folkeskole. Sidstnævnte fordrer dog, at der indtænkes en ledelses/koordinator funktion. Fokus i dette scenarie er det udvidede skole/hjemsamarbejde, hvor både nærmiljø, familie og Det nye Munkgård løbende involveres gennem hele forløbet. Figur 2: Varighedsfordeling mellem indslusning, ophold og tilbageslutning. Konsulterende team Bidrage til de professionelle Fase 1 Indslusning Fase 2 Ophold på "Det nye Munkgård" Fase 3 Tilbageslusning Af illustrationen fremgår det, at Munkgårds tværprofessionelle pædagogiske personale er konsulterende team til de professionelle i nærmiljøet og samtidig inddrages i alle tre faser: 1. Der etableres kendskab og tilknytning mellem nærmiljøets personale, barn/forældre samt Munkgårds personale. Fasen 1 i Det nye Munkgård er længere end i dag. Den estimerede varighed er 2-8 uger. 2. Der arbejdes intensivt og løsningsfokuseret med udfordringer og færdigheder. Denne fase kan variere alt efter barnets og familiens behov, hvorfor der også er mulighed for forlængelse, hvis det ud fra opsatte mål og tegn på bedring vurderes, at barnet har brug for det. Der lægges dog op til en minimums varighed på 3 måneder og en maksimums varighed på mellem 9-10 måneder. 6

7 3. Her etableres opfølgning og efterværn. Varigheden af denne fase er som fase 2 fleksibel men anslås at vare mellem 2 til 3 måneder alt efter behov. Personalegruppen vil bestå af en leder/koordinator samt det tværprofessionelle pædagogiske personale bestående af: lærere, pædagoger, pædagogisk assistent og familievejleder. Der vil samtidig være mulighed for, at det konsulterende team på Det nye Munkgård kan tilbyde oplæg/workshops for f.eks. personalegrupper, -teams, forældregrupper og studerende med fagligt indhold i teori og praksis f.eks. omhandlende inklusion, tilknytning, relationer og socialpædagogiske tiltag. Økonomien Dette scenarie er udarbejdet med afsæt i samme økonomiske ramme, som Heldagsskolen Munkgård har i dag. Den årlig budgetpost er derfor omkring kr., som vist i scenarie 1. Med den ovenstående præsenterede tidsramme vil Det nye Munkgård afhængigt af længden på fase 2, det vil sige den løbende indskrivning og udslusning af elever, have en årlig kapacitet på mellem 10 og 20 elever. Dette er en årlig udgift på kr. pr elev for 10 elever og kr. pr. elev for 20 elever. Fordele og ulemper Fordele Ved at nedsætte indskrivningstiden kan flere børn hjælpes. Sammenlignet med scenarie 1 er der en økonomisk fordel ved ikke at afholde familiedag, da forældrene ikke skal frikøbes. Længerevarende indslusning giver mulighed for at etablere relation til familien og andre samarbejdspartnere samt udvikle det udvidede skole/hjemsamarbejde. Netværk med andre familier på det fysiske sted samt mulighed for sparring og skabe relationer til andre familier. En nedsat tidsbegrænset version af et ophold på Munkgård vil fastholde et tværprofessionelt arbejde. Samtidig vil indførelse af det konsulterende team øge fokus på at opkvalificere stammiljøet. Udviklingsbaseret og ikke manualbaseret. Tiltagene tilpasses den enkelte elevs problemstillinger. Ulemper Uafhængigt af tidsperspektivet er den årlige udgift pr. elev på Det nye Munkgård forsat større end udgiften pr elev indskrevet i en specialklasse med 10 elever på en folkeskole ( kr.). Udgift til befordring af børn. Størrelsen på denne er dog afhængig af hvor i kommunen, børnene bor. Med afsæt i befordringsudgiften for 2017 vil den anslåede befordringsudgiften ved Det nye Munkgård være omkring kr. pr. år for 10 børn og kr. pr. år for 20 børn. Barnet tages fortsat ud af almenmiljøet, hvorfor der ikke arbejdes kontekstuelt med barnets udfordringer, hvilket ikke understøtter tankegangen i Herningmodellen Børn og Unge. Bidrager ikke til Balanceplanens budgetterede besparelse, hvorfor denne skal findes andetsteds. Der er usikkerhed om, om Herning Kommune kan udfylde Det nye Munkgårds kapacitet ud fra den nye målgruppe, svarende til børn årligt. Omkostningstungt at en pædagog/lærer altid skal arbejde sammen med en familiebehandler omkring det enkelte barn. 7

8 Scenarie 3 Det udvidede AKT-team Nærværende scenarie er udarbejdet af Center for Børn og Forebyggelse (CBF). Scenariet beskrives som Det udvidede AKT-team (arbejdstitel). Overordnede mål Tidlig forebyggende indsats Fastholde skolegangen i almenmiljøet Udvidet skole/hjem-samarbejde Opkvalificering af stammiljøet Målgruppen Børn primært i indskolingen i almenmiljøet, som har gavn af et udviklende miljø uden at skulle skifte skole. Det er børn, som begavelsesmæssigt ligger inden for normalområdet, som har en almindelig sproglig- og motorisk udvikling, men som har store selvreguleringsvanskeligheder, herunder bl.a. problematikker af en adfærdsmæssig-, følelsesmæssig- og social art, hvorfor der er øget risiko for, at disse elever bliver segregerede til specialpædagogiske tilbud. Scenarie Interventionsfeltet for Det udvidede AKT-team er indeholdt i indramningen i figuren til højre. Opgaven er således i klassen med barnet i fokus. Det vil ofte være centralt at inddrage forældrene i indsatsen og derved styrke hjemmemiljøet. Der vil dog fortsat være mulighed for at arbejde med og støtte familierne gennem Familiecenteret. Indsatsen kan på den måde tænkes som familie AKT. Da barnet bevares i sit almene skoletilbud, arbejdes der med vanskelighederne, hvor barnet er. Samtidig bevirker det udvidede forældresamarbejde, at forældrene inddrages og tilegner sig strategier, der kan Figur 3. Interventionsfeltet understøtte barnets skolegang. Indsatsen omkring barnet vil derfor foregå i samspil med skolens ressourcecenter (RCM), hvor lærere fra barnets klasseteam, skolens ressourcepædagoger samt lærere og medarbejdere fra Det udvidede AKT-team sidder. Et forløb med Det udvidede AKT-team vil foregå over tre faser: Observationsforløb, interventioner og afslutning. Der kan dog forekomme et vist overlap mellem de tre faser. Figur 4: Varighedsfordeling mellem observation, intervention og afslutning. Konsulterende Team Bidrage til de professionelle Fase 1 Etablering af samarbejde mellem familien &Skole Fase 2 Intervention Fase 3 Afslutning OBSERVATION 8

9 Fokuspunkterne samt længden af indsatserne vil afhænge af, hvor det vurderes nødvendigt at interagere for at skabe en forandringsproces, samt hvordan barnet udvikler sig. Indsatsen har et forebyggende aspekt, som også bidrager til afklaring af, om barnet kan blive i normalklassen eller skal have et special tilbud. Selvom barnet er den primære målgruppe, er det samtidig vigtigt at have fokus på barnets primære relationer, da dette giver en nuanceret tilgang til det videre arbejde, hvorfor arbejdet i og med klassen er vigtigt. Gennem dette arbejde forventes det, at der sker en kompetenceudvikling hos de lærere, der har tilknytning til klassen, gennem observationerne af medarbejderen fra Det udvidede AKT-team. Forløbet kan derfor også betegnes som et skoleunderstøttende AKT-forløb. Der vil med fordel kunne etableres en styregruppe bestående af skoleledere/pædagogiske ledere samt repræsentanter fra CBF, som derved kan være sikre, at teamets arbejde får det rigtige fokus, og derved bedst muligt adresserer skolernes behov. Økonomien På nuværende tidspunkt er der en person i CBF, der arbejder med AKT (¾ årsværk). Teamet skal udbygges med f.eks. 4 stillinger. Det udvidede AKT-team vil således bestå af 4¾ stillinger. Den organisatoriske forankring vil være i CBF på rådhuset i gruppe med AKT-vejlederen, samt de to konsulenter med ansvar for specialskole/dagtilbud. Relateret til det nuværende Munkgård-budget ville dette scenarie medvirke til en besparelse på Grunde og Bygning, Ledelse og administration samt personale. Den anslåede økonomiske udgift ved scenariet præsenteres i nedenstående tabel Løn til Det udvide AKT-tam Familiebehandling De ¾ årsværk, der allerede er i CBF Samlede udgift kr kr kr kr. Den samlede besparelse anslås derfor at være kr., som vil indgå i udmøntning af Balanceplanen. De anslåede omkostningerne pr. opgave fremgår af nedenstående. 1 stilling varetager 30 opgaver pr. år, svarende til 142 opgaver for hele teamet. Teamets lønudgift anslås at være kr. pr. år. Udgiften pr. barn bliver kr.* * Hvis barnet/familien samtidig skal have et FFT-forløb, vil det være en yderligere udgift på kr. pr. familie. Udgiften hertil er dækket af de kr. afsat i budgettet. 9

10 Fordele og ulemper Fordele Tænkningen svarer til Herningmodellen Børn og Unge, da eleverne forbliver i deres almene miljø, hvorved inklusionen af børn i udsatte positioner højnes. Samtidig arbejdes der med vanskelighederne kontekstuelt, så barnet lærer at mestre et hverdagsliv. Indsatsen har fokus på det forebyggende aspekt. Indsatsen tager udgangspunkt i skolens oplevede udfordringer. Ulemper Når den centrale visitering bortfalder, er der risiko for, at indsatsen ikke vil blive brugt ensartet af skolerne, da behovsdefinitionen ligger decentralt. Da det er en udviklingsbaseret indsats, er det svært at sige noget om kapaciteten. Ingen udgift til befordring af børnene, svarende til en anslået besparelse på pr. år. Decentralisering af beslutningskompetencen fra visitationsudvalg til skoleleder. Økonomisk fordel, at der som udgangspunkt ikke skal arbejdes i teams på skolerne. Faglig fordel, at teamet er tilknyttet Rådhuset, hvor der er mulighed for udvidet tværfaglig sparring med CBF s øvrige faggrupper herunder sundhedsplejer, psykologer, socialrådgivere. 10

11 Opsummering Med afsæt i de ovenstående præsenterede scenarier vil der i nedenstående blive opsummeret med fokus på målgruppen for indsatsen samt hvert scenaries fordele og ulemper. Nedenstående tabel præsenterer de økonomiske konsekvenser for de tre scenarier. For scenarie 3 er der taget udgangspunkt i 10 børn, som er tilsvarende antallet af børn i scenarie 1 og 2. Af de 10 børn antages det, at 5 børn kunne gå i almen skole med et forløb i Det udvidede AKT-team og sideløbende modtage familiebehandling (FFT, MST mv.). De resterende 5 børn antages at skulle gå i specialklasse med sideløbende familiebehandling. Udgiften pr. barn er derfor beregnet som en gennemsnitlig udgift med henblik på at have et sammenlignelig grundlag. Af ovenstående tabel fremgår det, at scenarie 3 er økonomisk rentabelt. Derudover er scenariet sammenhændende med tankegangen i Herningmodellen. Samtidig bidrager scenariet til en faglig kapacitetsopbygning, hvor de faglige kvalifikationer og den faglige viden kommer tættere på børnenes hverdagsliv. Fælles for alle tre scenarier er, at målgruppen er børn som begavelsesmæssigt ligger inden for normalområdet, og som har en almindelig sproglig- og motorisk udvikling, men med massive sociale- og emotionelle vanskeligheder. I tabellen nedenfor ses en samling af de tre scenariers fordele og ulemper. Scenarie 1: Bevarelse Fordele De børn, der på nuværende tidspunkter er indskrevet på Munkgård, kan fortsætte på skolen. Dog arbejdes der allerede med en forudbestemt udslusning pr. 1. august Det tværprofessionelle arbejde sikrer inddragelse af forskellige tilgange. Der skabes gode betingelser for vedvarende forandringer hos barnet og familien. 11 Ulemper Bevarelsen af forankringen på Munkgård-matriklen medfører en fortsat årlig driftsudgift på omkring kr. Sammenlignet med en specialklasse forankret på en almindelig folkeskole er Munkgård en stor økonomisk post. Den årlige omkostning pr. elev i en almindelig specialklasse er kr. for klasser med 10 elever. Omkostningen for én elev indskrevet på Munkgård er kr. pr. elev årligt, når Munkgård har fuld kapacitet (13 elever). Omkostningen for de nuværende 9 indskrevne elever (5 elever får et Munkgård-tilbud,

12 Scenarie 2: Det nye Munkgård Ved at nedsætte indskrivningstiden kan flere børn hjælpes. Sammenlignet med scenarie 1 er der en økonomisk fordel ved ikke at afholde familiedag, da forældrene ikke skal frikøbes. Længerevarende indslusning giver mulighed for at etablere relation til familien og andre samarbejdspartnere samt udvikle det udvidede skole/hjem-samarbejde. Netværk med andre familier på det fysiske sted samt mulighed for sparring og skabe relationer til andre familier. En nedsat tidsbegrænset version af et ophold på Munkgård vil fastholde et tværprofessionelt arbejde. Samtidig vil indførelse af det konsulterende team øge fokus på at opkvalificere stammiljøet. Udviklingsbaseret og ikke manualbaseret. Tiltagene tilpasses den enkelte elevs problemstillinger. mens 4 får en udvidet specialklasse indsats) er kr. pr elev om året. Tilgangen er ikke sammenhængende med mindsettet i Herningmodellen Børn og Unge, da børnene flyttes fra deres almenmiljø. Derudover er det forvaltningens erfaring, at forældrene ikke ønsker fritagelse fra arbejde og dermed tabt arbejdsfortjeneste. Derfor efterspørger forældrene ikke familiebehandlingsdelen, som ikke er ambulant og hjemmebaseret, hvilket giver udfordringer i forhold til forældrenes almindelige arbejdsliv. Udgifter til befordring af børn. Størrelsen på denne er dog afhængig af hvor i kommunen, børnene bor. Med afsæt i befordringsudgiften for elever i 2017 vil den anslåede befordringsudgift være omkring kr. pr år. Omkostningstungt at en pædagog/lærer altid skal arbejde sammen med en familiebehandler omkring det enkelte barn. Bidrager ikke til Balanceplanens budgetterede besparelse, hvorfor denne skal findes andetsteds. Uafhængigt af tidsperspektivet er den årlige udgift pr. elev på Det nye Munkgård forsat større end udgiften pr elev indskrevet i en specialklasse med 10 elever på en folkeskole ( kr.). Udgift til befordring af børn. Størrelsen på denne er dog afhængig af hvor i kommunen, børnene bor. Med afsæt i befordringsudgiften for 2017 vil den anslåede befordringsudgiften ved Det nye Munkgård være omkring kr. pr. år for 10 børn og kr. pr. år for 20 børn. Barnet tages fortsat ud af almenmiljøet, hvorfor der ikke arbejdes kontekstuelt med barnets udfordringer, hvilket ikke understøtter tankegangen i Herningmodellen Børn og Unge. Bidrager ikke til Balanceplanens budgetterede besparelse, hvorfor denne skal findes andetsteds. Der er usikkerhed om, om Herning Kommune kan udfylde Det nye Munkgårds kapacitet ud fra den nye målgruppe, svarende til børn årligt. Omkostningstungt at en pædagog/lærer altid skal arbejde sammen med en familiebehandler omkring det enkelte barn. 12

13 Scenarie 3: Det udvidede AKTteam Tænkningen svarer til Herningmodellen Børn og Unge, da eleverne forbliver i deres almene miljø, og inklusionen af børn i udsatte positioner højnes. Samtidig arbejdes der med vanskelighederne kontekstuelt, så barnet lærer at mestre et hverdagsliv. Indsatsen tager udgangspunkt i skolens oplevede udfordringer. Ingen udgift til befordring af børnene, svarende til en anslået besparelse på pr. år. Decentralisering af beslutningskompetencen fra visitationsudvalg til skoleleder. Økonomisk fordel, at der som udgangspunkt ikke skal arbejdes i teams på skolerne. Faglig fordel, at teamet er tilknyttet Rådhuset, hvor der er mulighed for udvidet tværfaglig sparring med CBF s øvrige faggrupper herunder sundhedsplejer, psykologer, socialrådgivere. Når den centrale visitering bortfalder, er der risiko for, at indsatsen ikke vil blive brugt ensartet af skolerne, da behovsdefinitionen ligger decentralt. Da det er en udviklingsbaseret indsats, er det svært at sige noget om kapaciteten. 13